Daily Archives: May 12, 2016

Mindst et udenlandsk it-firma er langt fremme i sine overvejelser om at bygge et selvstændigt datacenter i Danmark.

Samtidig arbejder flere udenlandske selskaber med planer om at bygge større eller mindre datacentre.

Computerworld erfarer, at Invest In Denmark under Udenrigsministeriet så sent som i sidste måned på vegne af et amerikansk it-firma gik i gang med at undersøge mulighederne for at stille den nødvendige fiberinfrastruktur og strømkapacitet til rådighed for det nye datacenter.

Navnet på det amerikanske it-firma er dog fortsat en dyb hemmelighed.

Men blandt kilder med kendskab til sagen gættes der på, at det er it-giganter som Google, Facebook eller Microsoft, der står bag planerne.

Danske it-firmaer spiller med
Den danske fiberleverandør Nianet er blandt de firmaer, som har fået følere fra Invest in Denmark.

“Jeg kan bekræfte, at vi i april fik en henvendelse via Udenrigsministeriet fra en amerikansk kunde om mulighederne for, at vi kunne stille den nødvendige infrastruktur med fiberforbindelser og strøm til rÃ¥dighed,” siger Nianets administrerende direktør Rasmus Helmich til Computerworld.

Han vurderer, at det konkrete projekt er et eksempel på, at især store amerikanske it-firmaer er interesserede i at rykke tættere på deres kunder.

“Det gælder bÃ¥de firmaer som Google, Facebook og Microsoft, som hver pÃ¥ deres mÃ¥de leverer lokalt tilpasset indhold. Og samtidig er Danmark kendt for at have en meget stabil infrastruktur bÃ¥de med hensyn til elektricitet og fiberforbindelser,” siger Rasmus Helmich.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der tale om et datacenter, som fuld udbygget vil bestå af 500 rackskabe med et strømbehov på op mod 5 MW.

Til sammenligning vil Apples kommende 166.000 kvadratmeter store datacenter i Viborg få et strømbehov på omkring 100 MW, når det er fuldt udbygget.

Læs mere om det her: Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Det jyske fiberselskab Sydenergi (SE) er også blandt de danske it-firmaer, som mærker de multinationale it-selskabers interesse for at bygge egne datacentre i Danmark.

Men heller ikke her vil eller kan man afsløre navnet på de udenlandske bygherrer.

“Vi diskuterer i øjeblikket en række projekter af forskellig størrelse. Der er generelt en stor grad af fortrolighed omkring de her projekter, og derfor kan jeg ikke komme nærmere ind pÃ¥ hvilke udenlandske spillere, der er tale om,” siger SE’s koncernchef Niels Duedahl til Computerworld.

Invest in Denmark ønsker ikke at kommentere, hverken det konkrete projekt eller arbejdet for at tiltrække store datacenter-byggerier til Danmark.

Google Danmark skriver i en mail til Computerworld, at man ikke kommenterer pÃ¥ “rygter og spekulationer”.

Heller ikke Microsoft ønsker at kommentere eventuelle planer om at bygge et datacenter i Danmark.

“I takt med at efterspørgslen for vores cloud-services vokser, kigger vi selvfølgelig pÃ¥ nye lokationer, men vi har ikke noget at tilføje om kommende faciliteter,” lyder det fra Microsofts kommunikationsdirektør Anders Adelhorst.

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra Facebook.

Læs også:

Mail afslører: Apple havde planer om stort udviklingscenter i Viborg – men blev ikke til noget

Apple betaler 23 millioner kroner for Viborg-byggegrund – irsk selskab stÃ¥r som køber

Mens den offentlige sektor i dag løfter sløret for sin nye digitaliseringsstrategi frem mod 2020, har Digitaliseringsstyrelsen analyseret, hvordan det egentlig gik med it-strategien for 2011 til 2015.

Den helt store mÃ¥lsætning i den ‘gamle’ strategi var, at digitalisere 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor ved brug af digital post og offentlige selvbetjeningsløsninger, der samlet kunne spare Danmark for én milliard kroner.

Analysen med tal fra årsskiftet viser, at i tre ud af de fire såkaldte bølger inden for digital selvbetjening er 87 procent af anmeldelser, ansøgninger og andet nu digitaliseret.

Den sidste selvbetjeningsbølge blev lanceret i december, og der mangler endnu opfølgning.

På digital post var 77 procent af brevene ved årsskiftet sendt digitalt, mens 11 procent af borgerne var fritaget fra digital korrespondance med kommunerne, regionerne og staten.

Blank på økonomisk gevinst
Kontorchef Louise Palludan Kampmann fra Digitaliseringsstyrelsens Center for brugervenlighed og implementering fortæller til Computerworld, at der siden januar er sket en stigning i digital post-tilmeldingen, så der er i dag er 89 procent af danskerne på mail-løsningen.

På kommunikationsområdet må det derfor konstateres, at det offentlig er kommet i hus med sine digitale målsætninger.

