Monthly Archives: February 2016

Bagmandspolitiet lukker 423 websites, der mistænkes for alene at have til formål at snyde danske forbrugere på forskellige måde.

Det er sket under en ransagning, hvor bagmandspolitiet har overtaget kontrollen over de pågældende websites, der nu er blevet lukket, mens politiet undersøger dem nærmere.

Ifølge bagmandspolitiet er hjemmesiderne registreret i udlandet – primært Kina. En enkelt person stÃ¥r sÃ¥ledes bag hele 73 af de pÃ¥gældende registrerede websites.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse finder lukningerne sted på baggrund af en politianmeldelse fra E-mærket.

E-mærket havde nemlig mistanke om, at mere end 500 websites på danske .dk-domæner fungerede som fup-sites, som havde til formål at snyde danske forbrugere.

De pågældende websites har eksempelvis indeholdt falske netbutikker med meget billige varer.

Ifølge Dorte Frandsen, senioranklager i bagmandspolitiet, tror politiet, at de udenlandske gerningsmænd med robotter hele tiden scanner nettet og lynhurtigt opkøber attraktive domænenavne lige efter, at registreringerne er udløbet.

“Det kan være hjemmesider, der har haft mange besøgende, som bagmændene herefter bruger til at udbyde kopivarerne. I nogle tilfælde er det helt oplagt, at der er foregÃ¥et noget ulovligt. Eksempelvis er der en hjemmeside, der oprindeligt tilhørte et gospelkor i en landsby, der nu sælger sko af mærket Supra,” lyder det fra Dorte Frandsen.

Verdens største sociale medie har med sit internet.org-initiativ slået fast med syvtommersøm, at selskabet vil have udbredt internettet så meget som muligt.

For jo flere mennesker, der får adgang til nettet, des flere kan også se statusopdateringer, kattevideoer og ikke mindst reklamer på Facebook med omkring 1,5 milliarder aktive brugere.

På mobilkonferencen Mobile World Congress 2016 og på sin blog har det sociale medie så luftet et af dets nye projekter i de bestræbelser: Kortlægning af alle menneskeskabte bygninger og infrastruktur ved hjælp af satellitfotos, internet-droner og kunstig intelligens.

Når dette er gjort, er tanken så, at Facebook-stifter Mark Zuckerberg og kompagniet kan sende sine internet-droner ud i de egne, hvor der må formodes at menneskelig aktivitet, uden der nødvendigvis er internet til dem.

Dette drone-drevne internet kan du læse mere: Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Giver kortet ud til andre
PÃ¥ Facebook-bloggen skriver selskabet, at 10 procent af Jordens befolkning – svarende til trekvart milliard mennesker – i dag lever steder, hvor der simpelthen ikke er infrastruktur til nettet.

Derfor er det nødvendigt at kortlægge vores kære planet for at finde de steder, og det sker igennem kunstig intelligens-analyse af satellitbilleder.

“Vi har (foreløbigt) analyseret 20 lande, som udgør omkring 21,6 millioner kvadratkilometer og 350 terabytes billeddata. I en omgang af vores analyse har vi processeret 14,6 milliarder billeder med vores neurale netværk,” forklarer selskabet pÃ¥ sin blog.

Her fremgår det også, at billederne dækker ned til fem meters nøjagtighed, hvilket, Facebook hævder, er ny rekord for landsdækkende kort.

Samtidig understreger det sociale medie, at data fra kortlægningen senere i 2016 vil blive udgivet til offentligheden, så også andre kort-interesserede kan kaste sig over datasæt og billeder fra Facebook-undersøgelserne.

“Vi tror pÃ¥, at disse data kan bruges pÃ¥ en lang række omrÃ¥der, som eksempelvis tæller socioøkonomiske undersøgelser og risikovurderinger for naturkatastrofer,” lyder det pÃ¥ Facebook-bloggen.

Læs også: 
SÃ¥dan virker Googles ballondrevne internet

Facebook vil rulle internet ud til milliarder af mennesker

Mange siger, at de ikke kan sælge.

