Daily Archives: February 5, 2016

TDC’s årsregnskabet for 2015, der netop er offentliggjort, vidner om en telekoncern med store udfordringer på det danske telemarked.

Værst er tilbagegangen i erhvervsforretningen, der står for 5,9 milliarder kroner af TDC-koncernens samlede omsætning på 24,3 milliarder kroner i 2015.

Erhverv har ellers tidligere været et solidt og lukrativt forretningsområde for TDC, men virksomhederne er for alvor begyndt at kigge efter de lavest mulige tele-priser, og det presser TDC på resultaterne.

Omsætningen i TDC Erhverv faldt i 2015 med 7,2 procent til 5,9 milliarder kroner.

Resultatet før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) faldt samtidig med hele 16,6 procent til 3,6 milliarder kroner.

“Erhverv oplevede en utilfredsstillende udvikling i 2015 med et EBITDA-tab på 16,6 procent eller 731 millioner,” skriver TDC i årsregnskabet.

Læs mere: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Her fremgår det også, at den markante tilbagegang skyldes en “intens konkurrence på tværs af produkter og segmenter, og en forværring af opex-udviklingen (driftsomkostninger, red).”

“Dette er en ugunstig udvikling sammenlignet med 2014, og repræsenterer et lavpunkt for performance i de senere år,” skriver TDC i regnskabet.

Hvis man zoomer ind på erhvervsforretningens forskellige produkter, så fremgår det, at udviklingen går den forkerte vej flere steder.

Mobilforretningen er gået tilbage med 17,2 procent i omsætningen, mens internet og netværk gik tilbage med 8,2 procent.

Fastnettelefon-forretningen fortsætter også nedturen med en tilbagegang på 16,1 procent i omsætningen fra 2014 til 2015. TDC mistede 40.000 erhvervs-fastnetkunder i 2015.

Mister 15.000 erhvervs-mobilkunder
TDC Erhverv har også et forretningsområde, der blot kaldes “andre” (hvor blandt andet Netdesign indgår), som er gået frem med 18,7 procent – men målt i kroner og ører er det samtidig den mindste del af erhvervs-omsætningen, så det er ikke noget, der kan opveje faldet på de andre områder.

TDC er ikke kun presset af, at prispresset gør det sværere at opretholde omsætningen per mobilkunde i erhvervsforretningen (ARPU faldt med 15,3 procent) – selskabet har også mistet 15.000 erhvervs-mobilkunder i årets løb.

Det skyldes ifølge TDC “tab af små- og mellemstore virksomhedskunder, hvilket kun delvist blev opvejet af en stigning i offentlige kunder.”

Ny direktør og behov for at forenkle
Det er kun få uger siden, at TDC meddelte, at Jens Munch-Hansen, koncerndirektør i TDC Erhverv, stopper i selskabet og den 1. april erstattes Marina Lønning, der kommer fra som CMO for erhvervsmarkedet i Telenor Norge.

Læs mere om det her.

Pernille Erenbjerg udtalte i den forbindelse:

“Jeg ser frem til at få Marina med på holdet. Tiden er rigtig til at få nogle nye øjne på erhvervsforretningen og vores muligheder for at forbedre udviklingen og styrke vores tilbud til kunderne. Med sin lange erfaring fra Telenors norske erhvervsforretning og sin store indsigt i løsninger og markedsføring til erhvervslivet er Marina den helt rigtige til at stå i spidsen for det.”

Vil forenkle produkterne
Pernille Erenbjerg udtalte for få dage siden til Computerworld, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre – det gælder ikke mindst i forhold til erhvervsforretningen. 

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet.

TDC’s samlede omsætning for hele 2015 landede på 24,3 milliarder kroner, mens EBITDA-resultatet for året lå på 9,8 milliarder kroner – det er 6,9 procent lavere end i 2014, når man frasorterer køb og salg af virksomheder og andet. 

TDC endte i 2015 efter skat med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner. I 2014 havde selskabet et overskud på omkring 3,2 milliarder.

Læs også:

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Et kapløb mellem flere interesserede købere er endt med, at kapitalfonden Polaris nu sætter sig for bordenden i softwarefirmaet Configit og overtaget 65 procent af selskabets aktier.

De tre hidtidige ejere – iværksætteren Michael Moesgaard Andersen og Configit’s stiftere, Henrik Reif Andersen og Henrik Hulgaard – fortsætter som både chefer og medejere af Configit.

Configit bygger sin forretning på danskudviklet software til industriel produktionsstyring og konfiguration af komplekse produkter, og firmaet har allerede en stribe globale kunder indenfor eksempelvis bilindustri og vindenergi.

