Daily Archives: April 29, 2016

Mark Zuckerberg: Kunstig intelligens overstiger menneskelige sanser inden for 10 år

Kunstigt intelligente maskiner er et de hotteste emner inden for it-industrien i disse år, hvor alle selskaber leder efter digitale arbejdsheste til at trække de tunge læs.

Verdens største sociale medie Facebook er ingen undtagelse, og selskabet har i den seneste tid arbejdet heftigt på at udvikle kunstig intelligens til det sociale medies Messenger-chatfunktion.

Det kan du læse mere om her: Mød Facebooks kunstige intelligens: Sådan skal “M” hjælpe dig

I denne uge har Facebook-stifter og direktør Mark Zuckerberg så givet sit syn på, hvordan og hvor hurtigt den kunstige intelligens kan komme os homo sapiens til undsætning.

“Den største ting, som vi fokuserer på med kunstig intelligens, er at bygge services, som har bedre perception end mennesker,” indledte Mark Zuckerberg sin vision om kunstig intelligens med ifølge netmediet The Verge.

“Jeg tror, det er muligt, at vi inden at vi inden for fem til ti år vil have computersystemer, der er bedre end mennesker til opfatte basale menneskelige sanser som at se, høre og brugen af vores sprog,” fortsætter Mark Zuckerberg.

Han uddyber dog ikke, hvordan maskinerne skal sanse, da maskinerne i dag ofte er pakket sammen i firkantede kasser, som vi kalder computere.

Google storsatser også
Samtidig understreger mr. Facebook, at computere ikke nødvendigvis vil tænke bedre end mennesker, men at maskinerne kan lære at få ovedraget jobs i kundeservice-afdelingen og som personlige assistenter.

Også Google har for nyligt udtalt, at selskabet storsatser på kunstig intelligens i de kommende år.

Det kan du læse mere om her: Googles søgemaskine skal kunne tænke selv – ekspert i AI ny topchef for søgeforretningen

Hos Google har især teknolog-profeten Ray Kurzweil med en række udsagn om, at kunstig intelligens når det generelle menneskelige niveau inden for 15 år, løftet et øjenbryn eller 10.

Facebook ser dog ikke så radikalt på udviklingen, da der hos det sociale medie er en række erkendelser af, at når vi ikke engang ved, hvordan mennesket tænker, kan det blive svært at efterligne disse ukendte processer med maskinkraft.

Kager med glasur og kirsebær
Chef for udviklingen af de kunstige intelligens hos Facebook, Yann LeCun, forklarer det således på sin profil hos det sociale medie:

“De fleste menneskers og dyrs læring foregår uden opsyn. Og hvis intelligens er en kage, så kunne læring uden opsyn være selve kagen, mens læring med opsyn kunne være glasuren og forstærket læring vil være kirsebærret på toppen. Vi ved, hvordan vi skal lave glasuren og kirsebærret, men vi ved ikke, hvordan vi skal bygge selve kagen.

Yann LeCun understreger på sin Facebook-profil, at menneskeheden skal have løst udfordringen med, hvordan læring uden opsyn fungerer, før vi overhovedet skal tænke på at få bygget reel kunstig intelligens.

“Og denne udfordring er bare én forhindring, som vi kender til. Hvad med alle de udfordringer, som vi ikke kender til?” runder han sin Facebook-opdatering af med.

Læs også: 
“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen”

Guru: Maskiner er snart klogere end mennesker

Posted in computer.

Har teknologi virkelig gjort dig til et lykkeligere og gladere menneske?

Debat: Hvad gør dig lykkelig?

Det kan være, at du er et familiemenneske, så det er nok samvær med familien, som trækker. Lykken kan også ramme dig, når du dyrker din hobby og fisker laks i Norge. Eller måske er det dit arbejde, der også ligefrem er din hobby, som gør dig gladest.

Der er mange svar på det spørgsmål.

Computerworld er som bekendt et teknologimedie, og derfor er det naturlige spørgsmål, om teknologien har gjort, at du har fået frigivet tid til det, som du virkelig godt kan lide, og om den giver os alle et lykkeligere samfund.

Verdens lykkeligste land
Danmark er et højteknologisk land, og kongeriget er gang på gang blevet placeret i toppen af lister over verdens lykkeligste lande, så det helt simple svar må være, at teknologien biddrager til lykke.

Virkeligheden er dog nok mere kompleks.

