Daily Archives: February 18, 2016

Knap har støvet lagt sig efter, at Apples administrerende direktør Tim Cook har udsendt et åbent brev til sine brugere om vigtigheden af kryptering, før internettet vågnede til debat.

NSA-whistlebloweren Edward Snowden har åbenbart også fulgt sagen fra sit asyl i Rusland.

For på Twitter kalder han udviklingen mellem Apple og det amerikanske myndigheder for den vigtigste tech-sag i et årti.

Samtidig kommer han med noget af en stikpille rettet mod verdens allerstørste producent af smartphone-styresystemer, Android ejet af Google, hvis forretningsmodel blandt andet handler om at samle så mange brugerdata ind som muligt.

“Stilhed betyder, at Google har valgt side, men det er ikke offentlighedens (side, red.),” skriver Edward Snowden pÃ¥ sin Twitter-profil.

Læs også: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere

Google kommer ind i kampen
Efter noget tøven er Googles direktør Sundar Pichai så også kommet til tasterne på Twitter.

I fem tweets erkender Sundar Pichai først og fremmest, at Apple er ude på en vigtig mission. For når it-virksomheder bliver pålagt at hacke deres egen sikkerhed, kan det gå ud over brugernes privatliv.

Samtidig skriver Google-bossen også, at selskabet bygger sikre produkter og forstår vigtigheden af, at de amerikanske politimyndigheder står over for store udfordringer med at bekæmpe terrorisme.

Derfor udleverer Google data, når myndighederne kommer med reelle ransagningskendelser.

“Men det er noget helt andet end at kræve, at selskaberne muliggør hacking pÃ¥ brugernes enheder og data. Det kan vise sig at skabe en bekymrende præcedens,” skriver Sundar Pichai.

Han runder af med at se frem mod en åben diskussion om dette vigtige emne.

Efter nogle dages ventetid og med en mindre kraftfuld tone end Apple må vi derfor konkludere, at Google tilslutter sig æblekonkurrentens bestræbelser på ikke at bryde ind de telefoner, som selskaberne har solgt til sine kunder.

Læs også:
Apple nægter at hjælpe politiet: Ny iPhone-sag kan få konsekvener for hele it-branchen

Giver det nogen mening at kunne lagre data i flere milliarder år?

Det mener et forskerhold fra University of Southampton i England.

Det har udviklet en metode til at lagre data i 5D p̴ nano-glas, som Рi hvert fald i teorien Рkan best̴ i flere milliarder ̴r.

Via den nye metode kan det lade sig gøre at lagre data med sÃ¥kaldt ‘femtosecond laser writing,’ hvor forskerne anvender korte udbud af lys med meget høj intensitet til at pÃ¥virke en quantum bit – ‘qubit’ – via polarisering af en enkelt foton.

Du kan læse mere om metoden på ScienceDirect i denne artikel: Femtosecond-laser-writing in various glasses.

Forskerne kalder nano-glasset, som de har udviklet, for ‘Superman memory crystal’ med henvisning til de hukommelses-krystaller, der anvendes i Superman-filmene.

Ifølge forskerne kan der lagres 360TB data på en lille skive af super-glasset.

Og de lagrede data kan ligge pÃ¥ skiven i flere milliarder Ã¥r uden at blive forvrænget, skadet eller tabt pÃ¥ anden mÃ¥de – ogsÃ¥ selv om skiven udsættes for temperaturer helt op til 190 grader.

“Det er fantastisk at tænke pÃ¥, at vi har skabt en teknologi til at gemme dokumenter og information og lagre det til kommende generationer,” lyder det fra professor Peter Kazansky fra forskerholdet.

“Denne teknologi kan sikre de endelige beviser for vores civilisation: Alt, hvad vi har lært, vil ikke blive glemt,” siger han.

Du kan læse forskernes beskrivelse af glasset her: Eternal 5D data storage could record the history of humankind.

Forskerne har indtil videre lagret Menneskerrettighederne, Magna Carta (de engelske frihedsbreve, der i 1215 begrænsede den engelske konges magt) samt den sÃ¥kaldte King James’ Bible, der er den store, engelske oversættelse af biblen fra 1611.

Microsoft har annonceret en ny smartphone i sin Lumia-serie.

Lumia 650 er en ny version af sidste års 640-serie, som dengang ramte den rette balance mellem ydeevne, kvalitet og pris.