Men hvad så med den sparede milliard kroner, som blev stillet i udsigt tilbage i 2011?

“Der vil være naturligvis være nogle usikkerheder i den konkrete beregning af potentialet, fordi det kræver indhentning af tal fra samtlige myndigheder og vi kender ikke opgørelsen pÃ¥ kroner og øre.”

“Men vi ved, at forudsætningerne med digital kommunikation er til stede for besparelsen pÃ¥ en milliard kroner,” siger Louise Palludan Kampmann til Computerworld.

Læs også: Hård kritik fra Rigsrevisionen: Offentlige selvbetjeningsløsninger alt for dårlige

Hun lover, at der i forbindelse med opfølgning på den fjerde selvbetjeningsbølge senere på året vil blive fulgt op på, hvor meget den offentlige sektor så rent faktisk sparede med sin gamle it-strategi.

Successer og skuffelser
Kontorchefen fra Digitaliseringsstyrelsen nævner, at når der kommer besøg fra andre lande for at høre om Danmark it-strategi fra 2011-2015, er der særligt ét område, som de gerne vil høre nærmere om.

“Vores digitale samarbejde pÃ¥ tværs i den offentlige sektor er ret unikt for Danmark, og det vil folk udefra altid gerne høre noget mere om, hvordan vi gør,” siger Louise Palludan Kampmann.

Hun nævner også, at danskernes villighed til at omfavne både selvbetjening og digital post i sig selv har været en succes ved den gamle strategi.

“Pudsigt nok har den ældre del af befolkningen været meget opmærksom pÃ¥ kanal-skiftet, og derfor var de ældre ogsÃ¥ hurtige til at bakke op omkring den. Det har derimod knebet lidt med at fÃ¥ fat i de unge,” fortæller Louise Palludan Kampmann.

For at få fat i Danmarks fremtid er der i det nye it-strategi frem mod 2020 derfor lagt op til flere initiativer rettet mod de unge i skolerne. 

“Det har heller ikke altid været lige nemt for ansatte i den offentlige sektor at ændre arbejdsgange og vaner til en digital hverdag. Det er en omstillingsproces, som jeg synes, man skal have respekt for,” lyder det fra Louise Palludan Kampmann.

Læs også:

Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

“Vi skal tænke ti Ã¥r frem,” siger minister Troels Lund Poulsen (V).

Beyond Data 2016: Vi tror, at vi er verdensmestre i data, men det er vi ikke.

Sådan lyder den lidt nedslående besked på konferencen Beyond Data, der foregår netop nu i København og har tiltrukket it-folk fra hele landet.

Der er dog stadig masser af lyspunkter i kongerigets it-afdelinger og virksomheder, både når det handler om teknik, lyst og evner.

Der er altså noget at bygge på, lyder det både fra erhvervslivet, eksperter og politikere, der taler på konferencen.

“PÃ¥ 30 minutter kobles der 2,5 millioner nye enheder pÃ¥ nettet, og pÃ¥ daglig basis genererer vi mere data end fra livets oprindelse og frem til 2003,” lyder det fra Danfoss-direktør Niels B. Christiansen.

“Digitaliseringen gÃ¥r med andre ord rimelig stærkt. Og der er ikke plads til magelighed eller en selvtilfreds indstilling til at drive forretning.”

Han peger dog på, at digitaliseringen ikke er en revolution, der vil ødelægge alle de gamle forretningsværdier. Det er et supplement, der kan bærer de gamle produktionsvirksomheder videre.

“Erhvervslivets transformation vil ikke blive let, og der vil komme masser af fejltrin, men dem, der stÃ¥r igennem, vil ogsÃ¥ stÃ¥ tilbage som vindere. Digitaliseringen er bÃ¥de nødvendig og spændende.”

Danfoss-chefen mener, at der er for meget varm luft i debatten, og at der skal definitioner til.

“De mange buzz-ord betyder ikke nødvendigvis noget. It skal sættes ind i en sammenhæng og en virkelighed, sÃ¥ den giver forstÃ¥else. Det skal gøres konkret.”

Det handler eksempelvis om tilgangen til kunderne og at gøre strategien i firmaet digitaliseringsparat.

“For at komme i gang skal man finde nogle fokusomrÃ¥der og sætte ind der. Men husk at kunden stÃ¥r over teknologien. It skal give ny værdi. Men dem, der har adgang til platformen, har ogsÃ¥ adgang til vækst og værdi.”

Han peger på Uber som et konkret eksempel.

“Uber har taget magten over forsyningskæden til kunden og har derved erhvervet sig den platform, der skaber værdi,” siger han.

Hardware og software går hånd i hånd
Ifølge Niels B. Christiansen er hardware blevet et glemt kapitel i digitaliseringen. Men han vurderer produkterne som langt mere værdifulde.

“Software er det værktøj, der skal skabe udviklingen, men det digitaliseringsparate hardware er fundamentet for eksempelvis internet of things.”

