Daily Archives: April 20, 2016

Intel skiller sig af med 12.000 medarbejdere i en stor omstrukturering af selskabet, der forsøger at ruste sig til en fremtid med fokus på nye områder som servere og Internet of Things.

De 12.000 medarbejdere svarer til hele 11 procent af den samlede medarbejderstab verden over.

Selskabet havde ved årsskiftet 104.800 medarbejdere fordelt i 72 lande.

Intel benytter sig samtidig af lejligheden til at konsolidere sine lokationer verden over, hvor lande-kontorer skal lægges sammen i større enheder.

Markedet dykker
Intel har i mange år været verdens største chip-producent, men er de i senere år blevet alvorligt udfordret af nye fremadstormende spillere, der har langt bedre fat i nye vækstområder.

Intel succes har nemlig hvilet på pc-området, som Intel har domineret.

Men pc-markedet har i flere Ã¥r dykket. Der bliver kort og godt solgt færre pc’er verden over. SÃ¥ledes blev Ã¥rets første kvartal det værste pc-kvartal siden 2007.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget styrtdykker – pÃ¥ laveste niveau siden 2007

Det er noget, der rammer Intel, og den store omstrukturering har til formål at refokusere det store selskabs indsats mod nye vækstområder.

Intel meddeler sÃ¥ledes, at udvikling af udstyr til datacentre – og ikke til pc’er – fremover vil blive selskabets primære fokusomrÃ¥de.

Datacenter-omrÃ¥det vokser da ogsÃ¥ kraftigt for tiden, hvor computerkraft og lignende samles med stor hastighed i cloud’en – og altsÃ¥ dermed de store datacentre rundt omkring, hvor der tillige pÃ¥gÃ¥r et slags vÃ¥benkapløb mellem leverandørerne om hele tiden at kunne levere bedst og billigst.

Intel håber, at væksten på dette område på sigt vil kunne opveje det markante fald i pc-markedet.

Hertil udpeger Intel områder som hukommelseschip samt FPGA-teknologi (field-programmable gate array) som nye fokusområder.

Intel er fornylig gået ind på FPGA-området med selskabets nylige opkøb af Altera, som du kan læse mere om her: Intel vil købe chip-gigant for 115 milliarder kroner

For Intel er problembarnet fortsat mobilmarkedet, der er vokset eksplosivt i de senere år, men som Intel har haft meget svært ved at få fat i.

I dag kører Intels mobile Atom-chip således kun i en håndfuld smartphones, mens rivaler som især britiske ARM er langt foran.

Til gengæld har Intel fÃ¥et fat i tablet-markedet – som til gengæld ikke længere regnes for et vækstmarked.

Servermarkedet er for tiden Intels mest profitable område, men selskabet er her under pres fra fremadstormende konkurrenter.

Eksempelvis har Google indgÃ¥et samarbejde med Rackspace om at designe en ny server-typer baseret pÃ¥ IBM’s Power 9-arkitektur, ligesom Google for tiden har mest kig pÃ¥ ARM-server-chip fra Intel-rivalen Qualcomm.

Det er blevet bemærket i Intel hovedkvarter, da Google er blandt verdens allerstørste købere af servere.

Koster kassen
Omstruktureringen og ikke mindst de mange fyringer kommer til at koste Intel kassen.

Selskabet meddeler sÃ¥ledes, at det tager en nedskrivning pÃ¥ 1,2 milliarder dollar – 7,9 milliarder kroner – i andet kvartal som følge af omstruktureringen.

Det dugfriske regnskab fra Intel viser i øvrigt, at selskabet ikke er presset økonomisk for tiden.

Selskabet landede et overskud pÃ¥ to milliarder dollar – 13 milliarder – i Ã¥rets første kvartal, hvilket svarer til en vækst pÃ¥ tre procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Omsætningen er i kvartalet steget med syv procent i forhold til det samme kvartal i fjor.

OgsÃ¥ pc-divisionen – Client Computing Group – er vokset. Her er omsætningen steget med to procent i forhold til samme kvartal sidste Ã¥r, mens omsætningen i Data Center Group er steget med ni procent.

Det samme billede så vi iøvrigt for et par år siden, da Intel trods en indtjening på 300 milliarder kroner valgte at fyre 5.400 medarbejdere.

Det kan du læse mere om her: Tjener 300 milliarder – men 5.400 ansatte skal ud næste Ã¥r.

Online-giganten Google kan efter 11 års kamp mod skribentforeningen Authors Guild trække sig sejrrigt ud af opgøret om indscannede bøger i Google Books-projektet.

Sagen har nu været prøvet i den amerikanske Højesteret, som ikke tillader Authors Guild at appellere afgørelsen.

Dermed ender det hele med, at Google Books’ har lov til at scanne dele af bøger ind i en søgbar database, sÃ¥ folk kunne lede efter og læse i millionvis af titler i Google-universet.

