Daily Archives: May 6, 2016

Gymnasiernes intranet er piv̴bent Рog flyder over med personoplysninger



En lærer på et midtjysk gymnasium afholdt mandag den 25. april en såkaldt omsorgsdag. Den oplysning ligger frit tilgængelig på gymnasiernes intranet (dump fra lectio.dk)



Den samme lærer brugte onsdag den 27. april tid på ekstraundervisning til en navngiven elev. (anonymiseret dump fra lectio.dk)



PÃ¥ dette skærmdump fra lectio.dk’s side for et københavnsk gymnasium, kan man se de personlige initialer pÃ¥ 19 gymnasielærere, som i uge 17 var sygemeldte eller fraværende fra deres arbejde.

En kvindelig lærer på et midtjysk gymnasium holdt sig mandag i sidste uge hjemme fra arbejde for at afholde en såkaldt omsorgsdag.

Den efterfølgende onsdag afholdt den samme lærer – sammen med en navngiven elev – en ekstratime i faget dansk.

De oplysninger kan man finde pÃ¥ skoleintra-systemet Lectio.dk, hvor den kvindelige lærers personlige kalender ligger frit tilgængelig, sÃ¥ alle internetbrugere kan se den – vel at mærke uden brug af bruger-id og password.

På Lectio kan man også se ugeskemaer for samtlige lærere og elever på skolen.

Det midtjyske gymnasium er langt fra det eneste eksempel på, at gymnasier og andre ungdomsuddannelser og voksenuddannelsescentre lægger mere eller mindre personlige oplysninger om lærere og elever ud på den del af Lectio, som er frit tilgængelig på nettet.

På sidste uges skema for et stort københavnsk gymnasium kan man eksempelvis finde navne og initialer på 19 lærere, som i en eller flere dage var fraværende fra skolen.

Gymnasiernes ansvar
Det er gymnasierne selv, der står med ansvaret for, hvilke oplysninger, der lægges ud på Lectio. På nogle skoler er et meget begrænset, hvad man som udenforstående har adgang til.

Men ifølge flere it-jurister er eksemplerne med oplysninger om læreres sygemeldinger tæt på at være i strid med lovgivningens bestemmelser om beskyttelse af såkaldt særligt personfølsomme oplysninger.

Personfølsomme oplysninger er i loven defineret som data, der oplyser om en persons race, etniske oprindelse, politiske eller religiøse overbevisning, seksuel orientering og – som i de eksempler Computerworld har gravet frem oplysninger om helbred.

“Nogen kan opfatte, at det er problematisk, at der er fri adgang til oplysninger om, at man som elev har særlige problemer fagligt at eller personligt, eller bare hvornÃ¥r man opholder sig pÃ¥ skolen, og hvilket lokale man er i,” siger it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra firmaet Bird&Bird.

Tvivler på lovlighed
Han peger på, at det ofte i praksis kan være umuligt at sige nej til, at ens oplysninger bliver delt med andre, fordi et nej vil gøre det praktisk umuligt at fungere i hverdagen på eksempelvis en skole.

“SÃ¥ i praksis vil man ikke kunne sige nej til det her. PÃ¥ samme mÃ¥de, som det kan være svært at sige nej til Facebook eller Googles anvendelse af personlige data,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Lektor på Juridisk Institut på CBS i København, Jan Trzaskowski, er ekspert i persondatalovgivningen.

Han fastslår, at det er gymnasieskolerne selv, der som dataansvarlig har ansvaret for håndtering af elever og læreres data.

“Der er i udgangspunktet ingen problemer i at etablere et intranet, hvor der kan udveksles personoplysninger om og mellem elever og undervisere. Men som udgangspunkt skal man dog begrænse adgangen og behandlingen af personoplysninger til, hvad der er nødvendigt for formÃ¥let,” siger han.

“Jeg har svært ved at finde begrundelsen for, at sÃ¥danne oplysninger skal være tilgængelige for andre skoler eller offentligheden. Det kan næppe legitimeres ud fra formÃ¥let med et etablere et intranet,” siger Jan Trzaskowski.

Annonce:


Skal tænke sig om
I Gymnasierektorernes forening, Danske Gymnasier, opfordrer formand Anne Birgitte Rasmusen de enkelte gymnasier til at tænke sig om, før de lægger personoplysninger på Lectio.

