Daily Archives: May 3, 2016

Opkøbsfesten fortsætter: Oracle køber endnu et cloud-selskab for milliarder af kroner

It-giganten Oracle har i det seneste årti brugt langt over 200 milliarder kroner på opkøb, men det har ikke fået it-oraklet til at lægge checkhæftet fra sig.

For senest har selskabet lagt 25 milliarder kroner for Micros Systems, mens Oracle for helt nyligt har betalt cirka 3,4 milliarder kroner for energidata-selskabet Opower.

Opower har specialiseret sig i at spore energianvendelsen på tværs af millionvis af husholdninger og derpå sælge disse dataanalyser med henblik på, at husejerne kan optimere deres energiforbrug.

Det skriver The Washington Post.

Her kan du læse mere om, hvordan Oracle orkestrerer alle sine mange opkøb her: Sådan styrer Oracle sine mange milliard-opkøb.

Ikke en kasse-ko
Med sit nyeste køb har Oracle ikke ligefrem stukket gaflen i en kasse-ko, der kan malkes for dollarsedler morgen, middag og aften.

For sidste år gav Opower ifølge The Washington Post et underskud på knap 300 millioner kroner, mens selskabet omsatte for nærved en milliard kroner.

Samtidig har Opower, der blev stiftet i 2007, også været igennem en større fyringsrunde, som kostede 45 medarbejdere jobbet i selskabet.

Omkring 100 millioner kroner fra omsætningen kommer fra det internationale marked.

Opower har blandt andet hentet store ordrer fra det japanske marked, efter Fukushima Daiichi-atomkraftværket har været ude af drift på grund af den tsunami, der ramte kraftværket i foråret 2011.

Annonce:


Øjnene rettet mod skyen
Opkøbet er med Oracle-øjne endnu et tungt skridt på vejen mod at få flere cloudbaserede dataselskaber i sin portefølje.

For nylig har Oracle købt et andet cloudbaseret selskab, management-virksomheden Textura med speciale inden for levering af løsninger til kommercielle byggefirmaer.

Tidligere på året har Oracle også købt cloud-marketingselskabet AddThis for en god milliard kroner.

I februar blev der så plads i indkøbsvognen til også at købe virtualiseringsselskabet Ravello Systems for omkring 3,2 milliarder kroner.

Iværksætterselskabet Ravello har blandt andet specialiseret sig i at flytte workloads fra ét virtuelt miljø til et andet.

Læs også:
Derfor vil Oracle lægge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

Posted in computer.

Test af HTC 10: Lækker, hurtig og enkel

Samsung skød året godt igang med den buede S7 Edge, Huawei overraskede med den prisvenlige, dobbeltkameraudstyrede P9, og LG G5 har to særskilte kamera og en modulær bund, hvor du kan tilføje andre moduler med andre egenskaber.

Og så er der HTC 10.

En telefon, som bare er en telefon.

Det er der intet forkert i.

Faktisk har anmeldere skreget i samlet kor efter en smartphone, som ikke er fyldt med askens pjat og gøgl i form af ligegyldige apps, funktioner og gimmicks.

Det er HTC 10. Næsten i hvert fald. En telefon uden tingeltangel, men med rå specifikationer og enkelte minusser.



HTC 10. Skærmen er flot, men ikke lige så kontrastfyldt som hos Samsung eller LG. Foto: Morten Sahl Madsen



Foto: Morten Sahl Madsen

HTC’sk design
HTC 10 burde egentlig hedde HTC One M10, men HTC forenklede produktnavnet med god grund.

Hvad der ikke er ændret synderligt, er designsproget omkring telefonen.

Det er stadig et metalchassis skåret i ét stykke med antennestreger på bagsiden og en let kurvet bagside.

Der er forbedringer i forhold til sidste års model, men selve One-ånden fastholdes.

Det gør intet. Telefonen føles fast og stabil, og det er en telefon, der oser af kvalitet.

Hvis der skal siges noget negativt om designet, så er telefonen tungere og tykkere end konkurrenterne, og den tenderer til at være en kende glat.



Sammenligner man Antutu-benchmarktal, så er HTC 10 bedre end Samsung Galaxy S7, LG G5 og Huawei P9. I virkeligheden er alle telefoner små supercomputere, og du vil ikke kunne mærke, at HTC er bedre end S7, eller LG G5, for alle tre telefoner er lynhurtige. Foto: Morten Sahl Madsen

Rå ydeevne, men…
Resten af telefonen består af tophardware. HTC har hævet antallet af pixels i skærmen, så vi nu har en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels, og teknologien er stadig LCD, om end en nyere og flottere af slagsen.

Skærmen er flot, men langt fra lige så kontrastfyldt som LG og Samsungs AMOLED og OLED-skærme, som begge på papiret også kræver mindre strøm.

Processoren i telefonen er en Snapdragon 820 fra Qualcomm og er den samme processor, som du finder i LG G5 og den amerikanske version af Samsung S7.

I forskellige benchmarks opnår HTC 10 en smule højere score end LG G5 og Samsung S7, så på papiret er HTC 10 den hurtigste telefon på markedet i dag.

