Daily Archives: February 12, 2016

Overblik: Massiv internet-overvågning af danskerne kan være på trapperne

Overblik: Det har vakt opsigt, at justitsminister Søren Pind (V) er på vej med et lovforslag, der sigter mod at indføre en udvidet udgave af den sessionlogning, som ellers blev sløjfet herhjemme i 2014 efter massiv kritik fra EU-Domstolen.

Det kan du læse mere om i denne artikel fra 2014: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt.

Sessionslogning er udtryk for, at hver kommunikations-session Рalts̴ en telefonsamtale, en samtale p̴ Skype eller Messenger eller lignende Рbliver registreret og oplysningerne gemt, s̴ politiet kan f̴ adgang til dem i forbindelse med efterforskning af sager.

Søren Pinds kommende lov-forslag – der efter planen skal fremsættes i slutningen af marts – bunder i et ønske fra politiet, der gerne vil have flere værktøjer til at efterforske især terror-sager.

Søren Pind peger på, at de kriminelle flytter deres kommunikation fra mobiltelefonerne til internet, og det er man som samfund nødt til at reagere på, mener han.

Hans foreløbige udmeldinger er blevet mødt med massiv kritik fra en række aktører og eksperter, der stiller spørgsmålstegn ved, om sessions-logning overhovedet har nogen effekt? Og om den overhovedet er lovlig?

Indtil videre står og falder forslaget med Socialdemokraternes beslutning, da kun DF og V vil stemme for, mens K, LA, R, Alternativet, SF og Enhedslisten siger nej.

Få overblikket over sagen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.


Søren Pind vil stramme – men Venstre-mand ønsker ikke mere overvÃ¥gning: Jeg er stadig skeptisk
Venstre er splittet omkring den overvÃ¥gningslovgivning, som partiets justitsminister Søren Pind gerne vil have gennemført. For under et Ã¥r siden sagde partiets it-ordfører, at Danmark er ‘gÃ¥et for langt i at overvÃ¥ge befolkningen.” Den holdning har han stadig, siger han nu


Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle
Interview: Kun dovne forbrydere og lovlydige borgere vil få deres internettrafik registret af Søren Pinds kommende sessionslogning. For der er rigeligt med udveje for kriminelle. Så kontant lyder vurderingen fra jura-professor.

Annonce:



25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne
25 store interesseorganisationer siger i åbent brev til justitisminister Søren Pind (V) blankt nej til indførelse af udvidet masseovervågning af danskerne internet-kommunikation. Det er helt uklart, om øget overvågning har nogen værdi, mener de store organisationer.


Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google
Debatten raser efter udmeldingen om genindførsel af sessionslogning. Politiet skal gennemgå din private færden på nettet med en tættekam. Men har du overhovedet privatliv i forvejen?


Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage
Justitsminister Søren Pind (V) vil have genindført den sessionslogning, som EU ellers har erklæret for ugyldig. Den danske telebranche er rystet. Men vi er nødt er til at modernisere, mener Søren Pind. Se her hvorfor.


Vil du logges og bekæmpe kriminalitet – eller vejer privatlivets fred højest?
ComputerViews: Er tilbagekomsten af sessionslogning overhovedet et problem? Vi har set på de fordele og ulemper, som deler vandene.


Dansk erhvervsliv om nyt logningsforslag: Alt for dyrt og alt for ineffektivt
Udgifterne ved at genindføre sessionslogningen står slet ikke mål med effekten, mener magtfulde organisationer.


Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark
Efter mÃ¥neders venten er teleselskabernes brancheorganisation pludselig blevet indkaldt til hastemøde i Justitsministeriet. “Vi mÃ¥ for alt i verden ikke genindføre sessions-logning pÃ¥ egen hÃ¥nd,” lyder det fra telebranchen.


EL om genindførsel af internet-overvÃ¥gning efter terrorangreb: “Fuldstændig tÃ¥beligt”
Enhedslistens it-ordfører ryster på hovedet over tanker om genindførsel af internet-overvågning i Danmark i kølvandet på terrorangrebet på Charlie Hebdo. Justitsminister Mette Frederiksen (S) holder indtil videre kortene tæt ind til kroppen.

