Daily Archives: February 8, 2016

Professor Christian Søndergaard Jensen er vild med big data.

Ikke desto mindre mener han, at vi er nødt til at regulere brugen af de store datamængder, hvis det hele ikke skal gå galt.

“Uden en offentlig dialog eksploderer det hele på et tidspunkt,” advarer han fra sit kontor på Allborg Universitets Institut for Datalogi.

Christian Søndergaard Jensen ved, hvad han taler om. Ved siden af sin egen forskning i data management er Christian S. Jensen formand for den schweitziske stats styregruppe for forskning i big data med ansvar for et forskningsbudget på 172 millioner kroner.

Christian Søndergaard Jensen mener, at fremtiden tilhører de samfund, som forstår at drage nytte af de ekstreme mængder af data, som vi alle producerer hver dag. 

“Vi er i en unik situation. Over 90 procent af alle de data, som findes, er skabt siden 2011, og vi har aldrig haft bedre beregningskraft og lagringsmuligheder. Vi skal trække værdi for samfundet og virksomheder ud af de datamængder, hvis vi skal være konkurrencedygtige,” siger han.

Men selvom Christian Søndergaard Jensen ser store muligheder i big data, mener han også, at der er et behov for at regulere området.

“Folk tænker ikke på, hvor meget information der bliver indsamlet af firmaer om deres internetadfærd. I  USA kan man købe en liste over danskere, som er gravide.”

Læs også: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

Og de mange private data bliver hentet ind over alt. Også på hjemmesider, hvor de fleste nok vil tro sig fri for private virksomheders snagen.

“Man ser jo også offentlige hjemmesider indsamle og sælge informationer om brugerne. De siger at de er nødt til det, fordi den software, de bruger, gør det, og fordi anden software er for dyr,” uddyber Christian Søndergaard Jensen.

Hvad kan vi gøre?

Christian Søndergaard Jensen mener dog ikke, at situationen er håbløs.

For der er faktisk meget, vi kan gøre for at redde vores privatliv og stadig drage nytte af de store datamængder. Og det er nødvendigt, hvis det ikke skal gå helt galt.

“Det bedste vi kan gøre er, at tage en løbende offentlig dialog om de privatlivsudfordringer, der ligger i at nyttiggøre personhenførbare data. For hvis man har en offentlig dialog, kan en informeret befolkning sige, hvad den vil og ikke vil være med til.”

Et godt udgangspunkt for sådan en debat vil ifølge Christian Søndergaard Jensen være, at folk har ejerskab over deres data.

“Grundlæggende synes jeg, at det var fint, hvis vi selv bestemte over de data, der var om os, og kunne se, rette og slette dem. Google går et stykke ad vejen, men det er stadigt besværligt for eksempel at slette sine data. Måske fordi Google har behov for de data.”

Vi har brug for data-revisorer
Men når situationen nu engang er den, at store virksomheder har enorme mængder af data om os, må man indføre flere metoder til at holde styr på, hvad firmaerne bruger dine data til, mener Christian Søndergaard Jensen.

“Ligesom man gennemfører en revision af virksomheders finanser, kan man lave revision af virksomheders brug af data. Eksempelvis kan man indføre et system, som logger, hvad virksomhederne gør med personhenfærbare data.”

Et af problemerne ved de store datamængder er dog, at det er meget svært at anonymisere folks data, hvis man sammenkører flere forskellige datasæt.

“Det er for eksempel næsten umuligt at levere personrelaterede data, uden at man kan sammenkøre det med anden data og finde ud af hvem, der er hvem. Men man kan lovgive og sige, at det må man ikke. Så hvis man kan gå ind i en log og se, “dem her har misbrugt mine data” får firmaet en bøde,” forklarer professor Christian Søndergaard Jensen.

Nissen flytter med
Når det overhovedet er muligt at indsamle de enorme mængder data om vores private færden på nettet, er det simpelthen fordi, vi ikke tager stilling til det, mener Christian Søndergaard Jensen.

“Når du for eksempel skal bruge en app, kræver det ofte, at du giver adgang til en masse følsomme data. For ingen læser betingelserne, og det ved udviklerne godt. Det er virkeligheden.”

Og det er problematisk. For så længe dine data ligger der ude et sted, kan de komme tilbage, når det passer dig dårligst.