Langt hen ad vejen føles den også sådan. Alle apps åbner på ingen tid, spil ligeså, og på intet tidspunkt oplever vi, at systemet ikke kan følge med.

Næsten i hvert fald.

For på trods af den mest kraftulde mobilprocessor og GPU fra Qualcomm, oplever vi nogle spil hakke en smule, når der kommer nok partikler.

Et eksempel er spillet Crusaders Quest. Spillet er en 8-bit inspireret dungeon crawler med mange partikeleffekter (læs: store eksplosioner).

Her hakker spillet på en HTC 10, når alle evner fyres af på samme tid, hvilket ikke sker på samme måde på en Samsung S7 eller for den sags skyld på en iPhone 6S.

Det er kun få steder, hvor vi har oplevet problemer, og HTC 10 er stadig en lille supercomputer med god ydeevne og en flot skærm.

Annonce:


Ren, næsten uberørt software
Hvor HTC 10 for alvor skiller sig ud, er ved ikke at skille sig ud.

LG og Samsung har en tendens til at fylde sine smartphones med ekstra funktioner og software, hvoraf de fleste aldrig bliver brugt.

Læs også: Nu bekræftes det som alle viste: INGEN bruger Samsungs bloatware

Både Samsung og LG er blevet bedre til dette, men HTC tager skridtet videre, og leverer et næsten perfekt match mellem Android og producentens software.

Nej du får ikke en “ren” Android-version ligesom på Nexus-telefoner, HTC 10 har stadig en grafisk overflade i form af HTC Sense, men HTC indgik et samarbejde med Google om at rydde op i mængden af apps.

På HTC 10 er der kun en af hver app, og ikke to besked-apps, som du for eksempel finder det på en Samsung S7.

Systemet er enkelt, og hvis vi ser bort fra HTC’s nyhedsflow, Blinkfeed, så er der næsten ingen ekstra features, hvilket er befriende og rart, hvis du ligesom anmelderen her klart er tilhænger af den spartanske Android-oplevelse.



Billeder taget med HTC 10. Foto: Morten Sahl Madsen



Billeder taget med HTC 10. Foto: Morten Sahl Madsen

For enkelt kamera
Det kan dog også blive for enkelt. HTC 10 er udstyret med en 12 megapixel kamera, som HTC kalder for ultrapixels.

Ultrapixels er HTC’s navn for pixels med en større fysisk størrelse, som kan optage meget mere lys end almindelige, kedelige pixels.

Billederne er flotte – ingen tvivl om det. Specielt kameraets optiske billedstabilisator betyder, at billederne står virkelig skarpt, også selv om du zoomer en del ind på billederne.

Farverne er naturlige, om end lidt tilbageholdende i forhold til for eksempel Samsung S7, og selv om vi ikke synes, at de hersens ultrapixels virker til at gøre meget anerledes end almindelige pixels i konkurrenternes telefoner, så er aften- og natbilleder flotte.

Vores “men” omhandler selv kamera-appen. Den er simpelthen blevet gjort for enkel.

Vil du ændre noget i indstillinger vedrørende kameraet, så er det unødvendigt svært. Alt foregår ved enkelte tryk og ikke i en overskuelig listeform. Vil du skifte opløsning og format ved dine billeder? Klik på et ikon fire gange for at skifte til det valgte format.

Vi brugte alt for lang tid i foto-appens indstillinger, og det har endnu ikke været muligt for at finde en indstilling til at ændre, hvor mange billeder per sekund der filmes med.

Det er menuer, der er lette at tilgå på Samsung Galaxy S7, og sågar en iPhone 6S.

Samtidig er det en lidt kedelig foto-app. Den lægger slet ikke op til samme lyst til at lege med kameraet som en Huawei P9 for eksempel gør.

Trods kritikken har HTC 10 unægtelig stadig et af de bedste smartphonekameraer på markedet.

God lyd
Ud over telefonens stereohøjtalere, har du også mulighed for at lytte til musik i 24-bit DAC-kvalitet. På almindelig dansk betyder det, at du kan høre musik i en højere kvalitet, hvis du altså hører musikken igennem et par high-res høretelefoner, og hvis lydfilen er i en høj kvalitet. 

Men vi må også sige, at de fleste ikke vil kunne høre den forbedrede lydkvalitet.

Hvis du benytter dig af musikfiler i lossless eller streamer via Tidals lossless-abonnement, så kan du høre langt flere detaljer og generelt en flottere musik.

Men hvis du ligesom størstedelen af de rødhvide danskere benytter dig af en eller anden streamingtjeneste i stil med Spotify eller TDC Play, så tvivler vi på, at du kan høre den store forskel.

Det skulle da lige være på grund af det medfølgende headset, for hold nu op, det er godt.

