Monthly Archives: February 2016

En af verdens mest populære tjenester til musikstreaming, svenske Spotify, bliver ny storkunde pÃ¥ Googles Cloud Platform.Â

Det meddeler Spotify i et blogindlæg.

“Det her er en stor ting. Hos Spotify er vi besatte af at give dig en streaming-oplevelse, der føles som om, at du har al musik i hele verden pÃ¥ din telefon,” lyder det fra selskabet.

Spotify har i dag over 75 millioner brugere, der streamer millioner af musiknumre hver eneste dag, og derfor er det heller ikke helt uvæsentligt, om den bagvedliggende infrastruktur kan klare presset.

“Historisk set har vi haft en traditionel tilgang til dette: At købe eller lease plads i datacentre, server-hardware og netværks-grej sÃ¥ tæt pÃ¥ vores kunderne som muligt.”

“Men i en virksomhed, der vokser hurtigt i antal kunder, markeder og funktioner, kræver det hele tiden et øget fokus og en øget indsats at holde trit med skalerings-kravene.”

En del af Spotifys infrastruktur har været hostet hos Amazon, ligesom selskabet også selv har drevet datacentre. Men det skal være slut nu, meddeler Spotify.

Derfor blev det Googles cloud
Spotify forklarer, at virksomheden længe har overbevist sig selv om, at det var det bedste selv at styre sit datacenter-setup, men at den storage, regnekraft og netværkskapacitet, man kan få fra cloud-leverandørerne nu, er af en så høj kvalitet og til en så lav pris, at det er den rette vej at gå.

“Dette gør skiftet til skyen en no-brainer for os. Google er, efter vores opfattelse, lidt foran her, men det er et konkurrencepræget omrÃ¥de, og vi forventer, at store spillere vil kæmpe i fremtiden,” skriver Spotify og Ã¥bner dermed ogsÃ¥ en dør pÃ¥ klem for selskaber som Microsoft, Amazon og IBM.

Spotify skriver også, at valget faldt på Google på grund af selskabets data platform og de værktøjer, Google stiller til rådighed..

“God infrastruktur handler ikke bare om at holde ting kørende, det handler om at gøre alle vores teams mere effektive, og Googles data stack gør det perfekt for os.”

“Vi har en stor og kompleks backend, sÃ¥ det her er et stort og komplekst projekt, som det vil tage os noget tid at fuldføre,” lyder det videre fra Spotify.

Milliarder på spil
Mens Google kan juble over den nye storkunde i form af Spotify, så har videostreamingens konge, Netflix, valgt at satse på Amazons platform til sin infrastruktur.

Der er masser af penge på spil på det globale cloud-marked, hvor især Amazon, Microsoft, IBM og Google kæmper om de helt store kunder.

For nylig blev det vurderet, at der i 2015 blev omsat for 110 milliarder dollars Рomkring 754 milliarder danske kroner Рp̴ det globale cloud-marked.

Det i forvejen høje beløb ventes at stige ganske markant i de kommende år.

Læs også:

Tjener styrtende med penge: SÃ¥ mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Fup-butikker på nettet, som forsøger at narre forbrugerne, er et stigende problem. Sådan lyder det fra certificerings-organisationen e-mærket.

Svindlerne udvikler helt tiden mere og mere snedige veje til at få kunderne til at betale penge eller udlevere oplysninger om betalingskort, som så kan misbruges.

Problemerne er så store, at Bagmandspolitiet netop har beslaglagt og lukket 423 hjemmesider, som er under mistanke for at overtræde lovgivningen.

Det kan du læse mere om her: Bagmandspolitiet lukker 423 danske fup-hjemmesider i stor aktion

Det er en politianmeldelse fra onlinebutikkernes certificerings-organisation e-mærket, der har udløst politiets aktion.

Men hos e-mærket frygter man, at de 423 lukkede domæner kun er toppen af isbjerget.

“Vi anslÃ¥r, at der findes mellem 1.500-1.700 butikker som pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de forsøger at fuppe kunderne,” siger e-mærkets kommunikationschef, Toke Mølgaard, til Computerworld.

Han fortæller, at e-mærket løbende gennemtrawler nettet for at finde mistænkelige butikker. Og det er helt bestemte tegn, som leder efter.

“Hvis der sælges mærkevarer eller siden ikke oplyser om sine handelsbetingelser, eller der mangler kontaktinformation til de der stÃ¥r bag hjemmesiden, bliver vi mistænksomme,” siger Toke Mølgaard.

