Daily Archives: February 15, 2016

Telefonen er flot og velbygget, og den afgiver en følelse af kvalitet. Foto: Huawei.

Kinesiske Huawei har rettet kanonerne mod Danmark.

Kort før jul igangsatte Huawei en stor reklamekampagne for at skabe kendskab til firmaet fra “riget i øst” med reklamesloganet “gør det muligt”.

Dengang var Honor 7 omdrejningspunkt for reklamerne, men en ny kineser fra Huawei er snart til at finde i butikkerne. 

Det er Huawei Mate 8, en 6″ gigant-telefon i phablet-klassen, et bastardbarn mellem en smartphone og tablet, som med imponerende specifikationer, men enkelte mangler, sagtens kan stille sig i gruppen af smartphones, som er værd at købe.

Hvis altså du har bukser med unormalt store lommer, en dedikeret skuldertaske, en lille trækvogn eller mindre trailer til at transportere den rundt i.

Sin egen stil
Huawei er tidligere blevet mobbet med at efterligne andre telefoner på markedet *host iPhones host*, men ved Mate 8 udebliver de ellers vante strøtanker om plagiat.

Telefonens chassis består af glas og en tynd skal af aluminium samt en lille smule plastik godt gemt ad vejen, så antennerne inde i telefonen kan sende og modtage signaler uforstyrret.

Der er enten plads til to SIM-kort eller et SIM-kort og et MicroSD-kort, hvilket er et skønt valg at give brugerne af telefonen: Enten mere internt lagerplads eller muligheden for at kombinere arbejds- og privattelefonen i én.

Telefonen har en 6″ skærm med en opløsning pÃ¥ 1.920 x 1.080 pixels, som flot gengiver billeder og video. Der er et lidt rødligt skær, nÃ¥r du ser pÃ¥ skærmen let fra siden, men det er ikke et stort problem.

Til sammenligning med andre telefoner i samme prisklasse og størrelse, så er en skærm med FullHD dog i den lave ende.

For langt de fleste vil Mate 8′s skærm være god nok, men den har ikke den samme imponerende kvalitet og levende effekt, som skærmen pÃ¥ en Samsung Galaxy S6 eller LG G4, der begge har en opløsning pÃ¥ 1.440 x 2.560 pixels.

Den 6″-store skærm resulterer ogsÃ¥ i, at Mate 8 er en meget stor telefon.

Større end den allerede store Samsung Galaxy S6 Edge+ og andre phablets, men hvis du hovedsageligt bruger din telefon til film, spil, websøgninger – altsÃ¥ meget som en tablet – og knap sÃ¥ meget ved dit øre, sÃ¥ virker størrelsen mÃ¥ske ikke sÃ¥ malplaceret.

Du skal dog være forberedt på, at det kræver sine bukser at kunne have dem i sin lomme. Jeg er vant til at benytte telefoner med en skærmstørrelse på den pæne side af 5,5 tommer, men Mate 8 føles noget større, hvilket nok er på grund af et bredere skærmformat end på andre phablets.

Fingerskanneren fungerer virkelig godt, men har du små hænder, vil du have svært ved at finde skanneren på bagsiden. Foto: Morten Sahl Madsen

Super fingerskanner og et udmærket kamera
På bagsiden af telefonen finder du telefonens kamera og fingerskanner. Sidstnævnte startede som en gimmick på Samsung-telefoner for få år siden, men er i dag blevet en standard, som langt de fleste toptelefoner skal have.

P̴ Mate 8 fungerer fingerskanneren virkelig godt. Den er placeret samme sted Рmidt p̴ bagsiden under kameraet hvor din pegefinger vil hvile Рsom p̴ Huaweis andre telefoner, Mate S og Nexus 6P.

Det runde felt skanner lynhurtigt din finger, og du behøver ikke tænde skærmen først: Finger på feltet, skærmen tændes automatisk, og telefonen låses op.

Kameraet er et 16 megapixel kamera på bagsiden og et 5 megapixel kamera til videoopkald og selfies.

Billederne skudt med kameraet pÃ¥ bagsiden er flotte, og vil tilfredsstille de flestes behov, men er ikke helt i samme superliga som billeder taget med en af Samsungs eller LG’s topmodeller.

Specielt finder vi LG og Samsungs telefoner bedre i mørke omgivelser. 

Ligeledes kan Mate 8 ikke optage i 4K-opløsning. Det er igen ikke et minus for alle, men det er stadig noget, du skal være opmærksom på.

Telefonen er meget stor. Her er Mate 8 sammenlignet med en iPhone 6 (4,7″). Foto: Morten Sahl Madsen

Lynhurtig ydeevne og god software
Mate 8 er udstyret med en af Huaweis egne processorer, og hvilken ydeevne(!).Â

Alle apps åbnes på splitsekunder, spil ser drøngodt ud og ventetiden under multitasking er minimal. Jeg sidder normalt med en Samsung Galaxy S6 Edge +, en anden topmodel med en meget kraftfuld processor, og den føles direkte langsom i forhold til Mate 8.

Mate 8 kommer også med Android 6, Marshmallow, som er den nyeste version af Android, og det er ikke til at sige, hvor meget ansvar den nye version af Android har for den gnidningsfrie brugeroplevelse, men hvad end svaret er, så er vi imponerede.

