Monthly Archives: February 2016

De store teknologiskift kommer med 13 års mellemrum.

I 1981 blev pc’ens tidsalder skudt i gang, i 1994 var det internettet, og i 2007 gik vi ind i mobil-æraen.

Fortsætter denne udvikling, bør vi altså træde ind i den næste store æra i omkring 2020.

Allerede nu bør vi således kunne ane omridset af den nye banebrydende teknologi, der kommer til at sætte dagsorden i de næste mange år ud i fremtiden. 

Det er omtrent den analyse, som tech-investoren Chris Dixon fra venturekapital-giganten Andreessen-Horowitz, kommer med i et indlæg på blogplatformen Medium.

Det er dog ikke helt sikkert, at vi behøver at vente helt til 2020.

Det næste store tektoniske skifte kan allerede være i gang lige under vores fødder, og det kan komme, før vi tror det, mener Anders Hvid, der er medstifter af rådgivningsvirksomheden Dare Disrupt. 

“Jeg køber ikke helt, at der er en lovmæssighed, der siger, at der absolut skal gÃ¥ 13 Ã¥r mellem hver æra. Tværtimod mener jeg, at vi er inde i en udvikling, hvor der bliver kortere og kortere mellem de store skift. Det sker, fordi vi har skiftet paradigme fra en linær teknologiudvikling til en udvikling, der sker med eksponentiel hastighed,” siger Anders Hvid.

Dette paradigmeskift er ifølge Anders Hvid drevet af dels en udvikling, hvor computerchip bliver stadig billigere og kraftigere, og dels af, at ny teknologi i dag har inficeret stort set alle dele af vores samfund.

Virtual reality får det store gennembrud
Helt konkret ser Anders Hvid dette udmønte sig i udviklingen på virtual reality-området (VR), hvor det nu efter snart 20 års ventetid ser ud til, at de første headsets med potentiale er på vej.

Måske også til at tage over efter smartphone-æraen.

Eksempelvis er det Facebook-ejede selskab Oculus på vej med dets første og længeventede VR-brille, Oculus Rift, og Google har ligeledes gennem længere tid solgt den interimistiske VR-løsning Google Cardboard.

“I Ã¥r bliver et slags opbygnings-Ã¥r for VR, hvor der bliver skabt en masse indhold til brillerne. Men næste Ã¥r kommer det store gennembrud,” siger han.

Ifølge Anders Hvid er VR et udtryk for en demokratisering af “stedet.”

Brillerne gør det ganske enkelt muligt for alle mennesker at rejse alle steder hen.

“Det betyder, at vi kan fÃ¥ lov komme ombord pÃ¥ den internationale rumstation eller stÃ¥ pÃ¥ scenen med vores yndlingsband eller pÃ¥ banen midt under en stor fodboldkamp. Det giver os muligheder for at komme steder hen, der tidligere var umulige. Det er fandme en spændende udvikling, og det tror jeg, at næsten alle, der har haft et par VR-briller pÃ¥ er enige med mig i,” siger han.  

3D-printer vinder indpas i virksomheder
Anders Hvid mener ligeledes, at 3D-print vil vinde indpas i industrien i løbet af ganske få år, hvor det bliver en integreret del af produktionen. 

For nylig deltog han selv i åbningen af et 3D-printer-værksted på havnen i Rotterdam i Holland. På værkstedet bliver det i fremtiden muligt at printe nye motordele til skibe 

“Det betyder, at havnen ikke længere behøver at opbevare et væld af forskellige motordele, men blot kan printe nye dele til skibe, der anløber havnen og har behov for nye dele,” siger han.

Som iværksætter har Nikolaj Nyholm været med til at sælge fotogenkendelsestjenesten Polar Rose til Apple, og i dag sidder som partner i venturekapital-virksomheden Sunstone Capital og skal investere i morgendagens teknologi. 

Han forklarer, at han i dag især ser to nye teknologier, der har potentiale til at gennembryde lydmuren og skabe den næste store platform. 

Ligesom Anders Hviid vurderer han, at den ene teknologi er VR, der rummer et potentiale, som rækker langt videre end bare til gaming. 

“Jeg tror især, at det VR fÃ¥r indflydelse pÃ¥ underholdningsindustrien pÃ¥ mÃ¥der, som vi ikke helt forestiller os i dag. Eksempelvis kan det fÃ¥ stor indflydelse pÃ¥, hvordan vi i fremtiden kommer til at opleve traditionel tilskuersport og ikke mindst mÃ¥den, hvor pÃ¥ vi kan opleve e-sport,” siger Nikolaj Nyholm.

“Teknologi bliver først rigtig interessant, nÃ¥r det begynder at blive usynligt for brugerne og en integreret del af deres hverdag,” siger Nikolaj Nyholm

Nikolaj Nyholm vurderer dog, at den måske mest banebrydende forandring kommer fra kunstig intelligens, der ligesom VR så småt er på vej mod et gennembrud.

