Daily Archives: February 1, 2016

Enklere og bedre.

De to ord er ifølge koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, helt centrale for, hvilken vej Danmarks største telekoncern skal bevæge sig i de kommende år.

Computerworld besøger hende to dage efter, at hun på TDC’s årlige kapitalmarkedsdag i London har fremlagt strategien for de kommende tre år.

Her er enklere og bedre blandt de centrale målsætninger, og det har allerede resulteret i, at TDC skrifter navn til Yousee i kontakten med privatkunderne. Læs mere om navneskiftet her.

Men hvad er det derudover, koncernchefen mener, når hun fremhæver enklere og bedre som nøgleordene for TDC’s fremtid?

“Det er et ret bredt statement, og det er for alle interessenter,” siger Pernille Erenbjerg og forklarer, at det både gælder i kontakten med kunderne og internt i organisastionen.

Der er mange virksomheder, der gerne vil være enklere og bedre, både i telebranchen og andre steder. Men hvilken form for koncern skal TDC være?

“Vores udgangspunkt i strategien har været, at når vi koger alting sammen, så er det, vi i virkeligheden gør, at forbinde mennesker og virksomheder.”

“Hvis du koger det helt ind til benet, så er det forbindelserne og det at bringe mennesker tættere sammen, som er vores DNA.”

Derfor faldt valget på Yousee
I lægger de to brands sammen til ét på privatmarkedet og har der et valg i forhold til, hvilket brand, der skal fortsætte. Hvad er hovedargumentet for, at det skal være Yousee?

“For det første vil vi gerne differentiere vores brands på privat- og erhvervsmarkedet. TDC-brandet er et ret stærkt erhvervsbrand; det bliver associeret med alle de rigtige ting i forhold til troværdighed, leverancesikkerhed og kvalitet.”

“På privatmarkedet er Yousee i dag et brand, der bliver associeret med højhastighedsbredbånd og høj kvalitet på datasiden og så selvfølgelig denne her brede indholdsleverandør. Det er nogle ting, vi gerne vil bygge videre på. Det er så ikke associeret med mobilsiden, så det kommer vi til at arbejde på.”

Læs også: Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Pernille Erenbjerg har siden 2011 har været medlem af TDC-direktionen som koncernfinansdirektør.

I januar sidste år blev hun udnævnt til viceadministrerende direktør, før hun i august tog det sidste skridt op ad stigen og blev koncernchef i TDC, da hun afløste Carsten Dilling.

Hun mener, at forenklingen af TDC/Yousee er ganske central for at fremtidssikre koncernen.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” lyderr det fra Pernille Erenbjerg.

Sender brev til kunderne
Alle TDC’s privatkunder modtager nu et orienteringsbrev om skiftet til Yousee, hvorefter teleselskabet tager fat i kunderne individuelt for at gennemgå, hvilke konkrete muligheder, de har for løsninger fremadrettet.

“Når vi begynder at tale om, at vi skal ud og flytte vores kunder, er det noget, vi godt ved, at der også er nogle risici i.”

“Derfor gør vi os også umage med, at der er noget godt for kunderne, så de ikke kun skal flytte produkt, for at vi kan strømline produktionsbåndet. For kunderne er der også noget godt i at komme over på nyere produkter og en mere tidssvarende platform,” mener TDC-topchefen.

“Men det er klart, at det er en meget stor ting at flytte rundt på sine kunder på den måde – og vi har heller ikke lagt skjul på, at det er risikobetonet. Det er også derfor, at det har taget os tid at komme frem til, at det simpelhen er noget, vi bliver nødt til at gøre.”

Yousee møder Netflix
Yousee handler meget om musik og video. Mange af de spillere, der er på det marked, er nogle internationale sværvægtere. Kan du ikke frygte, at Yousee som en lille, lokal spiller får svært ved at matche dem, fordi de er så store?

“Jo, og en del af erkendelsen i strategiprocessen har også været, at det ikke kan nytte noget, at vi opstiller et billede af, at vi skal blive som dem eller skal slå dem i det, de gør. Det kommer vi aldrig til, for de har nogle helt andre kræfter, end vi nogensinde kan få.”