Daniel Gilber er psykolog og lykkeforsker på Harvard-universitetet. Hans forskning omhandler blandt andet, hvordan folk bliver lykkelige, og hvorfor man ikke griber mulighederne for at blive det.

Han mener, at teknologien har potentiale til at biddrage til lykke blandt homo sapiens, men siger samtidig, at det endnu ikke er lykkedes at anvende teknologien på den lykkelige måde.

Hans pointe er, at vi endnu ikke har et mål om at bruge teknologi til at gøre livet bedre.

“Vi ved slet ikke, hvad vi skal sigte efter, og derfor har vi ikke opfundet maskiner, der har til formål, at gøre os lykkelige,” siger han og fortsætter:

“Jeg kan ikke komme i tanke om én teknologi, der er udviklet med det formål, at vi kan bruge mere tid sammen med familien, selv om vi faktisk ved, at det generelt gør folk lykkeligere. Vi kan helt sikkert bruge teknologien til vores fordel, men det gør vi langt fra i dag.”

I denne korte video forklarer han sine pointer.

Den påstand er naturligvis afhængig af øjnene, der ser.

Personligt har teknologien frigivet meget tid i min hverdag. Jeg skal ikke stå i kø på posthuset (der nærmest ikke eksisterer mere), jeg behøver ikke gå i banken (der efterhånden heller ikke eksisterer mere) for at hente penge, og så kan jeg kommunikere med venner og familie hurtigt og nemt.

På den anden side har computeren og telefonen samtidig været den største tidssluger i mit liv i rigtig mange år. Hvis man regner alle faktorerne sammen, så har teknologi betydet, at jeg bruger tiden på en ny måde, men ikke, at jeg bruger mere tid på min hobby eller familie.

Generation Y bliver ofte beskyldt for ligefrem at være afhængige af teknologi, men når jeg betragter generationen igennem mine subjektive briller, så virker den hverken mere eller mindre lykkelig end engang, jeg var i samme alder.

Og det er faktisk også et af resultaterne af Daniel Gilberts forskning.

Man bliver hverken mere elle mindre lykkelig over tid. Lottovinderen er ikke mere lykkelig end dig og mig, der aldrig vinder den store pengepræmie. I en meget kort periode kan der være en lykkefornemmelse, men over tid udligner det sig til, at vi er nogenlunde lige lykkelige uafhængigt af livssituationen.

Det samme gælder nok for teknologiens nyheder.

I denne Ted Talk forklarer han ud fra sin forskning, hvorfor det forholder sig sådan.


Annonce:


Lykke uden oplevelser
På lidt længere sigt peger Daniel Gilber på, at man kan bruge teknologi, der har direkte indflydelse på hjernens tilstand, fordi lykke netop er en tilstand i hjernen.

“Det er ikke utænkeligt, at vi kan få teknologi, der får hjernen til at reagere på en bestemt måde, uden at man faktisk behøver at opleve den lykkelige situation i den virkelige verden. Spørgsmålet er så, om vi ønsker at anvende dem. Det er et stort etisk spørgsmål, om vi skal adskille lykke fra fysiske oplevelser og gøre den til virtuelle oplevelser. Skal man selv gøre en indsats for at blive lykkelig, eller skal man bare kunne tilføje lykke til sit liv gennem teknologi?”

Og det er vel det, som man kalder et rigtig godt spørgsmål.

I dag har vi allerede lykke-medicin, der har den indflydelse på hjernen, men det er en ret voldsom teknik, der har alle mulige bivirkninger. Måske er det starten på en tendens.

Det utrygge samfund
Teknologien har også rystet arbejdsmarkedet godt og grundigt.

Det er de færreste, der arbejder uden teknologi i dag. I rigtig mange sammenhænge, afløser teknologien det manuelle arbejde og efterhånden også det ‘simple’ tænkearbejde.

Læs eksempelvis: Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

Ændringerne på arbejdsmarkedet, fyringer og globalisering har gjort arbejdsmarkedet et utrygt sted at være for den gruppe, der ikke omfavner teknologien. Her kan teknologi blive en fjende og den direkte årsag til ulykke.

Annonce:


Teknologi kan give stress og ligefrem depression.

Tænk eksempelvis på taxachaufførerne og Uber, der i øjeblikket er i konflikt med hinanden på baggrund af den teknologiskeudvikling.

