Daily Archives: April 20, 2016

En af Danmarks bedste CIO’er skifter job: Nu skal han være COO

Med CIO-job hos globale virksomheder som Danfoss og Carlsberg og senest pensionsselskabet Pensam pÃ¥ CV’et er det en af den danske it-verdens absolutte topnavne, der nu begynder som direktør i it-firmaet JN Data.

51-årige Kenneth Egelund Schmidt tiltræder en nyoprettet stilling som COO i det Silkeborg-baserede firma, der har som sin primære opgave at stå for drift og udvikling af it-systemer til selskabets to ejere, Nykredit og Jyske Bank.

“Hovedfokus bliver for mig indadrettet mod en sikker og stabil drift. Men jeg fÃ¥r ogsÃ¥ brug for kompetencer indenfor forretningsstrategi, forandringsledelse, innovation og orientering mod kunder. Det er kompetencer, som jeg har brugt i mine tidligere job, selv om det har været med titlen CIO,” siger Kennet Egelund Schmidt til Computerworld.

Han blev i 2007 kåret som Årest CIO af Computerworld. Det kan du læse mere om her: Kåring: Her er Danmarks bedste it-chef 2007

Kenneth Egelund Schmidt tiltræder i sin nye stilling 1. juni, men har endnu ikke haft mulighed for at sætte sig ind i de finere detaljer om, hvordan JN Datas nye strategi skal gennemføres og præcis, hvad hans rolle bliver på det felt.

“JN Data har jo langt hen ad vejen skiftet gear, og det er det, som vores CEO, Claus Toxværd Østergaard, har bedt mig om at hjælpe til med. Første fase bliver at forstÃ¥ fuldt ud, hvad der ligger i strategien, Hvad er udfordringerne? Hvad er godt? Og hvad skal gøres endnu bedre?” siger Kenneth Egelund Schmidt.

Hvad kan du bidrage med?

“Jeg er god til at gøre gode ting bedre. Samtidig vokser kravene til kvalitet, ydeevne og de omkostninger, der følger med. SÃ¥ jeg skal forestÃ¥ den optimering samtidig med, at vi skal udvikle os. Og sÃ¥ har jeg en dyb respekt for kritisk it. I de seneste virksomheder, jeg har arbejdet for, har it været fuldstændig fundamental for driften af forretningen. Det skal bare være i orden,” siger han.

Hvor ser du de vanskeligste udfordringer?

“Du mÃ¥ ikke kalde dem vanskelige. JN Data er et rigtig veldrevet firma, og som sagt vil jeg gerne være med til at gøre noget godt bedre. JN Data er jo et teknologiselskab. PÃ¥ den vis er det job, som jeg nu tager fat pÃ¥, meget magen til det, som jeg tidligere har foretaget mig. Forskellen er, at jeg nu virkelig skal sidde med ved bordet i direktionen og være med til at lægge hele kabalen,” siger Kenneth Egelund Schmidt.

Læs også:

Carlsbergs CIO sat på porten i al stilhed

Carlsberg henter it-chef hos Danfoss

Troværdighed er vejen til it-chefens indkøbsliste

Posted in computer.

Dansk it-firma lander million-ordre uden udbud: Skal levere software til gamle F16-fly

Forsvaret bruger 12 millioner kroner på support og vedligeholdelse af software i Flyvevåbnets pensionsmodne F16-jagere.

Det fremgår af en bekendtgørelse fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Opdateringerne af softwaresystemet, som går under navnet EWMS. vil betyde, at F16-piloter får nemmere ved at forsvare sig, hvis eller når de bliver angrebet under operationer.

Millionordren bliver ikke som normalt sendt i udbud, men går direkte til det jyske it-firma Terma, der i forvejen er storleverandør af højteknologisk militærudstyr.

Terma har ophavsretten til kildekoden, og andre leverandører må derfor ikke få adgang til kildekoden i EWMS-systemet.

Termas kommunikationschef, Kasper Rasmussen, bekræfter over for Computerworld, at firmaet har fået ordren.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge forsvaret lægger hos Terma for at holde F16-jagerne på vingerne.

Udfases frem til 2024
Forsvarets nuværende F16-fly er tæt på pensionsalderen og skal efter planen udfases mellem 2020 og 2024.

Inden da skal Folketinget beslutte hvilken flytype, der fra 2020 skal erstatte de hæderkronede F16-jagere.

Tre kandidater kæmper hårdt om politikernes gunst.

Mest kendt er nok Boeings Super Hornet, som over de seneste uger har prydet annoncestandere over hele landet. Desuden byder amerikanske Lockeed Martins F-35 og det fælleseuropæiske projekt Typhoon.

Regeringen har varslet, at den vil offentliggøre sin indstilling til flykøbet ved udgangen af maj.

Redaktør pÃ¥ sitet nytkampfly.dk, Andreas Krog, siger til Computerworld, at opdateringen af F16′erens software giver god mening i betragtning af, at flyet skal være i brug helt frem til 2024.

“De nye fly bliver jo ikke leveret i morgen. De sidste F16-fly gÃ¥r ud af tjeneste om otte Ã¥r. Vi stÃ¥r overfor at skulle sende fly til Syrien, og sÃ¥ det er helt naturligt, at man vil holde dem opdateret,” lyder det fra Andreas krog.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Læs også:
Disse it-firmaer scorer flest kroner på den danske stat

Posted in computer.

