Monthly Archives: April 2016

Prøvekørt: To dage bag rattet i en Porsche 911 Carrera S med 420 heste

Jeg sidder bag rattet i en Porsche 911 Carrera S med baghjulstræk, automatgear og en pris på 2.604.959 kroner.

Udenfor er det buldermørkt og vinterens sidste krampetrækninger betyder, at sneen daler lystigt ned over de smalle, mørke og nu seriøst glatte nordsjællandske veje.

Normalt er en lånt baghjulstrukket millionbil med automatgear, 420 hestes turbomotor og stengærder på begge sider af de hvide småveje ikke en kombination man skal ønske sig.

Men efter lidt forsigtig kørsel kom smilet tilbage på mine læber. For blandingen mellem moderne ESP, et raffineret automatgear og så en uovertruffen balance i bilen gjorde selv de fedtede veje til en køreoplevelse.

Det skyldes ikke mindst den usynlige teknologi, som under 911´erens sølvgrå overflade arbejder sammen for sikre mig en god, sikker og måske lidt tam køretur i snevejr.

Og samme teknologi, som med et enkelt tryk på knappen, kan udfordre selv Teslaer når lyset skifter til grønt.

Artiklen fortsætter under billedet…



Test af 911 i sne, slud og glat føre

911 med 51 års historie
Men vi går for hurtigt frem.

For det er modsætningsfyldt, at det lige er Porsche 911 som føles så sofistikeret og stabil.

For Porsche 911 er en sær størrelse. Den har haft samme modelbetegnelse siden 1965 og dens særegne konstruktion med motoren placeret bagerst og design peger helt tilbage til de første Volkwagen-bobler fra 1936.

Selv i en konservative bilbranche er 51 år med samme modelnavn lang tid. Og selvom originaldesignet har fået vokseværk og blevet mere aerodynamisk, så svarer 911′ erens konservatisme til, at din moderne computer stadig havde formerne fra den klassiske Commodore C64 “brødkasse”.

Artiklen fortsætter under billedet…


En konservativ model
Undervejs har Porsche dog, udfordret af crash-tests og miljøregulering, haft afstikkere til både frontmotoriserede billigere sportsvogne som 924, 944 og luksusmodellen 928.

Men det var i sidste 911´eren som endte med at overleve dem alle på grund af et solidt miks af god marketing, en stærk skare glade kunder og så stærk ingeniørkunst.

Ingeniørkunsten balancerede dog i mange år på en hårfin grænse mellem nytænkning og konservatisme, med hovedvægten på det konservative. For Porsche 911 fik sent udstyr som servostyring, bremseforstærker og først i 1999 – med modeltypen kaldet 996 – blev motoren vandkølet.

Nu har den nyeste 911´ere det alt sammen. Og mere til.

911 anno 2016 er Windows 10
Ejere af en klassiske 911′er vil måske rynke på næsen af resultatet. Rynke den på samme måde som folk der kunne alle DOS-kommandoerne rystede på hovedet at de første Windows-brugere. Men den nye 911´er ikke Windows 3.11 – det er Windows 10.

Den hollandske forsker Koert van Mensvoort har opstillet syv trin, som alle succesfulde teknologier skal igennem. De går fra de første vage forestillinger om, hvad vi kan en skønne dag – og ender med at teknologien er så velkendt, accepteret og udbredt, at vi ikke lægger mærke til den. Som briller. Eller internettet.

Det er det som den engelske sociolog Anthony Giddens kalder ekspertsystemer. Systemer, som vi bruger i hverdagen, men hvis komplicerede indre funktioner er en slags moderne magi, vi tager for givet.

Og den Porsche 911 Carrera S med 420 hestekræfter, som Computerworld har lånt et par dage, er moderne avanceret magi i sin reneste form.

Artiklen fortsætter under billedet…



Ikke overdrevet avanceret
Pointen er, at den ikke virker avanceret når du sætter dig til rette i sportssæderne (64.765 kroners ekstraudstyr), som modellen er udstyret med.

For mens indstillingsmuligheder i sportssædernes 18-vejs kontrolfunktion kræver nogle minutters køren rundt, op og bagud med sæderne, så er resten af bilen ren point-and-click.

Bare styr i den retning du vil, så fikser den moderne 911´er resten. Også selvom vejen er dækket af dybe vandpytter eller sen forårssne.

Instrumentingen er forbilledlig og mens Porsche-traditionen kræver at omdrejningstælleren sidder midt i instrumentbrættet, så er en del af instrumenteringen moderne nok til at skifte funktion alt efter om du navigerer eller hører musik.

Vejrudsigten siger altid 22 grader i en Porsche 911
Alt er dog ikke fryd og gammen når det kommer til navigationssystemet som er unødigt knudret, hukommelsen for ratindstillingen der lider af hukommelsestab og klimaanlægget som troligt indstillede sig på 22 grader hver gang bilen blev startet.



Navigatations- og mediesystemer kunne godt bruge en usability-test, men skifter du til Apples Car Play-mode (kræver en iPhone koblet til via kabel i bilens USB-stik) går det lidt lettere.

Vi endte derfor med, som en anden pilot, at have en hel pre-flight liste at gennemgå før hver take-off: Rattet sænkes, rattet ud, temperatur ned, sædet frem, sædet sænkes og sæderyggen lidt ned. Alt efter dit temperament kan alle indstillingerne ses som en hyggelig forberedelse eller et irritationsmoment – bare du gør dig klart HVOR mange indstillings muligheder et 18-vejs sportssæde har…

911 kommer desuden med Apple Car Play hvilket virkede fint, om end med lidt forsinkelse. Stemmestyringen var desuden som den slags nu er: En opringning til “Søren” i telefonbogen betød at maskineriet syntes at det var længe siden jeg havde tale med “Malene”.

Så spar pengene til for eksempel navigationsløsningen og sæt dem ind på dækkontoen i stedet. Med 911´erens legesyge temperament og mange kræfter får du brug for dem før end du aner.