Læs: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Lidt lommefilosofisk kan man måske trække paralleller til de helt ændrede politiske tilstande rundt om omkring i verden, med USA som den mest bemærkelsesværdige spiller.

Millioner af almindelige amerikanere er ulykkelige blandt andet fordi, at jobbet forsvinder til udlandet eller til fordel for automatik. Reaktionen er frustration og ulykke, der udmønter sig i meget markante politiske holdninger – en tendens man ser i rigtig mange lande.

Teknologien har i det tilfælde gjort folk utrygge, og utryghed er en af de største barrierer for lykke.

Måske er den danske arbejdsmarkedsform med fleksibilitet og sikkerhed i ansættelsesforhold den rigtige model i det digitale samfund, selv om fundamentet er udarbejdet længe for alt blev til bits og bytes, for vi er jo verdens lykkeligste folk.

Disruption-guruen Mark Curti fra designvirksomheden Fjord fortæller, at firmaers succes i fremtidige teknologi-løsninger skal hentes gennem at stryge ting på vores huskelister. Kaffen skal bestille sig selv, når der ikke er mere tilbage i posen, så du ikke skal huske det.

Læs mere her: Disruption-designer: Sådan ryster du virksomheden og overhaler konkurrenterne

Den filosofi kan være med til at frigive mere tid. Så er spørgsmålet: Hvad bruger du den tid til?

Lykken handler måske slet ikke om teknologi, men mere om hvilke beslutninger du tager.

Hvad mener du. Har teknologien gjort dig lykkeligere?

Læs også; Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Posted in computer.

Stor dansk netbank presset i knæ på lønningsdagen – kunderne kan ikke logge ind

Kunder hos Jutlander Bank – der er resultatet af en fusion af Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro – har mere end svært ved at komme ind i netbanken i dag, fredag, hvis de vil tjekke, om lønnen er gået ind.

“Vi oplever i øjeblikket meget lange svartider på NetBank og MobilBank. Der arbejdes på en løsning,” lyder overskriften på bankens forside. 

En kilde fortæller dog til Computerworld, at den også var gal i forbindelse med sidste bankdag i marts måned, hvor det ligesom nu var svært eller helt umuligt at logge sig på netbanken.

Annonce:


Behov for mere server-kraft?
Den melding bekræftes blandt andet på Jutlander Banks Facebook-side, hvor personalet må meddele:

“Vi arbejder på at løse problemet – der kommer info når svartiderne igen er normale.”

Hertil svarer en kunde: “Det er også et tilbagevendende problem, når man forsøger at gå ind i app’en på en lørdag.”

Og en anden kunde skriver kort og godt: “Måske I skulle have en større server.”

Også på Trustpilot kan man læse, at det ikke er første gang, at Jutlander Bank har problemer med netbanken:

“Netbank nede – igen igen,” lyder en kommenar fra den 31. marts,

“Har egentlig været glad for banken, men en netbank der er nede i timevis er ikke acceptabelt. Det er heller ikke god kundeservice først at skrive at hjemmesiden er nede, når man kontakter it-supporten. Stram op og prioritér at få det fixet. Alt andet er uprofessionelt og I mister kunder på det!” 

Jutlander Bank fik i 2015 et resultat på 239 millioner kroner før skat og 195 millioner kroner efter skat. Banken har 448 medarbejdere på 24 forskellige adresser.

Computerworld har talt med Jutlander Bank, der erkender, at det er uheldigt og voldsomt irriterede for banken og bankens kunder, at netbanken ikke fungerer – men at det er hos driftsselskabet SDC, at problemet ligger.

Vi forsøger nu at få en kommentar fra SDC. 

Læs også: NemID dropper to cifre i adgangskoden

Posted in computer.

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO’er, der er på spil, når Årets CIO skal kåres om lidt over to måneder.

Feltet af kandidater til titlen som Årets CIO 2016 er nu skåret ned til de fem nominerede it-topchefer.

Det er 11. gang, at Computerworld sammen med IDC og Dansk IT kårer Årets CIO, når den prestigefyldte titel uddeles den 9. juni.

Læs også: Nu kårer vi Danmarks bedste CIO 2016

Sidste år var det Falcks CIO, Torben Ruberg, der nuppede titlen som Danmarks bedste CIO for sit arbejde med blandt andet forretningsledelse, innovation og disruption. Læs om det her

De fem nominerede til Årets CIO 2016 er:


Pernille Geneser, Bestseller
Efter endt uddannelse som cand.merc fra Aarhus Handelshøjskole startede Pernille Geneser sin karriere som supply chain controller ved Ecco og senere ved Jysk.