Stor EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne

It-giganten Google har formentlig i et stykke tid været ganske klar over, hvilken vej EU-vindene blæste i forhold til en mulig sag om konkurrenceforvridende adfærd.

Det var dog først i dag, onsdag, at det blev helt officielt, at EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager indleder en stor sag mod Google på grund af fremgangsmåderne med Android og Googles egne mobil-apps.

Sagen, der potentielt kan føre til en milliard-bøde til Google (op til 10 procent af selskabets omsætning), bunder i en række anklager om Googles udnyttelse af den dominerende position på markedet med ikke mindst Android-styresystemet.

Se vores overblik over alle anklagerne mod Google her:

Margrethe Vestager ̴bner stor sag mod Google Рher er alle anklagerne

Google har netop udsendt en meddelelse efter dagens sagsanlæg fra EU-systemet.

Her skriver it-giganten, at Android er et gratis open source-system, som en lang række hardwarepartnere bakker op om – og at Android tilbød noget helt nyt pÃ¥ markedet, da det blev lanceret i 2007.

“Siden da har Android udviklet sig til en drivkraft for innovation inden for mobil-software og -hardware. Det har gjort hundredvis af producenter i stand til at bygge fantastiske telefoner, tablets og andre enheder.”

“Det har ladet udviklere i alle størrelser nÃ¥ et kæmpe publikum pÃ¥ en let mÃ¥de. Resultatet? Brugerne nyder godt af et ekstraordinært udvalg af apps og enheder til hele tiden lavere priser.”

Annonce:


Google forholder sig i meddelelsen også til dagens udmelding fra EU og Margrethe Vestager:

“Vi tager disse bekymringer meget seriøst, men vi mener ogsÃ¥, at vores forretningsmodel er med til at holde producenternes omkostninger nede og bevare deres fleksibilitet, samtidig med at forbrugerne fÃ¥r en hidtil uset kontrol over deres mobile enheder.”

“Det er sÃ¥dan, vi har designet modellen,” skriver Googles Kent Walker, der er senior vice president i selskabet.

I reaktionen fra Google fremhæver selskabet blandt andet, at alle partneraftaler er helt frivillige, og at producenterne kan vælge at lægge en suite af Google-apps pÃ¥ produkterne – ligesom de kan forudinstallere andre apps fra andre selskaber.

“Vores partneraftaler har hjulpet med at skabe et bemærkelsesværdigt – og, hvilket er vigtigt, bæredygtigt – økosystem, der er baseret pÃ¥ open source-software og Ã¥ben innovation,” lyder reaktionen fra Google.

Selskabet oplyser desuden, at det ser frem til at skulle demonstrere, hvorfor Android-modellen er med til at sikre konkurrencen og også gavner forbrugerne.

Læs også:

Margrethe Vestager ̴bner stor sag mod Google Рher er alle anklagerne

GÃ¥r Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Posted in computer.

Lige lanceret: Men der er allerede problemer med YouSees nye TV-boks

YouSee satser stort med en ny tv-boks, der i disse dage sendes ud til de første kunder.

Men en fejl hos YouSee betyder, at mange brugere ikke kan bruge boksen til noget som helst.

Læs ogsÃ¥: YouSee lancerer ny tv-boks – vil have dig til at betale 30 kroner ekstra om mÃ¥neden

NÃ¥r boksen tilsluttes og automatisk opdateres, mødes brugeren med en pop-up-besked med teksten: Serialnumber not found”.

Flere tråde hos YouSees kundeforum og Facebookopslag omhandler allerede problemet.

Ringer man til YouSees kundeservice bekræftes det her ogsÃ¥, at det er et problem for nogle – om end ikke alle – kunder med den nye boks.

“Cirka 175-200 kunder har været ramt af problemet, men det burde være løst igen. Vi beklager meget de problemer, de ramte har oplevet. Det burde jo ikke være sket,” siger Jacob Mortensen, tv-direktør hos YouSee til Computerworld.



Hvis du oplever ovenstående problem, skal du give det tid og ellers ringe til YouSees kundeservice på 70 70 40 40. Foto: YouSees Forum.

Fejlen ligger hos YouSee
Roden til problemet ligger ikke i boksen, men hos TDC/YouSee.

Ud over den fysiske tv-boks ligger der ogå en lang række services hos YouSee, som skal fungere på kryds og tværs.

Og problemet findes i det, system, der skal give boksene tilladelser til diverse services.

Dette system fungerede ikke optimalt, og derfor blev nogle brugere bremset med beskeden om manglende serienummer.

“Samtidig er vi i øjeblikket ved at migrere et kundesystem med et andet, som gav problemer med at rette fejlen. Det skulle dog være rettet nu, og de 175-200 kunder burde ikke fortsat opleve problemer. Der skulle heller ikke være flere, som bliver ramt af beskeden,” siger Jacob Mortensen.

Læs også: Derfor kan denne sorte boks rumme fremtiden for YouSee

Posted in computer.