Blandt kunderne finder man blandt andet Jaguar, Fiat, Vestas, Lego og Danfoss.

Med pengene fra Polaris i ryggen lægger Configit an til endnu et tigerspring fremad efter at selskabet de seneste år har tredoblet sin omsætning til nu 128 millioner kroner.

Skal blive på danske hænder
Ifølge Michael Moesgaard Andersen har de tre partnere været meget optaget af at bevare Danmark som base for Configits produktudvikling. Valget af Polaris som ny investor er derfor ikke noget tilfælde.

“Vi har villet undgå den skæbne, som er overgået flere danske softwarevirksomheder, som er blevet solgt til udlandet, inden de har etableret sig som globale markedsledere.”

“Med Polaris får vi en partner, som forstår virksomhedens kultur og egenart. Det er en dansk forankring, som vi mener, er afgørende udviklingen af Configit,” siger Michael Moesgaard Andersen til Computerworld.

Configit har i dag i alt 150 medarbejdere, der er spredt over lande som USA, Tyskland, Indien og Kina.

Michael Moesgaard Andersen forventer en voldsom udvidelse af medarbejdertallet, og en stor del vil ske i Danmark

“Vi kan se, at vi i de sidste tre år er vokset med 100 procent, og det kommer vi også til her i 2016. Så vi kommer til at ansætte flere folk, og vores ambition er, at Configit får op mod 1000 ansatte.”

“Kernekompetencen på konfigurationssoftware ligger i Danmark. Det er her vores patenter er udtaget, så det er oplagt, at en stor del af væksten på medarbejdersiden også kommer til at ske her,” siger Michael Moesgaard Andersen.

Parterne har aftalt, at man ikke ønsker at oplyse, hvad Polaris har betalt for den bestemmende aktiepost i Configit, men ifølge Michael Moesgaard Andersen er der tale om et “stort trecifret millionbeløb”.

Læs også:

Dansk it-mand kan score halv milliard kroner på salg af it-firma

Derfor investerer kapitalfonde milliarder i danske it-virksomheder

Streaming-tjenester som Spotify og Netflix kan godt tage en stor del af æren for, at ulovlig piratkopiering er for nedadgående.

Men de ulovlige tjenester fortsætter dog stadig med at poppe op, og der er da også fortsat mange brugere, der lige snupper en gratis film i ny og næ.

I de sidste par år er det især tjenesten Popcorn Time, der har tiltrukket sig opmærksomheden på den konto.

De oprindelige udviklere bag tjenesten har trukket følehornene til sig i frygt for retssager, men nu har en svensk variant af denne tjeneste valgt at bygget en brugervenlig funktion, der skal trække mere publikum til.

Popcorn Time var oprindelig bygget op omkring sin egen klient, som du skulle finde, hente og installere for at få adgang til det enorme udvalg af film, som piraterne havde på lager.

Men nu er der bygget en løsning, der virker direkte i browseren.

Det er websiden TorrentFreak.com, der kan berette om det nye tiltag.

Det er ikke første gang tjenesten har gjort sig tilgængelig fra browseren, men de tidligere forsøg er for længst strandet.

Læs også denne historie, hvor en lignende funktion blev lukket efter meget kort tid: Piratside i ny version: Nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen

De tidligere forsøg på at skabe en browser-version var plaget af, at den spiste store mængder båndbredde ved ikke at drage tilstrækkelig nytte af torrent-teknologien, der ligger i bunden af løsningen.

Flere eller færre penge
Popcorn-tjenesten bliver fulgt tæt af rettighedshaverne, og der er både udstedt bøder og trusler til brugerne.

Læs også: Popcorntime til musik sender pladeselskaberne i alarmberedskab

Som det var tilfældet med The Pirate Bay, har Popcorn Time også delt sig i en række forskellige websider med servere fordelt rundt omkring på kloden og med forskellige bagmænd.

Læs også: Pirat-udvikler: Popcorn Time slet ikke lukket – vil vende frygteligt tilbage

Og det er den svenske udgave, der nu har lanceret browser-versionen, som kan anvendes af alle de store browsere som et plugin.

Når du har installeret det, så bliver du advaret om ikke at gøre mere, før du har aktiveret en VPN-løsning, der skal sikre, at der ikke er andre, som kan se dig over skulderen, når du ser piratmateriale.

Der er delte meninger om, hvorvidt pirateri sender det lovlige salg ned, og derved er en belastning for rettighedshavernes pengepung.