“Vi kommer til at opleve, at computeren gÃ¥r fra at være en enhed, der kan kværne data, til at være en enhed, der allerede pÃ¥ forhÃ¥nd har fundet svarene frem til dig. I de seneste Ã¥r har der været stor fokus pÃ¥ big data, og det er der kommet mange grafer og flotte Powerpoints ud af. Men det bliver for alvor interessant, nÃ¥r computeren pÃ¥ egen hÃ¥nd kan give dig svar,” siger Nikolaj Nyholm. 

Gennem de seneste år har vi set de første meget spæde skridt i den retning med Apples personlige assistent Siri samt Google Now og Amazons trådløse højtaler Echo, der har en indbygget assistent ved navn Alexa. 

Nikolaj Nyholm vurderer dog, at vi skal yderligere knap fem år frem i tiden, før den kunstige intelligents for alvor slår igennem. 

“De næste tre Ã¥r vil give os en masse lunke oplevelser med kunstig intelligens, men herefter tror jeg, at vi kommer til at se nogle kvantespring,” siger han. 

Det er Nikolaj Nyholms formodning, at computere med kunstig intelligents med tiden vil blive lige så naturligt som ridende vand, elektricitet eller adgang til trådløst internet. 

“Teknologi bliver først rigtig interessant, nÃ¥r det begynder at blive usynligt for brugerne og en integreret del af deres hverdag,” siger han.

Læs også:
Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år

Det danske arbejdsmarked st̴r overfor store forandringer Рvi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Det er blandt søfolk et velkendt fænomen, at skibe kan blive ramt af pludseligt opstÃ¥ede kæmper-bølger, der dukker op nærmest ud af det blÃ¥, og som er væsentligt større – op til otte gange – end de omgÃ¥ende bølger.

Disse bølger – de sÃ¥kaldte ‘rogue waves’ – kan være farlige og overrumplende.

Nu kan det imidlertid snart være slut med at blive overrumplet af de store bølger.

Et udviklingshold fra det amerikanske teknologi-universitet MIT har nemlig udviklet et it-system, der via avancerede analyse-metoder kan forudsige, hvor og hvornår der dukker en monster-bølge op på havet.

Ifølge forskerne kan systemet forudsige de store bølger med to til tre minutter, hvilket er nok til, at besætningerne på skibe, boreplatforme og lignende, kan nå under dæk og lukke skotter og lignende, inden kæmpe-bølgen rammer.

Ny tilgang
Man har en del gange tidligere forsøgt at udvikle lignende ‘predictive’ systemer, der kan forudsige bølge-gangen.

MIT-forskerne har imidlertid anvendt en helt ny tilgang i udviklingen af det nye ‘predictive’ system.

Tidligere har man som grundlag for arbejdet anvendt en beregnet hav-simulation, hvor man har forsøgt at simulere hver eneste lille bølge i det omkringliggende hav for at danne sig et samlet billede af havets tilstand.

Problemerne ved denne tilgang har imidlertid altid været, at det kræver massiv computerkraft – og lang beregningstid.

MIT-forskerne har i stedet valgt at kigge på bølgernes overordnede bevægelser.

Ifølge dem samles bølger nemlig ofte i grupper – sÃ¥kaldte clusters – der ruller gennem havet i samlet flok.

De store bølger opstår, når nogle af disse bølger-clusters begynder at spille sammen og udveksle energi.

“Disse bølger taler faktisk sammen. De interagerer og udveksler energi,” lyder det fra en af forskerne, Themis Sapsis.

Forskerne har i udviklingsarbejdet kigget på tilgængelig data om hav-bølger fra hav-bøjer og sammenholdt den med analyser af underliggende bølge-strømme.

Dermed har de været i stand til at kvantificere risikoen for kæmpebølger i et bestemt hav-område, hedder det.

Selve it-systemet analyserer hele tiden data fra de omkringliggende bølger, og ved at kigge på en bølge-gruppes høje og længde, kan systemet beregne risikoen for, at der opstår en kæmpebølge inden for de kommende minutter.

Du kan læse forskernes egen beskrivelse af algoritmen her.

Internet of Things er en af vor tids største tendenser – og med rette.

Digitale enheder bliver i stigende grad forbundne, såvel i produktionsmiljøer som i videns- og serviceerhverv. Potentialet i Internet of Things er så stort, at det kan være svært for alle at forstå mulighederne og konsekvenserne af noget så banebrydende.

Faktum er, at vi allerede er storforbrugere af Internet of Things.

• Vi sparer pÃ¥ strømmen ved at have automatisk elmÃ¥leraflæsning med nye termostater, som kobles til internettet. 