Ingeniører, forskere og teknikere. Konsulenter, rådgivere og specialister. De er (i ordets mest positive forstand) nørder. De ved en masse om meget lidt. De kan fokusere, tilegne sig kompleks viden og omsætte den til værdi for deres kunder.

Jeg elsker nørder. Min SEO-mand, min revisor og min bilmekaniker er gode eksempler.

Jeg fatter ikke, hvad de gør – men stik dem 1.000 kroner, og du kan være sikker pÃ¥, at de fÃ¥r fixet, opgraderet eller boostet noget, som jeg aldrig ville kunne finde ud af.

Nørder er seje.

Men de kan ikke sælge. Siger de. AltsÃ¥ de fleste. Og det er super ærgerligt – for hvem har mest kundekontakt?

Det har specialisten, der sidder og koder sig gasblå i ansigtet ude hos kunden.

Det har teknikeren med torx-nøglerne, som splitter serveren ad og skifter diske. Det har SharePoint-konsulenten, der underviser og hjælper med at implementere nye systemer helt ude hos den enkelte superbruger.

Det, jeg mener, er: Du har sikkert en salgsafdeling – men styrken af nørder kan være 5-10 gange større – og de er derude hver dag.

Så ville det ikke være fantastisk, hvis de gode, specialiserede piger og drenge kunne hjælpe til med salget?

Salg er klamt!
Men desværre har vi, der arbejder med salg, på en eller anden måde skabt en forestilling om, at salg er klamt.

Jeg tager gerne skylden pÃ¥ mig – ogsÃ¥ pÃ¥ andre sælgeres vegne.

Og jeg tror, at der er noget om det:

1. Vi taler hurtigt.

2. Til gengæld lytter vi ikke.

3. Vi kører kun BMW.

4. Vores ur skal være et Rolex (ægte, hvis vi har succes – ellers er en kopi fint).

5. Vi er pisse overfladiske og lover mere, end nørderne kan levere.

SÃ¥ er fronterne trukket op. Men skal vi komme videre?

Pointen er, at for hver sælger er der måske 10 specialister, der dagligt sidder ude hos kunden. Taler med kunden. Mailer med kunden.

De har en dialog, der er langt mere dyb og personlig – i hvert fald oftest.

Kan vi udnytte det? Kan vi vende den (måske introverte) specialist, der har styr på bits, bytes og baud (sjældent ord efterhånden) til at acceptere, at han eller hun kunne have en salgsfremmende rolle?

Ud fra devisen om, at min mekaniker er mere troværdig, end fyren der solgte mig min bil, burde vi kunne finde en løsning …

Case: Hvordan et par dages salgsdrøftelser blev til millioner
I steder for at argumentere, vil jeg give dig et eksempel på, hvordan det kan gøres.

Scenen er en dansk-svensk konsulentvirksomhed med speciale i it-consulting. Det har et par sælgere og omkring 30 konsulenter. Alt er godt. Der er stille vækst, sund økonomi og en god kultur.

Men direktionen har en mistanke om, at der kan sælges meget mere, og at der findes mange opgaver ude hos kunderne – men at opgaverne er skjult.

Det skyldes dels, at sælgerne ikke kan identificere dem, fordi deres kundekontakt er afkoblet, nÃ¥r først leverancen begynder og dels, at kunden ikke altid kender alle it-konsulenternes kompetencer – kunden ser nemlig fte kun den kompetence, som det indkøbte team arbejder pÃ¥.

Direktionen har ret. Det er jo ganske enkelt: Når kunden køber vare x og ikke ser vare y, så kan han finde på at købe den andetsteds.

Det lavede virksomheden om på i tre trin:

1. Konsulenterne blev motiveret til at arbejde med “forsigtigt salg”. Metoden var en workshop, hvor man regnede pÃ¥ tabt salg. Det fik dem motiveret til at tænke pÃ¥ “forsigtigt salg” som interessant.