“Men i Danmark bliver vi også nødt til at opfatte det som en del af vores rolle at bringe de løsninger til kunderne på en enkel måde.”

“Det med, at man hele tiden skal ind i nogle andre brugerflader og apps er relativt besværligt, og for rigtig mange mennesker er det faktisk svært. Selvom hver enkelt løsning er enkel, så er det svært det med, at du skal forskellige steder hen og hente det.”

“På et strategisk plan ser vi det sådan, at vores rolle ikke er at være den næste Netflix, vores rolle er at binde de her ting sammen: Vi vil gerne have en enkel brugerflade ud til vores kunder, hvor du så kan tilgå alle de her forskellige ydelser.”

“Nogle af dem er vores egne, og nogle af dem kan også sagtens være nogle andres. Det ser vi ikke noget problem i, så længe du stadig synes, at vi bibringer værdi i din indgang til det her,” siger Pernille Erenbjerg til Computerworld. 

Læs anden del af interviewet senere. 

Læs også:

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

TDC dropper salg af TDC hosting – men overvejer nu frasalg af et helt andet selskab

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Enklere og bedre.

De to ord er ifølge koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, helt centrale for, hvilken vej Danmarks største telekoncern skal bevæge sig i de kommende år.

Computerworld besøger hende to dage efter, at hun på TDC’s årlige kapitalmarkedsdag i London har fremlagt strategien for de kommende tre år.

Her er enklere og bedre blandt de centrale målsætninger, og det har allerede resulteret i, at TDC skrifter navn til Yousee i kontakten med privatkunderne. Læs mere om navneskiftet her.

Men hvad er det derudover, koncernchefen mener, når hun fremhæver enklere og bedre som nøgleordene for TDC’s fremtid?

“Det er et ret bredt statement, og det er for alle interessenter,” siger Pernille Erenbjerg og forklarer, at det både gælder i kontakten med kunderne og internt i organisastionen.

Der er mange virksomheder, der gerne vil være enklere og bedre, både i telebranchen og andre steder. Men hvilken form for koncern skal TDC være?

“Vores udgangspunkt i strategien har været, at når vi koger alting sammen, så er det, vi i virkeligheden gør, at forbinde mennesker og virksomheder.”

“Hvis du koger det helt ind til benet, så er det forbindelserne og det at bringe mennesker tættere sammen, som er vores DNA.”

Derfor faldt valget på Yousee
I lægger de to brands sammen til ét på privatmarkedet og har der et valg i forhold til, hvilket brand, der skal fortsætte. Hvad er hovedargumentet for, at det skal være Yousee?

“For det første vil vi gerne differentiere vores brands på privat- og erhvervsmarkedet. TDC-brandet er et ret stærkt erhvervsbrand; det bliver associeret med alle de rigtige ting i forhold til troværdighed, leverancesikkerhed og kvalitet.”

“På privatmarkedet er Yousee i dag et brand, der bliver associeret med højhastighedsbredbånd og høj kvalitet på datasiden og så selvfølgelig denne her brede indholdsleverandør. Det er nogle ting, vi gerne vil bygge videre på. Det er så ikke associeret med mobilsiden, så det kommer vi til at arbejde på.”

Læs også: Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Pernille Erenbjerg har siden 2011 har været medlem af TDC-direktionen som koncernfinansdirektør.

I januar sidste år blev hun udnævnt til viceadministrerende direktør, før hun i august tog det sidste skridt op ad stigen og blev koncernchef i TDC, da hun afløste Carsten Dilling.

Hun mener, at forenklingen af TDC/Yousee er ganske central for at fremtidssikre koncernen.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” lyderr det fra Pernille Erenbjerg.

Sender brev til kunderne
Alle TDC’s privatkunder modtager nu et orienteringsbrev om skiftet til Yousee, hvorefter teleselskabet tager fat i kunderne individuelt for at gennemgå, hvilke konkrete muligheder, de har for løsninger fremadrettet.

“Når vi begynder at tale om, at vi skal ud og flytte vores kunder, er det noget, vi godt ved, at der også er nogle risici i.”

