Daily Archives: April 21, 2016

"Jeg var 14 ̴r hos CSC Danmark Рs̴ begyndte alle skandalerne at komme"

Annonce:


Da vi blev lockoutet, var der faktisk mange af os, der ikke vidste, hvad det betød.

Det var egentlig en midlertidig opsigelse. Når lockouten stopper, skal man genansættes, og så er det et spørgsmål om, hvad der så skal ske. De ansatte føler jo mistillid. Så man overvejer, om det virkelig er det rigtige.

Vi fik to år med fuld løn, så det blev måden at komme videre på. Det var der rigtig mange, der gjorde.

Jeg startede op som selvstændig Navision-rÃ¥dgiver. Jeg har smÃ¥ 35 Ã¥rs erfaring med Navision, som jeg har arbejdet med bÃ¥de som revisor og som udvikler – og nu som rÃ¥dgiver.

Jeg bliver brugt af staten til at inhouse Navision-løsningerne, sÃ¥ det kører i Statens It igen. Vi finder ud af, hvordan løsningerne skal strikkes sammen – og sÃ¥ finder vi sÃ¥ underleverandører, som matcher kunden. Det er det, kunderne betaler mig for. 

Jeg etablerede også min egen ejendomsmæglervirksomhed, som jeg så desværre også måtte lukke ned igen på grund af en partner, der sprang fra.

For mig har det faktisk været utroligt nemt at starte op selv og en rigtig god øvelse. Når man arbejder, så arbejder man, og det er selvfølgelig hårdt. Man må arbejde, når kunderne er der.

Til gengæld kan man holde fri, når kunderne ikke er der, og det giver en kæmpe frihed i livet.

Det har været en kæmpe øjenåbner, og jeg har virkelig lyst til at fortsætte på denne her måde. Jeg har sagt nej til mange andre tilbud, fordi det her giver mig en ubegrænset frihed.

CSC købte i gamle dage Datacentralen, og nu har staten så reelt etableret et nyt Datacentralen , som hedder Statens It. Og så er ringen egentlig sluttet.

Posted in computer.

Waoo-topchef forlader selskabet

Fiberselskabernes fælles selskab, Waoo, får ny bestyrelsesformand og skal samtidig have ny administrerende direktør.

“Waoo!’s nuværende administrerende direktør, Jørgen Stensgaard, er blevet hentet til en topstilling i en anden Jyllandsbaseret teknologivirksomhed,” meddeler Waoo.

Samtidig oplyser selskabet, at Casper Holst-Christensen, der er administrerende direktør i Waoo’s største aktionær, Fibia, bliver bestyrelsesformand i Waoo.

“Hans første opgave bliver at finde en ny administrerende direktør til selskabet,” lyder det i en pressemeddelelse.

Casper Holst-Christensen har tidligere været hos blandt andre Boxer og TDC og har været direktør i Fibia siden starten af 2015.

Skal finde ny direktør
Nu skal han som sin første opgave have fundet en ny topdirektør til Waoo.

“Waoo! er en af de fÃ¥ virksomheder i branchen, som fortsat viser positiv vækst, sÃ¥ vi oplever hyppigt interesse fra dygtige kandidater, som ønsker at være med til at tage Waoo! ind i den næste fase,” udtaler Casper Holst-Christensen.

“Vi har et godt samarbejde med Jørgen Stensgaard og Waoo!’s meget kompetente ledere og medarbejdere. Vi har aftalt, at Jørgen stÃ¥r i spidsen for Waoo! en tid endnu, sÃ¥ vi ikke mister momentum i forhold til markedet og udviklingen af virksomheden,” lyder det videre fra Waoo’s nye bestyrelsesformand i pressemeddelelsen.

Vil ikke afsløre nyt job
Jørgen Stensgaard blev økonomidirektør i Waoo i 2010 og senere administrerende direktør i 2013.

Han ønsker ikke at oplyse, hvilken virksomhed, han er blevet ansat hos.

“Lige nu fokuserer jeg pÃ¥ mine opgaver i Waoo!. Jeg er glad for den tillid, Waoo!’s bestyrelse viser mig ved at lade mig fortsætte arbejdet en tid endnu med vores dygtige team om de spændende projekter, vi har i gang,” udtaler Jørgen Stensgaard, der altsÃ¥ lidt endnu er administrerende direktør i Waoo!

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Posted in computer.

B&O Play A1: Endelig et fedt B&O-produkt til en fornuftig pris



Højtaleren drager nytte af den overflade, som højtaleren står på for at skabe en stærkere basoplevelse. Det betyder dog også, at for eksempel nøgler ved siden af A1 godt kan vibrere og demed larme. Foto: Morten Sahl Madsen

B&O Play, Bang og Olufsens mere hippe søsterbrand, har lanceret en ny højtaler til selskabets familie af højtalere målrettet det yngre og mere moderne publikum.

A1 er navnet, og som navnet måske antyder, er A1 en mindre model end B&O Plays eksisterende A2 og Beolit-højtalere, som begge også er mobile bluetooth-højtalere.

Det er dog ikke kun størrelsen, som er mindre. Prisen for en A2 er 2.700 kroner, Beolit 3.400 kroner og den nye A1 koster 2.000 kroner.

De fleste andre bluetooth-højtalere i samme størrelse som A1 koster fra 500 kroner til 1.000 kroner mindre end A1, sÃ¥ er B&O’s nye højtaler pengene værd?

Testens overskrift har måske allerede afsløret, hvad vi mener om den tabletformede højtaler, men vi taler kun sådan om højtaleren, fordi den oprigtigt imponerer.

Læs ogsÃ¥: B&O Play sælger tre produkter i minuttet – om 4.600 Ã¥r er verdensherredømmet pÃ¥ plads

Eminent lyd i lille pakke
Vi begynder med det vigtigste i en højtaler: Lyden.