Authors Guild-foreningen havde ellers argumenteret for, at Googles bog-indscanninger underminerede forfatternes indtjeningsmuligheder.

Men dommerne lagde vægt på, at Google kun gengiver dele af de enkelte værker.

Det skriver BBC.

Google-glæde over sejr
Online-selskabet indledte sine bogindscanninger i 2004, og året efter blev Google så sagsøgt af Authors Guild for at have brudt forfatternes ophavsret.

Hvis skribentforeningen havde fået medhold i sine anklager, kunne affæren have kostet Google milliardvis af kroner for brud på forfatternes ophavsret i sine millionvis af titler.

Men sådan udviklede sagen sig ikke, og hos Google vækker det naturligvis stor glæde, at der endelig er lagt lykkeligt låg på sagen.

“Vi er taknemmelige for, at retten har accepteret beslutningen fra appeldomstolen, som konkluderede, at Google Books er [...] i overensstemmelse med ophavsretsloven,” lyder det fra en Google Books-talsperson.

Tror stadig på ophavsretten
Hos Authors Guild er stemningen noget mere nedslået ovenpå nederlaget, som tog lige over et årti at få endelig fastslået.

“Vi troede dengang, og vi tror fortsat pÃ¥, at forfatterne skulle have været kompenseret, nÃ¥r deres arbejde bliver kopieret til kommercielt brug,” lyder det fra organisationens præsident, Roxana Robinson, pÃ¥ skribentforeningens hjemmeside.

Googles langvarige juridiske vej til sejren har dog ikke været brolagt med lutter røde løbere, som du blandt andet kan læse mere om her: Dommer afviser forlig om Google Books

Læs også:
Her er Googles planer med bog-scanning i Danmark

Google er nu i skarp konkurrence med din boghandler

EU vil overhale Google i bog-digitalisering

ComputerViews: Der sker store ting og sager i den danske fiberbranche i øjeblikket.

Der st̴r fusioner og konsolidering p̴ agendaen Рog det er ikke uden grund.

Ifølge Dansk Energi er der siden 2005 investeret over 12 milliarder kroner i fibernet i Danmark fra de danske energiselskabers side.

Og det er slet ikke slut med milliard-udskrivningerne endnu, for der investeres ifølge Dansk Energi stadig omkring 1,7 milliarder kroner om året i at udbygge fiber-infrastrukturen.

Der er – og det har der i øvrigt været hele tiden – dog stadig lidt af en udfordring med at fÃ¥ hentet pengene ind igen.

Det kræver både et effektivt salgsarbejde og en velsmurt organisation fra fiberleverandørens side. Og så selvfølgelig volumen, hvad angår antallet af kunder.

Det er en af de primære årsager til, at vi i øjeblikket ser flere fusioner og forsøg på konsolidering i den danske fiberbranche.

Flere fusioner i Danmark
Mest bemærkelsesværdigt er det, at Syd Energi forsøger at fusionere med Nyfors, og at EnergiMidt samtidig er ved at smelte sammen med Himmerlands Elforsyning.

Sidstnævnte fusion har netop kostet direktøren for EnergiMidt jobbet – læs mere om det her.

Før jul kunne vi desuden skrive om, at fiber-leverandøren Nianet overtog aktiviteterne hos konkurrenten Zen Systems.

Samtidig er Hiper i fuld gang med at gafle fiber-kunderne via TDC’s fiber-infrastruktur i København og Nordsjælland. En model, som ogsÃ¥ Gigabit.dk satser pÃ¥. 

Der er også flere steder sat gang i lokale initiativer, der skal fremme fiber-udrulningen. Et eksempel er projektet i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiber-bredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

Satser på konsolidering
I forbindelse med Syd Energis årsregnskab, der blev offentliggjort i sidste uge, meldte fibergiganten ud, at man gerne ser mere konsolidering i den danske fiberbranche.

“Ligesom SE er med til at konsolidere energibranchen, vil vi ogsÃ¥ være med til at styre den nødvendige konsolidering af bredbÃ¥nds- og tv-markedet.”

“Det er en del af vores mission at skabe bedre digitale oplevelser, og som markedet udvikler sig, skal der skala og stordrift til for at lykkes med dette,” lød det fra SE, der ikke bare arbejder pÃ¥ at fusionere med Nyfors – men ogsÃ¥ har gang i flere andre tiltag: 

“Med to strategiske samarbejdsaftaler med henholdsvis Sydfyns Elforsyning og Verdo Tele har vi vist, at vi har evnen og viljen til at tage en styrende rolle i konsolideringen – ogsÃ¥ pÃ¥ disse markeder,” skriver SE.