It-koks koster dansk kommune millioner af filer – kæmpe oprydningsarbejde gÃ¥et i gang

It-konsulent, Dennis Høgstrøm Pedersen

Annonce:


Torsdag eftermiddag 7. april var en rigtig skidt dag for skole-it-konsulent Dennis Høgstrøm Pedersen fra Nordfyns Kommune – og ikke mindst lærere og elever pÃ¥ kommunens seks folkeskoler.

For her gik alarmen på servermiljøet tilknyttet til kommunens skoler med en fejl, der har ramt alle kommunens skoler.

At fejlen på en fil-server skulle blive så slem skyldes, at der dagen forinden var sket en anden og relativ banal fejl ved, at der var gået en hardddisk på skolernes storage area network (SAN), som dermed skulle udskiftes.

Fil-serveren med forbindelse til SAN’et kunne efterfølgende ikke kommunikere ordentligt med netværket længere, og antageligt har fil-serveren derfor skrevet til forkerte sektorer pÃ¥ SAN’et.

Kan ikke længere genkende filer
“Resultatet er, at serverne ikke længere kan genkende filerne fra SAN’et, og derfor kan elever og lærere ikke længere tilgÃ¥ deres personlige P-drev med deres filer,” forklarer Dennis Høgstrøm Pedersen til Computerworld.

“Data er ikke nødvendigvis tabt, men data bliver ikke længere præsenteret pÃ¥ den mÃ¥de, som folk kender til.”

Leder i 4,2 milliarder sektorer
Dennis Høgstrøm Pedersen vurderer, at der lige nu er millioner af filer, der formentlig ligger i uorden pÃ¥ SAN’et.

Derfor er han gået i gang med et kæmpe oprydningsarbejde.

“Situationen svarer til, at du har en bogreol med en masse mapper med papirer, og der sÃ¥ kommer en og vælter reolen, sÃ¥ alt ligger hulter til bulter i én stor rodebunke pÃ¥ gulvet,” siger Nordfyns Kommunes skole-it-konsulent med ansvaret for skolernes servermiljø.

Annonce:


Han forklarer, at der skal kigges omkring 4,2 milliarder sektorer igennem pÃ¥ SAN’et for at finde filerne.

Lige nu har kommunen pløjet sig igennem 1,9 milliarder sektorer efter 14 dages eftersøgning.

“I begyndelsen gik søgningerne hurtigt, men hastigheden er pÃ¥ det seneste sat væsentligt ned,” siger Dennis Høgstrøm Pedersen, som allerede har fundet en stor del af de forsvundne filer.

Udfordringen for Nordfyns Kommune er nu at prioritere de vigtigste filer i form af elevplaner, eksamensrelaterede filer og nødvendige dokumenter frem, hvorefter de gøres tilgængelige for lærerne og eleverne igen.

Det er dog ikke en helt simpel opgave, fortæller Dennis Høgstrøm Pedersen.

“Der kan ligge personfølsomme data i filerne, sÃ¥ vi skal være helt sikre pÃ¥, at vi finder filernes rette ejermænd, før vi sender filerne ud til folk igen,” lyder det.

Hvorfor ikke backup?
It-skole-konsulenten fra Nordfyns Kommune medgiver, at mange ærgrelser kunne være sparet, hvis kommunen havde taget backup fra starten, da de personlige P-drev til lærere og elever blev rullet ud i 2013.

“Jeg har fÃ¥et spørgsmÃ¥let om backup mange gange, og det simple svar er, at det anses for usandsynligt, at et SAN mister data pÃ¥ den mÃ¥de, som det er bygget op med mange harddiske, der tager over, hvis én harddisk gÃ¥r ned,” forklarer Dennis Høgstrøm Pedersen.

“Det er lige før, at rÃ¥dhuset skulle brænde, før det kunne gÃ¥ galt. Vi mÃ¥ sÃ¥ bare konstatere, at de to samtidige og uheldige fejl i vores situation har skabt problemer, og det vil vi fremadrettet afhjælpe ved en backup-løsning,” fortsætter han.

Lige nu er fokus dog på at søge efter de måske mistede filer i det kaos, som de ligger i på kommunens SAN.

“De vigtigste dokumenter anser vi for at være Office-dokumenterne, og der er vi sÃ¥ heldige, at der jo ofte er tilknyttet en forfatter. Derudover bruger vi i kommunen Office 365, hvor folk ogsÃ¥ kan gemme pÃ¥ OneDrive for Business. Det har flere gjort, mens andre selv har taget backup,” siger Dennis Høgstrøm Pedersen.

Derfor er det i skrivende stund uvist, hvor mange lærere og elever der har mistet virkelig kritisk materiale – og hvad dette materiale bestÃ¥r af.

Dennis Høgstrøm Pedersen ønsker derfor lige nu at skabe et overblik over kritiske filer, som lærere og elever umiddelbart har mistet pÃ¥ deres personlige P-drev – og som han kan prioritere at finde frem, inden eksamenstiden for alvor rammer det ganske land.

Læs også: 
It-branchen snyder sig selv for formue på skole-it

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Posted in computer.

EU åbner stor Android-sag mod Google

Der bliver masser at se til for både juristerne hos Google og i EU-systemet i den kommende tid.

EU-konkurrence-kommissær Margrethe Vestager har netop offentliggjort, at der nu indledes en sag mod den amerikanske it-gigant.