Denne stilling blev efterfølgende skiftet ud med titlen Senior SAP manager samme sted.

Herefter fulgte fem år ved Arla, først som head of business relationship management, senere som senior it development director.

Pernille Geneser indledte sin CIO-karriere i 2011 hos Ecco Sko A/S, og skiftede i 2013 til Bestseller.

Parallelt med CIO-rollen er Pernille invovleret i to new-biz aktiviteter i Amsterdam, Holland – henholdsvis medlem af supervisory board i softwarevirksomheden Neocles.io samt CEO ved Fashiontrade.com, en online B2B salgsplatform.


Morten Gade Christensen, Energinet.dk
Energinet.dk ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet, og selskabets kerneydelse er forsyningssikkerhed. It er en meget vital del af udviklingen af et moderne, intelligent og grønt energisystem, og Morten Gade Christensen ser sig selv som katalysator for denne omstilling.

Danmark er førende i verden til at indpasse grønne energikilder, som vind og sol, i energisystemet. Det stiller store krav til it-understøttelse, da der konstant er behov for moderne markeds- og styringsredskaber kombineret med høj driftsstabilitet. Denne unikke kombination motiverer og driver Morten Gade Christensen.

Morten har en lang karriere som CIO, og har bestredet ledende stillinger i en række førende danske og internationale virksomheder, blandt andre LM Wind Power, Cadbury, Velfac og Danisco.

Morten har suppleret sin uddannelse med en executive MBA fra CBS med fokus på teknologi, marked og organisation og har senest suppleret dette med en master i finance fra London Business School. Morten er 37 år, gift og far til to piger.


Per Palmkvist Knudsen, JP/Politikens Hus
Per Palmkvist Knudsen har de sidste godt otte år været it-direktør i JP/Politikens Hus, en af Danmarks førende medievirksomheder. I en branche, der om nogen tidligt mærkede de voldsomme konsekvenser af digitaliseringen.

Hans karriere har ført ham hele vejen rundt i it-faget. Først som chefkonsulent hos Datacentralen, siden hen som partner i konsulentfirmaet Devoteam og endelig direktør hos Krak inden han kom til JP/Politikens Hus i 2007.

Per er oprindeligt uddannet cand. mag. i datalogi og biologi og er siden blevet diplomjournalist i analytisk journalistik. Han er en flittig it-debattør blandt andet som mangeårig fast klummeskribent i Jyllands-Posten og på Finans.dk.


Lone Bundgaard, Coloplast
Lone Bundgaard har været i Coloplast siden 2004 og har haft jobbet som vice president for it business development siden 2014.

Hun har det globale ansvar for al udvikling og projektledelse inden for it i Coloplast og spiller derfor en væsentlig rolle i medikovirksomhedens ambition om at skabe den direkte dialog med forbrugerne gennem blandt andet globale websites og direct marketing.

Lone Bundgaards hovedfokus er at skabe en effektiv it-organisation, der er tæt på forretningen og dennes kommercielle mål.

Lone er 48 år, gift og har to voksne børn. Hun har en master i economics & auditing fra Copenhagen Business School og er desuden uddannet sprogofficer fra Forsvarsakademiet.


Thomas Grane, Matas
Thomas Grane er 49 år og oprindelig uddannet elektroingeniør fra DTU, men har siden sin uddannelse beskæftiget sig med it.

Efter to år som selvstædig konsulent er det blevet til 24 år i detailbranchen hos Matas, dels som drifts- og sikkerhedsansvarlig i 15 år og de senest 9 år med ansvar for hele it-forretningen med fokus på strategi, ledelse og forretningsudvikling.

Thomas Grane er gift og bor i Vanløse med sin kone og to børn og dyrker ved siden af jobbet som it-direktør i Matas en halv karriere med sin store passion som musiker.

Annonce:


Juryen til Årets CIO 2016
- Torben Ruberg, CIO, Falck (Årets CIO 2015).

- Lars Frelle-Petersen, direktør, Digitaliseringsstyrelsen.

- Jan Damsgaard, professor og institutleder på institut for it-ledelse, CBS.

- Jacqueline Johnson, global head of it-security, architecture unit, Nordea Bank.

- Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld.

- Charlotte Thygesen Poulsen, IDC.