“Nogle mener jo, at data skal kunne forældes og forsvinde gradvist. For unge mennesker opfører sig jo nogle gange åndssvagt i dag, og herregud, det gjorde vi andre jo også i den alder. Men for den nye generation kommer det måske med til jobsamtalen senere i livet,” siger Christian Søndergaard Jensen, inden han uddyber problemet.

“Problemet er blandt andet, at samfundsmoralen ændrer sig med tiden. Det, de unge gør i dag, er måske uacceptabelt om tyve år. Men der er stadig masser af data om, at de gjorde det. Det bliver et problem for den nye generation.”

Læs også: Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data

Har du en iPhone, der pludselig er blevet forvandlet til sten, så er det muligvis sket for din egen skyld.

Ifølge den britiske avis The Guardian har flere tusinde iPhone-brugere oplevet, at deres telefoner er blevet fuldstændigt ubrugelige efter, at de har opdateret til den seneste udgave af iOS.

Det skyldes en såkaldt “Error 53″, der gør telefonen ubrugelig, hvis de har fået foretaget en uautoriseret hardware-udskiftning.

Ifølge The Guardian er det iPhone-brugere, der har fået udskiftet Apples fingeraftryksensoren, touch-id, som rammes af problemet.

Touch-ID bruges til at låse telefonen op og til at godkende betalinger via Apples betalingsløsning Apple Pay.

Apple oplyser til Guardian, at “Error 53″ sker af hensyn til brugernes sikkerhed:

“Vi tager brugernes sikkerhed meget seriøst, og Error 53 er et resultat af et sikkerhedstjek, der er designet til at beskytte brugerne og det skal sikre, at der ikke bliver installeret en bedragerisk Touch-ID-sensor. iOS tjekker om Touch-ID-sensoren i din iPhone og iPad matcher din enheds andre komponenter. Hvis en bruger oplever at få ‘Error 53,’ opfordrer vi dem til at kontakte Apple Support,” siger en Apple-talsmand til den britiske avis.

Rammer når softwaren opdateres
‘Error 53′ optræder ikke øjeblikkeligt, når hardware-udskiftningen bliver foretaget.

I stedet checker iOS kun efter uautoriseret hardware, når der bliver installeret en ny udgave af iOS.

Tilbage står dog, at brugerne ikke bliver orienteret om problemstillingen i forvejen, og derfor kan få sig en slem overraskelse, når de installerer den seneste softwareopdatering fra Apple. 

En af dem der har oplevet det, er freelance-fotograf Antonio Olmos, der til The Guardian stiller spørgsmålet:

“Hvordan kan en virksomhed med fuldt overlæg udsende en opdatering, der gør dets egne produkter ubrugelige uden først at advare kunderne om det?

Er du blevet mødt af “Error 53″ så vil vi gerne høre fra dig. Skriv i kommentarfeltet eller send en mail til j.wittorff@cw.dk.  

Læs også:
Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder – kun tre værksteder i Danmark fremover

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Mads Rebsdorf, direktør i e-conomic.

It-firmaet e-conomic lægger nu an til, at firmaets succesfulde økonomisystem for alvor skal tage kampen op mod Microsofts klassiske C5-system.

E-conomic har hidtil koncentreret sig om at levere et 100 procent cloudbaseret system til især helt små kunder. Det har været en stor succes, som gennem flere år har sikret solide vækstrater.

Ifølge e-conomic har man netop rundet kunde nummer 100.000, og målet er, at den årlige vækst i fremtiden skal ligge på omkring 20 procent.

Men nu vil e-conomic også højere op i markedet for at kapre kunder blandt de lidt større virksomheder.

Det hænger sammen med, at e-conomics nye ejere i Visma-koncernen har droppet den hidtidige plan om at fortsætte economics imponerende vækst ved at brede sig ud over hele Europa.

Læs mere: Norske Visma vil udfordre Microsofts danske ERP-bastion

I stedet satser man nu på det danske og det nordiske marked. Det sætter en naturlig grænse for væksten blandt de mindre virksomheder. Derfor skal e-conomic gå efter de større kunder, lyder ræsonnementet.

80 forhandlere står klar
Det er en klar udfordring af Microsoft, som med C5 har været de mindre virksomheders foretrukne leverandør.

Derfor har e-conomic over det sidste år opbygge et selvstændigt netværk af cirka 80 forhandlere, som er blevet certificeret til at sælge og udvikle løsninger, der er tilpasset de enkelte kunders behov.

