Daily Archives: April 1, 2016

Pornbots, NSA og whistleblowers: Tag med Computerworld til krypto-konference

Hvad er en krypto konference?

Formålet med en krypto konference er at dele viden om sikkerhed. Hvordan man beskytter sin sikkerhed, og hvordan den er truet.

Forskellige oplægsholdere taler om relevante emner som krypteringsværktøjer, overvågningsteknologi og kommerciel data harvesting.

Crypto Conference pÃ¥ ITU havde for eksempel oplæg med titler som “The trade-off of connectivity: is there any data that is actually “personal”?”, “TLS the most important cryptographic protocol on the internet” og “Governmental Surveillance”.

Konferencen er arrangeret af Mikkel Villebro og Sofus Albertsen, der begge studerer på It-Universitetet i Køenhavn.

13:30 En stank af folkeskole
Det første, der slÃ¥r mig, er hvor flotte og lyse ITU’s bygninger er. Det andet er en hørm af makrel pÃ¥ dÃ¥se, som sender mig direkte tilbage til folkeskolen.

Det er onsdag den 30. marts, og jeg har taget mine fordomme med til krypto-konference på Danmarks eneste rendyrkede it-universitet, og resten af dagen kommer jeg til at få slået ikke så få af dem ihjel.

Men så er der også lige et par stykker, som jeg nok holder fast i.

Krypto-entusiaster i alle aldre og køn fylder snart forhallen foran Auditorium 1, og snakken gÃ¥r lystigt mellem de borde, der allerede er stillet op til dagens højdepunkt – et cryptoparty.

Når alle oplæg er hørt, og alle spørgsmål er stillet i paneldebatten, bliver hvert bord en lille ø af viden. Her kan deltagerne oplære hinanden i PGP, TOR, Tales og andre fine sager.



Den forvirrende venlige og velkædte Sofus Albertsen har arrangeret Crypto Conference sammen med sin medstuderende Mikkel Villebro. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

De første fordomme falder
Jeg ser mig om efter ting til min mentale tjekliste for fordomme.

Flest mænd? Tjek. Uvaskede ‘bor i mors kælder’-typer? Næh. Egentlig ikke.

Sølvpapirshatte? En enkelt ung mand har kasket på indenfor, men det er nok mere dårlig opdragelse end virkelighedsfjern paranoia.

Og gud bedre det, om der ikke også er kvinder, og mændene taler ubesværet med dem!

Let rystet i min fordomsfulde grundvold ser jeg mig omkring efter en af arrangørerne.

Jeg finder Sofus Albertsen, der er overraskende velklædt med skjorte og moderigtige skægstubbe.

“Er det i orden, at jeg tager billeder?,” spørger jeg i spændt forventning om at blive beskyldt for at være PET-spion.

Jeg kan allerede mærke glæden ved at beskrive det kommende paranoide udbrud i min artikel.

“Ja, selvfølgelig. Hvor der det fedt, at pressen ogsÃ¥ er her,” smiler han til min underligt lettede skuffelse.

Hvis ikke engang arrangørerne er sølvpapirshatte, ender jeg jo i et blodbad af skamskudte fordomme til op over lårene.

“Jamen, det er jo ogsÃ¥ lige noget for vores læsere,” siger jeg og tager troskyldigt billeder med det kamera, jeg forventede ville forÃ¥rsage panikagtig masseflugt imod nødudgangene.

Men hvad er nu det? Der er lagt pamfletter på alle pladserne i auditoriet. Dem må jeg tjekke, inden showet får i gang.

13:57 Robotter på Pornhub og frisk frugt på bordet
Jeg sidder og læser en pamflet om “Digital Selfdefense,” og samtalerne flyder mellem stolerækkerne.

“Han har en bot, der bare scraper Pornhub for nyt indhold,” fortæller en entusiastisk ung mand til kvinden ved siden af ham pÃ¥ stolerækken.

Hun hverken vrænger på næsen eller går sin vej men griner oprigtigt underholdt, mens deltagerne strømmer ind i auditoriet.

Mange af dem stopper kortvarigt op og forsyner sig ved et par borde lige inden for døren. Bordene er fyldt til bristepunktet med kage, chips og – overraskende nok – æbler ved siden af Tuborgkander med vand og papkrus fra Red Bull.

14:00 Ballet åbner
Arrangørerne Sofus Albertsen og hans medstuderende Mikkel Villebro åbner officielt konferencen og byder velkommen til den første taler.

De næste timer skal vi alle sammen blive klogere på kryptering, privatliv på nettet og masseovervågning.

Annonce:


Fjollede gangarter for frihed
Det nærmeste, aftenen kommer pÃ¥ mine forhÃ¥bninger om frÃ¥dende paranoia, er en opfordring til at binde en klods fast til venstre knæ, “sÃ¥ overvÃ¥gningskameraer ikke genkender dig pÃ¥ din gangart.”
 
Et råd, som jeg er rimelig sikker på, blev sagt med et glimt i øjet. Ikke mindst, da det efterfølges af en opfordring til at studere den klassiske Monty Python-sketch om The Ministry of Silly Walks.



Peter Kofod er ikke fan af overvågning. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

Annonce:


På den anden side kommer rådet fra Peter Kofod.

Den første dansker, der interviewede Edward Snowden og afslørede, at et CIA-fly skulle kidnappe whistlebloweren, hvis han satte fod på dansk jord.

18:00 Opfordringer til lækage af statshemmeligheder
Som den eneste, leverer Peter Kofod lidt ilt til mine efterhånden stærkt medtagne fordomme om krypto-folket.

Men han underbygger sine meninger med en perlerække af lækkede dokumenter fra efterretningstjenesternes lukkede verden.

Indholdet af de dokumenter har gjort Peter Kofod direkte sur på samtlige regeringer, vi har haft siden 2001, og han opfordrer åbent til at undergrave systemet.

“Jeg ville værdsætte det, hvis nogen tog et job hos efterretningstjenesten og arbejdede der nogle Ã¥r for sÃ¥ at lække hele lortet. Og ja, jeg opfordrer til at bryde loven. Justitsministeriet har mine kontaktoplysninger,” siger han i et tonefald, der indikerer, at han ikke regner med at modtage en politianmeldelse lige med det første.

Men Peter Kofod er så tæt på, som vi er kommet på et ekstremt tilfælde af kryptoparanoia, og han er i bund og grund blot berettiget indigneret.

Annonce:


19:30 Hvad skete der lige?
Jeg er meget forvirret. Ingen af oplæggene de sidste fem timer har været, som jeg troede.

Ingen uvaskede konspirationsteoretikere har hevet åbenlyst vanvittige anklager ud af den blå luft.

I stedet har en række rolige og fattede mennesker delt deres viden og underbygget deres udtalelser med faktuelle oplysninger.