Vi er knap sÃ¥ imponerede over EMUI’s design. EMUI er den grafiske overflade, som Huawei lægger oven pÃ¥ Android for at gøre det unikt i forhold til konkurrenter, og hvis du ikke kan lide en iPhones softwaredesign, sÃ¥ vil du heller ikke kunne lide EMUI.

Der er i hvert fald mange steder, hvor man ikke kan lade være med at smide lidt over lighederne mellem EMUI og iOS.

Dog er der mange gode apps og små ændringer, som fungerer rigtig godt.

Huawei bruger mange millioner på udvikling af sine telefoner, og de steder hvor Huawei rent faktisk selv er innovative, rammes der plet: Der er indbygget skærmoptager, SMS-appen er en af de bedste, vi nogensinde har prøvet, og der er en meget udførlig app til at styre alle de små funktioner til at optimere din telefon.

Ligeledes er Huaweis indbyggede fitness-app klart en af de bedste set på en smartphone. En lille detalje er, at den viser, hvad dagens brugte kalorier svarer til i mad. 2445 skridt svarer til 155 kalorier, som igen svarer til cirka en halv hamburger. Det er formodentligt ikke særlig præcis, men den sætter min bevægelse i perspektiv, og det er en smart ide.

Konklusion: Stor, stærk og betagende
Huawei Mate 8 er en gigantisk 6″ telefon, som lang fra alle ønsker. Den har resulteret i indtil flere latterudbrud, nÃ¥r den er blevet vist frem pÃ¥ redaktionen, og du ser lidt smÃ¥dum ud med noget, der ligner en mindre tablet ved kinden.

Men hvis størrelsen ikke skræmmer dig væk, så er Mate 8 en overraskende god telefon. Softwarens design er en smagssag, og Android-purister vil væmmes, men sjældent har en Android-telefon fungeret så godt.

Apps åbner på ingen tid, og igennem godt to ugers test oplevede vi ikke på et eneste tidspunkt en app lukke af sig selv, hakken eller på anden vis de klassiske Android-sygdomme, som du kan finde på andre smartphones.

Kameraet imponerer ikke, men er udmærket, og vi ville for første gang ønske, at skærmen var i en højere opløsning end 1.920 x 1.080 pixels, nÃ¥r nu skærmen mÃ¥ler 6″.

Omvendt kan du købe Mate 8 for en vejledende pris på 4.500 kroner, og du får rigtig meget telefon for de penge.

Måske har du selv modtaget denne besked, når du ringer til en kundeservice:

“Samtalen bliver optaget til internt brug og til uddannelsesmæssige formÃ¥l”

Den besked får man tit, men den går ikke.

Det er nemlig i strid med persondatalovens regler.

Af den grund har Anders Friis fra Vejle klaget til Datatilsynet over en oplevelse, han har haft med fiberbredbåndsleverandøren Waoo (Trefor A/S).

“Det er en helt klassisk oplevelse, hvor man fÃ¥r en oplysning om, at telefonsamtalen bliver optaget,” fortæller han til Computerworld.

Men der skal gives samtykke fra brugeren, der skal godkende, at Waoo Рog alle andre firmaer Рm̴ optage samtalen.

“Man skal have mulighed for at sige enten ja eller nej. Det er ikke i orden, at firmaer bare optager samtaler i et væk.”

Han peger også på, at forudsætningerne, som opremses, ikke altid er fyldestgørende.

“GÃ¥r man firmaerne lidt pÃ¥ klingen, sÃ¥ handler det ikke kun om uddannelse. Det handler ogsÃ¥ om medarbejdernes sikkerhed eller dokumentation af aftaler.”

Da Anders Friis ikke fik muligheden for at vælge optagelse fra, og da firmaet heller ikke ville slette samtalen efterfølgende, sendte han 4. april 2013 en skriftlig klage til Datatilsynet.

Hvorfor valgte du at klage?

“Det er ikke ok, at man bare registrerer uden at tage hensyn til reglerne. Det virker som om, at bare fordi det kan lade sig gøre, sÃ¥ er det nok ogsÃ¥ lovligt. Jeg arbejder med it-revision, og er nok ogsÃ¥ en smule miljøskadet pÃ¥ den konto,” fortæller han.

SÃ¥ grunden til, at du har klaget, er, at du mener, at du ikke er blevet behandlet efter reglerne?

“Ja, det er rigtigt, Jeg er irriteret over, at der bliver registreret mere og mere uden hensyn til reglerne. Det bryder jeg mig ikke om.”

Du kan bare skrive ind
I et skriftligt svar til Anders Friis (og til Datatilsynet) oplyser Waoo, at optagelserne kun bliver anvendt i forbindelse med uddannelse af konsulenter samt, at alle kunder bliver gjort opmærksomme på, at optagelse finder sted.

Hvis man ikke ønsker, at samtalen optages, henviser bredbåndsfirmaet til, at man kan henvende sig skriftligt.

Waoo oplyser ligeledes, at firmaet efter egen opfattelse overholder Persondataloven.

Den vurdering kommer Datatilsynet dog ikke frem til.

27. august 2015 kom beskeden fra Datatilsynet, der stempler episoden som kritisabel. En afgørelse, som Computerworld er i besiddelse af.

Tilsynet begrunder den beslutning med, at konflikten mellem de to parter er sket i strid med persondatalovens regler.

Datatilsynet ønsker ikke at kommentere på denne sag, da der stadig foregår en korrespondance mellem tilsynet og Waoo (Trefor A/S)

Datatilsynet har anmodet virksomheden om en reaktion på tilsynets vurdering. Denne udtalelse er Datatilsynet i øjeblikket i gang med at vurdere.