En dansk undersøgelse har ligefrem vist, at pirater bruger flest penge på underholdning på nettet.

På den modsatte side af bordet kræver rettighedshaverne stadig enorme summer i erstatning for misbruget.

Læs også: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Men der er ingen tvivl om, at de store streaming-tjenester af både musik og film har været medvirkende til, at det er blevet mindre attraktivt at hente ulovligt indhold, også selv om rettighedshaverne stadig farer hårdt frem og også selv om pirateriet fortsætter.

Læs også:
Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Popcorntime-krise deler CW-læsere i to: Er du selv ude om opkrævning?

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har ved hjælp af et hackerværktøj afsløret cirka 1.300 ip-adresser på Tor-netværket. Aktionen afslørede blandt andet 34 danske computere.

Efter at FBI i foråret 2015 havde beslaglagt en server, som drev børneporno-forummet Playpen valgte politiet ifølge fagbladet Ingeniøren at lade serveren køre videre i to uger.

Det gav myndighederne mulighed for at installere et hackerværktøj, der går under navnet NIT (Network Investigative Technique), på et stort antal computere, som havde oprettet en profil eller forsøgte at logge ind på Playpen.

Selv om brugerne benyttede Tor-netværket, hvor deres ip-adresser er skjult, kunne FBI på den måde finde frem til brugernes ip-adresser, som så igen kan bruges til at identificere den fysiske computer

FBI’s hack mod Tor-brugerne går ifølge fagbladet Ingeniøren under navnet Operation Pacifier.

Bladet fortæller videre, at Europols direktør Rob Wainwright ved en konference i København i november i fjor fortalte, at Operation Pacifier har resulteret i mere end 3.000 sager, hvoraf 34 involverer danskere.

IP-adresser kan findes
Det er det amerikanske medie Motherboard, der har gravet sagen frem – blandt andet via en række amerikanske retsdokumenter om sagen.

Formand for IT-politisk Forening Jesper Lund siger til Ingeniøren, at sagen viser, at Tor ikke er nogen garanti for anonymitet.

»Selvfølgelig er det alt andet lige sværere, end hvis det er en rigtig IP-adresse og serveren står ude i Glostrup. Men kriminelle begår ofte fejl på et eller andet tidspunkt, og der skal bare én fejl til,« siger han.

Ifølge Jesper Lund ser det umiddelbart ud til, at FBI kun har indsamlet og videregivet de oplysninger fra folks computere, som har været relevante for de myndigheder rundt om i verden, som har arbejdet videre med FBI’s informationer.

»Jeg synes, det er svært at kritisere nogen for noget i denne her sag,« siger Jesper Lund til bladet.

Hos Rigspolitiet har man ifølge Ingeniøren afvist at kommentere sagen med henvisning til, at der er tale om igangværende efterforskning.

Læs også:

Anonym trafik kortlagt: Sådan ser den hemmelige Tor-trafik ud

Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Kim Nielsen er godt og grundig forvirret.

Hans telefon har kimet mere end 30 gange, efter udenlandske svindlere har anvendt hans telefonnummer som dæknummer for fupopkald.

Det er således hans telefonnummer, der er dukket op på displayet, når de udenlandske svindlere har kontaktet godtroende danskere.

“Efter 30 opkald fra danskere, der er blevet ringet op i de seneste tre dage, har jeg nu skiftet nummer,” fortæller han til Computerworld.

Personerne, der har ringet til ham, har fortalt om hændelsesforløbet, de har været udsat for.

“Udenlandske personer udgiver sig for at være fra Microsoft, og de forsøger at lokke folk til at downloade TeamViewer (fjernservice-program, red.), hvorefter de overtager computeren,” fortæller han om den udspekulerede vej til de følsomme data på danskernes pc’er.

“Jeg snakkede med en fyr, der havde fulgt fupanvisningerne, og var blevet låst ude fra data på hans egen maskine. Han ringede og spurgte, hvad han skulle gøre. Det var ikke så rart.”

Ingen spor
Selv om opkaldene ser ud til at komme fra Kim Nielsen, så fremgår de hverken af telefonens log-fil eller hos teleselskabet.

“Det er samme metode, som ved falske e-mail, hvor afsenderne udgiver sig for at være fra Skat eller Microsoft. Denne gang er det bare min telefon, der bliver udnyttet,” fortæller han.

Og nu har han altså fået nok.

“Hverken politiet eller min udbyder har hørt om denne form for snyd. Men det er ikke rart at blive kontaktet af desperate danskere og slet ikke at blive forbundet med svindel. Derfor er jeg nu tvunget til at skifte nummer,” siger han om forløbet.