• Vi kan Ã¥bne døre uden nøgler og sikre vores huse mod indbrud ved fjernstyring af alarmer. 

• Vi kan betale i butikkerne med vores smartphone. 

• Metroen i København er automatstyret.

Internet of Things er overalt, og vi anvender det såvel privat som i arbejdslivet.

Hvor finder jeg business-casen?
Der skal ikke herske tvivl om, at Internet of Things kommer til at påvirke hele vores samfund og verden radikalt på lige fod med internettets indtog og smartphones med touch.

Det gælder uanset om man er CIO i en privat eller offentlig virksomhed – om man er direktør i en mindre virksomhed eller større koncern. Uanset om man handler med varer eller services.

Internet of Things vil ubetinget påvirke markedet og hverdagen for alle, og det vil ændre opfattelsen af værdi, service og prissætning.

SÃ¥ hvordan kommer man i gang med Internet of Things? Er Internet of Things ikke kun interessant for de store virksomheder?

Og hvor finder man business-casen?

Læs på lektien og opsøg partnerskaber
Udviklingen går ufattelig stærkt, så en god måde at starte på er at bruge 60 minutter på internettet til at læse artikler om Internet of Things-anvendelse i bilindustrien, i produktionsmiljøer, i hjemmet eller i Smart City-regi.

Fly og droner er i høj grad autostyrede. Biler fortæller selv, hvornår noget er galt og kan (snart) køre selv. Intelligente køleskabe, termostater, lysstyring, robotter og virtual reality træder ind i hjemmet.

I sundhedssektoren kan robotter tilse patienter på opvågningsstuer, hvorefter data automatisk indsamles og sendes som besked til sundhedspersonalet, som så kan behandle patienten.

Mange byer har allerede intelligente bygninger med automatisk lysstyring, overvågning og sensorer, der fortæller, hvornår der skal gøres rent.

Intelligente skraldespande fortæller selv, hvornår de er fyldte og skal tømmes. Intelligent belysning tænder og slukker i gademiljøet og på offentlige steder, så det er trygt at færdes.

Skolerne og mange andre måler indeklima, så eleverne har de bedste forudsætninger for indlæring. Dette er blot eksempler.

Vallensbæk kører på
I Vallensbæk Kommune har man en vision om at blive en SmartCity, hvor borgerne er SmartCitizens, og hvor Internet of Things skal være med til at optimere faciliteterne i byen og samtidig styrke fællesskabet.

Kommunen, erhvervslivet og organisationer opfordres til at bruge teknologi som drivkraft for fremgang. De inviteres til at starte nye samarbejder og til at involvere borgerne i teknologiarbejdet.

Man har derfor udarbejdet en vision, som borgmesteren står i spidsen for samt et idékatalog på baggrund af workshops med alle kommunens parter, og nu starter blandt andet et techlab, hvor teknologien skal afprøves af borgerne selv.

Partnerskaber er vigtige
Netop partnerskabstankegangen og crowdsourcing er vigtige elementer i at komme i gang Рog f̴ succes med Internet of Things.

Indgår man nye partnerskaber, kan man byde ind på større projekter. Inddrager man kunderne, brugerne, borgerne til idégenerering og produktudvikling, får man helt nye perspektiver og engagement.

Tag for eksempel Spar Nord, som inviterer danskerne til at være medskabere af fremtidens bankservices ved at afholde hackathon. Eller LEGO, som inddrager brugerne i produktudvikling og giver en andel af omsætningen til de bedste idéer, der sættes i produktion.

Smartphoneproducenter stiller en platform til rÃ¥dighed, som udviklere kan slÃ¥ sig løs pÃ¥ – ud fra tesen om, at alle de gode idéer ikke udspringer af leverandøren selv.

Tænk stort, start småt
Mit råd til at komme i gang er først og fremmest følgende:

• Selv om Internet of Things ligger i skyen, er det vigtigt at holde det jordnært. 

• Start i det smÃ¥ og sørg for, at hele virksomheden kan følge med. 

• Tro ikke, at din forretningsmodel kan eller skal ændres pÃ¥ en weekend. 

• GÃ¥ i dialog og samarbejde med andre leverandører, der kan løfte opgaven sammen med din virksomhed. 

• Og spørg kunderne og brugerne, hvad de mener.

Helt lavpraktisk kan man afprøve Internet of Things med en kickstarts-pakke, der består af få sensorer, som kan forbinde dine data og elektroniske enheder i et lille område af virksomheden, i et kontor eller lokale.

Ved at udvælge én afdeling, hvor man opsætter sensorer, bliver data visuelt tilgængelige og overskuelige, og man kan dermed nemt danne sig et overblik over resultaterne og perspektiverne.

Ved at starte med små simple løsninger, får man en forståelse af, hvordan teknologien virker, og hvor man på længere sigt kan høste store gevinster ved Internet of Things.

