Monthly Archives: April 2016

Se også: Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Lad os bare slå det fast med det samme: Det bliver ekstremt meget op ad bakke for den nye browser Vivaldi, der i dag rammer markedet.

Browser-markedet er nemlig i dén grad domineret af Googles Chrome, Microsofts IE og Mozillas Firefox.

Microsoft forsøg på at få Windows-brugerne til at tage den nye Edge-browser til sig har dokumenteret, hvor svært det er at slå igennem som ny browser – og Edge er endda præinstalleret i Windows 10.

Læs også: Nedturen fortsætter for Microsofts browser – Google spurter frem

Men nu er Vivaldi altså klar i version 1.0 efter at have været i omløb i diverse alpha- og beta-udgaver i et års tid.

Bag Vivaldi står Jon von Tetchner, der er tidligere direktør i norske Opera og også var med til at stifte det browser-projekt.

“Vivaldi debuterer nu med sin længe ventede første version, der skal hjælpe alle med at gøre deres browsing mere produktiv, effektiv og sjov,” skriver Vivaldi i en pressemeddelelse.

“Mens andre barberer deres tilbud ned, tilføjer Vivaldi funktioner og muligheder for personalisering for at hjælpe nettets mest krævende brugere med at øge deres produktivitet og effektivitet.”

Se også: Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Her er funktionerne
Blandt de funktioner, der fremhæves, kan nævnes muligheden for at organisere faneblade i stakke, muligheden for at se flere websider på samme tid, note-funktioner og en række ‘quick commands’ via et kommandointerface.

Læs også: Denne nye browser er helt ‘ren’: Indsamler ikke data om dig

Vivaldi slår sig i høj grad op på, at du kan benytte genveje på tastaturet og musen:

“Hvis du virkelig vil styre browseren lynende hurtigt. Bevægelser med musen gør en enkelt bevægelse med håndleddet til stort set en hvilken som helst handling i browseren. Tastatur-genveje gør det samme med simple taste-kombinationer,” skriver Vivaldi.

Vi har også tidligere fortalt, at Vivaldi lover ikke at indsamle data om brugerne. Læs mere om det her. 

Vivaldi bygger på React, JavaScript og Node.js. Browserens kerne er open source koden Chromium, som også anvendes i Chrome-browseren fra Google.

Du kan hente Vivaldi her.

Læs også:

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Nedturen fortsætter for Microsofts browser – Google spurter frem

Denne nye browser er helt ‘ren’: Indsamler ikke data om dig

Manden bag Opera klar med super-fleksibel browser: Her er Vivaldi

På verdensplan bliver den Facebook-ejede chat-app WhatsApp brugt af mere end en milliard brugere. Og nu er al kommunikation på appen blevet krypteret

Det har WhatsApp netop offentliggjort på virksomhedens blog.

I blogindlægget skriver WhatsApps to stiftere, Jan Koum og Brian Acton, at i den seneste opdatering af appen, der rullede ud tirsdag i denne uge, er alt indhold i appen nu med et trylleslag blevet krypteret.

“Ideen er simpel: Når du sender en besked, er det kun modtagerne af beskeden, der kan læse den. Ingen andre kan læse beskeden. Ingen cyber-kriminelle, ingen hackere og ingen undertrykkende regimer kan få adgang til den,” lyder det i blogindlægget.

Selv ikke WhatsApps egne ansatte vil kunne få adgang til materialet, hvilket betyder, at den populære app ikke vil være i stand til at udlevere materialet til myndighederne, hvis den bliver mødt med en traditionel dommerkendelse.

I kølvandet på FBI-sag
Nyheden om at WhatsApps slår kryptering til kommer blot få uger efter, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, og Apple udkæmpede en hård kamp om at få adgang til data på krypterede iPhones.

Her ankede Apple en kendelse fra en lokal domstol, der krævede, at Apple skulle konstruere en særlig udgave af styresystemet iOS, der ville give FBI mulighed for at få adgang til en krypteret telefon, som havde tilhørt en formodet terrorist.

