Daily Archives: May 9, 2016

Falck er ambulancen, der kører os til hospitalet, når vi er kommet til skade. Eller Falck-manden som hjælper os videre når dækket er fladt eller batteriet dødt.

Falck er noget fysisk, som umiddelbart er svært at skifte ud med en app eller en browser.

Men selv store virksomheder med fysiske aktiviteter som Falck skal være med helt fremme, når det kommer til digital innovation. 

Det er i hvert fald budskabet fra Falcks CIO. Torben Ruberg.

Torben Ruberg blev i 2015 kåret som Årets CIO – blandt andet på baggrund af sit arbejde med at øge innovationen og digitalseringen i Falck.

I interviewet med Torben Ruberg kan du blandt andet høre om:

- Hvorfor Uber måske bare er et overgangsfænomen.

- Hvordan Falck ser på de digitale konkurrenter.

- Hvordan Falck har etableret en selvstændig digital innovations afdeling, kaldet Digital Business Development – og hvad der er afdelingens succeskriterier.

- Hvilke megatrends Falck reagerer på.

- Hvorfor it-afdelingen skal lære at tænke i produkter og brugere – og ikke kun effektivisering og den eksisterende forretning.

- Hvorfor du ikke kommer nogle vegne, hvis du skal udarbejde business cases for alt i digitaliseringen.

- Hvordan det er at få udfordret strategien og forretningsmodellen i en veletableret virksomhed.

- Hvad andre virksomheder kan lære af Falck.

Læs også: Næste skridt i digitaliseringen: De ‘levende’ tjenester er lige på trapperne

Microsoft har siden lanceringen af Windows 10 sidste sommer formået at sikre 300 millioner aktive enheder med styresystemet på verdensplan.

Det skriver Yusuf Mehdi, corporate vice president for Microsofts Windows and Devices Group, i et blogindlæg.

“Vi er tilfredse med at se Windows 10 blive en af de største online-services på under et år.”

“Vi ser folk derhjemme, i skoler, i små virksomheder, i store virksomheder og i andre organisationer tage Windows 10 til sig hurtigere end nogensinde og benytte Windows 10 mere end nogensinde,” skriver Yusuf Mehdi.

Læs også: Her er Microsofts roadmap for Windows 10: Disse funktioner er på trapperne

Da Microsoft afholdt den store BUILD-konference for et par måneder siden, kunne selskabet meddele, at Windows 10 havde 270 millioner brugere på verdensplan – så opgraderingerne fortsætter altså i et hastigt tempo.

En stor del af forklaringen på den massive succes, Windows 10 har opnået, er naturligvis, at styresystemet er gratis for forbrugerne, og at Microsoft har været yderst ihærdig med at skubbe på med at få brugerne til at opgradere fra Windows 7 og 8.1 til Windows 10.

Snart ikke gratis længere
Dette tilbud ophører dog denne sommer, minder Microsoft nu Windows-brugerne om.

“Vi vil gerne minde dig om, at hvis du ikke har udnyttet tilbuddet om gratis opgradering, så er tiden inde til det nu.”

“Tilbuddet om gratis opgradering til Windows 10 var det første fra Microsoft og har hjulpet brugerne med at opgradere hurtigere end nogensinde. Og tiden løber ud,” skriver Windows-chefen.

Læs også: Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

Det er mere specifikt til 29. juli, at det er slut med at hente Windows 10 gratis.

Herefter er det kun gratis, hvis man samtidig køber en ny pc eller tablet – ellers må man til lommerne, hvis man vil opgradere fra eksempelvis Windows 7 eller Windows 8.1.

Uanset hvad der kommer til at ske med opgraderings-tempoet efter den 29. juli, så har Windows 10 allerede opnået en betydelig succes – ikke mindst i forhold til forgængeren, Windows 8.1.

Analysefirmaet Gartner har tidligere vurderet, at Microsoft med Windows 10 har ramt så meget plet, at det vil blive den største Windows-succes nogensinde – og at Windows 10 også kommer til at slå Windows 7 og XP, hvad angår udbredelsen.

Læs også:

Her er Microsofts roadmap for Windows 10: Disse funktioner er på trapperne

Advarer Microsoft: Pas nu på med det opgraderings-fokus med Windows 10

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

Windows-fabrikanten Microsoft har indtil for nyligt tilladt administratorer at blokere for adgangen til Microsoft-butikken Windows Store via styresystemet Windows 10 Pro.

Blokeringsmuligheden frafalder nu for de virksomheder, som kører med Pro-versionen af Windows 10, som er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Dermed er det nu kun de fuldfede Enterprise- og Education-versioner af Windows 10, hvor adgangen til Windows Store kan lukkes ved at konfigurere i brugerpolitiken.

Det skriver The Register.