Til gengæld er resten af 911´eren i en kvalitet som betyder, at din superbil kommer med 30.000 kilometer eller to år til første service. Det er også derfor at du ser overraskende mange 911´eren til salg i Europa og USA med mere end 200.000 kilometer på tælleren (tip: 996 er en stærkt undervurderet model).

Vores testmodel var udstyret med sportsudstødning (51.565 kroner) og Sport Chrono-pakken (41.196 kroner) hvilket betød, at midterkonsollen havde knapper til at åbne udstødningen og stive affjedringen af.



Du kan åbne for udstødningen og justere køreegenskaberne på knapperne i midterkonsollen. Men du kan også bare trykke på makro-knappen.



Den lille Sport Response-knap skifter meget let bilens opsætning – og kan skifte tilbage efter 20 sekunder.

Makro-knap til drengerøven
Men hvorfor rode med det, når 911 Carrera S er udstyret med den ultimative makroknap på rattet?

For lige der hvor din højre tommelfinger kan nå den sidder Porsches lille genistreg: En knap som med et enkelt tryk forvandler din 911´er fra hverdagssportsvogn til gaderæser hvor undervogn, udstødning, rat og speeder er strammet – og efter 20 sekunder slår sig selv fra igen. Se også vores video i toppen for en demo af makroknappen.

Det er super godt fundet på. For muligheden for at skifte til en sportsmode kan du finde i de fleste dyrere biler, men Porsches knap starter samtidig en nedtælling i instrumentbrættet – og du har desuden mulighed for selv at laver en custom profil, hvor du opsætter hver enkelt element som knappen aktiverer.  

Og ja, det er en gimmick for drengerøve som kan lide at trykke speederen i bund når lyset skifter til grønt. Men det er samtidig godt tænkt at Porsches interfacedesignere og helt i den moderne 911´ers ånd: Tryk på knappen, tryk på speederen og nyd accelerationen, lyden og køreturen.

Det er meget mere Windows 10, runde kanter og brugervenlighed end det er de ældre modellers Windows 3.11 med dens behov for at kende lidt til DOS-når systemet ikke ville som du ville.

Og uden at lyde forkælet, så er det måske også lidt kedeligt?

Forstå os ret; vi ville købe en 911´er med det samme, hvis afgiftssystemet i Danmark ikke gjorde de nyere modeller uopnåelige. For det er en fantastisk velafbalanceret køremaskine uanset om vi har kørt den i på sjællandske småveje eller ad snoede bjergveje i Californien. Og den er bygget til at holde.

Men måske havde vi ventet os lidt mere rå fornemmelse fra de 420 hestekræfter.

I stedet er de tæmmet af den smarte teknik og den ekstremt brugervenlig indpakning. Det gør Porsche 911 til et moderne blandingsprodukt mellem en sportsvogn og en grand tourer, som kan æde kilometer efter kilometer på motorvejen uden at slide føreren op.    

Det er nok rigtigt set af Porsche. Og hvis vil have noget mere hardcore, så må du spare op til en 911 GT3 RS. Den kommer med både 500 heste, racerbur i kabinen og en startpris på 3,5 millioner kroner.

Men så er den også orange.

Læs også: Test af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil


Annonce:


Posted in computer.

Rigsrevisionen i stor undersøgelse: Skal kulegrave statens brug af ulovlige it-kontrakter

Hvert år bruger statslige institutioner 3,5 milliarder kroner på drift og vedligeholdelse af udlicitererede it-opgaver.

Mange af de penge ryger til firmaer, som har haft de samme opgaver i årevis, fordi kontrakterne aldrig er kommet i udbud, og priserne kan meget vel være derefter.

Derfor undersøger Rigsrevisionen nu de offentlige it kontrakter til bunds.

For det offentliges penge skal ikke kastes ud af vinduet på håbløse legacy-systemer, som kun består, fordi de er så elendigt dokumenteret, at det er umuligt at skifte leverandør eller system.

Statsrevisorerne greb ind
Sagen tog fart sidste år, da Computerworld kunne afsløre en række overtrædelser af udbudsreglerne hos både Rigspolitiet og Skat.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i åresvis: Systemdokumentation manger på 19. år.

Også Skat har i årevis brudt loven: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet millionkontrakter uden om udbud.

Afsløringerne fik statsrevisorerne til at komme ind på banen: Rigsrevisionen skal kulegrave statens it-kontrakter efter afsløringer af lovbrud

Statsrevisorerne stillede fem spørgsmål til Rigsrevisionen, og det er disse fem spørgsmål, som Rigsrevisionen nu fremlægger en plan for at komme til bunds i.

Hvad vil Rigsrevisionen vide og hvordan skal det belyses
Inden udgangen af året vil Rigsrevisionen nemlig have svar på Statsrevisorernes fem centrale spørgsmål om de offentlige it-kontrakter. 

I offentligt sprog har Statsadvokaterne bedt Rigsrevisionen om:

Problemets omfang
1) at afdække omfanget af kontrakter vedrørende drift og vedligeholdelse af større statslige it-systemer, der er blevet forlænget uden forudgående lovpligtigt udbud

Hvorfor skal det belyses?
Det helt centrale aspekt i undersøgelsen er med Rigsrevisionens egne ord, at “stor leverandørafhængighed kan føre til manglende sparsommelighed.”

Artiklen fortsætter under billedet.



Så let kan problemt forklares. Illustration: Rigsrevisionen

Annonce:


På samme måde kan det hurtigt blive et længevarende problem, “at institutionen kommer til at ‘hænge på’ it-systemer, som ikke er tidssvarende, fordi leverandøren er blevet ved med at udvikle på forældede systemer, og fordi institutionen har svært ved at gøre noget ved det, da de ikke har tilstrækkeligt indblik i systemerne til, at de kan udbyde opgaven og bryde monopolet.”

