Daily Archives: April 21, 2016

At Googles søgemaskine er et af de bedste søgeværktøj på nettet til at finde alverdens informationer. Det har generelt været accepteret som sandhed, længe før termen ‘at google noget’ blev hvermandseje.

Det store udbud i søgeresultater kan være forklaringen på, at Googles eget værktøj ‘Google Gennemsigtighed – Beskyttet Browsing’ klassificerer Googles eget hoveddomæne – Google.com – som delvist ‘farlig’.

Det kan du selv få vished for i Googles test-værktøj, som du finder her.

Opdatering: Status for Google.com er onsdag middag ændret til ‘ikke farlig’.

Udløser flere advarsler
I resultaterne over Google.com angives det blandt andet, at visse sider på dette website (Google.com) vil forsøge at installere malware på besøgendes maskiner.

Advarslerne går også på, at it-angribere vil tricke dig til at downloade farlige filer, og at du kan risikere at blive ledt ind på farlige sites.

Alt sammen er jo rigtigt på grund af de mange søgeresultater, som Google-maskineriet finder frem – og som Google samtidig i flere tilfælde også advarer sine brugere om, hvis de skulle være på vej ind i på et farligt site.

Prøv det selv
Historien om Googles sikkerhedsværktøj, som advarer om selskabets egen søgemaskine, har online-magasinet eWeek har gravet frem.

Og som det konstateres på nyhedssitet, er Googles egen advarsel omkring brugen af Google.com jo en direkte konsekvens af, at søgeselskabet forsøger at indeksere alt, og dermed også fanger farlige sites fra tid til anden.

“Nettet kan være et farligt sted,” som det konstateres på eWeek.com.

Hvis du skulle være nysgerrig omkring sikkerheden på dit eller andres websites, kan du selv prøve dig frem med Google Gennemsigtighed – eller Transparency Report, som det hedder på engelsk.

Apple.com udløser advarsel
Ved en hurtig søgning viser det sig, at Computerworld.dk i lighed med de største danske mediehuse er sikre steder uden malware.

En søgning på domænet tilhørende verdens største sikkerhedsselskab, Symantec.com, angives også til at være sikkert trods en advarsel om, at visse sider på websitet installerer malware på besøgendes computere.

Den samme advarsel gælder i øvrigt, hvis man besøger hjemmesider tilhørende it-giganter som Apple og Microsoft, som hver især dog bliver rubriceret som ‘ikke farlig’.

Læs også:
Netop offentliggjort: Margrethe Vestager åbner stor sag mod Google – her er alleanklagerne

Martin Jonassen har ansvaret for Business Intelligence og analyse i Mofibo.

Interview: Bogen er langt fra død, men i mange tilfælde læses den nu via en digital enhed eller distribueres som lydbog.

Præcis denne niche har bogtjenesten Mofibo sat sig på i Danmark. Tjenesten tilbyder bøger via et streaming-abonnement, som du eksempelvis også kender fra Netflix:

Læs alt, det du vil, til en fast månedlig pris.

Den forretningsmodel kræver en grundig analyse af brugerne og af produkterne for at holde indtjeningen oppe.

“Den perfekte kunde læser cirka 20 timer og ugen og læser sine bøger til ende,” fortæller Martin Jonassen, der har ansvaret for Business Intelligence og analyse i Mofibo.

Brugere, der kun læser halvdelen og springer videre til den næste bog, er eksempelvis en langt dårligere forretning.

Når du går i gang med at læse en bog, så afregner Mofibo nemlig med forlaget, som får en betaling for tjenestens brug af titlen. Også selv om du ikke læser den første bog færdig og i stedet kaster dig over en ny titel.

Derfor forsøger virksomheden konstant at optimere på de titler, som læseren præsenteres for via sin profil på Mofibo.

Det gør man gennem statistik og dataanalyse.

50.000.000 sider om måneden
Der læses godt 50.000.000 millioner sider og lyttes til godt 75.000.000 minutters lydbøger om måneden på Mofibo.