Ikke et ukendt angreb
Det er dog langt fra en ukendt metode, der er blevet anvendt mod Kim Nielsens telefonnummer.

Læs også: Det er barnemad at aflytte din telefonsvarer

Med lignende tricks fik privatdetektiver og journalister fra News of the World eksempelvis adgang til andres mobilsvarere i en omfattende britisk avisskandale fra 2011.

Læs også: Mobilsvarere blev hacket med banale tricks

En sikkerhedsmand kan også genkendet forløbet.

“Jeg har selv været udsat for noget lignende,” fortæller sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Moderens telefonnummer blev således misbrugt i et såkaldt Caller ID spoof, der angiver et falsk nummer i forbindelse med et opkald.

“Jeg troede, at det var min mor, der ringede, og så viste det sig at være en trussel fra de it-kriminelle, som jeg til dagligt kæmper i mod i mt arbejde,” fortæller han om episoden.

Læs hele historien her: Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger at holde lav profil”

Selv om det fra en teknisk vinkel er ret enkelt at foregive, at man ringer fra et falsk nummer, så er det ikke hverdagskost.

“De fleste teleselskaber har kontrol over disse falske opkald, og de har indlagt beskyttelse omkring brugernes numre. Men det er altså ikke alle.”

Hvordan kan et fupfirma udnytte et uskyldigt nummer?

“Det er simpelt. Det kræver bare et lille stykke hardware eller at man anvender en tjeneste på nettet. Der findes flere. Det er naturligvis uheldigt, at en dansker bliver fanget i dette spil, men det er angivelig et tilfælde, at det lige blev hans nummer, der blev valgt ud. Det handler om, at et opkald skal se troværdigt ud. Hvis det kommer fra et dansk nummer, er der helt sikkert flere, der løfter røret end ved et udenlandsk nummer.”

Hvad kan man gøre som almindelig bruger?

“Ikke noget, desværre. Men denne form for telespam er ikke så almindelig, netop fordi langt de fleste teleselskaber har taget forbehold for netop dette,” lyder det fra sikkerhedsmanden.

Hvis du er i tvivl, kan du lægge på og ringe op igen til det nummer, der vises på dit display. På den måde kan du få at vide, om opkaldet kommer fra det synlige telefonnummer.

Foto: Morten Sahl Madsen.

Teleselskab: Det er en fejl
Men Kim Nielsens selskab Telmore/TDC har problemer med denne beskyttelse.

“Jeg fik faktisk en regning på 50 kroner for at skifte nummer. Selv om det er et lille beløb, så synes jeg måske ikke, at det er ok, når det nu er teleselskabet, der ikke har beskyttet mit nummer. Det er et nummer jeg har haft i mere end ti år, så det er også ret ærgerligt at skulle skifte,” siger Kim Nielsen.

Det giver TDC ham faktisk ret i.

“Det er rigtigt, at vi har oplevet nogle tilfælde med spoofing på tværs af TDC Groups forskellige brands,” fortæller Povl D. Rasmussen fra TDC’s pressegruppe.

“Problemet er ikke stort, men det forekommer. For den enkelte kunde, der bliver berørt, er det selvfølgelig enormt irriterende – især hvis det står på i en længere periode. Vi vil det også gerne til livs, men det er ikke altid ligetil at dæmme op for svindlere, i og med de hele tiden finder på nye metoder til at udføre deres kriminelle aktiviteter.”

Hændelsen giver da også anledning til at sløjfe betalingen for nummerskifte.

“Kunden, der er blevet ramt af det her, skal ikke betale for skift af nummer, så vi vil kontakte kunden og udrede sagen.”

TDC fortæller, at man vil forsøge at give Kim Nielsen hans gamle nummer tilbage.

“Vi har nogle anti-spoofing systemer installeret i vores mobilnet, og de dæmmer op for nogle af spoofing-problemerne, der kan forekomme ved telefonkald. Desværre ikke alle. Lige nu er vi ved at kigge nærmere på nogle muligheder for at dæmme bedre op for det. Af sikkerhedsmæssige hensyn ønsker vi dog ikke at konkretisere det nærmere,” lyder det fra TDC.

Har du forslag til, hvad man kan gøre for undgå spoofing? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Wikileaks-stifter Julian Assange er blevet ulovligt frihedsberøvet og såkaldt vilkårligt tilbageholdt af Storbritannien og Sverige igennem en periode på mere end fem år.

Sådan lyder afgtørelsen fra en arbejdsgruppe under FN, der har undersøgt, om stifteren af det kontroversielle whistleblower-site Wikileaks har haft ret til at forlade Ecudadors ambassade i London.