2. Konsulenterne trænede kommunikation, kundepsykologi, transaktionsanalyse og spørgeteknik – og samtidig identificerede man “usynlige projektejere” ude hos kunden.

3. Konsulenterne trænede tre salgsmetoder: En passiv, en neutral og en direkte – sÃ¥ der var en model, der passede til alle konsulenttyper.

Et manus blev udarbejdet sammen med konsulenterne pÃ¥ en workshop. Du kan se et uddrag af manus’et her:

Endelig blev der sat en realistisk plan op for, hvilke konsulenter der kunne kontakte hvilke projektejere hos den enkelte kunde.

Hele tiden med den tanke i baghovedet, at når man alligevel drikker deres kaffe og spiser deres frokost gennem flere måneder, så er det da direkte hjernedødt ikke at hilse på beslutningstagerne på mellemniveau.

Finten var, at konsulenterne blot skulle identificere mulige cases. Derefter ville en sælger eller en direktør følge op. Forsigtigt salg.

Udbyttet?
Udbyttet var faktisk ret vildt.

Hvis vi ser på investeringen, som var prisen for kursusforløbet plus rejseomkostninger plus tabt arbejdsfortjeneste, beløber den sig til omkring en halv million kroner.

Det lyder dyrt – men her er den interessante del:

De gode konsulenter identificerede opgaver for mere end tre millioner kroner på det første kvartal efter projektets igangsættelse.

Da der var tale om mersalg – og dermed i høj grad om muligheden for at fakturere ekstra konsulenttimer pÃ¥ konsulenter, der ikke var fuldt booket – var dækningsgraden ret høj.

Ledelsen anslog, at den samlede indtjening sÃ¥ledes var to millioner kroner – altsÃ¥ en ROI, der er til at føle pÃ¥.

Budskabet
Du skal aktivere dine aktiver. Ikke ved at presse, rÃ¥be og mase – men ved at motivere (nørder elsker rationelle argumenter som penge), guide og følge op.

Og det skal være konkret: “Sig sÃ¥dan og sÃ¥dan til denne person pÃ¥ det her tidspunkt – og fortæl mig, hvordan han reagerede.

Endelig skal alle indsatser og resultater logges, for eksempel sådan:

Vi har gennemført tyve “mersalg ved kaffemaskinen-samtaler”.
Det medførte tre møder og to telefonmøder.

Ud af det kom der tre tilbud. Vi lukkede det ene. Omsætningen blev 135.000 kroner. Tak.

Og tak, fordi du læser med og kommenterer.

Er der noget i justitsminister Sørens Pinds (V) sessionslogning, som ser ud til at gøre, hvad det skal?

SpørgsmÃ¥let dukker op en morgen pÃ¥ Computerworld’s redaktion.

“Det mÃ¥ der jo være. En minister gÃ¥r jo ikke ud og forfægter noget, som, han ved, er dødsdømt,” lyder den hurtige konklusion.

“Okay. Men kan vi sÃ¥ ikke finde nogen, som kan fortælle, hvorfor det faktisk kommer til at virke, som det skal?” foreslÃ¥r en begavet stemme.

“Jeg ringer da bare rundt til nogle universiteter og finder nogle kloge hoveder, der kan forklare de dele af det, der virker,” udbryder jeg. 

Så langt så godt. Den historie er i kassen inden frokost, og så kan jeg komme videre ud over stepperne med den næste overvågningsartikel. 

Troede jeg.

Den knap så hurtige historie
Ved rundringningen viser det sig hurtigt, at der er rigeligt med kritik af justitsministerens planer.

Bevares, det kunne man vel forvente fra forskere. 

De siger, at overvÃ¥gningen mÃ¥ske er i strid med EU’s regler for beskyttelse af privatlivets fred.

Det kan du læse mere om her: Derfor er danske advokater skeptiske over for Søren Pinds overvågningsplaner

De siger også, at internetovervågningen kan omgås med TOR eller VPN. Den slags ved de kriminelle godt, lyder det i flere af samtalerne. 