“Man skal som skole altid overveje, hvilke oplysninger det er hensigtsmæssigt, man umiddelbart kan fÃ¥ adgang til. I det øjeblik, der kommer en afgørelse, der viser at vi overtræder loven, sÃ¥ vil vi naturligvis tale med skolerne om det,” siger hun.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan Lectio-systemet siden 1. april i år ikke har levet op til et krav om en særlig it-revisionserklæring. 

Kravet om revision er stillet af Undervisningsministeriet, som på den måde vil sikre, at Lectio har tilstrækkelig datasikkerhed og beskyttelse af brugernes personlige data.

Læs også:

Manglende godkendelse kan lukke stort it-system i gymnasierne – 9 ud af 10 gymnasier kan blive ramt

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov

Posted in computer.

Software og WiFi-controller skaber helt nye trådløse muligheder



Claes Brylle Hallqvist vicedirektør på Bispebjerg for Bispebjerg hospital og Frederiksberg Hospital Foto: Bispebjerg Hospital

Hvis kaffeautomaten pludselig har skiftet plads, og du ikke kan finde printeren længere, er der måske en god grund.

Det kan vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Claes Brylle Hallqvist, tale med om.

Som en del af projektet Nyt Hospital er Bispebjerg Hospitals WiFi-netwærk blevet brugt til at registrere medarbejdernes bevægelser i løbet af arbejdsdagen.

“Vi ser, hvor der er mange folk, hvornÃ¥r og hvordan de bevæger sig. SÃ¥ vi antager, at vi kan optimere rummene i det nye byggeri, hvis det, man bruger mest, ligger tæt,” forklarer vicedirektøren.

Gammelt udstyr med nye muligheder
Sporingen af medarbejdernes bevægelser kræver meget lidt  nyt udstyr, fordi næsten hele processen kan klares med det eksisterende WiFi-netværk.

“Mange virksomheder tror, at det ikke kan lade sig gøre, men det kan det. Vi er mÃ¥ske 95 procent af vejen med det gamle udstyr,” lyder det fra Claes Brylle Hallqvist.

“Det, vi bruger, er vores standard it-installation, som er næsten 10 Ã¥r gammel. Vi har bare installeret software og en WiFi-controller, sÃ¥ mange virksomheder kan det allerede i dag.”

Det nye udstyr består af en bunke RTLS-tags, som medarbejderne lægger i lommen, når arbejdsdagen begynder.

RTLS står for Real Time Location System, og de små tags sender oplysninger om deres position i realtid via hospitalets WiFi.

Tid er penge
For hvis de vigtige punkter i din arbejdsgang står de rigtige steder, er der arbejdstid at hente. Og tid er som bekendt penge.

“Hvis vi optimerer den mÃ¥de, vi har vores rum pÃ¥, kan vi i bedste tilfælde reducere gangafstand med 7-12 procent. Løn er firs procent af vores omkostning, og da afstand er tid, og tid er penge, kan vi spare ressourcer.”

De besparelser er ikke kun mulige for hospitaler, understreger Claes Brylle Hallqvist.

“Det er interessant i alle serviceerhverv, men ogsÃ¥ i kontorbyggeri. Hvor skal kaffe og printer ligge, og hvor skal transportruterne gÃ¥ pÃ¥ en fabrik?”

“Ved at se hvor folk bevæger sig, kan vi se, hvor meget et rum bliver belastet. SÃ¥ eksempelvis kan man undlade rengøring i et lokale, som ikke er blevet brugt og fokusere pÃ¥ et, som har været travlt benyttet,” forklarer Claes Brylle Hallqvist.

Hør ham og mange andre spændende oplægsholdere på den store Beyond Data-konference torsdag 12. maj i København.

Her kan du ogsÃ¥ høre erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), Danfoss’ CEO Niels B. Christiansen og mange andre.

Som Computerworld-læser har du mulighed for et særligt tilbud: Tast BEYONDFREE ind i rabatfeltet, når du tilmelder dig og kom gratis med.

Læs mere om det omfattende program og tilmeld dig konferencen her.

Posted in computer.

Apple klar med ny satsning: Indgår stor iOS-aftale med SAP

Apple har indgået en aftale med den tyske enterprise-software-gigant SAP om at levere software til iPhone og iPads.

Det kunne SAP og Apple offentliggøre torsdag.