Mens B&O Play vitterligt har bygget produkter, som spiller bedre end A1, sÃ¥ er det imponerende, hvor god og hvor meget lyd der kommer fra A1′s smÃ¥ højtalere.

Specielt mellemtonerne står med sprød klarhed, og A1 benytter bordpladen under den til at forstærke bassen til at være stærkt, men tydelig (helt ned til 40 Hz).

Under højtalerens aluminiumsdække finder du en aktiv tovejshøjtaler med kegleformet bas- og mellemtoneenhed og en diskant på ¾ tomme. Vi har hørt bedre højtalere både fra B&O Play og konkurrenterne, men de så også været noget større end A1.

Her hos testredaktøren har vi igennem tiderne haft en række andre af de mindre bluetooth-højtalere til test, heriblandt Jawbone’s Mini Jambox og Ultimate Ears Roll. Begge mÃ¥ krybe til korset i forhold til A1 og dens lydkvalitet.

Jambox og Roll spiller begge udmærket og vil til en pris på cirka 1.000 kroner være nok for langt de fleste, men du vil unægtelig opleve et helt andet lydbillede med B&O Plays A1.

Ønsker du endnu større lyd, kan du tilslutte en ekstra A1 via B&O Plays app, hvorefter du vil få en større og bedre stereolyd. Det fungerer relativt let via appen, hvor du også har adgang til en equalizer.



A1 sammen med storebroderen A2 og den lidt større fætter, Beolit. A1 vejer cirka det halve af A2, godt 600 gram. Foto: Morten Sahl Madsen



En fin læderstrop sørger for, at du kan hænge A1 op i en krog på samme måde, som du kan med A2 eller Ultimate Ears Roll, som du også kan se på billedet her. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Typisk B&O Play-design
B&O Play A1 er en pilleformet, rund højtaler med samme hullede design som A2. Designet er skabt af den danske designer Cecilie Manz, der også stod for designet af A2, og igen er der gået op i detaljerne. For eksempel er de mange små huller perfekt runde omkring midten af højtaleren, imens de er mere ovale ved kanterne for at skabe en optisk illusion.

Stilen er gennemført, bygget i meget gode materialer og samlet pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ produktet føles solidt. Det er ikke en billig plastikhøjtaler. Det er B&O – og det føles som B&O.

Læs også: Test: Lille, vandtæt bluetooth-højtaler er perfekt til køkkenet, poolen, stranden og badeværelset

Sammen med højtalerne finder du også et 2200 mAh batteri, som ifølge B&O Play sørger for musik i 24 timer ved almindelig brug. Under vores test er det ikke helt ved siden af. Under en uges test har vi kun skullet lade A1 op én gang, hvilket sker hurtigt via USB type C-porten i bunden.

Størrelse: 4,8 x 13,3 cm
Vægt: 0,6 kg.
Lyd: 2-vejs, 1 x ¾” tweeter, 1 x 3,5″ woofer
Effekt: 2 x 30 watts digital forstærker, 2 x 140w peak, 60-24.000 Hz
Batteri: 24 timers afspilning, 2.200 mAh
Bluetooth
: Bluetooth 4.0 
Pris: 1.990 kroner

Den pæneste Conference-caller?
Den kan spille musik, det er den billigste B&O Play-højtaler til dato og den er pæn, men hvad kan den mere?

Indbygget i A1 finder du en mikrofon, sÃ¥ den ogsÃ¥ kan bruges til samtaler. Det er der jo intet nyt i, men A1′s mikrofon er rettet ned mod bordet under en skrÃ¥ bue. Det betyder, at lyden opfanges hele vejen rundt om A1, og gÃ¥r meget klart igennem til personen i den anden ende.

Det lyder lidt marketingsagtigt, men efter flere testopkald er vi ikke i tvivl: Hvad end buen under højtaleren gør, så virker det.

Samtaler gÃ¥r klart igennem for personen pÃ¥ den anden side af forbindelsen – bedre end hvis det var foregÃ¥et igennem telefonens mikrofoner, og langt bedre end det eksisterende conference-sæt vi bruger pÃ¥ Computerworld.

Opkald skal selvfølgelig ske via en tilsluttet enhed, så du må lave dine gruppeopkald med for eksempel Skype.

B&O Play A1

Plus:

  • Superb lyd taget sin størrelse i betragtning
  • Solidt bygget skal, der kan holde til at blive taget med pÃ¥ tur
  • B&O-design
  • Overraskende god opkaldskvalitet, sÃ¥ den kan bruges til gruppesamtaler.

Minus:

Karakter:


Konklusion:
B&O Play A1 er en lille, mobil højtaler med en vejledende pris pÃ¥ 1.999 kroner, og for første gang føler vi ikke, at prisen er for høj. A1 er det første B&O-produkt – Play eller ej – hvor man ikke behøver at føle sig som oliesheik for at købe højtaleren.

Det er den billigste og mindste B&O Play-højtaler til dato, men lyden er ikke dét mindre. Der er masser af kraft i den lille højtaler, som snildt vil kunne spille op til fest, og med et godt batteri kan den sagtens klare en hel dag udenfor – langt væk fra et strømstik.

Det er ikke et produkt for alle. For nogle er designet mere ligegyldigt, og 2.000 kroner er stadig mange penge, når de fleste andre minihøjtalere i samme kategori koster omkring fra 500 til 1.500 kroner.

Men du køber heller ikke B&O-produkter alene for lyden. Designet er en stor del af A1, og her leverer den lille højtaler. 

Læs også: Test: B&O Plays nye trådløse headset spiller djævelsk godt

Posted in computer.