Det handler igen om at skabe platformen. I hans univers er det termostater, der kan kobles sammen med software, men Nokias nedtur og Apples succes er et andet eksempel.

“Nokia kunne udvikle og producerer telefoner i et voldsomt tempo, men tabte til Apple, der kun har fÃ¥ modeller. Men Apple har platformen, der kan forsynes med ny software med jævne mellemrum, sÃ¥ folk føler de fÃ¥r en ny telefon.”

Denne platformsudvikling mener han ikke bare begrænser sig til telefoner, transport eller udlejning af boliger.

“Det kommer ogsÃ¥ pÃ¥ alle andre omrÃ¥der, eksempelvis blandt produktionsvirksomheder som os. Det er koblingen mellem hardware og software, der er spændende i forbindelse med nye forretningsomrÃ¥der.”

Og det argument er en hård omgang for de traditionelle firmaer.

“For de traditionelle virksomheder betyder det en kæmpe udfordring og omstilling, men det er en gave til start up-firmaer.”

Hans pointe er, at digitaliseringen ikke kommer til at erstatte de fysiske produkter, men den kommer til at forandre dem.

“Det kræver, at der i firmaer som vores sættes en retning, og at der arbejdes hurtigt.”

Den udvikling vil ikke kun forandre produktionen, men også arbejdsmarkedet, hvor de digitale superhelte bliver en mangelvare.

Kompetente it-folk er allerede en mangelvare, og den udvikling fortsætter, hvis man ikke satser målrettet.

“De folk kommer ikke af sig selv. De ledere, vi har i dag, er uddannet efter helt andre principper. De skal have flere tekniske kompetencer fremover. Vi skal ogsÃ¥ have politikerne med for at fÃ¥ det til at blive en succes,” siger han.

Data skal gøres tilgængelige for alle i virksomheden. Ikke kun få udvalgte.

Minister: Vi skal nok gøre noget
Og der er faktisk en politisk vilje, forsikrer Erhvervs- og beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V).

“Vi skal blive bedre til at tjene penge,” siger han pÃ¥ konferencen.

Og digitaliseringen skal være en af de løftestænger, der skal sørge for det.

“Udrulningen af bredbÃ¥nd til hele landet er et helt konkret eksempel, der skal sikre et mere digitalt Danmark.”

Men også det kompetenceløft, som Danfoss-chefen efterlyser, er i spil.

“Politikere skal blive bedre til at tænke længere end til det næste valg. I samarbejde med erhvervslivet vil vi forsøge at lægge en plan, der strækker sig ti Ã¥r ud i fremtiden.”

De elementer, han peger på, er områder som digital vækst, produktion og automatisering. Ligeledes skal strategien omfatte it-sikkerhed, uddannelse og deleøkonomi.

“Et konkret eksempel er, at vi vil se pÃ¥ bedre forhold for deleøkonomiske tjenester, for internettet er nok kommet for at blive,” siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er dårligst til data i Skandinavien
“Men hvor data-drevne er de danske virksomheder egentlig?”

Sådan lyder spørgsmålet fra Jens-Jacob Aarup, der er direktør i virksomheden Inspari, der har foretaget en analyse af netop den problemstilling blandt 400 virksomheder.

Og svaret er nok ikke det, man ønsker at høre.

“Sammenlignet med de øvrige lande i Skandinavien ligger vi sidst.”

Finland indtager en klar førsteplads, ikke mindst fordi landet har formået at bringe det digitale perspektiv ind i undervisningen.

Det er dog ikke kun dårlige nyheder, der kommer over hans læber.

“PÃ¥ et enkelt Ã¥r har vi oplevet en langt større forstÃ¥else og interesse i at bruge data i danske firmaer. Ligeledes oplever vi, at de firmaer, der gÃ¥r i gang med at bruge data bliver grebet af det og igangsætter flere og flere projekter,” siger han. 

Udfordringen er nu, at få gjort interessen til praktiske løsninger.

Udfordringerne i forhold til at bruge data ligger i strategi, kultur, accept og kompetencer. Fire områder, der skal arbejdes med.

Han giver fire gode råd til at komme i gang.

“Tænk stort, men start smÃ¥t. Nedbryd siloer i virksomheden, find kompetencerne bÃ¥de internt og eksternt og sørg sÃ¥ for, at der er en fælles platform.”

Læs også:

Er disruption blevet et meningsløst bullshit-begreb?

Disruption-designer: SÃ¥dan ryster du virksomheden og overhaler konkurrenterne

Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon

Rik Ferguson, vicedirektør security research, Trend Micro

Rik Ferguson ved, at it-sikkerhed ikke kommer af sig selv. Du skal skubbe til folk, før de kommer ordentligt i gang.

Rik Ferguson er vicedirektør for sikkerhedsfirmaet Trend Micro’s afdeling for sikkerheds research, og ser til daglig, præcis hvad de mørkere eksistenser pÃ¥ internettet fÃ¥r dagene til at gÃ¥ med.