Det kan du læse mere om her: Test: Du kan fÃ¥ fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Lumia 650 er en 5″ Windows 10 Mobile-smartphone, der er udstyret med en 1.280 x 720 pixel AMOLED-skærm og en snapdragon 212 quad core-processor.

Det er ikke en toptelefon på niveau med de nyeste Android-telefoner, en iPhone 6S eller de to nye Lumia 950 og 950XL fra Microsoft, men i stedet en telefon til 1.699 kroner rettet mod virksomhederne.

Set fra siden. Lumia 650 findes i både en sort og en hvid version, og du kan pille plastikbagsiden af og udskifte med en anden. Foto: Microsoft

Metalchassis
Microsoft lancerede i oktober de to toptelefoner Lumia 950 og 950XL.

Begge telefonerne har flotte specs, men de er bygget med plastikchassis, hvilket dengang skuffede mange Windows Phones-fans.

Lumia 650 er den populære 925 bygget med metalkant omkring skærmen og plastik på bagsiden.

Ligeledes er det den letteste Windows-phone til dato med en tykkelse på kun 6,9 millimeter og en vægt på 122 gram.

Dog er den relativt svage Snapdragon 212 ikke stærk nok til at kunne køre Windows 10 Mobiles unikke funktion, Continuum for Phones, som omdanner telefonen til noget, der minder om en computer.  

Læs også: Se Microsofts nye teknologi i aktion: Kan en Windows-telefon erstatte din computer?

Microsoft kæmper dog med mangel på popularitet og i tredje kvartal 2015 faldt salget af Windows-telefoner med 50 procent. Noget af faldet skyldes dog formodentligt rygterne om 950 og 950XL, som viste sig at være sande. 

Lumia 650 udkommer i Danmark i løbet af marts og vil koste 1.699 kroner. Til maj lancerer Microsoft også en model med mulighed for dual-SIM.

Du kan læse mere om Lumia 650 hos Microsoft her.

Læs også: Træt af hundedyre smartphones? Her er syv billige, men gode telefoner

En sårbarhed i standardbiblioteket for C-programmer i GNU, glibc, udsætter masser af Linux-brugere for fare.

I værste fald kan et klik på en url eller en forbindelse til en server være nok til at komme i risikogruppen.

Der er tale om et stack overflow, som kan udløses, nÃ¥r en klient kalder funktionen “getaddrinfo()”.

Funktionen bliver anvendt til at oversætte et domænenavn til en ip-adresse. Der er således tale om en fejl i en DNS-funktion.

Svagheden er heldigvis ikke triviel at misbruge i praksis men kan få glibc til at foretage opslag af både IPv4- og IPv6-adresser over TCP og UDP, som potentielt vil returnere unormalt store pakker, der udløser fejlen med risiko for kørsel af ondsindet kode.

Ifølge et blogopslag på ThreatPost er alle Linux-servere og rammeværk som Rails, Php og Python formentlig påvirkede.

Det samme gælder Android-apps, der kører glibc.

Læs også: Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Lap er klar
Både Google og Red Hat rapporterer om problemet, og der findes en opdatering, der lukker sårbarheden.

“Vores foreløbige undersøgelser viser, at problemet omfatter alle versioner af glibc siden 2.0. Men du bør opdatere ligegyldig hvilken version, du anvender,” skriver Google og fortsætter:

“Det, der gør denne sÃ¥rbarhed interessant, er, at DNS er et afgørende element i infrastrukturen, hvilket betyder, at mange sub-systemer og applikationer potentielt kan blive pÃ¥virket.”

I teorien kan andre systemer, der anvender glibc altså også have sårbarheden. Det handler om andre Unix-baserede operativsystemer og visse mobile operativsystemer.

Det er ikke første gang at glibc har været i stormvejr. Også i forbindelse med den sårbarhed, der blev døbt Ghost, var der problemer med C-biblioteket.

Læs mere om Ghost her: Farligt sikkerhedshul i Linux: Hackere kan overtage kontrollen

Læs også:
Linux misbruges for første gang i stort DDoS-botnet

Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Tirsdag besluttede en amerikansk distriksdomstol, at Apple skal hjælpe forbundspolitiet FBI med at åbne den låste iPhone, der har tilhørt Syed Rizwan Farook, der var en af de såkaldte San Bernadino-shooters, som i december dræbte 14 personer i byen San Bernadino.