I forhold til Syd Energi er det interessant, virksomheden – selvom det er et af landets største fiberselskaber, der har investeret cirka fem milliarder kroner i udrulning af fibernet – har svært ved at opretholde tilslutningshastigheden.

“Vi mÃ¥ dog erkende, at vi ikke kan opretholde tidligere Ã¥rs høje tilslutningshastighed, selvom dataforbruget stiger eksplosivt,” lyder det i Ã¥rsregnskabet.

Her fremgik det også, at SE derfor vil til at stille mere strenge krav til, hvornår der skal graves i nye områder.

Så mange danskere har fået fiber
Nu er den danske fiberbranche som bekendt ikke helt ung længere.

Vi har da ogsÃ¥ i mange Ã¥r set bÃ¥de forskellige former for alliancer (eksempelvis Waoo), deciderede opkøb (TDC’s køb af Dongs fibernet og ComX og SE’s køb af Stofa) og mere traditionelle fusioner.

I sommeren 2014 fusionerede eksempelvis østjyske NRGi og vestsjællandske Seas-NVE til selskabet Fibia. Læs den historie her.

Den danske fiberbranche har fra starten været præget af det høje investeringsniveau, der er pÃ¥krævet for at overhovedet at kunne etablere sig som spiller – og med de efterfølgende udfordringer med at fÃ¥ skabt en sund forretning.

Mange danskere har f̴et fiber Рmen der skal flere kunder
Hvor det for år tilbage kneb gevaldigt med tilslutningerne, er der faktisk sket ganske meget i de senere år.

Den seneste statistik fra Energistyrelsen viser, at der var over 377.000 fiber-abonnementer til private i Danmark ved udgangen af første halvår 2015.

Går vi præcis 10 år tilbage til midten af 2005, var der dengang blot 4.575 fiber-abonnementer til private i Danmark.

Tæller vi virksomhederne med, er der nu ialt omkring 450.000 fibertilslutninger i Danmark.

Det skal dog holdes op imod, at der ifølge Dansk Energi faktisk er over én million husstande og virksomheder, der har fiberadgang, hvis de ellers vil betale.

Med andre ord er der stadig et betydeligt potentiale for at få endnu mere ud af de investeringer, der allerede er foretaget.

Derfor ser vi i øjeblikket et øget fokus på at tænke i nye baner med fusioner og strategiske samarbejder blandt de eksisterende spillere og forsøg på at bryde igennem på markedet i form af helt nye spillere.

Læs også:

Så mange danskere har fået fiber-bredbånd i de seneste 10 år

Fiber-direktør trækker sig: Tabte kampen om toppost efter stor-fusion

Syd Energi har investeret fem milliarder i fiber – men det kniber med tilslutningerne

Fra biologi til tv-serie
Normalt skal de studerende undersøge komplekse biologiske spørgsmål.

Men på grund af tv-seriens popularitet og komplekse persongalleri, har de fået lov til at benytte samme teknikker til at forudsige dødsfald i tv-serien inden verdenspremieren den 24. april.

Og når den først kører, vil der ganske givet blive diskuteret heftigt på kollegiegange, over frokostborde og sågar i ægtesenge, hvordan Game of Thrones vil udvikle sig.

De it-studerende fra det Tekniske Universitet i München kan ikke forudsige alle handlingsforløb i den spraglede fortælling, men de har på en nyoprettet hjemmeside flere konkrete bud på, hvem der ikke overlever alle episoder i den nye sæson. 

Spoiler alert: Disse folk dør
Så hvis du selv har gang i den store nedtælling til den næste Game of Thrones-sæson, bør du måske ikke læse resten af denne artikel.

For de tyske studerende – og ikke mindst deres computerprogrammer – gætter pÃ¥, at skurken Ramsey Snow vil dø med 64 procent sandsynlighed, men ikke desto mindre overleve sin dødsfjende Theon Greyjoy med 74 procent dødschance.

De peger ogsÃ¥ pÃ¥, at Jon Snow rent faktisk overlevede sæson 5′s finalen, mens dronning Daenerys Targaryen ifølge de studerende er storfavorit til at (gen)vinde spillet om tronerne.

De studerendes algoritmer peger derimod pÃ¥, at hun har 95 procent chance for at dø – hvilket de studerende forklarer pÃ¥ følgende mÃ¥de:

“Algoritmen tager i høj grad højde for familiehistorien, og da hendes familie næsten er udslettet, er beregningen for hendes død ret høj,” lyder det pÃ¥ big data-sitet om Game of Thrones.

Christoph Lütke Schelhowe er chef for designet af brugeroplevelsen hos Zalando. 

Zalando blev stiftet blot ét efter år introduktionen af iPhonen, og dengang sad den typiske kunde stadig foran en pc og foretog sine indkøb.

Men i dag er mobile enheder som smartphones og tablets den primære computer for en stor del af befolkningen.

