Daily Archives: January 23, 2016

Når snakken falder på gys og gru, er det svært at komme uden om Resident Evil. Capcoms ikoniske horror-spilserie fra midt halvfemserne mere eller mindre opfandt genren med afsæt i Alone in the Dark et par år tidligere. Nok kom det i en fjollet b-films-indpakning, men gruen og chok-effekterne var ægte. Ja, mange en kaffekop er blevet spildt over Resident Evil.

Det oprindelige Resident Evil fra 1996 blev starten på et mangeårigt forløb med det ene gruopvækkende spil efter det andet, kulminerende med Resident Evil 0 i 2003, der var det sidste af den gamle Resident Evil-skole, der med fireren to år senere gik i helt nye retninger.

Resident Evil 0 var en skelsættende udgivelse, det sidste af en svunden form for gys, hvor der var tid til at mærke uhyggen. Ikke som i dag, hvor chok-effekterne nærmest står i kø for at overrumple hinanden, vel vidende at det er det, der giver clicks på YouTube.

Ikke desto mindre har Capcom vurderet, er der er plads i markedet til et gensyn med Resident Evil 0, selvfølgelig nøje dikteret af sidste års Resident Evil-genudgivelse, der blev en bragende kommerciel succes, men ikke desto mindre var et vovet forsøg. Om Resident Evil 0 kan gøre originalen kunsten efter er tvivlsomt, for med nulleren er tale om et mere middelmådigt spil.

Men lad os først kaste et blik på, hvad vi konkret har med at gøre her. Capcom har løftet ResidentEvil 0 op til moderne standarder, både hvad angår opløsning, opdateringsfrekvens og onlinefunktionalitet, men ellers fremstår spillet mestendels uændret.

Spillets største problem er det umage par, de to hovedpersoner Rebecca og Billy. Du skal styre begge personer på samme tid, og det giver oftere end ikke anledning til frustration. Heldigvis kan man gøre den anden part inaktiv, så man kan udforske alene.

De meget detaljerede baggrundsbilleder og figurer klarer sig flot, selv efter moderne standarder, et resultat af den statiske kameraføring. Controller-understøttelse er også kommet med, komplet med klassisk tank-styring for nørderne, ligesom man selv kan vælge, om billedet skal skæres til i 16:9-format eller holdes i den oprindelige 4:3-størrelse. Teknisk kompetent nyudgivelse uden en finger at sætte på.

Modsat det oprindelige Resident Evil, der på mange måder er en tidløs klassiker, mærker man metaltrætheden i Resident Evil 0, eller rettere sagt de ændringer, Capcom måtte foretage for ikke at lægge serien præmaturt i graven i starten af det nye årtusinde.

Nulleren eksperimenterer mindre vellykket med den klassiske formular, blandt andet ved at introducere to samtidige hovedpersoner frem for en. I praksis styrer man to figurer på en og samme tid, og i Resident Evils klaustrofobiske omgivelser kombineret med den tunge styring giver det hurtigt anledning til frustration. Så støder man ind i hinanden, pludselig løber den inaktive figur i en fælde eller brænder for megen ammunition af, og det er kritisk i et spil, hvor ressourcerne er knappe.

Samtidig insisterer Capcom på, at figurerne død og pine skal samarbejde for at nå i mål, hvorfor man tvinges til at sende opsamlede nøgler og andre genstande frem og tilbage mellem hinanden i et kluntet interface, man aldrig rigtig bliver fortrolig med.

Når det er sagt, er den ikke helt gal med Resident Evil 0. Det velkendte gameplay, hvor farer lurer om hvert et hjørne, og ressourcerne (ammunition, helende urter mm.) må udnyttes til fulde for at overleve, er spot-on. Hvert et skud, hver en forplejning, tæller, fornemmer man, og de første par forsøg skal nok ende galt, indtil man lærer spillets layout og rutiner at kende.

Resident Evil 0 er af den gamle Resident Evil-skole med fastlåste kameravinkler, der får spillet til at virke som en film, og i øvrigt sørger for meget flotte og stemningsfulde omgivelser.

Fra tid til anden kammer det godt nok over i det obskure, og hverken historie eller design virker særlig troværdigt, men Resident Evil har altid sat spildesign over realisme, og kigger man på det gameplay-tekniske, så er det langt hen ad vejen imponerende håndværk.

Netop derfor holder Resident Evil 0 den dag i dag. Nok er det et produkt af sin tid, især det fastlåste kamera og den tunge styring vil virke besværlig for nye spillere, men leger man først efter dets præmisser, er Resident Evil 0 en skræmmende god oplevelse, dengang såvel som i dag.

