Daily Archives: February 4, 2016

Mange virksomheder er i dag overbeviste om, at man under den nye persondataforordning vil blive underlagt et krav om at ansætte en data protection officer (DPO), og at denne ansættelse vil kræve lange og dyre uddannelsesforløb for den enkelte virksomhed.

Dette vil i mange tilfælde ikke være tilfældet.

Der er god grund til, at virksomhederne nøje overvejer, hvorvidt DPO-ansættelsen vil være nødvendig.

Det er der primært to årsager til:

1. Er det en kerneaktivitet?
Den nyeste udgave af forordningen (fra december 2015) har betydeligt indskrænket de tilfælde, hvor en virksomhed er forpligtet til at udpege en DPO.

Det er nu kun et krav til offentlige myndigheder (med undtagelse af domstole) og virksomheder, hvis kerneaktivitet består i en kvantitativ og kvalitativ omfattende databehandling.

Som det ser ud nu, skal private virksomheder altså først og fremmest overveje, om deres databehandling falder inden for begrebet “kerneaktivitet”.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan man slå alle tanker om krav om ansættelse og uddannelse af en DPO ud af hovedet.

2. Man kan dele en DPO
Forordningen åbner udtrykkeligt mulighed for, at flere virksomheder eller offentlige myndigheder benytter samme DPO.
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at en lille række DPO’er kommer til at stå for langt størstedelen af DPO-tilsynet i Danmark.

Omkostningerne til ansættelse og uddannelse af en enkelt DPO pr. virksomhed vil derfor ofte ikke være nødvendige.

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange DPO’er der egentlig er brug for i Danmark.

Alligevel udbydes et støt stigende antal DPO-uddannelser med henblik på at uddanne kommende DPO’er eller at forberede virksomheder på bedst muligt at håndtere den nye funktion i praksis.

Ud fra et fremtidigt perspektiv kan det måske være en god idé at have en pæn stab af uddannede DPO’er, men som det ser ud nu, er behovet dog relativt begrænset.

Det skal dog nævnes, at uddannelserne stadig kan være en god mulighed for virksomheder, som ønsker uddybende viden om forordningen, og som herigennem vil opnå værktøjer til at håndtere forordningens andre krav.  

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

Reguleringsmodellen er udarbejdet efter alle kunstens regler og med dyb involvering af telebranchen, herunder TDC selv.

Sådan lyder reaktionen fra Erhvervsstyrelsen, efter at TDC’s koncernchef i et interview på Computerworld har udtalt, at de priser, myndighederne har fastsat for konkurrenternes adgang til TDC’s netværk, er meget lavt sat.

Pernille Erenbjerg siger samtidig, at skrækscenariet er, at der er ikke er nogen i værdikæden, der tjener penge, og at der derfor heller ikke er nogen, inklusiv TDC selv, der kan investere i at bygge bedre netværk i fremtiden.

Læs interviewet: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Helle Bøjen Larsen, der er kontorchef i Tele og privacy hos Erhvervsstyrelsen, henviser til, at prisreguleringen er baseret på den såkaldte LRAIC-model, der anvendes til at fastsætte maksimalpriserne på kobber-, fiber- og kabel tv-nettet.

“Vi har en omkostningsmodel, der modeller omkostningerne for en almindelige effektiv teleoperatør, der bygger et nyt net,” forklarer hun.

“Den model, vi bruger lige nu, blev vi færdige med i 2014. Forud for det var der gået et toårigt forløb, hvor vi som myndighed sammen med konsulenter udviklede modellen, men hvor branchen også var dybt involveret i forløbet – dels de alternative selskaber, der bruger TDC’s net, og så TDC.”

“De nuværende priser er baseret på den model. Vi træffer en afgørelse og sætter priserne. Den første afgørelse blev truffet sidste år, og det er en afgørelse, som alle kan anke, hvis de er uenige i resultatet.”

“Det er der ikke nogen, der har gjort,” lyder det fra Helle Bøjen Larsen.

Passer det, at priserne er lave?
Pernille Erenbjerg siger meget konkret, at hun konstaterer, at ‘vi har nogle gensalgspriser i Danmark, der er under halvdelen af, hvad de er gennemsnitligt i resten af EU.’ Er det korrekt eller ej?

“Det kommer an på, hvad det er for priser, man kigger på, så du får ikke et ja eller et nej.”

“Det produkt, man normalt benchmarker inden for EU, er rå kobber-prisen – den rå ydelse. I den seneste opgørelse fra december, som vi har set, ligger vi nogenlunde i midten af de europæiske priser.”

