Daily Archives: May 17, 2016

Ambitionsniveauet fejler ikke noget, når Jeppe Welling Hansen fortæller, hvorfor man skal arbejde for Uber.

“Vi skal bygge et system, der skalerer til hele planeten,” fortæller han til de fremmødte it-studerende.

“Vi leder efter kandidater med et tungt datalogisk fundament, som har et drive og tager ejerskab for de ting, de bygger. Hvis du bygger noget, der crasher midt om natten, sÃ¥ gÃ¥r man i gang med at bygge det op igen. You built it. You own it.”

Jeppe Welling Hansen har arbejdet som software engineer hos Uber i et år, og han er mødt op til karrieredag på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) for at overbevise de kommende it-kandidater om at begynde karrieren i Ubers kontorer i Aarhus.

Godt netværk
Der er små 8.800 kilometer og ni timers tidsforskel mellem Ubers hovedsæde i San Francisco og afdelingen i Aarhus.

SÃ¥ hvorfor har en virksomhed fra San Francisco overhovedet folk siddende sÃ¥ langt væk fra resten af produktionen?”

“Det er et spørgsmÃ¥l om personligt netværk og tidszoner,” forklarer Jeppe Welling Hansen.

“Ordet havde spredt sig, at der sad nogle rigtigt dygtige mennesker i Aarhus, og de blev sÃ¥ headhuntet.”

Så langt så godt. En lille håndfuld programmører fra den anden ende af verden kan jo bare springe på et fly og flytte til Californien.

Store afstande
Men det ville faktisk ødelægge hele idéen at flytte de danske it-folk til Californien.

For afstanden mellem Aarhus og San Francisco giver en kæmpe fordel for en virksomhed, der bogstaveligt talt kører hele døgnet.

“Der er en tidsforskel pÃ¥ ni timer mellem Aarhus og San Fransisco.”

“NÃ¥r vi skal til at gÃ¥ hjem, er udviklerne i San Fransisco mødt ind og kan arbejde videre pÃ¥ det, vi arbejder med. SÃ¥ der er mere eller mindre konstant nogen, der sidder og udvikler pÃ¥ systemerne.”

Læs også:

It-virksomhederne hungrer efter nyuddannede: “Vi leder efter 100 nye folk, der kan begynde pÃ¥ mandag”

Uber hyrer tidligere toppolitikere til nye erobringstogter

Auditoriet er fyldt til bristepunktet med unge it-hjerner, der kigger ned på chefkonsulent Frank Carvalho fra Skat. Han har 60 sekunder til at sælge en karriere i en organisation med et mildt sagt blakket it-ry

“PÃ¥ trods af stædige rygter i medierne er vi ret professionelle i Skat,” siger Frank Carvalho og salen fyldes af latter.

Der er 55 sekunder tilbage, og nu har han fat i publikum.

It-arbejdspladserne sælger sig selv
Repræsentanter fra 24 it-arbejdspladser er mødt op til karrieredag på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU). Vi er nået til det punkt på dagsordenen, som hedder one minute of madness, og hver af repræsentaterne har ét minut til at overbevise de studerende på DIKU om, at de DIKU-studerende skal starte karrieren lige præcis hos dem.

Der bliver ikke sparet på hverken lokkemad eller showmanship.
Selvironiske onelinere og løfter om alt fra hindbærsnitter og donuts til chancen for at vinde en drone skal få de it-studerende til at kigge forbi firmaernes stande, når de sindssyge sekunder er ovre.

It-folk efterlyses
For riget fattes it-folk, og der er rift om de unge af slagsen.
Det er der ikke skyggen af tvivl om i salen, da Poul Damm fra Systematic runder sit minut i rampelyset af.

“Vi leder efter 100 nye folk, der kan starte pÃ¥ mandag,” nÃ¥r han lige at sige, inden scenen skal overlades til det næste levende billede.

Den private sektor får kam til sit hår af de mange fremmødte offentlige arbejdspladser.

“Vi leder efter nye folk indenfor stort set alle omrÃ¥der. Sys adm., DevOps, developers et cetera. Faktisk primært et cetera,” siger Frederik fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) med et grin.

Han vil helst ikke ud med sit efternavn, men han vil vældigt gerne have fat i de it-studerende.

Vilde idéer
Men hvorfor bruger 24 virksomheder en dag på at lokke de studerende ind i folden, når der trods alt er et hav af kvalificerede it-folk ude på markedet i forvejen?

Et gennemgående tema hos virksomhederne er, at de nyuddannede kommer med en ustyrlig tankegang, som sprænger de faste rammer. Og det skal altså forstås som et positivt træk.

“Nyuddannede folk har ofte helt vanvittige idéer, og mange af de idéer kan vise sig at være rigtigt gode,” understreger Frederik fra NC3.

Mindst én af de fremmødte hververe fik da også sit job på grund af en idé, der faldt lidt uden for normen.

Det kan du læse mere om her: “Jeg fik faktisk mit nuværende it-job, fordi jeg blev politianmeldt.”

Ny viden
Den samme holdning finder man i bankverdenen. Nordea er nemlig også mødt op i håbet om at få frisk luft i it-afdelingen.