Men man vil gerne vejlede om reglerne i Persondataloven.

Det er jo ikke en ukendt situation, at man som kunde oplever, at en samtale med kundeservice eller lignende bliver optaget. Hvordan er reglerne?

“Ifølge Persondatalovens skal du som kunde give dit samtykke til optagelse og efterfølgende have mulighed for at kunne tilbagetrække dit samtykke igen,” fortæller kommitteret cand. jur. Birgit Kleis fra Datatilsynet til Computerworld.

SÃ¥ det er et problem, I kender?

“Dette tilfælde bunder i en helt konkret klage. I afgørelsen lægger vi vægt pÃ¥, at der skal gives samtykke, og at der skal være en mulighed for at fortryde. Der mÃ¥ ikke være tale om tvang,” siger hun.

Hvad er konsekvensen af Datatilsynets vurdering i denne sag? Vil I kontakte andre firmaer?

“Det er for tidligt at sige noget om. Denne afgørelse er som sagt sket pÃ¥ baggrund af en konkret henvendelse. Hvis den har interesse for andre, sÃ¥ oplyser vi om vores afgørelse pÃ¥ vores webside,” siger Birgit Kleis.

Vi ville naturligvis også gerne have spurgt Waoo om, hvad Datatilsynets vurdering betyder for firmaet, og om der vil ske optagelser af denne type i fremtiden.

På grund af ferie, er det dog ikke været muligt at få en kommentar, oplyser firmaet.

Læs også:
Kim Nielsen er frustreret: “Mit telefonnummer bruges som dæk-nummer til fup-opkald til danskere”

Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger at holde lav profil”

Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase

Verdens bedste e-sportshold kommer fra Danmark: “Adrenalin-suset, nÃ¥r publikum jubler, er for vildt”

Hey, glem lige alt, du kender til kunstig intelligens fra science-fiction-filmene.

Alle Terminator-robotterne, de menneskefjendtlige Matrix-maskiner og den følelsesmæssigt dysfunktionelle supercomputer HAL i filmen ’2001: A Space Odyssey’.

Væk med dem.

For selv om it-forskere jævnligt får større og mindre gennembrud inden for kunstig intelligens, er der (stadig) et pænt stykke vej fra nutiden til filmverdenens fremstilling af dræberrobotter med smag for at overtage vores lille planet.

Med mindre du forventer, at dine mobil-apps, google-søgninger eller Amazon-indkøbsforslag vil angribe os, naturligvis.

For det er nogenlunde her, vi er i dag med kunstig intelligens, som ellers er udpeget til at være et af de mest betydningsfulde teknologi-gennembrud i det 21. århundrede.

Flere forskere forventer ligefrem, at maskinerne passerer den menneskelige intelligens inden for få årtier, hvorefter der vil opstå en hidtil uset superintelligens.

Denne skabelsesberetning 2.0 vender vi tilbage til.

Her er vi i dag
I dag er de kunstigt intelligente løsninger overvejende domænespecifikke løsninger, som sjældent gør særligt meget væsen af sig uden for deres egen lille, veldefinerede kasse.

Det kunne eksempelvis være Apples stemmestyrede assistent Siri, der i samspil mellem mange teknologier som tale-genkendelse, internetsøgning og tekst-til-tale giver iPhone-brugere en lille hjælper til rådighed.

Men Siri er hverken mere eller mindre levende end din elektriske tandbørste eller stavblender.

Kunstig intelligens er dog ifølge professor Hans Siggaard Jensen fra Aarhus Universitet en teknologi, som aldrig har været så udbredt som i dag.

Læs også: Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Og vi støder da også ind de i kunstigt intelligente løsninger flere gange dagligt.

“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen fra apps i deres smartphones. Her er hver app en Turing-maskine, som bliver styret af overhjernen i form af en menneskeskabt smartphone, som ogsÃ¥ er en Turing-maskine,” forklarer Hans Siggaard Jensen.

SÃ¥dan “tænker” de kloge maskiner
Ifølge Hans Siggaard Jensen “tænker” kunstig intelligens fundamentalt anderledes end mennesker.

For mens menneskers tankespind består af et yderst komplekst samspil af følelser, logisk tænkning, erfaring, abstrakt tankegang og at lære, benytter computere ofte blot den såkaldte brute forcing-metode til at løse problemer med.

Brute forcing er maskinens afprøvning af en masse mulige løsninger, indtil den finder et plausibelt svar på et stillet problem.

“Et af de vigtigste emner, nÃ¥r det kommer til kunstig intelligens, er evnen til at lære. Men det er samtidig ogsÃ¥ det sværeste emne, fordi vi ikke ved meget om – endsige har gode teorier om - hvordan mennesker tænker og lærer,” siger Hans Siggaard Jensen.

“Mennesker kan eksempelvis genkende op mod 300.000 ansigter, men vi ved ikke, hvordan vi gør det. Maskiner kan ogsÃ¥ genkende 300.000 ansigter, men det sker gennem brute forcing og nogle empiriske studier, som mÃ¥ siges at være den metode inden for kunstig intelligens, der stadig er toneangivende,” fortsætter han.

Med andre ord: hvis vi skaber maskiner i vores eget billede, og dette billede er ekstremt tåget, kan vi umuligt kreere maskiner, der er lige så kloge som os selv.

Eller kan vi?