Det værste er, at jeg i stigende grad er ved at blive utryg ved min telefon fra kinesiske Huawei og min medbragte Surface-tablet.

Begge dele er proppet med apps, som må bruge både kamera, mikrofon og lokationsdata.

Men hvad bruger de den tilladelse til? Og hvornår?

00:30 Tvivlen sætter ind for alvor
“Læg dig nu til at sove,”  lyder det mumlende fra under dynen.

“Ja, ja. Jeg skal bare lige rydde op i mine apps. Hvorfor skal Netflix overhovedet have adgang til min mikrofon?”

01:20 Lige om lidt bliver jeg rigtigt sikker
“Læg dig nu til at sove.”

“Ja, øh, jeg ved faktisk ikke om jeg kan slette den her app, uden at telefonen gÃ¥r i stykker.”

Et par dage senere ligger jeg på sofaen og chromecaster Netflix til fjernsynet med min telefon.

Men i weekenden skal jeg rydde rigtigt op i min digitale sikkerhed. Det er helt sikkert.

Læs ogsÃ¥: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Posted in computer.

Tre vigtige årsager til at tusindvis af job er forsvundet fra IBM Danmark

ComputerViews: Der er grundlæggende tre årsager til det dramatiske fald i antallet af ansatte i IBM Danmark over de seneste 10 år.

Senest har det taget endnu et dyk i denne uge med omkring 160 nye afskedigelser.

IBM Danmark peakede omkring 2004-2006 som den absolut største arbejdsplads for it-folk her i landet.

Efter at IBM havde opkøbt DMData og Mærsk Data i 2004, røg antallet af ansatte i koncernen op på over 7.000.

Da vi skrev om årsregnskabet for 2006, var det dalet til 6.138 ansatte.

Det er på ingen måde overraskende, at man i kølvandet på opkøb af denne størrelse ser, at det samlede antal ansatte svinder ind.

Som virksomhed tager man fat på de overlappende opgaver og opnår synergieffekter, og det vil altid koste nogle medarbejdere jobbet.

Det er imidlertid ganske opsigtsvækkende, hvordan antallet af ansatte i IBM Danmark har udviklet sig fra 2006 og 10 år frem til i dag.

Et voldsom fald i antal ansatte
I 2008 var antallet af ansatte faldet til 4.740 i IBM Danmark, og springer vi frem til årsregnskabet fra 2014, var det dykket til 2.556 ansatte.

2014-årsregnskabet er det senest tilgængelige fra IBM Danmark, mens 2015-regnskabet først offentliggøres om en måneds tid.

Læs også: IBM-direktør efter stor fyringsrunde i Danmark: Derfor er det nødvendigt

Allerede nu tør vi dog godt vurdere, at der vil være tale om yderligere et fald i antal ansatte i IBM Danmark.

Så sent som i denne uge har selskabet afskediget omkring 160 ansatte. Læs mere om det her.

Denne runde af afskedigelser står ikke alene i de seneste par år. Sidste år blev der eksempelvis i februar sagt farvel til 90 medarbejdere i IBM Danmark.

Annonce:


Selv om der naturligvis også løbende finder ansættelser sted i IBM Danmark, så er antallet af ansatte på lidt mere end 10 år gået fra omkring 7.000 til i omegnen af 2.300 (vores bud efter denne uges afskedigelser).

Man kan måle en virksomheds succes eller fiasko på mange måder, og derfor siger det dramatiske fald i antallet af ansatte i sig selv heller ikke så meget om situationen i IBM Danmark.

Bortset fra altsÃ¥ at det naturligvis er trist for de medarbejdere, der har mistet jobbet – og at konsekvensen er, at IBM Danmark ikke længere er Danmarks største it-virksomhed mÃ¥lt i antal ansatte.

Eksempelvis havde KMD i det seneste årsregnskab 2.733 ansatte, og NNIT nærmer sig også IBM med nu 1.546 ansatte.

Det bringer os tilbage til budskabet om, at der grundlæggende er tre årsager til det dramatiske fald i antallet af ansatte i IBM Danmark.

Annonce:


1) Globaliseringen
Den første årsag til faldet i antal ansatte i IBM Danmark er næppe den store overraskelse.

Det er heller ikke unikt for IBM, selvom konsekvenserne af globaliseringen naturlig ses meget tydeligt i en global organisation som IBM.

N̴r man skal effektivisere og optimere en organisation Рog det skal IBM Рs̴ er det oplagt at udnytte de muligheder, der ligger i globaliseringen: Eksempelvis at nogle arbejdsopgaver kan billigere i nogle lande end andre.

Læs ogsÃ¥: Overblik: IBM Danmarks store nedtur – gennem stor fyringsrunde igen

Daværende administrerende direktør Lars Mikkelgaard Jensen udtalte i oktober 2014 til Computerworld: 

“Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i. PÃ¥ nogle omrÃ¥der er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark.”

“Det vil sige, at hvis man ser pÃ¥ antal Ã¥rsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, sÃ¥ er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder.”

“Dermed gÃ¥r vores lokale arbejdsstyrke pÃ¥ nogle omrÃ¥der ned, ogsÃ¥ i den udstrækning, vi flytter forretningen over pÃ¥ nogle af de nye vækstomrÃ¥der,” udtalte Lars Mikkelgaard-Jensen dengang.

Han skiftede i øvrigt selv senere til en ‘global executive lederrolle’ i den internationale IBM-koncern.

Annonce:


2) IBM er under pres
En anden central forklaring på faldet i antal ansatte hos IBM Danmark er, at der er tale om et selskab, der er under pres.

Når eksempelvis selskaber som NNIT og Netcompany er vokset så markant i de senere år, sker det naturligvis på bekostning af andre.

Her er IBM et af det selskaber, der mærker konkurrencen på den hårde måde. Det er også derfor, at IBM forsøger at blive en endnu med konkurrencedygtig organisation ved at udnytte globaliseringen.

Presset på IBM er også forklaringen på, at koncernen både globalt og lokalt er i gang med en omfattende transformation, hvor gamle forretningsområder erstattes og suppleres af helt nye.

Tilbage stÃ¥r dog stadig, at IBM er under pres – det ses blandt andet ved, at omsætningen i IBM Danmark er faldet Ã¥r for Ã¥r.

Annonce:


3) Teknologiske fremskridt
Men netop i IBM’s meget omfattende transformation til nye forretningsomrÃ¥der og teknologier gemmer der sig faktisk ogsÃ¥ lidt af en succeshistorie.

For hvis man hæver sig helt op i helikopterperspektivet, er selve grundfundamentet under vores øgede digitalisering vel netop, at færre mennesker skal kunne klare mere arbejde.

Når IBM satser så massivt på områder som automatisering, cloud computing og kunstig intelligens, ville det grundlæggende være underligt, hvis man ikke samtidig skar ned i antal ansatte.