Har man aldrig spillet den oprindelige skole af Resident Evil-spil, gør man klogt i at vælge remasteren af etteren, der udkom sidste år, men var man glad for denne, eller er man generelt bare glad for zombie-spil, bør man ikke vige udenom Resident Evil 0 Remastered.

Læs også: Anmeldelse: Nyt Battlefront er som at være med i en Star Wars-film

CSC og andre af de store it-leverandører har i årevis holdt den danske stat fast i et jerngreb, som det er meget svært og ressourcekrævende at komme ud ad.

CSC kan ikke fremskaffe den dokumtation på selskabets egne systemer, som er nødvendige for at kunne sende opgaverne i udbud.

Det betyder, at staten kun har én mulighed: Nemlig at forny ordrerne hos CSC.

Men nu skal det være slut, mener Digitaliseringsstyrelsen, der i flere år har været i gang med et stort projekt, der skal afklare muligheder, fordele og ulemper ved at sætte en frigørelsesproces i gang, så staten får revet sig fri af den dybe afhængighed af de store it-selskaber.

Opgaven er langt fra enkel. Dybest set svarer det til at skifte en flymotor p̴ et fly i luften Рuden at have adgang til brugsvejledning eller tegninger over motoren.

FÃ¥ overblikket over sagen.

Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide.

Overblik: CSC har fået forlænget store offentlige it-ordrer i 19 år uden lovpligtige udbud
Overblik: Rigspolitiets it-afdeling har gennem mange år automatisk forlænget CSC som leverandør af politiets it-systemer, selv om loven klart siger, at denne type ordrer skal i udbud. Få overblikket over sagen her.

Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører
Den danske stat er i gang med en kæmpe oprydning i sine it-kontrakter med CSC, IBM og andre. Læs her, hvordan oprydningen kan betyde, at staten selv i langt højere grad selv skal stå for driften af de kritiske it-systemer.

Staten fanget i kattepine: Opgør med it-leverandører kan udløse problemer
Der er ikke kun fordele for staten ved at tage livtag med de gamle legacy-kontrakter, der i årevis har låst staten fast til store it-leverandører, som løbende har scoret store kontrakter uden udbud. Se her, hvordan det hænger sammen. Interview med CBS-professor Kim Normann Andersen.

Netcompany kigger sultent på udfaldet af statens CSC-opgør: Vi kan løse opgaven til halv pris
Statens opgør med de store it-leverandører som CSC, IBM og KMD er sød musik i ørene på danske it-selskaber. Netcompany ser frem til at byde på statslige it-løsninger, der kan blive bedre, markant billigere og ikke mindst fremtidssikre, lyder det fra topchef André Rogaczewski.

Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om
Computerworld har kunnet afsløre, at staten siden mindst 2014 har overvejet et opgør med en række store it-leverandører. Læs her, hvad der i virkeligheden er på spil.

Offentlige myndigheder i flyverskjul efter afsløringer om legacy-opgør
Statens store opgør med sine langvarige kontrakter til kritiske systemer er Ã¥benbart ikke noget, som man taler om i offentligheden. Her kan du læse Digitaliseringsstyrelsens, Rigspolitiets og Skatteministeriets ‘svar’ pÃ¥ opgøret.

Sådan reagerer it-giganterne på statens opgør med legacy-kontrakterne
Statens største it-leverandører holder tand for tunge dagen efter, at Computerworld har afsløret statens plan om at gøre kål på sine legacy-kontrakter. Læs her, hvordan CSC, IBM og KMD reagerer på afsløringen.

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om
Statens planlagte stor-opgør med it-kæmperne CSC, IBM og KMD kan koste firmaerne millioner. KMD og IBM har haft millionkontrakter uden udbud i op til 23 år. Her kan du se nogle af dem.

Lander mellem to stole: Derfor vil myndigheder ikke tage sig af CSC’s store udbuds-skandale
Hverken Klagenævnet for Udbud eller EU-Kommissionen kommer til at tage skandalen om manglende udbud af offentlige millionkontrakter til CSC op. Det er der særlige grunde til.

Skats direktør: Jeg ved godt, at vores CSC-kontrakt er ulovlig
Skats øverste direktør, Jesper Rønnow, vidste godt, at han brød loven, da han i 2013 forlængede en millionkontrakt med CSC. Og han kommer til at bryde loven igen i år.

Rigsrevisionen skal kulegrave statens it-kontrakter efter afsløringer af lovbrud
Statsrevisorerne vil have Rigsrevisionen til at undersøge det offentliges it-kontrakter over en bred kam.