Det skriver The Guardian på baggrunden af udtalelserne i FN-rapporten. 

Flere former for frihedsberøvelse
Julian Assange har ellers i flere år har opholdt sig på den ecuadorianske ambassade på grund af en svensk begæring om at afhøre Julian Assange på baggrund af flere påståede seksuelle overgreb i Sverige.

Den udvikling har Julian Assange selv har tolket som et led i en større plan om at blive udleveret til USA, som Wikileaks har været på kant med flere gange.

Konflikten med USA er opstået, efter whistleblower-sitet eksempelvis har publiceret hemmelige dokumenter om Afghanistan-krigen og korrespondancer fra amerikanske diplomater.

Læs også: Sådan slap Wikileaks-dokumenterne ud på nettet

FN-arbejdsgruppen opfordrer svenske og britiske myndigheder til at afslutte Julians Assanges frihedsberøvelse og give ham kompensation for de forgangne år,

“Arbejdsgruppen har fundet, at Julian Assange har været udsat for forskellige former for frihedsberøvelse, indledende tilbageholdelse i Wandsworth-fængslet, som blev efterfulgt af husarrest og hans indespærring på Ecuadors ambassade,” skriver The Guardian om en af konklusionerne i FN-rapporten.

Tre ud og fem støtter Assange
I FN-arbejdsgruppen er det kun tre ud af fem, der bakker op om, at Julian Assange bør være en fri mand med kompensation for frihedsberøvelsen.

Det skyldes, at et af medlemmerne i lighed med Julian Assange er australier og på denne baggrund ønskede at forholde sig neutral, mens et andet medlem var uenig med flertallet.

“Der har været en betydelig mangel på rettidigt omhu hos de berørte lande (Storbritannien og Sverige, red.) i forbindelse med den kriminelle administration,” begrunder arbejdsgruppen sin beslutning med, hvor den også sætter fokus på, at det videre forløb omkring Julian Assange har været ukendt.

Samtidig får de svenske anklagemyndigheder også et hårdt rap over fingrene i FN-udtalelsen, da svenskerne kunne have afhørt Julian Assange på andre måder end ved at have ham fysisk til stede i Sverige.

Især fordi Julian Assange ikke formelt var sigtet af de svenske myndigheder i forbindelse med de påståede seksuelle overgreb.

Julian Assange har selv sagt, at hvis FN-arbejdsgruppen finder, at Storbritannien og Sverige har handlet ulovligt, vil han gerne have sit pas tilbageleveret og kunne forlade Ecuadors ambassade som en fri mand. 

Det kan du læse mere om her: Knald-eller-fald: Fredag afgøres skæbnen for kontroversiel it-whistleblower

Læs også:
Wikileaks-stifter slipper for sexanklager – men det gør næppe en forskel

Datalogistudiet har fremelsket mange gode ideer, og nu tilføjes der endnu en til rækken, som endda belønnes med en check på 25.000 kroner.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Den it-studerende, Hauke Jan Lübbers, får nemlig Dansk It’s helt nye cybersikkerhedspris, der uddeles for først gang.

Han vinder den for en idé til, hvordan hjemmesider fremover kan beskyttes, så man advares, hvis it-kriminelle har pillet ved den hjemmeside, man besøger.

“Haukes (Jan Lübbers, red.) idé adresserer et stadig mere udbredt problem med, at it-kriminelle udnytter, at det er næsten umuligt at opdage, hvis den hjemmeside, man besøger er inficeret med malware, og hermed gør én til målskive for it-kriminelle,” siger Lars Ramkilde Knudsen, formand for Dansk It’s udvælgelseskomite og ligeledes professor på DTU.

Hvis man fremover udvikler hjemmesider efter den prisvindende idé, vil besøgende på selve hjemmesiden advares i det øjeblik, de forsøger at gå ind på hjemmesiden, hvis nogen uautoriseret har ændret på siden.

I praksis kan det eksempelvis foregå ved, at man bliver mødt af en advarselstrekant – der spørger, om man ønsker at klikke sig videre til hjemmesiden.

“Hermed reduceres risikoen for at ryge i malwarefælden betydeligt,” fortsætter Lars Ramkilde Knudsen.

Kræver ændring i HTML-standarden
Hauke Jan Lübberss forslag om Anti Cross-Site-Scripting kræver dog en ændring i HTML-standarden.

Det første skridt er derfor at præsente ideen for World Wide Web Consortium (W3C), der er den international organisation, der arbejder for at lave standarder til internettet.