Til sammenligning har Microsoft i Danmark mellem 100 og 150 forhandlere, som leverer C5-løsninger. Og nu satser e-conomic altså på at slå Microsoft med softwaregigantens eget våben.

Netop den forhandler- og partnerbaserede salgsmodel er nemlig en vigtig forklaring på den succes, som C5 har haft på det danske marked de sidste mere end 15 år.

Vil tage markedsandele
Direktør i e-conomic, Mads Rebsdorf, lægger ikke skjul på, at den nye strategi er en direkte udfordring af Microsofts stærke position på markedet for økonomisystemer. Han peger samtidig på, at en del af de nyslåede e-conomic-leverandører i forvejen har C5 på butikshylderne

“Vi fortsætter med at skrue helt op for vores certificeringsprogram og har i øjeblikket cirka 80 certificerede forhandlere over hele landet. Mange af forhandlerne vil i forvejen være Microsoft-partnere, der sælger C5. På den konto forventer vi de kommende år også at tage yderligere markedsandele fra C5,” siger Mads Rebsdorf.

Han peger på, at economic udover at være 100 procent cloudbaseret er bygget med åbent API, som gør det muligt at udvikle løsninger og services, der kan integreres med kundernes øvrige applikationer.

“Det betyder, at de eksempelvis nemt kan integrere e-conomic med kassesystemer, lønsystemer eller CRM-systemer,” siger Mads Rebsdorf.

Bo Lykkegaard, chefanalytiker IDC.

IDC: Det bliver en omvæltning
Hos analysefirmaet IDC siger chefanalytiker Bo Lykkegaard, at e-conomic står foran en stor opgave med at lære at sælge gennem selvstændige forhandlere, samtidig med at man bevarer den eksisterende direkte salgsmodel, hvor kunderne kører softwaren i skyen og betaler direkte til e-conomic.

“Ved at bevæge sig op i markedet får e-conomic brug for et samarbejde med forhandlere, som arbejder med at udvikle og levere services til kunderne. Det bliver en omvæltning for e-conomic, som skal lære, hvordan man driver den slags forretning,” siger Bo Lykkegaard.

Han er dog ikke i tvivl om, at e-conomic vil være i stand til at udfordre Microsoft blandt de lidt større kunder.

“Og alt efter hvor mange nye elementer, forhandlerne får lagt ind, vil e-conomic også kunne udfordre de helt små NAV-løsninger,” siger Bo Lykkegaard.

Læs også:

Microsoft satser på comeback for C5: Vil vinde de små danske kunder tilbage

“Efter et par år spurgte jeg Microsoft, om jeg måtte købe C5 tilbage”

Hvis du har et gammeldags billedrørsfjernsyn eller et analogt fladskærm-tv, risikerer du at få sort skærm om ganske få timer.

Når datoen skifter til den 9. februar, lukker og slukker Yousee nemlig for de analoge tv-kanaler.

“9. februar 2016 slukker vi for resten af de analoge tv-kanaler. Du skal derfor sikre, du kan se dine kanaler digitalt, ellers vil du opleve sort skærm på alle dine kanaler fra den 9. februar,” oplyser Yousee på selskabets informationsside.

Læs også: YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

Yousee, der er Danmarks største udbyder af kabel-tv med omkring 1,2 millioner kunder, har holdt de analoge signaler i live i flere år efter, at de luftbårne analoge signaler blev slukket i 2009.

For et halvt års tid siden blev det så meldt ud, at det nu er blevet tid til også at slukke for de analoge signaler på kabelnettet. Læs mere om det her. 

Det skyldes blandt andet, at de analoge signaler optager plads på kabelnettet. Bare én analog tv-kanal fylder således ligeså meget som seks digitale kanaler.

Tjek om du får sort skærm
Det blev i august vurderet af Yousee, at mellem 40.000 og 80.000 danske husstande stadig anvendte et billedrørsfjernsyn, som altså vil blive ramt, når signalet slukkes tirsdag i denne uge. .

“Vi anbefaler alle med et analogt tv at købe et nyt tv,” lyder den klare besked fra Yousee.

Læs også: Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Derudover oplyser tv-giganten:

“Ældre fladskærme kan også være analoge. Har du en ældre fladskærm kan du med fordel tage vores tv-test og finde ud af, om dit tv er analogt eller digitalt. Er dit gamle fladskærms-tv analogt, anbefaler vi, at du køber et nyt tv.”