Til sidst vil vi sige, at batteriet nemt holder en hel dag, opkaldskvaliteter er udmærket og vi oplevede ikke store udsving med forbindelse til 3G/4G.



i bunden finder du en USB type C samt en af to stereohøjtalere. Foto: Morten Sahl Madsen

HTC 10

Plus:

  • Bedste hardware på markedet
  • Et gennemført og flot design
  • Et af de bedste kameraer lige nu
  • En meget enkel software uden for mange gimmicks

Minus:

  • HTC 10 er dyrere end konkurrenterne, som laver lige så gode telefoner
  • Kamera-appen er for enkel

Karakter:


Priser fra EDBpriser

Konklusion: En dyr fornøjelse
HTC 10 er en af de absolut bedste smartphones på markedet i dag, og den er i samme liga som Samsung Galaxy S7.

HTC har valgt at skære drastisk ned på mængden af funktioner til det helt basale.

Men der funktioner, som man kan savne med HTC 10, som for eksempel et vandtæt design – ikke mindst når prisen på en HTC 10 er højere, end prisen for en Samsung Galaxy S7 og godt 2.000 kroner højere end prisen for en Huawei P9.

Prisen for HTC 10 er 5.999 kroner. Det er mange penge, og det er op til dig, om en spartansk supertelefon med få unikke funktioner, som til gengæld virker superb, er pengene værd.

Læs også: Test af Huawei P9: Dobbelt kamera og attraktiv pris gør P9 til en god telefon

Posted in computer.

Har ventet i 10 år: Nu vil Søren Pind igen udskyde kritisk gennemgang af omstridt telelogning

Hvad siger loven?

Retsplejelovens kapitel 71: Indgreb i meddelelseshemmligheden og observation

§786. stk. 4. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring.

Kilde: Retsinformation.dk

Ikke mindre end 10 år har privatlivsentusiaster og branchefolk ventet på en revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, den såkaldte telelogningspligt, der kræver, at teleudbydere registrerer tele- og internetkommunikation.

Og folk har ventet i god tro, for det er faktisk allerede vedtaget ved lov, at telelogningspligten skal revideres.

Den lov er bare blevet ændret ikke mindre end fire gange. Hver gang er revisionen af telelogningspligten blevet udskudt.

Og nu vil justitsminister Søren Pind (V) udskyde den for femte gang.

Det handler om sessionslogning
27. april fremsatte justitsminister Søren Pind et forslag til endnu en udskydelse af revisionen.

Nederst i den lange række af juridiske krydsreferencer og kancelli-formuleringer kan tålmodige læsere finde Søren Pinds begrundelse for, at udskydelsen skal nå sit 10 års jubilæum.

“Rigspolitiet anbefaler… … at udvide teleudbydernes pligt til at logge internetoplysninger, navnlig ved at genindføre regler om logning af oplysninger om internettrafik i en forbedret form, som vil gøre de loggede oplysninger mere anvendelige i politiets efterforskning.”

Politiet vil altså stadig have den sessionslogning, som Søren Pind  17. marts i år erkendte var alt for dyr.

Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt

Derfor vil justitsministeren udskyde en revision af lovteksten, indtil han har fundet en mere økonomisk spiselig måde, at genindføre sessionslogningen.

Eller med Justitsministeriets ord:

“Justitsministeriet finder… …, at revisionen af logningsreglerne bør udsættes med henblik på at fortsætte den gode dialog med udbyderne, således at de nye regler både i tilstrækkelig grad tilgodeser politiets behov, og samtidig ikke pålægger udbyderne unødige økonomiske byrder.”

Annonce:


Løbende udskudt
Oprindeligt skulle reglerne for telogning revideres i 2006.

Men hver gang kalenderen har nærmet sig, at loven skulle revideres, har skiftende regeringer udskudt datoen.

Senest blev revisionen udskudt til folketingsåret 2014-15.

Opmærksomme læsere vil vide, at det folketingsår er overstået for længst, og der var da også et lovforslag om endnu en udskydelse klar i april 2015, men folketingsvalget betød, at den aldrig nåede til vedtagelse.

Og nu kan vi måske alle sammen få lov til at vente et år til.

Læs også: Vi går på jagt efter et tal: Hvor mange sager har politiet egentlig opklaret via sessionslogning?

Posted in computer.

Presset Tim Cook efter faldende iPhone-salg: Vi har store innovationer på vej

Der er store innovationer på vej i de næste iPhones.

Sådan lød forsikringen fra Apples administrerende direktør Tim Cook, da han mandag aften var gæst i den karismatiske amerikanske tv-vært Jim Cramers aktie-talkshow, Mad Money.

Interviewet kommer i kølvandet på Apples seneste kvartalregnskab, der ud over et overskud på 70 milliarder danske kroner også afslørede et faldende iPhone-salg.

Det kan du læse mere om her: Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang.

Det har fået stor-investoren Carl Icahn til at sælge sine Apple-aktier og medført en faldende aktiekurs.

Læs om det her: Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier.

Tim Cook bedyrede i tv-programmet, at der blot er tale om et midlertidigt dyk i iPhone-salget, der ifølge Tim Cook skyldes den succesfulde iPhone 6, som i 2014 og 2015 i et unormalt højt tal fik iPhone-brugere til at opgradere deres telefoner før tid.