Aftalen betyder, at SAP nu skal udvikle en række iOS-apps og samtidig levere et udviklingsværktøj, der gør det muligt for udviklere at at lave apps, der kan integreres med SAPs HANA-database.

Den er den tredje store aftale af denne type, som Apple har indgÃ¥et pÃ¥ fÃ¥ Ã¥r, og dermed forsøger Apple at cementere iOS’ position som den foretrukne mobilplatform i støre virksomheder.

I de seneste år har Apple også indgået aftaler med IBM og Cisco.

Samtidig har Apple med lanceringen af iPad Pro vist en stigende interesse for erhvervs-segmentet.

En indsats der kan få ekstra vind i sejlene med partnerskabet med SAP, hvis software bliver anvendt i 87 procent af verdens 2.000 største virksomheder.

Læs ogsÃ¥: Apple og IBM gÃ¥r sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud pÃ¥ iOS

Enterprise-satsning bærer frugt
Ifølge nyhedsbureauet Reuters ser Apples erhvervs-indsats ud til at bære frugt.

Således kunne Apple administrerende direktør Tim Cook i efteråret oplyse, at Apple årligt omsætter for knap 160 milliarder kroner på enterprise markedet. Det svarer til 14 procent af Apples samlede omsætning.

Microsoft har gennem årene siddet tungt på enterprise-markedet, men en undersøgelse foretaget af VMware i 2014 viste, at to ud af tre af alle større virksomheder i dag også tillader de ansatte at bruge Apple-computere.

Læs også:

Apple og Cisco indgår tæt partnerskab: Vil give helt nye muligheder for iPhone og iPad i virksomhederne

SAP kom lidt sent ind i hele cloud-udviklingen, men man indsÃ¥ sÃ¥ ret hurtigt, at hvis ikke vi satser pÃ¥ det, sÃ¥ er vi ude af business”

Posted in computer.

Uber hyrer tidligere toppolitikere til nye erobringstogter

Neelie Kroes

Hollandske Neelie Kroes har tidligere siddet som EU-konkurrencekommissær og som leder af EU’s digitale initiativer. 

Fra denne måned skal hun rådgive Uber om politiske udfordringer i app-selskabets bestræbelser på at kapre nye markeder.

App-vognmandsforretningen Uber har dannet et ny bestyrelse, der skal rådgive om politiske emner i selskabets ekspansion ind på nye markeder.

Ubers ‘public policy board’ bliver samlet omkring en række tidligere toppolitikere, hvor EU’s tidligere konkurrencekommissær og leder for alle EU’s digitale initativer, Neelie Kroes, vel nok er det mest prominente navn pÃ¥ vores breddegrader.

Som EU-konkurrencekommissær har hun argumenteret kraftigt for, at Uber ikke skulle forbydes på det europæiske kontinent, skriver BBC.

Tilbage i 2014 var hun eksempelvis rasende over, at retten i Bruxelles havde bandlyst taxa-tjenesten i byen, hvor EU-Kommissionen har hjemme.

“Beslutningen handler ikke om at beskytte eller hjælpe passagerer. Den handler om at beskytte et taxa-kartel,” skrev hun dengang pÃ¥ den officielle Kommissions-blog under overskriften ‘Skør beslutning om at forbyde Uber i Bruxelles’.

Flere toppolitikere i bestyrelsen
Udover hollandske Nellie Kroos kommer den nye Uber-bestyrelse til at bestå at andre tidligere fremtrædende politikere, som kender noget til politikken i de forskellige verdensdele.

Fra Sydamerika indtræder Perus tidigere statsminister Roberto Daniño i bestyrelsen, mens tidligere bestyrelsesformand Allan Fels fra den australske konkurrence- og forbrugermyndighed også er med ombord.

Nordamerika bliver i Uber-bestyrelsen repræsenteret af Ray LaHood, der sad som USA’s transportminister under Obama-regeringen i Ã¥rene 2009 til 2013.

“Mens Uber fortsætter med at ekspandere globalt og introducere innovative produkter, støder vi pÃ¥ nye politiske udfordringer i krydsfeltet mellem teknologi, transport og konkurrence,” forklarer en Uber-talsmand til BBC.

“Vi ved, at vi ikke har svar pÃ¥ alle spørgsmÃ¥l, og derfor glæder det os, at vi kan fÃ¥ støtte fra denne gruppe erfarne ledere,” lyder det fra Uber-talsmanden.