Han fortæller samtidig, at metoderne til at fuppe internetbrugerne hele tiden bliver mere og mere sofistikerede.

“Det er jo ikke dumme folk, og deres metoder er meget snedige. Den seneste trend er de systematiske opkøb af udgÃ¥ede .dk-domæner, hvor Bagmandspolitiet netop har slÃ¥et til. Svindlerne gÃ¥r efter domæner, som scorer højt pÃ¥ Googles søgninger. Det øger chancen for at lokke forbrugere ind,” siger Toke Mølgaard.

Den stigende svindel på nettet har fået e-mærket til at skrive huskeliste med tegn på, at man befinder sig i en fup-butik.

Dårligt sprog og skæve priser
En fupbutik er typisk etableret i udlandet, og derfor er sprog og priser maskinoversat til dansk. Er siden præget af dårligt sprog og grammatiske fejl, skal man være på vagt.

OgsÃ¥ priser bliver omregnet automatisk og det giver “skæve” priser med usædvanlig ørebeløb. SÃ¥ i stedet for velkendte priser pÃ¥ 399 eller 749 kroner. I stedet er priserne “skæve” som eksempelvis 243,67 kroner.

Varerne er (alt for) billige
Fupbutikker sælger tit kendte mærkevarer til priser langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

Virksomhedsoplysninger er falske eller mangler helt
Opgiver butikken ikke et CVR-nummer og adresse, kan det være tegn på fup. Nogle fupbutikker opgiver falske CVR-numre. Men du kan kontrollere nummeret på cvr.dk.

Mistænkelige betalingsmuligheder
Mange fupbutikker praler tit med mange forskellige betalingsmuligheder. Men når du lander på selve betalingssiden, er der kun ganske få muligheder. Brug kun betalingsformer, du kender i forvejen.

Tjek webadressen
Hold øje med webadressen i din browser, når du klikker dig ind på en netbutik.

Svindlere kan nemlig hacke seriøse netbutikker og omdirigere brugeren til en fupbutik. Men webadressen vil i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted.

I takt med at vores telefoner bliver kraftigere og kraftere, genererer vi mere og mere data på vores telefoner i form af musik, (højopløselige) foto og film og mange andre ting, ligesom styresystemerne til vores smartphones løbende vokser i omfang.

Det lægger alt sammen hurtigt beslag på den lagerplads, som vores smartphones er udstyret med.

Men det skal være slut nu, er signalet fra en hel række smartphone-producenter, som på World Mobil Congress-mobilmessen i Barcelona, har præsenteret smartphones, der vil blive i stand til at lagre hidtil usete mængder data.

De tror, at netop evnen til at rumme al nødvendig data, kan blive et vigtigt parameter i fremtiden for mobil-kunderne.

Fælles for smartphones-producenterne er, at de satser på eksterne SD-kort som centrale storage-elementer i telefonerne.

Det vil pÃ¥ HP’s kommende Elite X3 sÃ¥ledes blive muligt at lagre op til 2TB data via et SD-kort, mens Samsungs Galaxy S7 og S7 Edge vil kunne lagre op til 200GB via SD-kort.

Den interne lagerplads vil kun være på 32GB.

Den tidligere model af Galaxy – S6 – har ikke noget SD-slot og kan derfor kun lagre 128GB i den interne flash-storage i topmodellen.

Direktøren for SD Assocation, Brian Kumagai, siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at den højest mulige kapacitet for SDXC-kort for tiden er 512GB, men at udviklingen går så hurtigt, at den maksimale kapacitet meget vel kan runde 1TB inden for det næste års tid.

Den maksimale teoretiske overførsels-hastighed for SD-kort er for tiden 312 Mbps, men der findes ingen kort på markedet, der har været i stand til at opnå denne hastighed.

Typisk ligger overførselshastigheder for SD-kort med meget lagerplads i omegnen af 100 Mbps, mens kort, med mindre lagerplads, typisk har lidt højere overførselshastigheder.

Microsoft overraskede hele den tech-interesserede verden i februar i fjor, da HoloLens blev præsenteret. Et augment reality-headset, som viser animationer svævende rundt i den virkelige verden.

Microsoft havde udviklet på HoloLens i fem år i al hemmelighed, så da nyheden endelig slap ud, var interessen selvsagt stor.

Lanceringsdatoen var en vag “i løbet af Windows 10′s levetid”, og Microsoft har netop lanceret en Developer/Enterprise-version, som kan blive din for “kun” 20.000 kroner.