“Vi har nogle fantastiske innovationer på vej. I fremtiden vil nye iPhones give folk, der allerede har en iPhone et incitament til at opgradere til nye iPhones. Vi vil give dig ting, som du ikke vil kunne leve uden, men som du i dag ikke ved, at du har behov. Vores målsætning hos Apple har altid været at berige dit liv med ting, der bagefter får dig til at undre dig over, hvordan du tidligere har kunne leve uden dem,” siger han.

I interviewet påpegede Tim Cook ligeledes, at der fortsat er vækstmuligheder for iPhonen i Kina såvel som i Indien.

Tim Cook hæfter sig blandt andet ved, at der på trods af faldende salg i Kina alligevel er stigende antal kinesere, der udskifter deres Android-telefoner med en iPhone.

Ifølge Tim Cook var der sammenlignet med første kvartal af 2015 40 procent flere kinesiske kunder, der i første kvartal af 2016 udskiftede deres Android-telefoner med iPhone.

Annonce:


Læs også: Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Store perspektiver i Apple Watch
I sidste uge var det præcis et år siden, at Apple seneste helt nye produkt, Apple Watch, blev lanceret.

Apple Watch fik en relativt afmålt modtagelse af anmelderne, der roste uret for at være det hidtil bedste smartwatch på markedet, men samtidig havde adskillige kritikpunkter.

Ikke overraksende mener Tim Cook dog, at der er store fremtidsperspektiver i Apple Watch.

“Hvis du kigger på iPod’en, så blev den heller ikke set som en succes i starten. Jeg tror, at folk om et par år vil tænke tilbage og sige: ‘Hvordan kunne jeg nogensine have overvejet ikke at gå med det her ur,” siger Tim Cook.

Apple offentliggør ikke salgstallene for Apple Watch, men det vurderes, at Apple har solgt i omegnen af 12 millioner Apple Watch-ure i løbet af produktet første år på markedet. Til sammenligning blev der solgt 600.000 iPods i det første på markedet.

Læs også:
Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter

Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier

Posted in computer.

Efter Dells opkøb af EMC: Dell får nyt navn

It-giganten Dell vil ikke stå tilbage for ærkekonkurrenten HP, når det kommer til at kreere nye navne.

HP har for nyligt ved sin opsplitning i to selskaber valgt at kalde sin erhvervsforretning for Hewlett Packard Enterprise, mens selskabet til salg af pc’er og printere nu hedder HP Inc.

Læs også: Dell-topchef i Danmark: Derfor skal man ikke have tiltro til succeshistorier om HP

Dell har med sit store EMC-opkøb også valgt at give sine forretningsområder nye navne.

Det fremgår af en mail fra selskabets stifter og hovedejer Michael Dell.

Her har han skrevet til selskabets medarbejdere lige før Dells 32 års fødselsdag og før, at selskabets konference EMC World i denne uge bliver skudt i gang i den amerikanske by Las Vegas med 14.000 kunder, partnere og slutbrugere.

“Jeg vil også fortælle navnet på vores kombinerede selskab, og jeg vil gerne have, at I var blandt de første til at vide, at efter transaktionen er gået igennem, vil vores familie af forretninger officielt vil være kendt under navnet Dell Technologies,” skriver Michael Dell i sin mail.

Han forklarer samtidig, at Dell Technologies vil omfatte alle selskabets teknologier og brands som Dell selv, EMC, VMware, Pivotal, SecureWorks, RSA og Virtustream.

Velkommen til Dell EMC
Udover hovedselskabet med navnet Dell Technologies, er der også navneændring til selskabet kombinerede.

Det skifter nu navn til Dell EMC.

“Begge selskaber står for noget meget specielt for jer og vores kunder. Og vores kombination handler udelukkende om at kombinere det bedste fra begge selskaber. Vi er så stolte over, hvad vi skaber, og vi vil gerne have, at vores teams og hele økosystemet føler samme stolthed, tilhørsforhold og spænding,” lyder det fra Michael Dell.

Annonce:


Derimod vil pc-forretningen bevare sit Dell-navn uden nogen tilføjelser.

“Vores client solutions-virksomhed vil få brandet Dell. Varemærkeværdien i Dell pc’en er uerstattelig,” lyder det fra Michael Dell.

Her er planerne for Dell Technologies
Den ikoniske it-personlighed skriver samtidig i sin mail til medarbejderne, hvad selskabet skal satse på de i kommende år.

Her fremgår det med Michael Dells ord, at strategien går ud på at være førende inden for nutidens teknologi og stå klar med at kunne tilbyde cloud-parat infrastruktur fremover.

“Hvor det giver strategisk mening, skal vi levere integrerede løsninger inden for public, private og hybride clouds og sikkerhed, og i den gnidningsfrie teknologi-infrastruktur fra it-branchens førende konvergerede platforme til sensor-gateways. Pc’er og virtuelle pc’er på kanten af Internet of Things,” skriver Michael Dell.

“Alt i alt er vi Dell Technologies. Jeg synes, det lyder godt, og jeg håber, at alle på holdet, vores kunder og partnere føler sig inkluderet i vores paraplyorganisation og er lige så spændte som jeg på, hvad fremtiden vil bringe,” lyder det mod slutningen af Michael Dells mail til medarbejderne.