Så når Rigsrevisionen får et overblik over hvilke kontrakter, der ikke kommer i udbud, kan der pludselig effektiviseres og spares penge.

Sådan skal det belyses:

“Vi vil for det første afdække omfanget af gældende kontrakter vedrørende drift og vedligeholdelse af større it-systemer, der er forlænget uden forudgående lovpligtigt udbud.”

Annonce:


Problemets årsager
2) at afdække årsagerne til institutionernes manglende udbud

Hvorfor skal det belyses?
Helt lavpraktisk sagt, er det meget svært at afhjælpe årsagen til at problem, hvis du kun kender problemet og ikke årsagen til, at det er opstået.

Sådan skal det belyses:
“…vi [vil] afdække de årsager, institutionerne selv angiver som forklaring på, at de ikke har udbudt kontrakterne. De årsager, der har været nævnt i pressen, er bl.a. manglende systemdokumentation, uklare rettigheder, meget stor teknisk kompleksitet, gamle, tilsandede systemer, som ingen i institutionerne har indblik i, manglende fokus på fornyelse af systemerne igennem mange år, for store omkostninger forbundet med at skifte leverandør og hensynet til it-sikkerhed.”

Hvad har man gjort for at løse problemet?
3) at vurdere, hvordan og i hvilket omfang statslige institutioner har arbejdet for at reducere afhængighed af it-leverandørerne, fx ved at sikre sig systemdokumentation. I den forbindelse ønskes der peget på eventuel god praksis

Hvorfor skal det belyses?
Her er der en reel mulighed for at finde sunde arbejdsgange, så man helt kan undgå at havne i vendor lock-in i fremtiden.  Derfor vil Rigsrevisionen også beskrive eventuelle eksempler på “god praksis”, som undersøgelsen graver frem.

Sådan skal det belyses:
“…vi [vil] undersøge, om institutionerne har udarbejdet en kontrakt med leverandøren, der tager højde for risikoen for at blive så afhængig af leverandøren, at det kan gå ud over muligheden for at konkurrenceudsætte kontrakten.”

“Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt de i kontrakten har sikret sig rettighederne til systemdokumentationen, som skal gøre det lettere for institutionen at kravspecificere og konkurrenceudsætte de udliciterede opgaver, og om de har udarbejdet exitstrategier, ophørsplaner mv., der skal gøre institutionen i stand til at skifte til nye leverandører, hvis der er leverandører på markedet, der kan varetage opgaven bedre og billigere. Derudover vil vi undersøge, om kontrakterne indeholder en genforhandlingsklausul og en determineringsdato.”

Annonce:


Hvad er Finansministeriets rolle?
4) at vurdere Finansministeriets rolle i forhold til at sikre langsigtede og sparsommelige løsninger i forbindelse med drift og vedligeholdelse af it-systemer i staten

Hvorfor skal det belyses?
Hvis der allerede er løsninger på vej, skal det samme arbejde ikke gøres to gange.

Finansministeriets arbejde er altså relevant for eventuelle løsningsforslag, som undersøgelsen kan munde ud i.

På den anden side er det også relevant at vurdere, om nogle af de mange instanser Finansministeriet har oprettet på it-området bør arbejde anderledes.

Sådan skal det belyses:

“… vi [vil undersøge], hvilke eventuelle initiativer Finansministeriet har taget og planlægger at tage for at understøtte, at institutionerne kan udbyde deres it-drift og -vedligeholdelse, ligesom vi vurderer, om de burde have gjort mere for at professionalisere statens udliciterede it-drift.”

Annonce:


Hvem vidste hvad?
5) at kortlægge, i hvilket omfang Kammeradvokaten har rådgivet de statslige institutioner i forbindelse med indgåelse af disse kontrakter, herunder hvad rådgivningen typisk har om-
fattet.

Hvorfor skal det belyses?

Politik handler om ansvar. Hvad vidste hvem hvornår, er derfor et helt grundlæggende spørgsmål.

Der er grundlag for ikke så få yderligere spørgsmål, hvis Kammeradvokaten har rådgivet statslige institutioner til at ignorere udbudsreglerne.

På samme måde er det relevant, om Finansministeriet eller Folketinget som helhed har været informeret om regelbrud.

Sådan skal det belyses:

“…vi [vil] for de større udliciterede it-drifts- og -vedligeholdelsesopgaver, der ikke er udbudt, undersøge, om institutionerne har søgt rådgivning hos Kammeradvokaten i forbindelse med overvejelserne om et eventuelt udbud, og hvilken rådgivning Kammeradvokaten i så fald har givet institutionerne. Vi vil også undersøge, om institutionerne eventuelt har orienteret Finansministeriet eller Folketinget om det manglende udbud.”

Læs også: Afsløring: Skat har forsøgt at slippe ud af evighedskontrakt med CSC i 16 år

Posted in computer.

Ny tendens i sikkerheds-verdenen: Markedsførte sårbarheder


I marts måned blev webstedet Badlock.org oprettet.

Sikkerhedsforskerne bag siden oplyste, at de havde fundet en meget alvorlig sårbarhed – som de ville fortælle nærmere om 12. april, hvor rettelser også ville blive udsendt.

Det medførte en masse snak på Twitter og blandt sikkerhedsfolk i øvrigt. Hvad var sårbarheden? Hvor alvorlig var den?

Vi vidste, at den fandtes i både Samba og Windows. Det tydede på, at den havde forbindelse til Windows fildeling.

Badlock var udstyret med både sit eget domænenavn og et ikon, der mindede om det, man brugte om sårbarheden Heartbleed.

I DKCERT udsendte vi en advarsel til de sikkerhedsansvarlige på universiteterne.

Vi foretog også en scanning efter IP-adresser på forskningsnettet, der havde åbent for Windows-fildeling.

Katastrofen udeblev
Tirsdag 12. april var vi mange, der ventede med spænding. Jeg fik en opringning fra en it-afdeling omkring klokken 16:00 – den kunne ikke forstå, hvor Badlock-rettelsen blev af.