Bag kulissen: Her er de bedste og dårligste til at bruge de enorme bjerge af data, der indsamles i Danmark

Om SAS Institute Global Forum 2016:

Begivenheden har fundet sted årligt i 40 år, og den samler analytikere og forretningsfolk fra hele verden med interesse for big data, business intelligence og dataanalyse.

Konferencen afholdes denne gang i Las Vegas, hvor 6.000 deltagere lægger vejen forbi. 323 kommer fra Danmark/Norden.



6.000 personer var samlet i Las Vegas for at snakke dataanalyse.

Fra SAS Institute’s Global Forum 2016: Efter at have tilbragt de seneste dage i selskab med et hav af dataanalytikere fra det meste af verden, er der nogle klare retningslinjer, der viser sig i mÃ¥den, som vi anvender data og dataanalyse pÃ¥.

Jeg har snakket med en stribe både danske og udenlandske dataanalytikere om, hvor vi er på vej hen og hvilke sektorer, der står på spring. Med fokus på kongeriget viser der sig også nogle nogle tydelige tendenser, der overrasker.

Offentlige data i spids
Det offentlige og finansverdenen er de to sektorer, der har bedst styr på data, lyder svarene, når man spørger ind til det.

Her har man alle tænkelige registreringer om personer, hvilket således giver plads til at foretage analyser på data for at se nye sammenhænge.

Og den offentlige sektor slår faktisk slipsedrengene fra finansverdenen.

Sygehus Lillebælt er et konkret eksempel på, hvordan det offentlige analyserer sig frem til nye sammenhænge via oplysninger om patienter.

På Sygehus Lillebælt har man eksempelvis et it-system, hvor patientjournalerne automatisk læses igennem for fejl, og det har givet gode erfaringer i trekantsområdet.

“Det, der er interessant ved at have kontrol over indholdet i journaler, er, at man kan hjælpe klinikerne med at minimere fejl i patienternes journaler,” har Kenneth Seerup Jørgensen, der er chef for IKT afdelingen, tidligere sagt til Computerworld.

Derfor har Sygehus Lillebælt indført et system, som automatisk gennemanalyserer journaler på alle indlagte patienter.

Læs mere her: Sygehus-it gennempløjer dine data – her er resultatet

Det foregår ved hjælp af en tekstanalyse, hvor software analyserer lægens diktat i journalen og automatisk registrerer den kode, som hænger sammen med diagnosen og behandlinger, ud fra både danske og latinske betegnelser, forkortelser og andet indhold.

Sygehuset bruger også it og dataanalyse til at forbedre sundheden direkte.

Jens Kjølseth Møller, specialechef og professor på Sygehus Lillebælt, har i samarbejde med softwarefirmaet SAS Institute således udviklet et monitorerings-systemet, der skal give et eksakt billede af hospitalserhvervede infektioner helt ned på den enkelte patients niveau.

På denne vis kan man komme infektionerne i forkøbet.

Læs mere her: Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne

To praktiske eksempler på, at det offentlige faktisk har ganske godt fat på løsninger, der er bygget på data, og som kan anvendes til borgernes bedste.

Bankerne går på listesko
I finansverdenen, eksempelvis banker og forsikringsselskaber, er dataindsamlingerne ligeledes meget omfattende, og potentialet for tuning af forretningen er – set fra bankens vinkel – enormt.

I Alm. Brand Forsikring benytter man sig eksempelvis af et it-system, der har afsløret for 50 millioner kroner forsikringssnyd.

Læs mere om det her: Sådan finder smart it-system frem til forsikringssvindlerne


Annonce:


Det er dog en hvis forsigtighed med at bruge kundeinformationerne for offensivt i finansverdenen, hvor det ogsÃ¥ handler om, at man helst ikke vil have (endnu) en ‘dÃ¥rlig sag’, hvor kunderne begynder at stille for mange spørgsmÃ¥l til produkterne og naturligvis samkørslen af data og kunde informationer.

De amerikanske regler er betydeligt mildere end dem, som vi anvender i Europa og Danmark, derfor er man betydeligt længere med personificerede softwaresystemer her, og når man spørge rundt, så vil udviklingen i Danmark nok også blive betydelig mindre aggressiv end i Guds eget land.

“I amerikanske forsikringsfirmaer samler man flere steder allerede data fra kundernes kørsel i bil, som vi arbejder pÃ¥ at bruge i eksempelvis prissætningen af en police.”

“Hvis kunden vil dele data om helbred, eksempelvis via et fitness-armbÃ¥nd, kan det ogsÃ¥ være et parameter i en personlig forsikring i USA,” fortæller Malene Haxholdt, der er fra Danmark, men arbejder i det amerikanske firma MetLife, der sælger livs- og sundhedsforsikringer.

“Der er forsikringsselskaber, der snakker om sensorer i tandbørster til at samle data i forbindelse med tandforsikringer.”

Der er da heller ingen tvivl om, at banker og forsikringsselskaber i Danmark gerne vil tilbyde kunderne mere personificerede produkter, som er baseret på analyser af dine tidligere handlinger, beslutninger og dine stamdata.

Men det bliver altså på listesko i første omgang.

Annonce:


Ligeledes hører jeg fra flere kanter, at bankerne også skal til at slås med andre konkurrenter end banker.

Det er firmaer som Facebook, PayPal, Google eller Amazon, som allerede er begyndt at spise dele af finansforretningen, og der er mange stemmer, der nævner de nye spillere som leverandører indenfor traditionelle finansforretninger, eksempelvis nævnes forsikringsområdet som et oplagt forretningsområde for firmaer som Facebook, der kender kunderne ualmindeligt godt.

Så den gamle forsikringstanke om, at man skal løfte i fællesskab, er således nok ved at være død, da vi går i retning af helt personificerede produkter.

Telekommunikation og detailhandel står på spring

Der er brancher som detailhandel og teleselskaberne, der nævnes som de næste knopper på stænglen, når det der skal bygges en liste over de kommende dataanalysevirksomheder.