I et interview med det amerikanske tech-magasin Wired medgiver WhatsApp-stifteren Brian Acton da også, at beslutningen om at indføre kryptering næppe vækker jubel hos myndigheder og efterretningstjenester rundt omkring i verden.

“Vi mener at kryptering er med til at gøre verden mere sikker, selvom mange folk hos myndighederne ikke er enige med mig i det,” siger Brian Action til Wired.

Her forklarer han også, at kryptering er en fordel for alle, der ønsker at udføre forretninger eller have fortrolige samtaler om personlige emner som eksempelvis deres sundhedstilstand uden at blive udsat for aflytning.

“Du kan endda være en whistleblower uden at skulle bekymre dig,” siger han.

Læs også: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Den amerikanske nyhedsstation CNN har tidligere hævdet, at netop WhatsApp har været brugt af terroristerne bag terrorangrebet i Paris sidste efterår, og i den danske podcast “Historien om Lukas” fra Third Ear og Politiken bliver det fortalt, at danske Syriens-krigere ofte kommunikerer via lydfiler, der udveksles via “chat-programmer”, som efterretningstjenester har svært ved at få adgang til.

Købt af Facebook for svimlende beløb
WhatsApp blev stiftet i 2009, og i februar 2014 blev appen opkøbt af Facebook for et svimlende beløb på 19 milliarder dollar, hvilket på daværende tidspunkt svarede til knap 100 milliarder kroner.

På daværende tidspunkt havde WhatsApp 450 millioner brugere, og sidenhen har brugertallet rundet en milliard.

Læs også:
Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Den utrolige historie om manden som Zuckerberg gjorde til mange-milliardær

På verdensplan bliver den Facebook-ejede chat-app WhatsApp brugt af mere end en milliard brugere. Og nu er al kommunikation på appen blevet krypteret

Det har WhatsApp netop offentliggjort på virksomhedens blog.

I blogindlægget skriver WhatsApps to stiftere, Jan Koum og Brian Acton, at i den seneste opdatering af appen, der rullede ud tirsdag i denne uge, er alt indhold i appen nu med et trylleslag blevet krypteret.

“Ideen er simpel: Når du sender en besked, er det kun modtagerne af beskeden, der kan læse den. Ingen andre kan læse beskeden. Ingen cyber-kriminelle, ingen hackere og ingen undertrykkende regimer kan få adgang til den,” lyder det i blogindlægget.

Selv ikke WhatsApps egne ansatte vil kunne få adgang til materialet, hvilket betyder, at den populære app ikke vil være i stand til at udlevere materialet til myndighederne, hvis den bliver mødt med en traditionel dommerkendelse.

I kølvandet på FBI-sag
Nyheden om at WhatsApps slår kryptering til kommer blot få uger efter, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, og Apple udkæmpede en hård kamp om at få adgang til data på krypterede iPhones.

Her ankede Apple en kendelse fra en lokal domstol, der krævede, at Apple skulle konstruere en særlig udgave af styresystemet iOS, der ville give FBI mulighed for at få adgang til en krypteret telefon, som havde tilhørt en formodet terrorist.

I et interview med det amerikanske tech-magasin Wired medgiver WhatsApp-stifteren Brian Acton da også, at beslutningen om at indføre kryptering næppe vækker jubel hos myndigheder og efterretningstjenester rundt omkring i verden.

“Vi mener at kryptering er med til at gøre verden mere sikker, selvom mange folk hos myndighederne ikke er enige med mig i det,” siger Brian Action til Wired.

Her forklarer han også, at kryptering er en fordel for alle, der ønsker at udføre forretninger eller have fortrolige samtaler om personlige emner som eksempelvis deres sundhedstilstand uden at blive udsat for aflytning.

“Du kan endda være en whistleblower uden at skulle bekymre dig,” siger han.

Læs også: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Den amerikanske nyhedsstation CNN har tidligere hævdet, at netop WhatsApp har været brugt af terroristerne bag terrorangrebet i Paris sidste efterår, og i den danske podcast “Historien om Lukas” fra Third Ear og Politiken bliver det fortalt, at danske Syriens-krigere ofte kommunikerer via lydfiler, der udveksles via “chat-programmer”, som efterretningstjenester har svært ved at få adgang til.