Posted in computer.

Microsoft siger stop: Slut for altid med disse versioner af Internet Explorer

Der er grund til opmærksomhed, hvis du anvender en af de ældre udgaver af Microsoft-browseren Internet Explorer.

Microsoft har nemlig ikke patchet de senest opdagede sikkerheds-huller i de ældre versioner, da selskabet tirsdag udsendte den månedlige pakke af opdateringer.

Den kan du læse mere om her: Kritiske sikkerhedshuller fundet hos Microsoft og Adobe: Her skal du sætte ind

Netop fuldt stop for udsendelse af sikkerhedsopdateringer er Microsofts sædvanlige måde at pensionere systemer på.

For uden løbende sikkerheds-opdateringer går der ikke længe, før det bliver risikofyldt at anvende de pågældende it-programmer, som nemt kan udnyttes af hackere og forskellige former for farlige it-programmer.

Det gælder ikke mindst for det voldsomt udbredte Internet Explorer, der i årevis har været blandt hackernes yndlingsmål.

Det er Computerworlds amerikanske søstermedie, der har gennemgået tirsdagens opdateringer.

Står nu pivåbne
Resultatet af gennemgangen er, at to tredjedele af de sårbarheder, der med opdateringen er blevet lappet i IE11 og den nye Edge-browser, ikke er blevet lappet i de øvrige browser-versioner.

Patchene er således ikke blevet udsendt til IE7 og IE8 samt alle, der kører IE9 på alle andre Windows-versioner end Vista.

De er heller ikke udsendt til IE10 bortset fra versioner, der kører på Windows Server 2012.

Til gengæld er alle sårbarheder i IE11 og Edge blevet rettet.

Tirsdagens sikkerheds-opdatering hedder MS16-009, og den indeholder rettelser til i alt 13 sårbarheder.

Du kan se Microsofts egen beskrivelse af MS16-009 her.

Annonce:


Ni af de 13 sårbarheder, som blev rettet, findes i IE, men der er kun udsendt patches til IE11, IE9 til Vista og IE10 til Windows Server 2012.

De forskellige årgange af Internet Explorer deler imidlertid i stort omfang kode. Det var en af grundene til, at Microsoft med Windows 10 valgte at lancere en helt ny og frisk browser, Edge.

Derfor er det ifølge Computerworlds nyhedsbureau ‘næsten sikkert,’ at de ni rettede sÃ¥rbarheder ogsÃ¥ findes i koden til de ældre versioner af Internet Explorer, som Microsoft altsÃ¥ ikke retter.

Ifølge tal fra NetApplications anvender næsten en tredjedel af verdens Windows-brugere en af de ældre versioner af Internet Explorer, som ikke er blevet patchet.

Det er ellers halvandet år siden, at Microsoft klart fortalte brugerne, at de nu skulle opgradere til de nyeste browser-versioner, da tiden var ved at løbe ud for de ældre versioner af Internet Explorer.

Siden er selskabet kommet med flere advarsler.

Læs mere her:

Slut med opgraderinger til alle ældre versioner af Internet Explorer: Microsoft sender din browser på pension

Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

Snart stopper supporten pÃ¥ en række IE-browsere – sÃ¥ mange brugere kan fÃ¥ problemer

Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer

Posted in computer.

Dropbox i ny garanti til bekymrede kunder: Vi kan godt gemme jeres data pÃ¥ europæiske servere – hvis I altsÃ¥ selv beder om det



Thomas Hansen, global salgsdirektør i Dropbox.

Dropbox er nu klar med en garanti for, at virksomheders data bliver lagret på europæiske servere.

Den nye service er gratis, men er indtil videre forbeholdt erhvervskunder, som på den måde får sikkerhed for at deres data bliver på europæisk jord.

“I tredje kvartal af 2016 vil vi gøre det muligt for vores virksomhedskunder at fÃ¥ deres data hostet i en europæisk infrastruktur. Det vil ske i samarbejde med Amazon Web Services, som stÃ¥r for at drive det fra datacentre i Tyskland,” siger Dropbox’ globale salgschef – danskeren Thomas Hansen – til Computerworld.