Rigspolitiets CSC-skandale griber om sig – flere offentlige instanser kan blive undersøgt af Rigsrevisionen
Statsrevisorerne skal se på Rigspolitiets manglende udbud af million-kontrakter. Flere offentlige CSC-kunders it-kontrakter kan ende foran Rigsrevisionen.

Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud
Skat har i årevis automatisk underskrevet million-kontrakter med CSC uden at sende ordrerne i udbud. Skat indrømmer, at der er tale om lovbrud.

Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC
Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i 19 år gamle kontrakter med CSC. Skat og Rigspolitiet vil gerne sende kontrakterne i udbud, men det kan tage flere år, før forarbejdet er på plads. Kombits CIO fortæller her, hvordan man bedst kommer fri af et monopol

Du kan hurtigt se, om du har et af de udskældte stræmkabler eller ej. Hvis din oplader ligner stikket med den røde cirkel omkring, så skal du kontakte Microsoft.

Microsoft kommer nu med en løsning til, hvordan du kan få et nyt strømstik til din Surface Pro, Surface Pro 2 og Surface Pro 3-computer.

Microsoft annoncerede tidligere på ugen, at firmaet tilbagekalder alle stik til de ældre Surface-enheder, da der er risiko for overophedning.

Det er dog ikke alle strømkabler, som kaldes tilbage.

Hvis du har købt en Surface Pro,Pro 2, eller Pro 3 efter den 15. juli 2015, en Surface Pro 4 eller en Surface Book, så skal du ikke frygte for overophedning og skal ikke sende den ind til Microsoft. Det samme gælder opladerstik til docking-stationer til Surface Pro, Pro 2 og Pro 3.

Hvis du er ejer af en af de ramte strømkabler, skal du følge dette link ind til Microsofts supportside og følge anvisningerne.

Bemærk at du skal kontakte Microsoft via det danske kontakt-nummer, hvis det drejer sig om virksomheds-computere. Følg dette link for mere information.

Herefter skal du have dit serienummer klar. Det finder du bag kickstanden på din Surface.

Du behøver ikke sende dit gamle kabel ind til Microsoft, men Microsoft foreslår, at du stopper med at benytte det. Ifølge Microsoft er det gamle kabel ikke farligt i sig selv, men det kan øge risikoen for brandfare, hvis de gamle kabler bliver bøjet kraftigt eller rullet tæt sammen-

Du kan læse vores anmeldelse af henholdsvis Surface Pro 3, Pro 4 og Surface Book herunder.

Surface Pro 3.

Surface Pro 4.

Surface Book. 

Læs også: Stort overblik: Her er de bedste alternativer til Surface Pro 4
 

Den nyeste film om Apple-stifter Steve Jobs er mere et portræt af mennesket Steve Jobs end om maskinbyggeren Steve Jobs.

Filmen er med et originalt kunstgreb centreret omkring tre af Steve Jobs’ produktpræsentationer (Macintosh i 1984, NeXT 1988 og iMac 1998).

Her bliver publikum i både konkret og overført betydning ført med om bag kulisserne i den perfektionistiske Apple-stifters fremfærd.

“Kontrol hele vejen fra den ene ende til den anden,” er Steve Jobs’ mantra i filmen med henvisning til virkelighedens Apple-produkter og deres lukkede økosystemer – et udsagn, som gang pÃ¥ gang i filmen bliver udfordret af omgivelserne i form af venner, kollegaer og de noget blakkede familierelationer.

For her omme bag kulisserne i minutterne op til, at supersælgeren Steve Jobs skal pÃ¥ scenen ved de tre produktlanceringer, har manuskriptforfatter Aaron Sorkin (The Social Network) og instruktør Danny Boyle (Slumdog Millionaire) valgt at lade nogle af de helt centrale menneskelige temaer i Jobs’ liv udspille sig.

Vi ser, hvordan Steve Jobs behandler sine nærmeste kollegaer med en uempatisk distance, og hvordan hans mildest talt akavede forhold til datteren Lisa udvikler sig i de 14 år, som fortællingen strækker sig over.

Temaerne i filmen kredser om menneskelige fejl og mangler i Steve Jobs’ personlighed, og hvordan han to gange begÃ¥r fejl ved at satse hele butikken pÃ¥ først Macintosh-udviklingen, og siden fejler med NeXT-computerens urealistiske høje pris for den perfekte kube.

Alle gode gange tre er præsentationen af iMac’en, som siden satte gang i hele Apples i-serie med iPod, iPhone og iPad, der har disruptet it-industrien flere gange.