Sidstnævnte branche handler således ikke længere om at give en telefonlinje til brugeren. Det handler om, at skabe glade kunder, der ikke skifter til konkurrenten.

Det fortalte teleselskabet 3, da jeg snakkede med det om brugen af kundedata.

Her han man valgt at bruge kundernes data på en offensiv måde ved at give kunderne deres oplysninger tilbage igen, så de eksempelvis kan se, om de har det rigtige abonnement ud fra forbruget.

Det kan du læse meget mere om her: Teleselskab sender data tilbage til kunderne: “Oplyste kunder er en rigtig god forretning”

Produktionen halter
Der hvor man fornemmer, at der er flest problemer med dataanalyse, er i den traditionelle danske produktionsvirksomhed.

Man kan nok godt overbevise ledelsen om, at der kan være fordele ved at bruge data til forudsigelser af eksempelvis produktionen, men der er nogle forretningsmodeller, der ikke understøtter brugen af data i denne type erhvervsliv.

For det første er det det de færreste, der har folkene til at se og udvikle løsningerne. Det er andre typer medarbejdere, der er ansat.

Desuden har man allerede ansat folk til at varetage denne type opgaver, og hvad skal man lige stille op med Hr. Jensen, hvis teknologien overtager hans arbejde?

Annonce:


Så CEO-laget er nok klar, men det er mellemlaget ikke endnu, hører man flere steder.

På den anden side skal de kæmpe med nye modstandere, der er bygget op omkring data, hvilket kan skævvride situationen, hvis de traditionelle produktionsvirksomheder ikke bliver klar til databrug.

Et eksempel er bogtjenesten Mofibo, der arbejder mod en stram automatisering af kundebetjeningen.

Det kan du læse mere om her: Dansk bogtjeneste: Vi kender vores kunder bedre end vores produkter – men vi arbejder pÃ¥ det sidste

Det sidste jeg har bidt mærke i samtalerne med analyse-folket er, at man også ser Danmark, de danske virksomheder og ansatte som en fleksibel gruppe med evnen til at tænke holistisk.

Vi kan give den gas i en bestemt retning, når det er nødvendigt, og det kommer helt sikkert til at afspejle sig i brugen af data i de kommende år.

Læs også:

Dansk bogtjeneste: Vi kender vores kunder bedre end vores produkter Рmen vi arbejder p̴ det sidste

Teleselskab sender data tilbage til kunderne: “Oplyste kunder er en rigtig god forretning”

Posted in computer.

Gratis Computerworld-seminar: Få større effekt ud af dit website

Fakta som seminaret

Pris: Gratis deltagelse & massere af gratis parkeringspladser

Se hele programmet og reservere din gratis plads her

Et velfungerende CMS-system er fundamentet under enhver organisations website.Â

Valget af content management system spiller en afgørende rolle for organisationens udnyttelse af de mange vigtige oplysninger, som vi anvender til at optimere forholdet til kunder, leverandører og medarbejdere. 

Med det rigtige CMS-system kan du både reducere dine omkostninger og øge effektiviteten, få bedre kontakt til dine kunder og medarbejdere og optimere mange processer. 

Derfor kan du på Computerworlds formiddagsseminar få præsenteret en rækker af de med interessante CMS-systemer i markedet lige nu. 

På seminaret kan du høre:

- Cases fra nogle af Danmarks største virksomheder, der benytter Sitecores teknologi og se en en demo, der viser nogle af de integrerede features, som Sitecore Experience Platformen tilbyder.

- Hvordan du med det rette CMS kan skabe dialog, involvering og kommunikation nemt og hurtigt.

- Hvordan redaktører og webmastere via CMS’et styrer, opbygger og publicerer indhold pÃ¥ dynamiske indholdsrige portaler, og samtidigt feeder indholdet til flere andre platforme som web, apps, infoskærme, sociale medier og lignende.

Du kan se hele programmet og reservere din gratis plads her

Posted in computer.

Alle advarede om kritiske Stagefright-sårbarheder i Android: Her afsløres antallet af reelle ofre

Der er ikke noget nyt i, at der opdages og advares om sårbarheder i Android-platformen. Sidste år skilte især én type sårbarhed sig dog ud.

Adskillige sikkerhedsfirmaer og -eksperter advarede om kritiske huller i multimedie-motoren Stagefright i Android, der blandt andet kunne udnyttes via MMS’er.

Faktisk var opmærksomheden om Stagefright så massiv, og advarslerne så alvorlige, at en række Android-producenter valgte at ændre sikkerhedspraksis.

Det betyder, at de nu i langt højere grad end tidligere udsender sikkerhedsopdateringer til brugerne helt automatisk.

Læs også: Kritisk Android-sårbarhed blev et wake up call: Flere top-producenter ændrer sikkerhedspraksis

Men mens Stagefright altså fyldte ganske meget i Android-sikkerhedsdebatten i 2015, så er der faktisk ikke registreret nogen konkrete, succesfulde angreb mod Android-brugere med udgangspunkt i Stagefright.

Som i nogen angreb overhovedet.

Det fremgår af Googles netop offentliggjorte årsrapport om sikkerheden på Android (PDF).

“Der blev identificeret adskillige nye ‘remote code execution’-sÃ¥rbarheder i 2015, de mest prominente var Stagefright-sÃ¥rbarheder,” oplyser selskabet.

Google skriver i rapporten, at man i 2015 fra sikkerhedsfirmaet Zimperium modtog konkrete, produkt-specifikke demonstrationer af, hvordan Stagefright kunne udnyttes af it-kriminelle.

“Siden da har vi set en række succesfulde ‘exploit proof-of-concepts’ demonstreret af sikkerhedsforskere, inklusiv Googles eget Project Zero. Vi har ogsÃ¥ modtaget adskillige rapporter om, at exploits til Stagefright er inkluderet i exploit toolkits.”