Og de kriminelle har travlt, så der er rigeligt med grunde til at stramme op.

Det kan man læse i de rapporter, som Rik Ferguson og hans kolleger jævnligt udgiver.

EU kommer til at ændre spillet
Men man når ikke i mål bare ved at vifte brancher om næsen med rapporter om hackere.

For europæere lider af en selvtilfreds vrangforestilling, som har forblændet os for situationens alvor, mener Rik Ferguson.

“Det kommer virkelig til at hjælpe pÃ¥ sikkerheden, nÃ¥r EU-dataforordningen træder i kraft. Der er en opfattelse af, at det kun er amerikanske firmaer, der er dumme nok til, at hackere kan komme helt ind og tage alle deres data.”

Men intet kunne være fjernere fra virkeligheden, forklarer sikkerhedsmanden.

For i virkeligheden er europæiske virksomheder lige så udsatte som deres amerikanske kolleger.

De har bare aldrig behøvet at indrømme det offentligt.

“Der har ikke været et lovkrav om, at man skal gÃ¥ ud og sige ‘Hey, vi er blevet hacket, og vi har mistet alle de her data.’ NÃ¥r der kommer et krav om offentliggørelse, kommer vi til at se, hvor mange sager, der virkelig er.”

Læs også: Kunderne har skiftet kurs: Omada spinder guld på ny holdning til sikkerhed

Honningkrukker og tålmodighed
Selvom det hjælper at offentliggøre hacker-angreb, er det altid bedre, hvis man kan forebygge dem.

Det kræver bare, at man ved, hvordan de arbejder.

Det kan være svært at observere it-kriminelle, mens de arbejder, men det bliver lidt lettere, hvis man sætter en fælde op, som de ikke kan holde nallerne fra.

Eller som Rik Ferguson selv siger det:

“Vi bygger vores egne honningkrukker.”

En honningkrukke er en replika af et miljø som for eksempel et vandværk eller en benzinstation.

Tricket er, at “komme til” at Ã¥bne for adgang til honningkrukken fra internettet, og sÃ¥ skal man ellers bare holde øjnene Ã¥bne.

For selvfølgelig kommer der skumle typer forbi.

“Vi byggede et falsk vandværk og lagde det pÃ¥ nettet og holdt løbende øje med, hvad der skete med det. Hvor ser angrebene ud til at komme fra, og hvad forsøger angriberne pÃ¥?”

Pres på brancherne
Idéen med at lade hackere løbe amok gennem et simuleret vandværk er måske lidt mærkelig, men der er mening i galskaben.

For virksomheder er gode til de ting, der er vigtige for deres marked, og de færreste virksomheder er i sikkerhedsmarkedet. 

Derfor må man overbevise dem om, at de skal se nærmere på sikkerheden, forklarer Rik Ferguson.

“NÃ¥r vi har lavet en honningkrukke udgiver vi jo rapporter med resultaterne. Dem kan vi sÃ¥ bruge til at lægge pres pÃ¥ de brancher, som bygger den slags teknologi, sÃ¥ de gør et bedre arbejde næste gang.”

Det er tilsyneladende en strategi, som giver pote.

I hvert fald er det med til at øge markedet for sikkerhedsselskaber som Trend Micro.

“De firmaer, der bygger baggagehÃ¥ndtering til lufthavne eller benzinstationer eller atomkraftværker er ikke sikkerhedseksperter. De er eksperter i industrielle processer. Men de er ved at indse, at det falder tilbage pÃ¥ dem, nÃ¥r der sker noget skidt. SÃ¥ de er begyndt at investere i sikkerhedsekspertise.”

Læs ogsÃ¥: Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at fÃ¥ bedre it-sikkerhed i virksomheden

Det er kun få uger siden, at holdet bag Opera meddelte, at den næste udgave af browseren kommer med gratis VPN (virtual private network) indbygget fra starten.

Nu er Opera igen klar med en opsigtsvækkende nyhed – og samtidig lidt af et løfte:

“Vi er den første store browser, der inkluderer en dedikeret strømspare-tilstand, der er designet til at forlænge din bærbares batteritid med op til 50 procent sammenlignet med eksempelvis Google Chrome,” meddeler Opera.

“Afhængig af din hardware-type kan det betyde adskillige timers ekstra browsing, før du er nødt til at oplade din bærbare,” lyder det videre.

Dette er ikke bare et yderst interessant tiltag fra Operas side, men også lidt af en påstand, som naturligvis vil blive efterprøvet i de kommende måneder.

SÃ¥dan fungerer det
Nok sÃ¥ interessant er det dog ogsÃ¥, hvordan strømspare-funktionen fungerer – og hvad det er, man som bruger gÃ¥r pÃ¥ kompromis med, nÃ¥r man slÃ¥r den til.

Opera forklarer, at funktionen slås til ved, at man klikker på et bateri-ikon ved siden af søge- og adressefeltet i browseren (se billedet).