Denne optur bliver ikke nævnt med et eneste ord i filmen.

NÃ¥r perfektionen krakelerer
Med udgangspunkt i Walter Isaacsons biografi om Apple-stifteren bliver Steve Jobs’ fortid som adoptivbarn vendt flere gange mellem hovedpersonen stærkt portrætteret af en indesluttet Michael Fassbender og den tidligere Pepsi- og siden Apple-direktør John Sculley.

“Hvorfor har folk som dig, der er adopteret, det som om, at de er blevet fravalgt i stedet for at være valgt til,” siger John Sculley spillet med et menneskeligt ansigt af Jeff Daniels fÃ¥ minutter før den historiske Macintosh-lancering.

Siden viser Steve Jobs med hele sin perfektionistiske, besværlige og ganske egocentrerede personlighed, at han vil vælges til – men pÃ¥ egne vilkÃ¥r.

Eksempelvis vil han ikke kendes ved datteren Lisa, selv om Apple omkring hendes fødsel lancerer Lisa-maskinen.

For at undgå at vedgå sig faderskabet demonstrerer adoptivbarnet Steve Jobs sin egocentrerede kynisme ved at benytte en noget uklar algoritme, hvor slutresultatet er, at Lisas far kan være 28 procent af den amerikanske befolkning.

Venskabet med Apple-medstifter Steve Wozniak bliver testet igen og igen, da ‘Woz’ i filmen ønsker offentlig anerkendelse pÃ¥ vegne af Apple II-holdet, der er selskabets i lang tid eneste succesfulde produktlancering. 

Det nægter Steve Jobs. Han vil hellere se visionært fremad end at være bagudskuende til trods for, at mange af hans egne menneskelige fejl og mangler synes grundlagt i fortiden.

Ved sin side igennem hele forløbet har Steve Jobs sin personlige assistent Joanna Hoffmann spillet af en helt fortjent Oscar-nomineret Kate Winslet. Med sin professionalisme og armslængde-afstand til den flegmatiske Steve Jobs hjælper og guider hun Apple-guruen til altid at træffe de rette (menneskelige) valg.

I andre markante biroller ude i kulissen ses Macintosh-softwaredesigner Andy Herzfeld (Michael Stuhlbarg) og Lisas mor, Chrisann Brennan (Katherine Waterston).

De oplever begge Steve Jobs’ kompromisløse facon og sÃ¥mænd ogsÃ¥ hans blødere sider, som Walter Isaacson-biografien ellers er knap sÃ¥ rig pÃ¥.

Læs også: Ny Steve Jobs-film på vej: Denne gang fyldt med superstjerner

Den bløde mellemvare
På trods af eminent skuespil over hele linjen og konferencecenter-kulissernes muligheder for at male betagende med lys og skygger på filmlærredet, lander helhedsindtrykket af filmoplevelsen i den bløde mellemvare.

Middelkarakteren skyldes hovedsageligt, at vi har at gøre med en film, hvor der bliver talt, snakket og diskuteret rigtig meget, og hvor det sagte ofte er påstande, der ikke bliver bakket op med visuelle eksempler.

“Musikere spiller pÃ¥ deres instrumenter. Jeg spiller pÃ¥ orkestret,” siger Steve Jobs pÃ¥ et tidspunkt til Steve Wozniak om sin rolle i Apple.

Han er jo hverken programmøren, designeren eller markedsføringsmanden – men mÃ¥ske lidt en blanding af de to sidstnævnte, nÃ¥r det kommer til stykket.

OvenstÃ¥ende pÃ¥stand om at være dirigenten i æbleselskabet fordrer dog et vist kendskab til Steve Jobs’ virke, som folk uden for Apple-kundernes cirkler næppe har.

I filmen bliver han derimod portrætteret mere som decideret problemskaber end som den store dirigent, der får musikken til at flyde i frydefulde toner i takt med, at aktiekursen er steget og steget i de seneste to årtier. 

Det dramaturgiske valg ved at lade alle bipersonerne i Steve Jobs’ liv konfrontere ham op til sine produktlanceringer virker ogsÃ¥ særdeles pÃ¥klistret.

“Det er som, at fem minutter før hver lancering, gÃ¥r folk i baren og fortæller mig, hvad de virkelig tænker om mig,” siger Steve Jobs pÃ¥ et tidspunkt i filmen – nærmest som en selvironisk joke til filmens dramaturgiske opbygning.