Læs også: 

Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den stor

Posted in computer.

Apple efter hård kritik: Store ændringer på vej til Apple Music

Apples streamingtjeneste, Apple Music, er blevet kritiseret for manglende brugervenlighed efter lanceringen i fjor.

Den kritik kan Apple være pÃ¥ vej til at imødekomme, skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg i en større artikel.Â

Bloomberg erfarer, at Apple i næste måned planlægger at præsentere en relancering af tjenesten.

Ifølge Bloombergs kilder vil den nye version af Apple Music få en mere intuitiv brugergrænseflade.

Apple vil desuden skabe en mere naturlig sammenhæng mellem musik, der er tilgængelig via streaming og musik, som kan købes som download via iTunes, hedder det.

Sammen med lanceringen af Apple Music sidste år lancerede Apple også radiokanalen Beats 1, der sender live radio via Apple Music.

I følge Bloomberg planlægger Apple ligeledes at øge sin satsning på live radio, hvordan det skal foregå, fremgår dog ikke af artiklen.

Læs også: Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig 

Annonce:



Opkøb skabte kultur-problemer
Lanceringen af Apple Music fandt sted i kølvandet pÃ¥ Apples opkøb af hovedtelefon-producenten Beats og herunder ogsÃ¥ musikstreamingtjeneste Beats Music, som Apple har brugt som en slags skabelon for Apple Music.Â

Sammen med Beats fik Apple også flere højtprofilerede personer fra musikbranchen ind i folden.

Det drejer sig først og fremmest om den anerkendte musikproducer Jimmy Iovine, der sammen med rapperen Dr Dre stiftede Beats. 

Men også Nine Inch Nails-forsangeren Trent Reznor, der var kreativ direktør hos Beats, er fulgt med over til Apple, hvor han spiller en nøglerolle i udviklingen af Apple Music. 

Ifølge Bloomberg har opkøbet af Beats dog ført til et kulturchok hos flere af medarbejderne hos de to selskaber.

Det har fået flere af medarbejderne fra Beats til at tage deres afsked, fordi de føler, at kulturen i Apple er unødig bureakratisk. 

Samtidig mener flere Apple-ledere, at ledelsesstrukturen er blevet mere kompliceret efter, at især Jimmy Iovine, der ikke har nogen officiel titel hos Apple, har fået stadig større indflydelse på Apples musikforretning.

Annonce:


Streaming-markedet boomer
PÃ¥ trods af kritik og ledelsesmæssige problemer har Apple Music dog oplevet en solid vækst siden lanceringen.Â

Efter mindre end et år på bagen har tjenesten i dag 13 millioner abonnenter, og siden ferbruar har Apple Music fået 2 millioner nye abonnenter.

Ifølge branchemagasinet Music Business Worldwide vil Apple runde 20 millioner abonnenter inden udgangen af året, hvis væksten fortsætter med samme tempo. 

Verdens mest populære streamingtjenesten Spotify vokser dog også hastigt, og Spotify har i år rundet 30 millioner betalende abonnenter.

Apples service-forretning, der blandt andet indbefatter Apple Music, er i det seneste kvartalregnskab vokset med 20 procent i forhold til samme kvartal sidste år. En del af den vækst kan uden tvivl tilskrives lancering af Apple Music. 

Læs også: 
Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sÃ¥dan kommer Apple tilbage pÃ¥ vækstsporet

Sammenligning: Det her tilbyder Apple Music – og det her tilbyder Spotify og TDC Play

Posted in computer.

Nyt dansk teleselskab har hentet 5.000 kunder: Så langt er Plenti fra målet

Det danske tele- og underholdningsselskab Plenti, som Computerworld afslørede planerne om i januar, debuterede med sit første pakkeprodukt i midten af marts.

Her lidt under to måneder senere er der nu 5.000 kunder i selskabet, oplyser Plenti.

“Tilbuddet om fri data pÃ¥ mobilen, fri tale og fri sms, kombineret med fri adgang til en række digitale underholdnings-tjenester har allerede fÃ¥et 5.000 danskere til at købe abonnement hos den nye spiller pÃ¥ det konkurrenceprægede mobilmarked,” lyder det i en pressemeddelelse.

Som vi tidligere har fortalt, Plenti indgået et samarbejde med teleselskabet 3, så det er på det netværk, kunderne hos Plenti befinder sig.

