Monthly Archives: March 2016

SKI’s genistreg: Sådan bør rammeaftalerne formuleres i fremtiden

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Posted in computer.

SKI’s genistreg: Sådan bør rammeaftalerne formuleres i fremtiden

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Posted in computer.

SKI’s genistreg: Sådan bør rammeaftalerne formuleres i fremtiden

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Posted in computer.

Overblik: Sådan bygger du en dims, der kan slukke for andre dimser

Overblik: Klumme-skribent og teknologi-nørd Steen Garbers Enevoldsen har i de seneste uger i disse spalter berettet om hans spændende projekt, hvor han i sin kælder forsøger at bygge en Internet of Things-løsning, som kan styres via internettet.

Hovedelementet i projektet er en billig Raspberry Pi.

Få overblikket over Steen Garbers Enevoldsens selvbygger-projekt herunder.

Klik på hvert enkelt link for at få mere at vide.

Del 1: Indledning.

Del 2: Installation og forberedelse af Rapberry Pi.

Del 3: Hardwaren.

Del 4: Softwaren og test af det endelige produkt.

Læs også:

10 enkle – men praktiske – opgaver, som alle kan udføre med en Raspberry Pi

Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Ny Raspberry Pi 3 er 10 gange hurtigere end den første Pi

Posted in computer.

Her finder du fem sjove software-påskeæg gemt i Google-produkter

Når du er ved at være stoppet af påskelam, påskehare og påskehøjtideligheder, kan du vende dig mod nettet og se flere interessante ‘programmerings-påskeæg’ .

Et programmerings-påskeæg er en insider-joke begået af programmører, som syntes, at det kunne være sjovt, at et program har indbygget funktioner, budskaber eller sågar en lille film, som ikke umiddelbart var hensigten.

Et simpelt eksempel på sådan et påskeæg findes i Mozilla-browseren, hvor du ved at taste “about:robots” i adressefeltet vil få en hilsen til menneskeheden om, at robotter ikke er farlige – selvom de har en plan.

Stort set alle større software-firmaer har i tidernes løb bygget påskeæg i deres programmer.

Eksempelvis Microsoft havde tidligere folk, der byggede flysimulatorer ind i Excel-regnearket, hvis du stod i specifikke felter og trykkede visse kommandoer.

Her er fem Google-påskeæg
I det nedenstående kan du selv afprøve fem påskeæg i Google-programmer, som mange stifter bekendtskab med på jævnlig basis.

1. Søsyge på skærmen
Ligeledes findes et påskeæg i Google Chrome-browser, hvis du indtaster udtrykket “do a barrel roll” i adressefeltet og klikker på enter-knappen.

Så behøver du ikke at drikke mere påskebryg den dag.

2. I fodsporene på DR. Who
I Googles Street View gemmer der sig også en bagindgang til kultserien Dr. Who’s TARDIS (et tidsrejsende rumskib).

Du kommer inden for i rumskibet, hvis du går til Earl’s Courts Underground-station i London via dette link og presser på pil-op-tasten, når du står foran den blå politi-telefonboks. Du kommer ud af rumskibet igen ved at klikke på pil-ned-tasten

Annonce:


3. Se filmen om din Android-version
På en Android-telefon kan du gå ind i ‘Indstillinger’ og klikke dig frem til ‘Om enheden’. I dette menupunkt finder du din Android-version.

Ved at klikke hurtigt flere gange på ‘Android-version’ har Googles programmører animeret en lille film, så du kan se Android-versionen præsenteret på en ganske anderledes måde end med ord.

4. Spil i søgemaskinen
Ved at gå til Google-søgemaskinen og taste “zerg rush” og derpå trykker på enter-knappen, så starter spillet.

Du skal derimod ikke forvente at kunne bruge søgeresultaterne til så meget, da o-enhederne på skærmen netop er født for at dræbe din søgning.

Du kan forsøge at skyde o’erne, inden de sluger alle søgeresultaterne.

5. Brug Kraften
Du kan også få en lettere søsyg oplevelse ved at gå til Googles videosite Youtube og skrive “Use the force Luke”, som er en replik fra filmen Star Wars.