Selve kåringen finder sted ved et eksklusivt arrangement på Sølyst i Klampenborg nord for København 9. juni.

Læs mere om det her.

Tidligere års vindere
De CIO’er, der har vundet titlen som Årets CIO i de 10 foregående år, er:

2015: Torben Ruberg, Falck.

2014: Claus Hagen Nielsen, COWI.

2013: Jens Hartmann, Grundfos.

2012: Mikael Munck, Saxo Bank.

2011: Torben Bonde, Vestas.

2010: Michael Moesgaard, Dong.

2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland.

2008: Niels Molzen, Danisco.

2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.

2006: Lars Mathiesen, Nykredit.

Læs også:

Nu kårer vi Danmarks bedste CIO 2016 – indstil din favorit-kandidat

Posted in computer.

Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier

Den kendte investor Carl Icahn sælger med et hug alle sine Apple-aktier.

Icahn er kendt som en aggressiv og aktivistisk investor, og han tror ikke længere på Apple, der for første gang i næsten 10 år nu oplever tilbagegang på væsentlige områder.

Carl Icahn har ejet næsten en procent af Apple med sine 53 millioner aktier.

Han siger til den amerikanske nyhedsstation CNBC, at han stadig mener, at Apple er et ‘fantastisk selskab.’

Men han er bekymret over selskabets udsigter på det kinesiske marked, der er helt vitalt for Apple at få et gennembrud på, hvis selskabet også i fremtiden skal kunne fortsætte med at vækste.

Her kniber det lige nu gevaldigt.

Det kan du læse mere om her: Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Carl Icahn er bekymret over ikke mindst det politiske miljø, som han mener kan blive en hindring for Apples vækst i Kina.

Til CNBC siger han, at den kinesiske regering kan “gøre det meget vanskeligt for Apple at få gang i salget der.”

Carl Icahn begyndte at opkøbe Apple-aktier i 2013 efter en del møder med Apples topchef, Tim Cook.

Han bedyrede for blot et år siden, at det var en total ‘no-brainer’ at sætte en masse penge i Apple, som han dengang mente var på vej til at runde en billion dollar i markedsværdi.

Det var dengang, hvor selskabet i forvejen var det mest værdifulde i verden og samtidig landede det største overskud, som noget selskab i verdenshistorien nogensinde har landet på et kvartal.

Det kan du læse mere om her: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Dengang var Carl Icahn 53 millioner aktier – næsten en procent af selskabet – næsten 43 milliarder kroner værd.

Siden er aktien faldet 20 procent. Carl Icahn meddeler dog, at han ikke desto mindre har tjent to milliarder dollar – 13 milliarder kroner – på aktien, som han stadig kalder for ‘billig.’

Apple har for tiden en markedsværdi på 526 milliarder dollar – knap 3,5 billioner kroner.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Det ubehagelige moralske dilemma

Mac-salget styrtdykker for Apple – største nedtur i årevis

Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang siden 2007

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Posted in computer.

Revisions-gigant skal betale kæmpeerstatning efter sjusk i Stein Bagger-sagen

I 2008 gik IT-Factory, med Stein Bagger i spidsen, nedenom og hjem.

I den forbindelse blev der samtidig rejst en kritik af det revisionsselskab, der førte bøgerne i IT-Factory.

Det var den tidligere revisions-kæmpe KPMG, der efterlod regnskaberne uden påtegnelser, hvilket fik kuratoren i boet efter IT-Factory, Boris Frederiksen, til at kræve 987 millioner kroner i erstatning.

Læs også: KPMG håber: Kan slippe for gigantkrav efter IT Factory

Nu er der så indgået et forlig mellem parterne, og girokortet skal udfyldes med et samlet beløb på 333 millioner gode danske kroner.

Det skriver Finans.

Mangler stadig 200 millioner
Jesper Dan Jespersen, der var bestyrelsesformand i KPMG, da problemerne hobede sig op, afviser stadig, at revisorerne gjorde noget forkert.

Revisorernes responsumudvalg er dog ikke færdige med at vurdere, om det faktisk er tilfældet.

Selv om afgørelsen er trukket ud i mange år, er kuratoren tilfreds med forliget.

“Vi kunne have ført en retssag, men den ville stå på i mange år, og der vil altid være en procesrisiko. Hvis man ønsker at lukke sådan en sag, inden man har hørt retten, så må man finde en vej, som begge kan være med på,” siger Boris Frederiksen til Finans.