Domstolen har givet Apple besked på at bygge ny firmware, som FBI kan anvende til at få adgang.

Det kan du læse mere om her: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere.

Apple har blankt afvist kravet, og topchef Tim Cook offentliggjorde efter dommen et åbent brev om selskabets beslutning på Apples website.

Det kan du læse her: A message to our customers.

Bekymringer
Sagen har vakt en del opmærksomhed, og røster mener, at kravet til Apple sigter mod at definere de rettigheder, ‘civil rights,’ som vil være kommende generationer af amerikanere til dels.

“Dette er en sag med langtrækkende konsekvenser, der rækker langt ud over en enkelt telefon, en enkelt sag og selv Apple som virksomhed,” skriver Rich Mogul sÃ¥ledes i Macworld.

Ifølge ham har Apple i Ã¥revis samarbejdet tæt med de amerikanske myndigheder – blandt andet er selskabet behjælpelig med at udlevere data fra iMessage, iCloud og FaceTime til myndighederne under forudsætning af, at de stiller med domstols-kendelser.

Den nye sag er imidlertid anderledes, skriver han.

For kravet er her, at Apple skriver ny software, der specifikt kan omgÃ¥ sikkerheds-kontroller pÃ¥ baggrund af en ‘stærkt følelsespræget, national terrorist-sag.”

Rich Mogul mener, at Apple har blæst til kamp mod kravet, fordi der herfra kun er et enkelt skridt til et krav om, at Apple og andre teknologi-producenter indbygger decideret overvågningssoftware i alle deres devices.

“FBI ønsker præcedens langt mere end bevis-materiale, og denne særlige sag [skyderiet i San Bernadine, red] er enormt højtprofileret og følelsespræget. Udfaldet af sagen vil uden tvivl etablere præcedens, der rækker ud over en enkelt morders iPhone,” skriver han.

Samme bekymring kommer fra Kevin Bankston fra New Americas Open Technology Institute.

Han siger til Washington Post, at denne sag ikke kun handler om en iPhone.

“Det handler om al vores software og alle vores digitale devides. Hvis der her bliver fastlagt præcedens, vil det føre til en digital katastrofe, hvor man ikke længere kan have tillid sin computer eller mobiltelefoner,” siger han til avisen.

Til vores amerikanske søstermedie, PC World, siger Kevin Bankston:

“Hvis en domstol lovligt kan tvinge Apple til at hjælpe i sagen, sÃ¥ kunne den sandsynligvis ogsÃ¥ lovligt pÃ¥tvinge andre softwareudbydere at gøre det samme – herunder hemmeligt at installere af malware via automatiske telefon- eller computer-opdateringer.”

Apples topchef, Tim Cook, skriver i sit brev til offentligheden, at Apple ikke ‘tager let pÃ¥’ at afvise den klare ordre fra de amerikanske myndigheder.

Regeringen vil med afgørelsen fÃ¥ mulighed for at ‘række ind i alle menneskers devices for at fÃ¥ fat i deres data,” skriver han.

“Regeringen vil kunne udvide dette til at kræve, at Apple bygger overvÃ¥gnings-software til at opfange dine beskeder, sundheds-oplysninger eller finansielle data, din lokation og din telefons kamera og mikrofon,” lyder det fra Tim Cook i brevet.

I Storbritannien har det regeringsbærende parti De Konservative fremskredne planer om at lukke for adgangen til betalings-pornosites for unge under 18.

Konkret er udspillet kommet til overfladen i partiets nyligt udsendte manifest, hvor det fremgÃ¥r, at der skal introduceres en alderskontrol pÃ¥ ‘alle sites, der indeholder pornografisk materiale’.

Derfor har den britiske regering sendt forslaget i offentlig høring, så internet-udbydere, søgeselskaber, den akademiske verden samt andre interessenter kan komme med indspark til, hvordan alderskontrollen skal føres ud i livet.

Det skriver den britiske regering på sin hjemmeside Gov.uk.

“Internettet er en fantastisk ressource for læring og kreativitet, men det er vigtigt, at unge kan fÃ¥ mest ud af det pÃ¥ en sikker mÃ¥de. At holde mindreÃ¥rige sikre online er en af regeringens højeste prioriteter,” forklarer Storbritanniens internet-sikkerhedsminister, baronesse Joanna Shields pÃ¥ Gov.uk.