For at skabe profit på den enkelte kunde beregner virksomheden en værdi for hver enkelt titel på siden.

Denne pris afhænger naturligvis af, hvad forlaget bag skal have i betaling, men denne del er kun en lille del af de mange faktorer, som er med i regnestykket, der tygges igennem af algoritmer hver eneste nat.

Produkterne på de digitale hylder kan altså skifte værdi hvert døgn.

Foto: Nicolai Devantier.

“Det handler også om, hvor mange timer, der bruges på at læse bogen, og om den læses til ende. Hvis du har en bog, der koster os 20 kroner og en anden, der koster os 40 kroner, så kan den dyre bog godt være den, som vi kan tjene flest penge på,” fortæller han.

Der er to overordnede elementer i værdifastsættelsen. Kunden skal have den bedst mulige bog, så den læses til ende og øger kundetilfredsheden og kundens levetid, mens der på den anden side skal tjenes mest muligt per udlån.

“Gennem et år er det lykkedes os at drive den gennemsnitlige omkostning per kunde ned med 50 procent blandt andet ved at automatisere. Samtidig er tilfredsheden faktisk gået op.”

Hvad består algoritmen af?

“Der er en pris på bogen, længden på en bog, færdiggørelsesgraden og en rating på bogen. Det sidste handler primært om kundetilfredsheden, og hvad vi tilbyder som den næste titel, du kan læse. Disse faktorer skifter hele tiden, hvilket vi naturligvis regner på.”

I september lancerede Mofibo en ny forside, hvor indholdet er personligt for den enkelte bruger. Det betyder, at der ikke er to kunder, der ser det samme indhold, når de logger på tjenesten.

Indholdet på den enkelte kundes app er baseret på læseadfærd og kundens profil. Man har således designet en side til hver bruger, der tilbyder en stribe anbefalinger til dig som læser.

“Man kender måske samme principper fra Netflix, hvor man får en forside, der er baseret på, hvad du tidligere har set. På lignende måde anbefaler vi bøger. Og det virker rigtig godt.”

Færdiggørelsesgraden på de anbefalede bøger ligger 10 til 20 procent højere end på bøger som brugeren selv finder, hvilket betyder, at der gennemsnitligt bliver læst 90-120 minutter længere i bøger, som er personligt anbefalet”

“Samtidig læser brugerne langt flittigere i bøger, som vi har anbefalet via vores algoritmer. 35 til 40 procent af alt indhold via appen er i dag datadrevet,” siger Martin Jonassen.

Automatiseringen vinder således over de bogtemaer, der stykkes sammen af firmaets indholdsfolk af kød og blod.

På denne måde kan Mofibos computere og hjemmebyggede algoritmer optimere på de oplysninger, som virksomheden har om sine kunder.

Bogindholdet er lidt tricky
Omvendt kender Mofibo ikke indholdet af bøgerne særligt godt.

“Noget af det, som vi arbejder på lige nu, er tekstanalyse, der kan afkode indholdet i alle vores bøger for bestemte typer ord. På den måde vil vi ikke bare tilbyde bøger efter en genre, men også efter indholdet i bøgerne,” fortæller han.

Ved at gennemsøge en bog automatisk forsøger virksomheden på denne måde at kategorisere eksempelvis krimier i underkategorier.

“En krimi kunne blive til en politikrimi ud fra antallet af gange ordet politi går igen i teksten. Det er vi netop gået i gang med for at blive endnu bedre til at kunne tilbyde bøger til vores læsere,” fortæller han og fortsætter:

“En anden ting, som vi gerne vil gøre, er at bruge indholdet fra sociale medier som referenceramme. Hvis der sker en begivenhed, som mange skriver om på Twitter og Facebook, så kan vi bruge de data til at tilbyde helt aktuelle bøger. Det er dog stadig på tegnebrættet, og det er lidt nemmere at snakke om end at gøre.”

Formålet er at kende både bruger og indhold så godt, at det perfekte match mellem læser og bog kan skabes via automatikken.