I en pressemeddelelse oplyses det, at Google modtager en række klagepunktsmeddelelser om Android-styresystemet og de tilhørende applikationer.

“Kommissionen har underrettet Google om, at den foreløbig er af den opfattelse, at selskabet, i strid med EU’s konkurrenceregler, har misbrugt sin dominerende stilling ved at indføre restriktioner for producenter af Android-enheder og mobilnetoperatører,” lyder beskeden.

Her er de konkrete anklager
Det fremgår også af pressemeddelsen, hvad det helt præcis er, at EU er så utilfreds med.

“Det er Kommissionens foreløbige synspunkt, at Google har iværksat en strategi angÃ¥ende mobile enheder, som sigter efter at bevare og styrke virksomhedens dominerende stilling inden for almindelige internetsøgninger.”

“For det første har denne praksis ført til, at Google Search er forudinstalleret og gjort til den foretrukne eller eneste søgetjeneste pÃ¥ et stort flertal af de Android-enheder, der sælges i Europa.”

“For det andet lader denne praksis til at udelukke muligheder, der giver konkurrerende søgemaskiner adgang til markedet via konkurrerende mobile browsere og styresystemer. Denne praksis synes ogsÃ¥ at skade forbrugerne ved at kvæle konkurrencen og begrænse innovationen inden for store dele af omrÃ¥det for mobile enheder.”

Læs også: Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

I den udsendte klagepunktsmeddelelse skriver Kommissionen, at Google har overtrÃ¥dt EU’s konkurrenceregler ved:

  • At kræve, at producenter forudinstallerer Google Search og Googles browser Chrome, og pÃ¥lægger dem at gøre Google Search til standardsøgetjeneste pÃ¥ deres enheder som betingelse for at give licens til visse af Googles patentbeskyttede applikationer.
  • At forhindre producenter i at sælge smartphones og tablets, der anvender konkurrerende styresystemer, som er baseret pÃ¥ Androids Ã¥bne kildekode.
  • At give finansielle incitamenter til producenter og mobilnetoperatører pÃ¥ betingelse af, at de udelukkende forudinstallerer Google Search pÃ¥ deres enheder.

Er bekymret over Googles fremgangsmåder
Allerede tidligere på ugen omtalte Margrethe Vestager i en tale bekymringen over Googles fremgangsmåder.

“Vores bekymring er, at Google, ved at kræve at telefonproducenter og operatører præinstallerer en række Google-apps frem for selv at lade dem vælge, mÃ¥ske har blokeret en af hovedvejene til, hvordan nye apps kan nÃ¥ frem til forbrugerne,” sagde Margrethe Vestager. Læs om det her.

Annonce:


Google dominerer
I den udsendte pressemeddelelse hæfter Margrethe Vestager sig ved Googles dominans på markedet.

Hun peger blandt andet på, at Android-styresystemet har en markedsandel på omkring 80 procent både i Europa og på verdensplan.

Allerede i april 2015 indledte Kommissionen en undersøgelse af Googles adfærd i forhold til Android-styresystemet og applikationerne.

“PÃ¥ nuværende tidspunkt mener Kommissionen, at Google har en dominerende stilling pÃ¥ markedet for internetsøgetjenester, intelligente mobile styresystemer med licens og applikationsbutikker til mobilstyresystemet Android,” lyder det nu fra Margrethe Vestager. 

“Denne adfærd skader ifølge Kommissionens foreløbige holdning i sidste ende forbrugerne, fordi den begrænser udvalget og kvæler innovationen.”

Minder om Microsoft i gamle dage
Da Margrethe Vestager tidligere pÃ¥ ugen holdt en tale om behovet for konkurrence og innovation i EU, fremhævede hun, at Googles nuværende adfærd minder om Microsofts metoder i gamle dage – der ogsÃ¥ førte til store EU-sager mod Microsoft. 

EU skred blandt andet ind over for Microsofts bundling af Windows Media Player og Windows-styresystemet.

“Digitale markeder ser selvfølgelig ret anderledes ud i dag. Men det er mindst lige sÃ¥ vigtigt at sikre, at innovatører har en fair mulighed for at fÃ¥ succes,” sagde Margrethe Vestager. 

Du kan selv læse alle dokumenter i EU-sagen mod Google her. Det vides ikke, hvor længe sagen kommer til at køre, og hvornÃ¥r der falder dom – men det er bestemt ikke unormalt i EU-regi, at den slags sager løber over ganske lang tid. 

Læs også: Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Posted in computer.

Skovler penge ind i andre lande – men findes ikke herhjemme: Derfor er der ingen Apple Store-butikker i Danmark



Dorte Wimmer er detailhandelsekspert hos Retail Institute Scandinavia.

Apples officielle detailbutikker, Apple Stores, skyder i disse år op som padehætte i vores naboland Sverige.

Så sent som i sidste uge gav bystyret i Stockholm grønt lys for, at Apple kan opføre en ny højtprofileret butik, der kommer til at ligge i en park i det centrale Stockholm. Det bliver den fjerde svenske Apple Store.

Men hvorfor findes endnu ingen Apple Stores i Danmark, hvor Apples produkter ligesom i Sverige nyder stor popularitet?