For de nyuddannede er helt opdaterede på udviklingen og upåvirkede af rutiner. Og det gør dem meget attraktive, mener graduate programme manager Kirsten Nielsen.

“Vi leder efter nogen, der er klogere end os selv, og kan bringe noget med til bordet, og de unge har den allernyeste viden, og de er ikke groet fast i deres vaner endnu.”

For nogle virksomheder er den nye viden faktisk direkte afgørende.

For som Frank Carvalho forklarer det, er Skat i gang med en række it-projekter, som bruger så ny teknologi, at der simpelthen ikke er andre muligheder, end at hyre de helt nyuddannede.

“Der er ikke nogen pÃ¥ markedet, der kan finde ud af den nye teknologi, som vi skal arbejde med, sÃ¥ vi har brug for de nyuddannedes viden.”

Læs også: Disse it-folk er danske it-virksomheder især på udkig efter

Onsdag skyder Google sin årlige udviklerkonference Google I/O i gang.

Ved Google I/O plejer den californiske tech-gigant at sætte dagsordenen for det næste år i Google-verden. Det er således her, at virksomheden giver os en forsmag på Googles næste store software- og hardware-relaterede produkter

Udviklerne til Googles platforme vil formodentligt især vente spændt på nyt om den næste udgave af Android, Android N. Men der står også meget mere på programmet.

Vi kan har kigget på de områder, hvor vi forventer, at Google er klar med nyheder. 

1.Android og Chrome OS Рsammensmeltning p̴ vej
Googles to styresystemer Android og Chrome OS kan være på vej mod en sammensmeltning. Det rapporterede den amerikanske avis Wall Street Journal sidste år

Ifølge Wall Street Journal planlægger Google at gøre styresystemet Chrome OS, der bliver anvendt af Googles Chromebooks, til en del af Android-familien.

I den forbindelse vil Chroomebooks ifølge Wall Street Journal ogsÃ¥ blive udstyret med et nyt – og indtil videre ukendt – navn. 

Det ventes, at det nye sammensmeltede styresystem først vil blive lanceret i 2017, men det er sandsynligt, at vi allerede vil få en smagsprøve på det til Google I/O i år.

2. Android N med splitscreen
Den næste store opdatering til Android gÃ¥r under navnet Android N, og til Google I/O vil vi uden tvivl fÃ¥ en mere indgÃ¥ende introduktion til det nye styresystem. Â

Allerede nu ved vi, at Android N vil blive mere energieffektivt og dermed give bedre batteritid til enhederne.

Vi ved ligeledes, at den vil indeholde en ny split-screen-funktion, der gør det muligt at afvikle to apps ved siden af hinanden. 

I lighed med tidligere version af Android vil Android N efter al sandsynlighed også få et slik-inspireret navn.

Android L endte eksempelvis med at blive døbt Lollipop, mens Android M blev til Marsmallow. Der gættes allerede nu på, at Android N vil få navnet Nutella eller Nougat. 

Læs også: Smugkik: Sådan bliver Android 7 på din telefon

3. Bil- nyheder på vej? 
Alle de store Silicon Valley-virksomheder arbejder i øjeblikket på at revolutionere bilen, som vi kender den. Det første skridt i den proces er gennem styresystemer som Android og Auto og Apples Carplay, der spiller sammen med bilernes betjeningsskærme. 

I øjeblikket arbejder Google og Apples på at få selskabets styresystemer ud i så mange biler, som overhovedet muligt.

Derfor kan vi forvente, at Google på Goolge I/O ikke bare vil afsløre nye funktioner til Android Auto, men også løfte sløret for nye bilmodeller, der vil understøtte Android Auto. 

Det er også værd at hæfte sig ved, at Google i 2013 købte den israelske navigations-app Waze, der især er populær i Californien, og det er ikke utænkeligt, at Google i et eller andet omfang vil integrere Waze i Android Auto. 

Læs også: Googles Android-kode indtager din bil: Mød det nye Android Auto

Waze har i øvrigt netop offentliggjort, at selskabet vil begynde at teste en ny samkørselsfunktion i San Francisco.

Samkørselsfunktionen blive prøvekørt i en række udvalgte store virksomheder, og den vil gøre det lettere for de ansætte at få et lift med hinanden til og fra arbejde.

Herudover arbejder Google som bekendt på højtryk med at udvikle førerløse biler. Et område som Google muligivis også har på programmet til I/O.

Får vi mon nyt om Googles førerløse biler?

4. Vil Google præsentere nyt virtual reality-headset?
Med lanceringen af virtual reality-headsets som Oculus Rift og HTC Vive bliver konkurrencen benhård.

Men Google vil formodentligt intensivere sin indsats på området. 

Allerede til Google I/O i 2014 blev Google Cardboard lanceret.

Cardboard gør det muligt at anvende en Android-telefon som virtual reality-headset.

Wall Street Journal rapporterede tidligere på året, at Google arbejder på et nyt og forbedret virtual reality-headset, der kan anvendes uden brug af en smartphone elle en pc. 