Det er teknologien, der sejrer her Рog ja, det er naturligvis enormt trist for de mennesker, hvis stillinger forsvinder p̴ denne baggrund.

Det er ikke desto mindre det eneste rigtige at gøre, når man rent faktisk formår at effektivisere ved hjælp af teknologi.

Læs også: Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Man kunne selvfølgelig sætte de “overflødige” hænder til at arbejde med nye opgaver, men sandheden er nok bare, at de nye forretningsomrÃ¥der i IBM bare ikke kræver lige sÃ¥ mange medarbejdere som de gamle. Dette er heller ikke unikt for IBM.

Den nuværende administrerende direktør i IBM Danmark, Henrik Bodskov, sætter selv ord på denne udvikling i et interview på Computerworld efter denne uges afskedigelser:

“Mandskabsmæssigt er det mere effektivt, da det er en automatisering og nogle processer, som vi før har mÃ¥ttet udføre manuelt pÃ¥ bedste vis med nogle rigtig kompetente medarbejdere. Det kan nu gøres automatisk, sÃ¥ vi ikke pÃ¥ samme mÃ¥de har behov for at have mennesker inde over.”

“Reelt set er det den teknologiske udvikling, og ligesom hos alle andre virksomheder sÃ¥ foregÃ¥r den digitaliseringsproces med en øget hastighed. Det er nogle utroligt kompetente medarbejdere, som vi desværre mÃ¥ sige farvel til i denne her proces,” siger Henrik Bodskov.

Alt om situationen i IBM

Overblik: IBM Danmarks store nedtur – gennem stor fyringsrunde igen

IBM-direktør efter stor fyringsrunde i Danmark: Derfor er det nødvendigt

Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Fyringsrunde i IBM Danmark – et større antal medarbejdere mister jobbet

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Posted in computer.

Apps på vej til Offices ribbon-menu i Word, Excel, Powerpoint og Outlook

På årets Build-messe løfter Microsoft sløret for selskabets planer med apps direkte integreret i Offices ribbon-menu, hvilket skal give brugerne endnu flere funktioner i Office-pakken.

Udviklere kan nu udvikle apps, der kan placeres direkte pÃ¥ ribbon-menuen, hvilket skal gøre dem bedre tilgængelige end tidligere, ligesom det skal bane vejen for flere API’er.

Ribbon-menuen er rækken af funktioner for oven i Office-programmer (for eksempel “Typografier”-menuen i Word).

Fra scenen ved torsdagens keynote fremviste Microsoft et par eksempler, heriblandt en Starbucks-app, hvor du via Outlook kan sende gavekort til Starbucks med en mail eller aftale et møde på en bestemt Starbucks (meget normalt i USA) ved at sende et lille kort.

Også Uber har tidligere lanceret add-on apps til Office, så du via Outlook kan bestille en Uber-bil uden at skulle forlade mailprogrammet.

Det kan du læse mere om her: Kontroversiel privat-taxa-tjeneste frigiver kode: Nu kan du indbygge Uber overalt og i alt

De nye Office-apps vil også fungere på Office på Mac-computere.



Office 365 er en stor succes for Microsoft, hvilket kan ses i mængden af nye brugere om måneden.

Annonce:


Nye API’er, nye muligheder
Apps til en Office-pakke lyder måske ikke just fascinerende, men ifølge Microsoft benytter mere end 1,2 millarder mennesker verden over Office, hvilket i teorien er en større kundebase end folk med iPhones.

“Office er en af fÃ¥ platforme i verden, som giver udviklere mulighed for at tilgÃ¥ over en millard brugere fordelt over et hav af enheder, ” forklarede Qi Lu, Microsofts Executive Vice President ved Build.

Microsoft annoncerede ogsÃ¥ seks nye API’er omkring Office Graph, der gør det muligt at udnytte data indsamlet via Office-pakken i apps.

Et eksempel på scenen var Docusigns Outlook-app, som automatisk ved, hvilket dokument du sidst benyttede, som skal sendes af sted for at blive underskrevet. 

Læs også: Microsoft på vej med indbygget adblocker i Edge-browseren

Posted in computer.

På tide at få ryddet op din infrastruktur: Sådan undgår du at drukne i DROWN-angreb

Vi anbefaler, at du også læser:

[url=https://drownattack.com/]The DROWN Attack[/url]

Attack of the week: DROWN, Matthew Green.

For en måned siden offentliggjorde sikkerhedsforskere et alvorligt sikkerhedshul i krypteringsteknologierne SSL (Secure Sockets Layer) og TLS (Transport Layer Security).Ja, endnu et.

Som om Heartbleed, FREAK (Factoring attack on RSA-EXPORT Keys) og POODLE (Padding Oracle On Downgraded Legacy Encryption) ikke var nok.

Den seneste sårbarhed er naturligvis også udstyret med en sej forkortelse: DROWN (Decrypting RSA using Obsolete and Weakened eNcryption).

DROWN handler om at udnytte den notorisk usikre protokol SSL v2 til at få adgang til data krypteret med den ellers ganske sikre TLS-teknologi.

At SSL v2 er usikker, har været kendt i 20 Ã¥r. Den er den første version af SSL-kryptering, der blev brugt i praksis. Koden stammer tilbage fra 1990′erne.

Så nemt kan den gøres usikker
Hidtil har man troet, at det var tilstrækkelig beskyttelse at sørge for, at SSL v2 ikke blev benyttet på ens servere.

Men DROWN-angrebet viser, at hvis der blot er installeret SSL v2 på en server, kan det gøre den usikker. En SSL v2 på en anden server kan sågar bruges til angreb på en TLS-server.

Angrebet udnytter en kombination af kendte og nyopdagede sårbarheder i SSL v2 til at knække kodningen af den nøgle, som kommunikationen krypteres med.

For at det kan lade sig gøre, skal angriberen have adgang til at aflytte kommunikationen og lagre de krypterede datapakker. Det kan lade sig gøre via et man-in-the-middle-angreb.

Pris: 440 dollar
Som regel bruger organisationer det samme certifikat til flere servere. Dermed er det også den samme nøgle, der beskytter kommunikationen.

SÃ¥ et vellykket angreb pÃ¥ en server med SSL v2 gør, at angriberen nu kender nøglen i organisationens certifikat – der ogsÃ¥ bruges i TLS.

Det er dog ikke gratis. Der skal regnes en del, før man har knækket koden.

Krypteringsforsker Matthew Green anslår, at det kan gøres på et par timer for omkring 440 dollar på et cloud-system.

Annonce:


Og som han skriver: “Er dit login til banken 440 dollars værd? Sikkert ikke. Men andres er det nok.”

Desuden findes der en variant af DROWN, hvor koden kan knækkes på et minut med blot en enkelt CPU-kerne.