Biler på vej mod klogere maskiner
Hans Siggard Jensen peger på, at der er sket mange teknologiske landevindinger i de senere år, som giver håb for fremtiden. En af dem er de selvkørende biler, som forventes at skulle køre på vores veje inden for de nærmeste par år.

“Googles og andre selskabers selvkørende biler er meget interessante eksempler pÃ¥, hvordan vi indbygger normative beslutningsevner i maskiner. Udover muligvis at kunne hjælpe med at løse en masse trafik-problemer vil disse biler ogsÃ¥ give os meget gode, praktiske erfaringer med kunstig intelligens,” siger han.

Bayesianske Netværk
For når de selvkørende biler for alvor bliver sluppet løs, skal de fortolke sensorinput i realtid, arbejde med sandsynlighed baseret på adfærd typisk via matematiske modeller kaldet Bayesianske Netværk og samtidig skal deres adfærd kunne aflæses og fortolkes korrekt af andre selvkørende biler.

Derfor anser Hans Siggard Jensen de selvkørende biler som et af de hidtil største projekter med kunstig intelligens, hvor brute forcing løbende skal erstattes af begrebet machine learning – altsÃ¥, at maskinerne skal lære sig selv at gebærde sig ude i trafikken.

Men ogsÃ¥ her er der pÃ¥ nuværende tidspunkt en del vej til at kunne fremstille en maskine, der kan klare den kunstige intelligens’ ultimative prøvelse, nemlig Turing-testen.

Det kan du læse mere om her: Forslag til ny Turing-test: Computere skal kunne grine af The Simpsons

“Hvis vi bare kommer i nærheden af, hvordan en hund kan lære tricks, vil det være fantastisk. For hundens læringsalgoritmer er meget avanceret i forhold til en maskines læringsalgoritmer,” forklarer Hans Siggard Jensen

“Derimod kan vi godt bygge en kunstig intelligent maskine – en art dyre-robot - der i lighed med en hund kan lugte 10.000 gange bedre end mennesket, og den maskine kunne faktisk fungere som en rigtig god sporhund,” tilføjer professoren.

Filmen ‘Blade Runner’ fra 1982 er en af mange film, der handler om kunstig intelligens implanteret/implementeret i robotter. Blandt filmens mange referencer til kunstig intelligens-forskningen er Voight-Kampff-maskinen mÃ¥ske den mest berømte. Maskinen (med det røde ‘øje’ pÃ¥ billedet) er en fri fortolkning af Turing-testen, som ud fra 20 spørgsmÃ¥l skal kunne identificere, om en given besvarelse kommer fra et menneske eller en maskine.

Vi mangler dyb læring
Lektor Thomas Bolander fra DTU’s Institut for Matematik og Computer Science peger pÃ¥, at videregÃ¥ende machine learning i neurale netværk har været meget hypet i de senere Ã¥r.Â

“Mange virksomheder hører om deep learning og tænker straks, at ‘sÃ¥dan en skal vi ogsÃ¥ have’,” lyder det fra Thomas Bolander.

Han mener dog, at machine learning er ved at komme til sin ret i vores big data-tider, hvor flere og flere indsamler store bunker af ustrukturerede data med henblik på at kunne udnytte dem kommercielt efterfølgende.

“Mange har ved hjælp af simple algoritmer og simpel brug af kunstig intelligens opnÃ¥et store resultater med big data,” forklarer han og nævner, at en af de større danske banker er pÃ¥ trapperne med en slags digital bankassistent.

SÃ¥dan ser Google udviklingen

Læs ogsÃ¥: Googles søgemaskine skal kunne tænke selv – ekspert i AI ny topchef for søgeforretningen

Blandt sine medarbejdere har Google også Roy Kurzweil gående, som af mange anses for en af de mest optimistiske it-spåkoner m/k, når det kommer til udviklingen af maskinhjernerne.

Roy Kurzweil anslår således, at maskinerne inden for få årtier vil passere det menneskelige niveau.

Den udvikling sker med ekspotentiel hastighed – det vil sige, at maskinernes indlæring gÃ¥r markant hurtigere end normalt pÃ¥ grund vores fremskredne udgangspunkt kombineret med netværksforbundne computeres enorme regnekraft.

Et perspektiv på en stadig hurtigere udvikling, hvor det er svært at forudsige fremtidens teknologi, kan beskrives med et kig 15 år tilbage til 2001. Her var smartphones og sociale medier stadig væk et ganske eksotisk fænomen.

Hvis vi går yderligere 15 år tilbage til 1986 var internettet en ukendt størrelse for de fleste. Og yderligere 15 år tilbage i 1971 var computere hjemme i stuen et virkelighedsfjernt fremtidsscenarie.

I det lys anser Roy Kurzweil det for sandsynligt, at maskinernes intelligens er på niveau med menneskets om 15 års tid.

Herefter er det hans teori, at maskinernes indlæring stikker af fra mennesket og mod en superintelligens – en intelligens, som vi mennesker aldrig kommer i nærheden af at begribe.

Læs også: Kurzweil: Mennesket er en computer

Lidt ligesom en abe ikke forstår, hvad internettet er for en størrelse. Eller at den ikke kan frembringe ild, for den sags skyld.

Flere frygter fremtiden
Denne udvikling anser teknologipersonligheder som blandt andre Stephen Hawkings, Elon Musk og Bill Gates som værende ganske farlig, da maskinerne ved at passere mennesket i intelligens er uden for vores kontrol.