For at sikre den bedre batteritid, sker der følgende ting, når man slår funktionen til:

- Reduceret aktivitet på faner i baggrunden.
- CPU’en vækkes ikke sÃ¥ ofte pÃ¥ grund af en optimering af JavaScript-timere.
- Ikke brugte plugins sættes automatisk på pause.
- Frame raten reduceres til 30 frames per sekund.
- Video-playback parametre bliver forbedret, og der anvendes hardware accelerated video codecs.
- Animationer og browser-temaer sættes på pause.

“Vi mener, at disse optimeringer giver nogle gode besparelser for dig uden at gÃ¥ pÃ¥ kompromis med den hastighed og funktionalitet, du forventer,” skriver Opera.

Læs ogsÃ¥:Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Selvom Opera-browseren indeholde mange interessante funktioner, så har Opera svært ved at følge med på browser-markedet, hvad angår markedsandele.

Det er især Chrome og Safari, der i dag nupper brugerne på de forskellige platforme.

Her i Danmark er det langt under en procent af webbrugerne, der anvender Opera. Se de forskellige browseres markedsandele her.

Indtil videre er den nye strømspare-funktion i Opera kun tilgængelig i udvikler-udgaven af browseren. Den kan du læse mere om og hente her.

Læs også:

Ny browser kommer med gratis VPN indbygget: Hent den her

Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

“Kunstig intelligens, nano- og bioteknologi samt vidtstrakt brug af big data banker allerede pÃ¥ døren. SÃ¥ fremtiden er nu, ikke om en generation eller to.”

Sådan lyder det blandt andet i perspektiverne for det danske samfund anno 2016 i indledningen på staten, kommunerne og regionernes store fællesoffentlige it-strategi frem mod 2020.

Helt så futurisk som indledningen er resten af it-strategien dog ikke.

Her er i stedet flere nære tiltag som brugervenlige løsninger og nødvendigheder som it-sikkerheden sat i centrum samt genbrug af data på tværs af myndigheder for at undgå dobbeltarbejde både for og bag skranken til det offentlige.

Til forskel fra strategien fra 2011 og frem til 2015 er der i den nye og ret forsinkede fællesoffentlige strategi blevet en del mere plads til erhvervslivet.

Konkrete mål og initativer
Blandt de mange fine ord om et bedre digitalt Danmark bugner den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020 dog ikke ligefrem med specifikke investeringer, målbare besparelser eller konkrete tidsplaner.

I den konkrete ende skal danske virksomheder samlet spare tre milliarder kroner på blandt andet genbrug af data og automatisk rapportering i 2020.

Den offentlige support skal samles, så folk og firmaer får bedre hjælp til it-bøvl med det offentlige, mens vi alle sammen også skal have bedre indsigt i sager om os selv.

Vækst skal blandt andet sikres igennem opbygningen af smart citys og i digitale udbud, fremgår det af strategien, hvor der også luftes udviklingsopgaver som ID til børn og unge.

“Behovet gælder bl.a. aldersgruppen 12-15 Ã¥r, som endnu ikke har et NemID, men som har behov for en højere grad af digital fortrolighed fx i forbindelse med brugen af login i skolen. Det skal analyseres, hvordan en ID-løsning til børn og unge kan tilrettelægges,” stÃ¥r der i strategien.

Ã…bner for forsyningsdata
Derudover bliver den store pulje med offentlige data fedet op med data om energiforsyning.

Her findes eksempelvis data om terræn, (spilde)vand, produktion og forbrug af el, gas, og varme – ogsÃ¥ ledninger, som blandt andet tæller tv-kabler, trafiksignalkabler og internetkabler.

Læs også: Sådan graver du millionerne frem i statens offentlige datasæt

“Konsekvenserne af initiativet, herunder omfang og eventuel indfasning, drøftes med forsyningsselskaberne og telebranchen,” forklarer myndighederne i strategien om at gøre data om energiforsyningen tilgængelige for private virksomheder, der kan udvikle løsninger pÃ¥ baggrund af disse data.

På sundhedsområdet er der opstillet noget, der ligner konkrete målsætninger, da der i slutningen af i år vil være 16 færdiggjorte velfærdsprojekter inden for blandt andet forsøg med telemedicin i stor skala.

“Ambitionen er, at otte digitale velfærdsløsninger er analyserede, og at der inden 2020 er truffet forpligtende beslutning om landsdækkende udbredelse af i størrelsesordenen fire løsninger, hvor vellykket udbredelse forudsætter, at flere myndigheder følger samme tidsplan,” lyder det.

SÃ¥ skal der ryddes op
Trods håb om vækst og en mere smidig offentlig sektor med smarte løsninger, bliver der i strategien også filosoferet over, hvad digitaliseringen egentlig bidrager med i finansieringen af vores velfærdssamfund.

“Den digitale udvikling og nye forretningsmodeller vil [...] grundlæggende udfordre den offentlige sektors indtægts- og reguleringsmodeller. Den globale, digitale økonomi forventes at vokse og pÃ¥ sigt mÃ¥ske kræve nye løsninger,” lyder det i strategien.