Det undrer Dorte Wimmer, der er detailhandelsekspert hos Retail Institute Scandinavia.

Hun har flere forskellige bud på, hvorfor vi endnu ikke har set en Apple Store i Danmark.

“Det kan skyldes, at Danmark ikke er et helt stort nok land. Her er Sverige lidt større land end Danmark. Men det kan ogsÃ¥ handle om, at Apple i forvejen stÃ¥r sÃ¥ stærkt pÃ¥ det danske marked og, at Apple derfor ikke mener, at der er behov for at Ã¥bne Apple Store-butikker,” siger hun.

Dorte Wimmer påpeger også, at det danske ejendomsmarked og især det høje danske lønniveau kan betyde, at det er mindre interessant at etablere sig i Danmark.

Ikke mindst fordi Apples butikker er kendetegnet ved at have medarbejdere i butikkerne.

Partnere kan holde Apple tilbage
I Danmark har detailkæden Humac allerede 22 butikker spredt over hele landet.

De drives alle efter et koncept, som har mange lighedspunkter med Apples egne butikker. 

Humac er officiel Apple-partner og har status som Premium Reseller.

Netop tilstedeværelsen af Humac-butikkerne kan ifølge Dorte Wimmer være en medvirkende årsag til, at Apple indtil videre har fravalgt Danmark,

“Apples mÃ¥l med selskabets butikker er ikke alene at sælge. MÃ¥let er ogsÃ¥ at levere et højt serviceniveau, god vejledning og have butikker, der ikke alene er butikker, men ogsÃ¥ showroom. Det er muligt, at Apple vurderer, at butikker som Humac løser den opgave pÃ¥ tilfredsstillende vis i øjeblikket, mens der er andre markeder, hvor der et større behov for at hæve serviceniveauet” siger Dorte Wimmer.



Apple Store i Amsterdam.

Annonce:


Den danske Apple-blogger og indehaver af Apple-siden onx.dk, Martin Wolsing, har gennem Ã¥rene skrevet adskillige artikler om Apples mulige indtog pÃ¥ det danske detailmarked.Â

Han vurderer ligesom Dorte Wimmer, at en del af forklaringen på Apples passivitet kan være, at Apple i forvejen har et ganske solidt tag i det danske marked. 

Ifølge Martin Wolsing er det danske marked et af de markeder i verden, hvor Apples produkter nyder den største udbredelse.

“Apple risikerer at skabe utilfredshed blandt selskabetsforhandler-netværk ved selv at gÃ¥ ind pÃ¥ det danske marked, og selskabets lyst til at løbe den risiko er formodentligt mindre, nÃ¥r nu det i forvejen gÃ¥r ganske godt pÃ¥ det danske marked. Det tror jeg er den primære Ã¥rsag til, at vi endnu ikke har fÃ¥et en dansk Apple Store,” siger han. 

Martin Wolsing påpeger, at Apple via Apple Store er den butikskæde, der har den største omsætning per kvadrameter i USA.

Derfor er det også svært at forestille sig, at Apples butiksindtog i Danmark vil gå ubemærket hen blandt andre forhandlere af Apple-produkter. 

Apple er kræsen
Martin Wolsing vurderer dog, at det er sandsynligt, at Apple før eller siden vælger at gå ind på det danske marked. 

Når det ikke er sket endnu, kan det handle om, at Apple  venter på, at den helt rette butikslokation er ledig. 

“Apple er meget kræsen med butikkernes beliggenhed, og jeg har da ogsÃ¥ hørt rygter om, at Apple har kig pÃ¥ en helt konkret adresse i København og blot venter pÃ¥, at den bliver ledig,” siger han. 

I så fald vil det tyde på, at Apple vil gå efter en prominent og eksklusiv lokation i bykernen, som det også ses i andre storbyer. 

Mest berømt er formodentligt Apples butik på Fifth Avenue i New York.

Men ogsÃ¥ den planlagte butik i den svenske hovedstad udmærker sig med en spektakulær beliggenhed midt i KunsträdgÃ¥rden – kongens have – i Stockholm, hvor Apple vil opfører en helt ny bygning.

Her ses den planlagt Apple Store i Stockholm.

Annonce:


“Vælger Apple en lokation inde i et bycentrum, vil kravet være, at det skal være en iøjnefaldende butik med høj arkitektonisk værdi, hvor der samtidig kommer mange mennesker forbi. Det kunne eksempelvis være i en ny-renoveret historisk bygning i det indre København,” siger Martin Wolsing.Â

Han peger også på, at butikslokalerne i Axel Towers-byggeriet, der er under opførsel overfor Tivoli i det centrale København, kan være af interesse for Apple.

Annonce:


Apple er glad for centre
Apple har dog også en lang tradition for at placere sine butikker i storcentre.

I Sverige er flertallet af Apples butikker eksempelvis placeret i storcentre uden for de store bycentre – her i blandt i Emporia-centeret i Malmø.

Storcentre har typisk den fordel, at der er gode tilkørselsmuligheder fra motorvejene.

De har således ofte et enormt opland, hvorfra der kommer en stor kundetilstrømning. 