Købt af Facebook for svimlende beløb
WhatsApp blev stiftet i 2009, og i februar 2014 blev appen opkøbt af Facebook for et svimlende beløb på 19 milliarder dollar, hvilket på daværende tidspunkt svarede til knap 100 millioner kroner.

På daværende tidspunkt havde WhatsApp 450 millioner brugere, og sidenhen har brugertallet rundet en milliard.

Læs også:
Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Den utrolige historie om manden som Zuckerberg gjorde til mange-milliardær

På verdensplan bliver den Facebook-ejede chat-app WhatsApp brugt af mere end en milliard brugere. Og nu er al kommunikation på appen blevet krypteret

Det har WhatsApp netop offentliggjort på virksomhedens blog.

I blogindlægget skriver WhatsApps to stiftere, Jan Koum og Brian Acton, at i den seneste opdatering af appen, der rullede ud tirsdag i denne uge, er alt indhold i appen nu med et trylleslag blevet krypteret.

“Ideen er simpel: Når du sender en besked, er det kun modtagerne af beskeden, der kan læse den. Ingen andre kan læse beskeden. Ingen cyber-kriminelle, ingen hackere og ingen undertrykkende regimer kan få adgang til den,” lyder det i blogindlægget.

Selv ikke WhatsApps egne ansatte vil kunne få adgang til materialet, hvilket betyder, at den populære app ikke vil være i stand til at udlevere materialet til myndighederne, hvis den bliver mødt med en traditionel dommerkendelse.

I kølvandet på FBI-sag
Nyheden om at WhatsApps slår kryptering til kommer blot få uger efter, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, og Apple udkæmpede en hård kamp om at få adgang til data på krypterede iPhones.

Her ankede Apple en kendelse fra en lokal domstol, der krævede, at Apple skulle konstruere en særlig udgave af styresystemet iOS, der ville give FBI mulighed for at få adgang til en krypteret telefon, som havde tilhørt en formodet terrorist.

I et interview med det amerikanske tech-magasin Wired medgiver WhatsApp-stifteren Brian Acton da også, at beslutningen om at indføre kryptering næppe vækker jubel hos myndigheder og efterretningstjenester rundt omkring i verden.

“Vi mener at kryptering er med til at gøre verden mere sikker, selvom mange folk hos myndighederne ikke er enige med mig i det,” siger Brian Action til Wired.

Her forklarer han også, at kryptering er en fordel for alle, der ønsker at udføre forretninger eller have fortrolige samtaler om personlige emner som eksempelvis deres sundhedstilstand uden at blive udsat for aflytning.

“Du kan endda være en whistleblower uden at skulle bekymre dig,” siger han.

Læs også: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Den amerikanske nyhedsstation CNN har tidligere hævdet, at netop WhatsApp har været brugt af terroristerne bag terrorangrebet i Paris sidste efterår, og i den danske podcast “Historien om Lukas” fra Third Ear og Politiken bliver det fortalt, at danske Syriens-krigere ofte kommunikerer via lydfiler, der udveksles via “chat-programmer”, som efterretningstjenester har svært ved at få adgang til.

Købt af Facebook for svimlende beløb
WhatsApp blev stiftet i 2009, og i februar 2014 blev appen opkøbt af Facebook for et svimlende beløb på 19 milliarder dollar, hvilket på daværende tidspunkt svarede til knap 100 millioner kroner.

På daværende tidspunkt havde WhatsApp 450 millioner brugere, og sidenhen har brugertallet rundet en milliard.

Læs også:
Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Den utrolige historie om manden som Zuckerberg gjorde til mange-milliardær

Hvis du bor i området mellem Vejle, Fredericia og Kolding – kaldet Trekant-området – så kan der være problemer med at få billeder på din fjernsynsskærm.