Ved Google I/O sidste Ã¥r præsenterede Google i øvrigt virtual-reality-projektet “Project Tango,” der skal anvendes i en række nye telefoner og tablets med sensorer, der gør det muligt at aflæse og kortlægge de omgivelser som enheden befinder sig i. 

Det gør det blandt andet muligt at bruge telefonen til argumented reality i stil med det, der kendes fra Microsoft HoloLens, hvor fysiske og virtuelle verdener bliver kombineret. 

Læs også: Google på vej med sensor-pakket mobiltelefon: Vil kunne scanne alt omkring sig

5. Nyt om det smarte hjem?
Invasionen af sÃ¥kaldt internet of things-enheder i vores hjem har været varslet længe, men indtil videre er det gÃ¥et relativt trægt.Â

For to år siden betalte Google 17,5 milliarder for virksomheden Nest, der laver intelligente termostater, røgalarmer og overvågningskameraer.

Nest har dog indtil videre haft svært ved at følge op på den succes, som virksomheden fik med det intelligente termostat Nest Learning Thermostat.

Læs også:
Google brænder 68 millioner kroner af om dagen på vilde fremtids-projekter 

Ekspert i selvkørende biler: Derfor går bilbranchen en dyster fremtid i møde

It-giganten Google står ifølge kilder tæt på EU til at skulle betale en rekordstor bøde på 22 milliarder kroner for misbrug af selskabets søgemaskine til at promovere egne rejse- og shoppingservices.

Det beløb er markant større end det beløb, som Danmark årligt betaler til EU-kasserne fratrukket de støttekroner, som vi får igen fra den europæiske union.

I EU-budgettet fremgÃ¥r det, at hvis EU med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen rent faktisk fÃ¥r vredet milliarderne ud af søgegiganten, ryger pengene i den EU-kasse, der hedder ‘andre indtægter’.

“Det er ikke muligt at pin-pointe, hvad pengene fra bøder præcist bliver brugt pÃ¥,” fortæller Folketingets EU-oplysning til Computerworld.

EU-oplysningen henviser i stedet til EU’s store, samlede budget, hvor du kan se, hvordan indtægter og udgifter hænger sammen i EU-samarbejdet.

Læs også: Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

Lille bøde i det store regnskab
I budgettet kan man se, at der udover bøder fra it-giganter som Google, Intel og Microsoft ogsÃ¥ indgÃ¥r en hel række andre indkomster i EU’s budgetpost ved navn ‘andre indtægter.’

For her havner blandt andet ogsÃ¥ renteindtægter, morarenter, beskatning af EU-ansatte og bidrag fra lande uden for EU-cirklen, der betaler for at deltage i EU’s programmer.

Budgetposten ‘andre indtægter’ med bøder og renter udgør dog kun en lille del af EU’s samlede Ã¥rlige budget pÃ¥ omkring 1.079 milliarder kroner.

De største indtægter til EU kommer nemlig fra afgifter, told og momsbidraget fra medlemslandene og det såkaldte bruttonationalindkomst-bidrag.

Bidraget fra bruttonationalindkomsten (BNI-bidrag) bliver betalt af EU-medlemslandene og er populært sagt hele budgettets balancestang, som får budget til at gå op.

Google betaler mere end Danmark
Danmark betaler i alt knap 21 milliarder kroner til EU’s kasser, hvilket vil sige en smule mindre end Googles mÃ¥ske-kommende bøde.

Til gengæld modtager vort lille kongerige så også omkring 17 milliarder EU-kroner i blandt andet landbrugsstøtte.

Derimod kan Google se frem til endnu et EU-hug omkring selskabets bundling af Android med blandt andet Google-søgemaskinen.

Det kan du læse mere om her:
EU åbner stor Android-sag mod Google

Inden længe – 29. juli – lukker Microsoft ifølge planen for muligheden for gratis opgradering til Windows 10.

Selskabet vil nu med en teknisk fidus forsøge at få så mange muligt til at opgradere fra Windows 8.1 og Windows 7 til Windows 10, inden selskabet ifølge planen vil begynde at tage betaling for det nye styresystem.

Microsoft har tidligere indføjet automatisk tilbud af Windows 10 til alle Windows 7- og Windows 8.1-brugere.

Nu skruer selskabet yderligere op for presset ved at gøre download af Windows 10 til ‘recommended.’

Det betyder, at Windows 10 vil blive downloadet, medmindre brugeren aktivt slå opgraderingen fra.

Tidligere har brugerne aktivt skulle tilvælge download af systemet.

“Windows 10 vil blive tilbud som anbefalet opdatering til alle Windows 7- og Windows 8.1-kunder, hvis deres Windows Update er konfigureret til at acceptere anbefalede opdateringer,” skriver Microsoft i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Hastig udbredelse
Microsoft har siden lanceringen af Windows 10 forsøgt at få alle brugerne til at installere det nye system, som er bygget med en række nye funktioner, som Microsoft lægger vægt på i selskabets produkt-strategier.