Microsoft: Vi giver muligheder
It-nyhedsmediet har siden spurgt Microsoft, hvorfor blokeringsmuligheden for Windows 10 Pro-brugere er forsvundet for omkring en måned siden.

Microsoft indleder sit svar med at erkende, at det nu kun er Enterprise- og Education-brugere, der kan lukke for medarbejderne og de studerendes muligheder for at handle ind i Windows Store i business-versionerne.

“Microsoft er fokuseret på at hjælpe virksomheder med at administrere deres miljø, mens folk får muligheder for at vælge de apps og enheder, som de bruger til at være produktive på tværs af job og i livet,” lyder det fra Microsoft.

Du skal opgradere for fuld kontrol
Samtidig bliver det understreget, at den noget mere omfattende Enterprise-version med krav om yderligere opgradering, giver it-professionelle den bedste kontrol over en virksomheds enheder.

Microsoft skriver, at Windows 10 Pro tilbyder en delmængde af de egenskaber fra Windows Pro, hvor der kun er begrænsede administrationskontroller.

“Muligheden for at blokere for adgangen til Windows Store er typisk for de organisationer, der vil have mere kontrol over virksomhedens enheder. Det passer til værdien af Windows 10 Enterprise,” skriver it-giganten til The Register.

Med andre ord: hvis du vil undgå, at medarbejdere hænger ud i Windows Store i arbejdstiden med eller uden firmakreditkortet i hænderne, er du tvunget til at opgradere til Windows Enterprise.

Læs også: 

Her er de syv forskellige versioner af Windows 10

Kom og hør Winn Nielsen fortælle om Københavns planer på den store Beyond Data 2016-konference, som Computerworld afholder sammen med Berlingske.

Læs om det spændende program her: Beyond Data 2016

Smarte parkeringspladser uden opsyn, skraldespande der signalerer om tømning og grønt lys for cyklister.

Den slags tiltag skyller over europæiske storbyer som Barcelona, Berlin og Amsterdam, der alle i disse år kæmper om at blive den smarteste smart city ved hjælp af sensorer, netværksløsninger og dataindsamlinger i helt stor stil.

Inden længe melder København sig for alvor ind i den strid.

Det sker, når Danmarks hovedstad fra begyndelsen af juni etablerer et levende laboratorium omkring byens rådhus, der strækker sig fra rådhuset ned til havneområdet over H. C. Andersens Boulevard og videre ud til Vester Voldgade.

I dette levende laboratorium på størrelse med en god håndfuld fodboldbaner kan it-leverandørerne afprøve deres smarte sensorløsninger.

Borgerne kan med egne øjne og fingre få en god smagsprøve på fremtiden. Og så kan Københavns Kommune blive klogere på, hvad der virker mest optimalt i den smarte by.

“Vi tager initiativer til at blive en smart city for at skabe bedre livskvalitet for københavnerne,” forklarer Winn Nielsen, chef for Bydata i Københavns Kommune, til Computerworld.

Her er de konkrete it-løsninger
Han nævner, at der i dette såkaldte street lab kommer en række konkrete løsninger, som byens teknik- og miljøforvaltning står for.

I gadelaboratoriet vil der blandt andet blive testet diverse sensorbaserede løsninger i skraldespande og på parkeringspladser samt måling af støj- og luftforurening.

“Allerede nu har vi efterspørgsel efter intelligente p-pladser, og der er afsat budgetmidler fra budget 2016 til at lave sensorløsninger i Indre By og på Østerbro,” fortæller Winn Nielsen.

Intelligente sensorløsninger som p-pladser og affaldstømning kan du læse mere om her: Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Udover det kommende street lab, vil københavnerne også kunne se frem til smarte, intelligente trafikstyringssystem til sikring af grønt lys for cyklister, busser og lastbiler, som går i luften i hele hovedstaden senere i 2016.

Den løsning kan du læse mere om her: Derfor holder du i kø: Trafiklys styres af 35 år gamle computere

Hertil kommer, at København barsler med, at byens gadelys også skal styres, når der eksempelvis ikke er folk på vejen.

Smarte byer med overvågning
Københavns Kommune arbejder internationalt sammen med byer som Helsinki og Antwerpen i sit street lab-projekt.

Derudover har danske byer som Albertslund, Frederikssund og København et konkret samarbejde med it- og netværksgiganten Cisco om at afprøve smart by-teknologi. 

“Københavnerne kan se frem til, at vi bygger løsninger til dem og byen, og der skal vi have it-leverandørerne bragt i spil og løbende udfordret dem med vores ønsker,” forklarer han.

Udover de borgerrettede løsninger indsamler Københavns Kommune også løbende tonsvis af data.

Denne dataindsamling har medført en større politisk diskussion på hovedstadens rådhus om, hvorvidt datahøstningen går ud over privatlivets fred.