Flere hundrede fjernsynsbrugere er nemlig ramt at en fejl, der betyder, at der ikke er noget tv-signal i området.

Årsagen er at antenneselskabet Trefor, har skiftet leverandør fra Waoo til Yousee, som er en del af TDC-butikken.

Det skifte er ikke en helt let omgang, fortæller tv-direktør i Yousee, Jacob Mortensen til Computerworld.

“Denne migrering begyndte i januar, hvor de første Trefor-kunder blev varslet. Hele skiftet afsluttes i april,” siger han.

“Heldigvis er det gået godt for langt hovedparten af kunderne. Der er dog en gruppe, der har haft udfordringer. Det beklager vi naturligvis.”

Kompleks opgave at skifte netværk
Hvem er det, der er ramt?

“Det er en kompleks opgave at skifte tv-udbyder i et netværk. Man kan se tv via kabel-tv med et kabel til en tv-boks. Det gør langt de fleste, og disse kunder burde ikke have problemer. Den anden gruppe anvender IP og en tv-boks, og det er denne gruppe, der har haft udfordringer.”

Hvor mange drejer det sig om?

“Det er lidt svært at sætte tal på, for vi retter fejlen løbende. Men det er nok et par hundrede. Enten kan problemet løses over telefonen eller ved at sende en tekniker ud til adressen.”

Hvor længe har de mest uheldige været uden tv-signal?

“Vi retter løbende, når kunderne henvender sig, så forhåbentlig ikke ret længe.”

Hvornår forventer I, at alt er på plads?

“Vi knokler på at give alle kunder en god oplevelse. Og når man ser på målinger fra i går, ser de markant bedre ud end i dem fra i forgårs, så det skrider frem dag for dag.”

For at lægge en dæmper på de frustrerede kunder, har Yousee oprettet et ekstra hold teknikere og supportere, der kan få styr på problemerne.

Ligeledes er der justeret på den periode, der er adgang til den dedikerede hotline, så kunderne også kan ringe ind om aftenen og i weekenderne.

Læs også:
Fem streaming-gadgets som kan gøre dit fjernsyn ekstra smart

Vild uenighed om fremtidens fjernsyn: Hvad skal der satses på?

Bredbåndsselskab optog samtale med Anders Friis – og så klagede han til Datatilsynet: “Det er ikke ok, at man bare registrerer uden at tage hensyn til reglerne”

Hvis du bor i området mellem Vejle, Fredericia og Kolding – kaldet Trekant-området – så kan der være problemer med at få billeder på din fjernsynsskærm.

Flere hundrede fjernsynsbrugere er nemlig ramt at en fejl, der betyder, at der ikke er noget tv-signal i området.

Årsagen er at antenneselskabet Trefor, har skiftet leverandør fra Waoo til Yousee, som er en del af TDC-butikken.

Det skifte er ikke en helt let omgang, fortæller tv-direktør i Yousee, Jacob Mortensen til Computerworld.

“Denne migrering begyndte i januar, hvor de første Trefor-kunder blev varslet. Hele skiftet afsluttes i april,” siger han.

“Heldigvis er det gået godt for langt hovedparten af kunderne. Der er dog en gruppe, der har haft udfordringer. Det beklager vi naturligvis.”

Kompleks opgave at skifte netværk
Hvem er det, der er ramt?

“Det er en kompleks opgave at skifte tv-udbyder i et netværk. Man kan se tv via kabel-tv med et kabel til en tv-boks. Det gør langt de fleste, og disse kunder burde ikke have problemer. Den anden gruppe anvender IP og en tv-boks, og det er denne gruppe, der har haft udfordringer.”

Hvor mange drejer det sig om?

“Det er lidt svært at sætte tal på, for vi retter fejlen løbende. Men det er nok et par hundrede. Enten kan problemet løses over telefonen eller ved at sende en tekniker ud til adressen.”

Hvor længe har de mest uheldige været uden tv-signal?

“Vi retter løbende, når kunderne henvender sig, så forhåbentlig ikke ret længe.”

Hvornår forventer I, at alt er på plads?