For Microsoft vil der desuden være mange fordele i kun at skulle passe et enkelt styresystem fremfor den vifte af gamle systemer, som selskabet hidtil har arbejdet med – ikke mindst fordi Windows 10 er bygget til en cloud-baseret verden med hyppige opdateringer og stor sammenhæng.

Selskabet har siden lanceringen af Windows 10 argumenteret, presset og tilskyndet brugerne til at opgradere til systemet.

Indtil videre har selskabet fået 300 millioner brugere til at acceptere Windows 10, hvilket gør det til det hurtigst voksende system i Microsofts historie.

Læs også: Microsoft skruer op for presset: Windows 10 bliver fremover automatisk anbefalet på din pc

Windows Update
Microsoft meddelte i efteråret, at selskabet som led i bestræbelserne på at få udbredt Windows 10, ville indføje download af Windows 10 i opdaterings-tjenesten Windows Update.

Mange Windows 7-brugere har tidligere været utilfredse med, at de automatisk blev opgraderede.

Det kan du læse mere om her: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Microsoft har ifølge Computerworlds nyhedsbureau netop opdateret et support-dokument, der indeholder en detaljeret oversigt over udrulnings-planerne for Windows 10.

Du kan finde dette dokument her.

Her fremgÃ¥r det, at man som bruger enten skal klikke ‘ok’ eller pÃ¥ det røde ‘X’ i øverste højre hjørne for at godkende download og installation af Windows 10.

“Klikker du OK eller pÃ¥ det røde ‘X’ er alt klart til opgraderingen, og du behøver ikke foretage dig yderligere,” skriver Microsoft.

Det er en ganske usædvanlig fremgangsmÃ¥de for Microsoft, i det ‘X’et i øverste højre hjørne for alle Windows-brugere er feltet, som man klikker pÃ¥ for at lukke browser-vinduet.

Denne handling medfører altså nu, at brugeren accepterer download af Windows 10.

Det er således påkrævet, at brugeren i dette tilfælde anvender en anden måde til nedlukning af vinduet, hvis ikke download af Windows 10 ønskes.

Læs også:

Microsoft pønser på automatisk download af Windows 10: Er der nogen fremtid for de øvrige Windows-systemer?

Ni grunde til at vælge Windows 10 – og fem grunde til at lade være

Her er Microsofts roadmap for Windows 10: Disse funktioner er på trapperne

Disse syv ting skal du gøre inden du opgraderer til Windows 10

Våbenkapløbet fortsætter.

Der er ikke udsigt til, at virksomhederne kan sænke paraderne. Det er mit korte svar på spørgsmålet om et muligt paradigmeskift inden for it-sikkerhed.

Alligevel kan et paradigmeskift være på vej.

Men det bygger snarere på, at virksomhedsledelserne er ved at få øjnene op for den risiko for forretningen, som manglende fokus på sikkerheden udgør.

Angreb på sikkerheden udgør en voksende trussel mod virksomhedens indtjening, vækst og i sidste ende overlevelse.

Virksomheden bliver mere og mere afhængig af sin elektroniske kommunikation og tilstedeværelse på internettet.

Dermed bliver afbrydelser, nedetid og tab af data et stadigt større problem for driften.

Det gælder både, når det skyldes tekniske nedbrud, menneskelige fejl samt ondsindede handlinger som industrispionage, bedrageri og afpresning.

Vi har en udfordring
Den afhængighed giver os sikkerhedsfolk en udfordring, når det gælder kommunikation.

Vi f̴r ikke virksomhedsledelserne i tale Рendsige involverede Рhvis vi fortsat taler om it-sikkerhed. De opfatter det som en rent teknisk disciplin.

Firewalls, spamfiltrering, antivirus, IDS- og IPS-systemer, SecureDNS og så videre er begreber, som virksomhedsledelserne hverken forstår eller interesserer sig for.

Det bliver med god grund betragtet som noget, it-afdelingen tager sig af. Og så længe den overholder sit budget, ønsker direktionen og bestyrelsen ikke at vide mere.

I stedet kunne vi tale om informationssikkerhed og udvide scopet med politikker og beredskabsplaner. Men det er næppe heller nok.

Ligesom de tekniske foranstaltninger i it-sikkerhed er de organisatoriske nødvendige og uundgåelige led i forsvaret af virksomhedens værdier.

Men yderligere administration og bureaukrati er ikke vejen til chefens øre.

Læs også: Nu kommer den nye EU-persondataforordning: Kom godt i gang på Computerworlds store heldags-seminar

Tal om værdier og risici
Det er min overbevisning, at vi skal tale om forretningsrisiko.

Vi skal tale med ledelserne om, hvilke værdier i form af data, informationer og systemer, som virksomheden er afhængig af.

Vi skal afgøre, hvilket niveau af risiko ledelsen har appetit på.

Det er topledelsens opgave at prioritere, hvilke aktiver der er vigtigst for forretningen – og hvilke risici man kan leve med.

Her taler vi nemlig et sprog, der giver mening for topledelsen. Den er vant til at tænke i begreber som risiko – især hvis risikoen kan udtrykkes i form af kroner og øre.

Det betyder ikke, at de traditionelle funktioner og værktøjer inden for it-sikkerhed er overflødige. Tværtimod.