Det er en trin-for-trin proces, som vil udvikle sig over tid – og samtidig foregÃ¥r i et sikkert og økonomisk overskueligt miljø.

Når man så får øjnene op for de gevinster, der følger med, kan man skalere op og igangsætte større forandringsprojekter.

Og for at svare på spørgsmålet om, hvor man finder business-casen, så vil den tage form, når først din virksomhed får øjnene op for potentialet og går i gang med at høste gevinsterne.

Sådan sætter du gang i processen:
1. Nedsæt en taskforce og giv dem et stærkt mandat til at teste mulighederne med Internet of Things.
2. Lav en business-case og forstå, at det kan kræve pilotprojekter, før du kan høste gevinsterne. Lås dig ikke fast i business-casen, men brug den til inspiration.
3. Tænk på den lange bane og sørg for at evaluere løbende for at opsamle erfaringer til de næste skridt.

SÃ¥dan kan du kickstarte Internet of Things:
1. Identificér et testområde for Internet of Things og installér nogle sensorer
2. Indsaml data i en back-end og konfigurér et administration-dashboard til at skabe overblik
3. Evaluér visuelt output baseret på sensorerne og planlæg next step

Virtual Reality-bølgen er så småt ved at rulle over os, og med et stærkt felt bestående af firmaer som Oculus VR, HTC og Sony, ser fremtiden inden for virtual reality ganske lys ud.Der findes allerede et hav af spil, der understøtter virtual reality, og der kommer kun flere til. Med alt fra bilspil til rumskibssimulatorer løber man næppe tør for nye og spændende oplevelser, der kan give adrenalinrus, svedige håndflader og et smil på læben. Man skal føle suset af den verden, som man træder ind i.

Men hvilke spil egner sig egentlig bedst til VR? Vi har taget et kig på markedet, som det ser ud netop nu.

Alien: Isolation

Alien Isolation
Alien: Isolation er for enhver fan af 80′ernes megasucces, samt den del af befolkningen, som bare elsker at blive skræmt fra vid og sans. Spillet er i forvejen intenst og dystert pÃ¥ en skærm, for ikke at nævne spillets helt særlige stemning.

Tager man dog sine VR-briller på, og begiver sig ud i kamp mod den snarrådige Alien, så bliver alle sanser udfordret, og man vil virkelig føle det atmosfæriske udtryk og den intense stemning. Kan anbefales hvis man er til det gode gys uden dikkedarer.

Assetto Corsa

Assetto Corsa
Assetto Corsa er for bilfanatikeren såvel som søndagsbilisten. Der er ingen vej uden om bilspil, når man taler virtual reality, og Assetto Corsa er en stærk spiller i genren. Med et community, der konstant pumper modifikationer, biler og baner ud, så er det stort set én stor, uudtømmelig racer-ressource. Læg dertil det faktum, at bilspil er oplagte til VR, og man får en ganske underholdende pakke.

Når først man får fartfornemmelsen under huden, og man lader sig rive med i de intense løb ned ad langsiderne, og ind gennem nørklede gader, så er det så tæt på den ægte vare, at man blot mangler lugten af brændt gummi, før oplevelsen er fuldbyrdet.

Subnautica

Subnautica
Subnautica er måske mindre kendt, men det er ikke desto mindre et ganske underholdende spil. Det meste af gameplayet foregår under havets overflade, på en fremmed planet, hvor man skal forsøge at overleve og skabe en base.

I forsøget på at overleve og indsamle ressourcer, skal man dykke rundt langs havets bund. Oplevelsen af at være dykker på en fremmed planet lyder sikkert en anelse mærkeligt, men det er en på samme tid intens og smuk oplevelse, der bombarderer dig med farver, indtryk og mærkelige væsener.

Grand theft Auto

Grand Theft Auto V
Mærkelige væsener er der ikke i Grand Theft Auto V, og man kan måske springe enhver introduktion over, for et af vor tids mest populære spil. Man kan dog ikke overse det faktum, at GTA V er som skabt til at blive udforsket i Virtual Reality.

Spillets førstepersonskamera bringer dig helt tæt på byens indbyggere, den super voldelige action og de uhørt høje detaljer. Man føler virkelig den pulserende storby og de åbner vidder, der findes i spillets kæmpestore verden. Flyv, sejl, kør eller løb på tværs af ørken, skov og storby, og bliv i ét med en helt ny virkelighed. Men lad kniven blive i lommen, det ser ganske groft ud, når den tages i brug.