“Vi knokler på at give alle kunder en god oplevelse. Og når man ser på målinger fra i går, ser de markant bedre ud end i dem fra i forgårs, så det skrider frem dag for dag.”

For at lægge en dæmper på de frustrerede kunder, har Yousee oprettet et ekstra hold teknikere og supportere, der kan få styr på problemerne.

Ligeledes er der justeret på den periode, der er adgang til den dedikerede hotline, så kunderne også kan ringe ind om aftenen og i weekenderne.

Læs også:
Fem streaming-gadgets som kan gøre dit fjernsyn ekstra smart

Vild uenighed om fremtidens fjernsyn: Hvad skal der satses på?

Bredbåndsselskab optog samtale med Anders Friis – og så klagede han til Datatilsynet: “Det er ikke ok, at man bare registrerer uden at tage hensyn til reglerne”

Det er blevet så billigt at købe hacker-ydelser, at praktisk taget alle har råd til at leje en hacker eller købe et angreb.

Det viser en undersøgelse, som et hold sikkerhedsfolk fra Dell SecureWorld har foretaget på det såkaldte ‘Dark Web.’

Sikkerhedsfolkene har her tracket en række personer rundt i forskellige undergrunds-foraer og handelspladser, hvor man kan købe hacker-ydelser.

Det er der kommet den såkaldte Underground Hacker Markets Report 2016 ud af.

Her fremgår det, at et DDoS-angreb i dag kan købes for helt ned til 30 kroner per time angrebet pågår (eller 350 kroner for en hel dag), mens hackede kreditkort kan købes for helt ned til et par hundrede kroner.

En Remote Access Trojaner – en såkaldt RAT – kan købes for 30 kroner, mens et Angler Exploit Kit kan købes for godt 650 kroner.

Har man lyst til at lære det hele selv, kan man købe adgang til online tutorials til DDoS-angreb, WiFi-hack og meget andet for 130 kroner.

Det koster små 900 kroner at få adgang til en hacket konto på et socialt medie, mens hackerne typisk sælger et ugelangt DDoS-angreb for 2.300 kroner og et månedlangt angreb for 6.500 kroner.

Computerworld har tidligere fortalt om de datingsite-lignende foraer for it-kriminelle. Her kan man oprette deciderede bestillinger på ydelser – som eksempelvis at få hacket eks-kærestens pc.

Det kan du læse mere om her: Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner.

Her kan man også købe såkaldt ‘doxing,’ der er en slags ‘stinkbombe,’ hvor man afslører et offers mest intime detaljer i form af personlige billeder og tekster, der anskaffes via hacking og derefter lægges på nettet.

Det anvendes blandt andet i gamer-miljøet.

Det er en fremtrædende tendens, at de internetkriminelles webbutikker i stigende grad kommer til at ligne de online-shops, hvor vi på daglig basis gladeligt lægger vores kreditkortinformationer.

Det kan du læse mere om her: Crime-as-a-service: Sådan bliver hælervarer solgt som slik på nettet.

Læs også:

Hackernes nye vidundervåben: ‘Spear phishing’

Dansk sikkerheds-ekspert snydt af it-svindlere: Sådan kunne det gå galt

Hackere udstiller 10 gigabyte slibrige data fra utroskabssite på Dark Web

Hackernes listige metoder umulige at gennemskue: Virksomhederne aner ikke, hvad der er blevet nuppet

Det er blevet så billigt at købe hacker-ydelser, at praktisk taget alle har råd til at leje en hacker eller købe et angreb.

Det viser en undersøgelse, som et hold sikkerhedsfolk fra Dell SecureWorld har foretaget på det såkaldte ‘Dark Web.’

Sikkerhedsfolkene har her tracket en række personer rundt i forskellige undergrunds-foraer og handelspladser, hvor man kan købe hacker-ydelser.

Det er der kommet den såkaldte Underground Hacker Markets Report 2016 ud af.

Her fremgår det, at et DDoS-angreb i dag kan købes for helt ned til 30 kroner per time angrebet pågår (eller 350 kroner for en hel dag), mens hackede kreditkort kan købes for helt ned til et par hundrede kroner.