Herefter vil du se en psykedelisk version af Youtube.

Del med andre læsere: Har du selv gode fif til andre software-påskeæg, så del dem gerne med andre Computerworld-læsere i det nedenstående debatfelt.

Posted in computer.

Her er 10 interessante job – masser af job til web-, app- og software-udviklere

Der er mere end 150 ledige it-stillinger i øjeblikket, og virksomhederne ser ud til især at være på udkig efter web-, software-, og app-udviklere.

I samarbejde med vores søstervirksomhed IT-Jobbank har vi gennemgået bunken af ledige it-stillinger og fundet øjeblikkets ti mest interessante it-job. 

Blandt dem finder du blandt andet udvikler-job hos to store danske medievirksomheder samt et job hos en dansk iværksætter-virksomheder med mere end 10 millioner månedlige brugere. 

Se alle 10 job herunder:

1. Frontend-udvikler til TV 2 PLAY i Odense
Hos TV2 Play kommer du til at indgå i et team bestående af seks udviklere og tre streaming-specialister. Teamet har blandt andet ansvar for tv2play.dk og TV 2 PLAY’s apps til Chromecast, smartphones, tablets og smart TV.

Derudover har teamet ansvaret for enkodning, transkodning og distribution af live- og VOD-indhold til brugerne på TV 2 PLAY og på tv2.dk.

Læs mere om jobbet her

2. Webudvikler med fokus på backend til Politiken i København
Politiken er på jagt efter flere kolleger til mediets udviklingsafdeling på Rådhuspladsen. Her arbejder Politiken på at udvikle fremtidens publicistiske nyheds- og holdningsmedier til alle digitale platforme – især mobilen – som hver måned bliver brugt af over en million danskere.

Læs mere om jobbet her

3. Systemudvikler til Fullrate i København
Hos Fullrate får du mulighed for at prøve kræfter med alle faser af systemudviklingen –  analyse, design, implementering, dokumentation, test og idriftsætning, og du får desuden mulighed for at deltage i produktudviklingsforløb. Endvidere skal du forvente at tage del i applikationsdriften af de udviklede systemer.

Læs mere om jobbet her

4. Systematic i Århus søger Android, IOS og web-udviklere til Healthcare
Som erfaren udvikler bliver du en vigtig brik i arbejdet med at udvikle borgerjournalen Columna Cura til Danmarks kommuner. I arbejdet kommer du tæt på kunden og får mulighed for at gøre en forskel for brugerne af Columna Cura samt sætte dit aftryk på den færdige løsning.

Læs mere om jobbet her

Annonce:


5. ScanCommerce i Kolding søger en Webudvikler til e-handelsløsninger
Som webudvikler får du – i samarbejde med dit team i Kolding samt eksterne udviklingsteams i Polen og Ukraine – hovedansvaret for at servicere eksisterende og nye kunder.

I samarbejde med dine kolleger vil du komme til at arbejde på eksisterende løsninger samt nye funktionaliteter på platformen.

Læs mere om jobbet her

6. C# Cloud Developer til MovieStarPlanet i København
MovieStarPlanet bliver hver måned brugt af 10 millioner børn i hele verden. Nu får du mulighed for hjælpe MoiveStarPlanet med at gøre den oplevelse endnu bedre.

Hos MovieStarPlanet får du mulighed for kaste dig ud i en karriere, hvor du specialiserer dig i Amazon Web Services.

Det kommer til at foregå virksomhed, der stadigvæk har iværksætter-ånden indtakt.

Annonce:


Læs mere om jobbet her.

7. SDC i Ballerup søger en software-udvikler
Som software-udvikler hos SDC kommer du til at deltage i projekter og arbejde med vedligeholdelse i virksomhedens Derivatives & Risk-afdeling.

Dine primære ansvarsområder bliver teknisk design, udvikling, og test af både et nyt capial markets-system samt de propitære løsninger, der er en del af systemet. 