Det kan du læse mere om her: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Men der er vel et enkelt tandhjul i maskinen, som drejer helt i hak, som det skal, tænker jeg og fortsætter rundringningen.

To arbejdsdage senere har jeg talt med flere universiteter end en rådvild studiesøgende, og jeg er absolut ikke tættere på en forklaring på, hvad der ser ud til at fungere i Søren Pinds forkætrede sessionslogning.

Forløbet gentager sig fra gang til gang fra universitet til universitet.

“Der er altsÃ¥ slet ikke tale om, at man skal tage et politisk standpunkt,” forklarer jeg.

“Det er bare en helt videnskabelig forklaring af, at det her punkt i planen gør, hvad Søren Pind mener, at det skal.”

“SÃ¥dan rent datavidenskabeligt?” spørger endnu en venlig
kommunikationsmedarbejder.

“Jamen det er pÃ¥ alle omrÃ¥der. Hvis I har en juraprofessor, som kan pege pÃ¥, at der er noget af det lovtekniske, som bare er lige i øjet, eller en datalog, som har fundet noget af det, som virker efter hensigten, sÃ¥ vil jeg gerne høre om det,” understreger jeg med en optimisme, som jeg ikke længere helt kan mærke.

“Okay. Jeg sender det rundt.”

De spørger rundt
Venlige og imødekommende kommunikationsfolk lover at spørge forskere på alle institutter og sende min høflige mail rundt på de interne mailinglister.

Nogle timer senere ringer de tilbage, og vi gennemgår en samtale, hvor jeg efterhånden kan alle replikkerne på forhånd.

“Ja, hej. Undskyld, at det tog lidt tid at vende tilbage til dig.”

“Det er altsÃ¥ helt i orden. Jeg er bare glad for, at I gerne vil hjælpe.”

“Nu har jeg prøvet de forskellige institutter, og der er altsÃ¥ ikke rigtigt nogen, som kan hjælpe dig.”

“SÃ¥dan kan det jo gÃ¥. Du skal i hvert fald have mange tak for din hjælp.”

“Det var sÃ¥ lidt. Og held og lykke med jagten.”

“Jo, mange tak. Det mÃ¥ jo lykkedes at finde bare én person, som kan se noget, der virker,” svarer jeg kækt, og sÃ¥ griner vi begge to.

Et nyt håb
Nogle gange er der hul igennem.

“Hvis du ringer til ham her, sÃ¥ kan han sikkert hjælpe dig.”

Pulsen stiger, imens jeg taster det nye telefonnummer med den ene hånd, og slår forskeren op på universitetets hjemmeside med den anden.

Men nej. I bedste fald ender disse opkald med et hjælpsomt løfte.

“Ved du hvad. Det er faktisk et godt spørgsmÃ¥l, sÃ¥ jeg skal nok spørge mine kolleger til frokost.”

Men så er der pludselig bid.

Et udfordrende spørgsmål
Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) ringer tilbage og fortæller, at gæsteprofessor Eric Jul er den mand, jeg så ivrigt leder efter.

Eric Jul ser da også ud til at være perfekt. Han har arbejdet hos Bell Labs i flere år, og beskæftiget sig med datalogi siden Søren Pind gik i sjette klasse.

Men ak. Selv om Eric Jul er både venlig og vidende, er det svært at få ham til at pege på en funktionel del af sessionslogningen.

Eric Jul taler levende om alt, hvad der er galt med justitsministerens planer, indtil jeg efter otte minutter høfligt sætter foden ned.

“Er der noget i sessionslogningen, hvor vi ikke kan sige, at det fungerer ikke, fordi sÃ¥dan og sÃ¥dan? Er der en del, hvor man kan sige, ‘ja, Søren Pind. Den del gør, hvad du regner med, at den gør’?”

“Det var virkelig et udfordrende spørgsmÃ¥l, og jeg har arbejdet med det her i flere Ã¥rtier,” lyder professorens svar.

Vi griner begge to, og Eric Jul lover, at han vil tage udfordringen op.

Hvis han finder noget, ringer han med det samme, aftaler vi.