En Remote Access Trojaner – en såkaldt RAT – kan købes for 30 kroner, mens et Angler Exploit Kit kan købes for godt 650 kroner.

Har man lyst til at lære det hele selv, kan man købe adgang til online tutorials til DDoS-angreb, WiFi-hack og meget andet for 130 kroner.

Det koster små 900 kroner at få adgang til en hacket konto på et socialt medie, mens hackerne typisk sælger et ugelangt DDoS-angreb for 2.300 kroner og et månedlangt angreb for 6.500 kroner.

Computerworld har tidligere fortalt om de datingsite-lignende foraer for it-kriminelle. Her kan man oprette deciderede bestillinger på ydelser – som eksempelvis at få hacket eks-kærestens pc.

Det kan du læse mere om her: Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner.

Her kan man også købe såkaldt ‘doxing,’ der er en slags ‘stinkbombe,’ hvor man afslører et offers mest intime detaljer i form af personlige billeder og tekster, der anskaffes via hacking og derefter lægges på nettet.

Det anvendes blandt andet i gamer-miljøet.

Det er en fremtrædende tendens, at de internetkriminelles webbutikker i stigende grad kommer til at ligne de online-shops, hvor vi på daglig basis gladeligt lægger vores kreditkortinformationer.

Det kan du læse mere om her: Crime-as-a-service: Sådan bliver hælervarer solgt som slik på nettet.

Læs også:

Hackernes nye vidundervåben: ‘Spear phishing’

Dansk sikkerheds-ekspert snydt af it-svindlere: Sådan kunne det gå galt

Hackere udstiller 10 gigabyte slibrige data fra utroskabssite på Dark Web

Hackernes listige metoder umulige at gennemskue: Virksomhederne aner ikke, hvad der er blevet nuppet

“Indholdet i dokumenterne er jo mit levebrød,” siger Aage Krogsdam. Privatfoto.

Prisen for at åbne et dokument er 0,5 til 1 Bitcoin.

“8.000 dokumenter er blevet krypteret på min maskine og eksterne harddisk. Mit arbejde gennem mange år er med et forsvundet ud i den blå luft.”

Sådan beskriver Aage Krogsdam, der er rejsejournalist, sit ufrivillige møde med ondsindet kode i form af en ransomware med navnet Locky, da jeg snakker med ham.

Han ønsker sig brændende af få fjernet den kryptering, der er blevet lagt hen over de mange dokumenter, som er oparbejdet gennem de sidste otte år.

“Indholdet i dokumenterne er jo mit levebrød. Desuden ligger der masser af korrespondancer og blandt andet regnskaber for foreningen Danske Rejsejournalister, hvor jeg sidder i bestyrelsen,” fortæller han.

“De personer, der har gjort det, vil have penge. Faktisk mange tusinde kroner. Det er jeg blevet frarådet at betale fra flere sider, blandt andet politiet, for der er ingen garanti for, at jeg får nøglen, der kan åbne alle mine Word-filer igen.”

Læs også: Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Lyn fra en klar himmel
Helt præcist hvordan, han er havnet i denne uheldige situation, er han ikke klar over.

“Jeg er meget påpasselig med ikke at åbne dokumenter og mails fra personer, som jeg ikke kender. Desuden har jeg en antivirus-løsning på min maskine, og jeg tager backup af mine ting på en ekstern harddisk.”

Læs også: Hackere afpresser Danmark som aldrig før – blandt andet med ny giftig ransomware

Hvad skete der?

“Påskedag skriver jeg nogle artikler, og da jeg er færdig sender jeg dem til min backup-enhed,” fortæller han, og fortsætter:

“Da jeg vender tilbage for at læse artiklerne igennem igen, så kan jeg ikke åbne dokumenterne, og der stod, at alle mine tekst-filer var krypteret med RSA 2048. Der var en henvisning til mere læsning og et program, som jeg skulle downloade. Her kan jeg have gjort noget forkert, men i situationen var det en naturlig handling. Alle mine dokumenter fik pludselig fil-endelsen Locky-file” beskriver han.