Det kræver dog, at offeret anvender en udgave af OpenSSL fra før marts 2015.

Og her er vi ved mit budskab med denne måneds klumme: Se nu at få opdateret jeres krypteringssystemer!

Annonce:


Omkring halvdelen af de sårbarheder, vi i DKCERT møder i praksis, er relateret til SSL/TLS. Foruden gamle versioner og konfigurationsfejl kan det være forældede certifikater.

Tjek konfigurationen
En ting er at opdatere til den nyeste version af softwaren. En anden er at sikre, at den er konfigureret korrekt.

For eksempel skal I tjekke, at der ikke er nogen måde, hvorpå en angriber kan etablere en SSL v2-forbindelse til jeres systemer.

DROWN er det seneste eksempel på en sårbarhed relateret til kryptering.

Jeg tror desværre ikke, det er den sidste, vi får at se.

Sårbarheder i kryptering er alvorlige, fordi kryptering i dag er en uundværlig del af vores digitale liv.

Hver gang vores smartphones kommunikerer med en server, indgår der kryptering.

Din netbank er beskyttet med kryptering. Det samme gælder betalingskortsystemerne.

Derfor er det afgørende, at sikkerhedshuller i krypteringssystemer bliver lukket så hurtigt og effektivt som muligt.

Kryptering overalt
Tidligere var kryptering forbeholdt websider med fortrolig information.

I dag går tendensen mod at gøre kryptering til standard: Det skal bruges på alle forbindelser. Det så vi allerede for nogle år siden, da Google gik over til at tilbyde TLS-kryptering som standard på søgninger.

Senest er flere organisationer begyndt at tilbyde gratis servercertifikater. Det kan være med til at gøre teknologien endnu mere udbredt. Dermed stiger også kravene til, at den implementeres sikkert og korrekt.

Opdater nu
Jeg anbefaler, at I kører TLS 1.2 på alle systemer.

TLS 1.2 er fra 2008, men blev i 2011 opdateret, idet man fjernede bagudkompatibiliteten med SSL. Som det fremgår af ovenstående, var det fremsynet, men desværre ikke tilstrækkeligt.

TLS 1.3 er under udarbejdelse. Vær forberedt på at opdatere, når den en dag er færdigudviklet.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Posted in computer.

Sitecore-stifter efter milliardhandel: Her er det helt unikke ved Sitecore

Efter at kapitalfonden EQT har overtaget aktiemajoriteten i det danske it-firma Sitecore er selskabets CEO Michael Seifert klar til at smøge ærmerne op og fortsætte med at udfordre it-giganter som Oracle, Adobe, Salesforce, IBM og SAP.

Michael Seifert bor og arbejder til daglig i USA, men han er i disse dage i Danmark – dels for at lukke aftalen med EQT og dels for at mødes med Sitecores globale ledelse.

Han siger i dette interview med Computerworld, at han tror på, at partnerskabet med EQT vil være godt for kulturen i Sitecore.

Hvad bliver den største forandring, når du møder på arbejde på mandag?

“Den største forandring bliver umiddelbart, at vi fÃ¥r en række nye bestyrelsesmedlemmer. Det ser jeg frem til. Det er glædeligt bÃ¥de for os, vores medarbejdere, vores partnere og kunder.”

“EQT er pÃ¥ samme tid er et rigtig godt match til vores virksomhedsværdier, men ogsÃ¥ en stærk partner til at hjælpe os igennem næste kapitel af vores rejse, som jeg ogsÃ¥ personligt glæder mig meget til,” siger Michael Seifert.

Men hvad er forskellen?

“Jeg tror, det vil have en mærkbar effekt pÃ¥ virksomhedskulturen, og med EQT har vi fundet den rigtige partner til at tage os videre fra, hvor vi er nu.”

Betyder partnerskabet med EQT, at I ændrer strategien for Sitecore?

“Vores strategi er uændret. Vi gÃ¥r efter international ekspansion, og vi skal ud og tage markedsandele. Det vigtigste for os er, at vi kan vækste og fortsat være en profitabel virksomhed.”

Annonce:


“Der er dele af pressen, der har hæftet sig ved, om vores overskud er 20 procent eller to procent af omsætningen. Jeg er dybest set glad, sÃ¥ længe vi bare har overskud. Ser du pÃ¥ de fleste andre it-virksomheder med høj vækst, kører de med meget store underskud.”

[i]Hvilke konkurrenter måler I jer op imod?

[/i]“PÃ¥ enterprise-markedet er der en gruppe af virksomheder som Oracle, Adobe, IBM og Salesforce – ligesom SAP er pÃ¥ vej ind pÃ¥ markedet. Det, vi slÃ¥s om, er marketingsplatformen. Det handler ikke kun om dataindsamling og evnen til at levere personaliseret indhold. Der, hvor vi har en unik fordel, er, at vi kan lave dataindsamling i realtid og bruge de data til ændre oplevelsen. Det er der ikke andre, der kan.

Er der nogle af jeres konkurrenter, som kan noget, du gerne så Sitecore kunne?

“Der er masser af teknologi, som det kunne være virkelig dejligt at kunne tilbyde vores kunder. Men det er altid svært at prioritere noget fremfor andet. Der er masser af ting, vi kunne drømme om.”

Har du så en hemmelig drøm om, at Larry Ellison (Oracles stifter, red.) en dag ringer og vil købe Sitecore?

“Den slags optager mig ikke til daglig. Det er en spændende udfordring at udvikle virksomheden og vinde. Jeg kan godt lide at vinde. Det er bÃ¥de en kamp pÃ¥ strategi og teknologi. Det er nok det, der driver mig mest.”

Hvad er den vigtigste kamp, du har vundet?

“Det er svært at sige. Det har været en lang rejse med bÃ¥de successer og bump pÃ¥ vejen. Men den væsentligste beslutning, vi har truffet undervejs, ligger tilbage i 2004, hvor vi blev en globaliseret virksomhed og Ã¥bnede i USA. Havde vi ikke gjort det, tror jeg ikke, vi havde haft den her snak i dag.”

“Det amerikanske marked er sÃ¥ stort, at der i princippet ikke er nogle grænser for, hvor meget man kan vækste. I Europa har vi ganske vist et fælles marked, men man skal begynde forfra i hvert enkelt land,” siger Michael Seifert.

Læs også:

Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Millionslagsmål ender i retten: Kapitalfond føler sig snydt efter køb af dansk it-virksomhed

Danske it-folk scorer kassen: Sælger hovedparten af fremadstormende Configit til kapitalfond

Posted in computer.

Prøvekørt: SÃ¥ fantastisk er HoloLens Developer-udgave – vi har prøvet den



MEd små fingerbevægelser vælger du hologrammenuer. Foto: Morten Sahl Madsen

Det er svært at beskrive følelsen, når et hologram svæver foran dine øjne.