Læs også: 
Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

Posted in computer.

Tag med på Beyond Data 2016: Sådan skaber du værdi med dine data

Mange virksomheder oplever i dag et stigende pres på at skrue op for innovationen og udvikle og forandre sig.

Alternativet er at risikere at blive løbet over ende af de konkurrenter, der formår at udvikle og udnytte de nye data-drevne muligheder, der er begyndt at åbenbare sig i alle brancher.

Muligheden for at forene indsamlingen af data via udbredelsen af sensorer (Internet of Things) med avanceret databehandling (analytics) på et central data-lager (cloud computing) tegner konturerne for big data.

Aldrig nogensinde tidligere har vi set så store muligheder for at forstå, hvad der egentlig foregår blandt kunder og brugere, så vi kan optimere vores processer i hidtil uset omfang.

Hvis vi altså har modet og visionerne til det.

På årets store Beyond Data-konference – som Computerworld arrangerer i samarbejde med Berlingske – får du mulighed for at høre nogle af de mest visionære og fremsynede personer på området fortælle om, hvordan du kan udnytte de nye tendenser til at forstå, optimere og i sidste ende uddistancere dine konkurrenter.

Du får konkrete eksempler på

- Hvordan traditionelle virksomheder arbejder med data og digital transformation.

- Hvordan du kan sikre innovation og kort time-to-market for nye initiativer med brug af data.

- Hvordan du kan bruge data og intelligente systemer til at højne kvaliteten og brugeroplevelsen i dine produkter og services.

- Hvilke data der er værdifulde, og hvordan du får dem bragt i spil i forretningen.

- Hvilke kompetencer der er behov for i fremtiden.

Keynotene bliver holdt af Danfoss’ topchef, Niels B. Christiansen, samt erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Ifølge Niels B. Christiansen er det helt afgørende, at du forstår at udnytte mulighederne i digitaliseringen, hvis ikke du skal køres bag ad dansen.

Han vil i sin keynote fremvise, hvordan Danfoss konkret arbejder med digitalisering.

Læs mere om det omfattende program og tilmeld dig konferencen her.

Posted in computer.

Direktør om it-bøvl i forbindelse med kræftscreening på danske hospitaler: "Jeg er meget ked af denne situation"

It-systemet, der giver bøvl på hospitalerne hedder RIS/PACS, og det består af to hovedmoduler:

RIS (Røntgen Information System) anvendes til booking af undersøgelser samt beskrivelse af undersøgelsesresultatet.

PACS er Arkivdatabasen for alle billeder som optages i forbindelse med undersøgelser.

Systemet er leveret af Agfa HealthCare.

Mindst 400 patienter i Region Hovedstaden har oplevet forsinkelser på blandt andet CT-scanninger og brystkræftscreening på grund af it-driftsforstyrrelser

Computere går ned, lange ventetider og patienter, der på mystisk vis forsvinder ud af it-systemerne, er hverdag på flere afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital.

Der er ligeledes problemer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og på Amager og Hvidovre Hospital.

På Region Hovedstadens webside kan man blandt andet læse, at der på grund af “driftsforstyrrelser med et nyt system til at booke røntgenundersøgelser og få adgang til røntgenbilleder, har mindst 400 patienter på især Herlev og Gentofte Hospital oplevet forsinkelser i deres forløb.”

Der har specielt været store problemer med det system, som anvendes til screening for brystkræft.

Derfor er det især patienter, der skal screenes for brystkræft, som oplever forsinkelser i deres forløb.

Men også andre patienter kan mærke til problemerne.

Ledelsen er klar over problemerne og oplyser, at der arbejdes på højtryk for at få tingene på plads igen.

- Jeg er meget ked af denne situation, og jeg kan forsikre om, at vi sætter alle sejl ind på at skabe os et overblik, kontakte alle berørte patienter, give nye tider og informere om deres forløb. Jeg har stor forståelse for, at den ekstra ventetid er både frustrerende og kan skabe usikkerhed. Det har topprioritet hos os,” skriver hospitalsdirektør Klaus Lunding i en pressemeddelelse.

Han understreger, at patienter med akutte symptomer kan være trygge ved, at de vil blive henvist til rette sted og tilset så hurtigt som muligt. Patienter på ventelister vil desuden blive prioriteret efter en faglig vurdering.



“Vi er i dialog med leverandøren,” siger Pia Kopke, vicedirektør i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni

Annonce:


Ikke kapacitet nok
Det nye it-system, der håndterer disse opgaver, blev første gang implementeret på Amager og Hvidovre Hospital i september 2015, og siden da har der været svingende stabilitet.

“Men driftsforstyrrelserne tog til, efter implementeringen på Herlev og Gentofte Hospital den 8. til 10. april,” skriver Region Hovedstaden.

Siden har der været stor fokus på at udbedre problemerne, oplyser vicedirektør i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT), Pia Kopke.