“Derfor gør vi os også umage med, at der er noget godt for kunderne, så de ikke kun skal flytte produkt, for at vi kan strømline produktionsbåndet. For kunderne er der også noget godt i at komme over på nyere produkter og en mere tidssvarende platform,” mener TDC-topchefen.

“Men det er klart, at det er en meget stor ting at flytte rundt på sine kunder på den måde – og vi har heller ikke lagt skjul på, at det er risikobetonet. Det er også derfor, at det har taget os tid at komme frem til, at det simpelhen er noget, vi bliver nødt til at gøre.”

Yousee møder Netflix
Yousee handler meget om musik og video. Mange af de spillere, der er på det marked, er nogle internationale sværvægtere. Kan du ikke frygte, at Yousee som en lille, lokal spiller får svært ved at matche dem, fordi de er så store?

“Jo, og en del af erkendelsen i strategiprocessen har også været, at det ikke kan nytte noget, at vi opstiller et billede af, at vi skal blive som dem eller skal slå dem i det, de gør. Det kommer vi aldrig til, for de har nogle helt andre kræfter, end vi nogensinde kan få.”

“Men i Danmark bliver vi også nødt til at opfatte det som en del af vores rolle at bringe de løsninger til kunderne på en enkel måde.”

“Det med, at man hele tiden skal ind i nogle andre brugerflader og apps er relativt besværligt, og for rigtig mange mennesker er det faktisk svært. Selvom hver enkelt løsning er enkel, så er det svært det med, at du skal forskellige steder hen og hente det.”

“På et strategisk plan ser vi det sådan, at vores rolle ikke er at være den næste Netflix, vores rolle er at binde de her ting sammen: Vi vil gerne have en enkel brugerflade ud til vores kunder, hvor du så kan tilgå alle de her forskellige ydelser.”

“Nogle af dem er vores egne, og nogle af dem kan også sagtens være nogle andres. Det ser vi ikke noget problem i, så længe du stadig synes, at vi bibringer værdi i din indgang til det her,” siger Pernille Erenbjerg til Computerworld. 

Læs anden del af interviewet senere. 

Læs også:

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

TDC dropper salg af TDC hosting – men overvejer nu frasalg af et helt andet selskab

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Elektronikkæden Fona er på jagt efter ny kapital og nye samarbejdspartnere, der skal redde butikskæden fra en egentlig konkurs.

Ifølge en meddelelse på Fonas hjemmeside forsøger selskabets ledelse at få gennemført en rekonstruktion ved Sø- og Handelsretten.

“Baggrunden er det seneste års særdeles intense konkurrence, hvor vi desværre er blevet presset på indtjeningen i en sådan grad, at vi har behov for en time-out,” hedder det i en meddelelse fra selskabet, som du kan læse i sin helhed her.

Her peges der desuden på, at en rekonstruktion af virksomheden ‘desværre er uundgåelig.’

“Sammen med vores rådgivere er vi således nået frem til, at løsningen for Fona kan være en ny, stærk partner eller ejer, der kan tilføre virksomheden kapital og dermed sikre, at den kan føres videre i et stærkt setup,” hedder det.

Fona har i flere år døjet med underskud, som har udløst sparerunder med butikslukninger og kollektiv lønnedgang for de ansatte.

De to seneste regnskaber har vist et underskud på tilsammen 60 millioner kroner.

Voldsom konkurrence
Konkurrencen på markedet for forbrugerelektronik er de seneste år spidset voldsomt til.

Store kæder som Elgiganten og senest det Expert-ejede Power har bygget stribevis af megavarehuse, hvor priserne er blevet banket i bund.

Samtidig er en stribe onlinebutikker gået med i den skrappe priskonkurrence.

Det er gået hårdt ud over Fona, som har holdt fast ved sit traditionelle koncept med i alt 56 mindre butikker fortrinsvis på strøgadresser og i mindre indkøbscentre.

Fona beroliger sine kunder med, at samtlige butikker fortsat holder åbent, og forudbetalte varer og reparationer, vil blive udført og leveret, ligesom kunderne fortsat kan bruge gavekort og tilgodebeviser.