Det kan du læse mere om her: “Det er politikerne, der bryder loven og folk som os, der prøver at redde loven”

“Der er stor politisk opmærksomhed på, at den enkelte københavner ikke kan trackes rundt i byen. Derfor har vi nedsat et privacy panel, som skal rådgive os,” forklarer Winn Nielsen og fortsætter: 

“Ingen har interesse i at overvåge den enkelte borger, men der er en balancegang mellem behovet for at kunne finde mønstre i detaljerede data og hensynet til privatlivets fred, som gør, at data aggregeres, og dermed mister man information som kan være interessant,” siger han. 

Et eksempel herpå er parkeringssensorer, som blot skal registrere, at der holder en bil på en given parkeringsplads – mens sensoren altså ikke skal begynde at registrere nummerplade eller anden persondata.

Kom og hør Winn Nielsen fortælle om Københavns planer på den store Beyond Data 2016-konference, som Computerworld afholder sammen med Berlingske.

Læs om det spændende program her: Beyond Data 2016

Big data i kulissen
Winn Nielsen peger desuden på, at dataformaterne skal være så åbne, standardiserede og transparente som muligt, så der kan skiftes mellem it-leverandører og løsninger, uden man mister tidligere indsamlede data.

“Det svære er jo ikke at indsamle data, men at indsamle data på en smart måde, så de kan genbruges i nye løsninger og stilles til rådighed eksempelvis som åbne data for borgere og virksomheder,” siger Winn Nielsen.

Læs også: Undgå propper: Sådan styres trafikken intelligent i Aalborg

Han peger dermed frem mod, at Københavns Kommune skal have etableret et stort big data-projekt bag smart city- løsningerne.

“Vi skal stille de rigtige spørgsmål for at kunne bruge big data til noget. igennem de sidste 30 år har vi lært at tænke digitalt, og er blevet meget mere opmærksomme på for eksempel standarder, formater og udbudspraksis. I dag er vi et andet sted, hvor vi bedre kan sikre en fælles retning og gå helt anderledes i dialog med markedet,” runder Winn Nielsen af. 

Læs også:
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data

Københavns CIO har 452 millioner kroner og mere end 30 ledige it-stillinger: “Folk kan bare ringe”

It-udvikling og -drift i Skat skal være helt integreret i forretningen, fordi Skat i dag er at betragte som en it-virksomhed.

Det er baggrunden for, at Skat har valgt at droppe stillingen som CIO/it-direktør og nu i stedet vil lade ansvaret for de digitale løsninger forankre bredt i direktionen.

“Skat er i dag en it-virksomhed. Alle vores forretningsprocesser og alt, hvad vi foretager os, ligger i de data og de it-systemer, som binder hele vores virksomhed sammen,” siger Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, til Computerworld.

Omlægningen af it-området i Skat betyder blandt andet også, at afdelingen for it-udvikling er fusioneret med forretningsudvikling.

De 200 it-systemer, der er i spil i Skat, driftes og vedligeholdes fortsat i en selvstændig afdeling, der dog får en tættere integration til BI/dataafdelingen.

Efter EFI-problemerne
Jesper Rønnow Simonsen, der blev direktør for Skat i januar 2013, beskriver baggrunden for de store forandringer på it-området:

“Det, der udfordrede os med den måde, vi var organiseret på – hvor du havde et it-område med en selvstændig it-direktør – var, at det blev lidt isoleret fra resten af organisationen.”

“Når man så organisatorisk på det, synes jeg, at vi havde nogle koordinerings-udfordringer,” lyder det fra Jesper Rønnow Simonsen.

Skat-direktøren uddyber:

“Hvis man tager inddrivelsessystemet EFI som et eksempel, var det et it-system, der var bestilt hos nogle leverandører med vores it-organisation som den, der bestilte det på forretningens vegne. Så lavede it og leverandøren det færdigt og afleverede det til forretningen bagefter.”

“Der må vi bare konstatere, at det ikke var en god måde at gøre det på,” lyder erkendelsen hos Skats direktør, der sidste år valgte at afskedige daværende it-direktør i Skat, Jan Topp Rasmussen, på grund af netop problemerne med EFI.

Læs mere om det her.

It er blevet en grundforudsætning
Skats direktør mener, at det er nødvendigt at anskue it og digitalisering på en ny måde i Skat:

“Givet at vi i bund og grund er en datadrevet virksomhed vil jeg godt ansvarliggøre hele direktionen – og det vil også sige mig selv.”

“It er sådan set en grundforudsætning for, at vi overhovedet kan udføre det, vi er sat i verden for at udføre,” siger Jesper Rønnow Simonsen.

“It-udviklingen skal tage afsæt i vores forretning – hvad det er for nogle hovedprocesser og forretningsformål, vi har. Ikke i, hvordan vi lige tilfældigvis er skruet sammen i forhold til legacy-systemer eller it-arkitektur, eller hvad det nu måtte være.”