“Vi har siden problemerne begyndte været i fuld gang med at opdatere systemet og udbedre fejlene. Det sker i tæt dialog med leverandøren Agfa, der står bag det nye system. Heldigvis går det den rigtige vej nu, men fordi vi stadig arbejder med fejlretning kan personale og patienter fortsat blive udsat for forsinkelser,” lyder det fra Pia Kopke.

Formålet med det nye system er at erstatte en række lignende, men forældede systemer.

Det nye system skal, når det er fuldt funktionsdygtigt, sikre, at alle billeder fra scanninger og røntgenundersøgelser bliver tilgængelige på tværs af regionens hospitaler.

Men ifølge Pia Kopke fik systemet altså store problemer på især Herlev og Gentofte hospital, fordi det ikke havde nok kapacitet.

“Indtil videre er systemet kun i brug på tre hospitaler, så vi burde ikke opleve de her problemer. Derfor er vi også i dialog med leverandøren, for at sikre, at systemet fremadrettet får den nødvendige stabilitet,” siger hun.

Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital får først implementeret systemet, når systemet kører uden forsinkelser.

Der er også bestilt en redegørelse over situationen, der kommer i starten af denne måned.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Agfa HealthCare.

Læs også:
Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter

Brand raserer it-afdeling på Odense Hospital

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Posted in computer.

Krav om sikkerhed: Nu skal du bruge en ekstra kode ved nethandel på over 450 kroner

Danske netbutikker bliver svindlet for mange penge i forbindelse med afregning for de varer, der langes over den digitale disk.

Læs også om Løbeshop.dk, der forsøges svindlet for over en million kroner om året: Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Derfor vil de virtuelle butikker snart bede om en ekstra kode, når der handles for beløb over 450 kroner og betales med Dankortet.

Den nye sikkerhedsløsning til Dankort vil minde om den løsning, som du måske allerede kender fra de internationale betalingskort, hvor du – udover kortoplysninger – ofte skal indtaste en engangskode, som du modtager via en sms, når du er parat til at afslutte købet.

Det er Nets, der skal implementere sikkerhedskoden til Dankort-køb.

“I slutningen af 2013 blev en tilsvarende løsning indført i forbindelse med betalinger på internationale kort. Siden er misbruget faldet med 70 procent, hvilket bekræfter, at en ekstra kode har en mærkbar effekt på misbruget, som rammer forretningerne hårdt på pengepungen”, vurderer Jeppe Juul-Andersen, der er vicedirektør i Nets med ansvar for Dankort.

Det er Finanstilsynet, der har stillet krav om, at sikkerheden i forbindelse med nethandel i Danmark skal øges.

Det sker i forlængelse af en fælles indsats på europæisk plan, hvilket har medført, at en række andre EU-lande allerede har indført tilsvarende løsninger, som mange danskere oplever, når de handler på udenlandske hjemmesider.

Alt over 450 kroner er kodebetinget
Det skærpede krav til betalinger med Dankort på nettet giver mulighed for, at mindre betalinger, der er defineret som køb for under 450 kroner, ikke behøver at blive valideret med en ekstra kode, da risikoen for misbrug vokser i takt med beløbet.

Et blødt kompromis, der skal holde fokus på, at det stadig er nemt at nethandle.

“FDIH har frygtet løsninger, der gør det så besværligt for kunderne, så de opgiver at købe. Vi er tilfredse med løsningen, der kommer efter konstruktive forhandlinger med Nets”, siger Niels Ralund, administrerende direktør for FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

Netforretningerne skal leve op til det ændrede krav i løbet af efteråret.

Herefter forventer Nets, at forretninger, der tager imod Dankort på nettet, har implementeret den nye sikkerhedsløsning.

Der er i øvrigt også kommet en justering i forbindelse med anvendelse af NemID. Det kan du læse mere om her: NemID dropper to cifre i afgangskoden

Læs også:
Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Posted in computer.

Alt for meget fokus på virtual reality – væksten kommer et helt andet sted

Det er svært ikke at blive en smule begejstret over alle de virtual reality-nyheder, der serveres i en lind strøm på de store tech-messer.

Smart og overbevisende ser det ud, når man “vandrer rundt” i de virtuelle verdener eller spiller spil og andre ting med et VR-headset på hovedet.

Men én ting er som bekendt den umiddelbare tech-fascination; noget andet er de kommercielle fremtidsudsigter.

Her kommer VR-produkterne til at få svært ved at følge med en beslægtet produktkategori i de kommende år: Augmented reality-briller til erhvervslivet.

Det er analysefirmaet ABI Research, der vurderer, at AR-brillerne vil kunne skabe en omsætning på 46 milliarder dollars, omkring 300 milliarder kroner, i år 2021.

Til sammenligning vil markedet for VR-headsets til den tid kun kunne klare en omsætning på, hvad der svarer til 98 milliarder kroner.

“Til trods for begejstring i år i spilsektoren, ligger de stærkeste muligheder i AR til virksomhedsbrug, fordi det giver virksomheder mulighed for at løse udfodringer med effektivitet på arbejdspladsen og finde måder at udnytte teknologierne til at forbedre eksperimenterende forretninger inden for retail og underholdning,” skriver ABI Research blandt andet.