Læs mere om jobbet her

8. Assure Wealth i Hellerup søger Software-udvikler til nystartet fintech-virksomhed
Assure Wealth søger en dygtig softwareudvikler, der skal være med til at forme it-udviklingen i virksomheden. 

Her kommer du til at arbejde i et lille dynamisk team, hvor der er fokus på samarbejde, men alle har deres eget ansvarsområde og særlige kompetencer.

Læs mere om jobbet her

9. InCare Systems i Struer søger en NET-udvikler til fremtidens velfærdsteknologier
Som .Net-udvikler får du mulighed for at præge InCare-systemets design og fortsatte udvikling i form af valg af teknologier, indførelse af nye værktøjer og udførelse af konkrete kodeopgaver.

Baseret på teamets input omkring teknologi og design vil du i tæt samarbejde med projektlederen fastlægge en roadmap for InCare-systemet og sikre, at udviklingsplanerne realiseres.

Læs mere om jobbet her

10. Smartday i Rødovre søger en Lead-udvikler til mobilløsninger
Som lead-udvikler bliver du ansvarlig for teamet og produktudviklingen af Smartday. Vi håndterer dagligt transaktioner for mange millioner kroner, så du får ansvar for en række forretningskritiske systemer og får stor indflydelse på vores succes.

Læs mere om jobbet her. 

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworlds søstervirksomhed IT-Jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der lige nu over 150 aktive stillinger indenfor udvikling på it-jobbank. Find dem her.

Posted in computer.

Billige Playstation virtual reality-headset flået ned af online-hylderne på få minutter

Sonys bud på et virtual reality-headset (VR) er efter få minutter udsolgt flere steder på nettet.

Den japanske tech-virksomhed har for nyligt sat priser på to muligheder for at erhverve et VR-headset til Playstation-spillene.

Det ene er et pakketilbud med et kamera og to Playstation Move-controllere samt naturligvis VR-headsettet og fem VR-oplevelser til en pris på 499,99 dollar (godt 3.300 kroner).

Det andet tilbud er muligheden for forudbestilling af VR-headsettet uden ekstra udstyr til levering i oktober, hvor prisen ligger på 399,99 dollar (2.660 kroner).

Kort efter annonceringen kunne både den amerikanske og europæiske version af Amazon melde udsolgt, og senere fulgte de amerikanske handelskæder Target og Walmart trop.

Det skriver blandt andre it-forbrugermagasinet Digital Trends.

Flere konkurrenter derude
VR-headset er udset til at blive en af de helt store trends i disse år, og Sonys headset er da også yderst konkurrencedygtigt på pris i forhold til konkurrenterne fra de PC-baserede konkurrenter.

Eksempelvis ligger det stærkt hypede Occulus Rift-headset til 599 dollar (små 4.000 kroner) og HTC’s Vive-udstyr til 799 dollar (godt 5.000 kroner).

Begge headsets har med en 2160 X 1200 opløsning en noget bedre skærm end Sony-headsettet, som kan mønstre en 5,7 OLED-skærm med en 1080 pixel-opløsning.

Markedet for VR-headsets er dog meget mere end de tre nævnte, som du kan læse mere om her:

Test: Samsungs virtual reality-headset er en fed fremtidsgadget

Også Microsoft har udviklet et bud på et VR-headset, som med et nuværende prisskilt på 20.000 kroner dog må sig distanceret markant på prisfronten af flere af de asiatiske headsets.

Læs også:
Er din computer klar til virtual reality? Tjek her med dette program

Mac-computere er for dårlige: Derfor kommer der ingen Oculus Rift-briller til Mac

Posted in computer.

Stormløb mod it-uddannelser: Nu vil de unge kode

Software-udvikling og web-udvikling er i høj kurs blandt de mange danskere, der næste år skal begynde på en uddannelse.

Det viser tal fra de såkaldte kvote 2-ansøgninger, der gør det muligt for studerende at søge optagelse på baggrund af andre kvalifikationer end alene karaktergennemsnittet.

IT-Universitetet i København tilbyder i øjeblikket tre bachelor-uddannelser, hvor der er optag via kvote 2. 