Hendes forklaring bliver fulgt op af landets minister for undgåelse af misbrug, udnyttelse og kriminalitet, Karen Bradley, som udtaler:

“Vi har alle et ansvar for at beskytte vores unge og de nye udfordringer, som er pÃ¥ internettet. Vores mÃ¥l er klart: vi ønsker at beskytte mindreÃ¥rige fra foruroligende eller urealistiske billeder af sex og fra indehold, der kan skade dem.”

Forskellige krav fra flere lande
Trods de gode intentioner om at beskytte mod alskens slibrigt indhold er ønskerne meget svære at udføre i den virkelige verden.

Det fortæller sikkerhedsekspert Jens Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye til Computerworld.

Læs også: Internettets store skrækscenarie: Din porno-historik kan blive lækket

Han forklarer, at den britiske regering står over for et væld af opgaver i samarbejde med diverse online-pornoudbydere.

En umiddelbar tilgang til problemstillingen vil ifølge sikkerhedseksperten nemlig være, at pornotjenesterne bliver pålagt en skiltning med, at indholdet kun må ses af folk på en vis alder, som det blandt andet kendes fra bookmaker-sites.

“Dette kan man sÃ¥ forsøge at hÃ¥ndhæve ved hjælp af blokering, registrering af fødselsdato eller eventuelle andre mekanismer. Men i praksis, vil det være en umulig opgave og vil være mere en skrivebordsøvelse,” siger Jens Monrad og fortsætter:

“For mens man i England vil kræve en minimumsgrænse pÃ¥ 18 Ã¥r, sÃ¥ kan denne være helt forskellig i andre EU lande. Derfor tror jeg næppe, at man vil se udbyderene af pornografisk materiale indordne sig under hver enkelt lands krav.”

TOR og VPN er smutvejen
Udover betalingssites er der også masser af websites, som tilbyder pornografiske billeder og film gratis.

Her står den britiske regering så over for en ny og måske endnu mere omfattende udfordring, da gratistjenester jo i sagens natur ikke har login og derfor ikke kontrollerer brugernes alder, brugernavn eller andre informationer.

Læs også: Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet

Dertil kommer, at brugerne kan benytte et hav af sløringsværktøjer som eksempelvis TOR-browseren eller en VPN-tjeneste.

“Da man blot kan benytte sig af en gratis eller kommerciel VPN-tjeneste, er det stort set muligt for hvem som helst at komme hvor som helst fra. SÃ¥ igen, tror jeg, at dette bliver mere en øvelse som fungerer bedre pÃ¥ papiret end i den virkelige verden,” siger Jens Monrad.

Hvad med registrering?
En alternativ tilgang kunne så være at kræve et særligt login udstedt af regeringen for at komme på pornosites.

Men heller ikke den vej synes farbar i Jens Monrads øjne.

Det skyldes, at hvis der indføres en eller anden form for registrering, indebærer det en risiko for identificering og eventuel afsløring af folks seksuelle præferencer.

Læs også: Flere danskere bliver afhængige af porno på nettet

“Dette vil næppe være i pornoudbydernes interesse, da de risikerer at miste værdifuld trafik og omsætning. For brugerne vil jo nok vælge sider, hvor der ikke kræves registrering.” vurderer it-sikkerhedseksperten.

Ikke desto mindre har en af de større gratis-pornosites, Pornhub.com, indvilliget i at samarbejde omkring indførslen af en alderskontrol.

“Pornhub vil helt og holdent være i overensstemmelse med hvilken som helst lovgivningsmæssige og relevante lokale forhold, der opstÃ¥r ud fra (den britiske, red) høringen,” siger en talskvinde fra pornositet til BBC.

Læs også:
To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

I stenalderen byggede vi vores civilisation med sten, herefter kom jernet og i Ã¥rene efter 2. verdenskrig var plastik det dominerende materiale.Â

Men i de næste Ã¥rtier kommer vi til at leve i en digital verden. En verden, der er skabt med kode. Her bliver det toneangivende materiale ikke et fysisk materiale, men “det digitale materiale”. 

Sådan lyder analysen fra danske Carsten Sørensen, der er professor ved London School of Economics.