Regningen bliver betalt af revisionsfirmaets forsikringsselskab.

Der er yderligere 200 millioner kroner i spil, som forsvandt sammen med Stein Bagger.

Hvor pengene er blevet af, er stadig et mysterium.

Læs også:

KPMG kræver pure frifindelse i IT Factory-opgør

KPMG håber: Kan slippe for gigantkrav efter IT Factory

KPMG forsvarer rapport: Bagger fremstod regelret

Revisor angriber IBM: Overså IT Factory-advarsel

Drop aftaler med it-svindlere: 200 mio. er stadig væk

Her er ti huller i Stein Bagger-sagen

Seks år efter it-skandale: Jensby-ruin går til domstol

Posted in computer.

Et vendepunkt er nået: Salget af smartphones falder for første gang nogensinde

For første gang nogensinde i verdenshistorien er der blevet solgt færre smartphones i et kvartal end i det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Sådan lyder det fra analysehuset Strategy Analytics, som vurderer, at der i årets første kvartal blev solgt 334,6 millioner smartphone-telefoner i verden.

Det svarer til et fald på tre procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor, hvor der blev solgt 345 millioner telefoner.

Faldet skyldes nærmest alene tilbagegang for to af de bedst profilerede og største leverandører, nemlig Apple og Samsung.

Begge disse selskaber har fået en ordentlig kindhest af forbrugerne, der langt fra har været så ivrige som tidligere efter at investere i leverandørernes telefoner.

Apple har således meddelt, at salget af iPhone er faldet med 16 procent til 51,2 millioner solgte enheder.

Især har det været slemt på det store kinesiske marked, hvor salget er faldet med 26 procent.

Afmatning i vækstmarkederne
Strategy Analysis peger da også på, at faldet skyldes, at vækstmarkederne, som ellers har været stor-aftagere af nye telefoner, er ved at være mættede.

Det drejer sig især om Kina og Indien.

Her har mange forbrugere nu allerede investeret i en smartphone. Det betyder, at salget nu er afhængigt af, at de skal udskifte deres nuværende modeller, hvilket typisk giver et mindre salg end i situationer, hvor forbrugerne skal investere i deres første telefon.

Hertil kommer, at forbrugerne generelt er tilbageholdende med pengene for tiden på grund af usikkerhed om den globale økonomi i den nærmeste fremtid.

Samsung solgte i kvartalet 79 millioner smartphone-telefoner, hvilket svarer til et fald på fire procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Annonce:


Ifølge analysehuset IDC er magtforholdene på smartphone-markedet ved at blive udfordret af fremadstormende kinesiske mærker, som i kraft af deres positioner på det enorme kinesiske marked reelt kan udfordre store spillere som Samsung og andre.

Samsung er fortsat verdens største leverandør fuldt af Apple.

På tredjepladsen kommer Huawei, mens den herhjemme helt ukendt producent, Oppo, er dukket op på fjerdepladsen over verdens største smartphone-producenter.

Oppo blev stiftet i 2011 og findes nu i Asien, Mellemøsten og Afrika.

Selskabet har i årets første kvartal solgt 18,5 millioner smartphone – 153 procent mere end i samme kvartal i fjor.

På femtepladsen finder vi det kinesiske selskab Xiaomi, mens også kinesiske Vivo ligger højt på listen.

Læs også:

Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang siden 2007

Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Posted in computer.

For stor elregning? Tag med i jagten efter strømtyvene – første del

Jeg bruger for meget strøm! Alt for meget strøm!

Hey, jeg er en nørd, så selvfølgelig bruger jeg meget strøm. Det er da heller ikke et problem, at jeg bruger meget strøm, når jeg er hjemme.

Problemet er, at mit baselineforbrug er alt for højt – altså når jeg IKKE er hjemme.

Det blev tydeliggjort for mig efter to ugers ferie, hvor jeg efterfølgende kom til at kigge på mit strømforbrug i perioden: (figur 1.)



Figur 1.

Annonce:


300W kontinuerligt forbrug! Det er meget – og jeg havde endda slukket for mit gasfyr og cirkulationspumpe under ferien.

Det helt nøjagtige gennemsnitstal er 306 W:

mysql> select avg(power) from housedata.power where time > '2016-03-16' and time +------------+
| avg(power) |
+------------+
| 305.7670 |
+------------+

Bonusgraf (figur 2.) – bare fordi den er cool – prøv at se temperaturen i mit kælderlab (gul) plottet sammen med udetemperaturen (rød).