Star Citizen

Star Citizen
Star Citizen er eneste spil på listen, der endnu ikke er udkommet. Der findes dog en alpha-version, for de der har valgt at støtte spillet. Det er et ambitiøst projekt, der lover storslåede rumkampe, udforskning af det ydre rum, og muligheden for at gå rundt på sit skib, på planeter, og andre steder. Med så vidtrækkende features, er Star Citizen en absolut perle at opleve i VR. At lade sig hengive til rummets kolde favn, og kommandere sit skib gennem de yderste afkroge, kan give kuldegysninger bare ved tanken.

Læs også: Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi

IBM InterConnect 2016, Las Vegas: På den sidste dag i Las Vegas er jeg endnu en gang blevet bekræftet i, at verden kan være fantastisk.

Så mange spændende muligheder i nye teknologiske værktøjer, så mange spændende startups med så mange spændende løsninger. Så meget viden og data, der kan konverteres til at skabe et lettere, bedre og bæredygtigt liv. Woouw.

Ved morgenmaden i dag sad jeg sammen med en forretningsudvikler fra Wells Fargo, der fortalte, at luftfartselskabet Delta vedhæfter en chip til din bagage, når du tjekker den ind.

Via en app pÃ¥ mobilen kan du sÃ¥ følge din kuffert gennem lufthaven og se, hvor den er i processen – og om den kommer med flyet.

Når man så er landet igen, kan man se, hvor lang tid der går, inden kufferten kommer på bagagebåndet. En let, enkel og meget værdiskabende løsning under rejsen. IoT i bedste stil.

Dette skaber stor værdi for kunden, men det er samtidigt en klar fordel for flyselskabet, som kan minimere fejl og hurtigere rette fejl. Selskabet får overblik over, hvor fejl opstår i processerne og kan dermed spare omkostninger. Gensidig værdiskabelse, når det er bedst.

Behov for forandringsaggressivitet
Når nu fascinationen har lagt sig over alt det, som er muligt til at understøtte nye forretningsmodeller, og man møder virkeligheden med forandring og forankring af forretningsmodellen, hvad sker der så?

Alle taler om at være forandringsparate? Men er det i virkeligheden godt nok?

Er det i virkeligheden ikke forandringsaggressivitet, der skal til, hvis de gensidige værdiskabende forretningsmodeller skal skabes og implementeres?

Halter vi ikke ledelsesmæssigt og organisatorisk efter den teknologiske udvikling? Er der i virkeligheden nogle ledere, som er bange for at miste magt, indflydelse og position ved ændringer af forretningsmodellen?

Fire ledelsesstilarter
Man kan tale om fire forskellige ledelsesstilarter (efter inspiration fra Prof. Julian Birkinshaw, London Business School).

Den første er den bureaukratiske som er skabt i industrisamfundet, hvor organisation kendetegnes af, at beslutninger træffes af de, som har autoriteten i organisationen, altså ledelsen.

Koordinering sker gennem regler som budgetter og planer. Processer og motivation er baseret på en personlig belønning.

Ledelsesstilen indeholder synliggørelse og kontrol. Der vrides effekt ud af de eksisterende ressourcer. Man kan tale om et indefra-ud-syn i forhold til kunder og marked.

Umiddelbart kan dette se ud til at kollidere med et moderne kundesyn i en ny desruptive forretningsmodel understøttet af et API-ECO-system?

Viden giver magt
I videnssamfundet er det “Meritocray”-ledelsesstilen, der hersker.

Beslutninger træffes gennem logiske argumenter. Koordinering foregår gennem gensidig tilpasning og fri udveksling af ideer.

Motivation kommer via personlig beherskelse og selvindsigt. Ledelsesstilen styrer informations-flow, og man er eksperten, man henvender sig til. Viden giver magt.

Data i realtid
Post knowledge-æraen, som indeholder de nye forretningsmodeller, kan karakteriseret som “Adhocray”.

Her træffes beslutningerne af de medarbejdere, som er i frontlinjen og tæt på kunden, og som har adgang til data i realtid.

Koordinering sker gennem løsningen af et problem eller en mulighed for at skabe og give kunden værdi.

Motivationen sker gennem opnåelse af et mål eller en målsætning. Ledelsesstilen består i at få tingene gjort gennem beslutsomhed og at følge op på løfter og forpligtelser.

Logik og intuition
En sidste ledelsesmodel er “Emocray” som ogsÃ¥ tilhører post knowledge-æraen.

Her træffes beslutninger efter, hvad der føles rigtigt – altsÃ¥ logik og intuition.

Koordinering sker gennem delte værdier, normer og holdninger.

Motivationen sikres gennem bekræftelse af personlig identitet. Ledelsesstilen er at skabe en emotionel forbindelse mellem data og intuition.

De to sidstnævnte modeller er således mere baseret på et udefra-ind-syn, og de vil formentlig være de rette til at håndtere OpenData, API-ECO- og IoT-mulighederne.

Strategi og forretningsmodel først
Så et sidste råd er: Start med strategi og forretningsmodel og giv den så gas med teknologier, der understøtter den gensidige værdiskabelse mellem kunde og virksomheder.