Læs også: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

I forhold til fiber-området er der ifølge Helle Bøjen Larsen fra Erhvervsstyrelsen to priser. Den ene gælder for TDC’s fiber i det gamle Dong-område, den anden for resten af landet.

“Og uden for Dong-området har vi faktisk beregnet en ekstra risiko-præmie for TDC for at tage hensyn til, at nettet ikke er bygget der,” siger hun.

Mobilnettet er ikke reguleret på samme måde som fastnettet, da TDC ikke har samme dominerende position der, men blot ejer et af de fire mobilnetværk i Danmark.

“Det er en balancegang”
Hvis vi holder os til fastnettet, hvad tænker I så om, at TDC’s koncernchef giver udtryk for, at priserne er for lave, og at hun frygter, at TDC ikke kan investere tilstrækkeligt i netværk fremadrettet?

“Nogle af de ting, vi skal tage hensyn til – også ud fra de EU-principper, vi skal arbejde ud fra – er at finde den rigtige balance mellem hensynet til konkurrencen og så, at der samtidig skal være investeringsincitamenter tilbage i markedet.”

“Det er en balancegang, og hele LRAIC-modellen sigter sådan set på at tage hensyn til de her investeringsincitamenter,” siger Helle Bøjen Larsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at det tog to år at udarbejde den nuværende reguleringsmodel, og at der typisk går tre-til fire år, før der skal en ny model på banen.

Læs også:

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Fra revisor til topdirektør med 8.500 medarbejdere: Sådan blev Pernille Erenbjerg koncernchef i TDC

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Konkurrenter raser: TDC står i vejen for billigere internet til danskerne

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender tele-priskrige igen og igen med opkøb

“Spørgsmålet er, hvad Fonas skal være for den fremtidige forbruger?” siger detailhandelsekspert Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia.

Både antallet af butikker og det grundlæggende forretningskoncept i den kriseramte elektronikkæde Fona trænger til en gevaldig overhaling, hvis Fona skal overleve på længere sigt.

Sådan lyder det fra detailhandelseksperten Dorte Wimmer fra Retail Insitute Scandinavia.

Her og nu leder Fonas ledelse med lys og lygte efter en investor, som vil skyde op mod 100 millioner kroner i selskabet.

Men der skal formentlig også skæres dybt i antallet af butikker og medarbejdere.

Men Dorte Wimmer peger på, at Fonas problemer handler om meget andet end penge.

Mens konkurrenter som Elgiganten og senest Power har udviklet lavpriskoncepter. har Fonas ledelse glemt at fortælle sig selv og sine kunder, hvordan man adskiller sig fra konkurrenterne.

“En gang var deres slogan: “Ih, de er så flinke hos Fona ” Men altså, du kan ikke leve af at være flink. Kunderne vil have noget andet end bare, at du er flink. Så der har de sovet i timen.”

Hvilke krav ville du stille, hvis det var dig, der skulle investere et større millionbeløb i Fona?

“Jeg vil klart stille det krav, at de skulle kigge deres butiksstruktur efter. Både i forhold til, om deres butikker ligger de rigtige steder og i de rigtige byer. Og selvfølgelige om nogle af dem skal lukkes. Det vil jeg næsten tro, de skal, eftersom de har 56 butikker,” siger Dorte Wimmer.

“Så ville jeg også kigge på størrelsen af butikkerne. De har en del store butikker, og det kunne godt være at man kunne nøjes med nogle mindre. Det hænger så igen tæt sammen med hele deres butikskoncept.”

Prispres og kæmpeunderskud
“Spørgsmålet er, hvad Fonas skal være for den fremtidige forbruger? Der kan det være, at man skal tænke i, at man ikke skal have alle varekategorier og være god til alt,” siger Dorte Wimmer.

Hun peger på, at Fona de seneste år har været under voldsomt pres med underskud på omkring 30 millioner kroner som er udløst af det voldsomme prispres fra konkurrenterne.”

“Hele det der med Experts Power-kæde, som blev lanceret i sommer. Det har sænket priserne og presset dem yderligere. Det har nok været det, der har været dråben, der har betydet at de har måttet give op.”

“Man skal fokusere og finde en position som for eksempel vi kender det fra Elgiganten, der er dem med de laveste priser. Og Hifi-Klubben, det er dem, der ved alt om de enkelte mærker. Så det er vigtigt for Fona, at de får skabt en position, hvor de kan sige: “Vi er dem med… et eller andet.” Det har de ikke haft.”