Ved sidste års Build-messe fik Computerworlds udsendte mulighed for at prøve HoloLens i et meget kontrolleret miljø.

Allerede dengang var vi tryllebundne af de nærmest magiske svævende objekter foran øjnene, der var så virkelighedstro, at vi måtte stikke hånden igennem en holografisk bygning for at være helt sikker.

Selvsamme følelse kom tilbage det sekund, brillerne gled ned over mine øjne igen, og jeg igen kunne se hologrammer for mine øjne ved dette års Build.

Og denne gang måtte vi gerne tage billeder både af brillerne og af os bruge dem. Men billederne er kun en fattig illustration af, hvor fascinerende brillerne er. Ja faktisk ser vi lidt åndssvage ud.

Læs også fra sidste års Build: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

I halvanden time fik 70 journalister mulighed for at kode en HoloLens-app, eksekvere den og prøve den.

Kode er måske så meget sagt, for de fleste techjournalister aner ikke hvor semikolonnet skal placeres. I stedet blev vi guidet igennem et forkortet forløb beregnet udviklere, så vi kunne opleve brillerne.

Det bød på halvanden time i Holo-himlen.

Intuitiv
Under Holographic Experience Lab, som eventet hed, blev vi to og to journalister tildelt en mentor, som skulle guide os igennem kodningsdelen.

Vi blev placeret ved hver vores computer, hvor Unity og Visual Studio kørte, men al fokus lå på det sæt HoloLens-briller, som lå ved siden af.

Det var den netop lancerede Developer-udgave, som i disse dage sendes af sted til udviklere verden over. Den koster 3.000 dollar – knap 20.000 kroner.

(artiklen fortsætter under videoen)

Annonce:


Efter to minutters opsætning – langt mindre end sidste Ã¥r – manifesterede hologrammer sig foran mine øjne igen.

Menuen, som du ser i HoloLens-videoer, svævede foran mine øjne lige så tydeligt som var det virkelighed, og med et klik med fingeren ud i luften, kunne jeg vælge forskellige menuer.

Det var let og intuitivt at gøre og for at fjerne alt igen, skulle jeg gøre en bestemt bevægelse med hÃ¥nden, som bedst kan beskrives som “minispringvandsbevægelsen”.

“MÃ¥ vi lege med den?” spurgte min makker, en BBC-journalist, der ikke havde prøvet HoloLens før.

Lille prik er musen
En lille hvid prik agerer som en mus og flytter sig alt efter hvilken vej HoloLens vender.

Med et tryk med fingeren foran skærmen, åbnede Edge-browseren, som herefter svævede foran mit ansigt.

Let kunne jeg fastmontere browseren til en væg ved siden af mig, og jeg kunne gå rundt om browser-vinduet, der hang i luften lige så stabilt som computerskærmen stod på skrivebordet ved siden af.

Browser-vinduet var heller ikke bare et fladt billede, som du kan interagere med. Efter at have sat det fast, svævende i luften, kunne jeg gå helt tæt på og se, at browservinduet faktisk var et par holografiske millimeter tyk, hvilket gjorde oplevelsen meget mere virkelighedstro.

Ja så virkelighedstro et svævende browserbillede af Computerworld.dk nu kan være.



Når andre ikke kan se hologrammerne, virker det lidt tåbeligt. Foto: Morten Sahl Madsen



Et forsøg på at illustrere, hvad vi alle sammen ser og peger på: Et hul ned i bordet til en robotrede. Foto: Morten Sahl Madsen

Udvikling af appen
HoloLens kører kun Universal Apps, Microsofts apps der kører på Windows 10, Xbox One, Windows 10 Mobile og på HoloLens.

Vi udviklede et lille spil i Unity og Visual Studio, men da vi er kodemæssige analfabeter bestod ‘kodearbejdet’ mere eller mindre i at slÃ¥ scripts til med flueben.

Vi byggede appen, hvor vi skulle placere et holografisk objekt på et bord foran os, og vi kunne skyde bolde efter små robotter, der svævede rundt om vores hoveder ved at klikke med fingeren.

I artiklens billeder kan du se de forsøg på at tage billeder af situationen, blot fik os til at se endnu mere tåbelige ud, men jeg kan love dig for, at vi oplevede noget magisk.

Efter at have skudt en sonde et par gange, eksploderede gulvet, og vi kunne se ned i en anden verden, som var hullet ægte.



HoloLens-brillerne. Foto: Morten Sahl Madsen



Det reelle synsfelt med de nuværende HoloLens-briller. Kun inden for det lysere felt, vil du kunne se hologrammer. Foto: Microsoft.

Annonce:


Samme problem som ved sidste model
Vi afleverede modvilligt brillerne igen, da andre journalister skulle til. BBC-journalisten var ikke i tvivl: Der er potentiale i HoloLens til at blive den næste store platform, men der er også nogle elementer, som først skal løses.

Først og fremmest feltet, hvor hologrammer vises. Hvis du har set en af de mange videoer om HoloLens fra Microsoft, så ser du store hologrammer, der fylder hele stuer.

Det gør de også, men du kan ikke se dem sådan.

Ligesom med sidste Ã¥rs model, er feltet begrænset til cirka halvdelen af dit normale synsfelt. Ikke noget problem, hvis hologrammet svæver et stykke foran dig, men selv “startmenuen” blev nogle gange skÃ¥ret i af en usynlig kant, nÃ¥r den gled uden for hologramfeltet.

Men problemets størrelse er relativt i forhold til, hvem der skal bruge headsettet. En almindelig forbruger vil finde det generende og forstyrrende, mens brillernes snævre point of view vil være knap så stort et problem i Enterprise-verdenen.

Grunden til det snævre synsfelt er blandt andet et spørgsmål om pris. For at det skal være større, vil prisen stige en hel del ifølge Microsoft.

Samtidig er det også et biologisk spørgsmål.

For at kunne se hologrammerne, ser dine øjne en smule forskudt på de svævende robotter foran dig. Hvis en robot flyver for langt ud til højre, kan dit venstre øje ikke se robotten, og illusionen bliver ophævet.

Bliver billedet større i det endelige produkt? Det er uvist.

Der er ikke sket den store forandring siden modellen sidste år, og det vides ikke, hvornår der kommer et endelig produkt på markedet.

Brillerne lever og ånder igennem Microsofts Universal Apps, så for at brillerne skal blive en succes, så skal der først komme gang i Microsofts UWP-projekt.

HoloLens kan blive stort. “Revolutionerende-pÃ¥-samme-mÃ¥de-som-iPhonen-ændrede-smartphone-markedet”-stort.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Posted in computer.

Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Lær din bedstemor at sende krypterede mails. I hvert fald hvis du gerne selv vil have privatliv på nettet.