Der synes at være et kæmpe potentiale.

Efter er en fantastik uge på InterConnet 2016 er jeg klar til at vende hjem med masser af inspiration, men samtidig er der jo stadig en del spørgsmål at reflektere over

Jeg tror, jeg spørger Watson, når jeg kommer hjem.

Sagen om Apples kamp mod de amerikanske myndigheder om ikke at bygge en bagdør til en af selskabets iPhones strammer til.

Apple har i går krævet at få annulleret kendelsen, som hidrører, at Apple skal hjælpe med at give FBI adgang til en iPhone 5C med data fra en af de formodede gerningsmænd i San Bernardino-massemordet i december.

iPhone-producenten argumenterer for annuleringen med, at hvis selskabet skal skrive kode til en bagdør ind i en iPhone, vil det være et brud på selskabets ytringsfrihed, da Apples kryptering netop beskytter kundernes privatliv.

Det skriver Macworld.com.

FÃ¥r opbakning fra Microsoft
Dermed er Apples kamp mod myndighederne ikke længere blot en snak i medierne.

For nu kan striden potentielt udløse en stor retssag mod Apple, hvor det amerikanske Justitsministerium vil forsøge at trumfe den oprindelige dommerkendelse igennem og igen kræve hjælp til at komme ind i telefonen.

Læs også: Bagdøre på vej i din iPhone? Så alvorlige kan konsekvenserne blive for dig og dit computer-udstyr

Ikke desto mindre har Apple modtaget opbakning fra it-selskaber som Google, Twitter, Facebook og nu senest ærkerivalen Microsoft, som støtter Apples kamp ‘helhjertet.

Det forklarede Microsofts chef for selskabets juridiske afdeling, Brad Smith, i en kongreshøring i går.

Med henvisning til de amerikanske myndigheders brug af den sÃ¥kaldte ‘All Writs Act’-lovgivning, der blev vedtaget som føderal lov i 1911, hev Brad Smith en regnemaskine frem fra 1912 med følgende ord:

“Vi synes ikke, at retten skal forsøge at løse sager omkring teknologi fra det 21. Ã¥rhundrede med en lov, der var skrevet i regnemaskinernes tid,” forklarede Brad Smith ifølge The Verge.

Bill Gates: Jeg blev misforstået
S̴ledes har Apple nu f̴et solid opbakning fra to af selskabets hovedkonkurrenter РGoogle og Microsoft.

Tidligere har Microsoft-stifter Bill Gates ellers været udspurgt til sagen, hvor han ifølge The Financial Times skulle have opfordret Apple til at hjælpe FBI med at komme ind i den ene specifikke telefon fra San Bernardino-massemordet.

Læs ogsÃ¥: Flertal af amerikanerne – og Bill Gates – vil have Apple til at Ã¥bne krypteret iPhone

Bill Gates har efterfølgende sagt til mediet Bloomberg, at han blev misforstået i interviewet med The Financial Times.

Overfor Bloomberg har Microsoft-stifteren dog ikke indtaget et radikalt nyt synspunkt, da han i et videointerview med mediet talte om “en balanceret adgang til data”.

“Det er værdifuldt for regeringen at have adgang til brugernes data i sager, hvor der bliver handlet i amerikanernes interesse som for eksempel ved at stoppe terrorister, som kan blive meget værre fremtiden,” forklarede Bill Gates og fortsatte:

“Det ekstreme tilfælde, hvor regeringen altid skal have adgang til data, er der jo ingen, der støtter,” sagde Bill Gates og opfordrede til en diskussion om emnet.

Læs også: 
Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

Ansatte i den amerikanske it-koncern Arrow er blevet udsat for et fupnummer, som har kostet firmaet 13 millioner dollar – eller hvad der svarer til cirka 88 millioner kroner.

Ifølge en meddelelse i det seneste regnskab er svindelen foregået ved, at kriminelle der har udgivet sig for at være topchefer i Arrow-koncernen, har kontaktet menige medarbejdere, som så er blevet lokket eller truet til at overføre store pengebeløb til bankkonti i Asien.

Arrow oplyser, at svindelen fandt sted den 22. januar, men fortæller ikke, hvor i verden det store fupnummer er foregÃ¥et, eller om ansatte i koncernen er under mistanke for at have deltaget i ulovligheder. Selskabet oplyser, at man betragter sagen som en “isoleret begivenhed, som ikke er associeret til brud pÃ¥ sikkerhed eller tab af data”.

De opfindsomme fupmagere har også forsøgt sig med tricket over for ansatte i Arrows danske afdeling i Viby ved Aarhus. Men de har tilsyneladende ikke haft held med deres forehavende.