Hvem har så it-ansvaret?
Hvis alle i direktionen har ansvaret for digitaliseringen, risikerer man så ikke, at selve hovedansvaret falder ned imellem nogle stole?

“Jo, men det kunne det sådan set også før. Det handler om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til den måde, man organiserer sig på.”

“Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har det overordnede ansvar for det hele – og også alle de forskellige it-projekter, vi arbejder med,” siger Jesper Rønnow og kommer med et eksempel på, hvordan der mere konkret arbejdes med it i Skat.

“Vores hovedspor er den del, vi kalder kundeservice. Der ligger alle de grundsystemer, der sørger for, at der kan opkræves personskatter, selskabsskatter og moms med videre.”

“Der ligger en meget stor del af vores løbende it-udvikling, og der har jeg lige fået Merete Agergaard med som ny direktør og ansvarlig for det område.”

“Hun er både kundedirektør og it-direktør i ét og samme, så langt de fleste it-projekter vil blive hendes ansvarsområde.”

Læs også: It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Jesper Rønnow Simonsen fortæller samtidig til Computerworld, at de helt store it-udviklingsprojekter i Skat – eksempelvis inddrivelsesområdet eller ejendomsvurderingerne – har en helt selvstændig organisationsform, fordi der er tale om egentlige transformations-programmer.

“Der har vi sammen med Skatteministeriets departement lavet implementeringscentre, hvor man tager et it-projekt og gør det til et selvstændigt projekt med en selvstændig organisation med ret mange mennesker. Ud over it-delen er der også hele den juridiske del og forretningsproces-delen med.”

En data-drevet it-virksomhed
Jesper Rønnow Simonsen forklarer, at Skat i det hele taget er i gang med en større omstilling i disse år, hvilket i høj grad også har indflydelse på, hvordan man arbejder med it og digitalisering:

“Vi arbejder både med at omstille os og med at kigge ud i fremtiden.”

“Der sker et meget stort skift i de her år – ikke kun i Skat, men også i en række offentlige og private virksomheder – hvor vi i større og større omfang får brug for folk, der har forskellige it-kompetencer. Det kan både være dybt tekniske kompetencer, men også mere og mere analytiske, data-mæssige kompetencer.”

Læs også: Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

“Hvis man ser på det kompetenceskift, der er i gang i vores organisation, handler det netop om, at vi i større og større grad bliver en data-drevet it-virksomhed frem for en egentlig sagsbehandlings-virksomhed i traditionel, manuel forstand.”

“Personskatte-området er et godt eksempel. Der kører det hele i automatiserede systemer med ekstremt store mængder af data, der kommer ind og danner den årsopgørelse, du sidder og kigger på. Det bliver stort set ikke rørt af menneskehænder i forhold til konkret sagsbehandling.”

“Det handler derfor mere og mere om at have folk, der forstår sig på forretningsprocesser og på, hvordan data hænger sammen; hvordan man kan analysere på data, og hvordan man kan lave brugervenlige oplevelser i systemerne.”

Satser på mere BI og ny dataplatform
Der er allerede sket rigtig meget med digitaliseringen af Skat over de seneste 10-15 år, men Jesper Rønnow Simonsen mener ikke, at potentialet i digitaliseringen er fuldt indfriet endnu.

“Vi har ekstremt store mængder data, som vi har nogle it-systemer, der sørger for, at der er styr på. Det har gjort, at vi har lavet en ret stor satsning på et helt nyt dataanalyse-miljø og er ved at opbygge en helt ny dataplatform.”

“Set fra min stol er der store forretningsmæssige gevinster i den investering.”

“Eksempelvis er det en generel udfordring at få et overblik over de meget store mængder data, vi får. Hele vores big data-strategi går på at bruge de data. vi får ned.”

“Hvad siger de data egentlig om, hvordan tingene hænger sammen? Er der nogle mønstre i den måde, man tjener penge på eller har fradrag på? Er der nogle særlige ting, vi skal være opmærksomme på?”

Den største udfordring
Hvilke udfordringer ser du i forhold til at få den nye it-virkelighed ført fra dit skrivebord og ud i organisationen?

“Først og fremmest har jeg brug for nogle folk, der kan hjælpe mig med at gøre det her til virkelighed”

“Jeg står ikke alene med gerne at ville have kompetencer i forhold til at kunne forstå, hvordan data hænger sammen og kunne oversætte det til forslag til nye løsninger og forretningsprocesser. Den slags kompetencer er der rigtig mange andre, der også gerne vil have.”

“Det her medfører, at der over en årrække skal ske et kompetenceskift i nogle centrale dele af vores virksomhed, og det er nok den største udfordring. Det er svært at få de folk.”

Læs også:

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Når CIO’en selv skal stå skoleret: Her er it-chefens egen chef

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?