For der sker ikke noget, før de “almindelige” netbrugere kommer med pÃ¥ vognen. Eller som Irina Shklovski, associate professor ved ITU, siger det:

“Alle skal ikke være eksperter i datasikkerhed. Men det hjælper nok.”

“Hvis bare en smule almindelige ‘non-geeks’ begynder at krypere lidt, vil det medføre en ændring i datareglerne.”

Irina Shklovski er på scenen til Crypto Conference på ITU, og i salen foran hende lytter 250 deltagere opmærksomt efter.

Hendes pointe er blandt andet, at det ikke kun er vores eget ansvar, at sikre vores data. Der skal også regulering til. Men den kommer ikke, før der er en kritisk masse af almindelige borgere, som selv gør noget.

Kryptering er for besværligt
Irina Shklovski gør, hvad hun kan, for at fremme den udvikling.

“Vi prøver at fÃ¥ alle pÃ¥ ITU til at have en PGP-key, men vi tror ikke, at det løser alt,” fortæller hun.

Annonce:


For det er svært at få folk til at tage krypteringsteknologier til sig. Ikke mindst fordi de langt fra alle er specielt nemme at lære.

“For almindelige dødelige er de fleste krypteringsværktøjer ikke brugbare. SÃ¥ det er smÃ¥ skridt ad gangen.”

Læs også: Mystisk træk: Amazon fjerner kryptering fra tablets

Det kan en anden af aftenens talere, Hanno Böck, nikke genkendende til.

Hanno Böck er it-journalist, programmør og TLS-entusiast. Han er tilhænger af kryptering, men indrømmer blankt, at der er store problemer forbundet med at vende folk til at bruge de mange muligheder.

“Jeg forsøgte at forklare PGP til et cryptoparty og indsÃ¥, at det er forfærdeligt bøvlet. Jeg ved ikke, hvor balancen ligger, men vi kan ikke sende alle pÃ¥ PGP-universitetet.”

Annonce:


Programmørerne programmerer til sig selv
Problemet ligger i høj grad i den menneskelige natur, mener Irina Shklovski.

For de fleste mennesker lider af den behagelige vrangforestilling, at alle andre i bund og grund er ligesom dem selv.

I modsætning til hvad nogle hvisker i krogene, er udviklere også mennesker, og det er måske lige der, filmen knækker.
For udviklerne tilrettelægger programmer, som de selv kan finde ud af at bruge.

“Kryptering passer ikke ind i almindelige menneskers liv, fordi den ikke tager højde for, hvordan vi lever vores liv. Men det er svært at overbevise udviklere om, at alle ikke er som dem,” siger Irina Shklovski til tilhørerne, der nikker genkendende.

“Udviklernes grundtanke er jo,’Hvis jeg designer til mig selv, virker det ogsÃ¥ til dig’.”



Paneldebat med oplægsholderne Henrik Kramshøj, Peter Kofod, Hanno Böck og Irina Shklovski. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

De unge skal ændre billedet
“Men er vi ikke for sent ude allerede?,” spørger en deltager, da aftenens talere er samlet til paneldebat.

Svarene fra talerne afslører heldigvis, at det nok ikke er tilfældet. For den kommende generation vokser op med en bevidsthed om betydningen af datasikkerhed printet ind i hjernen.

Ikke mindst fordi de selv oplever, hvor galt det kan gå, når andre for adgang til deres private data, fortæller it-kosulent og internet-samurai Henrik Kramshøj.

“For at ændre noget skal problemer flyttes til nogen, der kan ændre det. Det skal ske med de nye generationer. Et af mine børn fik sin World of Warcraft-konto stjÃ¥let. Den generation vil kende problemerne og ændre pÃ¥ det. Men der skal nok en del flere identitetstyverier til, for at vi ændrer pÃ¥ det,” siger han med et skævt smil til en grinende forsamling.

Annonce:


Irina Shklovski ser også en stigende bevidsthed om privatliv på nettet hos sine studerende.

“NÃ¥r jeg spørger nye studerende om Facebook er offentlig, svarer de med det samme, at ja, det er den, og deres profil er lukket. SÃ¥ vi er ikke for sent pÃ¥ den. Den nye generation lærer det her. Vi kan fÃ¥ en fremtid, hvor mere er krypteret.”

Erhvervslivet kommer på banen
Privatlivets forkæmpere har også nye allierede i erhvervslivet, understreger Irina Shklovski.

Ganske vist allierede, som også vil have deres private data.

“Se pÃ¥ Apple, der gÃ¥r ind i kampen nu. Ikke fordi de er søde, men fordi der er en forretningsfordel i det. Der ogsÃ¥ et kapitalistisk motiv til at øge datasikkerheden.”

Læs ogsÃ¥: Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

Annonce:


Netop de store milliardvirksomheder som Facebook og Google, kan miste mange penge, hvis vi alle sammen begynder at beskytte vores data mod alle, og ikke kun mod hackere.

Så de er meget motiverede for at øge sikkerheden omkring de data, vi giver dem, mener Hanno Böck.

“De store firmaer er ikke nødvendigvis kun onde. Facebook og Google har meget højere sikkerhed, end mange mindre virksomheder har,” forklarer han  og citerer F-Secure’s sikkerhedsmand Mikko Hypponen.

“Google gør meget for at beskytte dine data mod andre, men ikke mod Google.”

Læs også:
Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Posted in computer.

I dag fylder Apple 40 Ã¥r – her er de mest betydningsfulde øjeblikke i virksomhedens historie



Apple første logo var markant anderledes end det, som vi kender i dag. Det var tegnet af virksomhedens tredje medstifter Ronald Wayne og forestiller det berømte øjeblik, hvor Isaac Newton bliver ramt af æblet. Foto: Public domain

1. Apple blev grundlagt for 40 år siden
1. April 1976: I dag er det 40 Ã¥r siden, at Apple blev grundlagt af Steve Jobs, Steve Wozniak og Ronald Wayne.Â

Sidstnævne vælger dog blot 12 dage senere at sælge sin ejerandel for 800 dollar i hvad der må være en af erhvervshistoriens dårligste beslutninger.  

I stedet bliver det Steve Wozniak og Steve Jobs, der kort tid efter står for lanceringen af Apples første og mest simple computer, Apple I. 

En computer, der primært henvender sig til et på det tidspunkt ganske lille segment af computer-entusiaster. 

Men Wozniak og især Steve Jobs har større planer. Langt større planer. 

Bonusinfo: Ronald Wayne er ophavsmanden til Apple første logo, der kan ses ude til højre.

2. Apple II præsenteres

16. april 1977:
Kun knap et år senere er Apple klar med efterfølgeren til sin første computer.

Den får det lidet opfindsomme navn Apple II, og den bliver præsenteret på en computermesse i San Francisco, og få måneder senere bliver de første udgaver af computeren langet over diskene i de amerikanske computer-bikse. 