Derfor vurderer Martin Wolsing også, at Apple kan have kig på mulige storcenter-placeringer i Danmark, selv om han også påpeger, at der i Sverige er en større tradition for, at folk handler i storcentre, end der er i Danmark. 

“Her tror jeg, at centre som Fields i København og Kolding Storcenter vil være oplagte placeringer. Eksempelvis tror jeg, at en placering i Kolding Storcenter vil være mere lukrativ end eksempelvis en placering i midtbyen i Aarhus,” siger han. 

Læs også:
Humac: Vi er klar til at kæmpe mod Apple

Her er Apples store problem – og det er ikke faldet i iPhone-salget

Posted in computer.

SÃ¥dan arbejder teleselskabet 3 med kundedata: "Som teleselskab ved vi rigtigt meget om vores kunder"



Når du har været på ferie med et 3LikeHome abonnement fra 3, får du ved hjemkomsten en mail om, hvad dit forbrug har været, og hvad du har sparet.  Kilde: 3.

Interview: Teleselskaber og kundetilfredshed er to ord, der ikke ret ofte optræder i den samme sætning.

Men det forsøger man at ændre på i teleselskabet 3.

Her har man valgt at bruge oplysninger om kunderne til at oplyse de selvsamme kunder om deres teleforbrug.

Informationerne skal sikre, at brugerne har det rigtige abonnement til den rigtige pris.

Det giver nemlig loyale brugere, lyder det fra 3.

“Som teleselskab ved vi rigtigt meget om vores kunder, og vi anvender primært disse data pÃ¥ to forskellige omrÃ¥der,” fortæller David Elsass, der har titlen af vice president, Consumer Market i 3.

“PÃ¥ den ene side anvender vi data internt til at træffe beslutninger ud fra. Det er eksempelvis til kampagner, abonnementer, prissætning eller til nye strategiske initiativer.”

Teleselskabet er således drevet af alle de oplysninger, som man har om brugerne, hvilket nok også gælder for de fleste af konkurrenterne.

Ikke forbeholdt topledelsen
Men informationerne i 3 er ikke alene forbeholdt topledelsen.

Man forsøger i stedet at give data til de personer, som har brug for dem i det daglige arbejde.

Helt konkret foregår det hos 3 via en intern portal, hvor cirka 100 ud af de 650 ansatte kan tilgå statistikkerne.

Her kan man søge på kryds og tværs for at hente et datagrundlag til en beslutning.



Foto: 3.

Annonce:


“Vi adskiller os nok ved at gøre data tilgængelig bredt i organisationen. Det er selvfølgelig ikke personhenførbare data, men eksempelvis mønstre i kundernes forbrug.”

Kan du give et eksempel på, hvad man kan trække ud?

“Det er lidt teknisk, men man kan krydse demografi med churn, eller geografi med produktmiks, eller konkrete butikker med NPS-score. Et mere praktisk eksempel er, at jeg pÃ¥ ganske fÃ¥ minutter kunne trække ud, hvor meget data kunder med en iPhone anvender i forhold til Samsung-brugere og dernæst opdele resultaterne efter geografi,” eksemplificerer David Elsass.

3 har valgt, at være meget åbne omkring disse data, så ansatte bredt i organisationen også kan hente og anvende statistik.

“I andre virksomheder skal man gÃ¥ ned til en business intelligence-afdeling med sin forespørgsel, og sÃ¥ vente flere uger pÃ¥ resultatet. Ved at Ã¥bne for tilgangen kan de relevante personer arbejde med data hele tiden. En marketing-projektleder kan sÃ¥ledes trække masser af data til en kampagne, hvilket blandt andet giver veldokumenterede projekter til ledelsen og ikke mindst engagerede medarbejdere,” fortæller David Elsass.

“Data siver pÃ¥ den mÃ¥de ogsÃ¥ op i organisationen pÃ¥ en rigtig konstruktiv mÃ¥de.”

SÃ¥ I har haft god gavn af at frigive magten omkring oplysningerne?

“Ja, helt sikkert.”

Tre tip fra 3 til at komme i gang med kundedata

1: Det lyder måske banalt, men kom i gang. Byg tømmerflåden, mens du sejler og lær af det undervejs. Start med at finde frem til hvilke data og hvilken teknologi, du har tilgængelig.

2: Undersøg, hvad du har af data, som du kan give til dine kunder. Alle er på udkig efter relevant information, og har din virksomhed noget, der kan gøre kunden gladere, så del det.

3: Brug aldrig konsulenter. Løsningen skal være forankret i virksomheden. Det er marketing-projektlederen, webshop-manageren eller CRM-projektlederen, der skal på banen. Lad dem, der skal bruge data overtage projektet.

Annonce:


Har det været en svær proces?

“Det kan man ikke sige. Det er ikke sket pÃ¥ en enkelt dag, men det er vokset stille og roligt frem. Visionen har været at blive mere fakta-baseret, sÃ¥ det har været helt naturligt. Vi har lagt meget vægt pÃ¥, at det skal være enkelt at bruge, sÃ¥ alle kan være med i en visuel brugerflade. Det har givet noget medarbejderglæde, fordi man ikke famler i blinde, men i stedet kan underbygge sine antagelser og ideer.”

SÃ¥ man kan ikke kalde det for en strategisk beslutning at brede data ud i 3?