Jeg kunne berolige dem med, at Microsoft normalt udsender rettelser omkring kl. 19:00 dansk tid.

Så kom den endelig. Microsofts sikkerhedsbulletin MS16-047. Risikovurdering: Important.

Ja, important. Ikke critical.

Ingen mulighed for at afvikle programkode over netværk.

Dommedag var aflyst.

Annonce:


Sårbarheden viste sig kun at kunne udnyttes via et man-in-the-middle-angreb. Angriberen skal altså befinde sig på offerets netværk i forvejen.

Er det tilfældet, kan Badlock til gengæld udnyttes til at få øgede privilegier, læse password-databasen og i det hele taget misbruge adgangen til Active Directory.

Badlock er alvorlig
Som det fremgår, er Badlock altså alvorlig nok.

Hvis en angriber udnytter den i kombination med en anden sårbarhed, der giver adgang til offerets netværk, kan den bringe fortroligheden og integriteten i fare.

Men for at kunne bruge den direkte ude fra internettet skal angriberen finde et offer, der har åbnet for Windows fildeling.

Sikkerhedseksperter har i mange år anbefalet at lukke af for den slags i firewallen.

Som forberedelse til Badlock gennemførte vi som nævnt en scanning af forskningsnettet efter IP-adresser med åben Windows-fildeling.

Vi fandt under en tiendedel promille.

Så min konklusion er: Ja, Badlock er en vigtig sårbarhed. Sørg for at opdatere Windows og Samba.

Men den var langt fra den alvorligste sårbarhed, der blev lukket den dag.

12. april udsendte Microsoft 12 andre sikkerhedsrettelser. Fem af dem fik vurderingen Critical – Microsofts højeste risikovurdering.

Risiko for forkert prioritering
Hvilken opdatering prioriterede mine utålmodige venner, der ringede for at høre om Badlock, højest?

Jeg håber, at de læste beskrivelserne af sårbarhederne og foretog en risikovurdering af dem i forhold til deres eget it-miljø.

Hvis de på den baggrund valgte at lukke Badlock-hullet først, er det fint.

Annonce:


Men jeg er bange for, at mange har prioriteret Badlock højest uden at undersøge sagen nærmere.

Dermed kan vigtigere opdateringer være blevet sat bagest i køen.

Sårbarheder med navn og logo
Badlock skriver sig ind i en ret ny tradition i sikkerheds-verdenen: Markedsførte sårbarheder.

I april 2014 blev en sårbarhed i OpenSSL kendt under navnet Heartbleed – komplet med eget domæne og logo.

Det var første gang, en sårbarhed blev markedsført på den måde. Tidligere har der været navne til trusler og virus, men ikke til sårbarheder.

Siden har vi hørt om POODLE, Shellshock, Ghost, FREAK og flere andre navngivne sårbarheder.

Der er flere fordele ved at give en sårbarhed et navn.

For det første er det nemmere at huske. Kun sikkerhedsfolk kan kende forskel på CVE-2014-0160 og CVE-2014-6271, mens det er let at huske Heartbleed og Shellshock.

For det andet sikrer det, at vi taler om den samme sårbarhed.

For det tredje er det lettere at gøre folk uden for sikkerhedsverdenen interesserede.

Ulempen er, at massivt markedsførte sårbarheder som Badlock kan få mere opmærksomhed, end de fortjener – og dermed fjerne opmærksomheden fra mere alvorlige sårbarheder.

Inflation i sårbarheder
Jeg håber, at sikkerhedsfolk fremover er mere forsigtige med at markedsføre sårbarheder med navn og logo. Ellers risikerer vi, at der går inflation i det, og der opstår en “Ulven kommer”-effekt.

I øvrigt medførte den almindelige skuffelse over Badlock, at nogen oprettede domænet Sadlock.org. Besøg det for et satirisk kig på sårbarhedsmarkedsføring.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Posted in computer.

KMD skiller sig af med sin mainframe-afdeling – 68 KMD-ansatte får ny arbejdsgiver

KMD giver slip på endnu en del af sit tekniske set up, og outsourcer sin afdeling for mainframe-drift og -storage til IBM.

Overtagelsen finder 1. juni, og den betyder, at 68 KMD-ansatte får ny arbejdsgiver.

KMD’s pressechef Christoffer Hellman fortæller til Computerworld, at outsourcingen af den tekniske afdeling sker, fordi KMD vil have svært ved at følge med i konkurrencen, både når det gælder kompetencer og pris, hvis man holder fast i det nuværende set up.

“Mange af de folk, der arbejder med mainframe hos os, er på vej på pension, så der kommer vi til at mangle nogle folk. Så vi er ekstremt glade for, at vi har lavet den her aftale med IBM,” siger Christoffer Hellmann.

Kun teknisk del
Han understreger, at aftalen kun omfatter den rent tekniske del af KMD’s mainframe-forretning, mens man beholder alle de kundevendte funktioner i eget regi.

På samme måde bliver kundernes data og det tekniske udstyr stående rent fysisk i KMD’s eget datacenter.

Det er behovet for mere effektiv drift, som danner baggrund for aftalen mellem KMD og IBM, som ifølge Computerworlds oplysninger har været på vej i flere måneder.

KMD har siden marts i år orienteret både medarbejdere og kunder om de nye tider.

KMD ønsker ikke at oplyse, hvad IBM har betalt for overtagelse af mainframe-afdelingen.

I september i fjor overlod KMD hele sin infrastruktur-platform til det indiske selskab Tech Mahindra i en en manøvre, der minder om den nye aftale med IBM.

Det kan du læse mere om her:
KMD outsourcer hel afdeling til indisk firma – 60 KMD-ansatte får ny arbejdsgiver

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

KMD efter succesregnskab: Direktøren giver ingen jobgarantier

KMD har fuld skub i stor ombygning: Omsætning står i stampe – men indtjening vokser markant

Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

Posted in computer.