Også Fonas online-butik kører som normalt.

Læs også:

Nu begynder Experts slagsmål med Elgiganten: Nye kæmpevarehuse åbner i Danmark

Trods fyringer og lønnedgang: Nyt millionhul i Fonas regnskab

Elektronikkæden Fona er på jagt efter ny kapital og nye samarbejdspartnere, der skal redde butikskæden fra en egentlig konkurs.

Ifølge en meddelelse på Fonas hjemmeside forsøger selskabets ledelse at få gennemført en rekonstruktion ved Sø- og Handelsretten.

“Baggrunden er det seneste års særdeles intense konkurrence, hvor vi desværre er blevet presset på indtjeningen i en sådan grad, at vi har behov for en time-out,” hedder det i en meddelelse fra selskabet, som du kan læse i sin helhed her.

Her peges der desuden på, at en rekonstruktion af virksomheden ‘desværre er uundgåelig.’

“Sammen med vores rådgivere er vi således nået frem til, at løsningen for Fona kan være en ny, stærk partner eller ejer, der kan tilføre virksomheden kapital og dermed sikre, at den kan føres videre i et stærkt setup,” hedder det.

Fona har i flere år døjet med underskud, som har udløst sparerunder med butikslukninger og kollektiv lønnedgang for de ansatte.

De to seneste regnskaber har vist et underskud på tilsammen 60 millioner kroner.

Voldsom konkurrence
Konkurrencen på markedet for forbrugerelektronik er de seneste år spidset voldsomt til.

Store kæder som Elgiganten og senest det Expert-ejede Power har bygget stribevis af megavarehuse, hvor priserne er blevet banket i bund.

Samtidig er en stribe onlinebutikker gået med i den skrappe priskonkurrence.

Det er gået hårdt ud over Fona, som har holdt fast ved sit traditionelle koncept med i alt 56 mindre butikker fortrinsvis på strøgadresser og i mindre indkøbscentre.

Fona beroliger sine kunder med, at samtlige butikker fortsat holder åbent, og forudbetalte varer og reparationer, vil blive udført og leveret, ligesom kunderne fortsat kan bruge gavekort og tilgodebeviser.

Også Fonas online-butik kører som normalt.

Læs også:

Nu begynder Experts slagsmål med Elgiganten: Nye kæmpevarehuse åbner i Danmark

Trods fyringer og lønnedgang: Nyt millionhul i Fonas regnskab

Rasmus Theede blev CSO i KMD i januar 2013 og nåede således at være i KMD i to år, før han nu skifter til CSC. 

Foto: Lars Jacobsen.

KMD’s sikkerhedschef, Rasmus Theede, skifter til en af konkurrenterne, CSC.

“Når spændende nye muligheder opstår, må andre gode ting desværre ophøre,” skriver han på LinkedIN.

“Jeg har sagt ja til en meget spændende position i CSC som Director for Cyber Security Scandinavia, hvor jeg starter senere i år,” skriver Rasmus Theede.

“Jeg har derfor opsagt min stilling i KMD efter tre fantastiske år,” lyder beskeden.

Hos KMD har Rasmus Theede været CSO og stået i spidsen for KMD’s sikkerhedscenter, der har kostet selskabet et tocifret millionbeløb at opbygge.

Rasmus Theede er samtidig formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

“En super spændende mulighed”
CSO’en oplyser til Computerworld, at det er begrænset, hvad han kan sige om jobskiftet på nuværende tidspunkt, men han vil dog godt svare på, hvad han har gjort sig af tanker om at skifte til en konkurrent.

“Sådan er det i branchen, kan man sige. De fleste af os har jo været rundt omkring. Og det her er bare en super spændende mulighed,” forklarer han i telefonen. 

“Jeg kan ikke sige ret meget nu, men jeg kan bekræfte, at jeg skal være sikkerhedsansvarlig for CSC i Skandinavien.” 

Rasmus Theede er stoppet i KMD ved udgangen af januar, og han skal starte i det nye job i CSC til juli, oplyser han til Computerworld.

Rasmus Theede har tidligere blandt andet været sikkerhedsansvarlig i NNIT og i A.P. Møller-Mærsk.