“Mens dette bliver skrevet, har vi ikke observeret eller er blevet opmærksom pÃ¥ nogen succesfulde forsøg pÃ¥ at udnytte Stagefright-sÃ¥rbarheder pÃ¥ reelle bruger-enheder,” lyder den noget overraskende status fra Googles side.

Annonce:


Langt fra test-labs til virkeligheden
En melding som denne kan naturligvis bunde i, at Google ganske enkelt ikke har kendskab til konkrete, succesfulde angreb med udgangspunkt i Stagefright. Â

Med de mange hundrede millioner Android-enheder, der er i brug rundt omkring i verden, forekommer det dog noget usandsynligt, at ikke ét eneste angreb skulle være blevet spottet af Googles folk.

Derfor tyder noget pÃ¥, at denne nye type sÃ¥rbarheder i Android mÃ¥ske nok teoretisk kan udnyttes af de it-kriminelle – men ikke bliver det (eller i hvert fald i et meget begrænset omfang) uden for sikkerhedseksperternes test-labs.

“Vi fortsætter med at overvÃ¥ge mange kanaler for tegn pÃ¥ udbredte eller mÃ¥lrettede angreb mod bruger-enheder,” lyder det fra Google i Android-sikkerhedsrapporten.

Læs også:

Kritisk hul fundet i Android: En enkelt MMS kan hacke din telefon

Kritisk Android-sårbarhed blev et wake up call: Flere top-producenter ændrer sikkerhedspraksis

GÃ¥r Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner

Posted in computer.

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

ComputerViews: Verdens største chip-producent er i krise. 12.000 medarbejdere skal ud ad vagten og selskabet skal omstruktureres helt, hvilket du kan læse mere om her: Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

Ganske vist tjener Intel stadig penge, men for ledelsen i det store selskab er det åbne spørgsmål, hvor længe det vil vare ved.

Buddet er: Ikke længe.

Intel har opbygget sin formue pÃ¥ pc-markedet som verdens ubetingede hovedleverandør af chip til pc’er.

Men pc-markedet er faldet næsten konstant kvartal for kvartal i flere år, og det rammer Intel lige i kerneforretningen.

Sidste år blev det foreløbige lavpunkt på pc-industriens langstrakte nedtur nået, da årets samlede pc-salg for første gang siden 2008 landede på under 800 millioner enheder.

Dette års første kvartal faldt antallet af solgte enheder til det laveste niveau siden 2007.

Det er tal, der for alvor har fået alarmklokkerne til at bimle hos Intel.

Skal gøre sig fri
Intel har selvfølgelig allerede læst skriften på væggen: Selskabet har længe gradvist forsøgt at indrette sig efter de nye tider, men missede totalt smartphone-markedet, da det lagde fra land med lanceringen af iPhonen i 2007.

Til gengæld fik Intel udmærket fat i tablet-markedet, som til gengæld heller ikke har det for godt i dag.

Det kan du læse mere om her: Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne

Alligevel er den store fyringsrunde af hele 11 procent af selskabets medarbejderstab og den markante omstrukturering noget af et vendepunkt:

Hvor selskabet tidligere har haft en – mÃ¥ske vag – tro pÃ¥, at salget af pc’er igen ville rette sig pÃ¥ et tidspunkt, er det nu slut: Intel tror ikke længere pÃ¥ pc-markedet som grundlag for fremtidens forretning.

Og selskabet kan ikke længere vente på, at markedet retter sig.

Med fyringsrunden følger en stor omstrukturering.

Den betyder, at divisioner og afdelinger skal lægges sammen. Udvikling af udstyr til datacentre – og ikke til pc’er – vil fremover blive selskabets primære fokusomrÃ¥de.

Signalet er klart: Intel vurderer, at selskabets fremtid ligger i andre områder en i pc-markedet.
Med planen følger, at Intel fortsat vil satse pÃ¥ at udvikle chip til produkt-kategorier, der fortsat er vækstmuligheder i – eksempelvis de sÃ¥kaldte 2-in-1-enheder og gamer-computere.

Resten af pc-markedet vil Intel fortsat hente de penge i, som det er muligt.

Men omstruktureringen forventes på mange måder at blive begyndelsen på enden for Intels profil som pc-firma.

Istedet skal de besparelser, som Intel henter ved at have 12.000 færre medarbejdere på lønningslisten, refokuseres til udviklingen af fremadrettede teknologier, som Intel tror kan komme til at løfte forretningen i de kommende pår.

Annonce:


Her er de områder, som Intel vil satse på fremover:
Her er de områder, som Intel vil satse på fremover:

2-in-1-computere: Konvertible pc’er med tastaturer, der kan afmonteres, sÃ¥ computeren kan anvendes som tablet-computer. Dette omrÃ¥de vækster for tiden – ikke mindst drevet frem af Microsofts succesrige Surface-computere.

Gamer-computere: Selv om pc-markedet dykker, går det godt med salget af de kraftige gamer-computere. Ifølge Intels data opgraderer gamerne i gennemsnit deres maskiner hvert andet år, hvilket er langt oftere end den almindelige brugere. Og gamerne har brug for kraftige og dyre chip.

Intel mangler dog et virkeligt godt grafikkort, som kan matche de bedste på markedet.

3D Xpoint: Intel har store forventninger til den nye 3D Xpoint-teknologi, som ifølge Intel vil blive op mod 1.000 gange hurtigerre end den nuværende NAND flash-teknologi. Intel forventer at være klar med SSD’er med den nye teknologi under produktnavnet Optane hen mod nytÃ¥r.