Google og Fiat tæt på aftale: Nye Fiat’er kan blive styret af Google-teknologi

Google har efterhånden arbejdet på at udvikle teknologi til en selvkørende bil i seks år, men selskabet har hidtil manglet et vigtigt parameter for at få et gennembrud på området: Et tæt samarbejde med et af de store bil-selskaber.

Det kan nu være på trapperne.

Google er nemlig langt i forhandlingerne med bil-giganten Fiat Chrysler Automobiles om indgåelse af et samarbejde på området.

Det vil kunne give Google den længede ventede indgang til markedet samt adgang til nødvendig know how og viden fra et af de store bil-selskabernes produktions- og designdivisioner.

Oplysningerne stammer fra bilsitet Auto Extremist.

Hverken Google eller Fiat Chrysler Automobiles vil kommentere oplysningerne om, at Googles nyudnævnte chef for den såkaldte ‘Self-Driving Cars’-afdeling har mødtes med topfolk fra Fiat Chrysler flere gange i de seneste tre uger.

Annonce:


Bil-sitet undrer sig dog over, at det er netop Fiat Chrysler, som Google forhandler med.

Bil-selskabet er nemlig ifølge sitet med stor margin den bil-producent, der er dårligst og længst tilbage på det teknologiske område.

Det kan der dog samtidig være fordele i for Google, hedder det. Og derfor kan det meget vel være, at bil-producentens manglende teknologiske kundskaber kan komme Google til gode.

Ifølge sitet indeholder aftalen i første omgang udvikling af en selvkørende version af den nye Pacifia minivan.

På længere sigt skal Google have adgang til Fiat Chryslers produktions-facilitieter samt selskabets meget omfattende forhandler-netværk.

Og det er noget, som Google i dag mangler.

Fiat har sammen med andre bil-producenter som Audi, Volvo og Honda allerede i et stykke arbejdet med Android Auto, der er et system til bedre håndtering af bilens funktioner.

I bil-branchen regnes udviklingen af selvkørende teknologier for tiden for det måske vigtigste område og en af de ting, der kommer til at skille vinderne fra taberne i branchen i de kommende 15-20 år.

Bil-selskaberne er typisk meget ressourcestærke, og deres indtræden i udviklingen af software og data-systemer kan meget vel komme til at føre til et gennemrbrud i udviklingen af kunstige intelligenser.

Det kan du læse mere om her:  Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Læs også:

Et hæsblæsende ræs: Her er it-kampen om fremtidens biler

Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

BMW klar med ny plan: Nu skal der satses på selvkørende el-sportsvogne

Verdens største teknologimesse på trapperne: Det kommer til at handle om biler i år

Volvo: Vi har 100 selvkørende biler på gaden i 2017

Posted in computer.

Flere danske banker i knæ: Ramt af alvorlige netbank-problemer

Det er langt fra kun hos Jutlander Bank, at netbanken i øjeblikket er presset i knæ, som Computerworld fortalte før frokost.

Læs den historie her.

Det viser sig nu, at en stribe danske banker oplever store problemer i dag, fredag, hvor det som bekendt er lønningsdag.

Det er nemlig driftsselskabet SDC, der har problemer.
 
SDC, der har en kundekreds på mere end 120 danske, norske, svenske og færøske pengeinstitutter og godt 500 medarbejdere i Ballerup ved København, står for driften af it hos 35 danske pengeinstitutter.

“Netbanken er nede”
Heriblandt finder vi Middelfart Sparekasse, der i dag har følgende besked til kunderne:

“Mobilbanken og netbanken er desværre nede. Vi arbejder intensivt på at få begge dele op at køre igen, og skriver her så snart det fungerer igen.”

“Vi beklager de ulemper og problemer, driftsforstyrrelserne giver,” lyder beskeden i øjeblikket hos Middelfart Sparekasse.

Hos Lån & Spar Bank lyder beskeden til kunderne:

“Der kan i øjeblikket opleves lange svartider. Dette gælder både for Netbanken og Mobilbanken. Vi arbejder på sagen.”

Sparekassen Fyn, Sparekassen Kronjylland, BankNordik og Klim Sparekasse er også blandt de banker, der melder om lange svartider i netbank og mobilbank i øjeblikket.

Også Basisbank har problemer og udsendte fredag morgen følgende besked:

“Der er i øjeblikket ingen adgang til net- og mobilbanken. Vores dataleverandør arbejder på højtryk for at få systemerne op at køre igen.”

Computerworld har talt med Jutlander Bank, der erkender, at det er uheldigt og voldsomt irriterede for banken og bankens kunder, at netbanken ikke fungerer – men at det er hos driftsselskabet SDC, at problemet ligger.

SDC arbejder på højtryk
SDC’s direktør, Jesper Scharff, bekræfter over for Computerworld, at der er problemer med netbankerne:

“Det er korrekt, at vi har nogle udfordringer hos nogle pengeinstitutter med netbank. Det er ikke sådan, at man ikke kan komme på, men det kan godt tage lang tid.”

“Men det er korrekt, at der kan være problemer med at komme på hos nogle af de pengeinstitutter, vi kører. Det arbejder vi selvfølgelig på højtryk for at få løst.”

“Jeg kan ikke svare på præcis, hvad det skyldes,” siger Jesper Scharff desuden. 

Læs også:

Stor dansk netbank presset i knæ på lønningsdagen – kunderne kan ikke logge ind

Posted in computer.

Mark Zuckerberg: Kunstig intelligens overstiger menneskelige sanser inden for 10 år

Kunstigt intelligente maskiner er et de hotteste emner inden for it-industrien i disse år, hvor alle selskaber leder efter digitale arbejdsheste til at trække de tunge læs.

Verdens største sociale medie Facebook er ingen undtagelse, og selskabet har i den seneste tid arbejdet heftigt på at udvikle kunstig intelligens til det sociale medies Messenger-chatfunktion.