“Zalando blev født i en desktop-verden, men i dag befinder vi os i en cross-device-verden,” forklarer Christoph Lütke Schelhowe, der er ansvarlig for brugeroplevelsen hos Zalando, til Computerworld.

Mobile enheder i stadig vækst
I dag kommer Zalandos trafik fra et væld af forskellige enheder.

Men smartphones og tablets har været i konstant vækst de seneste år, og i dag står de for hovedparten af Zalandos trafik. 

“Det begyndte for alvor at tage fart i 2012, hvor 10 procent af vores besøgende brugte en mobil enhed. I dag er det mere end 60 procent, og trafikken fra de mobile enheder er i fortsat vækst,” lyder det fra Christoph Lütke Schelhowe. 

I mange år har antagelsen været, at kunderne kun bruger deres mobile enheder til at søge inspiration, men at de tyer til deres computer, når handlen skal gennemføres.  

Men den antagelse står ifølge Christoph Lütke Schelhowe også for fald.  

“Vi ser, at flere og flere kunder i dag foretager deres indkøb direkte pÃ¥ deres smartphone eller tablet, og i flere lande ser vi nu, at der bliver foretaget flere transaktionen fra mobile enheder end fra traditionelle pc’er,” siger han.

Du siger, at vi lever i det, som I kalder for en cross-device-verden. Men kan du forestille dig, at vi på et tidspunkt vil se en verden, hvor mobile enheder er alt-dominerende?

“Vi tror, at mobilen vil være den primære enhed for langt de fleste kunder i fremtiden. Men hos Zalando er vi bruger-centriske, og derfor overlader vi det fuldt og helt til vores kunder at beslutte, hvilke enheder de foretrækker at bruge. Vores opgave er blot at sikre, at de fÃ¥r en sÃ¥ god og gnidningsfri oplevelse pÃ¥ tværs af alle typer enheder,” siger Christoph Lütke Schelhowe.

En Zalando-kunde vil ofte bruge flere forskellige typer enheder i løbet af en dag. Valget af enhed vil afhænge af tid og sted, vurderer Christoph Lütke Schelhowe.

Han forklarer, at et typisk brugs-scenarie er, at en kunde går på Zalando fra sin smartphone i bussen om morgenen og så igen fra sin arbejdscomputer i frokostpausen.

NÃ¥r vedkommende kommer hjem fra arbejde om aftenen, bliver dagen afsluttet med tabletten i sofaen.

Mindre skærme giver nye udfordringer
Hos Zalando defineres mobile enheder som smartphones og tablets med mobile styresystemer som eksempelvis iOS eller Android, mens betegnelsen “desktop” anvendes om klassiske computere med eksempelvis Windows eller Mac-styresystemet OS X.

De mobile enheder er kendetegnet ved ofte at have mindre skærme og have touchskærme i stedet for fysiske tastatur.

Det betyder, at netbutikker som Zalando bliver nødt til at gentænke deres brugeroplevelse. 

“Tidligere har e-handel været en stor fordel for de kunder, der helt præcist ved, hvad de ville have. Du skulle blot indtaste produktnavnet i søgefeltet og gennemgÃ¥ søgeresultaterne, indtil du fandt, hvad du ledte efter. Men pÃ¥ en lille skærm er det ikke altid en bekvem løsning,” siger han.

Fokus på relevans
Derfor er “relevans” ifølge Christoph Lütke Schelhowe i dag blevet det helt centrale begreb, nÃ¥r Zalando designer brugeroplevelser pÃ¥ mindre skærme.

Det vil sige, at Zalando i højere grad skal præsentere kunderne for relevante produkter i stedet for at forvente, at kunderne selv finder frem til dem

“PÃ¥ en desktop-computer kan jeg godt vise dig 10 forskellige produkter pÃ¥ én gang. Men det gÃ¥r ikke pÃ¥ en lille skærm. Her kan vi mÃ¥ske blot vise dig et eller to produkter, ad gangen, og derfor er det endnu vigtigere, at de produkter, der vises, er relevante for kunden,” siger han.

Nye apps
Derfor arbejder Zalando mÃ¥lrettet pÃ¥ at finde nye koncepter, der bedre imødekommer de mobile brugeres adfærd.Â

Eksempelvis har Zalando udviklet de to eksperimentelle apps Amaze og Fashion Flow, hvor brugerne skal “swipe” sig gennem nye produkter. Et princip som ogsÃ¥ kendes fra den populære dating-app Tinder. 

Christoph Lütke Schelhowe fremhæver overfor Computerworld en anden feature, der findes i Zalandos primære app. Han kalder den for “Fashion Feed”. 

Det er en feature, der kan sammenlignes med Facebooks berømte “News Feed”. I Fashion Feed bliver Zalando-brugerne præsenteret for en løbende strøm af produkter, som Zalando vurderer er relevante for dem.