“Det er sket, fordi teknologien har udviklet sig, og vi er en meget flad organisation med korte beslutningsgange og et ønske om at kunne tage faktuelle og hurtige beslutninger. Derfor har vi lagt meget ud til medarbejderne,” forklarer David Elsass.

Kan man sige, at det er teknologien, der har drevet projektet frem?

“Nej. Det er behovet, der har drevet det og teknologien, der har gjort det muligt. Det er sÃ¥dan, det skal være. Det er heller ikke en rumraket, der er blevet bygget, det er enkle it-værktøjer. Men vi har været i gang i fire Ã¥r, sÃ¥ det tager lidt tid.”

Filosofien er altså at bredde data ud i organisationen. Den filosofi forsøger 3 også at anvende i kommunikationen med kunderne.

Annonce:


Du skal da have et nyt abonnement
3 har således gjort sig tanker omkring hvilke data, der skal gøres tilgængelige for kunderne.

Ved at dele ud af sin viden forsøger firmaet at gøre beslutningerne lettere for kunden og derved også opnå større loyalitet blandt abonnenterne.

“Det startede med, at vi lancerede en app, hvor vi præsenterer kundens egne data om eksempelvis forbrug. Ud fra disse data kan kunden sÃ¥ justere sit abonnement, sÃ¥ det passer til forbruget. Telebranchen har ikke tradition for at være transparent, men det giver faktisk rigtig god mening at være netop det,” siger David Elsass til Computerworld.

Hos 3 kan man kun få en række faste abonnementer. Det er således ikke muligt at forhandle sig til andre løsninger end dem, der tilbydes på websiden.

Ved at have disse faste pakker og holde dem op imod kundens forbrug, kan 3 give forslag til andre abonnementsløsninger, der passer bedre til forbruget.

“Tidligere har det været sÃ¥dan, at man for alt i verden ikke skulle fortælle kunderne, hvad de havde af forbrug, for sÃ¥ ville de bare skifte. Vi har valgt det modsatte.”

Ved at kunderne aktivt engagerer sig i valget, opnår 3 højere loyalitet, fortæller David Elsass. Han vil dog ikke ud med de præcise tal.

Mister I færre kunder med denne model?

“En del kunder skifter til et andet abonnement, mens de er hos os, for forbruget er sjældent statisk. Men kunder, der har det rigtige abonnement flytter ikke selskab ret ofte. Det er vores erfaring. Det rigtige abonnement er grundforudsætningen for loyalitet, og vi har aldrig mistet færre kunder end nu.”

Hvis man giver 3 lov, kan man som kunde modtage et abonnementstjek hver tredje måned, der beretter, om man har det rigtige eller om man bør overveje et andet (3)abonnement.

Hvor meget ved I egentlig om jeres kunder?

“Vi ved ret meget. Selvfølgelig hvilket abonnement de har og forbrug. Men ogsÃ¥ hvor meget de ser eksempelvis Netflix, hvor meget data de bruger til musik-streaming, geo-data eller hvilken telefon de bruger. Men vi bruger kun de aggregerede data til vores portal, sÃ¥ de ikke er personhenførbare.”

Læs også:
Telemillionær løfter sløret for ny streamingtjeneste

TDC-kunder kan leje billige e-bøger

Derfor kan tele-iværksættere tjene millioner på det samme trick igen og igen

Posted in computer.

Kinesere overtager printer-giganten Lexmark i kæmpe-handel

Efter et langt forløb lader printerkæmpen Lexmark sig sælge til et konglomerat af velhavende kinesiske selskaber.

Den amerikanske printergigant Lexmark står til inden længe at komme på kinesiske hænder.

Det er resultatet af et længere forløb, hvor pressede Lexmark har forsøgt at finde en udvej på den krise, som selskabet har været i længe.

Køberne er et konglomerat af kinesiske selskaber, der blandt andet tæller Apex Technology, som sælger blæk-patroner, samt kapitalfonden PAG Asia Capital.

De kinesiske selskaber lægger 3,6 milliarder dollar – 24 milliarder kroner – for Lexmark, sÃ¥fremt handlen bliver godkendt af de amerikanske myndigheder.

Udtømmende gennemgang
Beslutningen om at sælge til kineserne blev truffet forleden pÃ¥ et langt bestyrelsesmøde, efter Lexmark havde foretaget en ‘udtømmende’ gennemgang af alle alternativer.

Ifølge Lexmarks topchef, Paul Rooke, vil handlen føre til, at Lexmark kan ‘nÃ¥ det næste niveau inden for vækst og innovation’ langt hurtigere end hvis selskabet skulle udvikle sig uden de ny ejere.

Lexmark har som mange andre printer-selskaber i lang tid kæmpet med markedsudviklingen. Vi printer nemlig langt mindre end tidligere i takt med, at mobile skærme og lignende bliver bedre og mere indarbejdede i vores hverdag.

Her er der ifølge Lexmark store muligheder hos de nye kinesiske ejere.

“Med konsortiets ressourcer kan vi fortsætte med at investere og udvikle forretningen til i større omfang at penetrere de asiatiske markeder inden for hardware, software og managed print services,” lyder det fra Lexmark.

Lexmark omsætter i Danmark for omkring 22 millioner kroner om året.