“Vores kunder her i Europa har i et stykke tid sagt, at de ønskede en mulighed for at fÃ¥ deres data hostet pÃ¥ europæiske lokationer. Det ønske imødekommer vi nu,” siger han, og understreger, at kunderne selv aktivt skal bede om at komme ind under den nye datagaranti.

Han spår, at garantien for europæisk datalagring især vil være populær hos offentlige kunder og indenfor sektorer som sundhed, i finansielle virksomheder og advokatfirmaer.

Kunder er optaget af datasikkerhed
Efter afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s omfattende overvÃ¥gning af nettet er mange virksomheder blevet ekstremt optaget af at sikre sig mod at uvedkommende øjne kigger i deres data.

Og interessen er ikke blevet mindre efter, at EU-Domstolen i oktober i fjor underkendte den såkaldte Safe Harbor-aftalen mellem EU og USA.

EU og USA er i øjeblikket tæt pÃ¥ at indgÃ¥ en sÃ¥kaldt “Privacy Shield”-aftale, som skal erstatte Safe Harbor.

Thomas Hansen afviser dog, at usikkerheden om hvor og hvordan data gemmes er årsagen til, at Dropbox vil garantere europæisk lagring af europæiske data.

Annonce:


“Det handler om at give kunderne et valg, og det er, hvad vi nu tilbyder med muligheden for at vælge, at data bliver hostet enten i Tyskland eller gennem vores amerikanske infrastruktur,” siger han.

Ifølge Dropbox egne tal har tjenesten i dag mere end 400 millioner brugere på verdensplan, og tallet stiger med mere end 10 millioner brugere per måned.

Tre ud af fire brugere befinder sig uden for USA, og heraf er et stort antal i Europa. Ifølge Thomas Hansen har mere end 50 procent af de danske internetbrugere i dag en Dropbox-konto.

Læs også:

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket

Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Posted in computer.

Gmail advarer dig nu om kontaktpersoner som ikke benytter krypterede mails

Google har siden 2014 strammet op omkring sikkerheden i sin mailtjeneste Gmail ved at tilbyde sine flere hundrede millioner af brugere, at de kan benytte TLS-kryptering.

I denne uge på den internationale Safer Internet Day proklamerede Google så, at vil blive advaret, når du sender eller modtager mails fra kontaktpersoner, der benytter en e-mailservice uden kryptering.

Søgegiganten luftede denne funktion allerede i efteråret 2015, men nu bliver den altså snart en realitet i din indbakke.

Læs også: Vigtig ny funktion i Gmail: Snart bliver du advaret om ukrypterede emails

Det skriver Google på sin blog.

Flere bruger kryptering
Logikken bag advarslen er, at der skal minimum to personer til at skabe en mailkorrespondance.

“Derfor er det rigtig vigtigt, at den anden service ogsÃ¥ tager lignende sikkerhedsforanstalninger (som kryptering, red.) i brug for at beskytte dine beskeder. Desværre gælder dette ikke alle e-mailservices,” skriver Google pÃ¥ bloggen.

Her er det nok værd at bemærke, at de største internationale mail-services på nettet som Microsofts Outlook-mail og Yahoo-mail begge tilbyder TLS-kryptering.

Derimod kan du godt risikere, at andre og mindre services (endnu) ikke bruger TLS-kryptering.

“Det er Ã¥rsagen til, at du fra denne uge kan komme til at se to nye tiltag, der vil informere dig om to ændringer i de berørte beskeder,” skriver Google.

SÃ¥dan bliver du advaret
Disse to konkrete tiltag drejer sig henholdsvis om en situation, hvor du er ved at sende en mail til en person uden kryptering – og situationer, hvor du modtager mails fra en personer, der ikke kan autentificeres.

Ved afsendelse til mailservice uden kryptering vil du blive advaret med en åben hængelås øverst til højre i din mail.

