Monthly Archives: May 2016

Kender du Eksperten – Danmarks største community, hvor du kan få hjælp når din telefon eller din pc driller finde tips til at bruge Word eller andre programmer bedre?

Eksperten har eksisteret siden 1998 og rummer nu 1.003.792 søgbare spørgsmål og over otte millioner svar – alt sammen på dansk og helt gratis.

Det kan lade sig gøre, fordi Eksperten, som er en del af Computerworld, fungerer efter bruger-hjælper-bruger princippet.

Her i weekenden lancerede vi en ny version, som er hurtigere og nemmere at bruge.

Og som noget nyt kan du logge direkte ind ved at bruge din Facebook- eller Google-konto.

Vil du bare lede efter løsninger i de 12 kategorier, som strækker sig fra diskussioner om hardware til spørgsmål internetudbydere, behøver du dog ikke at logge ind.

For Eksperten er frit tilgængelig for alle.

Du kan besøge Eksperten lige her - og du kan hoppe direkte til kategorioversigten her.

Kender du Eksperten – Danmarks største community, hvor du kan få hjælp når din telefon eller din pc driller finde tips til at bruge Word eller andre programmer bedre?

Eksperten har eksisteret siden 1998 og rummer nu 1.003.792 søgbare spørgsmål og over otte millioner svar – alt sammen på dansk og helt gratis.

Det kan lade sig gøre, fordi Eksperten, som er en del af Computerworld, fungerer efter bruger-hjælper-bruger princippet.

Her i weekenden lancerede vi en ny version, som er hurtigere og nemmere at bruge.

Og som noget nyt kan du logge direkte ind ved at bruge din Facebook- eller Google-konto.

Vil du bare lede efter løsninger i de 12 kategorier, som strækker sig fra diskussioner om hardware til spørgsmål internetudbydere, behøver du dog ikke at logge ind.

For Eksperten er frit tilgængelig for alle.

Du kan besøge Eksperten lige her - og du kan hoppe direkte til kategorioversigten her.

Kender du Eksperten – Danmarks største community, hvor du kan få hjælp når din telefon eller din pc driller finde tips til at bruge Word eller andre programmer bedre?

Eksperten har eksisteret siden 1998 og rummer nu 1.003.792 søgbare spørgsmål og over otte millioner svar – alt sammen på dansk og helt gratis.

Det kan lade sig gøre, fordi Eksperten, som er en del af Computerworld, fungerer efter bruger-hjælper-bruger princippet.

Her i weekenden lancerede vi en ny version, som er hurtigere og nemmere at bruge.

Og som noget nyt kan du logge direkte ind ved at bruge din Facebook- eller Google-konto.

Vil du bare lede efter løsninger i de 12 kategorier, som strækker sig fra diskussioner om hardware til spørgsmål internetudbydere, behøver du dog ikke at logge ind.

For Eksperten er frit tilgængelig for alle.

Du kan besøge Eksperten lige her - og du kan hoppe direkte til kategorioversigten her.

Den digitale fremmarch og dermed mulighederne for samarbejder på tværs af kloden har gjort fysiske afstande mindre.

For mange mennesker opleves det ikke længere hverken skræmmende, eller for den sags skyld atypisk, dagligt at interagere med mennesker på den anden side af kloden.

Allerede i mit første job hos A.P. Møller-Mærsk oplevede jeg, hvad det vil sige at arbejde i et internationalt miljø – og det har tiltalt mig lige siden.

At opleve andre kulturer, have venner overalt i verden og opleve den dynamik, som opstår i et team med høj diversitet, er guld værd.

Jeg finder derfor stor glæde i selv at skabe en lignende stemning i vores eget firma.

Medarbejdere med 18 forskellige nationaliteter
Hos Queue-it har vi i dag ansat medarbejdere fra 18 forskellige lande.

Det har vist sig at være et kæmpe plus for vores virksomhed.

Diversiteten i medarbejderskaren har gjort os mere internationale i tilgangen til vores opgaver og til markedet som helhed.

Vi ser os bedre i stand til at servicere vores mange kunder rundt omkring i verden, hvor sprog- og kulturbarrierer ellers for nogen kan opleves som en forholdsvis stor udfordring.

En mangfoldig arbejdsgruppe ser ting fra forskellige vinkler og er bedre i stand til at sprænge rammerne inden for innovation og udvikling.

Det oplever vi især, når vi afholder diverse workshops, og kreativiteten for alvor bliver sluppet løs.

Her oplever jeg en hel anden dynamik, end i meget homogene team.

Vi prøver at skabe rum til, at vores medarbejdere lærer hinanden og hinandens kultur at kende.