Hos Østjyllands Politi bekræfter fungerende politikommissær Nicki Pedersen, at Arrow har politianmeldt et forsøg på bedrageri

“Jeg kan bekræfte, at vi den 4. februar har fÃ¥et en anmeldelse pÃ¥ et forsøg pÃ¥ bedragerimod Arrow ECS,” siger Nicki Pedersen til Computerworld. Han ønsker ikke at fortælle om de nærmere detaljer i sagen.

Forsøg på svindel mod dansk afdeling
Arrows danske landechef, Henrik Resting-Jeppesen fortæller, at Arrow i Danmark indenfor den seneste mÃ¥ned dagligt er blevet ringet op af personer, der udgiver sig for at “højt pÃ¥ strÃ¥” i koncernen.

“Man ringer til vores reception og udgiver sig for at være en person, som pÃ¥ ene eller anden mÃ¥de har en masse magt – for eksempel vores øverste præsident i USA eller nogen fra vores leverandører. Indenfor den sidste mÃ¥ned har vi da i hvert fald fÃ¥et 20 af de her henvendelser. Og formÃ¥let er at lave svindel,” siger Henrik Resting-Jeppesen, som understreger, at det ikke er lykkedes de kriminelle at lokke penge ud af den danske afdeling.

Den danske Arrow-chef ved efter eget udsagn ikke, hvor i verden det er lykkedes de kriminelle at narre penge ud af Arrow.

“Mit fokus er, at jeg skal sørge for at mine medarbejdere i Danmark er fuldt ud informeret om, at der er forsøg pÃ¥ svindel via mails og over telefonen, og hvis de bliver kontaktet af nogen, der udgiver sig for at være præsidenten for Arrow Worldwide, sÃ¥ kan de bare smide røret pÃ¥,” siger Henrik Resting-Jeppesen.

Han fortæller videre, at Arrow i Danmark har valgt at politianmelde forsøgene på svindel, for at man på koncernniveau kan dokumentere, at man er udsat for svindel.

Sagen om svindel mod Arrow kommer ifølge britisk CRN kun fÃ¥ mÃ¥neder efter at revisionsfirmaet Deloitte advarede om en voldsom stigning i antallet af forsøg pÃ¥ sÃ¥kaldt “fake president”-svindel, hvor kriminelle ved at udgive sig for at være højtstÃ¥ende koncernchefer forsøger at fÃ¥ ansatte pÃ¥ lavere niveauer til at overføre kontanter til konti udenfor selskabet.

Læs også:

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Det går tilsyneladende godt for de danske it-sælgere.

I hvert fald hvis vi skal tro den danske it-branches interesseorganisation, IT-Branchen, der har netop offentliggjort de seneste tal for lønudviklingen i it-branchen.

Af tallene fremgår det, at folk, der beskæftiger sig med salg af it-udstyr, er de bedst lønnede i branchen.

Overhaler software-udviklere
I 2014 hev de en Ã¥rsløn 586.580 kr hjem – knap 49.000 kroner om mÃ¥neden.

Det svarer til en relativ beskeden fremgang på 0,96 procent i forhold til året før.

Det er dog alligevel nok til, at it-sælgerne kan overhale software-udviklerne, der hidtil har været branchen bedst lønnede.

Det skyldes, at softwareudviklerne fra 2013 til 2014 i gennemsnit oplevede en løntilbagegang på 2,7 procent.

Ikke mere i lønposen
I gennemsnit har medarbejderne i it-branchen dog ikke fÃ¥et mere i lønposen gennem de seneste Ã¥r.Â

Gennemsnitlønnen er ifølge IT-Branchens seneste tal på 550.000 kroner året, hvilket svarer til knap 45.000 kroner om måneden. 

Lønniveauet har ligget stabilt på det niveau siden 2008, hvor branchen blev ramt af den verdensomspændende finanskrise.

Læs også:
Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Den økonomiske nedtur i elektronikkæden Fona kulminerede tidligere i dag med nyheden om, at 25 ud af kædens 56 butikker indenfor kort tid skal lukke.

Lukningen af de 25 butikker betyder, at omkring 300 Fona-medarbejdere står til at miste deres arbejde.

Lanceringen af de triste nyheder blev dog ikke håndteret særlig elegant af de advokater, som i snart fire uger har arbejdet på at rekonstruere den kriseramte butiksæde.

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

En pressemeddelelse med en liste over de butikker, som skal dreje nøglen om, blev ifølge Ekstra Bladet udsendt klokken 8.30 i morges. Samme service fik de ansatte i de lukningsdømte butikker ikke.

I stedet fik flere medarbejdere nyheden i løbet af formiddagen enten gennem pressen eller via venner og bekendte.

Læs ogsÃ¥: Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker lukker

“Omkring klokken ni i morges fik vi en mail om, at der var nogle ting i ledelsen omkring lukning af nogle butikker, men der var ingenting om, hvad det var for nogle butikker, det er.”