“Vi vil rigtig gerne blive klogere på vore bøger, så vi kan lave rigtige gode anbefalinger til læserne,” siger Martin Jonassen.

“En bog er jo meget mere end en titel og en genre. Der er også mange følelser for den enkelte kunde i forbindelse med læsning af en bog. Hvis vi med kundernes hjælp kan afkode hvilke følelser, der typisk bliver berørt ved at læse en specifik bog, kan vi lave en helt ny form for anbefalinger, eksempelvis ‘bøger der gør dig glad’, ‘bøger der forarger’.”

Et andet, lidt mere jordnært projekt er at bygge et socialt univers, hvor læserne kan anbefale bøger til hinanden a la play-lister i musiktjenesterne.

“Hvis du opsiger dit abonnement, så har du ikke mistet noget. Du kan bare komme tilbage efter tre måneder. Her vil vi gerne bygge et socialt forum op omkring brugerne, så de kan dele data med hinanden. Lidt i sammen tankegang som løbe-apps, hvor man kan dele sin løbetur med andre. Det er dog mere en strategi, der udvikles et andet sted i vores organisation.”

Kan man forestille sig, at I bliver så digitale, at I vil skabe bøger, der er skrevet direkte ud fra statistik, som nogle af de populære serier på streaming-tjenesterne gør, eksempelvis House of Cards?

“Nu er jeg statistiker og ikke forfatter, men det vil jeg slet ikke udelukke. Vi arbejder ikke på det lige nu, men vi ved, hvad folk godt kan lide, så det kunne nok godt lade sig gøre, at bruge det statistiske materiale til skrivearbejdet.”

Læs også:
Telemillionær løfter sløret for ny streamingtjeneste

TDC-kunder kan leje billige e-bøger

Derfor kan tele-iværksættere tjene millioner på det samme trick igen og igen

Apple har hentet en topchef fra Tesla, der muligvis er udset til posten, som ny chef for det bilprojekt, som Apple menes at arbejde på.

Ifølge det amerikanske elbils-medie Electrek og Apple-mediet 9to5mac har Chris Porritt, der tidligere havde titlen vice president of vehicle engineering hos Tesla, nu fået et job hos Apple.

Fortid hos Tesla og Aston Martin
Hos Tesla har Chris Porritt været med til at udvikle bilerne Model S, Model X samt den nye Model 3, der blev præsenteret for få uger siden.

Chris Porritt har desuden en fortid hos den britiske sportsvognsproducent Aston Martin, hvor han indtil 2013 var chefingeniør.

Hos Aston Martin har han ifølge erhvervsmediet Business Insider blandt andet været med til at designe Aston Martins superbil One-77 samt stået i spidsen for det team, der udviklede designperlen Aston Martin DB9 og Aston Martin Vantage, der i øvrigt begge er designet af danske Henrik Fisker. 

Kan tage over efter Apple-veteran
Tidligere på året blev det meddelt, at Apple mistede chefen for sit bilprojekt. 

Det skete da den mange årige Apple-medarbejder Steve Zadesky, der ifølge flere medier stod i spidsen for Apples bilindsats, valgte at forlade Apple.

Ifølge Electrek og 9toMac er det sandsynligt, at Chris Porritt er udset til at overtage Zadeskys rolle.

Læs også: Apple mister chef for vigtigt bil-projekt – bilprojekt løbet ind i problemer

Omgæret med stor mystk
Apples bilprojekt, der er i følge flere medier går under navnet ‘Project Titan’, er omgæret med stor mystik, og Apple har endnu ikke bekræftet, at virksomheden rent faktisk er i gang med at udvikle en bil.

Meget tyder dog på, at Apple arbejder på højt med at udvikle bilen i et kompleks i Silicon Valley-byen Sunnyvale, hvor naboerne ifølge lokale medier har klaget til bystyret over natlig støj fra kompekset.