“Fashion Feed er en sektion, der giver dig personlige anbefalinger baseret pÃ¥ dine præferencer” foklarer Christoph Lütke Schelhow og uddyber: 

“Du har mulighed for at “like” særlige mærker eller fravælge mærker, som du ikke bryder dig om. Fashion Feed bruger ogsÃ¥ dine tidligere indkøb til at lære dine præferencer og foreslÃ¥ dig produkter, der minder om det, som du har købt.”

I blandt andet Storbritannien og USA er det muligt at foretage betalinger i apps via Apple Pay.

Apps trumfer web
Christoph Lütke Schelhowe er overbevist om, at apps kommer til at spille en helt central rolle for e-handel i fremtiden.Â

Hos Zalando er det erfaringen, at virksomhedens bedste og mest loyale kunder i vid udstrækning foretrækker at anvende Zalandos app. 

Samtidig oplever Zalando også, at de kunder, der downloader appen, efterfølgende ændrer adfærd og bliver endnu mere engagerede. 

Det skyldes ifølge Christoph Lütke Schelhowe, at apps tilbyder en lang række muligheder, som ikke er tilgænge i web-udgaven af Zalando. 

“Eksempelvis kan du med vores app bruge din smartphones kamera til at identificere produkter, som du enten ser pÃ¥ gaden eller i et magasin. Derudover er det muligt at sende personaliserede push-beskeder. Det er denne typer muligheder, der samlet set betyder, at vi kan give vores kunder en bedre oplevelse via apps end via web,” siger han.

Mobilbetalinger kan skabe større købelyst
Apps giver desuden mulighed for at foretage mobilbetalinger via Apples betalingsløsning Apple Pay.

Her er Storbritannien dog indtil videre det eneste europæiske marked, hvor funktionen er tilgængelig, mens det rygtes, at Apple Pay i løbet af 2016 vil blive udrullet til flere af de store europæiske markeder, hvor Zalando er til stede.

Apple Pay gør det muligt for iPhone og iPad brugere at godkende betalinger alene med et fingeraftryk. Indtil videre er Zalandos erfaringer med Apple Pay i Storbritannien gode, forklarer Christoph Lütke Schelhowe.

“Det er ikke altid en god oplevelse at skulle indtaste betalingsoplysninger pÃ¥ en mobilskærm, og derfor oplever vi, at Apple Pay betyder, at især førstegangs-handlende er mere tilbøjelige til at foretage et indkøb,” siger han.

Christoph Lütke Schelhowe understreger desuden, at Zalando også følger interesseret med i udbredelsen af Android Pay, der er Googles alternativ til Apple Pay. Indtil videre er Android Pay dog ikke kommet til Europa.

Hos Zalando er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem kunder, der bruger iOS og Android. Fordelingen varierer dog fra land til land.

I Danmark har Zalando en overvægt af iOS-brugere, mens der i lande som Finland og Italien også er en relativ stor udbredelse af Windows Phone.

Læs også:
Derfor bliver din MobilePay-app opdateret hele tiden 

Fem erkendelser efter fire måneder med iPad Pro: Sådan er den at arbejde med

Du er fyret, hvis du er ældre end 35-40 Ã¥r. Du er fyret, hvis du beder om en lønforhøjelse. Og fyret, hvis du er for dyr – eller bare oplevet som dyr.

Det er budskabet i bogen “Disrupted: My misadventures in the start-up bubble“, som journalisten Dan Lyons udgav for nyligt om sit ene Ã¥r som ansat i startup-virksomheden HubSpot.

I teorien burde Dan Lyons passe perfekt ind i en teknologi-virksomhed. 

Med i bagagen har han bÃ¥de mange Ã¥r som teknologi-redaktør pÃ¥ Newsweek og historien om, at han er manden bag den humoristiske “Fake Steve Jobs”-twitterprofil, som i flere Ã¥r lavede sjov med hypen og kulturen i- og omkring Silicon Valley.

Da han som 51-Ã¥rig blev fyret fra Newsweek var han begejstret for – efter lidt tid – at fÃ¥ et job som sÃ¥kaldt “marketing fellow” i HubSpot, en virksomhed, der udvikler og sælger cloud-baserede digitale marketingstjenester.

Farvel til kontorstole og goddag til orange bolde 
Men allerede første dag, hvor han måtte bede om en almindelig kontorstol i stedet for den orange bold, som var  placeret ved hans skrivebord, fornemmede han, at det måske havde været en fejl at tage jobbet.

Denne fornemmelse blev ikke mindre, da han – efter tre mÃ¥neder uden at have mødt chefen, der ansatte ham – gik direkte til stifterne med en ide.