“Når man besøger en hjemmeside, er det vigtigt, at man kan stole på, at den side, man besøger. Den prisvindende idé vil udvide HTML-standarden sådan, at det gøres muligt for browsere, at kontrollere integriteten og ægtheden af koden. Hermed vil hjemmesiders integritet blive sikret,” siger Lars Ramkilde Knudsen.

Han påpeger, at det også er i hjemmesideejerens interesse at værne om sin hjemmesides integritet sådan, at besøgende i højere grad bliver beskyttet.

Et eksempel på, hvorfor det bliver stadig mere vigtigt at sikre, at hjemmesider er, hvad de giver sig ud for at være er, at antallet af såkaldte Water Hole-angreb er støt stigende.

It-krimielle, der eksempelvis ønsker at bryde ind i myndigheders og virksomheders it-systemer, udnytter her, at det er muligt at placere skadelig kode på en ellers legitim hjemmeside, som kriminelle ved, at en specifik medarbejder i en virksomhed ofte besøger.

Når den intetanende medarbejder via sin arbejdscomputer besøger hjemmesiden, vil der blive installeret skadelig kode på computeren, som den it-krimelle kan anvende til at bryde ind i arbejdspladsen it-systemer.

“Med Haukes idé, vil ofret ikke længere være intetanende. Han vil vide, at der er problemer med integriteten af den webside, han er på vej til at besøge.”

Hauke Jan Lübbers er født i Tyskland, men bor i dag i København, hvor han arbejder på sin kandidatgrad i datalogi ved Københavns Universitet.

Dommerkomiteen bestod af medlemmer fra DTU, Alexandra Instituttet, Center for Cybersikkerhed, Grazper og Vestas.

Her finder du vinderforslaget i PDF: Anti Cross-Site-Scripting revisited: Checksum-based integrity checks

Læs også:
Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

I fodsporene på it-Danmarks grundlægger: Her er Peter Naurs tre mesterværker

Lars Ole Dybdal tiltræder 1. marts som ny CIO i Rigspolitiets Koncern IT.

ComputerViews: Rigspolitiets nye CIO, Lars Ole Dybdal, står over for en kæmpe opgave.

Politiet har netop udnævnt den nye CIO, der kommer fra en stilling som CIO i Region Midtjylland, hvor han blev ansat i foråret 2014 som oprydder efter hans forgænger var røget ud på gråt papir.

Det kan du læse mere om her: Dansk stor-region får ny it-direktør

Det er en hvepserede, som den nye CIO er på vej ind i: Stillingen som CIO i Rigspolitiet hører til blandt de tunge.

Men den er også fyldt med gamle og arvede møgsager, som der skal ryddes op i – og som den til hver en tid siddende CIO skal stå på mål for, selv om de bunder i forgængernes dispositioner og skiftende politiske fokusområder.

Opgavens karakter underbygges af, at Lars Ole Dybdals forgængere ikke har siddet længe i jobbet, og det bliver en af hans grundlæggende opgaver at sikre stabilitet og kontinuitet i håndteringen af politiets it.

Lars Ole Dybdal afløser således John Vestergaard, der har været konstitueret it-direktør siden juni 2015 og altså kun siddet på posten i otte måneder – men uden langsigtet indflydelse.

John Vestergaard afløste Michael Steen Hansen, der tiltrådte i september 2012 og altså nåede at have stillingen i to år og ni måneder indtil hans exit.

Michael Steen Hansen afløste Lars Guld Fuglsang, der fratrådte ‘efter gensidig aftale’ efter blot et år og syv måneder på posten i kølvandet på flere store it-skandalesager som eksempelvis Polsag.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiets it-chef fyret efter kort tid på posten

Lad os tage et kig på nogle af de sager, som Lars Ole Dybdal skal få styr på, når han tiltræder sin nye stilling 1. marts.

It-organisation
Den overordnede opgave bliver at få styr på Rigspolitiets it-håndtering, som i de senere år har været udsat for voldsom kritik fra både Datatilsynet, Rigsrevisionen og politiets egne ansatte.

Det er en stor opgave for politiet, der i sagens natur er genstand for intens opmærksomhed fra offentlighedens side, da det forventes, at alt spiller, så politiet kan udføre opgaverne bedst muligt.

Og det er langt fra det billede, som offentligheden i de senere år har fået af politiets it.

It-sikkerhed
Datatilsynet kritiserede i august i hårde vendinger Rigspolitiet for it-sikkerhedsniveauet under det store CSC-hack, som kunne lade sig gøre, fordi nogle af de mest fundamentale sikkerheds-principper ikke blev overholdt.