Her er det især uddannelsen i softwareudvikling, der har oplevet en massiv fremgang i ansøgertallet fra 110 ansøgere i 2015 til 175 i 2016. En stigning på 62,9 procent.

Camilla Rosengaard, kommunikationschef på IT-Universitet, vurderer at en stor del af fremgangen skyldes, at ansøgerne er blevet bevidste om at uddannelsen ikke er forbeholdt studerende, der i forvejen er erfarne “kodere”.

“Vi lægger stor vægt på at oplyse om, at uddannelsen i softwareudvikling ikke forudsætter, at du i forvejen kan programmere. Er du i god til matematik, vil du typisk ikke have nogen problemer med at klare dig på uddannelsen,” siger hun.

Erhvervslivet vil have software-udviklere
En anden væsentlig årsag til den kraftige stigning i ansøgertallet er formodentligt, at software-udvikling er en ekstremt efterspurgt kompetence blandt arbejdsgiverne.

Computerworld fortalte for nylig, at der er en særdels stor efterspørgsel efter softwareudviklere i erhvervslivet, og ifølge Camilla Rosengaard er ledighedsprocenten blandt software-udviklere derfor også næsten lig nul.

Det er noget, som der ifølge Camilla Rosengaard bliver lagt stor vægt på blandt de kommende studerende.

“Vi oplever, at de unge er meget grundige i deres søgen efter den rette uddannelse for dem. De er især optaget af adgangskravene og af jobmulighederne efterfølgende,” siger hun.

Udover software-udvikling så har uddannelsen i global business informatics også oplevet en fremgang. Sidste år var der 183 ansøgere, mens tallet i år er steget til 243.

Den eneste uddannelsen på ITU, der har oplevet en tilbagegang i ansøgertallet er uddannelsen i “digitale medier og design”. Her er ansøgertallet faldet fra 157 i 2015 til til 151 i år.

Annonce:


De unge vælger klogt
På Københavns Erhvervsakademi, KEA, oplever de samme udvikling, som hos IT-Universitetet.

Her fortæller Mille Østerlund, der er chef for it-uddannelsen på KEA, at de fremtidige beskæftigelses-muligheder ser ud til at spille en helt afgørende rolle de unges valg.

“De unge vælger virkelig, virkelig klogt. De ved, hvilke uddannelser, de skal vælge, hvis de ønsker at have gode beskæftigelsesmuligheder,” siger hun til Computerworld.

Den uddannelse hos KEA, der har oplevet den største procentvise stigning i ansøgertallet er uddannelsen PBA Økonomi & Informationsteknolog, der har oplevet en stigning i ansøgertallet fra 12 til 25 ansøgere. 

Den store efterspørgsel betyder ifølge Mille Østerlund, at KEA har besluttet at øge optaget på uddannelsen i Økonomi & Informationsteknologi markant.
“Derfor vil der til sommer være 120 ledige studiepladser på uddanelsen, og vi regner med rigtig mange kvote 1-ansøgninger,” siger hun.

De to andre uddannelser, der har oplevet den største fremgang er bachelor-uddannelsen i web-udvikling samt datamatiker-uddannelsen. De to uddannelsen har oplevet en fremgang på henholdsvis 73,9 procent og 34,2 procent.

“Det vi kan se på beskæftigelsestallene, og det vi hører fra de virksomheder, som vi samarbejder med, er at der er en stor efterspørgsel efter udviklere. Det gælder datamatikere samt web-udviklere og software-udviklere, og det viser samtidig, at du ikke behøver at have kandidatuddannelse for at få job i it-branchen,” siger Mille Østerlund.

Tilbagegang for multimedie-design
Det er dog ikke alle KEA’s uddannelser, der oplever fremgang.

KEA’s mest søgte uddannelsen “Multimediedesign og kommunikation” har oplevet en tilbagegang op 8,5 procent fra 176 ansøgere i 2015 til 161 ansøgere 2016.

Annonce:


Ifølge Mille Østerlund skyldes det formodentligt, at multimediedesignere gennem de seneste år har været plaget af dårligere beskæftigelses-muligheder.