Det kan du læse mere om her: Mød Facebooks kunstige intelligens: Sådan skal “M” hjælpe dig

I denne uge har Facebook-stifter og direktør Mark Zuckerberg så givet sit syn på, hvordan og hvor hurtigt den kunstige intelligens kan komme os homo sapiens til undsætning.

“Den største ting, som vi fokuserer på med kunstig intelligens, er at bygge services, som har bedre perception end mennesker,” indledte Mark Zuckerberg sin vision om kunstig intelligens med ifølge netmediet The Verge.

“Jeg tror, det er muligt, at vi inden at vi inden for fem til ti år vil have computersystemer, der er bedre end mennesker til opfatte basale menneskelige sanser som at se, høre og brugen af vores sprog,” fortsætter Mark Zuckerberg.

Han uddyber dog ikke, hvordan maskinerne skal sanse, da maskinerne i dag ofte er pakket sammen i firkantede kasser, som vi kalder computere.

Google storsatser også
Samtidig understreger mr. Facebook, at computere ikke nødvendigvis vil tænke bedre end mennesker, men at maskinerne kan lære at få ovedraget jobs i kundeservice-afdelingen og som personlige assistenter.

Også Google har for nyligt udtalt, at selskabet storsatser på kunstig intelligens i de kommende år.

Det kan du læse mere om her: Googles søgemaskine skal kunne tænke selv – ekspert i AI ny topchef for søgeforretningen

Hos Google har især teknolog-profeten Ray Kurzweil med en række udsagn om, at kunstig intelligens når det generelle menneskelige niveau inden for 15 år, løftet et øjenbryn eller 10.

Facebook ser dog ikke så radikalt på udviklingen, da der hos det sociale medie er en række erkendelser af, at når vi ikke engang ved, hvordan mennesket tænker, kan det blive svært at efterligne disse ukendte processer med maskinkraft.

Kager med glasur og kirsebær
Chef for udviklingen af de kunstige intelligens hos Facebook, Yann LeCun, forklarer det således på sin profil hos det sociale medie:

“De fleste menneskers og dyrs læring foregår uden opsyn. Og hvis intelligens er en kage, så kunne læring uden opsyn være selve kagen, mens læring med opsyn kunne være glasuren og forstærket læring vil være kirsebærret på toppen. Vi ved, hvordan vi skal lave glasuren og kirsebærret, men vi ved ikke, hvordan vi skal bygge selve kagen.

Yann LeCun understreger på sin Facebook-profil, at menneskeheden skal have løst udfordringen med, hvordan læring uden opsyn fungerer, før vi overhovedet skal tænke på at få bygget reel kunstig intelligens.

“Og denne udfordring er bare én forhindring, som vi kender til. Hvad med alle de udfordringer, som vi ikke kender til?” runder han sin Facebook-opdatering af med.

Læs også: 
“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen”

Guru: Maskiner er snart klogere end mennesker

Posted in computer.

Har teknologi virkelig gjort dig til et lykkeligere og gladere menneske?

Debat: Hvad gør dig lykkelig?

Det kan være, at du er et familiemenneske, så det er nok samvær med familien, som trækker. Lykken kan også ramme dig, når du dyrker din hobby og fisker laks i Norge. Eller måske er det dit arbejde, der også ligefrem er din hobby, som gør dig gladest.

Der er mange svar på det spørgsmål.

Computerworld er som bekendt et teknologimedie, og derfor er det naturlige spørgsmål, om teknologien har gjort, at du har fået frigivet tid til det, som du virkelig godt kan lide, og om den giver os alle et lykkeligere samfund.

Verdens lykkeligste land
Danmark er et højteknologisk land, og kongeriget er gang på gang blevet placeret i toppen af lister over verdens lykkeligste lande, så det helt simple svar må være, at teknologien biddrager til lykke.

Virkeligheden er dog nok mere kompleks.

Daniel Gilber er psykolog og lykkeforsker på Harvard-universitetet. Hans forskning omhandler blandt andet, hvordan folk bliver lykkelige, og hvorfor man ikke griber mulighederne for at blive det.

Han mener, at teknologien har potentiale til at biddrage til lykke blandt homo sapiens, men siger samtidig, at det endnu ikke er lykkedes at anvende teknologien på den lykkelige måde.

Hans pointe er, at vi endnu ikke har et mål om at bruge teknologi til at gøre livet bedre.

“Vi ved slet ikke, hvad vi skal sigte efter, og derfor har vi ikke opfundet maskiner, der har til formål, at gøre os lykkelige,” siger han og fortsætter:

“Jeg kan ikke komme i tanke om én teknologi, der er udviklet med det formål, at vi kan bruge mere tid sammen med familien, selv om vi faktisk ved, at det generelt gør folk lykkeligere. Vi kan helt sikkert bruge teknologien til vores fordel, men det gør vi langt fra i dag.”

I denne korte video forklarer han sine pointer.

Den påstand er naturligvis afhængig af øjnene, der ser.

Personligt har teknologien frigivet meget tid i min hverdag. Jeg skal ikke stå i kø på posthuset (der nærmest ikke eksisterer mere), jeg behøver ikke gå i banken (der efterhånden heller ikke eksisterer mere) for at hente penge, og så kan jeg kommunikere med venner og familie hurtigt og nemt.

På den anden side har computeren og telefonen samtidig været den største tidssluger i mit liv i rigtig mange år. Hvis man regner alle faktorerne sammen, så har teknologi betydet, at jeg bruger tiden på en ny måde, men ikke, at jeg bruger mere tid på min hobby eller familie.

Generation Y bliver ofte beskyldt for ligefrem at være afhængige af teknologi, men når jeg betragter generationen igennem mine subjektive briller, så virker den hverken mere eller mindre lykkelig end engang, jeg var i samme alder.

Og det er faktisk også et af resultaterne af Daniel Gilberts forskning.