Læs også: Prominente it-navne er bekymrede: Vil sikre, at intelligente it-systemer og robotter ikke vender sig mod os

Thomas Bolander fra DTU i Lyngby giver dog ikke så meget for de helt vilde fremtidsgæt, som i dagens teknologi-billede måske også virker noget fjernere end de flyvende biler.

“Jeg søgte forleden pÃ¥ et digitalkamera. Siden er jeg blevet bombarderet med Google-reklamer for digitale kameraer. Men de kommer jo for sent, for jeg har allerede truffet en købsbeslutning,” lyder det fra Thomas Bolander, inden pointen falder:

“SÃ¥ man kan – mÃ¥ske heldigvis – sige, at der er begrænsninger for den kunstige intelligens’ evne til at forudsige noget sÃ¥ simpelt som mit køb af et digitalkamera.”

Den danske DTU-lektor afviser dog på ingen måde, at maskinerne med ekspotentiel vækst en dag inden for en relativ overskuelig fremtid vil overstige menneskets intelligens.

“Hvis og nÃ¥r det sker, sÃ¥ kan det jo potentielt udløse en eksistentiel krise, nÃ¥r vi mennesker ikke længere er de klogeste pÃ¥ Jorden,” siger han og afviser samtidig al snak om ondskab i maskinerne.

“Den store, potentielle trussel kan derimod opstÃ¥ ved en simpel programmeringsfejl, der kan udløse en lavine af fejl, sÃ¥ eksempelvis en krigsrobot begynder at skyde vildt omkring sig uden at kunne kende forskel pÃ¥ venner og fjender,” lyder vurderingen fra Thomas Bolander.

Her kommer det store gennembrud
Både han og Hans Siggard Jensen fra Aarhus Universitet peger på, at de afgørende gennembrud næppe kommer ved bare at gøre maskinerne hurtigere og hurtigere.

For i bund og grund handler det om, at alt hvad computeren er i stand til, er mennesket ogs̴ i stand til Рbare noget langsommere end maskinerne.

Men alt det, som mennesket er i stand til med at sætte ting i kontekst, føle og tænke abstrakt er endnu uopnåeligt for maskinerne.

Thomas Bolander vurderer, at et kommende kvantespring inden for kunstig intelligens derfor skal ske ved udbygningen af den nuværende computerarkitektur, sÃ¥ maskinerne sÃ¥ at sige skal kunne ‘tænke pÃ¥ tværs’ og ikke blot i nuller og et-taller.

“NÃ¥r først maskinen kan begrebsliggøre og sætte ord pÃ¥ ukendte fænomener, kan den derefter handle mere intuitivt. Her skal den som minimum forstÃ¥ kontekst for at opnÃ¥ højere kognitive evner. Derfor er det altafgørende, at vi kan formalisere vores egne tankeprocesser,” siger han.

Hvordan designet så skal være, er der mange bud på både i forskerlaboratorierne og ude i de kommercielle virksomheder.

Hans Siggard Jensen har et frisk bud, som i lighed med flere af Googles robot-evangelist Roy Kurzweils forudsigelser nok vil være det rene science fiction for de fleste.

“Med biologisk teknologi kunne vi muligvis undgÃ¥ at skabe kunstigt intelligente systemer. For transistorer kan næppe nogensinde frembringe følelser, men det kan en levende organisme,” runder han af.

Læs også:
Forsknings-projekt: Soldater skal kunne ‘se’ fjenden og landkort via computer-implantat i hjernen

Nu har du også muligheden for at streame indholdet fra The Pirate Bay. Klik for større billede.

Det er ikke mere end en god uge siden, at film-piraterne fra Popcorn Time i Sverige kunne fortælle om en ny brugerfunktion, der gør det muligt, at streame indhold direkte i browseren.

Læs den historie her: Pirater slår til igen: Svensk Popcorn Time kommer med browser-funktion

Nu kommer der så en tilsvarende funktion til The Pirate Bay, der potentielt kan gøre pirattjenesten til verdens største streaming-tjeneste.

Det skriver TorrentFreak.

Samme browser-udvidelse
Helt efter samme princip som med Popcorn Time kan man altså streame indholdet fra The Pirate Bay via browseren.

Det eneste, du skal bruge, er et plugin, som er en kombineret bittorrent-klient og videoafspiller.

Muligheden findes til de store browsere.

Når du har installeret det, så bliver du advaret om ikke at gøre mere, før du har aktiveret en VPN-løsning, der skal sikre, at der ikke er andre, som kan se dig over skulderen, når du ser piratmateriale.

Denne form for browser-distribution af indhold spreder sig ifølge TorrentFreak som en steppebrand til andre torrent-projekter som eksempelvis Torrentproject, Videomax og KickassTorrents, der alle er på vej med lignende løsninger.

Streaming via browseren er altså ved at blive en standardfunktion på piratsiderne, som derved bliver en endnu skarpere konkurrent til de lovlige alternativer som Netflix eller HBO.

Det gode eller det onde?
Pirat-tjenesten bliver fulgt tæt af rettighedshaverne, og der er både udstedt erstatningskrav og trusler til brugerne.

Læs også: Popcorntime til musik sender pladeselskaberne i alarmberedskab

Der er delte meninger om, hvorvidt pirateri sender det lovlige salg ned, og derved er en belastning for rettighedshavernes pengepung.

En dansk undersøgelse har ligefrem vist, at pirater bruger flest penge på underholdning på nettet.