Nu sætter Microsoft imidlertid en stopper for drømmen om, at vi alle skal gå rundt og spille Minecraft på vores stuemøbler.

Alex Kipman, chefdesigneren bag HoloLens, meddeler nemlig, at han har trukket stikket for en potentiel lancering af en forbrugerversion af HoloLens.

Det skriver Recode.

“Vi skal ikke begÃ¥ samme fejl to gange”
Alex Kipman forklarer, at Microsoft ikke skal begå samme fejl, som det begik med firmaets 3D-kamera, Kinect, som fulgte med Xbox One-konsollen.

Der var store forventninger til Kinect-teknologien, men den er efterfølgende blevet droppet fra Xbox One, blandt andet på grund af manglende funktioner.

“Det var ikke en rar oplevelse. Kinect-kameraet var bare ikke udviklet nok til at blive solgt i 10 millioner enheder pÃ¥ 60 dage – og det var lige præcis det, der skete,” forklarer Alex Kipman.

Det er uvist, hvornår Microsoft igen slipper håndbremsen.

“NÃ¥r jeg mener, at verden er klar til det, sÃ¥ gør vi det muligt for almindelige mennesker at købe HoloLens,” siger Alex Kipman.

Mens vi andre må savle videre, sidder astronauterne på ISS-stationen i kredsløb om jorden og smiler. Ikke nok med at de er i rummet: De har også netop modtaget to HoloLens-briller, som skal afprøves i vægtløshed.

Og så kan de spille Space Invaders.

Testing an advanced VR system to aid our work on #ISS. All going so well until we found the Alien Invaders game…

pic.twitter.com/6bfHXrQsvY

Ved sidste års BUILD-konference fik Computerworld lov til at teste HoloLens som det første danske medie. Du kan læse om vores oplevelse her:

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Digitaliseringen spiller virkelig for den danske musikindustri.

For tredje Ã¥r i træk kan musikselskabernes brancheorganisation IFPI notere sig en stigning i 2015-omsætningen – denne gang fra 437 millioner kroner til 453 millioner kroner.

Især streamingtjenesterne bidrager til omsætningsvæksten, da salget hos spillere som Spotify, TDC Play og Apple Music udgør omkring 323 millioner kroner.

Det svarer til, at musikstreaming nu udgør godt 70 procent af det samlede salg af indspillet musik i kongeriget Danmark.

Til gengæld fortsætter cd-salget sin rejse mod bunden, da omsætningen her er faldet med 40 procent og nu er nede på nogenlunde samme niveau som salget af digitale downloads.

Smøret bliver mere spredt
De federe tider betyder naturligvis også, at der er flere penge at dele ud af til kunstnerne.

Men det behøver ikke være alle sangere, bassister og trommeslagere, der får lige stor glæde af opsvinget.

“Generelt kan man sige, at musikselskaberne har fÃ¥et flere penge at dele ud af. I modsætning til tidligere er der nu bare flere kunstnere bag de 30 millioner musiknumre pÃ¥ streamingtjenesterne, som skal have en del af omsætningen,” forklarer kommunikationschef i IFPI, Lasse Lindholm, til Computerworld.

Som et billede pÃ¥ det meget større og mere fragmenterede musikmarked fortæller Lasse Lindholm, at danskerne hvert døgn afspiller cirka 900.000 forskellige numre pÃ¥ streamingtgtjenesterne – og de skal alle have en del af kagen.

Et meget groft regnestykke med data fra stikprøvekontroller viser, at når et musiknummer bliver afspillet på eksempelvis Spotify, går cirka fem øre til musikselskabet bag kunstneren.

De fem øre skal så siden deles mellem selskabet og kunstneren. 

Bryder med monopol
Samtidig er de nuværende indtægter langt fra de endnu federe tider i musikbranchens heydays i år 2000, hvor omsætningen lå på 1,1 milliard kroner.

Det svarer til at musiksalget er mere end halveret sammenlignet med dengang i 1990′erne og frem mod Ã¥rtusindeskiftet, hvor folk blandt andet skulle have opdateret deres musiksamling med de spritnye cd’er.

“Tidligere havde musikselskaberne jo ogsÃ¥ et distributionsmonopol med en cd, der indeholdt 12 numre, selvom kunden kun ville høre tre numre. Det er jo forandret nu med streaming, hvor man betaler for det reelle forbrug,” forklarer Lasse Lindholm fra musikselskabernes brancheforening IFPI.