Nu sker der noget
Og så er der pludselig spænding over feltet, for før jeg har set mig om, har jeg indgået den samme aftale med professor Lars Dittmann og professor Christan Damsgaard Jensen fra DTU.

Så Computerworlds læsere kan læne sig tilbage og vente i ro og mag, mens flere af rigets fineste hjerner gennemtrævler sessionslogningen i hård konkurrence om at være den første, som finder noget, der virker.

For vi skal nok finde det.

Hvis det er der ude.

Vil du være med i forsøget på at finde noget, der rent faktisk virker i den kommende sessionslogning? Kom med dit bud i debatfeltet herunder.

Læs også: Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Et flertal af amerikanerne mener, at Apple skal føje det amerikanske Justitsministerium i sagen om den krypterede iPhone 5C fra San Bernardino-massemordet i december.

Mere konkret ønsker 51 procent af godt 1.000 repræsentativt udvalgte amerikanere, at Apple åbner massemorderens telefon og dermed baner vejen ind til de krypterede data for forbundspolitiet, FBI.

Læs også: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere

38 procent holder derimod pÃ¥, at Apple ikke skal lÃ¥se telefonen op, mens 11 procent svarer ‘ved ikke’.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af det politiske meningsmålingsbureau Pew Research, som har publiceret undersøgelsen på sin hjemmeside.

Alle vil have låst telefonen op
Stort set på tværs af alle aldersgrupper og politiske partier er der flertal for, at Apple åbner telefonen.

Kun i gruppen ‘Lean democrats’ (folk, der hælder mod Demokraterne) er der flertal med 55 procent for, at Apple ikke lÃ¥ser telefonen op.

Læs også: Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Derimod er de ‘Lean Republicans’ de mest solide støtter til, at FBI skal have adgang til den omstridte iPhones data, da der i denne gruppen er 58 procent opbakning for at lÃ¥se telefonen op.

Blandt folk med en iPhone i lommen peger 50 procent på, at Apple skal give FBI adgang, mens 41 procent af iPhone-ejerne ønsker, at Apple fortsat afviser Justitsministeriets krav.

Bill Gates bakker FBI op
Google har ellers tidligere tilkendegivet sin opbakning til Apple afvisninger af at lukke telefonen op, og senest har Facebook-stifter Mark Zuckerberg på Mobile World-konferencen i Barcelona også har udtrykt sin sympati for Apples standhaftighed.

Men nu er it-legenden og Microsoft-stifter Bill Gates dukket op med støtte til det offentlige USA, der ønsker at Apple skal bygge et stykke kode, der kan give FBI adgang til de krypterede data og kontakter, som den formodede gerningsmand fra San Bernardino-massemordet har akkumuleret.

Han understreger over for Financial Times, at Apple ikke behøver at bygge en universel bagdør.

Det er ellers den frygt, som Apple-chef Tim Cook har luftet for nyligt.

For sÃ¥dan en bagdør kunne potentielt bruges af regeringer til at tilgÃ¥ data pÃ¥ alverdens iPhones – eller havne i hænderne pÃ¥ kriminelle, som kan det samme.

Hamrer fordom ned
Efter sagen begyndte at rulle i sidste uge, er der også spekuleret i, om kravet om at bygge en bagdør ind i iPhone-styresystemet iOS kunne sprede sig til andre styresystemer som Googles Android-system eller Microsofts Windows.

Men sådan ser Bill Gates slet ikke på sagen.

“Dette er en specifik sag, hvor regeringen ønsker adgang til information. Ingen spørger om noget generelt, de spørger i denne helt konkrete sag. Det er jo ikke anderledes end spørgsmÃ¥let om, hvorvidt alle skal kunne fÃ¥ informationer fra deres telefonselskab, eller om folk skal kunne fÃ¥ bankkonto-oplysninger,” siger Bill Gates til Financial Times og fortsætter:

“Forestil dig, at banken har bundet et bÃ¥nd om et diskdrev og siger: ‘I mÃ¥ ikke fÃ¥ os til at klippe dette bÃ¥nd op, for sÃ¥ vil I have os til at klippe det op mange gange’.”