“Vi ser både i Norge og Holland, hvor onlinebutikker som Komplett og Cool Blue åbner fysiske butikker, hvor man kan få råd og vejledning, og så kan man få sendt varerne hjem. Så der er ikke noget lager i butikkerne. Komplett har også lavet butikker, hvor de er rigtig gode til at lave aktiviteter – for eksempel med fodboldaftener, hvor man kan få en øl og være sammen med andre mennesker. Det kunne være en vej at gå for Fona,” slutter Dorte Wimmer.

Læs også:

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Du kan læse hele opslaget og søge jobbet her. 

I 2017 forventes det, at Apples nye mega datacenter i Viborg går i luften, men allerede nu kan du søge jobbet som chef for det nye center.

Du kan læse mere om datacenter-byggeriet her: Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne – fjernvarmeregning truer

I et jobopslag med overskriften ‘Data centre site operations manager’, som for nylig er blevet slået op på Apple.com, fremgår det, at du som chef for datacenteret i Viborg i første omgang vil blive en del af det team, der har ansvaret for konstruktionen af datacenteret.

Når datacenteret til næste år går i luften, vil du som chef for datacenteret skulle håndtere kritiske problemstillinger, have ansvaret for vedligeholdelse af datacenteret samt stå for kommunikationen med Apples topledelse.

Ansvar for vigtige tjenester
Det nye datacenter kommer til at drive tjenster, der er af helt afgørende betydning for Apple.

Det gælder eksempelvis tjenester som iCloud, Siri, Apple Pay, Apple Maps samt Apples system for håndtering af kreditkort. 

Det er derfor ikke uden grund, at Apple forventer, at du besidder intet mindre end fremragende evner inde for projektledelse- og planlægning samt har erfaring med datacenterdrift og infrastrukturovervågning. 

Ansvar for kæmpe budget
Af jobopslaget fremgår det desuden, at du skal have dokumenteret erfaring som leder, have erfaring med kontrakt-forhandlinger og tidligere have haft ansvaret for årlige budgetter på mere end 200 millioner danske kroner. 

Apple forventer, at du som minimum har en relevant uddannelse på bachelor-niveau samt mere end 10 års erfaringer, hvor du løbende har fået mere ansvar.

Herudover forventer Apple også, at du kan skabe en kultur baseret på grundighed, effektivt samarbejde og god kommunikation med både din medarbejdere på datacenteret i Viborg og med din kolleger på Apples andre datacentre rundt omkring på kloden. 

Grønt datacenter
Datacenteret bliver 166.000 kvadrameter stort og bliver udelukkende drevet via vedvarende energi.

Da Apple offentliggjorde sine planer for konstruktionen af datacenteret i Viborg samt et lignende datacenter i Irland, omtalte Apple administrerende direktør Tim Cook investeringen i de to datacentre som “Apples største projekt i Europa til dato.”

Det kan du læse mere om her: Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder.

Lønniveauet nævnes ikke i jobopslaget, men til lønforhandlingerne er det måske værd at huske på, at Apple i det seneste kvartal leverede et overskud på intet mindre 126,7 milliarder danske kroner.

Det kan du læse mere om her: Apples iPhone-salg skuffer trods nyt rekord-regnskab.

Du kan søge jobbet her. 

Læs også: 
Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

Svensk by fik stort datacenter: Dette kan Viborg forvente

Fredag vil en arbejdsgruppe under FN afgøre, om den kontroversielle Wikileaks-stifter Julian Assange er blevet ulovligt tilbageholdt i den ecuadorianske ambassade i London.

Hvis FN-arbejdsgruppen vedrørende vilkårlige tilbageholdelser beslutter sig for, at han ikke har været ulovligt tilbageholdt, er Julian Assange indstillet på at blive arresteret af britisk politi.

Sagen har kørt i tre et halvt år, efter Julian Assange er blevet forlangt udleveret til svenske myndigheder, som har en række spørgsmål til Wikileaks-stifteren angående flere påståede seksuelle overgreb mod svenske kvinder.

Det skriver The Guardian.

Appel giver ingen mening
Via Twitter forklarer Julian Assange selv situationen på følgende måde:

“Hvis FN i morgen meddeler, at jeg har tabt min sag mod Storbritannien og Sverige, vil jeg forlade ambassaden fredag eftermiddag og acceptere at blive arresteret af britisk politi, da yderligere appel ikke giver nogen mening,” lyder det fra Wikileaks-stifteren, som fortsætter:

“Sejrer jeg derimod, og det viser sig, at staterne har handlet ulovligt, så forventer jeg umiddelbar udlevering af mit pas og yderligere forsøg på at anholde mig vil stoppe.”