Vi skal bare ikke besvære ledelsen med detaljerne.

Bøder er på vej
To tendenser i tiden er med til at fremme paradigme-skiftet.

Den ene er interessen for frameworks som ISO 27000-serien.

Her er en international standard for informationssikkerhed, der netop lægger vægt på ledelsens aktive involvering.

Den anden tendens udgør den persondataforordning, som EU netop har vedtaget.

Den medfører kontante bøder, hvis en virksomhed mister persondata, fordi den ikke har taget de nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler.

Det indebærer en forretningsrisiko, der er lige til at formulere for ledelsen:

“Hvis vi ikke indfører kryptering af de data, vi lagrer om kunderne, risikerer vi en bøde pÃ¥ sÃ¥ og sÃ¥ mange euro, hvis der sker et angreb. Vi vurderer sandsynligheden for et vellykket angreb til at være sÃ¥ og sÃ¥ stor, men den kan nedbringes, hvis vi investerer i disse tekniske kontrolforanstaltninger.”

Den type dialog mellem sikkerhedsansvarlige og ledelser giver mening for begge parter.

Altid et spørgsmål om prioritering
Sikkerhed er altid et spørgsmål om prioritering.

Vi må leve med risikoen for sikkerhedshændelser. Men vi må foretage en grundig risikovurdering.

Det indebærer, at vi først identificerer vores aktiver. Derefter afgør vi, hvilke af dem der er vigtigst.

Vi analyserer sårbarheder og trusler og indfører tekniske og organisatoriske modforanstaltninger. Dermed tilpasser vi risikoen til det niveau, ledelsen har fastlagt som acceptabelt.

Endelig lægger vi en plan for, hvordan vi vil reagere, når en sikkerhedshændelse alligevel opstår.

Bevægelsen fra fokus på teknisk it-sikkerhed til forretningssikkerhed er det paradigmeskift, jeg ser komme.

Den er nødvendig i en tid, hvor angrebene bliver voldsommere og hyppigere, mens virksomhederne er stadigt mere afhængige af deres it.

Læs også: Nu kommer den nye EU-persondataforordning: Kom godt i gang på Computerworlds store heldags-seminar

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, sÃ¥ kontakter vi dig – mÃ¥ske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Efter syv Ã¥rs EU-efterforskning omkring monopolmisbrug i Googles søgemaskine er EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) pÃ¥ vej med en rekordstor bøde til søgegiganten.

Ifølge den britiske avis Sunday Telegraph skulle Google stå til en bøde på omkring 22 milliarder kroner, hvilket vil være den største sum, som et selskab nogensinde har skullet spytte i EU-bødekassen.

Beløbet er sÃ¥ledes næsten det dobbelte af den pris, som Lenovo for fÃ¥ Ã¥r siden købte hele IBM’s serverforretningen for – eller 11 gange den pris, som KMD oprindeligt blev solgt for i 2008.

Det kan du læse mere om her: KMD solgt til kapitalfond.

Sunday Telegraph citerer kilder tæt på EU-beslutningen for, at afgørelsen forventes at falde inden sommerferien.

De anonyme kilder understreger samtidig over for avisen, at sagen endnu ikke er helt afsluttet,

Det nævnes i samme åndedrag, at bøden kan flyve helt op over 45 milliarder kroner, som svarer til 10 procent af den årlige omsætning.

Google har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen, ligesom Googles danske afdeling ikke har kommentarer til Computerworld vedrørende en mulig rekordbøde. 

Slår Intel og Microsofts bøder
Konkret er Google i den syv år lange sag anklaget for at have misbrugt sin monopollignende status på søgemarkedet til at promovere sine egne services inden for eksempelvis rejser og shopping.

Margrethes Vestagers forgænger som EU-konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, har igennem årene forsøgt tre gange at indgå forlig med Google, men altså uden held.

Hvis EU inden for få uger sender Google en bøde på 22 milliarder kroner, som Sunday Telegraphs kilder melder om, bliver det med afstand den største EU-bøde nogensinde.

For to år siden måtte chipgiganten Intel til lommerne i en rabatsag og betale otte milliarder kroner i bøde.

Microsoft har også tidligere spyttet flere milliarder i bødekassen for at bundle medieafspillere og styresystemer i bestræbelserne på at holde konkurrenter ude af markedet.

Det kan du læse mere om her: EU-bøde til Microsoft: 3,7 milliarder kroner

Kan blive meget værre
Udover den syv Ã¥r gamle sag om misbrug af sin monopolstatus pÃ¥ søgemarkedet, er Google godt i gang med at blive hevet igennem EU’s konkurrencemaskineri i endnu en sag.

I April vedtog EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen et anklageskrift mod it-giganten for konkurrencemisbrug i styresystemet Android.

Det kan du læse mere om her: Overblik: SÃ¥dan hænger EU’s kæmpesag mod Google sammen: Flere vigtige spørgsmÃ¥l stÃ¥r Ã¥bne

Igen i denne sag kan Google risikere at skulle betale op mod 10 procent af sin globale omsætning,

“Kommissionen har underrettet Google om, at den foreløbig er af den opfattelse, at selskabet, i strid med EU’s konkurrenceregler, har misbrugt sin dominerende stilling ved at indføre restriktioner for producenter af Android-enheder og mobilnetoperatører,” lød det i april, da Android-sagen blev officielt indledt.