Læs også: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Et nedslagspunkt i den offentlige sektors egen it-governance er oprydning i eksempelvis lagring og brug af forkellige dataformater hos forskellige myndigheder, hvilket besværliggør den stærkt ønskede datadeling ud til borgere, virksomheder og andre myndigheder.

“Der venter sÃ¥ledes et større udviklings- og oprydningsarbejde, sÃ¥ borgere og virksomheder kan være trygge ved, at de fÃ¥r en sammenhængende offentlig service, der lever op til forventningerne, og at it-systemerne virker optimalt,” skriver de offentlige parter.

De nævner ogsÃ¥ ordet ‘robust’ 17 gange i den 60 sider lange strategi.

“Et robust digitalt fundament handler om at sikre en fælles ramme for it-arkitektur og en sammenhængende itinfrastruktur,” lyder mÃ¥lsætningen om at koble alle myndigheder tættere sammen via standardiserede data og mÃ¥der at behandle data pÃ¥.

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Kører videre i samme rille
Digital læring i skolen, bedre selvbetjening for borgerne og udvidelsen af digital post samt sikring af videreudviklingen af løsninger som NemID fylder ogsÃ¥ en del i strategien – som det ogsÃ¥ var tilfældet sidste gang.

Den gamle sang om sikring af god mobil- og bredbåndsdækning bliver også bliver sunget til tonerne af, at alle borgere og virksomheder skal kunne følge med i vores stadig mere digitaliserede samfund.

Læs også: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Slutteligt er der i strategien også lagt op til et generelt it-komptenceløft hos både medarbejdere i den offentlige sektor samt hos befolkningen, som i de kommende år kan se frem til flere informationskampagner om eksempelvis digital sikkerhed.

Du kan selv finde og læse strategien på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. 

Læs også: 
Kom med til snigpremiere: SÃ¥dan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

“Nogle mennesker tror, at globale virksomheder som vores kommer med hensigten om at flytte lokale arbejdspladser ud af landet. Men her vil jeg gerne sende en meget klar besked: Det er langt fra altid tilfældet,” siger han

Ifølge Vikash Chowdhary er det uundgåeligt, at nogle job forsvinder til lavtlønslande. Men han understreger, at det er i virksomheder som Tech Mahindras interesse at fastholde og udvide medarbejderstaben i Danmark. 

Vil ansætte flere danskere
Tech Mahindra har mere end 105.000 ansatte på verdensplan, og i dag har virksomheden 150 ansatte i Danmark, hvor af cirka halvdelen har dansk baggrund.

I fremtiden er det ifølge Vikash Chowdhary planen, at Tech Mahindra skal hyre endnu flere dansktalende medarbejdere.

For selv om Tech Mahindra er en global virksomhed med medarbejdere i mere end 51 forskellige lande, sÃ¥ er det helt afgørende, at virksomheden har medarbejdere med stor lokal forstÃ¥else.Â

“Vi har den globale erfaring, men de løsninger, vi udvikler, skal udrulles lokalt og bygges lokalt. Derfor har vi ogsÃ¥ brug for et lokalt team, der taler det lokale sprog og forstÃ¥r de lokale regler, magtstrukturer og de særlige lokale behov,” siger han.

Tech Mahindra har gennem mange år arbejdet tæt sammen med KMD om udvikling af offentlige it-løsninger. 

Og det er især i forbindelse med de offentlige løsninger, at det er vigtigt med det lokale kendskab, som medarbejdere med dansk baggrund og dansk sprogkundskaber kan tilbyde, oplyser Vikash Chowdhary. 

Tech Mahindra laver ganske vist stadigvæk løsninger, hvor arbejdet bliver udført af medarbejdere, der ikke sidder lokalt. 

Men det er ifølge Vikash Chowdhary de mest generiske løsninger, der bliver udført af medarbejdere, der sidder fjernt fra brugerne

De såkaldte high-end-løsninger, som eksempelvis dem der bliver udført i samarbejde med KMD, kræver derimod en langt større nærhed til kunden og brugerne.

“Det er ikke outsourcing” 
Derfor understreger Vikash Chowdhary også, at han ikke ser det som outsourcing, når Tech Mahindra løser opgaver for KMD. 

Han mener, at der er en tendens til, at vi mest af alt anskuer de indiske it-virksomhed som leverandører af underbetalt arbejdskraft.

En opfattelse, som han gerne vil ændre på.

Tech Mahindra har gennem mange år haft et partnerskab med KMD.

Det er en del forklaringen pÃ¥, at Tech Mahindra for nyligt tegnede en overenskomst med fagforeninger Prosa og HK.Â

Det indbefatter, at udenlandske arbejdskraft hos Tech Mahindra er sikret samme ansættelsesvilkår som danske medarbejdere. 

“Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har den nødvendige tryghed og føler, at de er i trygge hænder, men nÃ¥r vi kæmper om offentlige kontrakter, er det ogsÃ¥ vigtigt, at vi har en overenskomst,” siger han. 