Det kan du læse mere om her: Intel pÃ¥ vej med superhurtig SSD-teknologi – kan ventes i MacBook-computere

FPGA: De sÃ¥kaldte Field Programmable Gate Arrays er en type støtte-chip – Intel kalder dem for ‘co-processors’ – der meget nemt og hurtigt kan programmeres til bestemte opgaver.

Intel er på trapperne med de første test-modeller, som parrer en Altera Arria 10 FPGA med Intels egen Xeon E5-2600 v4-processor i en samlet enhed.

Annonce:


Intel har kig på biler, robotter, droner og Internet of Things med de nye FPGA-moduler.

Xeon-chip til servere: Efterspørgslen efter server-chip er ikke faldet på samme måde som efterspørgslen efter pc-chip, og det har været med til at holde Intel oven vande i de senere år.

Xeon er konge på dette marked, men store konkurrenter rasler med sablen. Det gælder ikke mindst IBM Power og også ARM, der har kig på dette stærkt lukrative marked.

Silicon photonics: Intel satser på en fremtid uden kobber. I stedet tror selskabet på dataoverførsel med lys. Intel arbejder for tiden på at få indlemmet de nye teknologier i servere, hvor de første produkter ventes på gaden inden nytår.
Herhjemme forsker DTU i optisk dataoverførsel.

Det kan du læse mere om her: Danske top-forskeres vilde chip: Skal give langt hurtigere dataoverførsler

Internet of Things: Dette marked er stadig i sin vorden, men der er meget store forventninger til udviklingen, hvor alverdens maskiner, apparater og sensorer skal kobles sammen via internettet.

Markedet er stadig så nyt, at spillerne ikke rigtigt har fundet deres placeringer i det endnu: Her skal både bruges chip, analyse-software, cloud-tjenester, infrastruktur og meget andet.

Intel er meget opsat pÃ¥ at komme med pÃ¥ dette marked – og altsÃ¥ undgÃ¥ at blive kørt bag ad dansen, som det skete for selskabet, da smartphone-markedet pludselig tog fart for smÃ¥ 10 Ã¥r siden.

Har prøvet det før
Intel har været igennem lignende kæmpe-transformationer tidligere. Det er selvfølgelig altid en risikabel manøvre, men selskabet kan altså gå til opgaven med visheden om, at det faktisk netop har været en lignende transformation, der har ligget til grund for dets enorme succes som producent af pc-chip.

Manden bag hed Andy Grove, og han stod i 1990′erne bag Intels store transformation fra producent af hukommelseschip til producent af mikroprocessorer til pc’er.

Det kan du læse mere om her: Legendarisk Intel-topboss død – stod bag Intels enorme transformation til processor-gigant.

Posted in computer.

It-tekniker solgte statshemmeligheder for 4,5 millioner kroner – nu er han dødsdømt

Deling af fortrolige statsdokumenter kan være en ganske alvorlig sag, som eksempelvis NSA-whistlebloweren Edward Snowden kan tale med om.

I Kina har den 48årige computer-tekniker Huang Yu ifølge Shanghaidaily.com i perioden 2002 til 2011 solgt over 150.000 fortrolige statsdokumenter til en unavngiven, fremmed efterretningstjeneste.

Den handel kan nu koste computer-teknikeren livet, efter han har siddet i fængsel siden 2011.

Læs ogsÃ¥: Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA

I alt tjente den kinesiske it-tekniker omkring 4,5 millioner kroner for salget af de mere end 150.000 fortrolige statsdokumenter. 

Sad med kryptering-viden
Huang Yu blev på grund af underpræstation i 2004 fyret fra et forskningsinstitut i den kinesiske Sichuan-provins. Her var han med til at udvikle et krypteringssystem til den kinesiske regering og landets militærenheder.

Efter fyringen skulle Huang Yu ifølge Shanghaidaily.com have kontaktet den udenlandske efterretningstjeneste med tilbud om fortrolige dokumenter, som computer-teknikeren havde opsamlet i løbet af sin arbejdsperiode på forskningsinstituttet.

I alt mødte han en agent fra den fremmede efterretningstjeneste 21 gange i Sydøstasien og i Hong Kong, hvor it-teknikeren overrakte agenten dokumenter, som rangerede lige fra styringen af det kinesiske kommunistparti til militære og økonomiske anliggender.

Undervejs i samarbejdet med den fremmede efterretningstjeneste modtog Huang Yu træning i, hvordan han skulle agere som spion.

Løb tør for dokumenter
Efter noget tid havde Huang Yu ifølge Shanghaidaily.com ikke flere dokumenter at sælge til den fremmede efterretningstjeneste.

Derfor begyndte han at afhænde informationer fra sin kone og svoger, som også arbejdede med fortrolige informationer for den kinesiske stat, indtil it-teknikerens pludselige rigdom og rejseaktiviteter faldt nogen i den kinesiske administration for brystet.

De fortrolige filer fra familien blev anskaffet ved henholdsvis at bede konen om at tage dokumenter med hjem til kopiering, og ved at downloade filer fra svogerens computer, når Huang Yu skulle reparere maskinen.

Fik familien i fedtefadet
Nu er Huang Yus kone så idømt fem års fængsel, mens svogeren får tre år for negligering af sikkerheden, der førte til, at dokumenterne kunne videresælges til en udenlandsk efterretningstjeneste.

Også 29 af Huang Yus kolleger fra forskningsinstituttet er idømt straffe, selvom de ikke aktivt medvirkede ved dokumentsalget, oplyser Kinas central-tv ifølge Shanghaidaily.com.

I en officiel udtalelse har sikkerhedsbureauet i den kinesiske provins Sichuans hovedstad, Chengdu, udtalt, at de solgte klassificerede dokumenter har udgjort en væsentlig sikkerhedsrisiko for den kineske regering og landets forsvar.

Læs også:
Wikileaks-informant Manning risikerer dødsstraf

Posted in computer.