Derimod vil du få vist et spørgsmålstegn ud for afsenderen, når der kommer post i indbakken fra en person, der ikke kan autentificeres. 

Her kan du se, hvordan det kommer til at se ud i praksis (klik for større billeder):

Ved afsendelse eller modtagelse af mail til eller fra personer uden kryptering, vil der være en åben hængelås op i højre hjørne.

Sådan vil Google sætte et spørgsmålstegn ind, når en afsender ikke kan autentificeres:

Læs også: 
Mød Alphabets seks milliard-forretninger – Google er kun den ene

Posted in computer.

Falsk Netflix-mail i omløb i Danmark: Forsøger at fuppe brugerne med smart fidus

Der er god grund til, at de mange danske Netflix-brugere her i vinterferien er ekstra opmærksomme på, hvilke mails de modtager vedrørende tjenesten.

It-kriminelle har nemlig haft gang i i en phishing-kampagne, der rettede sig mod de danske Netflix-brugere.

Det skriver DK Cert.

“En phishing-kampagne forsøgte at narre Netflix-login fra danskere. StjÃ¥lne Netflix-konti sælges for halvanden krone stykket.”

Det er Symantec, der står bag afsløringen af Netflix-svindlen.

Sendte snedig mail
Sikkerhedsfirmaet nævner den danske sag i en internationalt orientering om et stigende antal eksempler på forsøg på Netflix-svindel.

“Symantec observerede en Netflix phishing-kampagne den 21. januar, der var rettet mod danske brugere.”

“Phishing-emailen forsøgte at narre brugerne til at tro, at deres Netflix-konto skulle opdateres, da der var et problem med den mÃ¥nedlige betaling.”

Symantec forklarer, at de udspekulerede emails blev sent fra netflix@fakt[???].com med emnet “Opdater Betalingsinformation”.

Når ofrene klikkede på et link til en side, hvor de kunne rette deres oplysninger, blev de sendt direkte i kløerne på de kriminelle, der forsøgte at sælge adgangen til den konkrete Netflix-konto videre til andre på nettet (flere kan bruge den samme konto.)

“Der er en undergrundsøkonomi rettet mod brugere, der ønsker adgang til Netflix gratis eller for en reduceret pris,” forklarer Symantec.

“Siden, som emailen linkede til, er ikke længere aktiv,” oplyser Symantec dog heldigvis ogsÃ¥.

Det er dog hverken første eller sidste gang, at de it-kriminelle forsøger at udnytte det faktum, at en tjeneste som Netflix er blevet så populær.

Anbefalingen fra DK Cert lyder, at man skal undlade at følge links i emails fra Netflix og andre abonnementstjenester – i stedet bør du indtaste adressen direkte i browseren.

Læs også:

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

Netflix vil omkode alle danske film for at spare båndbredde

Posted in computer.

Dansk it-direktør vinder over Skat i Højesteret: Slipper for at betale kæmpe-erstatning



Højesteret har definitivt frikendt den tidligere ejer og bestyrlseformand i Comitel International, Peer Kølendorf, for ansvar i en mere end ti år gammel sag om momskarrusel-svindel.

Den tidligere ejer og direktør i it-brokeren Comitel International, Peer Kølendorf, slipper for at skulle betale erstatning til Skat på 144 millioner kroner.

Det fremgår af en dom, som Højesteret tidligere i denne uge har afsagt.

Med dommen har Højesteret stadfæstet en tidligere dom fra Østre Landsret, og der er nu sat endegyldigt punktum i sagen, som går helt tilbage til 2003.

Sagen, der i sin tid blev kendt under navnet “Gul Feber”, handlede om momssvindel med store partier af it-komponenter og mobiltelefoner, som i mere eller mindre fiktive transaktioner blev købt og solgt gennem en kæde af selskaber pÃ¥ tværs af landegrænser.

På den måde fik Comitel International i strid med loven udbetalt store beløb i momsrefusion fra Skat.

Lange fængselsstraffe
Flere personer blev i 2007 idømt lange fængselsstraffe i sagen.

En tidligere direktør i Comitel International fik eksempelvis en dom på fem år og ti måneders fængsels for sin rolle i sagen.