Apple II er en af de første succesfulde private computere. Den er så stor en succes, at Apple fortsætter med at sælge computeren i nye varianter i mange år frem. Først i 1993 stopper Apple med at sælge Apple II. 

Steve Wozniak, der selv står for at bygge og designe Apple II, har efterfølgende beskrevet Apple II som det eneste succesfulde produkt i Apples første 10 år.


3. “Hello I’m Macintosh”

24. januar 1984:
Til tonerne af soundtracket fra filmen Chariots of Fire præsenterer den blot 28-årige Steve Jobs Apples store nye satsning, Macintosh.

Det er den computer, der for alvor skal føre Apple ind i fremtiden og etablere virksomheden som verdens førende computer-producent. 

Jublen vil da heller ingen ende tage, da Steve Jobs løfter sløret for computeren, og den siger de berømte ord: “Hello, I’m Macintosh”.

Præsentationen bliver få dage forinden varslet i den berømte 1984-reklame, der bliver vist i pausen til årets Super Bowl-finale.

Her bliver det proklameret at: “24. Januar vil Apple introducere Macintosh. Og du vil se, hvorfor 1984 ikke bliver som 1984.”

Budskabet er klart. Apples nye computer skal være venlig, menneskelig og imødekommende, og den skal være et opgør med tidligere tidens opfattelse af computere som noget der er utilgængeligt, uhyggeligt og som i sidste kan bruges til at trælbinde brugerne. Akkurat som vi ser det i George Orwells dystotopiske fremtidsroman 1984. 

Macintosh er uden tvivl et banebrydende produkt, da den bliver lanceret. Men i de første udgaver er den for langsom, for dyr og har for få programmer.

Derfor får Macintosh aldrig det store brede gennembrud, som Steve Jobs og resten af Apple havde forventet. 

Bonusinfo: Den første Mac havde 128 KB hukommelse og kostede 2499 dollar.


4. Steve Jobs forlader Apple

31. maj 1985:
 Steve Jobs forlader Apple – det selskab, som han selv har stiftet.

Det sker efter en dramatisk magtkamp med virksomhedens administrerende direktør John Sculley, som Steve Jobs selv rekrutterede fra en stilling som topchef hos læskedrikgiganten Pepsi.

Steve Jobs fortæller efterfølgende selv, at han er blevt fyret fra Apple, mens John Sculley og Steve Wozniacki fastholder, at Steve Jobs selv vælger at forlade firmaet efter, at han taber magtkampen med Sculley.

Bonusinfo: I sin berømte tale på Stanford University i 2005 siger Steve Jobs: “Jeg sÃ¥ det ikke dengang, men det viste sig at blive fyret fra Apple var den bedste ting, der nogensinde er sket for mig.”

Annonce:


5. Apple køber Next: Jobs er tilbage

20. december 1996:
Apple køber Next.

Efter sin afsked med Apple starter Steve Jobs computer-firmaet Next.

Next bliver aldrig en succes, men ikke desto mindre formår  virksomheden at skabe et fremragende styresystem, NeXTSTEP, som det kriseramte Apple nu er desperate for at få fingre i.

Som en bonus får Apple også den fortabte søn, Steve Jobs, tilbage i folden.

I begyndelsen er Steve Jobs ansat som ekstern rÃ¥dgiver for Apple, men i september 1997 bliver han udnævnt som midlertidig administrerende direktør – Interim CEO – eller som Steve Jobs senere selv vælger at kalde det, iCEO.

I 2000 bliver Steve Jobs udnævnt som administrerende direktør på permanent basis.

6. Apples ode til de skøre

27. september 1997:
“Here’s to the crazy ones.”

Sådan begynder den berømte reklamekampagne som Apple lancerer i september 1997 og som for alvor gør det klart for omverdenen, at Steve Jobs er tilbage i Apple.

Reklamekampagnen fÃ¥r navnet “Think Different” og i modsætning til mange andre reklamekampagner fra computerproducenter pÃ¥ denne tid er der ikke fokus pÃ¥ produkter eller priser.

I stedet handler reklamen om Apples kreative ophav og om virksomhedens helte, der ifølge reklamen alle – ligesom Apple og Steve Jobs selv mÃ¥ man næsten forstÃ¥ – forstÃ¥r at “tænke anderledes”.


7. Apple præsenterer verdens mest farverige computer

6. maj 1998:
Apple introducerer sin første helt nye computer efter Steve Jobs tilbagekomst, iMac.

Med sit farverige ydre i gennemsigtig plastik adskiller den sig markant fra de andre computere på markedet.

iMac er et nybrud.

De fleste computere pÃ¥ dette tidspunkt er uskønne beige-farvede kolosser, men den pÃ¥ dette tidspunkt ukendte designer Jonathan Ive har med iMac’en formÃ¥et at skabe noget sÃ¥ sjældent som en computer, der er sexet, opsigtvækkende og futuristiske.

En computer som du kan have stående fremme i dit  hjem uden at skamme dig.

iMac bliver en succes, selvom salgstallene ikke er i nærheden af de salgstal, som Apple sidenhen bliver i stand til at fremvise.

Bonusinfo: Steve Jobs overvejer oprindeligt at kalde iMac’en for Mac Man efter inspiration fra Sonys berømte Walkman. Men Apples reklamebureau fÃ¥r ham overbevist om, at iMac er et bedre navn.



8. 1.000 sange i din lomme

23. oktober 2001:
Under sloganet “1.000 sange i din lomme” lancerer Apple musikafspilleren iPod.

Det er ikke den første digitale musikafspiller på markedet. Men det er den første, der har så stor kapacitet og samtidig er så kompakt, at den kan være i en bukselomme.

I mange kredse bliver iPoden modtaget med skuffelse, og i en sidenhen berømt artikel i et af tidens mest toneangivende netmedier Slashdot, med følgende kortfattede vurdering af iPoden: 

“Ikke trÃ¥dløs. Mindre kapacitet end en Nomad (Creatives konkurrerende mp3-afspiller, red). Lamt.”

Ikke desto mindre bliver iPoden i løbet af fÃ¥ Ã¥r et kulturelt fænomen, der gør den til et absolut “must-have” for en hel generation.

I 00′erne er iPodens ikoniske hvide hovedtelefoner derfor synlige over alt. Uanset om du gÃ¥r en tur pÃ¥ Rodeo Drive i Los Angeles eller gÃ¥gaden i en mellemstor dansk provinsby.

9. iPhone starter den mobile revolution

9. januar 2007:
PÃ¥ en solrig californisk januar-morgen i 2007 indleder Apple en revolution.

Det sker, da Steve Jobs går på scenen til Macworld-konferencen i San Francisco og fisker en telefon op af sin lommen. Dermed er iPhonen født.