Det bedste eksempel på dette dramatiske klister er vel nok den store forbrødringsscene mellem Steve Jobs og faderfiguren John Sculley inden iMac-lanceringen, hvor der også bliver lappet en del andre huller i Apple-stifterens medmenneskelighed.

Denne feelgood-fornemmelse kunne stamme af instruktør Danny Boyles egen fascination af Steve Jobs som menneske og iværksætter, inden den helt store optur for selskabet kan påbegynde, efter rulleteksterne er kørt henover biograflærredet.

Det samlede indtryk efterlader trods de gode skuespillerpræsentationer dog hverken et troværdigt indblik i Steve Jobs’ indre univers eller en super-medrivende filmisk oplevelse mellem de mange diskussioner i talefilmen.

Derfor lander vi karaktermæssigt i noget så sjældent som den bløde mellemvare for et produkt, der har med Apple at gøre.

Du kan ogsÃ¥ læse Computerworlds anmeldelse af den tidligere Steve Jobs-film her: Film: Hvorfor mÃ¥ vi ikke se Steve Jobs’ mørke side?

Læs også: 
Nej, du bliver ikke til Steve Jobs, fordi du opfører dig som et røvhul

Avis afslører Apple-hemmelighed: SÃ¥dan lever Steve Jobs’ DNA videre

Siden 2014 har en hemmelig styregruppe, bestÃ¥ende af statens absolutte topfolk pÃ¥ it-omrÃ¥det, arbejdet pÃ¥ at gøre staten klar til at bryde med de store leverandører. Det afslørede Computerworld tirsdag. Â

Det kan du læse mere om her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Styregruppen har primært fokuseret på CSC, men også KMD og IBM kan miste kontrakter for mange millioner kroner.

Skat er en pengemaskine
KMD har nemlig flere lukrative kontrakter med Skat, som ikke har været i udbud. Det fremgår af en række svar som Skat har givet til Computerworld.

KMD drifter blandt andet ejendomsvurderingssystemet VUR, som ikke har været i udbud, siden 2003.

I stedet er kontrakten blevet fornyet tre gange i henholdsvis 2006, 2012 og 2015.

Kontrakten har tjent til KMD i snart 13 år, men det bliver den ikke ved med.

“For VUR-kontrakten gælder, at den nuværende aftale udfases som led i det kommende nye ejendomsvurderingssystem (ICE-projektet), som er under udvikling i departementet (Skatteministeriet, red.),” fremgÃ¥r det af et svar fra Skat.

De første dele af ICE skal tages i brug i 2017, så om alt går vel ender KMD med at have haft kontrakten på VUR i 14 år uden et eneste udbud.

I 2005 overtog Skat seks kommunale it-systemer som en del af planen om at Skat skulle stå for inddrivelsen af al gæld til det offentlige. Systemerne bliver driftet af KMD, og en rammeaftale om driften af de seks systemer er blevet forlænget i 2001 og 2013.

KMD har tjent millioner på at drifte systemerne, og det kan firmaet blive ved med et godt stykke fremover.

Indtil videre har ingen af de seks systemer nemlig været i udbud. Men Skat er så småt ved at komme efter det.

I hvertfald arbejdes der på at sende et af systemerne i udbud. Eller som det lyder i et svar til Computerworld:

“For Rammeaftalen gælder, at SKAT p.t. er i gang med en proces ift. udbud af et af systemerne under Rammeaftalen, “datawarehouse”"

De resterende fem systemer, som er dækket af rammeaftalen, SKAT Ligning, Forskud, TastSelv, EVS (ejendomsværdiskat) og RKO forlyder der intet om.

Indtil videre har KMD altså driftet systemerne uden udbud i 10 år.

Over 20 år uden udbud
IBM kan også være med i kampen om lange kontrakter, som ikke bliver besværet af udbudsrunder.

IBM har nemlig driftet en af Skats tre mainframe-computere og de systemer, der ligger på den, siden 1992. Et af systemerne er  Statens Salgs- og Vurderingsregister for Fast Ejendom (SVUR).

Skat oplyser til Computerworld, at SVUR har været i udbud lige præcis 0 gange siden IBM fik kontrakten. I stedet for er kontrakten blevet forlænget uden udbud i 2013 og 2015.

Ligesom KMD’s kontrakt pÃ¥ VUR er det planen at SVUR skal udfases nÃ¥r Skats nye system til ejendomsvurdering ICE kommer pÃ¥ plads.

Hvis ICE holder tidsplanen kan IBM altså lige nå at fejre 25 års jubilæum for SVUR-kontrakten.

Læs også: Skats direktør: Jeg ved godt, at vores CSC-kontrakt er ulovlig

Læs også: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år