I sit arbejde beskæftiger han sig med den digitale transformation. Den digitale transformation er det skifte, der finder sted, når vi begynder at bygge vores verden med kode.

“Pointen med digitalisering er, at den fÃ¥r nogle virksomheder til at forsvinde helt fra jordens overflade, mens den kan fÃ¥ andre virksomheder til at vokse sig enormt store, og denne transformation kan ske meget, meget hurtigt. Det er kort sagt slut med stabilitet over lang tid, ” siger han.

Men ifølge Carsten Sørensen vil transformation ikke blot forandre livet på direktionsgangene rundt omkring i erhvervslivet.

Det vil også få drastiske konsekvenser for vores arbejdsmarked, der vil kommer til at gennemgå en voldsom forandring, når jern og plastik bliver erstattet med kode.

Han frygter, at mange job, der tidligere blev betragtet som sikre og stabile, vil blive overflødiggjort i fremtiden.

“Det er slut med stabilitet over lang tid, ” lyder det fra Carsten Sørensen, der er professor ved London School of Economics. 

“De mest avancerede former for teknologi, der allerede i dag bliver anvendt af almindelige forbrugere, er kendetegnet ved, at det er teknologi, der gør det muligt for folk pÃ¥ egen hÃ¥nd at udføre arbejdsopgaver, som andre tidligere var ansat til at udføre,” siger Carsten Sørensen.

Eksempelvis har Carsten Sørensen næsten altid muligheden for vælge en særlig selvbetjeningskø, når han handler ind i dagligvarebutikkerne i England, hvor han arbejder.

Her kan forbrugeren selv udføre kasseassistentens job og betale med sin smartphone. 

“Hvilken effekt fÃ¥r denne slags forandringer pÃ¥ arbejdet i sig selv, og hvad betyder det for antallet af mennesker, som vi i fremtiden vil kunne finde beskæftigelse til? De to spørgsmÃ¥l er min største bekymring,” siger han og fortsætter:

“Jeg er sÃ¥dan set optimistisk nok for de unge. Jeg er sikker pÃ¥, at de næste generationer nok skal finde en mÃ¥de at klare sig pÃ¥. Men pÃ¥ det mellemlange sigt ser jeg et problem, fordi der er en masse folk, der bliver arbejdsløse, nÃ¥r deres arbejdsopgaver i fremtiden kan blive løst pÃ¥ helt nye mÃ¥der,” siger han.

Så det, du mener, er, at vi har en generation af mennesker, der får problemer med at omstille sig til den nye økonomi? 

“Ja, sÃ¥dan kan man vælge at se pÃ¥ det. Men vælger du at anskue problemet pÃ¥ den mÃ¥de, sÃ¥ siger du ogsÃ¥ til folk, at det er dem, der er problemet, fordi de ikke kan omstille sig. Men spørgsmÃ¥let er jo, om der er et reelt alternativ, som folk kan omstille sig til. Det kan jeg godt tvivle pÃ¥, og derfor mener jeg, at vi skal se det som et strukturelt problem,” siger han.

Deleøkonomien byder på nye udfordringer
Carsten Sørensens bekymring får blandt andet næring af de mange nye forretningsmodeller, der udspringer af deleøkonomien.

Denne type tjenester fungerer ofte som en digital markedsplads, hvor brugerne kan købe ydelser af hinanden.

“Forretningsmodeller som disse har det til fælles, at de bestÃ¥r af en tjeneste, som bliver lagt ud pÃ¥ nettet til fri afbenyttelse, og pointen er sÃ¥, at brugerne herefter selv skal finde ud af fÃ¥ arbejdet udført,” siger Carsten Sørensen.

Tjenesterne bryder ofte med den måde, som vores arbejdsmarked i dag er indrettet på.

Her er de fleste vant til at være fastansatte, hvor eksempelvis en butiksansat får udbetalt en fast timeløn, uanset om der er kunder i butikken eller ej.

Situationen er dog anderledes, hvis du udfører arbejde for en af de nye on-demand-tjenester. Her bliver der kun udbetalt løn, når du har udført en konkret konkret arbejdsopgave.