Den nye telefon transformerer ikke alene mobil- og computer-branchen. Den transformerer Apple, der pludselig går fra at være et computerselskab til et iPhone-selskab.

I de seneste år har Apple solgt mere end 200 millioner iPhones om året, og det er i høj grad derfor, at Apple gennem flere år har kunne indtage positionen som verdens mest værdifulde og profitable selskab.

10. iPaden Рaldrig har web-surfing set s̴ komfortabelt ud

27. januar 2010:
Blot tre år efter succesen med iPhone lancerer Apple et nyt banebrydende produkt, iPaden.

Verdens første velfungerende tablet-computer.

På scenen argumenterede Steve Jobs for hvorfor, der er behov for en tredje kategori af enheder mellem smartphonen og den bærbare computer.

Placeret i en Le Corbusier-lænestol demonstrerer en tynd og efterhÃ¥nden tydeligt sygdomssvækket Steve Jobs iPaden, og fremviser dens sublime evner som et “tilbagelænet” underholdnings-gadget.

Sjældent har web-surfing set så komfortabelt ud.

iPaden viser sig at blive en enorm salgssucces, men den har dog indtil videre ikke formået at fremvise lige så massive salgstal til iPhone.

Annonce:


11. Farvel til Steve

5. oktober 2011:
 En torsdag-morgen i oktober 2011 kan verden læse følgende besked på Apples hjemmeside:

“De af os, der har været sÃ¥ heldige at kende Steve Jobs og at arbejde sammen med ham, har mistet en kær ven og en inspirerende mentor. Steve efterlader en virksomhed, som kun han kunne have bygget, og hans Ã¥nd vil for altid være fundamentet i Apple.”

Steve Jobs død kommer dog ikke som et chok. Ingen er i tvivl om at Apple-stifteren gennem længere tid har været alvorligt syg, og få måneder tidligere har han da også overladt posten som administrerende direktør til Tim Cook, der i skrivende stund stadigvæk står i spidsen for Apple.

I dag er Apple mere profitabel end nogensinde før, men nogle vil hævde, at Steve Jobs tilførte selskabet en særlig magi, der aldrig kan genskabes. Derfor er det i dag også svært at finde et stort øjeblik i Apples historie, hvor Steve Jobs ikke indgår. 

Læs også:
Apple fylder 40 år: Her er selskabets bedste og værste produkter gennem årene

Filmanmeldelse: Ny Steve Jobs-film er den bløde mellemvare – og nøj, hvor de taler meget

Farvel til Steve Jobs – her er hvad vi kan lære af ham

Posted in computer.

Kapitalfond: Vi er klar med flere penge til Sitecore

“En af de ting, vi har købt, er Sitecores dygtige ledelse.”

SÃ¥dan lyder det fra chefen for kapitalfonden EQT’s danske aktiviteter, Morten Hummelmose, pÃ¥ dagen, hvor det blev officielt, at EQT overtager aktiemajoriteten i det succesfulde danske softwareselskab.

Det kan du læse mere om her: Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Kontinuiteten i Sitecores ledelse er derfor en af de centrale elementer i milliardhandlen.

“Det er vigtigt for os, at stifterne af selskabet beholder en stor ejerandel. Det er en god struktur, som vi ogsÃ¥ har brugt i andre sammenhænge,” siger Morten Hummelmose.

Han vil ikke fortælle, hvordan aktieposterne præcis er fordelt mellem Sitecores oprindelige stiftere og den nye storaktionær

“Det har vi ikke skrevet [i den udsendte pressemeddelelse, red], og det kommer vi heller ikke til at fortælle til dig,” siger Morten Hummelmose.

Den væsentligste grund
Han lægger ikke skjul på, at Sitecores imponerende vækstrater på mellem 25 og 30 procent er den væsenligste grund til, at EQT har valgt at lægge lægger flere milliarder kroner på bordet.

“Vi har fulgt Sitecore i mange Ã¥r og synes, det er spændende selskab. Det er ikke ofte, at man ser danske it-selskaber, der har en markedsposition svarende til Sitecores. Det er grunden til at vi nu har investeret ret mange penge. Fra EQT’s side er vi pÃ¥ udkig efter markedsledere i industrier med fornuftig vækst. Der passer Sitecore utroligt godt ind,” siger Morten Hummelmose.

Han åbner samtidig for, at EQT på et senere tidspunkt vil åbne yderligere for pengekassen  for at understøtte fortsat vækst i Sitecore.

“Der bliver ikke tilført kapital som led i handlen. Men hvis der bliver behov for fremover at foretage tilkøb eller tilføre kapital, sÃ¥ er vi parate. Det afhænger helt af hvilke muligheder, der opstÃ¥r,” siger Morten Hummelmose.

Læs også:

Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Ved at kvæles i succes: Vild vækst har ædt Sitecores overskud

Posted in computer.

Microsoft giver kodeplatform Xamarin gratis væk for at fange iOS og Android-udviklere

Build 2016: Udviklere kan nu udvikle apps til iOS og Android direkte fra Microsofts Visual Studio via .NET, da Xamarin bliver integreret direkte i Microsofts kodeplatform.Â

Sådan lyder det fra Microsoft på årets Build-messe i San Francisco. 

Xamarins SDK gør det muligt for udviklere at skrive en app i C#, hvorefter den kan køre bÃ¥de pÃ¥ Android-enheder og pÃ¥ iPhones og iPad – dette pÃ¥ trods af at C# hovedsageligt har været et “Microsoft-sprog”.

Nyheden om at Xamarins bliver gratis for brugere af Visual Studio uanset hvilken version, gav de største klapsalver fra salen hørt under hele Build 2016.

Og Visual Studios Enterprise-abonnenter vil gratis kunne udnytte Xamarins mere avancerede enterprise-muligheder- også gratis.

Tidligere var Xamarins ydelser ikke just billige, så at Xamarin bliver frigivet gratis kan åbne for, atflere mindre virksomheder kan bruge systemet.   

Microsoft lancerer også Xamarin Studios, der er en Mac-version af Xamarin i en gratis community-version.

Søger udviklernes gunst
En stor del af Build-messen har i år gået ud på at skabe et så udviklervenligt miljø som muligt, og at Microsoft giver Xamarins evner væk gratis er et forsøg på netop dette.

Samtidig bliver Xamarin, SDK, runtime, libaries og værktøjer open source i forbindelse med .NET Foundation i løbet af de næste måneder.

Microsoft har også bygget Linux-funktioner ind i den kommende Windows 10-opdatering i samarbejde med Canonical, firmaet bag Ubuntu.

Det kan du læse mere om her: Microsoft bygger Linux-funktioner ind i Windows 10.

Læs ogsÃ¥: Stor “Redstone”-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Posted in computer.