Peer Kølendorf er aldrig blevet tiltalt eller dømt i sagen, og han har undervejs forklaret, at han ikke kendte til de kriminelle transaktioner i Comitel International, ligesom han ikke kendte til detaljerne i de handler, som firmaet var involveret i.

Den forklaring er i Højesteret blevet bakket op af to af firmaets tidligere medarbejdere.

I kølvandet på straffesagen anlagde Skat erstatningssag mod ham, fordi Skat mente, at han ikke har levet op til sit ansvar som medlem af bestyrelsen i Comitel International.

Peer Kølendorf har dog under rettens behandling af sagen fremlagt dokumentation for, at Comitel International løbende orienterede Skat om de kunder og leverandører, som firmaet samarbejde de med.

Annonce:


Skats erstatningskrav mod Kølendorf lød på 144 millioner kroner.

De penge må Skat nu opgive at hente hjem.

Derudover skal Skat nu betale Peer Kølendorfs sagsomkostninger fra både Landsretten og Højesteret. Den regning lyder på i alt næsten ni millioner kroner.

Peer Kølendorf selv erklærer sig tilfreds med Højesterets afgørelse.

“Jeg er glad for, at alle dommere i bÃ¥de Østre Landsret og Højesteret nu har givet mig medhold i, at jeg har drevet min virksomhed pÃ¥ en ordentlig mÃ¥de,” siger Peer Kølendorf.

- opdateret kl. 14.15 med oplysning om de sagsomkostninger, som Skat skal betale til Peer Kølendorf.

Her kan du læse mere om Gul Feber-sagen, Comitel og Peer Kølendorf.
 
Læs også:

Skat kræver trecifret millionerstatning af dansk it-direktør

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Posted in computer.

Advokater vil hive Apple i retten for tvangsluknings-mekanisme i iPhone

Apple kan imødese et sÃ¥kaldt fælles søgsmÃ¥l fra iPhone-brugere, som er blevet ramt af den sÃ¥kaldte “fejl 53,” der gør, at folk fÃ¥r spærret deres telefoner efter at have udskiftet telefonens fingeraftryksensor.Â

Det kan du læse mere om her: Nye iOS-opdateringer tvangslukker din iPhone, hvis du har repareret telefonen uden om Apple.

Ifølge Apple-bloggen 9to5mac har det amerikanske advokatfirma PCVA netop overdraget søgsmålet til en californisk domstol.

Ifølge en pressemeddelelse, som advokatfirmaet har udsendt, er mÃ¥let med søgsmÃ¥let, at alle, der er berørt af “fejl 53,” skal have erstattet deres mobiltelefon.

Apple har tidligere forklaret, at “fejl 53″ er resultatet af en sikkerhedsfeature, der skal forhindre, at brugerne fÃ¥r misbrugt deres fingeraftrykssensor.

Men ifølge advokatfirmaet kan der meget vel være tale om en overtrædelse af de amerikanske forbrugerbeskyttelsesregler.

Advokatfirmaet mener, at Apple forsøger at presse uautoriserede reparatører ud af markedet i et forsøg på selv at høste indtægterne fra iPhone-reparationerne.

I sidste ende vil det betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne at få repareret deres telefoner.

Også kritik i Danmark og Storbritannien
I Storbritannien kan Apple ligeledes risikere at skulle i retten pÃ¥ grund af “fejl 53″.

Annonce:


Den britiske advokat Richard Colbey siger til avisen The Guardian, at Apples “hensynsløse politik, hvor selskabet dræber brugernes iPhone” kan være en overtrædelse af en britisk hærværkslov, der forbyder, at man med fortsæt beskader andres ejendom.

Herhjemme har Forbrugerrådet ligeledes kritiseret fremgangsmåden.

“Det er positivt, at fabrikanterne indbygger sikkerhedsfunktioner i telefonerne, men det er at gÃ¥ langt ud over det saglige hensyn, der mÃ¥ være til sikkerheden, nÃ¥r det betyder, at det efterfølgende er umuligt at lÃ¥se telefonen op og kunderne er tvunget til at gÃ¥ ud og købe en ny,” sagde Martin Salamon, cheføkonom ved ForbrugerrÃ¥det, for nylig til Computerworld.