På den modsatte side af bordet kræver rettighedshaverne stadig enorme summer i erstatning for misbruget.

Læs mere om det her: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Læs også:
Popcorntime-krise deler CW-læsere i to: Er du selv ude om opkrævning?

Dansk pirat-streamer dømt i byretten i Næstved

I begyndelsen af december kunne Langeland Kommune, Langelands Elforsyning og TDC på et pressemøde fortælle om et nyt projekt, der skal tilbyde 1500 husstande på Langeland bredbånd.

Med aftalen lovede TDC at skyde fiber i de tomrør, som Langelands Elforsyning har i området.

Projektet pÃ¥ Langeland er en del af TDC’s landdistriktsinitiativ, hvor TDC har planer om at etablere bredbÃ¥ndsforbindelser til cirka 5.000 husstande i landdistrikter.

Men nu er TDC og partnerskabet på Langeland løbet ind i problemer.

Skywire, der leverer trådløse bredbåndsforbindelser, har klaget til Forbrugerombudsmanden, Konkurrencestyrelsen og Statsforvaltningen over Langeland Kommunes samarbejde med TDC.

Direktør i Skywire, Jens Jönsson, udtaler til Fyens Stiftstidende, at han mener, at Langelands Kommune overtræder markedsføringsloven, og at initiativet er konkurrenceforvridende.

“Det er konkurrenceforvridende, det kommunen gør. Jeg mener, at kommunen ikke forholder sig neutralt, men yder støtte til én privat virksomhed, TDC,” forklarer Jens Jönsson til Fyens Stiftstidende.

Skywire er blandt andet utilfreds med, at borgerne i lokalområdet har modtaget et brev fra Langeland Kommune, hvor det forklares, at der er indgået et samarbejde.

Jens Jönsson mener, at TDC på den måde har fået mulighed for at komme i kontakt med flere borgere, end hvis selskabet selv havde sendt brevene

Han mener blandt andet, at kommunen ignorerer Robinson-listen, der beskytter danskere mod markedsføring.

Borgermøder sat på pause
Forbruger-ombudsmanden bekræfter, at klagen er modtaget, og at man er i gang med at indhente oplysninger i sagen.

Fyens Stiftstiende kan samtidig fortælle, at Langeland Kommune efter klagerne har valgt at indstille planlægningen af flere borgermøder med TDC indtil videre.

Sagen på Langeland er ikke helt ulig et projekt i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiber-bredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

I Ringkøbing-Skjern-sagen er der blevet klaget over, at kommunen ikke vil svare på oplysninger om den aftale, som EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået.

Læs også:

Så mange danskere har fået fiber-bredbånd de seneste 10 år

100 Mbit-bredbÃ¥nd i Danmark femdoblet pÃ¥ et enkelt Ã¥r – men der er et men…

Google lukker og slukker for foto-tjenesten Picasa.

Selskabet vil i løbet af de kommende måneder udfase både desktop-applikation samt den udbredte online-tjeneste Web Albums.

Istedet vil Google sætte fulde sejl på at fremme udbredelsen og anvendelsen af den nyere foto-tjeneste, Google Photos.

“Efter megen overvejelse og eftertanke har vi besluttet at pensionere Picasa over de kommende mÃ¥neder for istedet at fokusere pÃ¥ en enkelt foto-tjeneste, nemlig Google Photos,” skriver chefen for Google Photos, Anil Sabharwal, i denne blogpost.

Google vurderer ifølge ham, at selskabet vil kunne levere ‘en langt bedre’ brugeroplevelse ved fokusere pÃ¥ en enkelt tjeneste pÃ¥ tværs af de forskellige platforme.

Picasa har efterhånden også en del år på bagen. Tjenesten blev nemlig lanceret i Googles barndom, nemlig i 2002, og blev købt af Google i 2004.

Google lancerede Google Photos i maj i fjor. Det kan du læse mere om her: Googles nye Fotos: Ubegrænset storage til dine billeder og videoer – helt gratis

Google vil nu lægge sig i selen for at få overført Picasa-brugerne til Google Photos, hvilket ifølge selskabet vil blive meget nemt.

Selskabet stopper al support på Picasa 15. marts, mens Web Albums bliver pensioneret 1. maj.

Det er en god dag for dem, der er fan af open source-kontorpakken LibreOffice.

The Document Foundation, der står bag kontorpakken, har netop frigivet version 5.1 til både Linux, Windows og Mac.

Udgaven er også kommet i en dansksproget version.

Nogle af nyhederne, der bydes på, er integreret support til fjernservices som eksempelvis Microsofts Sharepoint, OneDrive og Google Drive samt bedre kapabilitet med Microsofts dokumentstandard.

Det betyder i praksis, at du kan åbne og gemme direkte i disse tjenester uden tilføjelsesprogrammer.

Alle tjenester, der anvender CMIS- protokollen (Content Management Interoperability Services), bør virke direkte fra LibreOffices Remote File-funktion.

Nu med integreret support til fjernservices.

Nye menuer
Der er sket en oprydning i menuerne, og sÃ¥ledes kommet nye menuer i bÃ¥de Writer, Calc og Impress – LibreOffices tekstbehandlings-, regneark- og præsentationsprogram. Ligeledes er de masser af smÃ¥rettelser og tilføjelser.