“Beskæftigelsesprocenten er dog stigende igen, men det har tilsyneladende endnu ikke nået at manifestere sig i ansøgertallet,” siger Mille Østerlund.

Hun forklarer, at den forbedrede beskæftigelse blandt mulitmediedesignere blandt andet skyldes, at uddannelsen er blevet omlagt, så der er et stigende fokus på digitale kompetencer som eksempelvis udvikling af 3D-animationer og interaktive videoer.

Læs også: 
Danske software-udviklere er vildt eftertragtede – men lønniveauet er faldet  

Undersøgelse: It-folk med denne længerevarende it-uddannelse ramt af tårnhøj arbejdsløshed

Her får man den højeste løn i den danske it-branche

Posted in computer.

Galleri: Kom med inden for i Netflix’ hovedkvarter

Manden bag det hele

Alle nye medarbejdere får også en halv time i selskab med manden bag det hele, Netflix-direktør og -stifter Reed Hastings.

“Vi har haft vækst hvert eneste kvartal i de sidste 15 år,” forklarer han til en skare journalister i Netflix’ hovedkvarter.

Reed Hasting anslås til at have en personlig formue på mere end 10 milliarder kroner.

“Vi vidste fra starten i 1997, at vi ville blive en streamingtjeneste, men det krævede den rette båndbredde, før vi tog springet,” lyder det fra Netflix-stifter og tidligere matematikprofessor Reed Hastings.

Han har ifølge Netflix’ pr-afdeling for øvrigt ikke noget kontor, men sætter sig bare og arbejder, hvor der nu er plads.

Af
Mads Elkær , 23. marts 2016 kl. 12.25

Posted in computer.

Gør det selv-IOT del 4: Byg en dims, der kan tænde og slukke for andre dimser over internettet: Softwaren og test af det endelige produkt

Vigtigt, læs dette …

… før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden og erfaring.

I de forløbne tre klummer har vi specificeret, hvad vi vil have, at enheden skal kunne gøre:

Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet

Gør det selv-IOT del 2: Byg en dims, der kan tænde og slukke for andre dimser over internettet – installation og forberedelse af Raspberry Pi

Gør det selv-IOT del 3: Byg en dims, der kan tænde og slukke for andre dimser over internettet – hardwaren

Vi har foretaget nogle valg, og vi har forberedt vores Raspberry Pi til at virke i den kontekst, som vores produkt skal.

Senest har vi loddet noget hardware sammen.

Og vigtigst af alt: Jeg er overlevet. Ingen stød og software-frustrationerne har ikke været af en så alvorlig karakter, at det har kunnet få mig til at hoppe ud af vinduet. Success!

Denne fjerde og sidste del af serien vil handle om selve den software, vi skal skrive for at implementere vores API og for at kunne manipulere med GPIO-pindene.

Jeg afslutter artiklen med en lille demo, hvor jeg med dødsforagt brygger en kop kaffe på en kaffemaskine, som bliver tændt og trigget via min dims.

Først skal vi lige have afklaret cliff-hangeren fra sidste del og se det færdige produkt.

Her er dimsen i al sin gloværdighed:


Ikke det mest sexede design, men som ingeniør er jeg fokuseret på funktion frem for design, og det væsentligste funktionelle krav – at minimere risikoen for, at jeg dør af elektrisk stød – er opfyldt.

Men hvad er dog det med de to underlige huller i frontpladen?

Det er et klassisk eksempel på konsekvensen af, at man ikke tænker sig om.

Jeg skulle montere Raspberry Pi’en i kassen og sad og prøvede alle mulige kombinationer. Det var på den forkerte side af kl. 23 en hverdagsaften, og jeg havde sat mig som mål, at kassen skulle være færdigmonteret, før jeg gik i seng.

Jeg fandt den optimale placering, tænkte ‘Yes!’, greb boremaskinen og borede fluks to huller til skruerne.


Så vendte jeg boksen om … og sprang direkte til sidste del af punkt 5 i hardwareopskriften i seneste klumme.