Frygter udlevering til USA
Tidligere har Julian Assange luftet bekymringer om at møde personligt op til forhør i Sverige, da han har frygtet, at det vil betyde udlevering til USA.

Den frygt skyldes, at USA har flere horn i siden på stifteren af Wikileaks-sitet.

Blandt andet efter whistleblower-sitet har stået bag publiceringen af 75.000 hemmelige militærrapporter om krigen i Afghanistan og offentliggørelse af en kvart million korrespondancer fra amerikanske ambassader.

Det kan du læse mere om her: Sådan slap Wikileaks-dokumenterne ud på nettet

Læs også:
Wikileaks-stifter slipper for sexanklager – men det gør næppe en forskel

It-nørder er ny magtfaktor i international storpolitik

En lille uges tid efter, at Apple meddelte, at selskabet har solgt opladere, der potentielt kan give brugerne stød, tegner der sig et billede af en af de største ombytnings-sager i nyere tid.

Op imod 280 millioner Apple-opladere, der er i risikozonen, menes at være blevet solgt på verdensplan.

Antallet af opladere, der skal byttes, er så højt, fordi opladerne er solgt fra 2003 til 2015 – altså over en periode på 12 år.

Det drejer sig om opladere til Mac og iPad samt til Apple World Travel Adapter Kit.

Det er selve netstik-adaptoren, der klikkes på opladeren, der er årsagen til problemet.

Læs også: Apple tilbagekalder opladere – kan give dig stød: Se om din egen oplader er berørt

Apple har erkendt, at den kan “gå i stykker og medføre risiko for elektrisk stød ved berøring,” og derfor har selskabet sat gang i et kæmpe, globalt ombytningsprogram.

Herhjemme har Humac allerede byttet omkring 2.000 adaptor-stik, fortæller administrerende direktør Michael Bech.

“Vi fik et ordentligt rykind, da I og Ekstra Bladet skrev om det i sidste uge, og vi har indtil videre udleveret 2.000 af de her stik.”

“Folk reagerer i den grad på det, men de gør det først, når de bliver klar over, hvad pokker det her går ud på. Det er ikke alle, der har forstået, hvad det her egentlig går ud på, så for os kører det lidt i bølger,” lyder det fra Humac-direktøren.  

“Men der er 280 millioner på verdensplan, der skal ombyttes.”

Har du en idé om, hvor mange der er i brug her i Danmark?

“Et sted mellem 250.000 og 500.000 i Danmark. Men vi ser ikke dem alle sammen, for det er klart, at der vil være nogle, der er ligeglade og siger, at det nok går, så længe den ikke er brækket. Så beholder de den.”

“Men der er også mange, der bliver bange og kommer ind og spørger, hvad de skal gøre.”

Forventer at bytte 100.000
Humac har indgået en aftale med Apple om at bytte de ramte adaptor stik her i Danmark, uanset hvor produktet er købt.

“Vi bytter den på stedet, og kunden skal kun opgive sit navn og email. Vi sender en mail til dem efterfølgende med besked om, at hvis de har flere, er de velkommen til også at få dem byttet – for vi skal have dem udryddet, så godt som man kan.”

“Man kan aldrig få dem udryddet helt, men vi forventer, at vi skal bytte omkring 100.000 over de næste seks måneder,”
siger Michael Bech til Computerworld. 

Han oplyser samtidig, at virksomheder, der har eksempelvis har mange iPads, ikke skal møde fysisk op hos Humac, men i stedet skal ringe til kundeservice, så de kan få de nye adaptor-stik udleveret.

Samtidig fortæller han, at Humac skal sende alle de indleverede adaptor-stik til Apple:

“Apple vil have alle retur, og det kan jeg godt forstå, for de er jo interesseret i at hive dem ud af markedet og få dem kørt over med en damptromle, så de ikke kan skade nogen længere.”

Norske skoleelever fik stød
Hele problemet med de problematiske strømstik blev tilsyneladende opdaget i Norge sidste sommer, da et par skoleelever med iPads fik stød.

Det viste sig efterfølgende at være på grund af, at selve stikbenet, der går ind i kontakten, havde vristet sig løs i plastikken, så der pludselig var risiko for at komme i kontakt med strømføringen.

Efterfølgende har det så vist sig, at være et ganske omfattende problem, hvad angår antallet af opladere, der er solgt med de problematiske stik.

“Apple har konstateret, at i meget få tilfælde kan den tobenede Apple-strømforsyning til stikkontakten, der er designet til brug i det europæiske kontinent, Australien, New Zealand, Korea, Argentina og Brasilien, gå i stykker og medføre risiko for elektrisk stød ved berøring,” meddeler Apple kunderne på en webside, der forklarer problemstillingen nærmere.