Tidligere i denne uge kunne det tyske dagblad Frankfurter Allgemeine desuden rapportere, at Apple driver et hemmeligt laboratorium i centrum af Berlin, hvor 15 til 20 medarbejder med ingeniør-, software-, hardware- og salgs-baggrund arbejder på bilprojektet.

Skal Apple-bil produceres i Østrig?
Den tyske avis mener desuden at vide, at Apple planlægger at producere bilen i den østrigske hovedstad, Wien.

Ifølge Frankfurter Allgemeine er det den internationale industrigigant Magna, der i forvejen er storleverandør af dele til til bilindustrien, som er udset til at stå produktionen.

Flere medier har tidligere rapporteret, at bilen ifølge Apples målsætninger skal være færdigudviklet i 2019.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Hvis du ikke bidrager til fællesskabet, vil fællesskabet heller ikke bidrage til din forretning.

Så kort kan borgmester Ninna Thomsens (SF) forslag om behandling af firmaer i skattely opsummeres.

Ninna Thomsen er sundheds- og omsorgsborgmester i København.

Hun er godt træt af virksomheder, der gerne vil tjene penge i Danmark, men gemmer indtjeningen for skattevæsenet i eksotiske skattely som Panama.

For selv om firmaerne ikke nødvendigvis bryder loven, mener Ninna Thomsen, at de bryder den sociale kontrakt, som vores velfærdssamfund er bygget på.

“Det er et moralsk spørgsmål. Og der handler firmaerne moralsk uansvarligt i forhold til det samfund, som de er en del af,” forklarer Ninna Thomsen.

Kan koste it-kæmperne dyrt
Den holdning kan ende med at koste millioner for en række it-firmaer som Microsoft og IBM.

For en ny rapport fra organisationen Oxfam viser, at stor-leverandører til Københavns Kommune som Microsoft og IBM gemmer flere hundrede milliarder kroner i skattely.

Det kan du læse mere om her: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Ninna Thomsen arbejder for at lægge pres på de virksomheder, der sender indtjeningen på langfart.

Hun forestiller sig blandt andet, at landets 98 kommuner kan gå sammen om en såkaldt blacklist – en skammeliste – med en liste over firmaer, som benytter sig af skatteoptimering for at undgå at betale skat herhjemme.

“Det er her afgørende, at vi går sammen om at vedligeholde sådan en liste. Alle 98 kommuner kan jo ikke gøre det hver for sig.”  

Starter med at feje for egen dør
Men Danmarks største kommune kan også gøre en forskel alene mener Ninna Thomsen.

Derfor stiller hun nu et forslag i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, som har til hensigt at sætte en stopper for, at kommunens penge ryger på langfart til lavt beskattede solskinskyster.

Helt specifikt foreslår borgmesteren, “at Københavns Kommune undgår at handle, samarbejde og indgå kontrakter med firmaer, selskaber og organisationer, som unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande.”

Blandet modtagelse
Enhedslistens gruppeformand Rikke Lauritzen er positivt indstillet overfor tanken om at stille moralske krav til kommunens leverandører.

“Jeg er klar til at presse på det her område, for Københavns Kommune er en stor spiller på indkøbsområdet. Jo mere politisk bevidste vi er, om hvordan vi bruger skattepengene, jo bedre. Så vi skal bare give los på det her område.”

Forslaget er dog ikke lige populært blandt alle folk på Københavns Rådhus. 

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) har et helt andet syn på sagen.

“Jeg mener, at det er naivt at dømme virksomheder på baggrund af moral. Hvis firmaer ikke lever op til dansk lovgivning, skal vi selvfølgelig ikke handle med dem, men jeg vil ikke være med til at udstede et moralsk kodeks for opførsel,” understreger Carl Christian Ebbesen.

Konservatives gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager, mener ganske enkelt ikke, at det overhovedet er muligt at gennemføre Ninna Thomsens plan.

“Det er en smuk tanke, grænsende til det poetiske, men det er ikke muligt i den virkelige verden,” vurderer gruppeformanden.

I stedet mener Jakob Næsager, at ansvaret for at holde styr på, hvilke firmaer, der skal betale hvor meget hvor henne, ligger på Christiansborg.