Læs også: Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?
Det store trækplaster ved Plenti er dog den indholdspakke, selskabet giver kunderne adgang til for 199 kroner om måneden (inkluderer også fri data og tale).

Det drejer sig om alle Allers digitale udgivelser (eksempelvis Se og Hør og Femina), alle Egmonts udgivelser (eksempelvis Euroman og Alt for damerne), Mofibo (e-bøger og lydbøger) og adgang til Ekstra-Bladets Ekstra-sektion og abonnementsdelen på Berlingskes b.dk.

I alt er der tale om over 60 digitale magasiner og blade, to digitale aviser og 43.000 bøger fra Mofibo, og samtidig giver et abonnement hos Plenti også fri adgang til Tivoli.

“Med 5.000 kunder i forretningen er vi dér, hvor vi hÃ¥bede pÃ¥, vi ville være pÃ¥ nuværende tidspunkt, og vi er godt i gang med at fÃ¥ opbygget kendskab til vores koncept,” udtaler Peter Mægbæk, der er medstifter og direktør i Plenti. 

“Vi har generelt mødt rigtig mange positive kunder og er ydmyge overfor den tillid, vi er blevet mødt med. Samlet betyder det, at vi er godt pÃ¥ vej til at indfri vores forventninger inden for de første par Ã¥r,” siger han videre.

Annonce:


Så langt er der til målet
Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er ogsÃ¥ stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo – den ene af de tjenester, der indgÃ¥r i Plentis pakke.

Læs også: Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Peter Mægbæk har tidligere forklaret til Computerworld, hvad det primære mål for Plenti er til at starte med:

“Vi skal selvfølgelig have noget volumen i antal kunder, før forretningen hænger sammen. SÃ¥dan er det jo i denne her type forretning.”

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par Ã¥r, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op pÃ¥ 100.000 inden for det første Ã¥r eller to.”

“Det er i forhold til et marked, hvor der er syv millioner, og der i hvert fald er 100.000 , der skifter teleselskab hver mÃ¥ned,” har Peter Mægbæk forklaret.

Plenti er i øvrigt ikke det eneste nystartede danske teleselskab, der i øjeblikket forsøger at kapre kunder fra de etablerede spillere.

PÃ¥ bredbÃ¥ndsmarkedet har selskabet Hiper i de seneste mÃ¥neder været i stand til at hente et betydeligt antal kunder – læs mere om det her.

Læs også:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Nyt dansk teleselskab live p̴ nettet Рher er tidsplanen

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Posted in computer.

Dansk it-firma deler ud ad overskuddet: 70 medarbejdere skal dele 1,4 millioner kroner

“Vi fÃ¥r engagement, og sÃ¥ er det en mÃ¥de at udtrykke stolthed over, at vi sammen har skaffet et godt resultat. NÃ¥r det gÃ¥r godt, vil vi gerne belønne det.”

Sådan lyder det fra direktør i software- og designhuset Mjølner Informatics, Brian Gottorp Jeppesen, når han skal forklare, hvad der ligger bag firmaets overskudsdelings-ordning.

I år udløser ordningen, der har eksisteret siden 2005, i alt 1,4 millioner kroner, som går til firmaets godt 70 fastansatte medarbejdere.

Det er virksomhedens største overskudsdelingssum til dato, og pengene hentes som en fast procentdel af selskabets overskud, som i det seneste regnskab endte på 15,9 millioner kroner før skat ud af en rekordomsætning på 94 millioner kroner.

Hvordan pengene præcis fordeles til de ansatte, er dog ikke noget, Mjølner-direktøren ønsker at gå i detaljer med.

Brian Gottorp Jeppesen fortæller, at ordningen er en fast del af medarbejdernes ansættelsesvilkår. Han ser det som en del af en virksomhedskultur, der sætter den enkelte medarbejder i centrum.

Har ikke målt effekten
“Det kan nemt komme til at lyde meget klicheagtigt. Men for os er det helt naturligt. Vores succeser er skabt i fællesskab og derfor skal alle ogsÃ¥ være en del af fejringen. Vi lever af gode ideer og viden og derfor er det en integreret del af vores kultur, at tage vare pÃ¥ de kloge hoveder – vores medarbejdere. Mjølner-Ã¥nden handler om fællesskab, og bygger pÃ¥ hjælpsomhed og at vi behandler hinanden ordentligt,” siger han.