Den tidligere distributionsmodel er med andre ord i dag splittet til atomer.

Det skyldes, at konkurrencevilkårene med stadig flere streamingtjenester og fleksibiliteten med et betalings- eller reklamefinansieret hør-så-meget-du-vil-koncept aldrig har været større.

Streaming drukner piraterne
Også en anden ond ånd fra fortiden, piraterne, har musikbranchen i dag fået et ganske afslappet forhold til.

Lasse Lindholm fra IFPI fortæller således, at musikindustrien på vores breddegrader ikke har brugt nævneværdige kræfter på at bekæmpe pirateri siden musiktjenesten Grooveshark stak finnen frem i 2012.

Tidligere var piraterne ellers udset som en musikbranchens helt store trusler, men den kamp ser nu ud til at være afblæst.

“Folk bruger jo de lovlige tjenester, som hele tiden bliver bedre og mere brugervenlige pÃ¥ de platforme, som de ønsker. Derfor anser vi ikke lige nu pirateri som et stort problem i de skandinavisk musikmarkeder,” lyder det fra Lasse Lindholm.

Du kan selv hente og læse IFPI’s Ã¥rsberetningen pÃ¥ organisationens hjemmeside her.

Læs også: 
Streaming-funktion på The Pirate Bay er en sikkerhedsbombe

Skype Qik-appen til Android Рfindes ogs̴ til iOS og Windows.

Microsoft-tjenesten Skype Qik, der lader Windows-, iOS- og Android-brugere sende videobeskeder til hinanden, lukker og slukker.

Qik blev udviklet i 2007, oprindeligt som en tjeneste til at livestreame video fra mobiltelefoner.

Siden blev Qik opkøbt af Skype i 2011, før Microsoft købte Skype for 44 milliarder kroner – og dermed altsÃ¥ ogsÃ¥ Qik.

I efteråret 2014 relancerede Microsoft Qik som Skype Qik, så det var en chat-app til at udveksle videobeskeder til venner og grupper af venner.

Men nu er det helt slut for Qik, da tjenestens chat-funktioner fremover ganske enkelt er at finde i den almindelige Skype-app.

Det meddeler Microsoft.

“Vi arbejder altid hÃ¥rdt pÃ¥ at udvikle Skype til mobilerne, og vi har fortsat med tilføje nye funktioner – som gruppevideokald. Nogle af de funktioner, vi har tilføjet, virker mÃ¥ske bekendte, og det er der en grund til,” skriver selskabet i en besked til brugerne.

“I 2014 lancerede vi Skype Qik, en mobil videochat-app til at dele øjeblikke med grupper af venner. Siden har vi erfaret, at mange af jer allerede gør disse ting i Skype, og som et resultat af det, migrerede vi nogle af Qiks mest anvendte funktioner ind i den Skype-app, I allerede kender og elsker.”

Du skal gemme dine beskeder
Meget tyder på, at Microsoft ikke fra starten har haft planer om helt at droppe Qik, for på Skypes hjemmeside kan man fortsat læse følgende besked om Skype Qik:

“Den nye chat-app til mobile enheder, hvor du kan udveksle videoer med grupper af venner.”

Men den er god nok РQik, der faktisk var lidt af en pioner p̴ omr̴det, er snart fortid, fordi Microsoft i stedet implementerer funktionerne i Skype:

“PÃ¥ grund af disse opdatereringer vil Skype Qik for sidste gang kunne bruges den 24. marts 2016,” lyder beskeden fra Microsoft.

Samtidig sender selskabet denne besked til brugerne af Skype Qik:

“Sørg venligst for at gemme særlige beskeder, som du ønsker at beholde, før den 24. marts. Efter denne dato vil du ikke længere kunne sende eller modtage beskeder.”

Da Skype købte Qik i 2011, lød prisen på 100 millioner dollars.

Da Microsoft købte Skype kort tid efter, var beløbet på omkring 44 milliarder kroner.

Læs også:

Test: SÃ¥dan fungerer det nye Skype – kør alle dine samtaler fra browseren

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

I løbet af den seneste tid har jeg i mine klummer forsøgt at klarlægge konsekvenserne af den nye persondataforordning.

Denne klumme – min sidste om dette emne i denne omgang – vil derfor være en form for opsummering af mine tidligere klummer med fokus pÃ¥ forordningens konsekvenser for særligt nystiftede virksomheder, der beskæftiger sig med teknologi.