Han forventer at fortsætte som formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Læs også:

“Jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker også, at KMD har fået en del ud af det”

Rasmus Theede blev CSO i KMD i januar 2013 og nåede således at være i KMD i to år, før han nu skifter til CSC. 

Foto: Lars Jacobsen.

KMD’s sikkerhedschef, Rasmus Theede, skifter til en af konkurrenterne, CSC.

“Når spændende nye muligheder opstår, må andre gode ting desværre ophøre,” skriver han på LinkedIN.

“Jeg har sagt ja til en meget spændende position i CSC som Director for Cyber Security Scandinavia, hvor jeg starter senere i år,” skriver Rasmus Theede.

“Jeg har derfor opsagt min stilling i KMD efter tre fantastiske år,” lyder beskeden.

Hos KMD har Rasmus Theede været CSO og stået i spidsen for KMD’s sikkerhedscenter, der har kostet selskabet et tocifret millionbeløb at opbygge.

Rasmus Theede er samtidig formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

“En super spændende mulighed”
CSO’en oplyser til Computerworld, at det er begrænset, hvad han kan sige om jobskiftet på nuværende tidspunkt, men han vil dog godt svare på, hvad han har gjort sig af tanker om at skifte til en konkurrent.

“Sådan er det i branchen, kan man sige. De fleste af os har jo været rundt omkring. Og det her er bare en super spændende mulighed,” forklarer han i telefonen. 

“Jeg kan ikke sige ret meget nu, men jeg kan bekræfte, at jeg skal være sikkerhedsansvarlig for CSC i Skandinavien.” 

Rasmus Theede er stoppet i KMD ved udgangen af januar, og han skal starte i det nye job i CSC til juli, oplyser han til Computerworld.

Rasmus Theede har tidligere blandt andet været sikkerhedsansvarlig i NNIT og i A.P. Møller-Mærsk.

Han forventer at fortsætte som formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Læs også:

“Jeg har været et dyrt bekendtskab for KMD, men jeg tænker også, at KMD har fået en del ud af det”

Project Natic-kapslen bliver sænket ned på havbunden et sted uden for den amerikanske vestkyst.

Microsoft er begyndt at teste en særlig prototype, der måske tegner kursen for fremtidens datacentre: Prototypen befinder sig under havets overflade.

Det sker under selskabet såkaldte ‘Project Natick.’

Helt nøjagtigt består det testede undervands-datacenter af en slags undervands-kapsel, der er fyldt med servere og andet nødvendigt udstyr.

Det kan der være mange fordele i.

Microsoft nævner blandt andet, at de flytbare undervands-datacentre kan nedbringe latency markant for de brugere, der bor tæt på havet.

Latency er den tid, som det tager at transportere signal mellem bruger og server.

Ifølge selskabet bor omkring halvdelen af verdens befolkning inden for 200 kilometer fra kyster.

Samtidig kan nedsænkningen i havvand løse problemet med afkøling af datacentrene, da de jo er omgivet af kølig havvand.

Hertil kommer, at et undervands-datacenter kan bygges og søsættes på ganske kort tid i sammenligning som den tid, som et byggeri af et landfast datacenter tager.

En kilometer fra kysten
Indtil videre har Microsoft testet en prototype, som selskabet kalder for ‘Leona Philpot’ (efter en Xbox-figur). Den har befundet sig på bunden af Stillehavet omkring en kilometer uden for den amerikanske kyst fra august til november i fjor. Microsoft ønsker ikke at fortælle hvor præcist.

Microsoft forventer, at den næste test skal sættes i gang i 2017 – sandsynligvis uden for Floridas kyster eller et sted i det nordeuropæiske farvand.

Microsoft skriver, at ‘Project Natick’ fortsat befinder sig tidligt i udviklingsforløbet, og at det derfor er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt projektet vil munde ud i brugbare og kommercielt interessante løsninger.

“Men Project Natic illustrerer Microsofts søgen efter datacenter-løsninger, som kan leveres hurtigt, ikke koster meget, har hurtige svar-tider og er mere bæredygtige,” lyder det fra selskabet.