“Kundernes sikkerhed er altid Apples topprioritet, og vi har frivilligt besluttet os for at ombytte alle berørte strømforsyninger til stikkontakter til en ny, redesignet strømforsyning gratis.”

“På en berørt strømforsyning til stikkontakter vises der 4-5 eller ingen tegn på indersiden af den åbning, hvor den sluttes til Apple-strømforsyningen,” forklarer Apple (se billedet til denne artikel).

“Redesignede strømforsyninger har en områdekode på tre bogstaver i åbningen (EUR, KOR, AUS, ARG eller BRA).”

Hvis man ejer en af de berørte strømforsyninger, kan man få den byttet gratis.

Det kan både gøres via Humac og via Apples egen hjemmeside på dette link. 

Læs også:

Apple tilbagekalder opladere – kan give dig stød: Se om din egen oplader er berørt

Der har været udfordringer i 2015, siger administrerende direktør i Atea, Morten Felding.

Atea leverer it-infrastruktur til hele Norden, og netop nu sættes der to streger under kvartalsregnskabet for både 4. kvartal og hele 2015-regnskabet.

I Danmark er tallene fine.

I fjerde kvartal 2015 steg Ateas omsætning i Danmark med 16,4 procent til lige over to milliarder kroner. 

Det kan du læse mere om her: Atea bruger alt for mange penge: Indtjeningen falder trods kraftigt stigende omsætning

“Det er første gang nogensinde, at Atea i Danmark runder to milliarder kroner i omsætning i et kvartal,” fortæller administrerende direktør, Morten Felding, til Computerworld efter regnskabsfremvisningen.

For hele 2015 kan Atea i Danmark fremvise en vækst på 10,3 procent og 6.398 millioner kroner.

Det er især pc-markedet, service, datacenter og software, der er i kraftig vækst hos den store it-leverandør.

Plads til forbedring
Det er dog ikke kun Atea selv, der bedømmer den danske del af regnskabet til at være udmærket.

“Det går godt i Danmark og Sverige, men der er et blødt punkt i Norge,” siger Håvard Nilsson fra den nordiske investeringsbank Carnegie.

Han fortæller, at forventningerne samlet set var sat højere, men at regnskabet overordnet er godkendt af finansanalytikerne.

“Vi havde nok forventet et bedre resultat. Men det er blandt andet faldende oliepriser, der sætter tingene lidt i stå i Norge, der er meget afhængige af disse indtægter. Det betyder, at virksomhederne i Norge holder lidt igen med it-investeringer,” lyder hans vurdering.

I Danmark har det været den såkaldte bestikkelsessag, der har belastet firmaet.

Morten Felding erkender da også, at der er udfordringer i Atea.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været ramt af udfordringer i 2015,” siger han.

Det samlede regnskab – bemærk, at det er i norske kroner. Kilde: Atea.

For hele kvartalet er der opnået et driftsresultat på 135,2 millioner kroner, hvilket er tre millioner mindre end i fjor.

Atea forklarer dog, at det primært skyldes for høje personaleomkostninger.

I efteråret tilpassede Atea i Danmark da også sin organisation for at imødegå den udfordring.

Hvilke tilpasninger har I helt præcist gjort med hensyn til eksempelvis personale?

“Jeg vil ikke sætte et antal på, men vi har tilpasset på medarbejdersiden. Disse tilpasninger kommer først til syne i regnskabet for 2016 blandt andet på grund af opsigelsesvarsler.”

Men hvor mange folk drejer det sig om?

“Jeg vil ikke kommentere på antallet.”

Har I skåret nok, eller kommer der flere tilpasninger i 2016?

“Vi har ikke planlagt yderligere tilpasninger i 2016.”

Det danske regnskab i danske kroner. Kilde: Atea.

Har den såkaldte bestikkelsessag haft indflydelse på Jeres resultat i 2015?

“Ja, det har den. Vi gik ind i 2015 med en større vækstforventning end den, vi har opnået. Det er positivt, at 4. kvartal er blevet så godt. Det viser, at kundernes tillid stadig er der. Markedet tror på, at Atea gør det rigtige på trods af den sag, der er. Vi oplever en god aktivitet.”

Det kan du læse mere om her: Ateas danske direktør sigtet i bestikkelsessag

Selskabet har også tidligere erkendt, at sagen har kostet ordrer.