Det foregår måske hen over et bordfoldboldspil, men vi har for eksempel også tradition for, at medarbejderne medbringer nationale retter til frokost af og til.

Der bliver også arrangeret forskellige aktiviteter som for eksempel fællesspisning på en kinesisk restaurant arrangeret af vores kinesiske kollega, eller en cricketkamp arrangeret af vores pakistanske medarbejder, fordi cricket er en yderst populær sportsgren i hans hjemland.

Det sker også tit og ofte, at snakken falder på kultur og forskelligheder i frokostpausen, og det er med til at skabe en større forståelse for hinanden, og hvorfor vi mon agerer, som vi gør.

I denne blog post beskriver min kollega Martin Larsen for eksempel, hvordan han oplevede vores indiske kollega uddele friskpresset juice til tilfældige mennesker på hans vej. Det var en kulturel oplevelse, som gav stof til eftertanke.

Samarbejde med udenlandske kollegaer kræver imødekommenhed
Har du en multikulturel medarbejderskare, er du naturligvis nødt til at agere anderledes som leder og kollega, end hvis du arbejder i en virksomhed med udelukkende danske ansatte.

Samarbejder du med udenlandske kollegaer, er du nødt til at have et åbent sind og en evne og lyst til at lære nyt.

Desuden er viljen til at se ting i et andet perspektiv end det gængse verdensbillede et must. Men det oplever jeg egentlig ikke som noget problem hos os.

Størstedelen af vores medarbejdere er ikke danske, og de har alle valgt at bosætte sig og arbejde i Danmark og dermed flytte sig fra deres egen kultur.

Det betyder, at de helt naturligt er imødekommende og åbne over for deres kolleger. Og for de danske medarbejdere, som vi har ansat, er det bestemt mit indtryk, at de er glade for det internationale arbejdsmiljø.

Som virksomhed prøver vi fra første dag at hjælpe vores udenlandske kolleger godt til rette i deres nye job blandt nye kolleger.

Nye medarbejdere får eksempelvis udleveret en intromappe, som blandt andet indeholder informationer fra workindenmark.dk om, hvordan det er at bo og arbejde i Danmark, og hvad man selv kan gøre for at blive godt integreret.

Vi forsøger også at hjælpe, hvor vi kan, med en fornuftig “landing” i Danmark, hvor det kan være uhyggeligt kompliceret for eksempel at finde bolig eller blot forstå den danske ferielovgivning.

Processen omkring ansættelse af udenlandske medarbejdere kunne jeg dog godt ønske mig blev forenklet.

Reglerne om tildeling af arbejdsvisum til personer fra for eksempel USA og Kina er komplicerede, og det kræver en hel del arbejde at få på plads.

Det skyldes blandt andet, at man som mindre virksomhed af uransagelige årsager ikke har mulighed for at indgå i den fast track-ordning, der ellers skulle gøre det enklere at søge om arbejdstilladelser.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Den digitale fremmarch og dermed mulighederne for samarbejder på tværs af kloden har gjort fysiske afstande mindre.

For mange mennesker opleves det ikke længere hverken skræmmende, eller for den sags skyld atypisk, dagligt at interagere med mennesker på den anden side af kloden.

Allerede i mit første job hos A.P. Møller-Mærsk oplevede jeg, hvad det vil sige at arbejde i et internationalt miljø – og det har tiltalt mig lige siden.

At opleve andre kulturer, have venner overalt i verden og opleve den dynamik, som opstår i et team med høj diversitet, er guld værd.

Jeg finder derfor stor glæde i selv at skabe en lignende stemning i vores eget firma.

Medarbejdere med 18 forskellige nationaliteter
Hos Queue-it har vi i dag ansat medarbejdere fra 18 forskellige lande.

Det har vist sig at være et kæmpe plus for vores virksomhed.

Diversiteten i medarbejderskaren har gjort os mere internationale i tilgangen til vores opgaver og til markedet som helhed.

Vi ser os bedre i stand til at servicere vores mange kunder rundt omkring i verden, hvor sprog- og kulturbarrierer ellers for nogen kan opleves som en forholdsvis stor udfordring.

En mangfoldig arbejdsgruppe ser ting fra forskellige vinkler og er bedre i stand til at sprænge rammerne inden for innovation og udvikling.

Det oplever vi især, når vi afholder diverse workshops, og kreativiteten for alvor bliver sluppet løs.

Her oplever jeg en hel anden dynamik, end i meget homogene team.

Vi prøver at skabe rum til, at vores medarbejdere lærer hinanden og hinandens kultur at kende.

Det foregår måske hen over et bordfoldboldspil, men vi har for eksempel også tradition for, at medarbejderne medbringer nationale retter til frokost af og til.