Microsoft har eksperimenteret med at tilkoble forskellige former for turbiner på kapslen, så den kan producere strøm ud fra bølgernes bevægelser, tidevand eller lignende.

Selskabet forestiller sig, at hver kapsel kan holde i 20 år, inden den skal skrottes, men at hver kapsel vil blive hævet, gennemgået og serviceret hvert femte år.

Du kan læse mere om Project Natic på Microsofts eget website her.

Microsoft samler i dag data-håndteringen i relativt få meget store datacentre, der tilsammen spiller en vital rolle for selskkabets nye strategi, der sigter mod at samle og samordne enorme mængder data i cloud’en.

Det europæiske datacenter ligger uden for Dublin.

Computerworld var en tur inde bag de sikrede mure for et par år siden.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Facebook har netop meldt ud, at selskabet vil bygge et nyt stort datacenter i Irland, som primært skal drives af vind.

Selskabet har i forvejen et datacenter i Luleå i Sverige, mens Googles store datacenter i Hamina i Finland anvender det kolde vand fra Den Finske Bugt til køling.

Det kan du læse mere om her: Her bor internettet – se Googles gigantiske datacentre

Project Natic-kapslen bliver sænket ned på havbunden et sted uden for den amerikanske vestkyst.

Microsoft er begyndt at teste en særlig prototype, der måske tegner kursen for fremtidens datacentre: Prototypen befinder sig under havets overflade.

Det sker under selskabet såkaldte ‘Project Natick.’

Helt nøjagtigt består det testede undervands-datacenter af en slags undervands-kapsel, der er fyldt med servere og andet nødvendigt udstyr.

Det kan der være mange fordele i.

Microsoft nævner blandt andet, at de flytbare undervands-datacentre kan nedbringe latency markant for de brugere, der bor tæt på havet.

Latency er den tid, som det tager at transportere signal mellem bruger og server.

Ifølge selskabet bor omkring halvdelen af verdens befolkning inden for 200 kilometer fra kyster.

Samtidig kan nedsænkningen i havvand løse problemet med afkøling af datacentrene, da de jo er omgivet af kølig havvand.

Hertil kommer, at et undervands-datacenter kan bygges og søsættes på ganske kort tid i sammenligning som den tid, som et byggeri af et landfast datacenter tager.

En kilometer fra kysten
Indtil videre har Microsoft testet en prototype, som selskabet kalder for ‘Leona Philpot’ (efter en Xbox-figur). Den har befundet sig på bunden af Stillehavet omkring en kilometer uden for den amerikanske kyst fra august til november i fjor. Microsoft ønsker ikke at fortælle hvor præcist.

Microsoft forventer, at den næste test skal sættes i gang i 2017 – sandsynligvis uden for Floridas kyster eller et sted i det nordeuropæiske farvand.

Microsoft skriver, at ‘Project Natick’ fortsat befinder sig tidligt i udviklingsforløbet, og at det derfor er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt projektet vil munde ud i brugbare og kommercielt interessante løsninger.

“Men Project Natic illustrerer Microsofts søgen efter datacenter-løsninger, som kan leveres hurtigt, ikke koster meget, har hurtige svar-tider og er mere bæredygtige,” lyder det fra selskabet.

Microsoft har eksperimenteret med at tilkoble forskellige former for turbiner på kapslen, så den kan producere strøm ud fra bølgernes bevægelser, tidevand eller lignende.

Selskabet forestiller sig, at hver kapsel kan holde i 20 år, inden den skal skrottes, men at hver kapsel vil blive hævet, gennemgået og serviceret hvert femte år.

Du kan læse mere om Project Natic på Microsofts eget website her.

Microsoft samler i dag data-håndteringen i relativt få meget store datacentre, der tilsammen spiller en vital rolle for selskkabets nye strategi, der sigter mod at samle og samordne enorme mængder data i cloud’en.

Det europæiske datacenter ligger uden for Dublin.

Computerworld var en tur inde bag de sikrede mure for et par år siden.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Facebook har netop meldt ud, at selskabet vil bygge et nyt stort datacenter i Irland, som primært skal drives af vind.