Danske it-sikkerhedsfirmaer opruster: De it-kriminelle er blevet for dygtige

Fem gode råd

Her er Deloittes råd til, hvordan du får overblik over it-sikkerheden i din virksomhed.

Kortlæg sikkerhedsniveaet i din virksomhed
Har I faste sikkerhedspolitikker? – og bliver de overholdt? Ved medarbej-
derne, hvad de skal holde øje med? Hvor er I mest sårbare?

Risikovurdering og prioritering – Det vigtigste først
Har I kritiske systemer, som er lette at få adgang til? Hvordan prioriterer I sikkerheden på forskellige omårder? Og hvad er risikoen ved det?

Løs de akutte problemer og test jeres sikkerhedsniveau
Luk de akutte sikkerhedshuller og fÃ¥ en god it-sikkerhedsadfærd. Fortæl medarbejderne, hvad de skal være opmærksomme pÃ¥ – og test jævnligt om medarbejderne hopper i fælden.

Plan for forbedringer
Brug test-resultater til at skrive en sikkerhedspolitik, så I ved, hvad I selv kan gøre for at eliminere risici. Sørg for, at sikkerhedspolitikken er enkel. Fokuser på det vigtigste.

Undgå panik
Gør it-sikkerheden hÃ¥ndterbar og lige til. Fokuser de rigtige steder! – der hvor det gør mest ondt i
forretningen.

Kilde: Deloitte

Antallet af angreb fra hackere og it-kriminelle sætter nye rekorder, og samtidig bliver angrebene mere og mere avancerede.

Det stiller nye krav til sikkerhedspolitikker og -procedurer internt i virksomhederne.

Men udviklingen smitter også af på hele it-branchen, hvor sikkerhedsfirmaer søger sammen for effektivt at kunne levere rådgivning og løsninger, som matcher de problemer, der rammer kunderne.

Så sent som i denne måned har revisionsfirmaet Deloitte opkøbt det 40 mand store sikkerhedsfirma Digicure, hvor stifter og direktør Jesper Helbrandt nu kan skrive Deloitte-partner på visitkortet.

“Sikkerhed er et omrÃ¥de, hvor der er nye udfordringer i morgen, som vi er nødt til at forholde os til. Det udvikler sig pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ det er de færreste virksomheder, der kan følge trop. SÃ¥ hvis man vil hjælpe kunderne, mÃ¥ man opruste pÃ¥ det her omrÃ¥de,” siger Jesper Helbrandt.

Skal rådgivere og sikkerhedsfirmaer kunne levere kvalitet til kunderne, handler det også om at kunne tiltrække de rigtige specialister og talenter.

Jo større og bredere forretning man har, jo mere interessante opgaver kan man tilbyde, og jo lettere bliver det at tiltrække nye medarbejdere.

Støvsuger markedet for talenter
“BÃ¥de politiets of forsvarets efterretningstjenester opruster pÃ¥ den her front. Det støvsuger markedet for kandidater, sÃ¥ det er svært at tiltrække de rigtige mennesker,” siger Jesper Helbrandt.

Et plaster på såret er dog, at man efter Deloittes overtagelse af Digicure nu kan trække på kompetencerne fra mere end 4.000 sikkerhedseksperter rundt om i verden.

“Størrelse gør en forskel. Du fÃ¥r bedre og bredere kompetencer. Og du fÃ¥r et apparat der stÃ¥r klar til at hjælpe kunderne 24/7,” siger Jesper Helbrandt.

Digicure er ikke det eneste danske sikkerhedsfirma, som har søgt ly hos en større spiller på markedet. For et lille år siden blev rådgivningsfirmaet nSense købt af finske F-Secure, og tilbage i 2014 blev Fort Consult en del af det britiske NCC Group.

Hos F-Secure fortæller koncernchef Christian Frederikson en lignende historie.

Annonce:




CEO i den finske sikkerhedsproducent, Christian Fredrikson.

“Der sker en eksplosion i antallet af devices. Om du kan lide det eller ej, er du forbundet til et netværk. Det betyder, at antallet af sÃ¥rbarheder stiger tilsvarende, og det Ã¥bner for nye angreb-scenarier, hvor de kriminelle benytter stadig mere avancerede metoder til at fÃ¥ adgang til dine data,” siger han.

“Vi vil ind i kernen af kundernes systemer i stedet for blot at præsentere Power Point-slides. Vores ambition var at kombinere F-Secures teknologi med kompetencerne i de “etiske hacker-teams” hos Nsense og pÃ¥ den mÃ¥de give kunderne den absolut bedste risikovurdering. SÃ¥ nÃ¥r en kunde stÃ¥r midt i virkelig store problemer, sÃ¥ er det os, de ringer til,” siger Christian Frederikson.

Ligesom Jesper Helbrandt fra Deloitte/Digicure mener han, at de stadig mere avancerede cyber-angreb er med til at skubbe på en konsolidering af sikkerhedsbranchen.

Det er nødvendigt for overhovedet at kunne holde trit med de kriminelle.

Sagt på en anden måde er it-sikkerhed gået fra at være fra at være et rent it-anliggende til at være et strategisk spørgsmål om overhovedet at kunne holde sin forretning i gang. Og antallet af trusler bliver ikke mindre med tiden.



Partner i Digicure Deloitte, Jesper Helbrandt.

“Om fÃ¥ Ã¥r er der internet i vores brødrister, køleskab og biler. SÃ¥ truslerne stopper ikke. Det bliver kun meget værre,” siger han.

Man skal være lidt paranoid
Trusselsbilledet indenfor cyber-sikkerhed er ved at ændre sig. Man leder stadig efter sårbarheder i applikationer og infrastruktur. Men en stigende del af sikkerhedsarbejdet handler i dag om, at virksomheden får styr på sine sikkerhedsprocedurer.