“Jeg vil gerne bakke op om visionen, men det er Folketinget, der skal tage stilling til, hvilke lande vi skal lave skatteaftaler med.”

Socialdemokraterne tvivler
Overborgmester Frank Jensen (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men Socialdemokratiets gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Lars Weiss, mener personligt, at det er “noget svineri”, at eksempelvis IBM og Microsoft har milliarder i skattely.

Men han synes, at Ninna Thomsens forlsag er urealistisk.

“Det er meget svært for en kommune at dokumentere, om virksomheder betaler den skat, de skal, i Danmark eller EU.”

Han påpeger, at selv om kommunen sagtens kan bede leverandører om at skrive under på et skatteetisk regelsæt, er det tæt på umuligt at kontrollere, om de lever op til det.

Eller som hans gruppeformandskollega Jakob Næsager fra Det Konservative Folkeparti konstaterer:

“Vi har også skrevet ind i en budgetaftale, at der skal være ro i klasserne, men det kom der ikke ro af.”

Læs også: De første it-folk dukker nu frem fra panama-papirerne

Med CIO-job hos globale virksomheder som Danfoss og Carlsberg og senest pensionsselskabet Pensam på CV’et er det en af den danske it-verdens absolutte topnavne, der nu begynder som direktør i it-firmaet JN Data.

51-årige Kenneth Egelund Schmidt tiltræder en nyoprettet stilling som COO i det Silkeborg-baserede firma, der har som sin primære opgave at stå for drift og udvikling af it-systemer til selskabets to ejere, Nykredit og Jyske Bank.

“Hovedfokus bliver for mig indadrettet mod en sikker og stabil drift. Men jeg får også brug for kompetencer indenfor forretningsstrategi, forandringsledelse, innovation og orientering mod kunder. Det er kompetencer, som jeg har brugt i mine tidligere job, selv om det har været med titlen CIO,” siger Kennet Egelund Schmidt til Computerworld.

Han blev i 2007 kåret som Årest CIO af Computerworld. Det kan du læse mere om her: Kåring: Her er Danmarks bedste it-chef 2007

Kenneth Egelund Schmidt tiltræder i sin nye stilling 1. juni, men har endnu ikke haft mulighed for at sætte sig ind i de finere detaljer om, hvordan JN Datas nye strategi skal gennemføres og præcis, hvad hans rolle bliver på det felt.

“JN Data har jo langt hen ad vejen skiftet gear, og det er det, som vores CEO, Claus Toxværd Østergaard, har bedt mig om at hjælpe til med. Første fase bliver at forstå fuldt ud, hvad der ligger i strategien, Hvad er udfordringerne? Hvad er godt? Og hvad skal gøres endnu bedre?” siger Kenneth Egelund Schmidt.

Hvad kan du bidrage med?

“Jeg er god til at gøre gode ting bedre. Samtidig vokser kravene til kvalitet, ydeevne og de omkostninger, der følger med. Så jeg skal forestå den optimering samtidig med, at vi skal udvikle os. Og så har jeg en dyb respekt for kritisk it. I de seneste virksomheder, jeg har arbejdet for, har it været fuldstændig fundamental for driften af forretningen. Det skal bare være i orden,” siger han.

Hvor ser du de vanskeligste udfordringer?

“Du må ikke kalde dem vanskelige. JN Data er et rigtig veldrevet firma, og som sagt vil jeg gerne være med til at gøre noget godt bedre. JN Data er jo et teknologiselskab. På den vis er det job, som jeg nu tager fat på, meget magen til det, som jeg tidligere har foretaget mig. Forskellen er, at jeg nu virkelig skal sidde med ved bordet i direktionen og være med til at lægge hele kabalen,” siger Kenneth Egelund Schmidt.

Læs også:

Carlsbergs CIO sat på porten i al stilhed

Carlsberg henter it-chef hos Danfoss

Troværdighed er vejen til it-chefens indkøbsliste