Tech-startups særlige karakter medfører, at visse dele af forordningen bliver henholdsvis mere eller mindre relevante.

Vent med DPO’en
Tech-startups har, grundet de seneste ændringer i forordningen, som udgangspunkt ingen grund til at skynde sig ud og finde en Data Protection Officer.

Som jeg ogsÃ¥ i et tidligere indlæg har nævnt, er DPO’er kun et krav, sÃ¥fremt virksomheden behandler data, som efter deres karakter, anvendelsesomrÃ¥de eller formÃ¥l kræver regelmæssig og systematisk overvÃ¥gning af personer pÃ¥ en stor skala, eller hvis virksomhedens kerneaktivitet bestÃ¥r af behandling af følsomme oplysninger i stor skala eller oplysninger om kriminelle forhold.

Det bliver med andre ord først relevant, når databehandlingen har en ganske betydelig størrelse.

Få styr på procedurerne
Ja, sjældent har en overskrift lydt så kedelig.

Det er imidlertid meget vigtigt. Særligt to interne procedurer bør være på plads før forordningens endelige ikrafttræden:

1. Procedure for hÃ¥ndtering af “retten til at blive glemt”
Eftersom tech-startups ofte benytter tredjeparter til databehandling, for eksempel via cloud ser-vices, er det meget vigtigt, at virksomheden har et komplet overblik over disse tredjeparter og en klar procedure for, hvordan henvendelser fra kunder om “retten til at blive glemt” skal hÃ¥ndteres.

Hvis en kunde gør brug af sin “ret til at blive glemt” overfor virksomheden, er virksomheden nemlig forpligtet til at slette egne oplysninger (medmindre behandling af oplysningerne er nødvendige for for eksempel udøvelse af retten til frihed, ytrings- og informationsfriheden) og informere alle tredjeparter, der behandler oplysningerne (forudsat at virksomheden har offentliggjort oplysningerne).

Lav derfor en liste med alle tredjeparter, der videregives oplysninger til, og en procedure for, hvordan kontakten med såvel kunden og tredjeparter skal håndteres.

2. Underretningsprocedure ved datasikkerhedsbrud
NÃ¥r der alene i Danmark sker adskillige tusinde hackerforsøg om dagen, er det naivt for en virksomhed – især en tech-startup – at tro, at der ikke vil ske et datasikkerhedsbrud før eller siden.

Indberetningsfristen til Datatilsynet er ifølge forordningen 72 timer, så der er altså ikke meget tid at gøre med. Det er derfor vigtigt, at der ligger en procedure klar (som de ansatte er bekendt med), hvis uheldet er ude.

Man skal desuden have for øje, at også datasubjektet i visse tilfælde skal orienteres om datasikkerhedsbruddet.

Tænk i “privacy by design” og “privacy by default”
Disse to principper er helt centrale. Helt overordnet handler det om, at virksomheden altid skal tænke databeskyttelse ind i ligningen – bÃ¥de ved udvikling af nye produkter, drift af virksomheden og indsamling af personlige oplysninger fra kunder, ansatte, samarbejdspartnere med videre.

Tech-startups kan her have en vis fordel, idet de ofte er meget omstillingsparate og typisk ikke kræver et større antal ressourcer for at tilpasse sig.

Læs mere om de to nye principper i denne klumme.

It-sikkerhed
For mange tech-startups er it-sikkerhed noget, der kommer “efterhÃ¥nden”.

Sikkerheden bliver ofte skubbet i baggrunden til fordel for udviklingsprocessen, og det vil forordningen lave om på blandt andet gennem princippet om privacy by design.

Det handler om at indarbejde datasikkerhed i mentaliteten hos tech-startups, så det pr. automatik ligger i toppen af prioriteringslisten.

Allerede i de indledende faser kan det nemlig blive nødvendigt for virksomheden at dokumentere, at den har implementeret “passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger”.

Hvad der nærmere ligger i “passende” afhænger af resultatet af virksomhedens risikovurdering af den konkrete behandling af data.

Som tech-startup er det derfor vigtigt at tænke it-sikkerhed ind allerede i opstartsfasen, herunder vurdere mængden og karakteren af de oplysninger, som skal behandles og herefter implementere og dokumentere sikkerhedsforanstaltninger i tråd hermed.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

IBM InterConnect 2016, Las Vegas: Hvis man som virksomhed er kommet over den første hurdle i jagten pÃ¥ en profitabel vækst – at formulere en kundestrategi baseret pÃ¥ gensidig værdiskabelse for kunde og virksomhed – er forretningsmodellen mÃ¥ske blevet justeret eller helt ændret.