“Angrebene bliver stadig mere sofistikerede og mere og mere uigennemsigtige for den enkelte. Det gør det vanskeligt for virksomhederne at holde trit,” siger Jesper Helbrandt og nævner phishing-mails som et omrÃ¥de, hvor de kriminelle er blevet voldsomt professionelle i deres angreb.

“For ikke særlig længe siden var det forholdsvis nemt at gennemskue med dÃ¥rlig stavning og sprog, fejl i Æ, Ø og Ã… og den slags. I dag er det sÃ¥ avanceret, at selv et trænet øje kan have vanskeligt ved at gennemskue det.”

“Jeg mÃ¥ selv tit sende ting videre til en sikkerhedskonsulent for at finde ud af, om det er svindel, eller om det er ok,” siger han og giver ogsÃ¥ et eksempel pÃ¥ hvordan it-kriminelle arbejder med en kombination af social engineering og traditionelle teknologiske fupnumre.

“Det seneste, jeg har hørt om, var en virksomhed, der var blevet ringet op med besked om, at der var en pakke pÃ¥ vej. Kort tid efter fik de en mail, som sÃ¥ ud til at være fra Post Nord, om den samme pakke. De klikkede pÃ¥ et link, og sÃ¥ viste det sig at være ransomware.”

“SÃ¥ efterhÃ¥nden bliver man nærmest nødt til at være en lille smule paranoid og skeptisk for alt hvad der bevæger sig pÃ¥ nettet,” siger Jesper Helbrandt.

Læs også:

Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende Ã¥r

Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

To danske virksomheder snøret for 140 millioner gennem direktør-phishing

Falsk direktør franarrer it-firma 88 millioner kroner

Posted in computer.

Ericsson sparer og fyrer for milliarder Рmen det er ikke nok: Nye indgreb p̴ vej



Hans Vestberg er CEO i Ericsson.

Den svenske tele- og netværksgigant Ericsson har i flere Ã¥r været i gang med spareøvelser i milliardklassen – den seneste fra 2014 indebar, at der skulle spares omkring 7,2 milliarder danske kroner over et par Ã¥r.

Men det går ikke hurtigt nok med at trimme selskabet, og derfor lægger Ericsson nu an til nye omfattende indgreb.

I en udsendt meddelelse til investorerne forklares det, at Ericsson sætter fart på transformationen for at skabe vækst og øge indtjeningen.

“Vi er ikke tilfredse med udviklingen i vores generelle vækst og indtjeningen over de seneste Ã¥r. Vi annoncerer i dag yderligere tiltag for at accelerere eksekveringen af strategien og drive væksten og effektivitet pÃ¥ tværs af selskabet endnu mere frem,” udtaler Hans Vestberg, der er CEO i Ericsson. 

Nye fyringer på vej
Selvom det ikke fremgår direkte af meddelelsen fra Ericsson, er det svært ikke at se endnu flere fyringer blive en konsekvens af de nye tiltag.

“Vi vi skabe en mere lean og fit organisation for at imødekomme behovet hos forskellige kundesegmenter og hurtigere kunne gribe muligheder pÃ¥ markedet,” lyder det blandt andet fra direktøren.

Ericsson vil derfor fra om få måneder indføre en helt nu struktur i koncernen, der fremover får fem overordnede forretningsenheder.

Kerneforretningen består af de to enheder Business Unit Network Products og Business Unit Networks Services.

Derudover er der Business Unit IT & Cloud Products og Business Unit IT & Cloud Services og en helt ny enhed, Business Unit Media.

Ericsson skriver, at koncernen vil levere besparelser på omkring ni milliarder svenske kroner frem mod 2017.

“Den nye organisationer designet til at forbedre effektiviteten og omkostnings-strukturerne via mere end-to-end og mindre overlap pÃ¥ tværs af porteføljer og kompetencer,” lyder beskeden fra Ericsson.

Annonce:


Ericsson Danmark er skrumpet
Ericsson har samtidig udsendt en meddelelse om en række omrokeringer i det øverste ledelseslag.

Hans Vestberg selv, der har haft CEO-posten siden 2010, bliver dog siddende i direktørstolen i koncernen.

Ericsson har i dag omkring 115.000 ansatte fordelt på 180 lande. I det seneste årsregnskab var omsætningen på omkring 192 milliarder danske kroner.

I 2012 var der næsten 128.000 ansatte i selskabet.

Ercisson Danmark er også skrumpet betydeligt i de seneste 10 år.

I 2009 blev afdelingen i Struer lukket ned, og cirka 200 medarbejdere mistede dengang jobbet.

S̴ sent som i 2011 var der dog stadig 368 ansatte i Ericsson Рer antal der var skrumpet til 145 i ̴rsregnskabet for 2014.

Sidste år i januar kom der ny administrerende direktør i den danske afdeling af Ericsson, da Lars Tofft blev erstattet af Jørgen Alsing.

Jørgen Alsing er samtidig også direktør for Managed Services Practice i regionen Nordeuropa og Centralasien.

Nokia fyrer også
Ericsson er i øvrigt langt fra det eneste netværksselskab, der er i gang med markante spare- og effektiviseringsøvelser.

Nokia er efter opkøbet af Alcatel-Lucent klar til en omfattende trimning af selskabet, der vil komme til at koste et stort antal medarbejdere jobbet.

Nokia har meddelt, at der skal spares 900 millioner euro – omkring 6,7 milliarder danske kroner – i driftsomkostninger i 2018 i relation til købet af Alcatel-Lucent. Læs mere om det her.

Læs også:

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Tele-nedsmeltning i Sverige: SÃ¥ mange mister jobbet hos Sony Mobile og Ericsson

Ny administrerende direktør i Ericsson Danmark

Posted in computer.