Det kan du læse mere om her: Atea: Vi taber ordrer efter bestikkelsessag

Analytikeren fra Carnegie vurderer, at regnskabet er ok men med plads til forbedringer. Hvad er din reaktion på den analyse?

“Ser vi helt nøgternt på regnskabet, så er der en god vækst i fjerde kvartal. Samlet er det ikke tilfredsstillende på grund af andet og tredje kvartal, der ikke gik efter planen. Når der er et fald på bundlinjen, så er det ikke tilfredsstillende. Men set i lyset af de udfordringer, der har været i 2015, så er vi godt tilfredse med 2015 i Danmark.”

Har 2015 været et hårdt år i Atea.

“Det har arbejdsmæssigt for samtlige medarbejdere i Atea Danmark været det ubetinget hårdeste år, som vi har oplevet. Det er helt sikkert. Sagen om Region Sjælland kom som en stor overraskelse. Den positive effekt har været, at der er blevet vist vilje.”

Så selv om det har været hårdt, så har det også givet hår på brystet?

“Det er helt sikkert.”

Håvard Nilsson fra Carnegie siger i sin analyse, at der er problemer i Norge. Er det også korrekt?

“Nu er jeg ikke direktør for den del af virksomheden, men oliepriserne har betydning for investeringslysten i de norske virksomheder. Mindre virksomheder oplever et voldsomt pres, og det smitter også af på os,” lyder det fra administrerende direktør, Morten Felding, i Atea.

Du kan finde Ateas regnskaber her.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Om en lille måned begynder Mobile World Congress-messen i Barcelona.

Det er årets største messe, hvor det forventes at både Samsung, LG og Sony lancerer nye telefoner, og HTC har også for vane at annoncere nye telefoner i sin HTC One-serie i tiden omkring MWC.

Samsung Galaxy S6 og S6 Edge var to af årets bedste smartphones, men det kostede også derefter. Foto: Morten Sahl Madsen

LG G4 er den telefon, som har oplevet det største prisfald af de udvalgte telefoner. Foto: Morten Sahl Madsen

HTC One A9 er en af de mindre Android-telefoner på markedet, og med et prisfald på 1.000 kroner er en telefon, som er værd at tage med i overvejelserne. Foto: Morten Sahl Madsen

Alle telefonerne er faldet med mindst 1.000 kroner, og hvis du holder øje med udsalg hos Elgiganten, Power eller andre, kan du nemt finde en af ovenstående telefoner til endnu lavere pris.

Specielt vil vi foreslå en telefon som Samsung Galaxy S6 fra 2015, hvis du skal have dig en ny telefon. Telefonen er stadig en af de bedste på markedet med hensyn til ydeevne, skærmkvalitet og kamera.

Læs: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Samsung-telefoner har tidligere været tilbøjelige til at gå i stykker hurtigt, eller plastikken er krakeleret fra kanterne. Det sker ikke på S6, da den består af glas og metal.

LG G4 er faldet mest i pris og er samtidig også et rigtig godt bud, hvis du vil have en lidt billigere topmodel. Den har en flot let buet skærm, laserfokuseret kamera og allerede Android 6.0.

Læs: Test af LG G4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Til gengæld har den ikke samme luksuriøse design som Samsung Galaxy S6, men det kommer an på smag.

En anden telefon værd at nævne er HTC One A9. Det er en telefon fra mellemklassen fra slutningen af 2015, som vi dengang egentlig var glade for.

Læs: Test: Det her kan HTC’s iPhone-lignende HTC One A9

Den har lidt samme designsprog som en iPhone, men hvis man ikke gider iOS, men er vild med det flade, afrundede design, så er A9 telefonen for dig. 

Sidst vi testede den var vi dog utilfredse med den høje pris, men til cirka 3.400 kroner er A9 et godt køb.

Læs også: Test: Sony Z5 er måske Sonys sidste chance på smartphone-markedet

Et citat uden ejermand har et stykke tid cirkuleret på sociale medier: “There is no it strategy, there is only business strategy”.

Undersøgelser og erfaringer fortæller, at forretningsledere og it-chefer ofte går skævt af hinanden, og det betyder, at virksomheder ikke får realiseret deres potentiale og håndteret udfordringerne.

Men det er afgørende i dag, at it og forretningen kan tale sammen, for der er ingen forretning uden it – og der er intet formål med it uden forretningen.

Gartner udgav i oktober en liste over de 10 ting, CIO’er elsker og hader mest.

Her er klart grobund for at lægge en fordom eller to i graven, hvis du også har kæmpet med bureaukrati og tunge processer i it-afdelingen.