Du kan læse om kundestrategi i min tidligere klumme her: Derfor er en kundestrategi så vigtig lige nu: Det kan være knald eller fald

Det kræver, at processerne bliver re-designet, optimeret og digitaliseret i i forhold til kundens værdiskabelse – og altsÃ¥ at man ikke blot sætter strøm til de eksisterende.

Mange virksomheder taler om disrubtive innovation. Hvis ikke de selv gør det, gør andre det for dem i stedet.

Og sÃ¥ er man for alvor dømt ude. Det er derfor fristende at komme med et citat fra Ernest Hemingway: “How did you go bankrupt?” Two ways. Gradually, then suddenly.”

Dette synes at passe på en lang række kommercielle virksomheder og deres vej ud af markedet, Kodak og Hollywood Video er gode eksempler herpå, og måske også Fona, som jo aktuelt kæmper for sin overlevelse (læs mere om det her).

At indsamle, bearbejde, dele og proaktivt anvende data og viden kan i sig selv være en udfordring, men det er essentielt i den kundeorienterede virksomhed.

Kundeorientering betyder, at siloerne er nedbrudt og datastrømmen cirkulerer 360 grader i virksomhed, hvor det er relevant for medarbejderne, der møder kunden i en af de mange kanaler, der findes i interaktion med kunden.

Jeg deltog i et seminar med James Govenor, analytiker fra RedMonk, Derek Schoeelte, GM IBM CDS og CTO Adam Kocoloski, CTO IBM, hvor de uformelt talt om open data.

Det var lidt af en eye-opener for mig.

En udfordring
En ting er, at IBM har en spændende strategi for open data og at flere virksomheder i deres helt eller delvis disruptive forretningsmodeller med fordel vil (skal) kunne anvende en open data-tilgang.

Men det vil også være en udfordring og et strategisk skifte, som vil være naturligt i forhold til en revideret forretningsmodel.

Her kommer jeg hurtigt til at tænke pÃ¥, hvordan CRM-konceptet blev hype og ikke rigtigt strategisk forankret og med en deraf stor andel af kuldsejlede projekter – nemlig helt op til 70 procent.

Brug nu denne læring i forhold til open data. Ellers går det bare galt igen.

I forhold til kunden kan begrebet open data anskues lidt bredere.

En ting er, at kunden er villig til at dele data med virksomheden i hÃ¥bet om at fÃ¥ værdi, men en række andre data – som kan være offentlige eller Internet of Things-baserede – vil krydre dette informationsflow og stille store krav til handling, bearbejdning og proaktiv anvendelse i realtid.

Kunden forventer, at den viden, som indsamles, anvendes proaktivt i værdiskabelsen.

Tilbage til de disruptive forretningsmodeller: Mange virksomheder taler om i forbindelse med disruptive innovation om at blive softwarevirksomheder – eksmepelvis i den finansielle sektor.

Men det gik op for mig, at dette jo ikke er den rigtige strategi og specielt ikke i forhold til en open data-tilgang. Det handler da om noget helt andet.

Fremtidens virksomheder bliver nemlig nødt til at kunne indsamle, bearbejde, dele og proaktivt anvende data i forhold til interaktionen med kunden, hvis de vilfastholde og udvikle deres forretning.

Værktøjer og kompetencer, til at sikre forståelsen, anvendelsen og distributionen af data til de personer, som er i berøring med kunden uanset kanal, bliver der, hvor slaget skal kæmpes.

Jeg kan så se nogle spændende udfordringer, når strategien og forretningsmodellen er blevet forandret.

For hvordan vi får alle disse (formodentligt) open source-løsninger til at spille sammen med resten af virksomhedens systemer og data?

Og ikke mindst: Hvordan vi får gjort brugerfladen til kunden enkel og intuitiv?

Det vil jeg søge svaret på de kommende dage.

ComputerViews: Når den globale teleindustri i denne er samlet i Barcelona til Mobile World Congress, er det vanen tro de nye mobile gadgets, der stjæler det meste af opmærksomheden.

I de endeløse messehaller blinker og bipper de nyeste produkter om kap, og industriens spillere viser stolt de nyeste kreationer frem for titusindvis af besøgende.