“De nye menuer er konsekvensen af, at sidepanelet overtager flere opgaver, hvilket igen er led i en større designmæssig udvikling af programpakken,” fortæller danske Leif Lodahl, der sidder med i udviklingsarbejdet af LibreOffice.

Du kan finde en samlet oversigt over nyhederne her

Nye menuer er led i en større designmæssig udvikling af programpakken.

På vej på nettet
LibreOffice er et produkt af mere end 1.000 frivillige udvikleres arbejde, og kontorpakken har en anslået brugerskarer på cirka 100 millioner verden over.

Der er dog ikke en præcis opgørelse over de danske brugere.

“Jeg ved det desværre ikke præcist. Region H bruger det konsekvent i deres kliniske platform, en del virksomheder, skoler og gymnasier bruger det, og sÃ¥ er Gribskov Kommune ogsÃ¥ et eksempel,” lyder det fra Leif Lodahl.

Projektet startede i 2010 som en afstikker fra OpenOffice-projektet, der var styret af Oracle.

Mange udviklere var dengang utilfredse med det store firmas håndtering af projektet, hvilket altså blev til en ny version med et nyt navn.

Læs også: LibreOffice: Sådan vil vi slå Oracles OpenOffice

Siden da har folkene bag formået at skabe et af de mest anvendelige gratisprogrammer, der findes i dag.

Kontorpakken er således inkluderet i hovedparten af Linux-distributionerne som standard, men kan altså også benyttes på de øvrige platforme.

De næste udviklingstrin i LibreOffice er en webudgave ala Office 365 samt apps til Android.

Begge findes i øjeblikket i developer-versioner.

Document Foundation har ikke udmeldt officielle udgivelsesdatoer for disse produkter.

“Realistisk set kommer de i produktionsmodne udgaver sidst i 2016,” siger Leif Lodahl til Computerworld.

Læs også:
LibreOffice: Sådan vil vi slå Oracles OpenOffice

OpenOffice-folk dropper samarbejde med Oracle

LibreOffice får en ordentlig omgang makeup: Nu kan du teste en spritny udgave

Det store opgør på vej: Vil det lykkes for staten af frigøre sig fra dyb afhængighed af CSC og IBM?

Det kommer til at koste op mod en milliard kroner at lukke ned for Skats kuldsejlede inddrivelsessystem, EFI, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) aflivede i september i fjor.

Det kan du læse mere om her: Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Ifølge DR har Skat fået bevilget 275 millioner kroner ekstra til nedlukningen af EFI-systemet samt til udviklingen af et midlertidigt erstatnings-system.

Hertil kommer ifølge DR de 100 millioner kroner, der oprindeligt blev afsat til nedlukningen samt de oprindelige 700 millioner kroner, som det kostede at udvikle EFI – altsÃ¥ i alt 1,17 milliarder kroner.

Der er imidlertid langt flere udgifter i vente, i det Skat har sendt EFI’s afløser i udbud. Det ventes at komme til at have kostet flere hundrede millioner kroner, nÃ¥r det er klart engang i 2019.

Der findes kun ganske få mulige leverandører af it-systemer af denne størrelse, og dem kender det offentlige særdeles godt, da de har været involveret i udviklingen af netop de kuldsejlede systemer, EFI og Debitormotor.

Det har Karsten Lauritzen tidligere kaldt ‘et dilemma’ over for Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Afløser for Skats skandalesystem skal være klar i 2019 – kammeradvokat skal undersøge EFI-leverandører

Karsten Lauritzen har desuden varslet, at han vil have skrevet skatteloven om i kølvandet på skandalen.

Det kan du læse mere om her: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Computerworld kunne for nylig afsløre, at Skat i årevis har forsøgt at slippe ud af de evighedskontrakter, der i mange år har låst offentlige myndigheder fast til CSC, KMD og IBM.

Afsløring: Skat har forsøgt at slippe ud af evighedskontrakt med CSC i 16 år

Det har blandt andet ført til, at Digitaliseringsstyrelsen har igangsat et arbejde, der skal føre til et stort opgør med de store leverandører.

Det kan du læse mere om her: Det store opgør på vej: Vil det lykkes for staten af frigøre sig fra dyb afhængighed af CSC og IBM?

Læs også:

Skat indfører ny metode for at undgå at nyt kæmpe it-system flopper som EFI

Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det

Alt for mange virksomheder har ikke styr pÃ¥, hvilke medarbejdere, der har adgang til og tilgÃ¥r kritiske data – og nogle gange er der ikke engang styr pÃ¥ adgangsretttighederne, nÃ¥r der er tale om en tidligere ansat i virksomheden. Læs mere om det her.

Meget tyder imidlertid på, at et stigende antal virksomheder begynder at indføre mere kontrol med adgangsrettighederne blandt medarbejderne.

Gartner vurderer i en ny analyse, at 25 procent af alle organisationer om blot to år vil have gennemgået adgangsrettighederne i organisationen og indført priviligeret data-adgang, så langt færre har adgang til de kritiske data.

På den måde vil man kunne reducere datalækægerne med 33 procent, lyder vurderingen.  

Ifølge analysefirmaet var det i 2015 kun fem procent af organisationerne på verdensplan, der på denne måde overvågede og gennemgik dataadgangen.

“Medmindre organisationer logger og gennemgÃ¥r priviligerede aktiviteter, risikerer de ikke at opdage interne trusler, ondsindede brugere eller fejl, der fører til signifikante problemer,” skriver Gartner.