Vil rekruttere fra CBS og ITU
Ifølge Vikash Chowdhary betyder det dog ikke nødvendigvis, at Tech Mahindra nu vil udbetale tårnhøje lønninger. 

“Det er mange mekanismer, der kan sikre, at du holder omkostningerne nede,” forklarer Vikash Chowdhary og uddyber. 

“Eksempelvis behøver du ikke altid at ansætte de meget rutinerede medarbejdere. Jeg kan i stedet tage ud pÃ¥ eksempelvis DTU eller CBS og hyre en række unge, energiske studerende, som vi kan oplære og sætte pÃ¥ vores projekter,” siger han. 

Tech Mahindra er blandt andet på jagt efter projektledere og solutions architects.

Læs også: 
KMD outsourcer hel afdeling til indisk firma Р60 KMD-ansatte f̴r ny arbejdsgiver

KMD skiller sig af med sin mainframe-afdeling Р68 KMD-ansatte f̴r ny arbejdsgiver

For omkring to måneder siden anklagede it-giganten IBM den syv år gamle e-handelsmarkedsplads Groupon for brud på fire patenter, hvoraf to omhandlede Prodigy, som er en forgænger til internettet.

Nu har Groupon i starten af denne uge så svaret igen med et modsøgsmål for patentbrud.

Mere konkret har Groupon beskyldt IBM for at tilføje funktionalitet i it-gigantens egen middleware-platform WebSphere, som ifølge Groupon lader handlende sende beskeder til kunder baseret på disse kunders GPS-placering og deres brug af sociale medier som Facebook.

Denne teknologi mener Groupon at have patenteret tilbage i 2010, hvilket er Ã¥rsagen til, at Groupon nu kræver betalinger for de ‘milliardvis af dollar’, som IBM har omsat for via det pÃ¥stÃ¥ede patentbrud.

Det skriver Reuters.

Groupon: IBM er en dinosaur
Det er dog tonen i Groupons anklage, som for alvor har hævet et øjenbryn eller to.

For udover at kræve royalties for det påståede patentbrud, sender Groupn også lige en regulær sviner i retning af Big Blue.

“IBM forsøger at benytte sin status som en dial-up-æra-dinosaur ved at krænke rettighederne hos nutidens teknologiselskaber som Groupon,” lyder anklagen fra Groupons talsmand Bill Roberts ifølge Reuters.

Læs også: Disse 10 it-giganter har scoret flest patenter i 2015

I selve søgsmålet med IBM er tonen bestemt ikke mildere.

“IBM, et levn fra et af de engang-store teknologiselskaber i det 20. Ã¥rhundrede, har nu set sig tvunget til at tilrane sig intellektuelle rettigheder fra selskaber født i dette Ã¥rtusinde,” lyder det fra e-handelsmarkedspladsen mod IBM.

Ubegrundet modsøgsmål
Hos IBM tager man umiddelbart situationen med knusende ro.

“ModsøgsmÃ¥let er helt ubegrundet,” lyder det fra selskabets talsmand Doug Shelton.

Han forklarer, at IBM i tre års tid har en fair og fornuftig licensaftale med Groupon på de områder, som IBM i marts anklagede Groupon for at have brudt.

“Vi er skuffede over, at Groupon nu forsøger at aflede opmærksomheden fra sin egen patentkrænkelse ved at sagsøge os,” forklarer IBM-talsmand Doug Shelton ifølge Reuters.

Læs også: 
Kæmpe-nederlag til Apple: Samsung vinder stort i retssag om iPhone-patenter

“Vi vil gerne gøre vores kursister til aktive digitale producenter,” siger Vinnie Lerche, der er vicedirektør for VUC Syd. 

Foto: VUC Syd

På den sønderjyske voksenuddannelse VUC Syd har de ikke længere noget skolebibliotek.

Det er blevet lukket som led i en omfattende digitalisering, som skolen indledte for fem år siden.

I dag får alle uddannelsens 2.500 kursister hvert år ved studiestart udleveret en iPad. De studerende bruger både deres iPad som erstatning for en bærbar computer og som erstatning for fysiske skolebøger.

“I dag er vi en papirløs skole. Det betyder, at vi ikke fotokopierer eller har fysiske bøger mere,” siger Vinnie Lerche, der er vicedirektør for VUC Syd.

Hun forklarer, at skolens kursister naturligvis frit kan bruge de kommunale biblioteker, men at de fleste foretrækker at låne e-bøger på deres iPads via eReolen.

Aldrig pc igen
VUC Syd udgøres af fire sønderjyske skoler i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg.

Før skolerne anskaffede sig iPads, brugte de Macbook-computere og før det havde kursisterne på skolen selv deres bærbare computere med eller var henvist til et computerrum.