Der bliver også arrangeret forskellige aktiviteter som for eksempel fællesspisning på en kinesisk restaurant arrangeret af vores kinesiske kollega, eller en cricketkamp arrangeret af vores pakistanske medarbejder, fordi cricket er en yderst populær sportsgren i hans hjemland.

Det sker også tit og ofte, at snakken falder på kultur og forskelligheder i frokostpausen, og det er med til at skabe en større forståelse for hinanden, og hvorfor vi mon agerer, som vi gør.

I denne blog post beskriver min kollega Martin Larsen for eksempel, hvordan han oplevede vores indiske kollega uddele friskpresset juice til tilfældige mennesker på hans vej. Det var en kulturel oplevelse, som gav stof til eftertanke.

Samarbejde med udenlandske kollegaer kræver imødekommenhed
Har du en multikulturel medarbejderskare, er du naturligvis nødt til at agere anderledes som leder og kollega, end hvis du arbejder i en virksomhed med udelukkende danske ansatte.

Samarbejder du med udenlandske kollegaer, er du nødt til at have et åbent sind og en evne og lyst til at lære nyt.

Desuden er viljen til at se ting i et andet perspektiv end det gængse verdensbillede et must. Men det oplever jeg egentlig ikke som noget problem hos os.

Størstedelen af vores medarbejdere er ikke danske, og de har alle valgt at bosætte sig og arbejde i Danmark og dermed flytte sig fra deres egen kultur.

Det betyder, at de helt naturligt er imødekommende og åbne over for deres kolleger. Og for de danske medarbejdere, som vi har ansat, er det bestemt mit indtryk, at de er glade for det internationale arbejdsmiljø.

Som virksomhed prøver vi fra første dag at hjælpe vores udenlandske kolleger godt til rette i deres nye job blandt nye kolleger.

Nye medarbejdere får eksempelvis udleveret en intromappe, som blandt andet indeholder informationer fra workindenmark.dk om, hvordan det er at bo og arbejde i Danmark, og hvad man selv kan gøre for at blive godt integreret.

Vi forsøger også at hjælpe, hvor vi kan, med en fornuftig “landing” i Danmark, hvor det kan være uhyggeligt kompliceret for eksempel at finde bolig eller blot forstå den danske ferielovgivning.

Processen omkring ansættelse af udenlandske medarbejdere kunne jeg dog godt ønske mig blev forenklet.

Reglerne om tildeling af arbejdsvisum til personer fra for eksempel USA og Kina er komplicerede, og det kræver en hel del arbejde at få på plads.

Det skyldes blandt andet, at man som mindre virksomhed af uransagelige årsager ikke har mulighed for at indgå i den fast track-ordning, der ellers skulle gøre det enklere at søge om arbejdstilladelser.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Den digitale fremmarch og dermed mulighederne for samarbejder på tværs af kloden har gjort fysiske afstande mindre.

For mange mennesker opleves det ikke længere hverken skræmmende, eller for den sags skyld atypisk, dagligt at interagere med mennesker på den anden side af kloden.

Allerede i mit første job hos A.P. Møller-Mærsk oplevede jeg, hvad det vil sige at arbejde i et internationalt miljø – og det har tiltalt mig lige siden.

At opleve andre kulturer, have venner overalt i verden og opleve den dynamik, som opstår i et team med høj diversitet, er guld værd.

Jeg finder derfor stor glæde i selv at skabe en lignende stemning i vores eget firma.

Medarbejdere med 18 forskellige nationaliteter
Hos Queue-it har vi i dag ansat medarbejdere fra 18 forskellige lande.

Det har vist sig at være et kæmpe plus for vores virksomhed.

Diversiteten i medarbejderskaren har gjort os mere internationale i tilgangen til vores opgaver og til markedet som helhed.

Vi ser os bedre i stand til at servicere vores mange kunder rundt omkring i verden, hvor sprog- og kulturbarrierer ellers for nogen kan opleves som en forholdsvis stor udfordring.

En mangfoldig arbejdsgruppe ser ting fra forskellige vinkler og er bedre i stand til at sprænge rammerne inden for innovation og udvikling.

Det oplever vi især, når vi afholder diverse workshops, og kreativiteten for alvor bliver sluppet løs.

Her oplever jeg en hel anden dynamik, end i meget homogene team.

Vi prøver at skabe rum til, at vores medarbejdere lærer hinanden og hinandens kultur at kende.

Det foregår måske hen over et bordfoldboldspil, men vi har for eksempel også tradition for, at medarbejderne medbringer nationale retter til frokost af og til.