Selskabet har i forvejen et datacenter i Luleå i Sverige, mens Googles store datacenter i Hamina i Finland anvender det kolde vand fra Den Finske Bugt til køling.

Det kan du læse mere om her: Her bor internettet – se Googles gigantiske datacentre

ComputerViews:  Justitsministeriet arbejder i øjeblikket arbejder på at forberede et nyt forslag til den såkaldte sessionslogning, som skal behandles i Folketinget til marts.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Logningen blev ellers sløjfet i 2014 efter kraftig kritik fra EU-domstolen.

Beslutningen om at tage sessionslogningen op igen deler da også vandene, for der er både fordele og ulemper ved digital registrering.

Det, som man lægger op til at logge, er ikke indhold i den netbaserede kommunikation, men en stribe metadata, der kan give politiet nogle basisoplysninger.

Som det ser ud nu, skal du altså i første omgang ikke være bekymret for, at myndighederne i Danmark læser, hvad du skriver på Facebook eller i din Messenger.

Konkret drejer det sig ifølge telebranchen om den afsendende og modtagende IP-adresse, transportprotokollen, afsendende og modtagende portnumre, størrelsen på kommunikationen og tidspunktet for kommunikationen.

Altså de overordnede rammer, som kommunikationen foregår under og ikke selve indholdet i en kommunikationsstreng.

Politiet er klar til data
Politiet kan fra sådanne oplysninger få viden om, at du eksempelvis har sendt en chat- eller sms-besked fra en bestemt lokation på et bestemt tidspunkt.

Disse data skal opsamles af teleselskaberne, og hvis politiet ønsker at få adgang til oplysningerne, så skal det foregå via en dommerkendelse.

Men teleselskaberne skal gemme alle data, hvilket betyder, at det ikke kun er kriminelle eller mistænkte, der overvåges, men også ganske almindelige mennesker.

Datalogningen kan derfor sammenlignes med et overvågningskamera, der dokumenterer, hvem der har været hvor og på hvilket tidspunkt.

Argumentet fra politiet er, at de digitale oplysninger er brugbare i efterforskningen af kriminalitet og terror.

Argumentet for logning handler således om at bruge politiets ressourcer på en effektiv måde og at opretholde lov og orden.

Som almindelig borger kan det måske være svært at få øje på politiets resultater på baggrund af den tidligere logningsbekendtgørelse, selv der har været udmeldinger.

Læs: It-ordfører: Sessionslogning anvendt oftere end I ved

Alle er under mistanke
Telebranchen er ikke tilfreds med, at det er teleselskaberne skal betale store dele af dette gilde.

Ifølge direktøren i Telebranchen, Jacob Willer, kommer det til at koste et trecifret millionbeløb.

Det er en problemstilling, som brancheorganisationen naturligvis vil forsøge at slå hårdt ned på. Man vil for enhver pris forsøge at undgå at blive pålagt denne økonomi- og arbejdsbyrde.

Dette synspunkt er den enkelte borger måske knap så fokuseret på.

For hr og fru Danmark handler det mere om, hvorvidt man er villig til at lade sig registrere og under hvilke vilkår, det skal foregå.

Ud over teleselskabernes logistiske ansvar er der nemlig en principiel debat, vi som samfund skal have taget: Vil vi som borgere tillade, at staten masseovervåger?

I 2014 sagde EU-domstolen, at den danske logningsbekendtgørelse var i strid med grundlæggende rettigheder om privatlivets fred og respekt for privatlivet.

Fra EU er udmeldingen således meget tydelig, og logningen blev også skrinlagt.

EU skrev blandt andet: “Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Læs også: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Et synspunkt, der både har opbakning blandt almindelige mennesker og blandt de politiske partier i både opposition og regering. 

Mistænkt eller ej
Regeringens støtteparti Liberal Alliances it-ordfører Christina Egelund siger således til DR:

Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme.”

En principiel udmelding, der ridser modstanden mod generel logning ret tydeligt op. En ting er at overvåge mistænkte eller kriminelle. En anden er at overvåge alle.