Annonce:


AR bliver tre gange så stort
Når AR-markedet forventes at være tre gange så stort som VR-markedet, skyldes det i høj grad, at det er virksomhederne, der er i sigtekornet med AR, mens VR umiddelbart sigter mere efter private forbrugere.

ABI Research fremhæver blandt andet industri-virksomheder, sundhedsområdet, det offentlige og militæret som oplagte AR-brugere i de kommende år.

Det ventes, at der i 2021 vil blive sendt 27 millioner AR-briller afsted fra producenternes fabrikker, og når man lægger salget af de mange software-løsninger sammen med selve brille-saget, ryger den samlede omsætning helt op på 750 milliarder kroner om få år ifølge ABI Research.

Analysefirmaet forventer dog, at også VR-produkterne nok skal begynde at sælge.

Det vil blandt andet ske med udgangspunkt i produkter som Oculus Rift, HTC Vive og Sonys PlayStation VR (PSVR), der alle lanceres i år.

Læs også:

Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år

Posted in computer.

Overblik: Sådan hænger EU’s kæmpesag mod Google sammen: Flere vigtige spørgsmål står åbne

Lidt uventet vedtog og udsendte EU-Kommissionen i april et egentligt anklageskrift mod it-virksomheden Google.

Denne gang handler det om mobilstyresystemet Android, hvorved der endelig kom ord på de beskyldninger om konkurrencemisbrug, der har hængt i luften i over et år.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

Mens Google og selskabets hær af advokater har modtaget selve anklageskriftet, må offentligheden foreløbigt nøjes med en pressemeddelelse og et par udtalelser, der indikerer en stærk sag, men også efterlader en række spørgsmål.

Siden 2010 har it-giganten Google været mistænkt for at misbruge sin superdominerende position i forhold til internetsøgninger til at begunstige sig selv, når forbrugere søgte efter informationer, varer og ydelser på internettet.

Mens Google i første omgang har klaret frisag i USA, hvor konkurrencemyndighederne ikke mente at kunne opbygge en sag, har EU-Kommissionen bidt sig mere fast – men dog ikke mere, end at man var indstillet på en uformel lukning mod ændringer i Googles adfærd.

Tre gange blev udkast til forlig fremlagt og accepteret af EU-Kommissionen, men forkastet efter den eksterne høring.

I april 2015 skiftede EU-Kommissionen taktisk og vedtog en såkaldt Statement of Objection (SO), der kan sammenlignes med et anklageskrift.

En SO er således både et nødvendigt skridt inden en egentlig forbudsbeslutning samt den anklagede virksomhedes første officielle mulighed for at forsvare sig.

Normalt efterfølges en SO herefter af en formel fordømmelse og krav om betaling af bøde.

Begge dele kan herefter indbringes for EU-domstolene, og de fleste havde forventet en formel afgørelse i Google sagen i begyndelsen af 2016.

Annonce:


Den oprindelige Google sag synes at være kørt fast
Selv om der er gået over et år siden EU-Kommissionen vedtog en SO i den oprindelige sag mod Google, mangler vi fortsat en formel afgørelse.

Dette er usædvanligt, men skyldes formentlig, at Googles dreamteam af advokater har fundet huller i den juridiske argumentationskæde, og sendt sagen til hjørne.

I hvert fald synes EU-Kommissionen at ønske sig bedre tid til at analysere Googles svar.

Derudover mistede EU-Kommissionen en vigtig allierede tidligere på året, da en række af de oprindelige klagere trak sig fra sagen, og nu ikke længere kunne bistå EU-Kommissionen med juridiske og faktuelle argumenter.

Det skete officielt, fordi de ønskede at fokusere på andre it-retlige problemstillinger, men formentlig fordi Google defacto har sat sig på internettet og interessen i sagen mest af retshistorisk interesse.

Det betyder ikke, at sagen mangler substans eller er død. Google synes for eksempelvis løbende “frivilligt” at have justeret sin adfærd og derved taget luften ud af kritikken.

Den SO, som blev udsendt i 2015, var da også skåret ned fra fire anklagepunkter til et enkelt, nemlig den usaglige forskelsbehandling ved generelle søgninger på internettet.

En ny front blev åbnet i 2015 vedrørende Android
Som en udløber, men i princippet adskilt sag, blev en ny undersøgelse af Google indledt i 2015.

Denne gang vedrørende mobiltelefonsystemet Android og forsøg på via kontrollen hermed at sætte sig på afledte markeder.

Substantielt det samme, som hovedsagen, blot overført til mobiltelefoner, og så alligevel ikke helt.

Hvor hovedsagen omhandler Googles angivelige diskriminerende adfærd ved internetsøgninger, omfatter Android-sagen to forhold:

For det første en usaglig kobling mellem tjenester, såkaldt bundling, hvor brugerne af Android tillige forsøges påduttet særlige Google-apps, som for eksempel Google Search, Google Play Store og Google Crome.

Annonce:


Det er apps, der dirigerer brugerne hen til andre Google tjenester som for eksempel Google shopping, men som i øvrigt er gratis for både brugerne og mobilproducenterne, som præinstaller disse apps, inden mobiltelefonerne sælges.