“Vores medarbejdere udviser et stort engagement og initiativ i deres daglige arbejde. Det er dem, der driver succesen. Derfor er det ogsÃ¥ helt naturligt, at vi deler overskuddet og det er en god mÃ¥de at booste stolthed og engagement pÃ¥, pÃ¥ en helt konkret mÃ¥de.”

Men hvad får virksomheden ud af det?

“Vi har ikke pÃ¥ den mÃ¥de mÃ¥lt effekten af det. Det er svært, nÃ¥r det i 10 Ã¥r har været en fast del af vores hverdag, men det her er ogsÃ¥ en mÃ¥de at udtrykke stolthed over, at vi har skaffet et godt resultat.”

Bruger I det for eksempel som argument, når I skal rekruttere nye medarbejdere?

“Nej, nÃ¥r jeg taler med dig om det, er det faktisk første gang, at vi kommunikerer det ud af huset. For os er det en del af vores ansættelsesvilkÃ¥r pÃ¥ linie med, at vi for eksempel har en 37 timers arbejdsuge med fuld fleks,” siger Brian Gottorp Jeppesen.

Læs også:

Her er Årets It-komet 2015: Aarhusiansk it-firma har vækst på 1.686 procent

Offentlig milliard-aftale til disse 60 it-firmaer

Posted in computer.

FÃ¥ adgang til IBM’s store kvante-computer: Nu Ã¥bnes døren for banebrydende teknologi

IBM har bygget en kvante-processor med fem qubits, som selskabet via cloud’en vil gøre tilgængelig for offentligheden, som vil fÃ¥ mulighed for at teste applikationer og køre beregninger pÃ¥ forskellig mÃ¥de.

Med beslutningen om at åbne for adgangen, kommer fremtidens kvantecomputer et skridt nærmere.

Hidtil har de ganske få kvante-computere, der findes, været henvist til forskernes laboratorier og ganske få og meget pengestærke virksomheder og organisationers maskinrum.

Selskabet D-Wave har således en kvantecomputer i drift, men den anvendes alene af eksempelvis Google, Locheed Martin og et par forsknings-institutioner.

Ifølge Jay Gambetta, chef for kvantecomputer i IBM, er IBM’s kvantecomputer imidlertid bygget til en række bredere opgaver end D-Waves computer.

Ifølge Jay Gambetta vil de fÃ¥ mulighed for at arbejde med qubits, dykke ned i forskellige tutorials og køre simulationer via cloud’en.

Et ‘crash kursus’
Ideen er, at forskere og andre fÃ¥r et ‘crash kursus’ i den mÃ¥de, som en kvantecomputer fungerer pÃ¥. Programmering og anvendelse er nemlig anderledes end i klassiske computer-systemer.

Ifølge Jay Gambetta vil der være nogle programmer, som ikke kan afvikles ordentligt. Her vil brugerne opleve fejlmeldinger, når qubitsense kommer ud af kontrol.

Ifølge ham hører det til virkeligheden i arbejdet med en kvante-computer, og derfor er det vigtigt, at brugerne også stifter bekendtskab med denne side af maskinen.

Jay Gambetta vil ikke fortælle noget om den præcise dato, hvor IBM vil åbne for adgangen.

Men han siger, at det vil ske ‘snart’ samt, at det ‘er muligt,’ at adgangen vil blive gratis.

Kvante-computere er markant hurtigere end de computere, som vi kender i dag, og der er store forventninger til computer-typen, som dog i dag fortsat er i sin vorden.

IBM har arbejdet på at udvikle en kvantecomputer i årevis og har gennem årene investeret flere milliarder kroner i arbejdet.

Selskabet håber at kunne udvikle en kvantecomputer på mellem 50 og 100 qubits inden for de kommende 10 år.

Adgangen til den nuværende kvantecomputer vil ske gennem den sÃ¥kaldte IBM Cloud Bluemix-platform, hvorigennem man vil kunne oploade applikationer, som skal testes af kvantecomputeren og finde software, API’er og forskellige udviklings-værktøjer.

Rent teknisk er computeren i en speciel køle-enhed, som IBM kalder for en “cryogenix dilution refrigerator,” der er med til at holde alle processerne stabile.