Læs også:
Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

It-sikkerhedsveteran melder sig pÃ¥ banen i FBI’s kamp mod Apple: Lad mig Ã¥bne den iPhone

Apple vil have nedsat kommission i spion-sag: Se Tim Cooks svar til myndighederne her

Et flertal af amerikanerne mener, at Apple skal føje det amerikanske Justitsministerium i sagen om den krypterede iPhone 5C fra San Bernardino-massemordet i december.

Mere konkret ønsker 51 procent af godt 1.000 repræsentativt udvalgte amerikanere, at Apple åbner massemorderens telefon og dermed baner vejen ind til de krypterede data for forbundspolitiet, FBI.

Læs også: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere

38 procent holder derimod pÃ¥, at Apple ikke skal lÃ¥se telefonen op, mens 11 procent svarer ‘ved ikke’.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af det politiske meningsmålingsbureau Pew Research, som har publiceret undersøgelsen på sin hjemmeside.

Alle vil have låst telefonen op
Stort set på tværs af alle aldersgrupper og politiske partier er der flertal for, at Apple åbner telefonen.

Kun i gruppen ‘Lean democrats’ (folk, der hælder mod Demokraterne) er der flertal med 55 procent for, at Apple ikke lÃ¥ser telefonen op.

Læs også: Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Derimod er de ‘Lean Republicans’ de mest solide støtter til, at FBI skal have adgang til den omstridte iPhones data, da der i denne gruppen er 58 procent opbakning for at lÃ¥se telefonen op.

Blandt folk med en iPhone i lommen peger 50 procent på, at Apple skal give FBI adgang, mens 41 procent af iPhone-ejerne ønsker, at Apple fortsat afviser Justitsministeriets krav.

Bill Gates bakker FBI op
Google har ellers tidligere tilkendegivet sin opbakning til Apple afvisninger af at lukke telefonen op, og senest har Facebook-stifter Mark Zuckerberg på Mobile World-konferencen i Barcelona også har udtrykt sin sympati for Apples standhaftighed.

Men nu er it-legenden og Microsoft-stifter Bill Gates dukket op med støtte til det offentlige USA, der ønsker at Apple skal bygge et stykke kode, der kan give FBI adgang til de krypterede data og kontakter, som den formodede gerningsmand fra San Bernardino-massemordet har akkumuleret.

Han understreger over for Financial Times, at Apple ikke behøver at bygge en universel bagdør.

Det er ellers den frygt, som Apple-chef Tim Cook har luftet for nyligt.

For sÃ¥dan en bagdør kunne potentielt bruges af regeringer til at tilgÃ¥ data pÃ¥ alverdens iPhones – eller havne i hænderne pÃ¥ kriminelle, som kan det samme.

Hamrer fordom ned
Efter sagen begyndte at rulle i sidste uge, er der også spekuleret i, om kravet om at bygge en bagdør ind i iPhone-styresystemet iOS kunne sprede sig til andre styresystemer som Googles Android-system eller Microsofts Windows.

Men sådan ser Bill Gates slet ikke på sagen.

“Dette er en specifik sag, hvor regeringen ønsker adgang til information. Ingen spørger om noget generelt, de spørger i denne helt konkrete sag. Det er jo ikke anderledes end spørgsmÃ¥let om, hvorvidt alle skal kunne fÃ¥ informationer fra deres telefonselskab, eller om folk skal kunne fÃ¥ bankkonto-oplysninger,” siger Bill Gates til Financial Times og fortsætter:

“Forestil dig, at banken har bundet et bÃ¥nd om et diskdrev og siger: ‘I mÃ¥ ikke fÃ¥ os til at klippe dette bÃ¥nd op, for sÃ¥ vil I have os til at klippe det op mange gange’.”