Men Mobile World Congress er ogsÃ¥ stedet, hvor industrien diskuterer de store udfordringer – og søger svar pÃ¥, hvordan man kan sikre virksomhedernes økonomi i de kommende Ã¥r. 

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Når vi taler teleindustrien, taler vi big business og kapitalisme i noget nær den mest rå form, der findes.

For televirksomheder lever af at sælge, og jo mere der kan sælges, jo bedre. Nye smartphones, nye apps, nye abonnementer – sælg, sælg, sælg.

Det betyder også, at det først og fremmest er markedskræfterne, der styrer slagets gang i industrien.

Teleindustriens primære udfordringen anno 2016 er som følger: Udviklingen mod lavere priser er svær at undvige og kan være ganske brutal for de mest udsatte. 

Telemarkedet boomer, men det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte virksomhed får lettere ved at tjene penge.

Langt fra.

Teleselskabernes røde regnskaber
Mest markant ses denne udfordring hos operatørerne. Her kæmper de fleste selskaber med sÃ¥kaldt faldende ARPU – average revenue per user.

Konkret betyder det, at det bliver sværere og sværere at hive nok penge op ad kundernes lommer, fordi der hele tiden er en konkurrent, der tilbyder et tilsvarende produkt til en lidt lavere pris.

Forbrugerne er blevet tele-shoppere og har ikke længere de store kvaler ved at skifte leverandør, hvis der er penge at spare på det.

Resultatet er, at selskaberne kæmper en benhård kamp om, hvem der kan levere de billigste abonnementer, og hvem der kan inkludere mest tale og data.

Dette kapløb finder ikke sted uden grund.

I den seneste telestatistik fra Energistyrelsens kan man læse, at der alene i første halvår 2015 blev indberettet 521.000 porteringer af teleselskaberne.  

Ved en portering medtager en abonnent sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab.

Antallet af porteringer er steget med 9,1 procent i forhold til første halvår 2014, og det nye antal svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.

Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Den hårde krig om kunderne kan også aflæses i flere af teleselskabernes regnskaber.

Som Computerworld skrev i starten af februar, har de tre største danske teleselskaber – TDC, Telia og Telenor – tilsammen nedskrevet deres værdi med 7,7 milliarder kroner over de seneste par mÃ¥neder.

TDC endte samtidig 2015 med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner, Telenor endte med et tab på omkring 1,9 milliarder danske kroner, og heller ikke Telia levede op til de økonomiske mål. Læs mere om det her.  

Det er med andre ord nogle danske teleselskaber, der har svært ved at tjene nok penge på kunderne.

Umiddelbart er der ikke udsigt til, at de får lettere ved det i de kommende år, hvor de skal forsøge at hive de enorme investeringer i LTE/4G (og snart 5G)-netværk hjem igen.

Hardwareselskabernes store udfordring
Operatørerne er ikke ene om at kæmpe denne økonomiske kamp.

Også producenterne af smartphones og tablets er udsat for en så intens konkurrence, at flere af dem har ekstremt svært ved at få de økonomiske resultater til at flaske sig.

Apple er en klar undtagelse her – og Apple er i øvrigt heller aldrig at finde pÃ¥ Mobile World Congress.

Det er til gengæld verdens største mobil- og smartphone-producent, sydkoreanske Samsung.

Netop Samsung har i længere tid haft svært ved at tjene nok penge til trods for de flotte og meget roste Galaxy-produkter.

OgsÃ¥ en producent som Sony kæmper med røde tal i mobildivisionen, og HTC’s dramatiske nedtur er en historie helt for sig.

En del af forklaringen er, at der ikke ikke er nok salg i de dyreste premium-smartphones, producenterne spytter ud på markedet.

Samtidig er spillere som Huawei, ZTE, Lenovo og Xiaomi med til at presse priserne på low-end-telefoner, og disse selskaber nupper mange af de nye kunder i lande som Kina og Indien.  

Læs også: Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Hardwareproducenterne får generelt en hjælpende hånd til at opretholde indtjeningen, når forbrugerne ganske hyppigt skifter telefon og tablet, men samtidig er der udsigt til, at flere og flere markeder vil blive mættede, så tidligere tiders høje salgstal bliver sværere at opretholde.

Hvis man kobler det med udviklingen, hvor vi hele tiden får mere teknologi for færre penge, er der udsigt til nogle svære vilkår for producenterne i de kommende år, imens de forsøger at knække koden til, hvordan man skaber en ny produktkategori, der kan storsælge.