Man bliver hverken mere elle mindre lykkelig over tid. Lottovinderen er ikke mere lykkelig end dig og mig, der aldrig vinder den store pengepræmie. I en meget kort periode kan der være en lykkefornemmelse, men over tid udligner det sig til, at vi er nogenlunde lige lykkelige uafhængigt af livssituationen.

Det samme gælder nok for teknologiens nyheder.

I denne Ted Talk forklarer han ud fra sin forskning, hvorfor det forholder sig sådan.


Annonce:


Lykke uden oplevelser
På lidt længere sigt peger Daniel Gilber på, at man kan bruge teknologi, der har direkte indflydelse på hjernens tilstand, fordi lykke netop er en tilstand i hjernen.

“Det er ikke utænkeligt, at vi kan få teknologi, der får hjernen til at reagere på en bestemt måde, uden at man faktisk behøver at opleve den lykkelige situation i den virkelige verden. Spørgsmålet er så, om vi ønsker at anvende dem. Det er et stort etisk spørgsmål, om vi skal adskille lykke fra fysiske oplevelser og gøre den til virtuelle oplevelser. Skal man selv gøre en indsats for at blive lykkelig, eller skal man bare kunne tilføje lykke til sit liv gennem teknologi?”

Og det er vel det, som man kalder et rigtig godt spørgsmål.

I dag har vi allerede lykke-medicin, der har den indflydelse på hjernen, men det er en ret voldsom teknik, der har alle mulige bivirkninger. Måske er det starten på en tendens.

Det utrygge samfund
Teknologien har også rystet arbejdsmarkedet godt og grundigt.

Det er de færreste, der arbejder uden teknologi i dag. I rigtig mange sammenhænge, afløser teknologien det manuelle arbejde og efterhånden også det ‘simple’ tænkearbejde.

Læs eksempelvis: Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

Ændringerne på arbejdsmarkedet, fyringer og globalisering har gjort arbejdsmarkedet et utrygt sted at være for den gruppe, der ikke omfavner teknologien. Her kan teknologi blive en fjende og den direkte årsag til ulykke.

Annonce:


Teknologi kan give stress og ligefrem depression.

Tænk eksempelvis på taxachaufførerne og Uber, der i øjeblikket er i konflikt med hinanden på baggrund af den teknologiskeudvikling.

Læs: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Lidt lommefilosofisk kan man måske trække paralleller til de helt ændrede politiske tilstande rundt om omkring i verden, med USA som den mest bemærkelsesværdige spiller.

Millioner af almindelige amerikanere er ulykkelige blandt andet fordi, at jobbet forsvinder til udlandet eller til fordel for automatik. Reaktionen er frustration og ulykke, der udmønter sig i meget markante politiske holdninger – en tendens man ser i rigtig mange lande.

Teknologien har i det tilfælde gjort folk utrygge, og utryghed er en af de største barrierer for lykke.

Måske er den danske arbejdsmarkedsform med fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsesforhold den rigtige model i det digitale samfund, selv om fundamentet er udarbejdet længe for alt blev til bits og bytes, for vi er jo verdens lykkeligste folk.

Disruption-guruen Mark Curti fra designvirksomheden Fjord fortæller, at firmaers succes i fremtidige teknologi-løsninger skal hentes gennem at stryge ting på vores huskelister. Kaffen skal bestille sig selv, når der ikke er mere tilbage i posen, så du ikke skal huske det.

Læs mere her: Disruption-designer: Sådan ryster du virksomheden og overhaler konkurrenterne

Den filosofi kan være med til at frigive mere tid. Så er spørgsmålet: Hvad bruger du den tid til?

Lykken handler måske slet ikke om teknologi, men mere om hvilke beslutninger du tager.

Hvad mener du. Har teknologien gjort dig lykkeligere?

Læs også; Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Posted in computer.

Stor dansk netbank presset i knæ på lønningsdagen – kunderne kan ikke logge ind

Kunder hos Jutlander Bank – der er resultatet af en fusion af Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro – har mere end svært ved at komme ind i netbanken i dag, fredag, hvis de vil tjekke, om lønnen er gået ind.

“Vi oplever i øjeblikket meget lange svartider på NetBank og MobilBank. Der arbejdes på en løsning,” lyder overskriften på bankens forside. 

En kilde fortæller dog til Computerworld, at den også var gal i forbindelse med sidste bankdag i marts måned, hvor det ligesom nu var svært eller helt umuligt at logge sig på netbanken.

Annonce:


Behov for mere server-kraft?
Den melding bekræftes blandt andet på Jutlander Banks Facebook-side, hvor personalet må meddele:

“Vi arbejder på at løse problemet – der kommer info når svartiderne igen er normale.”

Hertil svarer en kunde: “Det er også et tilbagevendende problem, når man forsøger at gå ind i app’en på en lørdag.”

Og en anden kunde skriver kort og godt: “Måske I skulle have en større server.”

Også på Trustpilot kan man læse, at det ikke er første gang, at Jutlander Bank har problemer med netbanken:

“Netbank nede – igen igen,” lyder en kommenar fra den 31. marts,

“Har egentlig været glad for banken, men en netbank der er nede i timevis er ikke acceptabelt. Det er heller ikke god kundeservice først at skrive at hjemmesiden er nede, når man kontakter it-supporten. Stram op og prioritér at få det fixet. Alt andet er uprofessionelt og I mister kunder på det!” 

Jutlander Bank fik i 2015 et resultat på 239 millioner kroner før skat og 195 millioner kroner efter skat. Banken har 448 medarbejdere på 24 forskellige adresser.

Computerworld har talt med Jutlander Bank, der erkender, at det er uheldigt og voldsomt irriterede for banken og bankens kunder, at netbanken ikke fungerer – men at det er hos driftsselskabet SDC, at problemet ligger.

Vi forsøger nu at få en kommentar fra SDC. 

Læs også: NemID dropper to cifre i adgangskoden

Posted in computer.