Du kan her læse mere detaljeret om, hvad EU anklager Google for i Android-sagen: EU åbner stor Android-sag mod Google

Læs også:
Margrethe Vestager stopper teleopkøb til 100 milliarder kroner

Vi skal finde på noget andet at lave, for de digitale tjenester vil stjæle middelklassens jobs, lyder det provokerende fra Dr. Carsten Sørensen, som er lektor på The London School of Economics and Political Science.

Debat: Kernen i en digital tjeneste er, at brugeren skal lave alt arbejdet selv.

Du behøver eksempelvis ikke en bankassistent, når du skal hæve penge eller en postmedarbejder, når der betales regninger.

I takt med at de digitale tjenester sender det arbejdende menneske ud i kulden, vil denne type job, der kendetegner middelklassen,  forsvinde og give et helt nyt og hidtil uset pres på arbejdsmarkedet.

Denne transformation er noget af essensen i den forskning som dr. Carsten Sørensen, der er lektor på The London School of Economics and Political Science, bruges sin tid på.

“De digitale tjenester vil smadre middelklassen, for det er altid middelklassen, der betaler. Se bare pÃ¥ USA, hvor der allerede er startet et oprør fra netop bunden og middelklassen, der nu vælger Trump som præsidentkandidat. Jeg har prædiket om det oprør i masser af Ã¥r, og nu er det rent faktisk pÃ¥ vej,” sagde han provokerende til de hundredvis af it-folk, der var med pÃ¥ Computerworlds og Berlingskes fælles Beyond Data 2016-konference i den forgange uge.

Folk, der alle beskæftiger sig med at udvikle disse nye digitale tjenester.

Han gav masser af konkrete eksempler, eksempelvis den overflødiggørelse som hesten oplevede efter, at motoren blev opfundet.

“Digitaliseringen af musik er et andet eksempel. Den har betydet at lp’en bliver overflødig, pladespillerproducenterne bliver overflødige og de fysiske butikker ikke kan overleve. I London har mange service-fag oplevet lønnedgange pÃ¥ op til 50 procent i de sidste fem Ã¥r,” sagde han. 

“Vi skal finde pÃ¥ noget andet at lave, for de digitale tjenester vil stjæle middelklassens jobs.” 

Læs også: Har teknologi virkelig gjort dig til et lykkeligere og gladere menneske?

Carsten Sørensen er ikke bleg for at provokere it-branchen. Foto: Nicolai Devantier.

Du arbejder gratis
Han pegede på, at forskellen mellem en vare og en tjeneste er grundlaget for, at de digitale tjenester ændrer vores arbejdsmarked og vores verden.

Når du har købt en vare, så er handlen overstået, og du står som ejer af det par sko, som du har købt.

Med en digital tjeneste er det helt anderledes: Der opstår en navlestreng mellem tjenesteudbyderen og kunden.

“Den gode digitale tjeneste er bygget pÃ¥ at brugeren stiller sin arbejdskraft helt gratis til rÃ¥dighed,” sagde Carsten Sørensen, med henvisning til onlinebanken.

I de tidlige it-dage var det computerens opgave at standardiserer manuelle processer.

“Noget, der gjorde IBM til en kæmpe virksomhed.”

Mens it i dag handler om at engagere brugerne, så arbejdsopgaver kan spares væk.

Den digitale platform er nutidens plastik. Den kan formes til hvad som helst, og alle gør det på sin egen måde, hvilket betyder, at ingen har overblikket over udviklingen.

“Ingen ved, hvor vi bevæger os hen. SÃ¥dan er det.”

Der kan tjenes penge
Der kan selvfølgelig tjenes penge på at designe og udvikle tjenester, men det er kun en lille gruppe, der får glæde af det.

Retorisk spørger Carsten Sørensen ud i salen:

“Kan man leve af at bygge disse tjenester?”

Og han svarer selv på spørgsmålet:

“FÃ¥, ja. De fleste, nej. Det er en udbredt misforstÃ¥else, at det er let at tjene penge pÃ¥ digitale tjenester. Den eneste mÃ¥de er at opnÃ¥ et monopol, der er globalt. Tænk eksempelvis pÃ¥ Apple, der fÃ¥r folk til at udvikle apps helt gratis, og sÃ¥ tjener penge pÃ¥ at sælge dem til brugerne. Apple tjener masser af penge, mens det kun er ganske fÃ¥ udviklere, der kan leve af det.”

Og disse monopoler vil blive globale på grund af internettet, hvilket igen medfører, at det kun er ganske, ganske få spillere, der vil vinde.

Opfind noget nyt eller flyt på landet
Økonomen fra London peger i sin charmerende og ganske provokerende keynote på to veje, som man kan gå.

“Du kan enten opfinde noget nyt og designe tjenester eller flytte ud pÃ¥ landet og forsørge dig selv.