Et par dage efter ender hans skrivebord uden yderligere forklaring i hjørnet i en kæmpe hal, hvor HubSpots ægte hjerte er: 

En telemarketingafdeling, hvor endeløse rækker af øldrikkende, højtråbende unge mænd konstant ringer ud for at rekruttere nye kunder til den softwarebaserede service, som skulle være så avanceret, at kunderne burde komme af sig selv.

Men det paradoks generer ikke de orangeklædte, trofaste og meget unge ansatte, som mere virker som om, at de er medlem af en sekt og ikke ansatte i et selskab.

I stedet klæder de sig ud som mexicanere, arrangerer maler-workshops i arbejdstiden og dyrker stifternes lommefilosofiske betragtninger, som var det dybe filosofiske indsigter.

Kynisk eller korrekt
“Disrupted” kan læses som en halvbitter og helkynisk midaldrende mands opgør med en entusiastisk og forceret kultur, han ikke forstÃ¥r. Og det er der noget om.

Men det ville være forkert udelukkende at se beretningen som kynisme eller afskrive den som komik, nÃ¥r de HubSpotansatte endnu engang opfører scener, der er som taget direkte ud af den sorte engelske satireserie “The Office”.

Bogen sætter fingeren på et ømt punkt: Teknologi-branchens fokus på hype og finansiering over forretning. 

Det er svært at sige sig helt fri for selv. Derfor bør du vaccinere dig selv med “Disrupted: My misadventures in the start-up bubble”.

Læs også: 

Kan vi egentlig leve af deleøkonomi? Eller skal vi tænke i andre baner?

Gratis software til din virksomhed varsler nye tider: Du skal betale med data

Hvad bruger marketingchefen alle de penge til it på?

Sådan ser den nye SMS ud ifølge Danske Banks opdatering på Facebook.

Danske Banks MobilePay-løsning er efterhånden blevet så populær blandt danskerne, at også de it-kriminelle forsøger at udnytte den massive udbredelse.

Det er i hvert fald, hvad der er tilfældet med en ny SMS, der netop nu er i omløb.

“Ny svindel-SMS i omløb! Den ser ud til at komme fra MobilePay – det gør den ikke,” advarer Danske Bank i et opslag pÃ¥ Facebook.

Banken forklarer, hvordan de kriminelle forsøger at udføre fupnummeret:

“Svindlerne vil have dig ind i MobilePay, og hÃ¥ber pÃ¥, at din telefon er inficeret med sÃ¥kaldt malware.”

“Er den det, kan du møde en falsk MobilePay-side, som beder om koder og et billede af dit NemID,” lyder det fra Danske Bank, der ogsÃ¥ har postet et billede, der viser den pÃ¥gældende SMS.

Derudover lyder opfordringen fra Danske Bank på Facebook:

“Kender du nogen, der ved en fejl er kommet til at sende NemID og koder, skal de kontakte deres bank.”

“Du har virus pÃ¥ din telefon”
Det er kun et par måneder siden, at Computerworld sidst kunne fortælle om en fup-SMS, der tikkede ind på danske Android-telefoner og blandt andet forsøgte at gå efter brugernes NemID og MobilePay.

Det oplyses ikke, hvor mange danskere, der har modtaget den nye fup-SMS, men i debatten under Danske Banks Facebook-opslag, kan flere nikke genkendende til fupnummeret:

“Den er ret nem at tro pÃ¥. Jeg var tæt pÃ¥, da den blev ved at poppe op. Stoppede dog, da den bad om mine data,” skriver en MobilePay-bruger.

Hertil svarer Danske Banks support:

“Godt at høre, du nÃ¥ede at stoppe. Bare husk at din telefon er inficeret med virus, sÃ¥ det er en god ide at fÃ¥ den renset. Ellers kan du risikere at fÃ¥ andre ubehagelige overraskelser.”

Læs også:

Derfor bliver din MobilePay-app opdateret hele tiden

Farlig sms havner i danske Android-telefoner: GÃ¥r direkte efter dit NemID og Mobilepay

EU har med rapporter fra PwC og Boston Consulting Group estimeret, at digitaliseringen af en hel række private og offentlige sektorer i Europa vil skabe en vækst på 800 milliarder kroner mere om året.

Den mulighed skal gribes og spilles videre til de 28 medlemslandene, der dermed samlet står over for den største samlede EU-digitaliseringsindsats nogensinde.

Ambitionerne er således tårnhøje for den digitaliseringsplan, som EU-Kommissionen i dag tirsdag  fremlægger i Bruxelles, hvor der identificeret fem hovedområder, som der skal standardiseres og storsatses på i de kommende år.

De fem hovedområder er: 5G i mobilnetværkene, cloud computing, Internet of Things (IoT), datateknologier og cybersikkerhed.