Nå, heldigvis er skaden ikke så stor, da jeg alligevel har tænkt mig at sætte en lille rekvalme på fronten af boksen, som kommer til at dække over det.



Apple go home!

Nu skal der kodes!

Først laver jeg et lille script, som skal styre status-LED’en.

Som I måske husker, så fandt jeg en RGB-LED i skuffen, og kan dermed lave masser af farver.

Det giver mulighed for at signalere en masse forskellige ting (system ok, men wifi ikke forbundet, forkert wpa-key, intern temperatur for høj, etc.), men jeg vælger at være lidt primitiv og blot implementere rød (= fejl/ikke forbundet til internettet) og grøn (=hvad tror du selv?).

Mere fancy funktionalitet må skydes til version 2.

Scriptet skriver jeg i python (Den komplette kildekode finder du her: http://www.xn--nrdoteket-l8a.dk/index.php/gds-iot-kildekode-status-py/ )

Virkemåden er, at jeg bestemmer netværkets default-gateway, som er routerens IP-adresse.

I et uendeligt loop pinger jeg den IP-adresse, og hvis der er svar, sætter jeg LED til grøn, og hvis der ikke er svar, sætter jeg LED til rød.

Koden er ganske simpel, og python er dejligt nemt at bruge.

I python bruger jeg RPi.GPIO biblioteket til at kontrollere GPIO-pins. LED’en er forbundet til GPIO#9, 10 og 11 (Grøn, Blå, Rød). GPIO skal initialiseres som enten input- eller output-pins:

GPIO.setmode(GPIO.BCM) # Use Broadcom pin numbers
GPIO.setup(9, GPIO.OUT) # Green LED, set as output

Og man tænder for en pin ved at sætte den til HIGH:

GPIO.output(9, GPIO.HIGH) # LED on
GPIO.output(9, GPIO.LOW) # LED off

Det primære loop, hvor jeg pinger ser således ud:

while True: # infinite loop
response = os.system("ping -c 1 " + hostname) # send one ICMP packet to host
if response == 0: # Reply
# Network is reachable, LED=Green
GPIO.output(11, GPIO.LOW)
GPIO.output(9, GPIO.HIGH)
else: # No reply
# Network is NOT reachable, LED=Red
GPIO.output(11, GPIO.HIGH)
GPIO.output(9, GPIO.LOW)

Dette program skal køre automatisk ved boot, og derfor skal det tilføjes rc.local:

rpi_admin@skarpline-iot:~ $ sudo nano /etc/rc.local

Tilføj ” /home/rpi_admin/status.py > /dev/null” til filen (husk at tilpasse home dir navn til din bruger, eller hvor du nu måtte lægge status.py filen), så det endelige resultat ser således ud:

#!/bin/sh -e
#
# rc.local
#
# This script is executed at the end of each multiuser runlevel.
# Make sure that the script will "exit 0" on success or any other
# value on error.
#
# In order to enable or disable this script just change the execution
# bits.
#
# By default this script does nothing.

/home/rpi_admin/status.py > /dev/null

# Print the IP address
_IP=$(hostname -I) || true
if [ "$_IP" ]; then
printf "My IP address is %s\n" "$_IP"
fi

exit 0

Annonce:


Med denne metode vil lampen lyse grønt, så længe routeren svarer, også selv hvis der ikke er forbindelse til internettet.

Hvis man udskifter default-gateway med noget ude på internettet, f.eks. Googles DNS-server 8.8.8.8, er testen mere retvisende.

Det undlader jeg personligt at gøre, da det ikke er god stil at lave noget, der kontinuerligt står og genererer trafik mod andre menneskers servere.

En oplagt tilføjelse kunne være at tilføje advarsel i tilfælde af for høj inten temperature.

Man kunne bruge onchip-sensoren i Raspberry Pi:

rpi_admin@skarpline-iot:~ $ echo $(($(cat /sys/class/thermal/thermal_zone0/temp) / 1000))
46

Og hvis man vil have decimaler med:

rpi_admin@skarpline-iot:~ $ echo $(cat /sys/class/thermal/thermal_zone0/temp) 1000 | awk '{ print $1/$2 }'
45.464

Nu til selve koden der implementerer API’et.