Efterfølgende blev han mødt med et krav om, at der skulle betales før krypteringsnøglen kunne leveres til ham. 

Ransomware-koden beordrede således Aage Krogsdam til at anvende bruge TOR-netværket og betale en løsesum på 0,5-1 Bitcoin for en privat dekrypteringsnøgler, der kan åbne dokumentet. Prisen er for et dokument, og den skal således ganges med cirka 8.000, der er det antal dokumenter, som ligger på maskinen.

Har du tidligere åbnet et dokument eller klikket et link, der kan være årsagen til, at den ondsindede kode er sluppet ind på din computer?

“Jeg er meget påpasselig. Jeg kan ikke huske, at jeg skulle have åbnet dokumenter eller på anden vis have gjort noget forkert. Jeg har efterfølgende fået at vide, at der kan afvikles kode på maskinen automatisk, men det bliver lidt for teknisk at forstå for mig.”

Læs også: Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Hvordan reagererede du, da du fandt ud af hvad, der var sket?

“Jeg var fuldstændig klædt af, og hele mit liv blev blotlagt. Jeg havde ikke en jordisk chance for at se hvad, der var sket med min computer, så jeg ringede først til det firma, der har leveret mit antivirusprogram. Supporteren overtog min maskine via fjernstyring, men kunne ikke gøre noget,” fortæller Aage Krogsdam.

“Så sendte jeg min harddisk til et andet it-sikkerhedsfirma, der gennem tre dage forsøgte med deres værktøjer. Men igen uden held.”

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Sikkerhedsfirmaet kunne heller ikke åbne de mange filer på maskinen.

“Jeg har også meldt sagen til rigspolitiets it-afdeling via politiet i Nordsjælland. Men heller ikke her, kunne de tilbyde hjælp. De fortalte, at der ikke er ressourcer til at give individuel hjælp, men sagde, at jeg kunne forsøge at få ekstern hjælp til problemet.”

Det er dog ikke lykkedes for Aage Krogsdam at finde frem til nogen, der kan skabe fri passage til hans egne dokumenter.

Læs også: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Hvad gør du så nu?

“Det er et godt spørgsmål. Alle har frarådet mig at betale for at få adgang til dokumenterne, så det er ikke en løsning. Men hvem, der kan skaffe mig adgang til dokumenterne, det har jeg ingen anelse om.”

Hans computer er nu blevet renset for ondsindet kode, og heldigvis er Aage Krogsdams billeder fra de mange rejser ikke blevet ramt af krypteringen.

“Jeg har købt en ny ekstern harddisk og ført 6.000 billeder over på den, så mine billeder er sikrede. Men mine dokumenter, breve, regnskaber og anden korrespondance er desværre væk.”

Kan du, eller kender nogen, der kan hjælpe Aage Krogsdam, så skriv endelig i debatfeltet.

“Indholdet i dokumenterne er jo mit levebrød,” siger Aage Krogsdam. Privatfoto.

Prisen for at åbne et dokument er 0,5 til 1 Bitcoin.

“8.000 dokumenter er blevet krypteret på min maskine og eksterne harddisk. Mit arbejde gennem mange år er med et forsvundet ud i den blå luft.”

Sådan beskriver Aage Krogsdam, der er rejsejournalist, sit ufrivillige møde med ondsindet kode i form af en ransomware med navnet Locky, da jeg snakker med ham.

Han ønsker sig brændende af få fjernet den kryptering, der er blevet lagt hen over de mange dokumenter, som er oparbejdet gennem de sidste otte år.

“Indholdet i dokumenterne er jo mit levebrød. Desuden ligger der masser af korrespondancer og blandt andet regnskaber for foreningen Danske Rejsejournalister, hvor jeg sidder i bestyrelsen,” fortæller han.

“De personer, der har gjort det, vil have penge. Faktisk mange tusinde kroner. Det er jeg blevet frarådet at betale fra flere sider, blandt andet politiet, for der er ingen garanti for, at jeg får nøglen, der kan åbne alle mine Word-filer igen.”