Posted in computer.

Hvornår er der nogen, der udvikler sundhedssektorens svar på MobilePay?

Sundhedssektoren i Danmark står over for en interessant og udfordrende fremtid.

Den gennemsnitlige levealder fortsætter med at stige. De store generationer går gradvist på pension, hvilket betyder, at arbejdsstyrken og skattegrundlaget vil skrumpe.

Alt tyder endvidere på, at livsstilssygdomme vil fortsætte med at vokse i de kommende år.

Det er en udvikling, der ikke sådan kan ændres, og den vil sætte den danske sundhedssektor under et enormt pres de kommende årtier.

Samtidig er der stor teknologisk innovation inden for sundhedsområdet, eksempelvis inden for MRI, gensekventering og skræddersyet medicin, som alle er områder med potentialet til at revolutionere patientbehandlingen.

Vi er både patienter og forbrugere
Set fra et patientperspektiv ændrer forventningerne til sundhedssektoren sig endvidere markant i disse år.

Digitaliseringen af os alle som forbrugere, borgere, virksomheder, regioner og hospitaler ændrer, hvordan vi interagerer, kommunikerer og samarbejder.

Vi er altid forbundet, vi har adgang til informationer døgnet rundt, vi har hver især adskillige enheder (tablets, smartphones mv.) og vi føler ingen begrænsninger i forhold til at skaffe os viden og data.

I sundhedsvæsnet er vi derfor både patienter og forbrugere af sundhedsinformation.

I EMC indsamler vi masser af information fra sundhedsområdet via analyser og kvalitative samtaler. Herfra ved vi for eksempel, at mængden af sundhedsdata vokser med 48 procent om året, og at omkring ni ud af ti adspurgte i sundhedssektoren allerede oplever, at teknologien har ændret patienternes forventninger.

Ifølge vores studier ønsker patienter hurtigere adgang til services, individualiserede forløb, tilgængeligheddøgnet rundt året rundt samt adgang alle slags platforme og enheder.


Sundhedssektoren skal langt mere med langt mindre
Forandringerne i demografi og patienternes øgede krav til sundhedssektoren sker i en tid, hvor ressourcerne bliver mere begrænsede end nogensinde før.

Hele sundhedssektoren bliver bedt om at levere de højeste standarder inden for patientpleje og -behandling, samtidig med at det skal ske på mindre budgetter.

Hvor er det så, der ligger effektiviseringer og fornyelser? Her siger vores markedsindsigter, at sundhedssektoren skal levere nye løsninger og resultater inden for fem områder:

Sundhedssektoren skal blive bedre til at spotte nye muligheder i de mængder af information, de ligger inde med.

Lykkes det, er der for alvor grobund for innovation og nye uundværlige services for patienterne.

Regioner og de enkelte hospitaler skal demonstrere gennemsigtighed og vække tillid blandt patienterne.

Den ene dimension er, at det skal være mere overskueligt for patienterne at navigere i egne sundhedsdata og forstå de behandlingsmuligheder, der er tilgængelige.

Gennemskueligt
Den anden dimension er, at det skal være gennemskueligt for patienterne, hvordan deres følsomme informationer forvaltes.

Sundhedssektoren skal blive bedre til at innovere agilt – det være sig inden for klinisk research, klinisk integration, Internet of Things (IoT) og sÃ¥ videre.

Samtidig skal sundhedssektoren udvikle sig til at levere individualiserede patientforløb med et holistisk syn på den enkelte patient ved at integrere genteknologi, wearables, Precision Medicine mv. i højere grad.

Sidst men ikke mindst skal sundhedssektoren sikre tilgængelige services døgnet rundt.

Her kan mulighederne for telemedicin og selvdiagnosticering udvides og udnyttes i langt højere grad end tilfældet er i dag.


Sundhedssektorens svar på MobilePay
For at blive i stand til at navigere i de voksende datamængder inden for sundhedsområdet og udvikle morgendagens sundhedsteknologi, er nogle af de vigtigste teknologitrends big data analytics, automatisering, cybersikkerhed og hybrid cloud-løsninger.

Det er teknologier, der kan bidrage til at højne en digital tankegang, simplificere sundheds-it og øge innovationen. Altså teknologier, der er essentielle for en sundhedssektor, der er i stand til både effektivisering og fornyelse.

Det er min klare overbevisning, at der i eksisterende data og information ligger kimen til det, man kunne kalde sundhedssektorens svar pÃ¥ MobilePay – noget, der begynder som en ekstra lille innovation til kerneforretningen, og som pludselig gÃ¥r hen og bliver et nyt, nemt og uvurderligt værktøj for danskerne.

Det samme kunne være tilfældet inden for sundhedssektoren.

Tænk hvis der fandtes en app, der på en ny og innovativ måde gav et simpelt overblik over min berøringsflade med sundhedsvæsnet. Det kunne for eksempel være i en periode med indlæggelse, behandling, genoptræning, medicinering, ernæringsråd, motionsråd og så videre.

Mange af disse data findes allerede på for eksempel sundhed.dk, men opgaven består i at målrette dem til informationsgenerationen og dens nye behov som forbrugere af sundhedsinformation.

Annonce:


Posted in computer.