Hadelisten
Der er stor forskel på it-afdelinger, så bær over med generaliseringerne nu, men mon ikke vi alle i større eller mindre grad har været i nærheden af netop den stereotyp, som hadelisten beskriver?:

Tungt bureaukrati, politikker for alting, regler, administration, stramme budgetter og modvilligt samarbejde.

Der er rigtigt mange it-afdelinger i især store virksomheder, der fungerer på denne måde – og det er sjældent af egen vilje.

Hele hadelisten er nærmest vidnesbyrd om, at dette ikke er noget, it-chefen har pålagt sig selv, og enhver, som kender en udvikler eller en administrator, vil vide, at det bestemt heller ikke er ønsker, der stammer fra medarbejderne i it-afdelingen.

Kærlighedslisten
På kærlighedssiden er der én ting, som bedre end noget andet beskriver it-faget i dag. Teknologi kommer kun ind på en 10. plads.

Alle andre punkter handler om at være med, skabe forandring og finde løsninger på udfordringer.

Når jeg kigger rundt i rummet omkring mig, er det også netop det, jeg ser: En samling mennesker med skaber-OCD.

De elsker at arbejde med teknologi og elsker er lære om nye teknologier.

Men grundlæggende er det for de fleste for den forandring, nye teknologier kan skabe, som det handler om.

Det store gab
Denne forandringslyst er også i høj grad til stede i forretningen – i hvert fald i de virksomheder, som gerne vil overleve i fremtiden.

Men hvis både forretning og it ønsker forandring og udvikling, hvorfor er det så så svært at forene interesserne?

En forklaring kan ligge i denne statistik:

54 procent af forretningsledere inkluderer it i planlægning og udrulning af processer, men kun 45 procent af it-cheferne tror, at forretningslederne har viden nok om it til at forbedre driften og skabe konkurrencefordele (CIO Insight).

Sat lidt på spidsen kunne man måske sige, at kun omkring halvdelen af forretningslederne tænker, at it-afdelingen skal have en rolle – og kun knapt halvdelen af it-cheferne føler, de kan få et konstruktivt samarbejde med forretningen.

Der er et enormt forståelsesgab her, hvor mange tilsyneladende ikke erkender, at styrken ligger i at forene begge parters viden, ikke i at gøre tingene selv.

Forretningsudvikling er ikke en udveksling af aktiver på Glienicke-broen som under den kolde krig. Aktivet er samarbejdet i sig selv og tilhører fællesskabet.

Hvem har ansvaret?
It skal udvikles efter forretningsbehov. Det, vil jeg hævde, betyder, at det er forretningen, som har ret.

Dermed sagt er det naturligvis it-afdelingens rolle at styre processen og sikre, at løsninger fungerer både på kort og lang sigt.

Sagt på en anden måde, så er det it-chefens rolle at forstå, hvad forretningen skal bruge.

It-chefen må gå grundigt og ihærdigt til værks og må ikke lade dialogen med forretningen høre op, før man er kommet helt ind til sagens kerne.

Hold fast og bliv ved med at spørge, indtil der er skabt et fælles sprog for behov, ønsker og problematikker.

Pointen er at blive ved med at grave dybere, så man undgår at strande i formodninger om en fælles forståelse.

Ofte er det jo her, det går galt, når vi formoder, at vi selv kan udfylde resten, men i virkeligheden slet ikke har samme forståelsesgrundlag.

Hans Erik Sørensen har skrevet en glimrende klumme om dette og andre kommunikationsproblemer her på Computerworld tilbage i april.

Forstå forandringen
Forståelsesgabet handler for mig også om den forandring, man vil skabe.

Målsætninger som automatisering, effektivisering og stabilisering handler i bund og grund om det eksisterende, hvor innovation, udvikling og forandring handler om at skabe noget nyt.

Som jeg ser det, er det it-afdelingens rolle at udfordre det eksisterende og være drivkraft – eller endda katalysator – for udvikling af nyt.

Blind accept af krav hører ikke til i fremtidens it-organisation. En CIO skal være proaktiv og ikke blot acceptere at blive inddraget på et senere tidspunkt.

Med de forandringer, der er sket inden for it de seneste år, kan man ikke stille sig tilfreds med at automatisere uden at have undersøgt muligheden for at innovere.

Man kan ikke bare effektivisere uden at se på udvikling eller stabilisere en gammel løsning og måske forpasse muligheden for at forandre forretningen.

Det er nødvendigt, at man altid spørger sig selv, om det kan gøres nyt, bedre, anderledes. Eller rettere sagt: det er nødvendigt, at forretningen og it altid spørger hinanden, om det kan gøres bedre.