Datatilsynet kaldte håndteringen “uforsigtig” og nogle af de valg, som politiet havde truffet og som havde komprommiteret it-sikkerheden, “helt unødvendige”.

Det kan du læse mere om her: Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet.

Nogenlunde samme kritik lød der i efteråret 2014 fra Rigsrevisionen efter en større gennemgang af politiets it.

Her fandt Rigsrevisionen en række alvorlige fejl og mangler, der blandt andet omfattede manglende sikkerhedsopdateringer, manglende kontrol med medarbejdere med adgang, samt manglende kontrol af de mest basale sikkerhedsregler.

Det kan du læse mere om her: Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet.

Efterfølgende fortalte daværende CIO i politiets Koncern IT, Michael Steen Hansen, til Computerworld, at politiet i halvandet år har arbejdet med ‘procesuelle opstramninger’ og metoder til at indføre kvalitets-kontroller.

Du kan læse hele interviewet med ham her: Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: Sådan vil CIO’en løse problemerne.

Undersøgelserne fandt sted for lang tid siden, men de tegner alligevel et billede af en organisation, der ikke har styr på flere af de mest basale it-sikkerheds-principper.

Det står øverst på den nye CIO’s opgaveliste at få styr på netop it-sikkerheden i en tid, hvor området bliver mere og mere komplekst og professionaliseret.

Det kan du læse mere om her:  Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Medarbejderne er utilfredse med it-afdelingen
Det har i årevis været en stående vittighed, at politiet sidder og skriver tilsendte online-anmeldelser af i hånden og faxer dem videre i systemet.

Sådan er det nok ikke (længere), men mindre kan også gøre det. Dansk politis fagblad, Dansk Politi, beskrev i sommeren 2014, hvordan medarbejderne i gennemsnit brugte 45 minutter om dagen på it-bøvl.

De talte blandt andet pludselig nedlukning af programmer, blokering for internettet, ekstremt langsommelighed i systemet og flere andre ting.

Medarbejderne langede i fagbladet ud efter it-afdelingen for at have for meget fokus på at effektivisere egen organisation og centralisere arbejdsopgaver fremfor at fokusere på de enkelte brugeres hverdag.

Det kan du læse mere om her: Så ringe er politiets it-systemer: Ansatte spilder 45 minutter om dagen på it-bøvl.

Politiets organisationer er løbende under pres med nye opgaver og krav om produktivitetsforbedringer, og det bliver CIO’ens opgave at få styr på, at de mest anvendte og basale funktionaliteter kommer til at fungere optimalt.

Det er trods alt i effektiviseringen og proces-forbedringen, at en organisation henter den grundlæggende værdi i it.

CSC-kontrakterne
Computerworld kunne for et par måneder siden afsløre, at Rigspolitiet i klart strid med loven ikke havde sendt sine kontrakter med it-leverandøren i det lovbefalede udbud i 19 år.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Siden er det kommet frem, at staten i flere år har arbejdet på at finde en frem til en måde, hvorpå staten kan løsrive sig fra den farlige afhængighed af ganske få evigheds-leverandører.

Det kan du læse mere om her: Det store opgør på vej: Vil det lykkes for staten at frigøre sig fra dyb afhængighed af CSC og IBM?

Lykkes det for staten at rive sig fri, bliver det en central opgave for Lars Ole Dybdal at få indkøbt og implementeret nye, centrale systemer – uden at tabe drift på gulvet.

Lykkes det ikke, bliver det hans opgave at forsvare beslutningen – samt at sørge for at håndtere de store og magtfulde evighedsleverandører på bedst mulig vis.

Det er ikke nødvendigvis en nem opgave at håndtere en leverandør, der ved, at kontrakten ikke kan opsiges.

Teknologi-fornyelse
Politiets opgaver breder sig – som det er tilfældet alle andre steder – hastigt over i den teknologiske verden.

Kriminelle gerninger arrangeres og håndteres i dag ofte via digitale kanaler – både i aftaleform og når det gælder konkrete handlinger.

Det er en af grundene til, at justitsminister Søren Pind (V) har varslet fornyelse af den såkaldte sessionslogning.

Det kan du læse mere om her: Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

For politiet gælder det, at organisationen er tvunget til at følge med på denne udvikling – at følge ‘kunderne,’ om man så må sige.

Derfor bliver det en vigtig opgave for den nye CIO at følge med i udviklingen og træffe de strategisk og operationelt rigtige valg, der gør, at politiet også fremover kan følge med i udviklingen.