Du kan tage Yousees tv-test her.

En boks kan også hjælpe dig
Man behøber dog ikke nødvendigvis at købe et nyt fjernsyn, hvis man er en af dem, der bliver ramt, når det analoge signal forsvinder.

Man kan i stedet købe en digital tv-boks, en DVB-C modtager, som kan sluttes til tv’et og på den måde sikre modtagelsen af de digitale kanaler.

Man skal blot sikre sig, at boksen understøtter MPEG-4-formatet.

Dødsstødet til de analoge tv-kanaler bør ikke komme som den store overraskelse for danskerne.

I de seneste måneder har Yousee vist en rulletekst i toppen af udvalgte analoge tv-kanaler som DR 1 og TV 2 for at advare kunderne om risikoen for sort skærm den 9. februar.

Det er allerede et par år siden, at Yousees største konkurrent, Stofa, slukkede for det analoge tv-signal i sit kabelnet. 

Her forklarer Yousee mere om de analoge tv-kanaler:

Læs også:

YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

Microsoft har gjort Windows 10-opgraderingen til en anbefalet Windows Update-opdatering i Windows 7 og Windows 8.1.

Det fortæller Microsoft til websiden ZDNet.

Den beslutning falder helt i tråd med planer, som blev offentliggjort allerede i oktober 2015.

De indebærer, at opdateringen automatisk vil blive hentet og også startet på systemer, hvor brugeren har valgt, at anbefalede opdateringer skal installeres automatisk.

Læs også: 10 gode tips og tricks til Windows 10

Du har stadig vetoret
I praksis er det dog kun opgraderings-softwaren, som bliver installeret og startet.

Processen med at erstatte den eksisterende Windows-udgave sker kun, hvis brugeren giver sit samtykke til det.

Komme du til at klikke på “bare installer det hele” ved et uheld og siden kommer til at savne Windows 7 eller 8.1, har du stadig returretten i behold.

Indenfor 31 dage kan du nemlig rulle systemet tilbage til den version, du havde før Windows 10.

Microsoft er blevet kritiseret for at være for anmassende i forbindelse med at få presset Windows 10 ud over rampen.

Selv om mere end 200 millioner har valgt den nye version, er der nemlig også mange, der holder fast i de ældre udgaver.

Læs også: Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

Efter denne dato koster det penge
Fristen for en gratis opdatering fra Windows 7 og 8.1 er sat til den 29. juli i år.

Brugere, der ikke har takket ja til Windows 10 inden denne dato, kommer til at betale for en licens, hvis man senere ønsker at opgradere.

Selv om Microsoft ønsker, at du opgraderer, er det ikke ensbetydende med, at selskabet ikke tager de tidligere versioner alvorligt.

Microsoft har således sikkerhedsopdateringer til Windows 7 (hvis du har Service Pack 1) frem til januar 2020 og til Windows 8.1 frem til januar 2023.

Microsoft har dog lukket ned for opdateringer til Windows 8. Har du ikke installeret opdateringen fra 8 til 8.1, bør du således gøre det.

Læs også: Microsoft slukker for support til Windows 8

Det er i øvrigt heller ikke muligt at opdatere direkte fra version 8 til version 10.

Læs også:
Virksomhederne klar til Windows 10: Aldrig før har interessen for et nyt Windows været så massiv

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Microsoft-chef: Al anvendelse af Windows 7 er på eget ansvar

Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

For nylig sendte jeg et lille spørgeskema ud til en gruppe ledere som forberedelse til et teamseminar.

De skulle svare på en række spørgsmål om tillid, konflikter, ansvarlighed og lignende i ledergruppen.

Kort efter fik jeg en mail med et spørgsmål fra én af deltagere:

“Jeg skal lige være helt sikker – jeg udfylder det for mit eget lederteam og ikke for den overordnede ledergruppe, som jeg holder statusmøder med?”

Jeg kunne godt have gjort det mere klart i spørgeskemaet, point taken.

Men spørgsmålet fik mig til at tænke over betydningen af, hvilket team vi som ledere ser som vores primære gruppe.

For vi indgår jo i (mindst) to ledergrupper.