Læs også:
Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

It-sikkerhedsveteran melder sig pÃ¥ banen i FBI’s kamp mod Apple: Lad mig Ã¥bne den iPhone

Apple vil have nedsat kommission i spion-sag: Se Tim Cooks svar til myndighederne her

Et flertal af amerikanerne mener, at Apple skal føje det amerikanske Justitsministerium i sagen om den krypterede iPhone 5C fra San Bernardino-massemordet i december.

Mere konkret ønsker 51 procent af godt 1.000 repræsentativt udvalgte amerikanere, at Apple åbner massemorderens telefon og dermed baner vejen ind til de krypterede data for forbundspolitiet, FBI.

Læs også: Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere

38 procent holder derimod pÃ¥, at Apple ikke skal lÃ¥se telefonen op, mens 11 procent svarer ‘ved ikke’.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af det politiske meningsmålingsbureau Pew Research, som har publiceret undersøgelsen på sin hjemmeside.

Alle vil have låst telefonen op
Stort set på tværs af alle aldersgrupper og politiske partier er der flertal for, at Apple åbner telefonen.

Kun i gruppen ‘Lean democrats’ (folk, der hælder mod Demokraterne) er der flertal med 55 procent for, at Apple ikke lÃ¥ser telefonen op.

Læs også: Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Derimod er de ‘Lean Republicans’ de mest solide støtter til, at FBI skal have adgang til den omstridte iPhones data, da der i denne gruppen er 58 procent opbakning for at lÃ¥se telefonen op.

Blandt folk med en iPhone i lommen peger 50 procent på, at Apple skal give FBI adgang, mens 41 procent af iPhone-ejerne ønsker, at Apple fortsat afviser Justitsministeriets krav.

Bill Gates bakker FBI op
Google har ellers tidligere tilkendegivet sin opbakning til Apple afvisninger af at lukke telefonen op, og senest har Facebook-stifter Mark Zuckerberg på Mobile World-konferencen i Barcelona også har udtrykt sin sympati for Apples standhaftighed.

Men nu er it-legenden og Microsoft-stifter Bill Gates dukket op med støtte til det offentlige USA, der ønsker at Apple skal bygge et stykke kode, der kan give FBI adgang til de krypterede data og kontakter, som den formodede gerningsmand fra San Bernardino-massemordet har akkumuleret.

Han understreger over for Financial Times, at Apple ikke behøver at bygge en universel bagdør.

Det er ellers den frygt, som Apple-chef Tim Cook har luftet for nyligt.

For sÃ¥dan en bagdør kunne potentielt bruges af regeringer til at tilgÃ¥ data pÃ¥ alverdens iPhones – eller havne i hænderne pÃ¥ kriminelle, som kan det samme.

Hamrer fordom ned
Efter sagen begyndte at rulle i sidste uge, er der også spekuleret i, om kravet om at bygge en bagdør ind i iPhone-styresystemet iOS kunne sprede sig til andre styresystemer som Googles Android-system eller Microsofts Windows.

Men sådan ser Bill Gates slet ikke på sagen.

“Dette er en specifik sag, hvor regeringen ønsker adgang til information. Ingen spørger om noget generelt, de spørger i denne helt konkrete sag. Det er jo ikke anderledes end spørgsmÃ¥let om, hvorvidt alle skal kunne fÃ¥ informationer fra deres telefonselskab, eller om folk skal kunne fÃ¥ bankkonto-oplysninger,” siger Bill Gates til Financial Times og fortsætter:

“Forestil dig, at banken har bundet et bÃ¥nd om et diskdrev og siger: ‘I mÃ¥ ikke fÃ¥ os til at klippe dette bÃ¥nd op, for sÃ¥ vil I have os til at klippe det op mange gange’.”

Læs også:
Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv

It-sikkerhedsveteran melder sig pÃ¥ banen i FBI’s kamp mod Apple: Lad mig Ã¥bne den iPhone

Apple vil have nedsat kommission i spion-sag: Se Tim Cooks svar til myndighederne her

Foto: Huawei

Huawei, der herhjemme kendes for selskabets mange Android-telefoner, forsøger nu at gå ind på et nyt marked.