Den digitale revolution
Det fremgår af en pressemeddelelse fra EU, hvor den estiske vicepræsident for digitale indre marked, Andrus Ansip, forklarer tiltagene på følgende måde:

“Den industrielle revolution i vores tid er digital. Derfor behøver vi det rette omfang af teknologier som cloud computing, datastyret videnskab og Internet of Things for at nÃ¥ det fulde potentielle,” indleder Andrus Ansip i pressemeddelelsen.

“Ligesom selskaber sigter efter at skalere op i det indre marked, sÃ¥ skal offentlige e-services ogsÃ¥ møde nutidens krav: Være digitale, Ã¥bne og gÃ¥ pÃ¥ tværs af landegrænser i deres design,” fortsætter han.

Kæmpe milliard-investeringer
I dag er der en lang række digitale initiativer i de forskellige EU-medlemslande – herunder Danmark – som EU vil forsøge at koordinere og yde økonomisk bistand til at fÃ¥ gennemført flere steder.

Konkret nævnes det, at EU-Kommissionen vil investere 500 millioner euro svarende til knap fire milliarder kroner i såkaldte digitale innovationshubs, som skal hjælpe diverse industrier med digitaliseringen.

Desuden lægger EU op til, at samarbejdet mellem den offentlige og private sektor skal styrke.

Der skal således afsættes 148 milliarder kroner over de næste fem år på at styrke dette samarbejde yderligere.

Det fremgår af EU-pressemeddelelsen, at det ikke kun er penge, der bliver støttet med:

“Kommissionen vil fokusere en stor del af PPP’erne (offentlig-privat-partnerskab, red) og nationale investeringer pÃ¥ tværsektorielle og integrerede digitale platforme. Kommissionen vil hjælpe med at støtte medlemsstaterne i at tilpasse deres nationale investeringer med de industrielle dagsordner for PPP’erne.”

Udover listen med de allerede eksisterende offentlig-privat-partnerskaber, barsler EU-Kommissionen også på fælles satsninger på cybersikkerhed.

Stor offentlig EU-cloud
Forskningen i EU skal også styrkes via digitale initiativer, hvor European Open Science Cloud (EOSC) vel nok er det mest lysende eksempel på satsningen.

For omkring 1,7 millioner europæiske forskere og 70 millioner personer inden for forskning og it-branchen får mulighed for at få adgang til et virtuelt miljø, hvor de kan gemme, styre, analysere en genbruge store mængder af forskningsdata.

“Fokus i begyndelsen vil være pÃ¥ videnskabsverdenen, og siden vil brugerskaren af EOSC blive udvidet til den offentlige sektor og til industrien for at skabe løsninger og teknologier, der vil kunne gavne alle omrÃ¥der af økonomien og samfundet,” lyder mÃ¥let fpr den offentlige EU-cloud.

Umiddelbart vil adgangen til alle EOSC-skyens mange datasæt ikke være gratis.

EU-Kommissionen nævner, at der med tiden kan blive indført en betal-for-dit-forbrug-ordningen.

Sideløbende med den store, åbne europæiske cloud-pulje vil europæiske forskere, virksomheder og offentlige sektorer også få adgang til Europæisk Data Infrastruktur (EDI), som består af supercomputere, højhastighedsinternet og data-storage.

“Europæiske videnskabsfolk, industrien og offentlige services har brug for en infrastruktur i verdensklasse og cloudbaseret services for at konkurrere i den digitale økonomi,” hedder begrundelsen for EDI, som skal understøtte EOSC-initiativet.

Digitalisering er den nye standard
Også på lovgivnings- og procesfronten er der flere digitale initiativer på vej fra EU.

Udover den nyligt godkendte persondataforordning kan vi forvente modernisering af ophavsretsloven, mens EU-Kommissionen aktivt vil støtte digitale processer som e-indkøb og brugen af digitale signaturer.

Læs ogsÃ¥: Nu kommer de nye skrappe regler: EU’s store persondata-regelsæt officielt vedtaget

Dertil kommer som tidligere nævnt standardiseringsarbejdet, hvor områder som 5G, cloud, sikkerhed, datateknologier og internet of things.

“Kommissionen vil fokusere pÃ¥ disse prioriteter, nÃ¥r industrien og standardorganisationerne skal arbejde pÃ¥ standarder,” lyder det fra EU-Kommissionen.

Oveni i disse planer lægger EU også grænseoverskridende mulighed for offentlige, digitale services via eksempelvis den såkaldte Single Digital Gateway.

Denne gateway skal være indgangspunktet for virksomheder og den europæiske befolkning, når de søger informationer, hjælp, rådgivning og problemknusning i forbindelse med e-handel på tværs af EU-landegrænserne.

I denne gateway er der også brugerfora, hvor planen er, at den europæiske befolkning kan komme med indspark til, hvordan eksempelvis e-handlen på tværs af EU kan forbedres.

Du kan selv læse mere om EU’s storstilede digitale strategi pÃ¥ EU-Kommissionens hjemmeside, hvor du i bunden pÃ¥ pressemeddelelsen finder links til en hel række specifikke initiativer i planen.