Hverken smartwatches, computer-briller eller virtual reality-produkter har endnu vist sig at være den nødvendige medicin – men mÃ¥ske det kommer?

Apps og indhold – svært at tjene gode penge
Teleindustrien består også af en masse producenter og leverandører af apps og andre softwarebaserede løsninger og tjenester.

Denne gruppe er også massivt til stede til Mobile World Congress i Barcelona.

Mens det er noget sværere at give en klar karakteristik af disse virksomheders økonomi, så er der ingen tvivl om, at der er langt flere app-firmaer, der har svært ved at tjene gode penge, end der er firmaer, der rent faktisk kører med fornuftige overskud.

Vi kender naturligvis alle de globale megahit fra app-verdenen, men de færreste af os hører nogensinde om den store gruppe, der aldrig nogensinde når igennem nåleøjet i app-butikkerne hos Apple og Google.

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

En ting er, at man skal have rigtig mange mennesker til at downloade sin app – noget andet er, at det er ekstremt svært rent faktisk at fÃ¥ brugerne til at betale nok for appen og det indhold, den leverer.

Konkurrencen i denne del af teleindustrien er så intens, at det bestemt ikke bliver lettere.

Hvad bliver det næste megahit – og kan man tjene pÃ¥ det?
Teleindustrien med både operatører, hardwareproducenter og app/content-leverandører har i årevis nydt godt af den mobile bølge, der mere end noget andet har præget industrien.

Men ingen af virksomhederne er ene om at have lugtet guld, og netop guldfeberen har betydet, at der bliver flere og flere, der skal have del i de penge, der nu engang er i markedet.

Markedet boomede, da smartphonen fik sit gennembrud, og tablet-pc’erne var med til at forlænge glædesrusen sammen med de hurtige LTE/4G-mobilnetværk og det rødglædende app-marked.

Men guldfeberen er ved at være forbi, og nu er det store spørgsmål for de mange tusinde virksomheder og forretningsfolk til Mobile World Congress i Barcelona, hvordan de bedst tackler det hæsblæsende pris-ræs.

Og hvordan de får taget hul på et nyt (og helst lukrativt) kapitel i teleindustriens historie.

Mange taler om Internet of Things, wearables og 5G som nogle de nye spændende tendenser på markedet.

Men spørgsmÃ¥let er, om det er nok – og hvem det præcis er, der kommer til at spinde guld pÃ¥ netop disse nye forretningsomrÃ¥der?

Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

TDC, Telenor, Telia og 3: SÃ¥dan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Tid tager hårdt på de fleste computere: En computer, der for et par år kunne være blandt de bedste på markedet, vil med teknologibranchens udvikling i dag være en langsom og klodset maskine, som ikke længere kan køre de mest almindelige krav.

Men et amerikansk firma har sat sig for at genoplive de afdøde computere ved hjælp af Chrome OS – eller i hvert fald en næsten tro kopi af Chrome OS.

Neverware har udviklet styresystemet CloudReady, som i meget høj grad ligner Chrome OS, styresystemet på de cloudbaserede og meget lidt krævende Chromebook-computere fra Google.

CloudReady er bygget på samme open source-kode som Chrome OS kaldet Chromium, og det er gratis at hente for privatpersoner.

Sender alt til skyen
CloudReady kan installeres på et hav af ældre computere, og Neverware har udarbejdet en liste på over 200 computere, hvor Neverware ved, at CloudReady fungerer optimalt.

Der er endda en række enheder, blandt andet en lang række gamle Dell Latitude og Lenovo Thinkpad-modeller, som kan køre CloudReady samtidig med Windows, så du kan vælge, hvilket system du vil køre, når du booter computeren.

For at CloudReady fungerer på din gamle computer, skal den være produceret efter 2007 (netbooks efter 2009), og havde adgang til bios, have WiFi eller ethernet-port og mindst 1 GB RAM. Selve systemet kræver kun 8 GB lagerplads.

Neverware har produceret CloudReady til at fungere på skoler og institutioner, som ofte ligger inde med gamle computere, som nemt kunne få nyt liv igen. Skal CloudReady benyttes på skoler, koster det dog et licensbeløb per aktiveret computer. 

Vi andre kan for eksempel bruge CloudReady til at give vores forældre en computer, som kan være til at finde ud af, og som ikke behøver koste en formue, hvis der allerede står et gammelt hakkebræt i kælderen. 

Læs også: Din mening: Anvender du de nye Universal apps i Windows 10?