Har du nogen erfaringer med kvante-computere? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Ny mÃ¥de at tænke data-behandling pÃ¥: SÃ¥dan kommer IBM’s supercomputere til at fungere

Fup eller fremtid: Mystik om ny kvante-computer

Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer

Kæmpe-projekt: EU sætter 7,5 milliarder kroner af til it-projekt

Posted in computer.

Nye regler for beskyttelse af forretningshemmeligheder: Det betyder de for din virksomhed

Europa-Parlamentet vedtog 14. april 2016 et direktiv om nye regler for beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Direktivet har været længe undervejs – faktisk siden november 2013, hvor EU-Kommissionen offentliggjorde et forslag til et direktiv med fokus pÃ¥ harmonisering af reglerne.

Læs mere om forslaget, de overordnede bevæggrunde og overvejelser om reglerne her.

Særligt hensynet til små og mellemstore virksomheder har været tungtvejende igennem hele processen.

Udvekslingen af information på tværs af medlemsstaterne er afgørende for udvikling og ekspansioner af virksomhederne.

Derfor må der sikres lige muligheder for disse virksomheder til at beskytte deres mest værdifulde hemmeligheder og retsforfølge misbrug i hele EU.

For medlemmerne af Europa-Parlamentet har dog det været afgørende at sikre, at hverken journalister eller “whistleblowers” bliver pÃ¥virket negativt og forhindret i for eksempel at afdække erhvervsskandaler.

Det kan du læse mere om her.

Direktivet pÃ¥virker derfor ikke ytrings- og informationsfriheden, som er afspejlet i artikel 11 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Erstatning for tyveri
De nye regler skal medvirke til at sikre virksomhedernes muligheder for godtgørelse i tilfælde af tyveri eller misbrug af forretningshemmeligheder, hvis oplysningerne er opnået på ulovlig vis.

Direktivets overordnede formål er derfor at sikre en harmonisering af selve definitionen på, hvad der kendetegner en forretningshemmelighed.

Tidligere har netop den manglende fælles forståelse for begrebet medvirket til uens håndtering af problemerne i de forskellige EU-lande.

Annonce:


Der har således ikke været overensstemmelse, hvad angår de civilretlige retsmidler i tilfælde af ulovlig tilegnelse, brug eller offentliggørelse af en forretningshemmelighed.

Direktivet indeholder i artikel 2 en definition pÃ¥ en “forretningshemmelighed”, som mÃ¥ opfylde følgende kriterier:

  • Informationen er hemmelig i den forstand, at den konkrete information og samling af komponenter ikke generelt er kendt og tilgængelig for personer, der normalt arbejder med disse typer af informationer
  • Informationen har en kommerciel værdi, netop fordi den holdes hemmelig.
  • Informationen har været genstand for rimelige kontrolforanstaltninger fra den retmæssige ejer for at sikre, at informationen er forblevet hemmelig. 

Dette svarer i det store hele til den i retspraksis udviklede definition i Danmark jf. Markedsføringslovens § 19.


I forhold til at opnå beskyttelse må der dog skelnes mellem lovlig og ulovlig tilegnelse, brug og offentliggørelse af forretningshemmeligheder.

Direktivet beskytter således alene i de tilfælde, hvor kendskabet til informationen er opnået på ulovlig vis.

Direktivet definerer derfor også, hvad der nærmere skal forstås ved henholdsvis lovlig og ulovlig anvendelse af forretningshemmeligheder.

I tråd med forslagsdirektivet, er der således ikke tale om en objektiv beskyttelse af virksomheders værdifulde information.

Direktivteksten adskiller sig på nogle markante punkter fra det tidligere forslagsdirektiv, hvorunder blandt andet forældelsesfristen nu ikke medfører en undtagelse til de nuværende danske forældelsesregler på tre år, da direktivet indeholder en maksimal frist på seks år.

Desuden er det vidtgående forslag om at begrænse parternes adgang til retsmøder og adgang til fremlagte retsdokumenter fjernet fra den seneste udgave af direktivet.

Dermed resulterer direktivet ikke i afgørende ændringer af de processuelle regler, som er gældende i dansk ret. Retsplejelovens regler omkring retsmøder forbliver derfor formodentlig de samme.

Sanktionsmuligheder
For at sikre effektiv beskyttelse, stiller direktivet krav til medlemsstaterne om sikring af sanktionsmuligheder.