Huaweis nye Matebook er en hybrid-computer i tabletform rettet blandt andet mod forretningsfolk.

Matebook er en 12″ computer med en opløsning pÃ¥ 2.160 x 1.440 pixels, en sjettegeneration M7-processor fra Intel, Windows 10 (Pro eller Home), 4/8 GB RAM og 128/256/512 GB SSD og en USB type C-port.

Alt sammen mast ned i et chassis, som kun er 6,9 millimeter tykt og har en vægt på 640 gram.

Foto: Huawei

Tastatur og læder
Matebook ligner resultatet af en hed nat mellem en Macbook og Microsofts Surface-tablet.Â

Huaweis pressemateriale lægger op til, at Matebook skal bruges af blandt andet forretningsfolk på farten, som kun vil have ét produkt, fremfor både tablet og bærbar.

Derfor har Huawei også produceret et tastatur-cover med trackpad i stil med coveret, du ser på en Surface Pro. Alt sammen pakket ind i et læderetui, som skal være med til at give Matebook et eksklusivt udseende.  

Matebook kommer også med en stylus i stil med pennen fra Surface Pro, og på siden af tabletten finder du en fingerskanner. 

Batteriet skulle ifølge Huawei holde i 10 timer, og blandt tilbehøret finder du ogsÃ¥ en dockingstation – igen indpakket i læder som en fin notesbog – der giver Matebook en række ekstra porte.

Der er endnu ingen danske priser, men Matebook er indtil videre prissat til 1.149€ – 8.500 kroner –  for m5/8GB/512GB-modellen.

Matebook lanceres i Danmark i løbet af andet kvartal, 2016.

Huawei har de seneste år fået en stor succes i Europa og særligt Norden. Du kan se videoen herunder, hvor vi taler om, hvad de kinesiske producenter byder på.

Læs også: Førstehåndsindtryk: Kan Samsung Galaxy S7 leve op til hypen?

Foto: Huawei

Huawei, der herhjemme kendes for selskabets mange Android-telefoner, forsøger nu at gå ind på et nyt marked.

Huaweis nye Matebook er en hybrid-computer i tabletform rettet blandt andet mod forretningsfolk.

Matebook er en 12″ computer med en opløsning pÃ¥ 2.160 x 1.440 pixels, en sjettegeneration M7-processor fra Intel, Windows 10 (Pro eller Home), 4/8 GB RAM og 128/256/512 GB SSD og en USB type C-port.

Alt sammen mast ned i et chassis, som kun er 6,9 millimeter tykt og har en vægt på 640 gram.

Foto: Huawei

Tastatur og læder
Matebook ligner resultatet af en hed nat mellem en Macbook og Microsofts Surface-tablet.Â

Huaweis pressemateriale lægger op til, at Matebook skal bruges af blandt andet forretningsfolk på farten, som kun vil have ét produkt, fremfor både tablet og bærbar.

Derfor har Huawei også produceret et tastatur-cover med trackpad i stil med coveret, du ser på en Surface Pro. Alt sammen pakket ind i et læderetui, som skal være med til at give Matebook et eksklusivt udseende.  

Matebook kommer også med en stylus i stil med pennen fra Surface Pro, og på siden af tabletten finder du en fingerskanner. 

Batteriet skulle ifølge Huawei holde i 10 timer, og blandt tilbehøret finder du ogsÃ¥ en dockingstation – igen indpakket i læder som en fin notesbog – der giver Matebook en række ekstra porte.

Der er endnu ingen danske priser, men Matebook er indtil videre prissat til 1.149€ – 8.500 kroner –  for m5/8GB/512GB-modellen.

Matebook lanceres i Danmark i løbet af andet kvartal, 2016.

Huawei har de seneste år fået en stor succes i Europa og særligt Norden. Du kan se videoen herunder, hvor vi taler om, hvad de kinesiske producenter byder på.

Læs også: Førstehåndsindtryk: Kan Samsung Galaxy S7 leve op til hypen?