Hvor er dit primære team?
Det “primære” team definerer vi her som den ledergruppe, hvor vi føler os mest tillidsfulde og åbenhjertlige, hvor vi er mest forpligtede på samarbejde og konfliktløsning, og hvor vi har de klareste fælles mål og er villige til at holde hinanden ansvarlige for at nå dem.

Så hvilket team tænker du på, hvis du skal udpege dit primære team?

Hvis jeg må have lov at gætte, så har du det som lederen ovenfor.

Spørgsmålet er interessant fra et strategisk perspektiv.

Hvis to virksomheder kun adskiller sig ved, at den ene har ledergrupper, hvor sammenhængskraften er stærkere, jo mere man nærmer sig toppen, og den anden når man nærmer sig “gulvet” – hvilken virksomhed vil så være mest succesfuld?

Jeg har ikke endegyldig dokumentation for min påstand, men både min erfaring og fornemmelse siger mig, at en virksomhed samlet set kun kan stå så stærkt, som den overordnede ledergruppe formår at være “primært team”.

Det er kvaliteten af relationerne i virksomhedens topledelse, som skaber kulturen og sammenhængskraften i hele virksomheden.

Er topledelsen splittet, forfølger konkurrerende mål og har modsatrettede incitamenter, opstår der spalter, grøfter og siloer, som fragmenterer den underliggende organisation.

Den amerikanske managementguru Patrick Lencioni har udviklet en model, som præcist handler om, hvad der skal være på plads i en ledergruppe for at skabe de bedste rammer for virksomhedens samlede resultatskabelse.

Han peger på fem fatale stopklodser, som ledergrupppen skal styre udenom på vejen mod ekstraordinære resultater

1. Mangel på tillid
Den første barriere er mangel på tillid blandt ledergruppens medlemmer.

Er ledergruppen ikke et sted, hvor man tør indrømme egne fejl og påpege svagheder, kan give en ordentlig undskyldning og bede om hjælp, bliver fundamentet for de næste elementer skrøbeligt.

2. Frygt for konflikt
Den anden fare er frygt for konflikt. Hvis gruppen er svagt funderet, bliver uenighed en årsag til, at man holder sig tilbage, når vigtige emner drøftes, og der skal træffes afgørende beslutninger.

Sker det, træffes vigtige beslutninger ikke på ledermøderne men i stedet på gangene og bag lukkede døre – eller slet ikke.

3. Mangel på forpligtelse
Dette fører frem til tredje faldgrube: Mangel på forpligtelse. Kan teamet ikke træffe fælles beslutninger i et forum, hvor alle kommer til orde og meninger kan brydes, er der intet ejerskab til beslutningerne.

Efter ledermøderne går alle tilbage til deres afdeling og gør – mere eller mindre – som man plejer, og som det passer én bedst.

4. Ansvarsforflygtigelse
Nu begynder læsset for alvor at vælte, for beslutninger uden ejerskab fører til den fjerde fejlkilde: forflygtigelse af ansvarlighed.

I stedet for at holde hinanden op på det aftalte, opstår der en tavs overenskomst om ikke at blande sig i hinandens anliggender og påpege manglende eksekvering af de trufne beslutninger.

5. Ligegyldighed
Det betyder,  at den femte og sidste barriere stopper al fremdrift, der måtte være tilbage i organisationen: Strategiske prioritering og fælles indsatser bliver ligegyldige, da alle blot forfølger egne mål og lokale dagsordener.

Korthuset vælter, fordi det primære lederteam ikke er det overordnede lederteam.

I stedet for, at tillid, konfliktløsning, klare beslutninger, ansvarlighed og fælles mål blive kaskaderet igennem organisationen, genererer topteamet mistillid, konfliktundvigelse og snæversyn.

Hvis det lyder nedslående bekendt, hvad kan du så gøre?

Et forslag kunne være at spørge de øvrige medlemmer i det, der gerne skulle være dit primære lederteam, hvad de opfatter som deres primære lederteam.

Dernæst kunne I sætte en drøftelse af, hvad I hver især mener, der skal til for at blive primært lederteam, på dagsordenen næste gang I mødes.

Hvis det viser sig at være meget forskellige ting, har I nu muligheden for at undersøge uenigheden på en konstruktiv og løsningsorienteret måde, hvor ingen behøver at frygte konsekvensen af at påpege egne eller teamets svagheder og mangler.

Klarer I det, er der lagt et nyt fundamentet, og I har taget vigtige skridt på vejen til at blive hinandens og virksomhedens primære team.