Således er der mulighed for anvendelse af både foreløbige og endelige retsmidler, herunder nedlæggelse af forbud mod uretmæssig anvendelse af forretningshemmeligheder og beslaglæggelse af krænkende produkter.

Desuden er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at kompetente retslige myndigheder kan pålægge krænkende parter at betale skadelidte en passende erstatning.

I vurderingen heraf må der tages hensyn til krænkelsens negative økonomiske konsekvenser, herunder skadelidtes tabte fortjeneste samt uretmæssig opnået fortjeneste af den påståede krænker.

Direktivets krav til sanktionsmuligheder er fortsat i overensstemmelse med retsplejelovens kapital 40 og 57, hvilket formentlig ikke vil betyde væsentlige lovændringer.


Direktivets betydning for Danmark
Direktivet stemmer i overordnede træk overens med den danske retsstilling – især de danske regler om erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens § 19.

De nye regler medfører derfor ikke afgørende ændringer i forhold til dansk lovgivning og fortolkningen heraf.

Direktivet indeholder en indarbejdningsperiode på 24 måneder efter endelig vedtagelse.

Det bliver derfor interessant at følge, hvordan man vælger at implementere direktivets bestemmelser – om der sker en udvidelse af den gældende markedsføringslov, eller om der mÃ¥ vedtages en helt ny lov om beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Særligt for dansk ret er markedsføringslovens § 1 om “god markedsføringsskik”, som ikke findes i direktivets ordlyd.

Denne generalklausul har i dansk retspraksis haft en helt særlig status og funktion, især som relevant retsgrundlag for beskyttelse mod produktefterligninger.

Da der er tale om et minimumsdirektiv, er det således muligt for hver enkelt medlemsstat at vedtage strengere regler på området.

Det kan du læse mere om her.

Efter Europa Parlamentets godkendelse af direktivet er næste skridt i lovgivningsprocessen Ministerrådets behandling. Da der alene er tale om en formsag, forventes direktivet endelig vedtaget ved Rådets næste møde 17. maj 2016.

Annonce:


Posted in computer.

Apple taber varemærkesag i Kina: Nu kan lædertasker sælges som en ‘iPhone’

It-giganten Apple har lidt noget af en juridisk tort på det lukrative kinesiske marked, som selskabet så gerne vil ind på og dominere.

For Apple har tabt en stor varemærkesag om retten til brugen af ordet ‘iPhone’ i Kina, hvilket Ã¥bner for, at et taskefirma nu kan sælge sine tasker, mobilcovers og andre produkter under varemærket ‘iPhone’.

Det har en dommer i Beijings højeste folkedomstol afgjort til fordel for taske- og mobilcover-selskabet Xintong Tiandi Technology, skriver BBC.

Apple overhalet indenom
Allerede i 2002 ansøgte Apple om at varemærkeregistrere ‘iPhone’ i Kina – altsÃ¥ fem Ã¥r før, at den nu nyklassiske smartphone blev præsenteret for verden af Apple-stifter Steve Jobs.

Men det amerikanske æbleselskab fik først godkendt sit iPhone-varemærke i 2013, og er på den måde blevet overhalet indenom af Xintong Tiandi Technology.

Det kinesiske selskab søgte om retten til varemærket i 2007, hvilket pudsigt nok er det samme år, som Apple lancerede den første iPhone i USA.

Retten til varemærket fik den kinesiske virksomhed så i 2010, hvilket altså har givet selskabet retten til at sælge sine produkter med det ikoniske smartphone-brand tilknyttet.

Apple har ellers solgt iPhone-telefoner i Kina siden 2009.

Apple slået tilbage flere gange
Tilbage i 2012 forsøgte Apple i flere omgange at stoppe det kinesiske selskab med at sælge varer mærket med ‘IPHONE’ og det lille R i enden som et registreret varemærke.

I alle tilfælde fik Apple vendt den juridiske tommelfinger nedad, hvilket er årsagen til, at sagen er endt i højesteretten.

Nyheden om, at Apple ikke har eneret til iPhone-brandet i Kina, kommer nogenlunde samtidig med, at Apple leverer den første tilbagegang i sit regnskab i flere år.

På sit næststørste marked efter USA har Apple i Kina haft en tilbagegang på 26 procent i det seneste kvartal.

Det kan du læse mere om her: 
Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sÃ¥dan kommer Apple tilbage pÃ¥ vækstsporet

Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier

Posted in computer.