Forbrugere der er ramt af problemet, skal i første omgang klage til forhandleren, der har solgt dem produktet, lyder rådet fra Forbrugerrådet.

Her skal de kræve at få genoprettet telefonen eller få erstattet den, og hvis forhandleren eller Apple ikke efterkommere kravet, så opfordrer Forbrugerrådet til, at forbrugerne klagere til Forbrugerklagenævnet.

Læs også: 
Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone – og nu er den død: “Det er en svinestreg” 

Du har kun én mulighed for at redde din iPhone, hvis Apple har tvangslukket den efter en ‘fejl 53′ 

ForbrugerrÃ¥det: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med ‘fejl 53′

Posted in computer.

Prototype kører allerede: Denne maskine kan omdanne havvand til elektricitet

Fly-producenten Boeing er efter halvandet års udvikling klar med et nyt energi-system, der kan omdanne havvand til elektricitet ved hjælp af solens stråler eller vind-energi.

Hertil kommer, at energien kan lagres, samt at systemet ikke forurener overhovedet.

Det er generelt er en af de største udfordringer ved anvendelse af elektricitet, at den er svær og kostbar at lagre.

Boeing kalder systemet for SOFC (Solid Oxide Fuel Cell).

Central i systemet er en brændselscelle, der kan levere 50 kilowatt, men som kan bundles sammen med andre brændselsceller, så det testede system i alt kan producere 400 kilowatt.

Brændselscellen lagrer energi i form af brint, som den så omdanner til elektricitet.

Det er samme model, som blandt andre Toyota anvender i selskabets brintbil, som Computerworld testede for et par måneder siden.

Det kan du læse mere om her: Test: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Udfordringen med brint er, at det er ret kompliceret og dyrt at producere.

Det løser Boeing ved at anvende sol-energi til at udskille brint-molekyler fra havvand via elektrolyse.



SÃ¥dan fungerer Solid Oxide Fuel Cell-systemet.

Brinten gemmes dernæst i en tank, hvorfra den bliver pumpet ind i brændselscellen, hvor den reagerer med ilt og luft og derved producerer elektricitet og varme.

Eneste spildprodukt er drikkevand.

Anlægget testes for tiden af den amerikanske marines testcenter, Engineering and Expeditionary Warfare Center i Californien.

Perspektiverne er meget store for produktions-faciliteter med nem adgang til havvand – bÃ¥de fordi det ikke forurener, kan sikre meget billig energi fra en uudtømmelig kilde samt fordi man slipper for at skulle transportere brændstof eller lignende til motorer eller generatorer.

Det kan være tilfældet pÃ¥ ikke mindst skibe, men ogsÃ¥ andre vil kunne fÃ¥ glæde af lignende systemer – eksempelvis fjerntliggende øer, der med en SOFC kan fÃ¥ leveret bÃ¥de varme, strøm og drikkevand ved hjælp af kun sol og havvand.

Du kan læse mere om systemet her: Fuelcellsworks.

Danmark er faktisk ret langt fremme, når det handler om udnyttelse af brint til bil-trafik.

SÃ¥ledes er der blevet opstillet seks-syv brint-stationer, hvor man kan tanke brint.

Direktør i Partnerskabet for brint og brændselsceller, Tejs Laustsen Jensen, har tidligere fortalt om brint-energi til Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Fire hurtige: Det kan vi bruge brint til i Danmark

Læs også:

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Apple vil bruge brændselsceller til mobile computere

Apple søger patent på brint-batteri


Posted in computer.

Er de tonedøve? Hvorfor har politikerne så svært ved at ramme tonen rent når det kommer til it?

Computerworld mener: Jeg kan ikke synge.

Jeg er så fuldstændig blottet for rytmesans, at selv de mest spæde forsøg på dans minder om et fatalt krampeanfald. Det er så galt, at hvis jeg insisterede på at indtage dansegulvet, ville velmenende fremmede lægge mig i NATO-stilling inden for få sekunder.