Den komplette kildekode finder du her: http://www.xn--nrdoteket-l8a.dk/index.php/gds-iot-kildekode-control-php/.

Det foregår som en webservice, og derfor er det første, vi skal gøre, at validere brugeren.



Figur 2: Rød tekst er request fra klient. Blå tekst er svaret fra GDS-IOT-dimsen.

Det gøres med HTTP Digest (RFC-2617), og derfor starter vi med at afvise alle requests til vores server, der ikke har authentication information med i headeren.

Vi afviser med en “http 401 / unauthorized”-header (https://httpstatuses.com/401), og tilføjer en unik værdi kaldet et “nonce” (Løst oversat: en engangs-term).

Kigger vi i TCP-pakkerne (med wireshark – hvis du ikke har prøvet det endnu, så er det på høje tide. Fantastisk og helt uundværligt værktøj!) ser det således ud (figur 2):

Og i koden ser det således ud:

if (empty($_SERVER['PHP_AUTH_DIGEST'])) {
header('HTTP/1.1 401 Unauthorized');
header('WWW-Authenticate: Digest realm="'.$realm.
'",qop="auth",nonce="'.uniqid().'",opaque="'.md5($realm).'"');

die('UNAUTHORIZED');
}

$_SERVER er php’s reserverede variabel, der indeholder al den information, som er med i det request, der er modtaget (http://php.net/manual/en/reserved.variables.server.php).

Nonce genereres med php’s uniqid( )-funktion, der genererer en unik streng baseret på tidspunktet for requestet (hvis man sender det samme hver gang, er man sårbar for playback-angreb).


Annonce:


Hvis vi nu sørger for at sende en request-header med korrekt authorization information, kan vi se, at vi får det ønskede svar (og en http 200 / ok-header).

Der er en del information i det svar, som vi lige skal gennemgå.

Først skal vi sikre, at klienten har sendt alle de nødvendige data. Det gøres ved at parse PHP_AUTH_DIGEST variablen.

// analyze the PHP_AUTH_DIGEST variable
if (!($data = http_digest_parse($_SERVER['PHP_AUTH_DIGEST'])) ||
!isset($users[$data['username']]))
die('WRONG_CREDENTIALS');

Dernæst beregnes det response, som vi forventer at få, hvis ellers afsenderen har brugt korrekt brugernavn og password.

Det foregår i HTTP Digest ved at tage et MD5 hash af informationerne (som beskrevet i RFC-2617, §3.2.2).

// generate the valid response
$A1 = md5($data['username'] . ':' . $realm . ':' . $users[$data['username']]);
$A2 = md5($_SERVER['REQUEST_METHOD'].':'.$data['uri']);
$valid_response = md5($A1.':'.$data['nonce'].':'.$data['nc'].':'.$data['cnonce'].':'.$data['qop'].':'.$A2);

Og sluttelig tjekker vi, om det modtagne response svarer til det, vi selv har beregnet.

if ($data['response'] != $valid_response)
die('WRONG_CREDENTIALS');

Nu er brugeren valideret, og vi skal se, hvad der bliver bedt om i requestet.

Når man skal levere information i et “http/get” gøres det i URL’en med “parameter=værdi” par. I PHP læses parametrene med $_GET['parameter']:

$action = $_GET['action'];
$port = $_GET['device'];

Device skal mappes til den korrekte GPIO-port, og vi skal sikre, at der ikke spørges efter et ugyldigt device. Det gøres med en switch statement:

switch ($port)
{
case 1:
$portreal="27"; // Device#1 maps to GPIO#27
break;
case 2:
$portreal="17"; // Device#2 maps to GPIO#17
break;
default:
die('INVALID_DEVICE');
break;
}

Endelig, efter så meget skriveri, lodderi og koderi, er vi nået til kernen i det hele: Bliver vi bedt om at tænde eller slukke for et strømudtag. Det tjekker vi også med en switch statement:

switch($action)
{
case 'ON': // Vi vil tænde
..tænd for device
case 'OFF': // Vi vil slukke
..sluk for device
case 'STATUS':
..returner om der er tændt eller slukket
}

Selve interaktionen med GPIO-pins foretager vi med WiringPi, som blev installeret i klumme nr 2.