“Vi vil gerne gøre vores kursister til aktive, digitale producenter. De skal ikke bare sidde i et klasseværelse. De skal ud og optage video, interviewe og tage billeder. Det kan du med en iPad, men det er meget svært at gøre med en bærbar computer. Det er derfor et helt centralt krav for os, at de enheder, vi anskaffer os, er ekstremt mobile og samtidig har let adgang til mange apps,” siger hun.

Da digitaliseringsprocessen begyndte i 2011, blev de studerende udstyret med en iPad 2 med 16 gb. Sidenhen er iPad 2′eren blevet erstattet med en iPad Air med 32 gb hukommelse.

Læs ogsÃ¥: Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Foto: VUC Syd

Vinnie Lerche afviser ikke, at VUC i fremtiden vil vælge en anden type enhed end en iPad, men hun slår fast, at det ikke bliver bliver en Windows-bærbar, en Macbook eller en Chromebook.

“Det er meget muligt, at vores studerende om to Ã¥r bruger en anden type enhed, end de bruger i dag. Men jeg kan med sikkerhed sige, at vi ikke kommer til at gÃ¥ tilbage til nogen former for bærbare computer. De næste enheder, vi investerer i, vil ogsÃ¥ blive en eller anden form for mobile enheder,” siger hun.

Fysiske ændringer på skolen
Som en konsekvens af investeringen i iPad-tablet-computere har skolen foretaget en omfattende ombygning af skolerne. 

Det betyder ikke blot, at skolerne har udfaset skolebibliotekerne, men det har også den konsekvens, at der på skolerne ikke længere bliver brugt traditionelle klasseværelser.

Det skyldes ifølge Vinnie Lerche, at iPaden gør det muligt at løsrive de studerende fra klasseværelserne.

“I stedet for klassiske klasseværelser har vi opdelt skolerne i det, som vi kalder for læringszoner,” siger Vinnie Lerche.

Hun forklarer, at de studerende i stedet for klasseundervisning bliver bedt om at skabe et digitalt produkt med deres iPad, som de efterfølgende kan dele på sociale medier og fremvise for hinanden på skolen via projektorer eller fladskærme, der er tilsluttet et Apple TV.

Foto: VUC Syd.

Skulderklap fra Apple
VUC Syd er i dag en af blot 23 skoler og universiteter internationalt, der af Apple har fået titlen Apple Distinguished School.

Titlen uddeles til skoler, som den amerikanske teknologigigant vurderer er særligt innovative-.

Indtil videre er VUC den eneste uddannelsesinstitution i Norden, der har fået titlen. 

Et af kriterierne for at blive udnævnt til Apple Distinguished School er, at uddannelsens skal kunne fremvise dokumentbare resultater. Og det kan VUC Syd.

Ifølge Vinnie Lerche har uddannelsen fået 53 procent flere kursister efter, at den tog iPads i brug.

Samtdig har skolen oplevet, at antallet af kursister, der går videre til en erhvervsuddannelse, er steget med 89 procent og antallet af studerende, der vælger en videregående uddannelsen, er steget med 200 procent.

“Mange af vores kursister har tidligere haft dÃ¥rlige oplevelser i deres uddannelsesforløb, og mange kommer fra ikke-akademiske hjem. NÃ¥r vi alligevel oplever, at sÃ¥ mange vælger en videregÃ¥ende uddannelse, fortæller det mig, at vi har udrettet noget særligt. Vores kursister har ganske enkelt lært at lære,” siger hun.

Revolutionerende udvikling for ordblinde
En del af de kursisterne på VUC kæmper ifølge Vinnie Lerche med ordblindhed, og her har brugen af iPads haft stor positiv effekt.

“Jeg har hørt folk bruge ordet revolution om udviklingen inden for undervisning af ordblinde,” siger Vinnie Lerche

VUC Syd anvender app-baserede værktøjer som eksempelvis den danske app Appwriter til at hjælpe ordblinde studerende med at skrive og stave.

Ifølge Vinnie Lerche betyder det, at kursuster, der er ordblinde, nu har fået nogle redskaber, der gør dem i stand til at skrive og læse stort på lige fod med alle andre.

Skal være intuititvt
Men hvorfor vælger skolen så entydigt at satse på produkter fra Apple, der er kendt for at producere relativt dyre produkter.

Ville skolen ikke kun få mere for pengene ved at vælge en anden producent?

“Det er et af de spørgsmÃ¥l, som vi ofte fÃ¥r fra gæster, som vi har pÃ¥ besøg, ” siger Vinnie Lerche og uddyber:

“Men nÃ¥r vi har valgt netop iPaden skyldes det i høj grad, at vi ønsker en enhed, der er intuitiv og nem at tage i brug. Vi udleverer 2.500 enheder hvert Ã¥r, og vi har simpelthen ikke tid og rÃ¥d til at give folk undervisning og en masse support i, hvordan de skal bruge enhederne,” siger hun.

Læs også: 
Online-gigant: Derfor kommer mobil-handel til at vippe pc’en af pinden 

Den mobile revolution er over os Рog det f̴r konsekvenser for dig