Men selv om mine mangler betød, at jeg tilbragte min ungdom med at headbange ude af takt, så er det ikke mig. du skal have medlidenhed med. 

For der findes nogen, som har det meget være. Nogen, som er så tonedøve, at de og deres partnere er dømt til at danse lancier til lyden af Metallica.

Hvis du var i tvivl, er det selvfølgelig de ulykkelige relationer mellem politikere og teknologi, jeg hentyder til.

De er så meget ude af takt, at politikerne vil lade markedet drive udrulningen af hurtigere internet til danskerne.

Det vil de på trods af, at den frie og lige konkurrence, som er forudsætningen, er fundamentalt skævvredet af den privatisering, som efterlod TDC med reel vetoret over store dele af nationens infrastruktur.

Her skal man ikke blande sig.

Fuldt blus på teknologi til borgerovervågning
Kommer det til privatlivet, er tonen en anden.

Her skal teknologiens muligheder for minutiøs granskning af din og min færden udnyttes til fulde.

Derfor oplever vi, at drømmen om masseovervÃ¥gning af befolkningens færden pÃ¥ internettet – den sÃ¥kaldte sessionslogning – igen og igen dukker op pÃ¥ justitsministerens skrivebord.

PÃ¥ trods af politiets manglende dokumentation for effekten af det voldsomme overgreb pÃ¥ privatlivets fred – og med en stærkt manglende lyst til at fremlægge konsekvenser, beregninger eller argumenter.

Er teknologien en ven, når den digitale dyne skal løftes, er der tilsyneladende kun et skuldertræk til overs for teknologiens muligheder for at redde liv og førlighed.

Det er derfor, skiftende skatteministre igennem længere tid har ignoreret Trafik- og Byggestyrelsens løbende indstillinger om at afgiftsfritage nyt – og ofte teknologibaseret – sikkerhedsudstyr i biler.

Således betaler du ikke fuld afgift af ABS-bremser eller airbags, mens du betaler den fulde høje danske registreringsafgift af nødbremsesystemer og overvågning af blinde vinkler.

Resultatet af detailreguleringen af hver eneste specifik innovation? At den årelange reaktionstid betyder, at der stort set ikke sælges biler med avancerede sikkerhedsløsninger i Danmark.

Det er kort sagt på høje tid, at flere politikere, som vil anvende teknologiens muligheder, forsøger at ramme tonen rent.

Det amerikanske magasin The Verge havde en rammende overskrift forleden: “The future is here, some assembly required”.

De har ret. Fremtiden er her. Den er bare ikke integreret, pæn, færdigbagt eller noget, man kan lukke øjnene for, nÃ¥r der tales bredbÃ¥nd – for sÃ¥ at omfavne den uden omtanke og historik, nÃ¥r det handler om overvÃ¥gning.

Læs også: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Posted in computer.

Persondata-ekspert: Diskret detalje i lov-teksten gør omfattende datalov nærmest ubrugelig

På papiret ser den nye Judicial Redress lov rigtigt flot ud. Du kan sagsøge den amerikanske stat, hvis eksempelvis NSA eller CIA krænker dine private data, fortæller netmediet The Register.

Det eneste krav er, at det amerikanske justitsministerium skal sætte Danmark på listen over lande, hvis borgere har ret til at sagsøge for privatlivskrænkelser.

Og alle EU-lande er selvskrevne pÃ¥ listen, da loven er en del af den sÃ¥kaldte Privacy Shield aftale, som skal afløse den forliste Safe Harbour aftale. En aftale, som netop blev skudt ned, fordi den ikke levede op til EU’s regler for beskyttelse af personlige data.

Læs også: Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Både senatet og kongressen har vedtaget versioner af loven, der som sådan blot mangler at blive skrevet sammen og underskrevet af præsident Obama.

Djævelen i detaljen
Men der er et men. Et ret stort et af slagsen endda. For djævlen ligger i detaljen, og senatet har tilføjet en ganske særlig detalje.