“SÃ¥ vi har ingenting fÃ¥et at vide. Vi synes, det er rigtig fejt,” siger en snart forhenværende Fona-medarbejder, som ønsker at være anonym til Ekstra Bladet.

Fonas direktør Michael Kjær har ifølge Ekstra Bladet senere på dagen udsendt en mail Fonas medarbejdere, hvor han beklager forløbet og udsteder en stor undskyldning for, at nyheden om butikslukninger kom ud i pressen, inden medarbejderne var orienteret.

Læs også:

Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker skal lukke

Her er Ã¥rsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Her er de mulige – og mest sandsynlige – købere af Fona

Har du indlæst din sikkerhedskopi i dag? Inden for den sidste uge? Måned?

Vi sikkerhedsfolk understreger gerne, hvor vigtigt det er at tage backup. Desværre glemmer vi tit at nævne, at det også er vigtigt at kunne gendanne data.

En sikkerhedskopi er intet værd, hvis dataene i den ikke kan gendannes og bruges. Og det skal kunne lade sig gøre på rimelig tid.

Har I tid til at vente to dage på at få indlæst dataene fra jeres webshop?

Bedste middel mod ransomware
De senere år er flere organisationer blevet ramt af ransomware. Programmerne krypterer store dele af organisationens data.

Bagmændene kræver løsepenge for den nøgle, der kan dekryptere dem.

Hvis virksomheden har en sikkerhedskopi, kan den glemme alt om løsepengene. I stedet indlæser den data fra sikkerhedskopien.

I praksis stiller det nogle særlige krav til sikkerhedskopien.

For eksempel er det blevet udbredt at tage backup over internettet.

Data lagres i cloud-systemer, hvorfra man kan tilgå dem via web eller med særlig klient-software.

Fordelen er, at backuppen altid er opdateret. Filer kopieres over i cloud-systemet, så snart de oprettes eller ændres.

Men det er samtidig akilleshælen ved online backup: Når ransomwaren krypterer filerne, bliver de krypterede versioner gemt i skyen.

Derfor skal man stille krav til udbyderen af cloud backup: Det skal være muligt at gå tilbage og gendanne tidligere versioner af filerne.

For at undgå det problem anbefaler jeg, at I ikke nøjes med online backup. I bør også have en offline backup, der for eksempel bliver taget en gang i døgnet.

Backup som bevismateriale
Beskyttelse mod ransomware er en ting.

Men sikkerhedskopier kan også bruges til andet.

En virksomhed kan blive ramt af et hackerangreb. En medarbejder kan misbruge sin position til at overføre penge eller stjæle fortrolige data.

NÃ¥r den slags bliver opdaget, skal sagen efterforskes. Og her kan sikkerhedskopier spille en vigtig rolle.

En intern bedrager er måske dygtig til at slette sine spor. Filer bliver slettet, også logfiler.

Men ofte glemmer bedrageren sikkerhedskopien.

Eller forhåbentlig har vedkommende slet ikke fysisk eller logisk adgang til de bånd eller diske, den ligger på.

Her kan en sikkerhedskopi vise, hvordan de ændrede filer oprindelig så ud. Måske er der ligefrem en kopi af den logfil, bedrageren har slettet.

På den måde kan en sikkerhedskopi fungere som en bagdør til data, der ellers ikke er til at få fat i.

Den metode har vi imidlertid også set misbrugt.

Berømthedernes iPhone-fotos
I de sager, hvor berømtheder har fået stjålet private billeder fra deres iPhones, har hackerne ikke haft adgang til den fysiske smartphone.

I stedet hackede de sig ind på den backup, der ligger i Apples cloud-system.

Eksemplet understreger, at backupdata er værdifulde. De skal beskyttes på linje med andre informationsaktiver.

Test jævnligt
Backup beskytter mod følgerne af fysisk nedbrud. Af ransomware. Af sabotage. Jeres backupsystem er uundværligt til at beskytte jeres data.

Men som sagt er det alt sammen ligegyldigt, hvis sikkerhedskopien ikke kan indlæses.

Derfor anbefaler jeg, at I med jævne mellemrum tester, at I kan indlæse jeres sikkerhedskopier.

Det kræver is i maven at gøre det på et produktionssystem. Det vil jeg ikke anbefale.

Opbyg i stedet et testsystem, der er en kopi af produktionssystemet.

Brug det til at teste, at det er muligt at indlæse sikkerhedskopien og få systemet op at køre igen.

Backup handler foruden teknologi i høj grad om procedurer:

Hvem tager backup, hvor tit sker det Рog hvor ofte tester I, at I kan gendanne data? Det skal alt sammen fremg̴ af jeres informationssikkerhedspolitik.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.