Det er en basal opgave for enhver CIO for tiden, men kan blive vanskelig for Lars Ole Dybdal i en tung og omfattende organisation som politiet med mange aktører og interessenter.

Bestikkelssag har slidt på troværdigheden
Det kom som en stor overraskelse, da det kom frem, at en af Rigspolitiets højstående it-medarbejdere spillede en væsentlig rolle i den store bestikkelsessag, der i sommeren 2015 brød ud med Atea, 3A IT og Region Sjælland som centrale elementer.

Rigspolitiet har siden bortvist den højstående it-medarbejder, hvilket du kan læse mere om her: Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland.

Involveringen i bestikkelsessagen har slidt alvorligt på politiets it-afdelings omdømme. Politiet forventes om nogen ikke at rode sig ud i nogen former for kriminelle handlinger, og det har ikke hjulpet, at sagen er dukket op i kølvandet på de mange øvrige skandale-sager med politiets it-afdeling i centrum.

Det bliver Lars Ole Dybdals opgave at bevise, at politiets it-afdeling har lagt alle kriminelle gerninger og elementer bag sig.

Det er et langt og sejt træk, der kræver, at der ikke bliver begået fejl i fremtiden.

Det politiske spil
Jobbet som øverste it-chef for Rigspolitiet er en politisk stilling, som kræver både lydhørhed og en vis smidighed over for de politiske signaler, der sendes fra politiets øverste chefer og – i sidste ende – de skiftende justitsministre.

Samtidig skal CIO’en være indstillet på at stå på mål for alle sager i offentligheden- også dem, som han reelt ikke har haft nogen andel i. Sådan er vilkårene.

Kan han klare opgaven?
Lars Ole Dybdahl har på blot et par år fået styr på en ligeledes udfordret it-organisation i Region Midtjylland.

Kan han gøre opgaven efter hos Rigspolitiet? Hvad bliver hans største udfordring? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Det var blandt andet frygten for højere mobilpriser, der sidste år fik EU-kommissær Margrethe Vestager til at stoppe fusionen mellem Telia og Telenor her i Danmark. Læs mere om det her.

I England er teleselskabets 3′s ejer, Hutchison, nu i gang med at forsøge at købe O2 af Telefónica, og den danske konkurrencekommissær ventes at komme med en vigtig udtalelse i sagen fredag.

Allerede nu har Hutchison dog lovet at fastfryse mobilpriserne i fem år, hvis købet bliver godkendt. Det sker for at eliminere frygten for, at det vil gå udover konkurrencen.

Det skriver blandt andre britiske V3, der også kan fortælle, at 3-selskabet samtidig er klar med et løfte om at frasælge noget at dets frekvens-spektrum.

Hvad angår priserne, har Hutchison konkret lovet at fastfryse priserne på tale, sms’er og data i fem år.

Løfterne kommer, efter at flere af konkurrenterne har forsøgt at bremse opkøbet til omkring 100 milliarder kroner.

En analytiker siger dog til V3, at løfterne formentlig ikke alene vil kunne overbevise Margrethe Vestager og EU om at sige god for opkøbet, da hun har anlagt en hård linje på området.

Danske mobilpriser er steget
Det bringer os tilbage til den danske telefusion, der måtte droppes af Telia og Telenor sidste år på grund af de mange krav fra EU’s side, der blandt andet handlede om at fremtidssikre innovationen på markedet og undgå stigende priser.

Det paradoksale er så, at priserne netop begyndte at stige, efter at Telia og Telenor opgav at fusionere.

Læs også: Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Med TDC i spidsen har de største danske teleselskaber nemlig hævet priserne for de billigste mobilabonnementer for nye kunder. Læs mere om det her.

Prisstigningerne kommer som en konsekvens af den havarerede fusion mellem Telia og Telenor i efteråret, har Morten Imsgard fra Sydbank forklaret til Computerworld.

“Fra EU’s side sagde man, at man ikke ville tillade fusionen mellem Telia og Telenor i Danmark, fordi man frygtede, at det ville give stigende priser. Og så fik man lige præcis det i kølvandet på det.”

“Det har man fået, fordi markedet har ændret sig. TDC har udnyttet en mulighed til at hæve priserne i kølvandet på den mislykkede fusion, hvor både Telia og Telenor står med et stort problem, der skal løses, fordi de ikke kunne få lov til at fusionere.”

“Det har skabt en anden markedsdynamik, hvor de er meget interesserede i at følge med TDC i de her prisstigninger, fordi de kan se, at det kan være vejen til at få en bedre dansk forretning,” lød det blandt andet fra teleanalytikeren. 

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne