Monthly Archives: April 2016

Tue Mantoni færdig som topchef i B&O: Afløses af tidligere Telenor-boss

Efter mere end fem år på posten er Tue Mantoni snart fortid som topchef for den danske hifi-producent Bang & Olufsen A/S (B&O).

1. juli afløses han af 52-årige Henrik Clausen, der kommer fra et internationalt topjob som executive vice president for strategi og digital i teleselskabet Telenor.

Det fremgår af en børsmeddelelse, som B&O-koncernen har udsendt tirsdag.

Direktørskiftet finder sted, efter B&O fornylig afviste et købstilbud fra en kinesisk investor, fordi man ikke kunne nå til enighed om en pris.

B&O’s bestyrelsesformand Ole Andersen oplyser, at Tue Mantonis exit kommer efter, at han gennem et stykke tid har haft en dialog med sin bestyrelse om sit “fremtidige engagement” efter at han har gennemført en række “væsentlige projekter”.

Ole Andersen mener sammen med sin bestyrelse, at den nye CEO er den rette mand til at stå i spidsen for B&O.

“Vi ser frem til at byde Henrik Clausen velkommen. Jeg er sikker på, at han har den internationale ledererfaring, som kræves for at tage Bang & Olufsen skridtet videre,” udtaler Ole Andersen, som samtidig takker Tue Mantoni for hans bidrag til B&O.

Tidligere topchef for Telenor i Danmark
Henrik Clausen var i perioden 2005 til 2010 CEO for Telenors danske forretning, før han tog en afstikker til et lignende job i det børsnoterede Malaysian DiGi, hvor han arbejdede fra 2010 til 2014, inden han vendte tilbage til Telenor.

“Bang & Olufsen er et ikonisk brand med state-of-the-art kvalitetsprodukter og en helt unik arv. Jeg ser meget frem til at tiltræde i organisationen og samarbejde med teamet om at udnytte det globale potentiale yderligere,” lyder det i en udtalelse fra Henrik Clausen.

41-årige Tue Mantoni kom til B&O i 2011. Han har efter eget udsagn ingen planer om at kaste sig over et lignende topjob.

“Jeg har ingen planer om at fortsætte mit liv som topchef på nuværende tidspunkt. Mine fremtidsplaner omfatter et stort ønske om øget fleksibilitet, som vil give mig mulighed for at vie mere tid til en række spændende opstartsprojekter samt en håndfuld bestyrelseshverv i Danmark og i udlandet,” siger Tue Mantoni.

Læs også:

B&O Play A1: Endelig et fedt B&O-produkt til en fornuftig pris

B&O Play sælger tre produkter i minuttet – om 4.600 år er verdensherredømmet på plads

Posted in computer.

Næste skridt i digitaliseringen: De ‘levende’ tjenester er lige på trapperne

Når du sætter dig ind i din bil og din smartphone siger “Tæt trafik: Der er 25 minutter til hjem”, så er du en del af den it-revolution, som finder sted lige nu.

“Living Services” kalder engelske Mark Curtis de digitale tjenester, som er designet til at forvente og modsvare dine behov.

De bedste af dem reagerer på ændringer i omgivelserne og bevægelsesmønstre i real-time. Og de vil ifølge Mark Curtis ændre den måde, som vi lever, arbejder og leger på.

Det er derfor du skal finde en kop kaffe, sætte dig godt til rette og se Mark Curtis foredragsvideo her toppen af artiklen.

Oplægsholderen Mark Curtis er stifter og chief client officer i designfirmaet Fjord. Han har arbejdet med det digitale, mobility og design de seneste 30 år. 

Han holdt foredrag på Computerworld Summit 2016, der fandt sted fornylig.

- At alt vil blive digitaliseret og at næste skridt er ‘living services’, hvor service i real-time ændrer sig med udgangspunkt i kunden.

- Hvordan forbrugernes forventninger har ændret sig efter’ at de har oplevet de nemme og brugervenlige løsninger hos digitaliserede virksomheder.

- Hvordan et serviceeftersyn på Mark Curtis’ bil blev til en behagelig oplevelse med digitale løsninger – og hvordan han nu undrer sig over. at alle de andre serviceleverandører ikke lever op til den standard. 

- Hvorfor Amazon ser ud til at vinde platformskrigen i hjemmet med Echo-tjenesten. 

- At du bliver overhalet, hvis du kun fokuserer på prisen og at levere tjenester så billigt som muligt.

Mark Curtis talte på Computerworld Summit 2016.

Du kan allerede nu reservere din gratis plads på Summit 2017

Læs også:

Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Posted in computer.

Tre årsager til at it-giganterne fyrer og omstrukturerer i ét væk

ComputerViews: Nu, hvor finanskrisen og de efterfølgende økonomiske og markedsmæssige udfordringer i en vis grad er lagt bag os, skulle man måske tro, at store, veletablerede it-koncerner kunne begynde at slappe lidt af.

Investeringerne i it og øget digitalisering er trods alt kommet for at blive, og det burde vel alt andet lige skabe et solidt fundament under it-giganternes forretninger? 

Men nej, fyringsrunder i den helt tunge skala og omfattende omstruktureringer har i en række år været et grundvilkår i it-branchen. Den seneste tid har budt på en stribe eksempler på dette.

Læs også: Ericsson sparer og fyrer for milliarder – men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

I sidste uge måtte Ericsson, der i flere år været i gang med spareøvelser i milliardklassen, meddele, at det ikke går hurtigt nok.

“Vi er ikke tilfredse med udviklingen i vores generelle vækst og indtjeningen over de seneste år. Vi annoncerer i dag yderligere tiltag for at accelerere eksekveringen af strategien og drive væksten og effektivitet på tværs af selskabet endnu mere frem,” udtaler Hans Vestberg, der er CEO i Ericsson. Læs mere her.

Ericsson er langt fra den eneste it-gigant, der er i gang med omfattende spare- og effektiviseringsøvelser.

Nokia – der netop har opkøbt Alcatel-Lucent – meddelte for nogle uger siden, at der skal spares omkring 6,7 milliarder danske kroner i driftsomkostninger i 2018. Læs mere om det her.

Læs også: Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Selv en for it-branchen så central virksomhed som Intel har netop meddelt, at selskabet vil skille sig 12.000 medarbejdere, omkring 11 procent af medarbejderstaben.

Det sker som et led i en stor transformation af selskabet, der nu i højere grad vil til at fokusere på serverløsninger og Internet of Things.

Også IBM er i gang med en omfattende, global transformation i selskabets forsøg på at blive mindre omkostningstung og i arbejdet med at satse på nye forretningsområder.

Og så har vi slet ikke nævnt selskaber som HP, Dell og CSC, der også er blandt de selskaber, der i de senere år er forandret totalt – typisk med omstruktureringer og massive fyringsrunder som nogle af de centrale elementer i transformationen.

Annonce:


Tre centrale årsager
Men selvom man kan få en fornemmelse af, at de nævnte selskaber alle er kriseramte, er situationen mere nuanceret end som så.

Der kan især fremhæves tre årsager til de omfattende transformations-programmer hos selskaberne:

1: Teknologiske fremskridt
En stor del af forklaringen på de drastiske forandringer i it-branchen er, at branchen ganske enkelt selv tager den medicin, som den lever af at tilbyde til andre virksomheder.

Når it og digitalisering er mere relevant end nogensinde, skyldes det, at det muliggør effektiviseringer og smartere arbejdsgange. Man skal kunne klare mere med mindre.

Set i det lys er det eksempelvis ikke overraskende, at selskaber som IBM og CSC, der historisk har levet af blandt andet at drive og udvikle andre virksomheders it, skrumper i størrelse, hvad angår antal ansatte.

Virksomhederne – og det er ikke unikt for de nævnte – skal gerne blive mere effektive år for år. Ikke mindst når man arbejder med it. 

2: Nye forretningsområder
En anden central årsag til de mange omvæltninger hos it-giganterne er dog også, at mange af dem i de seneste fem til 10 år har været tvunget til at se i retning af nye forretningsområder.

Det gælder eksempelvis HP og Dell for slet ikke at tale om chipgiganten Intel, der er kraftigt udfordring af de mobile enheder, der typisk kører med ARM-processorer.

Nye vinde blæser på it-markedet, og derfor er it-giganterne også nødt til at ændre sig i takt med, at markedet udvikler sig. Det indebærer i høj grad en konstant søgen efter nye, lukrative forretningsområder.

Ikke mindst fordi de gamle svinder ind eller bliver kapret af konkurrenterne.  

3: Benhård konkurrence
Den sidste afgørende årsag til, at der skæres ned og omstruktureres, er, at alle – og ikke mindst de største og ældre selskaber i it-branchen – er udfordret af en hæsblæsende og brutal konkurrence på markedet.

I det kapløb er der ganske enkelt ikke råd til at lade være med at trimme og optimere virksomheden.

Heller ikke selvom man måske rent faktisk kører med overskud på bundlinjen.

Læs også:

Ericsson sparer og fyrer for milliarder – men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

IBM Danmark langt fra alene om afskedigelser: I disse lande er der også fyringsrunder

HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Posted in computer.

Live: Følg Uber-retssagen i Københavns Byret netop nu

Egentlig er sagen ikke så kompliceret. For ligegyldigt om man spørger Uber Partner Foreningen eller Dansk Taxa Råd, kan sagen opsummeres helt kort.

“Det er ikke taxa kørsel, det er en samkørselsordning,” sagde talsmand for Uber Partner Foreningen Nicolai Jørgensen i morges til P1 Morgen.

Direktør for Dansk Taxa Råd, Trine Wollenberg er ikke overraskende ganske uenig.

Men i dag skal sagen så endelig afgøres. Klokken 09:30 begynder den første af de seks sager mod seks forskellige Uber-chauffører, som er sigtet for at transportere passagerer uden licens.

Men allerede lidt over otte er de første journalister og taxa-chauffører at finde foran Københavns Byret. Stemningen er blandet.
Chaufførerne mener selv, at Uber ikke har et ben at stå på, men det er jo ikke en garanti for noget.

Martin Christian Andersen har kørt som taxa-chauffør i otte år, men det kan snart være slut.

“Jeg skifter nok til Flex-Trafik.  For hvis det her fortsætter bliver det ikke til at leve af,” siger han og tager et sug af sin cigaret. 

Om mindre end tre timer, ved han, om han skal støve sin ansøgning af.

Artiklen opdateres løbende.

Annonce:


15:04 Anklager tager forbehold for videre vidneførsel, da anklagede ikke ville svare på spørgsmål.

Dommer Grethe Jørgensen afslutter dagen.

“Så er vi færdige for i dag. Vi mødes 17. juni klokken 0930. Retten er hævet.”

14:48 Den fjerde anklagede er mødt op og afgiver forklaring.
Han er tiltalt for at have kørt taxakørsel uden tilladelse og for at have kørt taxakørsel uden kørekort og for at have kørt taxakørsel i et fartøj som ikke var godkendt og registreret til formålet og for at have kørt taxakørsel uden have erhverskørekort.

Tiltalte nægter sig skyldig og ønsker ikke at afgive forklaring.

Afhøring af politiassistent, som standsede den tiltalte.

Anklagers spørgsmål

“Hvorfor standsede du tiltalte?”

“Det var en rutinemæssig standsning om natten.”

“Var der noget at bemærke ved bilen.”

“Ja, jeg lagde mærke til at der var en mobiltelefon i forruden med Uber appen åben.”

“Men han havde ikke noget kørekort til erhvervsmæssig personbefordring?”

“Nej, han havde heller ikke et førerkort.”

Forsvarers spørgsmål:

“Du nævnte, at tiltaltes indtjeninghar været under 5000 kroner.”

“Ja, han sagde at han havde tjent under 5000 kroner på ca. 50 ture.”

“Klikkede du igennem appen på tiltaltes telefon?”

“Ja, jeg kunne finde de to sidt kørte ture.”

14:40 Retten holder fem minutters pause indtil dagens fjerde og sidste anklagede møder op.

14:20 Tredje anklagede afhøres:
Anklaget for, at overtrædelse af taxakørselsloven, ved at have udført taxakørsel uden tilladelse,  og for at have kørt taxakørsel i et køretøj, som ikke var godkendt til formålet, og for at have udført taxkørsel uden at have erhvervet sig et erhvervskørekort.

Tiltalte nægter sig skyldig.

Anklagerens spørgsmål standser, da tiltalte ikke vil udtale sig.

Næste vidne indkaldes. Politibetjent, som standsede den tiltalte.

“Du var med til at standse den tiltalte.”

“Ja i forbindelse med et rutinetjek for spirituskørsel. Chaufføren sagde indledende, at der ikke var tale om piratkørsel men han erkendte ret hurtigt, at det er Uber kørsel.”

Forsvarers sprørgsmål:

“Hvad så du på tiltaltes telefonskærm?”

“Jeg så ruten.”

“Var der noget tal eller beløb på skærmen?”

“Nej.”

“Du sigter tiltalte for pirattaxakørsel?”

“Ja.”

14:09 Afhøring af vidne, politiassistent, som standsede den tiltaltes bil.

“Jeg spurgte tiltalte, hvem han havde i bilen, og han sagde, at det var nogle venner. Passagererne har alle gyldige pas fra Frankrig. MIn kollega gør mig opmærksom på, at det nok er en Uber vogn og det bekræfter passagererne. Jeg oplyser dem, at det ikke er tilladt at køre i Uber  vogn i Danmark og vinker en taxe hen til dem. Vi spørger tiltalte om han har noget imod at vi beslaglægger hans mobil. Det har han ikke.”

“Havde han kørekort?”

“Nej, han oplyste selv, at han ikke har kørekort.”

Forsvarerens spørgsmål:

“Jeg kan ikke finde en afhøringsrapport på passagerne.”

“Jeg har ikke skrevet en afhøringsrapport på passagerene.”

“hvordan foregik det, da du så på hans telefon?”

“Jeg spurgte, om jeg måtte se den, og så så jeg på den.”

“HVorfor forsøgte du ikke at trykke i appen?”

“Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle trykke på. Jeg har ikke selv den app.”

14:00 Anklagede afgiver forklaring. Han fortæller at han kørte med Uber kunder, da han blev standset af politiet.
Anklageren spørger, hvordan betaling blev klaret med Uber kunderne, og den anklagede forklarer, at pengene gik til Uber, som træk 20 procent og satte resten ind på hans konto.

Forsvarer spørger: “Du downloadede en app fra Uber. Kunne du downloade den før du havde været til et møde hos Uber?”

“ja.”

“Hvad blev der talt om til det møde du var til hos Uber. Hvad skulle de have af oplysninger fra dig?”

“Ja, jeg har givet dem min straffeattest, kørekort, registreringsattest og forsikringspolice.”

“Undersøgte du selv taxalovgivningen?”

“Nej, Uber sagde, at det var lovligt.”

13:52 Næste anklagede afgiver forklaring.

Anklager: Anklagede er tiltalt for ovetrædelse af taxakørselsloven ved i en periode at have udført taxakørsel med personbil uden tilladelse og for have udført taxakrsel uden kørekort og for at have udført taxakørsel i et køretøj, som ikke var godkendt til formålet og for at have udført taxakørsel uden at have erhvervskøretøj. og for at have kørt med et barn i siikkerhedsufstyr der ikke var tilpasset barnets højde og vægt.

Tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager undtagen den sidste.

13:40 Politiassistenten som standsede den anklagede afhøres.

“Vi standsede bilen, fordi den kørte lidt for stærkt. Jeg henvender mig til føreren, som viser mig et gyldigt dansk kørekort. Jeg spørger, hvad han laver ude så sent, og han svarer, at han kører Uber kørsel. Vi spurgte om han havde erhvervskørekort, og det havde han ikke. køretøjet var heller ikke indrettet til taxakørsel, så det blev han også sigtet for”

“Vi tager hans telefon og han beder om lov til at slukke Uber appen, så passagerne  ikke skal betale for meget.”

Anklageren påpeger billeder af appen i funktion på tiltaltes telefon.

“Gav anklagede udtryk for, at det ikke var lovligt, at I tog hans telefon?”

“Overhovedet ikke.”

Spørgsmål fra forsvarer.

“Du talte ikke med passagererne?”

“Det gjorde min kollega”

“Trykkede du på Uber appen?”

“Nej, jeg overværede anklagede betjene appen.”

“Jeg lægger først mærke til appen, da anklagede spørger, om han må slukke den, inden han overdrager sin telefon til mig.”

Dommer: “Så har vi hørt de forklaringer, der skal afgives i denne sag. Så kan vi afsløre sagen verørende de faktiske forhold. Vi fortsætter 09:30 17. juni, og du (anklagede red.) kan komme igen da, hvis du vil.”

13:30 Forsvarer udspørger den anklagede:
“Har du betalt Uber for appen eller betalt noget til Uber for at være med?”

“Nej.”

Du nævnte et kursus. hvad blev der gennemgået på dit møde med Uber?”

“Det kan jeg ikke huske.”

“Troede du, at det var ulovligt?”

“Nej Uber sagde til mig, at det var samkørsel og at det var lovligt.”

“Så kørte du de her ture for at dække udgifter til din bil?”

“Ja.”

“Har du selv undersøgt taxalovgivningen eller troede du bare på hvad Uber sagde?”

“Jeg har ikke undersøgt taxalovgivningen.”

13:28 Anklager udspørger den anklagede om hvordan han begyndte at køre for Uber.
“Jeg tog et kursus og mødte op på et kontor.”

“Hvad for et kontor?”

“Et Uber Kontor.”

“Hvad var aftalen?”
“Jeg skulle køre samkørsel med passagerer, som skulle samme sted hen som mig”

“Hvordan kom du i forbindelse med de folk, der sad i din bil, da politiet stoppede dig?”

“Vi appen.”

“Så den app du har fået er en,som Uber har skaffet dig”

“Ja.”

“Men du har ikke en kontrakt med Uber?”

“Nej.”

Den anklagede forklarer, at han accepterer en tur ved at trykke på sin telefonskærm.
“Og det betyder, at du accepeterede turen?”

“Ja.”

Den anklagede kan ikke huske, hvor han samlede kunden op, og hvor kunden skulle hen, og at han ikke havde kørt andre ture den weekend.

“Hvorfor vil du køre for Uber?”

“Ekstra lommepenge, og for at hjælpe folk. Du må spørge Uber om detaljerne ved betaling. Min opgave var kun at køre passagerer. jeg modtog ikke penge fra passagerer men fra Uber via min netbank.”

“Betalte du skat af det du modtog?”

“Ja.”

13:24 Den tiltalte begybnder at afgive sin forklaring.
Der er tilsyneladende noteret et forkert fødselsår, men det fastslås, at sigtede er født i 1987.

Anklager “Den tiltalte er tiltalt for overtrædelse af taxakørselsloven. og for at have udført taxakørsel uden kørekort, og for at have udført taxakørsel med et fartøj som ikke var godkendt til formålet, og for at have udført taxakørsel uden erhvervskørekort.”

Forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja,oplyser, at anklagede nægter sig skyldig.

13:22 Dommer Grethe Jørgensen og domsmændene vender tilbage til retssalen.
“NU har vi fundet et tidspunkt 17. juni. i fortsætter i dag, men fortsætter altså 17. juni.”

13:05 Dommer Grethe Sørensen åbner retten og henvender sig til forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja:

“Det er ikke realistisk at vi når alle dine fire sager i dag, så vi må finde et nyt tidspunkt, hvor alle kan.” “Jeg forestiller mig at vi klarer procedurerne omkring din første klient i dag og så afslutter med alle anklagede på en senere dato.”

Retten holder pause, mens Eddie Omar Rosenberg Khawaja kontakter Bettina Hald Engmark, som repræsenterer de to sidste tiltalte, og adftaler en dato for næste retsmøde, hvor alle parter har tid.

11:45  Dommer Grethe Jørgensen og domsmændene vender tilbage.

“Vi finder ikke grundlag for at tilkende kæringen opsættende virkning. Foreløbigt går vi i gang med advokat Eddie Omar Rosenberg Khawajas klienter efter frokost. Retten mødes igen 13:05.”

11:44 Dommeren og domsmændene trækker sig tilbage for at votere om forsvarets anke skal have opsættende virkning, og sagen derfor skal udskydes.

“Jeg vil opfordre forsvarerne og anklageren om at diskutere datoer for fremtidige retsmøder,” lyder det fra dommeren, inden hun forlader lokalet.

11:40 Anklager Elisabeth Boserup overvejer sin holdnng til forsvarer Bettina Hald Engmarks ønske om at kære ankelsen med opsættende virkning. Bettina Hald Engmark oplyser til dommeren, at hun ikke har tid til at blive i retten hele dagen.

Anklager Elisabeth Boserup svarer:

“Bettina Hald har telefonsik oplyst overfor mig, at hun havde tid hele dagen. med henblik på anmodningen om opsættende virkning vil jkeg protestere imod den

11:35 Dommer Grethe Jørgensen og domsmændene vender tilbage til retssalen.

“De tekniske overvejelser har taget sin tid. Vi finder ikke grundlag for at udsætte sagen for at afvente yderligere oplysninger. Heller ikke for at afvente sagen mod Uber virksomheden. Angående EU-domstolen kan vi ikke på det foreliggende grundlag udsætte sagen på baggrund af foresprørgslen fra den belgiske domstol eller den spanske domstol til EU-domstolen.” siger dommeren.

Forsvarer Bettina Hald Engmark ønsker at kære kendelsen.

“Vi risikerer at stå i landsretten og skulle have sagen yderligere oplyst. Jeg kan oplyse retten om at jeg vil anmode anklageren om agtindsigt i sagen mod Uber.”

11:05 Stemningen spænder til i ventetiden.

“Jeg kan ikke udelukke at vi får franske tilstande,” siger en taxa-chauffør til journalisten på stolen ved siden af ham.

“Lad være med at sige sådan noget. Du lyder som en jubelidiot,” bliver han straks irrettesat af en kvindelig kollega.

10:43 Dommer Grethe Jørgensen og Domsmændene har trukket sig tilbage for at vurdere, om sagen skal udsættes.

10:40 Anklager Elisabeth Boserup: “Den sag er ikke afgjort og vedrører ikke de seks tiltalte i dag. Med hensyn til de konkrete detaljer om omkostninger, mener jeg ikke,a t retten kan tage stilling til om det er relevant, før vi har afhørt de anklagede. Med hensyn tilprisfastsættesen er det afgørende spørgsmålet om man får dækket sine udgifter ved samkørsel. Det kan reten ikke tage stilling til før vi har hørt mere i løbet af sagen.”

Dommer Grethe Jørgensen: “Vi kommer tilbage med en melding. Jeg kan ikke sige, hvor lang tid, der går.

10:36 Anklager Elisabeth Boserup: “Der er tale om en bødesag ikke en alvorlig straffesag. De seks tiltalte er tiltalt personligt ikke sammen med Uber. Der er tale om syv selvstændige sager. Uber sagen kører for sig. Der er ikke noget i det her, som kan komme som en overraskelse for forsvaret. Vi sendte sagerne til retten i februar og kravet om udsættelse kom først i går.”

Forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja: “Der mangler oplysninger om omkostninger. Når der er tale om samkørsel er der krav til hvilke priser man må tage, og anklagemyndigheden mangler at belyse omkostningerne for at se, om det er overholdt.”

“Vi kan ikke idag på en time per sag få en afklaring på de EU-retslige aspekter af disse sager.”

“Når man ser på den diciplin, der har været i det her, er der kun kommet skub i sagerne efter at justitsministeren blev kaldt i samråd om sagen.”

10:15 Forsvarer Bettina Hald Engmark påpeger, at selve sagen mod Uber afventer EU-domstolen, så derfor bør disse sager gøre det samme.

“De er små borgere og ikke en global virksomhed. Sagerne er også dårligtg belyste. Anklagemyndigheden skal sørge for, at sagerne er uldt belyst. Anklagemyndigheden mener at rettens kal vurdere om Uber ordningen er lovlig eller ej. Så de afgørelser retten skal træffe idag har stor betydning. Og hvordan kan man gøre det uden at vide n oget om Uber. Ikke et sted i anklagerens oplysninger står der noget om, hvad Uber er. Men Anklagemyndigheden har anmoddet Uber om en redegørelse for, hvad Uber faktisk er. Men det har man ikke oplyst forsvaret om. Anklagemyndigheden tilbageholder konkrete og vigtige oplysninger.

Når man ser om noget er taxa-kørsel eller ej ser man også på detaljer om turen. I denne sag er der ingen oplysninger om turens længde eller pris. Anklagemyndigeheden må komme med nogle analyser af omkostningerne ved at bruge sin bil til at køre via Uber-appen. HVis sagerne skal fortsætte på det nuværende grundlag er der stor risiko for at retten træffer afgørelse på et forkert grundlag. Jeg har selv arbejdet som anklager og jeg har sjældent set så dårligt belyst en sag.” 

10:07 Forsvarer Bettina Hald Engmark mener, at sagen bør udsættes, fordi der stadig er en sag imod Uber.

“Vi har en anmeldelse imod en stor virksomhed, men selve Uber, som man mener, er ulovlig, sagen mod dem ligger brak. Man prøver at opbygge en sag mod Uber ved at gå efter de små fisk. Hvor er retssikkerheden?”

“Der er tale om prø’vesager, men det fremgår ikke hvad man mener med en prøvesag. Hvorfor er de tiltalte udvalgt og hvordan? Lovligheden af selve Uberordningen skal ikke statueres på chaufførne. den skal statueres mod Uber. Denne sag skal altså udsætes indtil der er gjort op med om Uber kan eksistere i Dnamark inden man straffer folk, der benyter appen. Man kriminaliserer en gruppe mennesker, der bare benytter en app som alle andre. Mine klienter er af den ofattelse, at der er tale om samkørsel. Det at retsforfølge chaufførerne svarer til at straffe nogen der køber et kemisk stof, som løgemiddelstyrelsen ikke har taget stilling til endnu.”

Der bør ske udsætelse fordi Ubersager er forelagt EU-domstolen og svarene der har en afgørende betydning for disse sager.”

10:06 Dommere Grethe Jørgensen vender tilbage med domsmænd og forsvarer Bettina Hald Engmark argumenterer igen for en udsættelse af retssagen.

10:05 Forsvarerne for de seks tiltalte har under først i dag haft succes med at argtumentere for, at sagerne bør føres med domsmænd, da de er af særlig offentlig interesse. Dommer Grethe Sørensen har derfor sat sagen i bero, indtil der kan indhentes domsmænd. Retssalen er stadig fuld af afvendtende journalister og taxa-chauffører.

09:51 Dommer Grethe Jørgensen har besluttet at forsætte sagen med domsmænd. Der er nu en kort pause.

09:49 Dommer Grethe Jørgensentrækker sig tilbage for at overveje, hvorvidt sagen bør føres med domsmænd.

09:47 Anklageren Elisabeth Boserup argumenterer for, at retssagen ikke har særlig offentlig interesse og derfor ikke behøver domsmænd.
Primært fordi der til sådanne sager er knyttet en højere strafferamme.

09:45 Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja envender sig til retten og argumenterer for at sagen har offentlighedens interesse. Han henviser blandt andet til en sag, hvor “En kendt person” blev dømt for menneskesmugling. Her blev der anvendt domsmænd.

09:42 Forsvarer Bettina Hald Engmark argumenterer stadig for, at der skal anvendes domsmænd i sagen, da den er for vigtig til at afgøres af enkelt dommer.

09:34 Forsvaret ønsker at sagen skal inkludere medvirkende domsmænd og ikke kun en enkelt dommer.

Forsvarer Bettina Hald Engmark:

“Jeg har fremsat to anmodninger. En om udsættelse
og en om domsmænd. Jeg har redegjort for, at der i sagen er forskellige problemstillinger, som gør, at sagerne ikke kan færdiggøres i dag.
Hvis vi snakker om medvirkelse af domsmænd er udgangspun ktet at det kun er i sager uden tilståelse og med risiko for frihedsstraf. Der er selvfølgelig undtagelser. Det er forsvarets opfattelse at retsplejeloven siger at sager af offentlig interesse har behov for domsmænd. Man kan læse i pressen og Folketingstidende at anklagemyndigheden ønsker at køre prøvesager. Udtrykket prøvesager betyder at man vil afklare retstilstanden på området. Man ønsker at bruge sagen mod min klient som en rettesnor, for, hvad der skal seke på området. Der er jo også en sag imod virksomheden Uber. Det er ikke oplyst af de akter, jeg har fået udleveret i sagerne mod mine klienter. Det har anklagemyndigheden lagt over på en ventehylde og har plukket mine klienter ud. Det er små mindre bødesager som nu skal være rettesnor.
Er det så kun små bødesager? retsplejeloven siger, at der ikke er den store vejledning for, hvornår n oget er af særlig ofentlig interesse. Ud fra mængden af tilskuere og politkkernes interesse må den siges at være det.”

09:30  Dommer Grethe Jørgensen ankommer og alle rejser sig. Dommeren åbner retsmødet.

09:29: Alle tilhørerpladserne er besat, og journalister og taxa-chauffører sidder på stolerækker og langs væggene. Selvom hans klienter først skal for retten senere i dag, sidder
advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja stadig ved siden af advokat Bettina Hald Engmark og hendes klient.

09:17: Forsvarer Bettina Hald Engmark og hendes klient har indfundet sig i Københavns Byret. Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som forsvarer fire af de tiltalte Uber-chauffører, har en lavmælt samtale med Bettina Hald Engmark og hendes klient.

Posted in computer.

Topchefer: Virksomhederne bliver totalt forandret i de kommende år

Computerworld har lanceret et nyhedsbrev, der sætter fokus på fremtidens digitale forretning. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Vi kalder nyhedsbrevet Computerworld Digital Disruption. Det første nyhedsbrev blev udsendt i fredags, og udkommer hver 14. dage med nyheder, baggrund og ideer til fremtidens digtale forretning. 

Disruption-nyhedsbrevet er skabt til at blive læst på både mobiltelefoner, tablets og computere. Hver udgave indeholder en minianalyse.

Selvkørende biler, nye digitale tjenester i finansverdenen og fremkomsten af internet-of-things.

Det er eksempler på teknologier, der kan betyde, at netop din branche bliver forandret til ukendelighed i løbet af de næste år.

Det er i hvert fald forventningen blandt en række af verdens topledere.

Det fremgår af en undersøgelse af internationale CEO’s syn på digitalisering, som it-analysehuset Gartner har foretaget. 

Forandret til ukendelighed
I undersøgelsen svarer 50 procent af de adspurgte topledere, hvor af størstedelen kommer fra organisationer med en årlig omsætning på mere end en milliard dollar, at deres branche enten vil blive “væsentligt forandret” eller ligefrem “forandret til ukendelighed” i løbet af de næste fem år. 

Man skulle tro, at det slags perspektiver vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver topleder.

Men langt de fleste adspurgte topledere, mener tværtimod, at de digitale forandringer er en positiv kraft, som deres virksomheder kan drage nytte af.

Derfor er toplederne så positive
Mark Raskino, der er underdirektør hos Gartner, mener, at den optimistiske tilgang skyldes, at toplederne har blik for den værdi, som digital innovation kan skabe for deres kunder.  

I en pressemeddelelse fra Gartner påpeger Mark Raskino eksempelvis, at topledere i stigende grad ser ny teknologi som noget, der kan tilføre kundeoplevelsen større værdi

Toplederne ser dog også digital innovation som en mulighed for at hente effektiveringsgevinster, og dermed give en federe bundlinje

Således mener 84 procent af de adspurgte i undersøgelse, at teknologiske forandringer vil føre til større profit marginer i deres virksomheder.

Annonce:


Læs også: CW-læserne frygter ikke at blive spist: “Disruption truer kun de andre”

CW-læsere: Digitalisering er til vores fordel
En undersøgelse foretaget af Computerworld har vist et lignende positivt syn på digitalisering blandt danske it-profesionelle.

Her mente et flertal af læserne ligeledes, at deres branche vil blive forandret og udsat for konkurrence fra helt nye kanter i de kommende år.

Men 64,2 procent af de 695 adspurgte mente til gengæld også, at deres erfaringer og evner vil ruste dem endnu bedre til et arbejdsmarked, der er præget af en lynhurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viste desuden, at blot 3,3 procent af de adspurgte i Computerworld-undersøgelsen mente, at netop deres job risikerede at blive overflødiggjort i løbet af de kommende 10 år.

Læs også:
“Dagen efter fik jeg jobbet, og min første opgave blev at udarbejde et investeringsoplæg til, hvordan man kunne digitalisere Virgin Mobile”  

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Posted in computer.

Topchefer: Virksomhederne vil totalt forandret i de kommende år

Computerworld har lanceret et nyhedsbrev, der sætter fokus på fremtidens digitale forretning. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Vi kalder nyhedsbrevet Computerworld Digital Disruption. Det første nyhedsbrev blev udsendt i fredags, og udkommer hver 14. dage med nyheder, baggrund og ideer til fremtidens digtale forretning. 

Disruption-nyhedsbrevet er skabt til at blive læst på både mobiltelefoner, tablets og computere. Hver udgave indeholder en minianalyse.

Selvkørende biler, nye digitale tjenester i finansverdenen og fremkomsten af internet-of-things.

Det er eksempler på teknologier, der kan betyde, at netop din branche bliver forandret til ukendelighed i løbet af de næste år.

Det er i hvert fald forventningen blandt en række af verdens topledere.

Det fremgår af en undersøgelse af internationale CEO’s syn på digitalisering, som it-analysehuset Gartner har foretaget. 

Forandret til ukendelighed
I undersøgelsen svarer 50 procent af de adspurgte topledere, hvor af størstedelen kommer fra organisationer med en årlig omsætning på mere end en milliard dollar, at deres branche enten vil blive “væsentligt forandret” eller ligefrem “forandret til ukendelighed” i løbet af de næste fem år. 

Man skulle tro, at det slags perspektiver vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver topleder.

Men langt de fleste adspurgte topledere, mener tværtimod, at de digitale forandringer er en positiv kraft, som deres virksomheder kan drage nytte af.

Derfor er toplederne så positive
Mark Raskino, der er underdirektør hos Gartner, mener, at den optimistiske tilgang skyldes, at toplederne har blik for den værdi, som digital innovation kan skabe for deres kunder.  

I en pressemeddelelse fra Gartner påpeger Mark Raskino eksempelvis, at topledere i stigende grad ser ny teknologi som noget, der kan tilføre kundeoplevelsen større værdi

Toplederne ser dog også digital innovation som en mulighed for at hente effektiveringsgevinster, og dermed give en federe bundlinje

Således mener 84 procent af de adspurgte i undersøgelse, at teknologiske forandringer vil føre til større profit marginer i deres virksomheder.

Annonce:


Læs også: CW-læserne frygter ikke at blive spist: “Disruption truer kun de andre”

CW-læsere: Digitalisering er til vores fordel
En undersøgelse foretaget af Computerworld har vist et lignende positivt syn på digitalisering blandt danske it-profesionelle.

Her mente et flertal af læserne ligeledes, at deres branche vil blive forandret og udsat for konkurrence fra helt nye kanter i de kommende år.

Men 64,2 procent af de 695 adspurgte mente til gengæld også, at deres erfaringer og evner vil ruste dem endnu bedre til et arbejdsmarked, der er præget af en lynhurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viste desuden, at blot 3,3 procent af de adspurgte i Computerworld-undersøgelsen mente, at netop deres job risikerede at blive overflødiggjort i løbet af de kommende 10 år.

Læs også:
“Dagen efter fik jeg jobbet, og min første opgave blev at udarbejde et investeringsoplæg til, hvordan man kunne digitalisere Virgin Mobile”  

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Posted in computer.

"Da vi fortæller, hvem vi er, begynder børnene at råbe, skrige og juble, som var vi popstjerner"



Moviestarplanet ligger i iværksætterhuset Orbit ved siden af IT-Universitetet på Amager.



Figurerne fra Moveistarplanet er afbilledet på væggene i virksomheden.

En dag i 2007 ser den danske programmør Claus Lykke Jensen en nyhed på Computerworld, der får ham til at spærre øjnene op.

Her læser han, at den daværende videnskabsminister Helge Sander (V) har oprettet en pulje, hvor virksomheder, der udvikler e-lærings-løsninger, kan søge om økonomisk støtte.

Claus Lykke Jensen har allerede erfaring med et fejlslagent e-læringsprojekt.

Men Videnskabsministeriets pulje giver ham mod på at prøve lykken igen.

Han ser mulighed for at få realiseret sin drøm om et computerspil, der kan forbedre skolebørns engelskkundskaber.

“Ideen er, at børn skal udvikle animerede film på engelsk og indtale replikker på engelsk, og efterfølgende kan de dele filmene med deres venner,” fortæller han.

Projektet får navnet Moviestarplanet, og det får tildelt 2,1 millioner kroner i støtte af videnskabsministeriet.

Læs også: Dansk it-virksomhed tjener millioner: Er helt afhængig af hjælp fra skolebørn

Det er nu knap ni år siden, og i dag bliver Moviestarplanet anvendt af mere end 10 millioner brugere hver måned og leverer to-cifrede millionoverskud.

Virksomheden har knap 150 ansatte, hvoraf de 90 arbejder fra Moviestarplanets lokaler ved siden af IT-Universitetet på Amager i København, mens de øvrige 60 medarbejdere sidder spredt rundt omkring i verden. 

En tom kasse
Som alle andre iværksætterhistorier er historien om Moviestarplanet en fortælling med både op- og nedture.

For da pengene fra Videnskabsministeriet løber ud, er kassen ved at være faretruende tom i Moviestarplanet.

Læs også: Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien

Annonce:


Går all-in på egen hånd
Men lige lidt hjælper det.

Claus Lykke Jensen må fortsætte alene, og han må låne penge hos familien for at få kapital nok til at køre videre.

“Jeg beslutter mig for at gå all-in i endnu højere grad end før. Både økonomisk og tidsmæssigt. Jeg bliver endnu mere produktiv, end da vi var to personer, og jeg husker, at i de første ni måneder af 2010 var der tre dage, hvor jeg ikke arbejdede fra morgen til aften. Det var to lørdage og en søndag,” sagde han.

Han flytter samtidig Moviestarplanets fokus fra læring til et mere rent fokus på spil og underholdning, og samtidig begynder brugertallet og omsætningen langsomt at stige.

Modtaget som popstjerner
Et helt konkret eksempel på spillets stigende popularitet oplever han sammen med række kolleger, da de er på besøg i en skoleklasse.

Han indgår en aftale med klasselæren om, at eleverne skal hjælpe dem med at teste produktet.

“På det tidspunkt tager vi ofte ud på skoler for at foretage fokusgruppeundersøgelser,” fortæller han.

“Den dag er vi fem personer, der tager ud på skolen, og da vi træder ind i edb-lokalet, sidder der to skoleklasser, som åbenbart ikke helt har fået at vide, hvad der skal ske. De virker i hvert fald overraskede. For da læreren fortæller, at vi kommer fra Moviestarplanet begynder børnene pludselig at råbe, skrige og juble, som var vi popstjerner. De er helt vilde,” fortæller han.



Moviestarplanet har også fået produceret et bredt udvalg merchandise.



Moviestarplanet udgiver også plade på en række forskellige sprog.

Tv-offensiv giver pote
Den tiltagende succes skyldtes blandt et samarbejde med tegnefilmskanalerne Cartoon Network, som er med til profilere Moviestarplanet i Norden.

“På et tidspunkt beslutter jeg mig for at investere alle vores penge i tv-annoncer. Og det var alle vores penge. Der var ikke en krone tilbage bagefter. Reklamerne blev sendt i England, Frankrig, Finland og Tyskland, og det kostede os totalt set ikke meget mere end én million kroner. Vi har brugt samme opskrift lige siden – vi tager de penge, vi tjener, og så geinvesterer vi dem i ny markedsføring og nye ansættelser, ” siger han.

Vi ser i iværksættermiljøet i dag, at man i stigende grad går ud og henter venturekapital til den slags. Hvorfor har I ikke gjort det?

“Der er store fordele i venturepenge. Især hvis du er et i marked, der bevæger sig meget hurtigt. Men der er også nogle risici forbundet med det. For det første tror jeg, at du risikerer at blive meget ineffektiv, når du pludselig får stillet så mange penge til rådighed på én gang. Men du risikerer også ofte at tænke mere kortsigtet. Havde vi taget mod venturepenge tidlgere, så havde jeg næppe siddet her som direktør i dag. Så var vi nok blevet solgt efter pres fra investorerne,” siger han.

Og Claus Lykke Jensen ambitioner for Moviestarplanet er langt fra kortsigtede.

Ambitionerne er, at Moviestarplanet i fremtiden ikke blot skal være associeret med et enkelt spil.

Virksomheden er på vej med nye spil, der henvender sig til både drenge og piger i aldersgruppen 8-13 år. 

De nye tjenester skal ifølge Claus Lykke Jensen bindes sammen i et stort socialt netværk.

Han kalder det for en “en slags Facebook for børn”.

Annonce:


Vil være et mini-Disney
Samtidig rækker ambitionerne også til mere end bare digitale produkter.

Ambitionen er at beskæftige sig med underholdning i bredere forstand.

“Min drøm er, at vi bliver et firma, der minder om Disney. En meget lille version af Disney. Men i fremtiden tror jeg ikke, at vi nødvendigvis er et firma, der kun udvikler digitale produkter. Vi kunne også fremstille legetøj og mange andre ting,” siger han.

Man finder allerede spor af disse drømmer, når man går rundt i Moviestarplanets lokaler.

Man finder hylder med merchandise, der består af alt fra brætspil til penalhuse, blyanter og t-shirts, men man finder også en bladhylde med tegneserier, hvor virksomhedens figurer indgår.

Læs også:
Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces – der helst lever anonymt i Aarhus  

Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen


Posted in computer.

Stortest af 19 antivirusprogrammer: Disse programmer beskytter din maskine bedst lige nu

Sikkerhedssituationen på din computer bevæger sig hele tiden i takt med, at der kommer flere og nye angrebsmetoder, der vil bryde igennem din software-barriere.

Derfor arbejder den uafhængige testorganisation AV-Comparatives med et begreb, den kalder for Real-World Protection i sine test.

I praksis betyder det, at man i testen af antivirusprogrammerne forsøger, at ramme så tæt som mulig på den situation, som du står i hver eneste dag.

Det gør testfolkene ved hele tiden at tilføje de nyeste trusler til det testmateriale som av-programmerne fodres med.

Derfor opdateres testresultaterne også hver eneste måned, så både producenter og brugere kan følge med i, hvilket program, der i øjeblikket klarer sig bedst.

Den nyeste udgave er med testresultaterne fra marts. Testen omfatter 449 testeksempler.

Læs også: Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Der er testet på en Windows 7 Home Premium-maskine med SP1,  hvor alle tredjepartsprogrammerne er opdateret. Det er eksempelvis Adobe-programmer og Java.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage.

På graferne herunder kan du blandt andet se, at der er en stribe producenter, der klarer sig ganske godt.

Avira, BitDefender, F-Secure og Trend Micro gør således rent bord, de opdager alle de ondsindede koder, der proppes gennem testprogrammerne.

AVG er også godt med.



Grøn signalerer, at alt er opdaget. Rød betyder, at der er hul igennem. Den gule linje er falske positiver. Kilde AV-Comparatives.

I den modsatte ende af skalaen går det knap så godt for Microsoft, der ender som nummer sjok med deres Securety Essentials version 4.8.

Ligeledes er det lidt overraskende, at det russiskproducerede Kaspersky-program befinder sig midt i feltet. Programmet plejer, at placerer sig i toppen af feltet.

Software-test er naturligvis ikke den endegyldige sandhed, men dog en strømpil, der viser et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte programmer klarer sig under de valgte testkriterier.

Det er ligeledes ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over hvilke programmer, der er gode til at klare truslerne lige nu.

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Du kan også selv klikke forbi AV-Comparatives webside, hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Ligeledes finder du alle mulige andre test af sikkerhedsprogrammer på websiden.

Læs også:
Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Posted in computer.

Google brænder 40.000 kroner af i minuttet på vilde fremtidsprojekter

Googles tog i august i fjor navneforandring til Alphabet for på denne måde at forberede sig på en mulig fremtid, hvor søgemaskinen Google ville kunne få konkurrence fra andre top-produkter i koncernen.

Alphabets netop udgivede regnskab for selskabets første kvartal understreger, at det mener det alvorligt med de mere eller mindre flippede og futuristiske projekter.

Og at de koster penge. Rigtigt mange penge.

Kvartalsregnskabet viser således, at de futuristiske projekter som Google Fiber, Google X, internet-balloner og lignende – trods en for Google spirende omsætning på omkring en milliard kroner – kommer ud med et driftsunderskud på 5,2 milliarder kroner.

Det betyder, at Google har tabt 57 millioner kroner om dagen på fremtidsprojekterne, som selskabet i regnskabet kalder for ‘other bets’.

Det er væsentlig mere end i første kvartal i fjor og udtryk for, at selskabet har skruet op for ambitionsniveauet for projekterne.

Alphabet/Google kalder projekterne for ‘moonshots’ ud fra en ide om, at det – som hvis man skød med en kanon mod månen – er meget svært at ramme, men at det vil få enormt impact, hvis man rammer.

Du kan læse mere om Googles fremtidslaboratorium her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Omsætning vokser – men mindre end forventet
Google omsatte i første kvartal for gigantiske 20,3 milliarder dollar – 135 milliarder kroner.

Det betyder, at Google har solgt produkter for 14 milliarder kroner om dagen – eller godt en million kroner i minuttet – gennem kvartalet.

Det svarer til en stigning på 17 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Alligevel er det malurt i bægeret. For markeds-analytikerne havde forventet en højere omsætning og havde indregnet disse forventninger i deres prognoser.

Tjener 446 millioner kroner om dagen
Googles indtjening landede i kvartalet på 6,2 milliarder dollar, hvilket svarer til 40,6 milliarder kroner.

Omregnet betyder det, at Google efter omkostningerne er blevet betalt har kunnet proppe 446.483.516 kroner direkte ind i det i forvejen godt fyldte skatkammer hver eneste dag i kvartalet.

Googles navneforandring til Alphabet blev i august fulgt af en stor omstrukturering, der sigter mod at ruste selskabet til fremtiden, hvor Google forestiller sig, at en af de i dag futuristiske fremtidsprojekter måske kan blive lige så stor, banebrydende og indflydelsesrig som det er tilfældet søgemaskinen Google, der på mange måder har forandret verden.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Læs også:

Google brænder 68 millioner kroner af om dagen på vilde fremtids-projekter

Mød Alphabets seks milliard-forretninger – Google er kun den ene

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Posted in computer.

Google og Microsoft indgår overraskende aftale: Slut med at bekæmpe hinanden med jura

Efter i årevis at have sagsøgt hinanden på kryds og tværs og forsøgt at få myndighederne til at skride ind over for modparten slutter Microsoft og Google fred.

De to selskaber har nemlig aftalt, at de omgående afslutter alle lovgivningsmæssige bataljer mellem dem og alene fremover vil konkurrere i de rene markeder.

Det betyder, at de to selskabet vil holde inde med at forsøge at få myndighederne til at gribe ind over for modparten, hvilket de to selskaber ellers har investeret mange ressourcer i i de foregående år.

Microsoft har ellers længe været en af de førende stemmer i kritikken af Googles misbrug af selskabets dominerende position på ikke mindst søgemarkedet, hvor Microsoft i årevis uden held har forsøgt at udfordre Google med søgemaskinen Bing.

Meddelelsen fra de to selskaber kommer få dage efter, at EU-Kommissionen har indledt en kæmpe-sag mod Google, som kommissionen mener misbruger sin position på markedet ved at bundle apps på Android-telefoner.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

“Microsoft har indvilget i at tilbagetrække selskabets regulatoriske klager over Google, hvilket afspejler vores nye juridiske prioriteringer. Vi vil fortsætte med at fokusere på at konkurrere,” lyder det fra Microsoft i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Samme melding kommer fra Google.

Annonce:


“Vores selskaber konkurrerer indædt, men det skal fremover ske på grundlag af vores produkter og ikke i retssalene. Derfor er vi nu blevet enige om at tilbagetrække alle juridiske anklager mod hinanden,” lyder det fra Google.

Den nye aftale kommer i kølvandet på en aftale, som de to selskabet indgik for et halvt års tid siden.

Her besluttede de sig for med et pennestrøg at lægge stridigheder om 20 patenter i graven.

Det kan du læse mere om her: Microsoft og Google slutter fred: Dropper bølge af sagsanlæg mod hinanden

Det har i årevis hørt til dagens orden, at de store selskaber har sagsøgt og klaget over hinanden på kryds og tværs.

Både de amerikanske konkurrencemyndigheder og EU har således løbende modtaget en lind strøm af klager fra virksomhederne over deres konkurrenter – både formelle og på lobby-niveau.

Microsoft har selv været i denne mølle med tildelingen af en milliard-bøde fra EU efter klager fra rivaler, der blandt andet talte Novell og Sun.

Du kan læse mere om klage-industrien her: It-selskabernes effektive politiske våben.

Microsoft har i de senere år arbejdet ret målrettet på at lægge stort set alle af selskabets krigs-fronter i graven. Det gælder eksempelvis selskabets historiske uvenskab med open source- og Linux-miljøet.

Det kan du læse mere om her: Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en ‘kræftsygdom’

Posted in computer.