For det andet må mobilproducenter, der vælger en Google-app, ikke markedsføre styresystemer, der helt eller delvis konkurrerer med Android.

Google forsøger altså at hindre videreudviklinger og alternativer til Android ved at lokke mobilproducenterne til at præinstallere Google-apps og afholde sig fra mulige konkurrenter til Android.

Forudsat at Google indtager en dominerende stilling, er begge forhold klart ulovlige uanset muligheden for at efterinstallere konkurrerende apps.

Endvidere var det netop dette forhold, som Microsoft for 10 år siden blev dømt for.

Her var det blot MediaPlayer, der kom præinstalleret med Windows-styresystemet og derved opnåede en urimelig fordel.

Afgørelsen holdt alene et mikroskopisk vindue af undskyldninger åbent som for eksepel tekniske eller praktiske begrundelser, og fordømte selv meget løse og indirekte forsøg på bundling.

En stærk sag, der alligevel efterlader en række spørgsmål
Som udgangspunkt er EU-Kommissionen på stærkt grundlag i Android-sagen, formentlig stærkere end i hovedsagen, hvilket blev konkretiseret i en ny SO medio april i år.

Foreløbigt er det dog alene Google, der har modtaget selve anklageskriftet, mens offentligheden må nøjes med en kort pressemeddelelse samt nogle ledsagende udtalelser.

Begge efterlader dog en række åbne spørgsmål.

Det første er naturligvis, hvorfor EU-Kommissionen vælger at åbne en ny sag fremfor at færdiggøre den igangværende sag, og implicit heri om hovedsagen er opgivet.

I sagens natur ved alene EU-Kommissionen dette.

Lytter man til de officielle udmeldinger er svaret klart: Hovedsagen lever, der er blot åbnet en ny sag med nye friske anklager for helt adskilte forbrydelser.

Annonce:


Alligevel er tingene mere mudrede, for nærlæser man pressemeddelelsen, skitseres Googles internetforretning og et ønske om at beskytte denne som et muligt motiv.

Angiveligt kunne den gradvise migrering af internetsøgninger på mobiltelefoner og tablets – frem for traditionelle stationære pc’er- underminere Googles kontrol med internettet og dermed Googles forretningsmodel.

Googles mulige misbrugsadfærd i Android-sagen er altså rettet mod at beskytte den dominerende position, som Google benægter at indtage i hovedsagen, og udgør et helt centralt element heri.

Set udefra virker det derfor ikke som en ny sag, men snarere som et forsøg på at omgå en hindring i hovedsagen og sætte Google under pres.

Det næste spørgsmål er, om Google er dominerende, hvilket er afgørende, da alene det dominerende selskab er afskåret fra bundling af produkter.

Det giver næppe mening at benægte, at Android-styresystemet er dominerende, allerede fordi det anvendes i 80 procent af alle mobiltelefoner på verdensplan.

Endvidere har Google en afgørende indflydelse over Android.

Når man nærlæser den udsendte pressemeddelelse, opdager man dog, at misbruget ikke er knyttet til selve styresystemet Android men til apps, hertil eksempelvis Google Search, Google Play Store og Google Crome, der alene kan erhverves samlet.

Mobilproducenter, der ønsker at installere Google Play Store “tvinges” altså til også at installere Google Search og Google Crome, ligesom de ikke må markedsføre videreudviklinger af Android.

Det er derfor ikke Android, der bundles, men et Android-produkt.

Og derved springer man let henover hele dominansdiskussionen.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at Google kan være dominerende, også i forhold til apps, eventuelt at de ikke i praksis kan skilles ad fra Android.

Annonce:


Alligevel mangler der en mellemregning, som EU-Kommissionen ikke overfor offentligheden har redegjort for.

Hertil kommer, at styresystemet Android i princippet er gratis, og ikke som i Microsoft-sagen sælges særskilt.

Et eller andet sted skal Google tjene sine penge, og dette kan udgøre et muligt forsvar for Google.

Spørgsmålene skal besvares, inden endelig afgørelse kan træffes
Selvom EU-Kommissionen som udgangspunkt (denne gang) har en stærk sag, er der fortsat en række åbne spørgsmål, som påkalder sig opmærksomhed.

Det er spørgsmål, der skal lukkes, inden en formel afgørelsen kan træffes.

Derudover venter vi formentlig alle i spænding på EU-Kommissionens endelige afgørelse i hovedsagen – ikke kun fordi vi så ved, hvorvidt EU-Kommissionen mener at kunne føre sagen igennem til dom, men også fordi offentligheden så for første gang opnår et samlet indblik i EU-Kommissionens anklager og ikke mindst Googles forsvar.

Hidtil har vi været henvist til pressemeddelelser, løse udtalelser samt lejlighedsvis det rene gætteri, hvilket efterlader en liste af åbne spørgsmål. Nu er nye så tilføjet.

Læs også:

Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

EU åbner stor Android-sag mod Google

Google og Microsoft indgår overraskende aftale: Slut med at bekæmpe hinanden med jura

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Stor [b]EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne[/b]

Posted in computer.