Der ser man husets varmekapacitet. Det tager over 10 dage, før temperaturen når ligevægt!



Bonusgraf – figur 2.

Annonce:


Nå – tilbage til emnet:

Der vil selvfølgelig være et grundforbrug, som ikke kan undgås (fryser, køleskab og så videre, men 306W er alt for meget, og jeg vil derfor gå på jagt efter synderne og se, hvor meget jeg kan reducere forbruget.

El-grafen er lidt misvisende, da man kunne snydes til at tro, at der er et fladt, konstant forbrug på 306 Watt.

Det skyldes, at jeg har downsamplet data, før jeg grafer dem, for at reducere antallet af datapunkter i plottet.

Hvis jeg nu i stedet plotter de rå data for et døgn, kan I se, hvad jeg mener: (figur 3.)



Figur 3.

Og hvis vi zoomer ind på en enkelt time i perioden, kan vi lære lidt om apparattyperne, der forbruger strømmen (figur 4.).



Figur 4.

Man kan se en blanding af statisk og dynamisk forbrug.

Det dynamiske forbrug kommer fra køleskabe og frysere, der tænder og slukker for kompressorerne med faste intervaller, og udover at skifte til nyere model er der ikke så forfærdelig meget at gøre ved det.

Der, hvor jeg vil lægge energien, er det statiske forbrug, som ligger omkring 230 Watt.

Fokus på mit tv-setup
Første – og lidt oplagte – eksempel på statisk forbrug er mit tv-setup.

Jeg huskede at slukke fyret, så jeg ikke brugte varme, men jeg glemte at slukke på kontakten for TV+STB og så videre.

Dumt, Steen!

Men på den anden side slukker jeg jo heller ikke for tv’et, når jeg ikke bruger det.

Det står i standby, og det kunne være, at jeg lige skulle undersøge, hvor meget strøm der egentlig trækkes i standby, da mit tv er en ældre model.

Når man begynder at tælle op, så er der faktisk mange stumper gemt i sådan et tv-skab.

Min liste af enheder med deres tilhørende (målte) standby-strømforbrug er:

Ingen store overraskelser
Der er ikke rigtig nogen store overraskelser.

Tv’ets standbyforbrug er rigtig fint for et syv år gammelt apparat.

Jeg er dog lidt skuffet over Apple TV-enheden. 0,8 Watt i standbyforbrug er i overkanten.

En helt frisk designet enhed burde ikke bruge mere end et syv år gammelt tv, eller en fem år gammel PS3.

HDMI-switchen er håbløs. 2,2 Watt er alt for meget for en skide HDMI-switch. Men den var billig.

STB’en trækker en del strøm, men det er en ældre model, så det er ikke overraskende.

Jeg synes dog, at min Sonos Playbar er noget forslugen: 6,2 Watt er rigtig meget i standby – det burde de kunne gøre bedre i en enhed, der koster fem af de store!

Den åbenlyse løsning
Hvad kan man gøre ved dette?

Den helt åbenlyse løsning er en elspareskinne, som tænder de andre apparater, når tv’et tændes.

Derved vil det samlede standbyforbrug blive reduceret til dét, der gælder for mit tv, og jeg vil så spare cirka 20W, svarende til 438 kroner om året.

En elspareskinne kan købes for 100 kroner, så det må siges at være en god investering (og er så billigt, at jeg ikke engang gider lave en selv).

Er der ulemper?
Er der ulemper ved denne løsning? Ja, det er der!

Det tager lidt længere tid, før man kan se tv, da STB og så videre skal boote først, og det kan godt tage et par minutter, før den er klar.

Det er dog til at leve med, når jeg til gengæld får mine popcorn finansieret.

Hvis du har en PVR/harddiskoptager, skal denne enhed selvfølgelig også undtages fra ‘sluk-gruppen’.

Fortsættelse følger … Næste gang med et rant om et eklatant eksempel på elendigt design og gennemgangen af design og konstruktion af en løsning, som retter op på det.

PS: Hvordan jeg måler strømforbrug og laver de viste grafer, beskriver jeg i en senere artikel.

Husk, I kan følge mig på facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen. 

Min lille private teknologiske losseplads finder I her, hvor jeg dumper de artikler, jeg har skrevet, og diverse andet snask – alt sammen med primær fokus på teknologi.

Posted in computer.