WiringPi er et lib til shell-kommandoer, hvilket vil sige, at vi fra PHP skal lave et systemkald.

Det kan gøres med shell_exec kommandoen (hvor $portreal= 17 eller 27):

$gpio_on = shell_exec("/usr/local/bin/gpio -g write " . $portreal . " 1"); // Turn on the desired GPIO
$gpio_stat = shell_exec("/usr/local/bin/gpio -g read " . $portreal); // Read status of port

Hermed er projektet nået til sin ende.

Egentlig imponerende, hvor meget jeg kan skrive om så lidt og stadig have fornemmelsen af kun lige have ridset i overfladen!

Men vi skal da lige have demonstreret dimsen – ellers tror I bare ikke på, at den virker. Det er lidt svært at gøre på skrift, så jeg har bikset en lille video sammen til jer.

Med reference til den første klumme i serien, så er det elektriske apparat, som skal testes, selvfølgelig den obligatoriske kaffemaskine.

Problemet er blot, at min kaffemaskine er en fancy sag, som kræver tryk på en knap for at brygge en kop kaffe.

Hvordan klarer jeg nu det problem?

Et helt nyt projekt begynder at forme sig i mit hovede: Et legotårn, en servo, en afhugget finger.

Argh, stop! Jeg bliver aldrig færdig med at skrive, og Computerworld løber tør for anslag, så nu holder jeg mund.

Sig goddag til GDS-IOT-dimsen og få ikke mindst et kig på, hvordan jeg løste problemet med at trykke på kaffemaskinens knap:

Håber, I har nydt at læse serien.

Jeg har lavet og laver mange af denne slags småprojekter, men det er første gang jeg har prøvet at beskrive det i detaljer på denne måde.

Er der interesse for lignende beskrivelser i fremtiden, så skriv det gerne i kommentarfeltet nedenunder.

Kildekoden står til fri afbenyttelse i henhold til revision 42 af Beer-ware licensen (en af mange geniale ting fra phk’s hånd).

Hvis jeg havde mere tid
Hvis nu man ville lege videre med udgangspunkt i denne dims:

Hardware:
Flere udtag
Det kommer an på dit behov. Det er særdeles nemt at udvide med flere, det koster blot en stikkontakt og et relæ samt driverkredsløb pr. stk.

Måling af effektforbrug pr. udtag
Det kunne være sjovt at lege med. Kræver en strømsensor pr. udtag. Output fra strømsensorer er typisk analoge, så en ADC (analog til digital konverter) skal bruges pr. strømudtag.

Eller man kunne overveje at skifte Raspberry Pi ud med en anden platform der allerede har ADC-kanaler.

Mulighed for at lysdæmpe en lampe tilsluttet et udtag
Måske ikke så relevant ved en strømskinne?

Skrumpning af design, så det kan skohornes ind i en strømskinne.

Læg print ud og lav det hele fra bunden, bedre, billigere og mindre.

Andre forslag?

Software:

Skriv en app til kontrol. Det er jo så moderne.

Timerfunktion
Udvid API, så man kan sige “tænd device X, og sluk det automatisk om Y minutter”

‘Feriemode’
Lav funktion, som tænder og slukker for de forskellige udtag på tilfældige tidspunkter

WPS, så det er nemt at installere

UPnP, så det er nemt at installere

Andre forslag?

Husk, I kan følge mig på Facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner som jeg kan tage op i klummen: https://www.facebook.com/en.noerds.bekendelser/

Min lille private teknologiske losseplads finder I på http://www.nørdoteket.dk/ hvor jeg dumper de artikler jeg har skrevet og diverse andet snask – alt sammen med primær fokus på teknologi

Annonce:


Posted in computer.