“Computeren er ved at skubbe mennesket ud af arbejdsmarkedet pÃ¥ sammen mÃ¥de som i eksemplet med hesten. De digitale løsninger handler om at erstatte arbejdskraft med automatisering og brugeraktivitet.”

Og hans pointe er, at alle brancher bliver ramt.

“Om ganske fÃ¥ Ã¥r vil vi have computere, der vil kigge pÃ¥ det menneskelige arbejde og tænke: Hvor langsomt gÃ¥r det lige?”

En situation han ser for sig i allerede denne og den næste generation.

“Faktisk er jeg slet ikke afvisende overfor en borgerløn, fordi det kan blive en nødvendighed, nÃ¥r der ikke er arbejde til folk. Men hvem siger ogsÃ¥, at vi skal have et arbejde?” lyder det fra den danske økonom med base i London.

Læs også:
Har teknologi virkelig gjort dig til et lykkeligere og gladere menneske?

Her er eksperternes råd: Sådan kan du tjene penge på dine data

Chatbots er ifølge Microsoft og Facebook den helt store fremtidsteknologi. En teknologi som vel at mærke allerede er her.

En ny undersøgelse fra PA Consulting bekræfter, at kunstig intelligens og human enhancement-teknologi vil være teknologiske stjerner frem mod 2025.

Economist skriver, at teknologivirksomhederne investerede over 70 milliarder kroner på udvikling af kunstig intelligens sidste år.

Microsoft taler om at kombinere de menneskelige kvaliteter som sprog, kommunikation, empati, kreativitet og fortolkning, med machine automation.

Det menneskelige sprog er den nye brugerflade, bots er de nye apps, og digitale assistenter fungerer som meta-apps eller browsere.

Hos Microsoft er Skype vært for chatbotterne, så man kan sætte sin virtuelle assistent til at bestille en pizza, hvorefter Siri eller Cortana taler med pizzeriaets bot, der så sørger for at håndtere bestillingen.

I Facebooks univers kan vi tale direkte med chatbots på samme måde, som vi chatter med vores venner på Messenger.

Også i Facebooks tjeneste kan man bruge chatbotterne som personlige assistenter, der ikke blot kan fortælle, hvordan vejret bliver, men også om man skal tage regntøj på og køre hjemmefra tidligere, samtidig med at de bestiller bøger og biografbilletter.

Et teknologisk vidunder eller en tikkende bombe?
Bots handler i store træk om tilgængelighed, frameworks og integration.

De store teknologispillere har netop lanceret bot-frameworks, som kan integrere med hinanden, og som er lette at udvikle til.

De kan således skabe rammerne for bots, men de er afhængige af, at andre virksomheder og forbrugere hopper med på vognen, så botterne kan kommunikere med hinanden. Helt automatisk.

Det kan man blive klogere på i denne demo.

Ikke alle er begejstrede
Det kan lyde lidt skræmmende, og alle er da heller ikke lige begejstrede for idéen om botter.

Ifølge den svenske fremtidsforsker Niklas Boström er bots en eksistentiel trussel mod menneskeheden – hvis man ikke udnytter potentialet pÃ¥ rette vis.

Truslen bestÃ¥r i, at hvis den teknologiske udvikling gÃ¥r stærkere, end mennesket og hjernen kan følge med, kan der være risiko for en intelligenseksplosion – helt ude af kontrol.

Mon ikke potentialet i bots vil overskygge begrænsningerne, når teknologien kan gøre dagens opgaver både lettere og billigere at løse?

Faktum er, at bots kan mere end at bestille pizza.

Ved hjælp af lyd- og billedgenkendelse kan de hjælpe med at reparere din bil eller tv på stedet, så du slipper for at søge efter en ekspert.

Bots kan gøre gavn i en større samfundsmæssig sammenhæng. For eksempel med at assistere læger med relevant information om sygdomme eller behandlingsteknikker.

I Internet of Things-sammenhæng vil nye sensorer indeholde kamera- og lydfunktioner, der automatisk kan kommunikere med bots, selv analysere og give feedback.

Botleren – den nye servicemedarbejder
I takt med, at Internet of Things forbinder digitale enheder og indsamler data på nye måder, får vi adgang til nye indsigter og mere intelligente løsninger.

Vi bør opfatte bots som den personlige assistents servicemedarbejder, der med tiden bliver klogere på, hvilke ressourcer man kan trække på, og hvilke løsninger som er mest populære.

I privatsfæren såvel som på jobbet vil din verden bestå af dig, din personlige (digitale) assistent og bots.

Din digitale assistent skal ikke oversætte det, du siger, til maskinsprog og API-snak.

Den sender din chat, dit talte spørgsmål eller ordre videre, hvorefter bots vil finde et svar til din personlige assistent, som så hjælper dig videre.

Bedre kundeservice
I virksomheden er kundeservice et godt eksempel, hvor bots kan gøre en forskel.

Hvordan finder dine kunder hjælp på din virksomheds hjemmeside i dag? Hvor lang tid tilbringer de der, og hvad leder de efter?