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO’er, der er på spil, når Årets CIO skal kåres om lidt over to måneder.

Feltet af kandidater til titlen som Årets CIO 2016 er nu skåret ned til de fem nominerede it-topchefer.

Det er 11. gang, at Computerworld sammen med IDC og Dansk IT kårer Årets CIO, når den prestigefyldte titel uddeles den 9. juni.

Læs også: Nu kårer vi Danmarks bedste CIO 2016

Sidste år var det Falcks CIO, Torben Ruberg, der nuppede titlen som Danmarks bedste CIO for sit arbejde med blandt andet forretningsledelse, innovation og disruption. Læs om det her

De fem nominerede til Årets CIO 2016 er:


Pernille Geneser, Bestseller
Efter endt uddannelse som cand.merc fra Aarhus Handelshøjskole startede Pernille Geneser sin karriere som supply chain controller ved Ecco og senere ved Jysk.

Denne stilling blev efterfølgende skiftet ud med titlen Senior SAP manager samme sted.

Herefter fulgte fem år ved Arla, først som head of business relationship management, senere som senior it development director.

Pernille Geneser indledte sin CIO-karriere i 2011 hos Ecco Sko A/S, og skiftede i 2013 til Bestseller.

Parallelt med CIO-rollen er Pernille invovleret i to new-biz aktiviteter i Amsterdam, Holland – henholdsvis medlem af supervisory board i softwarevirksomheden Neocles.io samt CEO ved Fashiontrade.com, en online B2B salgsplatform.


Morten Gade Christensen, Energinet.dk
Energinet.dk ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet, og selskabets kerneydelse er forsyningssikkerhed. It er en meget vital del af udviklingen af et moderne, intelligent og grønt energisystem, og Morten Gade Christensen ser sig selv som katalysator for denne omstilling.

Danmark er førende i verden til at indpasse grønne energikilder, som vind og sol, i energisystemet. Det stiller store krav til it-understøttelse, da der konstant er behov for moderne markeds- og styringsredskaber kombineret med høj driftsstabilitet. Denne unikke kombination motiverer og driver Morten Gade Christensen.

Morten har en lang karriere som CIO, og har bestredet ledende stillinger i en række førende danske og internationale virksomheder, blandt andre LM Wind Power, Cadbury, Velfac og Danisco.

Morten har suppleret sin uddannelse med en executive MBA fra CBS med fokus på teknologi, marked og organisation og har senest suppleret dette med en master i finance fra London Business School. Morten er 37 år, gift og far til to piger.


Per Palmkvist Knudsen, JP/Politikens Hus
Per Palmkvist Knudsen har de sidste godt otte år været it-direktør i JP/Politikens Hus, en af Danmarks førende medievirksomheder. I en branche, der om nogen tidligt mærkede de voldsomme konsekvenser af digitaliseringen.

Hans karriere har ført ham hele vejen rundt i it-faget. Først som chefkonsulent hos Datacentralen, siden hen som partner i konsulentfirmaet Devoteam og endelig direktør hos Krak inden han kom til JP/Politikens Hus i 2007.

Per er oprindeligt uddannet cand. mag. i datalogi og biologi og er siden blevet diplomjournalist i analytisk journalistik. Han er en flittig it-debattør blandt andet som mangeårig fast klummeskribent i Jyllands-Posten og på Finans.dk.


Lone Bundgaard, Coloplast
Lone Bundgaard har været i Coloplast siden 2004 og har haft jobbet som vice president for it business development siden 2014.

Hun har det globale ansvar for al udvikling og projektledelse inden for it i Coloplast og spiller derfor en væsentlig rolle i medikovirksomhedens ambition om at skabe den direkte dialog med forbrugerne gennem blandt andet globale websites og direct marketing.

Lone Bundgaards hovedfokus er at skabe en effektiv it-organisation, der er tæt på forretningen og dennes kommercielle mål.

Lone er 48 år, gift og har to voksne børn. Hun har en master i economics & auditing fra Copenhagen Business School og er desuden uddannet sprogofficer fra Forsvarsakademiet.


Thomas Grane, Matas
Thomas Grane er 49 år og oprindelig uddannet elektroingeniør fra DTU, men har siden sin uddannelse beskæftiget sig med it.

Efter to år som selvstædig konsulent er det blevet til 24 år i detailbranchen hos Matas, dels som drifts- og sikkerhedsansvarlig i 15 år og de senest 9 år med ansvar for hele it-forretningen med fokus på strategi, ledelse og forretningsudvikling.

Thomas Grane er gift og bor i Vanløse med sin kone og to børn og dyrker ved siden af jobbet som it-direktør i Matas en halv karriere med sin store passion som musiker.

Annonce:


Juryen til Årets CIO 2016
- Torben Ruberg, CIO, Falck (Årets CIO 2015).

- Lars Frelle-Petersen, direktør, Digitaliseringsstyrelsen.

- Jan Damsgaard, professor og institutleder på institut for it-ledelse, CBS.

- Jacqueline Johnson, global head of it-security, architecture unit, Nordea Bank.

- Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld.

- Charlotte Thygesen Poulsen, IDC.

Selve kåringen finder sted ved et eksklusivt arrangement på Sølyst i Klampenborg nord for København 9. juni.

Læs mere om det her.

Tidligere års vindere
De CIO’er, der har vundet titlen som Årets CIO i de 10 foregående år, er:

2015: Torben Ruberg, Falck.

2014: Claus Hagen Nielsen, COWI.

2013: Jens Hartmann, Grundfos.

2012: Mikael Munck, Saxo Bank.

2011: Torben Bonde, Vestas.

2010: Michael Moesgaard, Dong.

2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland.

2008: Niels Molzen, Danisco.

2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.

2006: Lars Mathiesen, Nykredit.

Læs også:

Nu kårer vi Danmarks bedste CIO 2016 – indstil din favorit-kandidat

Posted in computer.