Læs også: 
Overblik: FÃ¥ styr pÃ¥ EU’s nye persondata-forordning – her er alt du behøver at vide

Nu kommer den nye EU-persondataforordning: Kom godt i gang på Computerworlds store heldags-seminar

Outsourcingmarkedet er drevet af jagten på kompetencer, besparelser og kvalitet. Men hvordan oplever kunderne den jagt? Og hvem er bedst?

De spørgsmÃ¥l stiller PA Consulting Group og Whitelane Research i rapporten “Outsourcing Study 2016 Nordics”, som er baseret pÃ¥ interview med over 300 nordiske virksomheder og gennemsyn af cirka 1.000 outsourcing-kontrakter.

Rapporten, som du kan læse mere om i Computerworld-artiklen “Her strammer det til, og her giver vi den gas: SÃ¥dan outsourcer danske virksomheder“, viser et billede af stort set tilfredse kunder.

Men det tal dækker også over en stor udskiftning i top-fem af de virksomheder, som kunderne er mest tilfredse med, fra 2015 til 2016.

Firmaer som HCL, Cognizant og L&T Infotech, som var med på top-fem i 2015, er i 2016 erstattet af Tech Mahindra, Basefarm og Infosys.

Artiklen fortsætter under grafen…

Kilde: “Outsourcing Study 2016 Nordics” udarbejdet af PA Consulting Group og Whitelane Research. 

Som det fremgÃ¥r af listen, sÃ¥ er det kun Accenture og Tata Consultancy Services (TCS), som holder skansen – og TCS tager endnu et Ã¥r som nummer ét pÃ¥ listen, pÃ¥ trods af et fald pÃ¥ hele seks procentpoint fra Ã¥ret før. Â

Ruchikar Dalela, du er direktør for TCS i Danmark. Hvad er det, TCS gør, siden I kan beholde førertrøjen på igen i år?

“Det generelle billede er, at der er tre ting, som vi skal forholde os til.

For det første ser vi de længere kontrakter bliver erstattet med kortere og kortere aftaler. Det er et stort pres. For hvis ikke man kan bevise sit værd på tredje år, så er man ude.

Derfor kommer det hurtigt til at handle om kulturen, at folk ikke ser en opgave som deres pligt, men som en opgave, som skal løses for kunden. For målet er, at vi også har kunden om fire eller fem år.

For det andet er prisen selvfølgelig en faktor. Men folk køber ikke længere ind kun på prisen. Der skal mere til.  

For det tredje, sÃ¥ er det sÃ¥dan at de fleste store kunder ikke køber pÃ¥ samme mÃ¥de mere. SÃ¥ du kan ikke sælge dem et produkt. I stedet sÃ¥ er de fokuserede pÃ¥, hvordan de skal hente værdi ud af partnerskabet med en leverandør som os. Hvad har vi af erfaringer og ideer fra andre regioner og mÃ¥ske andre brancher, som kan overføres?”

Selvom I holder førstepladsen i 2016, så tager TCS lidt en rutchetur i årets undersøgelse. Hvad er der sket?

“Vi er vokset rigtigt meget de sidste par Ã¥r og hÃ¥ndterer samtidig mange flere krævende transformationsprogrammer i regionen. Og nÃ¥r man er større, sÃ¥ eksponerer man sig for mere kritik og for flere problemer. SÃ¥ det, jeg mÃ¥ske er mest stolt af, er, at vi er vokset, uden at det har kostet voldsomt pÃ¥ kundetilfredsheden.

Det var ellers, hvad man forudså allerede for 8-10 år siden, da vores vækst for alvor tog af.

Derfor har vi globalt arbejdet med at være agile. Blandt andet ved at lave mindre enheder som har et større selvstændigt ansvar for kunderne.”

Når vi taler om selvstændigt ansvar og kultur, så er det jo en fordom, at den indiske arbejdskultur kan være ret uselvstændig. Er det en holdning, du møder?

“Det er en opfattelse, som nogle har. SÃ¥ ja, jeg møder fordommen. Men ser du pÃ¥ Forbes’ liste over de mest innovative firmaer, sÃ¥ er vi med der helt oppe i toppen.

Det, som nogle gange driller, er, at det opfattes som uhøfligt i Indien at sige en kunde imod. Derfor er det noget, vi arbejder med internationalt, blandet andet ved at sætte miksede teams med medlemmer med både lokal og international baggrund.

I mine øjne handler dog ogsÃ¥ om kunden. Vores smarteste kunder kommer til os for at høre, hvad der sker af spændende ting pÃ¥ markedet – og om vi kan gøre noget af det samme for dem.”

Læs også interviewet med Ruchikar Dalela: Her er vores planer for den danske forretning