Gartners hype cycles
Lad os slutte af med et andet eksempel hentet fra Gartner: Hype cycles.

Ser man disse i lyset af forretning kontra it-snakken, giver det meget god mening.

At noget kan laves, betyder først for alvor noget i det øjeblik, nogen kan lave forretning ud af det, og her er et par stopklodser.

Kan vi bruge det? Tør vi bruge det? Hvem kan i det hele taget lave det? Og vigtigst: hvad skal vi lave af det, som vi kan tjene penge på?

Ofte er det, der stopper udviklingen i mange virksomheder, at it og forretning endnu ikke har sat sig ned og fundet ud af, hvordan de kan bruge hinanden til at skabe økonomisk bæredygtige produkter eller business cases ud af det, de hver især ved og kan.

Se på de produkter og virksomheder, som virkelig har formået at rykke markederne. Meget få af dem anvender ny teknologi.

Det er derimod den rette anvendelse af teknologien, der revolutionerer.

Innovation handler ikke altid om at være først med det nyeste, men derimod om at være bedst til at forene ideer og teknologi. Det vil sige bedst til at samarbejde.

Det er lige præcis her, vi oplever en kolossal efterspørgsel i markedet, og det er lige præcis her, fårene vil blive skilt fra bukkene i fremtiden.

Så fang straks din modpart, sæt jer i et lokale sammen og snak, til I forstår hinanden – ellers bliver i overhalet indenom.

InPrivate-funktionen, eller porno-tilstand som funktionen ofte bliver kaldt i folkemunde, i Microsofts Edge-browser er måske knap så privat, som man nok kunne ønske sig og forvente.

Funktionen, der forhindrer, at din webhistorik gemmes på maskinen kaldes i Microsofts browser-udgave for InPrivate og findes under fanebladet Sikkerhed.

Det er som bekendt en smal sag at hente den almindelige besøgshistorik fra din browser.

Faktisk sker det helt automatisk med mindre, du gør noget aktivt for at sløre dine digitale fodspor eksempelvis via InPrivate.

Men nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt inPrivate rent faktisk fungerer i den nyeste udgave af browseren fra Windows, der er blevet døbt Edge.

Det skriver flere medier som Betanews og Network World.

Knap så privat
Det er ikke sådan, at InPrivate-funktionen i Edge viser din historik i klartekst overfor den næste bruger ved tastaturet, men hvis en it-kyndig kammerat eller kæreste ønsker at tage et nærmere kig på de sene aftentimers browserier, så er vejen til det ønske ikke brolagt med de store forhindringer.

Det er sikkerhedseksperten Brent Muir, der kan afslører, hvordan du kan hente detaljerne fra privat-funktionen frem i lyset.

Du kan læse hans blog her.

Her beskriver han, at alle informationerne bliver gemt i en database i mappen “WebCache”, som du kan få adgang til via stien: Users\user_name\AppData\Local\Microsoft\Windows\WebCache.

Edge gemmer informationer fra alle de sider, du har besøgt i en database i denne mappe for hurtigere at kunne hente siden frem, næste gang du vil besøge den igen eller for at kunne genoprette efter et programnedbrud.

Altså en slags indbygget proxy-funktion.

Der gemmes således oplysninger i WebCache-mappen fra både private og ikke private søgninger, skriver han.

Microsoft Edge er langt fra den mest benyttede browser i Danmark. Her er oversigten. Kilde: FDIM.

Private informationer mærkes
Det, der gør det ekstra nemt at finde frem til hvilke informationer, der er blevet søgt efter med InPrivate slået til er, at disse informationer er mærket med et specielt tag.

Derved kan informationerne fra de private netbesøg adskilles fra den almindelige surfen via et søgefilter.

Microsoft har ifølge Betanews kommenteret på sagen, og fortæller, at firmaet arbejder på at ændre metoden hvorpå, InPrivate-funktionen fungerer.

“Vi er blevet gjort opmærksom på påstande om, at InPrivate ikke virker som tiltænkt, og vi arbejder på at løse problemet så hurtigt som mulig,” kan man læse i Microsofts svar.

Der bliver dog ikke sat en præcis data for, hvornår det bliver helt privat, søge privat med Edge.

Læs også:

Microsofts nye Edge-browser plages af samme sikkerheds-huller som Internet Explorer

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Vigtigt: Disse fire sikkerheds-tiltag skal du få på plads i år

Slut med opgraderinger til alle ældre versioner af Internet Explorer: Microsoft sender din browser på pension