Senatorerne har nemlig tilføjet en bestemmelse om, at loven ikke kan stÃ¥ i vejen for USA’s nationale sikkerhedsinteresser. 

Den formulering lukker op for ikke så lidt snagen og er mildt sagt en svækkelse af loven, lyder det fra adjunkt i persondataret Hanne Marie Motzfeldt fra Syddansk Universitet.

“Privacy Shield aftalen bliver svækket yderligere, nÃ¥r senatet lægger den kattelem ind,” lyder Hanne Marie Motzfeldts umiddelbare dom.

Ordet “yderligere” er interessant i denne sammenhæng. For kattelemmen i den nye lov er absolut ikke det eneste problem med Privacy Shield aftalen, uddyber Hanne Marie Motzfeldt.

“Der er mange databeskyttelseseksperter, mig selv inklusive, der stiller spørgsmÃ¥lstegn ved om Privacy Shield aftalen beskytter persondata i tiltrækkelig grad.”

Blandt kritikerne er den såkaldte Artikel 29-gruppe, som blandt andet består af EU-landenes nationale datatilsyn og repræsentanter for EU-kommissionen.

Netop Artikel 29-gruppen er en af de instanser, som kan have en stor indflydelse på, om Privacy Shield aftalen bliver vedtaget, forklarer Hanne Marie Motzfeldt.

“Inden EU-parlamentet tager stilling til den endelige Privacy Shield aftale, skal bÃ¥de Artikel 29-gruppen og den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed udtale sig. Deres udtalelser vil uden tvivl pÃ¥virke EU-parlamentets holdning.”

Det tegner rigtigt skidt
Indtil videre ser det bestemt ikke ud til, at Artikel 29-gruppen kommer til at sige meget godt om Privacy Shield aftalen.Â

SÃ¥ sent som 3. februar meldte gruppen nemlig ud, at den stadig er bekymret for, om amerikansk lovgivning lever op til EU’s krav.

Artikel 29-gruppen understreger direkte, at den særligt tvivler på, at USA lever op til kravene om proportionalitet og borgernes mulighed for at forsvare sine rettigheder.

Det er så tæt på hårde ord, som man kan komme i den diplomatiske verden, og Hanne Marie Motzfeldt tror bestemt heller ikke, at det ender med en anbefaling af Privacy Shield fra Artikel 29-gruppen.

“Jeg vil gÃ¥ sÃ¥ langt som at spÃ¥, at det nok ikke bliver helt uproblematisk at godkende Privacy Shield aftalen, nÃ¥r de udtalelser foreligger.”

Annonce:


Men hvad så?
Men ligegyldigt om det bliver med Privacy Shield eller en anden aftale, nÃ¥r EU og USA før eller siden frem til en aftale, som overholder alle EU’s krav til beskyttelse af borgernes privatliv. Â

Det store spørgsmål er så, om vi i Europa kan stole på, at USA faktisk overholder aftalen og ikke bare siger, hvad vi gerne vil høre, imens NSA lystigt boltrer sig i vores private data. Ganske som Edward Snowden afslørede, at det tidligere gik for sig.

Heldigvis er EU ikke fuldstændig blåøjet, så der skal nok blive taget højde for den mulighed, beroliger Hanne Marie Motzfeldt.

“Hvis man nærlæser EU-domstolens dom i Safe Harbour sagen, svarer den pÃ¥ det spørgsmÃ¥l. Man skal regelmæssigt undersøge om reglerne faktisk overholdes af andre lande. Det bliver kommissionens opgave.”

Så EU-domstolen tager faktisk højde for, at tillid er godt, men kontrol er bedre?

“Ja, det er mÃ¥ske en meget god beskrivelse,” griner Hanne Marie Motzfeldt og understreger, at der faktisk er præcedens for, at undersøgelserne bliver udført med omhu.

“EU-Kommissionen undersøgte det med Safe Harbour, og den havde rapporter ude, som sagde, at det her er ikke godt.”

Læs også: EU og USA klar med ny aftale om data-trafik: Slut med snageri i dine Facebook-data

Posted in computer.