Tilbage står således spørgsmålet om gevinsterne ved logning er større end ulemperne ved at få forstyrret privatlivets fred?

Hvad mener du vejer tungest i fremtidens Danmark? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

ComputerViews:  Justitsministeriet arbejder i øjeblikket arbejder på at forberede et nyt forslag til den såkaldte sessionslogning, som skal behandles i Folketinget til marts.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Logningen blev ellers sløjfet i 2014 efter kraftig kritik fra EU-domstolen.

Beslutningen om at tage sessionslogningen op igen deler da også vandene, for der er både fordele og ulemper ved digital registrering.

Det, som man lægger op til at logge, er ikke indhold i den netbaserede kommunikation, men en stribe metadata, der kan give politiet nogle basisoplysninger.

Som det ser ud nu, skal du altså i første omgang ikke være bekymret for, at myndighederne i Danmark læser, hvad du skriver på Facebook eller i din Messenger.

Konkret drejer det sig ifølge telebranchen om den afsendende og modtagende IP-adresse, transportprotokollen, afsendende og modtagende portnumre, størrelsen på kommunikationen og tidspunktet for kommunikationen.

Altså de overordnede rammer, som kommunikationen foregår under og ikke selve indholdet i en kommunikationsstreng.

Politiet er klar til data
Politiet kan fra sådanne oplysninger få viden om, at du eksempelvis har sendt en chat- eller sms-besked fra en bestemt lokation på et bestemt tidspunkt.

Disse data skal opsamles af teleselskaberne, og hvis politiet ønsker at få adgang til oplysningerne, så skal det foregå via en dommerkendelse.

Men teleselskaberne skal gemme alle data, hvilket betyder, at det ikke kun er kriminelle eller mistænkte, der overvåges, men også ganske almindelige mennesker.

Datalogningen kan derfor sammenlignes med et overvågningskamera, der dokumenterer, hvem der har været hvor og på hvilket tidspunkt.

Argumentet fra politiet er, at de digitale oplysninger er brugbare i efterforskningen af kriminalitet og terror.

Argumentet for logning handler således om at bruge politiets ressourcer på en effektiv måde og at opretholde lov og orden.

Som almindelig borger kan det måske være svært at få øje på politiets resultater på baggrund af den tidligere logningsbekendtgørelse, selv der har været udmeldinger.

Læs: It-ordfører: Sessionslogning anvendt oftere end I ved

Alle er under mistanke
Telebranchen er ikke tilfreds med, at det er teleselskaberne skal betale store dele af dette gilde.

Ifølge direktøren i Telebranchen, Jacob Willer, kommer det til at koste et trecifret millionbeløb.

Det er en problemstilling, som brancheorganisationen naturligvis vil forsøge at slå hårdt ned på. Man vil for enhver pris forsøge at undgå at blive pålagt denne økonomi- og arbejdsbyrde.

Dette synspunkt er den enkelte borger måske knap så fokuseret på.

For hr og fru Danmark handler det mere om, hvorvidt man er villig til at lade sig registrere og under hvilke vilkår, det skal foregå.

Ud over teleselskabernes logistiske ansvar er der nemlig en principiel debat, vi som samfund skal have taget: Vil vi som borgere tillade, at staten masseovervåger?

I 2014 sagde EU-domstolen, at den danske logningsbekendtgørelse var i strid med grundlæggende rettigheder om privatlivets fred og respekt for privatlivet.

Fra EU er udmeldingen således meget tydelig, og logningen blev også skrinlagt.

EU skrev blandt andet: “Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Læs også: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Et synspunkt, der både har opbakning blandt almindelige mennesker og blandt de politiske partier i både opposition og regering. 

Mistænkt eller ej
Regeringens støtteparti Liberal Alliances it-ordfører Christina Egelund siger således til DR:

Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme.”

En principiel udmelding, der ridser modstanden mod generel logning ret tydeligt op. En ting er at overvåge mistænkte eller kriminelle. En anden er at overvåge alle.

Tilbage står således spørgsmålet om gevinsterne ved logning er større end ulemperne ved at få forstyrret privatlivets fred?

Hvad mener du vejer tungest i fremtidens Danmark? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.