“Dem, der udfører arbejdet, udgør ikke en nogen risiko for virksomheden bag, fordi de kun fÃ¥r løn, nÃ¥r de udfører et stykke arbejde. De fÃ¥r eksempelvis ikke løn under sygdom eller i perioder, hvor der ikke er nogen arbejdsopgaver til dem. Det er en model, der er fuldstændig fleksibel. PÃ¥ mange mÃ¥der minder det om den elastik-model, som vi kender fra mange cloud services,” siger han.

Middelklassen forsvinder
Denne udvikling kan dog fÃ¥ meget store konksevenser for middelklassen.Â

I industrisamfundet havde middelklassen sin storhedstid, men i takt med, at vi træder ind i informations- og videnssamfundet vil middelklassen få stadig dårligere kår, frygter Carsten Sørensen. 

Tidligere kunne du ifølge Carsten Sørensen komme ind i en virksomhed som elev eller svend og langsomt arbejde dig op i graderne, hvis du ellers havde evnerne.

Det gav folk med korte uddannelser gode muligheder for at skabe sig et godt liv med økonomisk tryghed.

“I et industrisamfund havde du forhÃ¥bningen om, at hvis du ellers var gennemsnitlig dygtig og intelligent og havde en gennemsnitlig uddannelse, sÃ¥ kunne du fÃ¥ et gennemsnitligt job med en fin løn, der gav dig rÃ¥d til hus, sommerhus, to biler og mulighed for at sende dine børn pÃ¥ universitetet,” siger Carsten Sørensen. 

Men de samme muligheder kan vi ikke forvente i dagens informations- og videnssamfund.

“Tag en virksomhed som Google, der fÃ¥r millioner af ansøgninger hvert Ã¥r. Her bliver der stort set kun ansat folk med eb universitetsuddannelse. De eneste folk, der ikke har universitetsuddannelser hos Google, er de folk, der skanner bøger ind til Googles bogskanningsprojekt, og de er ikke engang ansat hos Google, men er ansat via en underleverandør. De kan ikke forvente, at de nogensinde kommer til at stige i graderne og fÃ¥ sig et velbetalt job hos Google. Der er ganske enkelt en glasvæg, som de aldrig kan hoppe over,” siger han.

Carsten Sørensens tese er, at den digitale transformation skaber en polarisering på arbejdsmarkedet, der betyder, at nogle job bliver ekstremt værdifulde, fordi de ikke kan automatiseres.

De resterende job mister derimod værdi, fordi de enten kan automatiseres eller fordi teknologien gør det muligt at få dem udført billigt af mennesker over hele kloden.

Iværksættere er de nye boksere
Ifølge Carsten Sørensen vil du i fremtiden kun have én mulighed for at stige til tops, hvis du ikke kan indløse adgangsbillet til den attraktive del af arbejdsmarkedet.Â

“I det 21. Ã¥rhundredes informations- og kundskabssamfund kan den sociale mobilitet næsten kun komme ved, at du starter dit eget firma,” siger han.

Ifølge Carsten Sørensen er situationen at sammenligne med den, der fandtes i den klassiske amerikanske ghetto, hvor det var folks race, som var afgørende for, om de fik succes i livet. 

“Dengang var det boksning og andre sportsgrene, der var adgangsbilleten til et liv uden for ghettoen. I fremtiden kræver det ogsÃ¥, at du er din egen lykkes smed. I dag har ‘startups’ bare erstattet boksningens rolle,” siger han. 

Ifølge Carsten Sørensen skyldes det blandt andet, at det aldrig har været lettere og billigere at starte din egen virksomhed.  

Det kræver stort set ikke andet end en computer, en telefon og en internetforbindelse. Udstyr som de fleste mennesker har i forvejen. 

Samtidig vil der i fremtiden være et enormt behov for kreative iværksættere, der netop forstår at bruge deres opfindsomhed til at finde på nye måde at tjene penge på.

Programmører kan på egen hånd lave en ny app, forfatterspirer kan udgive deres egne e-bøger og musikere har bedre mulighederne end nogensinde før for at lave deres egen musik.

“I dag koster det ingenting i investeringer at blive musiker og fÃ¥ udgivet sin musik. Til gengæld betyder det ogsÃ¥, at der er en enorm konkurrence, fordi der er i dag er millioner af musikere. Derfor er det ogsÃ¥ meget sværere for musikerne at blive kendt,” siger Carsten Sørensen.

Læs også:
Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø 

Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Bill Gates advarer: Robotter vil dræbe job i massevis