Botten er den digitale servicemedarbejder, der giver kunden svar pÃ¥ forespørgsler helt automatisk – enten ved at kommunikere direkte med kunden selv, eller via den digitale assistent, som vi kender den i dag.

Den personlige assistent – privat og forretningsmæssigt – bliver med tiden skarpere pÃ¥, hvad dine behov helt specifikt er, og de vil spørge bots om hjælp og løse udfordringer, uden at du ser det ske.

Kvaliteten hos bot-tjenesterne vil hurtigt løftes, da bots taler med bots, og de bedste bots vil dermed få flest henvendelser og transaktioner.

Den usynlige revolution
Bots bliver nøglen til digitale ydelser og mobile enheder. Bots forstår menneskesprog, så mens vi i dag taler og skriver via Skype, vil de indsamle informationer og arbejde med at forstå vores behov.

Bots fungerer 24/7, og med bots kan din virksomhed og services kan holde åbent døgnet rundt.

Med bots får vi dækket behov med løsninger, som vi måske slet ikke viste eksisterede. Eksempelvis er nyhedsmedier som CNN og Wall Street Journal blandt de første, som har udviklet botter, hvor man kan hente mere præcis og relevant information om nyheder og aktiekurser.

Microsoft kalder Bot-indtoget for den usynlige revolution, fordi botterne arbejder automatisk bag scenen og bliver klogere, mens vi sover, og fordi det er en bevægelse, som vil afløse eksisterende teknologier og hjælpemidler, som vi kender dem.

Med bots bliver meget automatiseret og bekvemt, og den digitale assistance fylder mere.

Hvad apps i sin tid gjorde for smartphonen, vil bots gøre fremover – ikke kun pÃ¥ smartphones og pc’er, men ogsÃ¥ i en Internet of Things-sammenhæng, hvor man kan udnytte andre teknologier smartere.

Perspektiverne er enorme for virksomheder og forbrugere Рs̴ m̴ske vi skulle byde botterne velkomne?

Klummer er læsernes platform pÃ¥ Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, sÃ¥ kontakter vi dig – mÃ¥ske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Marko Perisic, udviklingschef i Microsoft Dynamics

Microsoft kaster sig ud i sin “mest markante investering” pÃ¥ dansk jord siden softwaregiganten for 14 Ã¥r siden i en milliardhandel købte danske Navision og samtidig grundlagde sit danske udviklingscenter, som sidste Ã¥r flyttede fra Vedbæk til Lyngby ved København.

I løbet af i år vil Microsoft kraftigt udvide bemandingen i udviklingscenteret.

Ifølge Computerworlds oplysninger skal der ansættes op mod 50 udviklere, som skal lægges til de i forvejen omkring 300 medarbejdere, der har som kerneopgave at udvikle software og teknologisk platform for Microsofts ERP- og CRM-produkter, der er samlet under Dynamics-brandet.

De nye medarbejdere er en del af Microsofts satsning på at udvikle nye applikationer, som skal leveres via en nyudviklet cloud-platform, Madeira, som Microsoft for nylig frigav i en beta-version på det nordamerikanske marked.

Central strategisk placering
“De produkter, som har været en del af Microsoft i en Ã¥rrække, fÃ¥r med Madeira-platformen nu nyt liv og en central strategisk placering i vores forretning,” siger Marko Perisic, chef for udviklingen af Dynamics-produkter til smÃ¥ og mellemstore virksomheder (SMB).

Hvordan og hvornÃ¥r Madeira skal rulles ud i resten af verden – herunder Danmark – er der ifølge Microsoft-chefen endnu ikke taget stilling til.

Han fortæller, at Microsoft allerede er godt i gang med at rekruttere de nye folk til udviklingscenteret. Han ønsker dog ikke at udtalte sig om det præcise antal.

“Jeg vil ikke oplyse konkrete tal. Men jeg kan sige, at det er den mest markante investering i Microsoft siden opkøbet af Navision. Det er ikke bare et par ansættelser, men en markant udvidelse af vores bemanding af udviklingscenteret. SÃ¥ det er en markant satsning for vores Dynamics-produkter,” lyder det fra Marko Perisic.

Microsoft satser på, at en stor del af de nye medarbejdere skal findes i Danmark. Især nyuddannede softwareingeniører og dataloger fra DTU og andre tekniske universiteter er interessante kandidater, som man ifølge Microsoft-chefen går bevidst efter, selvom de måske ikke har den store erfaring.

“Vi ansætter folk fra KøbenhavnsomrÃ¥det, men vi har ogsÃ¥ masser af gode kandidater fra resten af Danmark. Her og nu kunne vi fÃ¥ mere ud af at satse pÃ¥ folk med større erfaring, men pÃ¥ længere sigt er det det bedre for Microsoft og for produktet at hente folk fra universiteterne. Det er med til at holde organisationen ung, levende og innovativ,” siger Marko Perisic.

Læs også:

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsofts plan: Alle løsninger og alle produkter skal samles i skyen

E-conomic blæser til kamp: Sådan vil vi snuppe kunder fra Microsoft i stor stil

Microsoft satser på comeback for C5: Vil vinde de små danske kunder tilbage