Analysefirmaet forklarer, at beskyttelsen mod både eksterne og interne trusler er blevet en markant drivkraft for privileged access management (PAM)-løsninger.

Læs også: Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Det er særligt styringen med brugerkonti med særlige adgangsrettigheder, der skal fokus på:

“It-afdelinger er under et stigende forretnings- og regulerings-pres for at kontrollere disse konti, hvilket kan være administrative konti, system-konti eller drifts-konti,” lyder det fra Gartner.

Det skal du gøre
Gartner anbefaler, at man starter med at få styr på alle de brugerkonti, der har særlige adgangsrettigheder.

Derefter skal der sættes en stopper for eventuelle adgangskoder, som flere brugere deler.

Samtidig skal antallet af superbrugere med særlige adgangsrettigheder bringes drastisk ned, og der skal skal etableres processer og kontroller til at styre delte konti.

Gartner skriver også, at administratorernes daglige brugerkonti ikke skal give adgang til de mest kritiske data.

I stedet skal man arbejde med midlertidige adgangsrettigheder til de mere kritiske data, når det er nødvendigt.

Så galt står det til
Det er en velkendt problemstilling, at medarbejdere i nogle organisationer har adgang til alt for mange informationer, og at det kan føre til en brist i sikkerheden – om det sÃ¥ sker bevidst eller ubevidst. Â

Her i Danmark har vi blandt andet haft skandale-sagen med tys tys-kilden, der udleverede fortrolige data om de kendtes Dankort-transaktioner til Se og Hør.

Derfor er er også god grund til, at man som virksomhed får styr på, hvem der har adgang til hvilke data, og hvem der tilgår hvad.

Læs også: Sådan får du styr på medarbejdernes adgang til kritiske data og systemer

Det amerikanske Ponemon Institute har tidligere foretaget en undersøgelse blandt 2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa, og her lød konklusionen, at “medarbejderne er vidne til en mangel pÃ¥ kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data.”

Samtidig har en anden undersøgelse konkluderet, at 89 procent af de voksne amerikanere har oplevet at have adgang til mindst en applikation fra en tidligere arbejdsgiver.

49 procent har prøvet at logge ind på en konto, som det ikke var meningen, at de stadig skulle have adgang til.

Samtidig svarer 45 procent af respondenterne i undersøgelsen, at de stadig havde adgang til fortrolige data, selvom de var stoppet i virksomheden.

Læs også:

Sådan får du styr på medarbejdernes adgang til kritiske data og systemer

Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Du er stoppet i virksomheden – men har stadig adgang til kritiske data

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Acer hopper med på vognen af producenter, som præinstallerer Microsoft-apps såsom Word, Excel, PowerPoint og Outlook på selskabets Android-tablets og smartphones, inden de kommer ud til kunderne.

Altså de apps, som du ellers selv gratis kan hente fra Googles Play Store.

Det får gruppen af smartphone-producenter, som præinstallerer Microsoft-apps, op på 32 i alt.

De tæller blandt mange andre store producenter som Samsung, Sony og LG.

Det skriver Microsoft i et blogindlæg.

Kan ikke fjerne dem igen
På langt de fleste smartphones i dag medfølger der en række apps, som mange ikke anvender, og som dermed ender med at samle digitalt støv i en mappe et sted.

Samsung-telefoner leveres blandt andet med en Notat-app, fitness-appen S Health og S Voice-assistenten.

Det gælder for dem alle, at ikke mange brugere anvender dem, men de kan ikke fjernes.

Disse apps kaldes normalt for ‘bloatware.’

Det er en antagelse, som blev bevist tilbage i 2014, da et analysebureau undersøgte brugen af præinstallerede apps: Nu bekræftes det som alle vidste: INGEN bruger Samsungs bloatware.

Det bliver ikke bedre af, at du ofte ikke kan slette mange af de præinstallerede apps såsom Notes på en Samsung-telefon, præinstallerede spil på en Huawei-telefon eller netop Word på en smartphone fra LG.

P̴ en Samsung-telefon kan du ikke slette Microsofts Office-apps Рkun deaktivere dem, hvilket betyder, at appen stadig fylder p̴ din telefon, men ikke ligger og fylder.

Hvorfor installeres det overhovedet?
At producenter vælger at installere tredjeparts-apps på sine produkter er ikke nyt.

Pc-producenterne har gjort det i årevis for at sænke priserne på især de i forvejen billigste computere.

HP har længe været hadet for det af forbrugere, og Lenovo har været i pressens søgelys indtil flere gange på grund af fejl eller sikkerhedsproblemer i netop tredjeparts-programmer.

Forbrugerne hader det sÃ¥ meget, at Microsoft selv sælger computere med en “Signature Edition” i USA, hvilket er computere uden bloatware, men til en lidt højere pris, og Google har succes med sine Nexus-telefoner, som ogsÃ¥ kommer uden bloatware.

En af grundene til at Microsoft vælger at lave aftaler med producenterne kan handle om patentaftaler.

Microsoft har utallige patenter – specielt efter købet af Nokia – som smartphone-producenter skal betale royalties for at benytte.

ZDnets Microsoft-journalist, Mary Jo Foley, skriver, en del af patentaftalerne med Microsoft og producenterne kan være at udstyre sine smartphones med Microsofts tjenester og apps, hvilket i sidste ende kan føre til flere Office 365-abonnenter hos Microsoft.

Læs også: Microsoft i fuld gang med at udvikle Android-apps: Her er fem anderledes apps fra Microsoft