Læs også: Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Lyn fra en klar himmel
Helt præcist hvordan, han er havnet i denne uheldige situation, er han ikke klar over.

“Jeg er meget påpasselig med ikke at åbne dokumenter og mails fra personer, som jeg ikke kender. Desuden har jeg en antivirus-løsning på min maskine, og jeg tager backup af mine ting på en ekstern harddisk.”

Læs også: Hackere afpresser Danmark som aldrig før – blandt andet med ny giftig ransomware

Hvad skete der?

“Påskedag skriver jeg nogle artikler, og da jeg er færdig sender jeg dem til min backup-enhed,” fortæller han, og fortsætter:

“Da jeg vender tilbage for at læse artiklerne igennem igen, så kan jeg ikke åbne dokumenterne, og der stod, at alle mine tekst-filer var krypteret med RSA 2048. Der var en henvisning til mere læsning og et program, som jeg skulle downloade. Her kan jeg have gjort noget forkert, men i situationen var det en naturlig handling. Alle mine dokumenter fik pludselig fil-endelsen Locky-file” beskriver han.

Efterfølgende blev han mødt med et krav om, at der skulle betales før krypteringsnøglen kunne leveres til ham. 

Ransomware-koden beordrede således Aage Krogsdam til at anvende bruge TOR-netværket og betale en løsesum på 0,5-1 Bitcoin for en privat dekrypteringsnøgler, der kan åbne dokumentet. Prisen er for et dokument, og den skal således ganges med cirka 8.000, der er det antal dokumenter, som ligger på maskinen.

Har du tidligere åbnet et dokument eller klikket et link, der kan være årsagen til, at den ondsindede kode er sluppet ind på din computer?

“Jeg er meget påpasselig. Jeg kan ikke huske, at jeg skulle have åbnet dokumenter eller på anden vis have gjort noget forkert. Jeg har efterfølgende fået at vide, at der kan afvikles kode på maskinen automatisk, men det bliver lidt for teknisk at forstå for mig.”

Læs også: Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Hvordan reagererede du, da du fandt ud af hvad, der var sket?

“Jeg var fuldstændig klædt af, og hele mit liv blev blotlagt. Jeg havde ikke en jordisk chance for at se hvad, der var sket med min computer, så jeg ringede først til det firma, der har leveret mit antivirusprogram. Supporteren overtog min maskine via fjernstyring, men kunne ikke gøre noget,” fortæller Aage Krogsdam.

“Så sendte jeg min harddisk til et andet it-sikkerhedsfirma, der gennem tre dage forsøgte med deres værktøjer. Men igen uden held.”

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Sikkerhedsfirmaet kunne heller ikke åbne de mange filer på maskinen.

“Jeg har også meldt sagen til rigspolitiets it-afdeling via politiet i Nordsjælland. Men heller ikke her, kunne de tilbyde hjælp. De fortalte, at der ikke er ressourcer til at give individuel hjælp, men sagde, at jeg kunne forsøge at få ekstern hjælp til problemet.”

Det er dog ikke lykkedes for Aage Krogsdam at finde frem til nogen, der kan skabe fri passage til hans egne dokumenter.

Læs også: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Hvad gør du så nu?

“Det er et godt spørgsmål. Alle har frarådet mig at betale for at få adgang til dokumenterne, så det er ikke en løsning. Men hvem, der kan skaffe mig adgang til dokumenterne, det har jeg ingen anelse om.”

Hans computer er nu blevet renset for ondsindet kode, og heldigvis er Aage Krogsdams billeder fra de mange rejser ikke blevet ramt af krypteringen.

“Jeg har købt en ny ekstern harddisk og ført 6.000 billeder over på den, så mine billeder er sikrede. Men mine dokumenter, breve, regnskaber og anden korrespondance er desværre væk.”

Kan du, eller kender nogen, der kan hjælpe Aage Krogsdam, så skriv endelig i debatfeltet.