Der bliver også arrangeret forskellige aktiviteter som for eksempel fællesspisning på en kinesisk restaurant arrangeret af vores kinesiske kollega, eller en cricketkamp arrangeret af vores pakistanske medarbejder, fordi cricket er en yderst populær sportsgren i hans hjemland.

Det sker også tit og ofte, at snakken falder på kultur og forskelligheder i frokostpausen, og det er med til at skabe en større forståelse for hinanden, og hvorfor vi mon agerer, som vi gør.

I denne blog post beskriver min kollega Martin Larsen for eksempel, hvordan han oplevede vores indiske kollega uddele friskpresset juice til tilfældige mennesker på hans vej. Det var en kulturel oplevelse, som gav stof til eftertanke.

Samarbejde med udenlandske kollegaer kræver imødekommenhed
Har du en multikulturel medarbejderskare, er du naturligvis nødt til at agere anderledes som leder og kollega, end hvis du arbejder i en virksomhed med udelukkende danske ansatte.

Samarbejder du med udenlandske kollegaer, er du nødt til at have et åbent sind og en evne og lyst til at lære nyt.

Desuden er viljen til at se ting i et andet perspektiv end det gængse verdensbillede et must. Men det oplever jeg egentlig ikke som noget problem hos os.

Størstedelen af vores medarbejdere er ikke danske, og de har alle valgt at bosætte sig og arbejde i Danmark og dermed flytte sig fra deres egen kultur.

Det betyder, at de helt naturligt er imødekommende og åbne over for deres kolleger. Og for de danske medarbejdere, som vi har ansat, er det bestemt mit indtryk, at de er glade for det internationale arbejdsmiljø.

Som virksomhed prøver vi fra første dag at hjælpe vores udenlandske kolleger godt til rette i deres nye job blandt nye kolleger.

Nye medarbejdere får eksempelvis udleveret en intromappe, som blandt andet indeholder informationer fra workindenmark.dk om, hvordan det er at bo og arbejde i Danmark, og hvad man selv kan gøre for at blive godt integreret.

Vi forsøger også at hjælpe, hvor vi kan, med en fornuftig “landing” i Danmark, hvor det kan være uhyggeligt kompliceret for eksempel at finde bolig eller blot forstå den danske ferielovgivning.

Processen omkring ansættelse af udenlandske medarbejdere kunne jeg dog godt ønske mig blev forenklet.

Reglerne om tildeling af arbejdsvisum til personer fra for eksempel USA og Kina er komplicerede, og det kræver en hel del arbejde at få på plads.

Det skyldes blandt andet, at man som mindre virksomhed af uransagelige årsager ikke har mulighed for at indgå i den fast track-ordning, der ellers skulle gøre det enklere at søge om arbejdstilladelser.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Trækker antivirusprogrammet kraften ud af din maskine?

Det spørgsmål har den uafhængige test-organisation AV-Comparatives, der har gjort det til sit speciale at teste antivirusprogrammer, forsøgt at finde et svar på gennem at teste 19 forskellige programmer direkte mod hinanden.

Vær opmærksom på at testen kun handler om hastighed og altså ikke om programmerne fanger malware og andet ondsindet kode.

Men du kan sammenligne hastighedsresultaterne med evnen til at fange virus i denne test: Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

De 19 antivirusprogrammer sendes igennem en række forhindringer, som filkopiering og arkivering, der skal blotlægge hvilket, der trækker mindst/mest maskinkraft ud af din computer.

Til at benchmarke programmerne anvender AV-Comparatives testprogrammet PC Mark 8 Work Benchmark.

Læs også: Her er Danmarks bedste software-testere i 2016

Almindelig pc
På hardware-siden er der anvendt en Lenovo ThinkPad E560, Intel Core i5-6200, otte gigabyte ram og med SSD-disk.

Hastighedstestene blev foretaget på en ren Window 7 Pro-installation med SP1 64-bit. Alle de testede programmer har været opsat med standardindstillingerne.

Herunder kan du se de programmer, der har deltaget i testen.

Listen er ikke komplet, men den giver en solid tilkendegivelse om, hvordan det står til med hastighed versus antivirus.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med. Det har disse 19 dog. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives tester hastighederne ud fra organisationens egne kriterier, som omhandler disse fem områder:

– Filkopiering.
– Arkivering/sletning.
– Opstart af programmer.
– Installation/afinstallation.
– Download af filer.

AV-Comparatives har på denne måde opstillet en række test-cases, der skal forsøge at kopiere dagligdags brug af computeren.

Disse kobles sammen med Benchmark-testen for at give en samlet vurdering (system impact score) af farten.

De programmer med den mindste værdi på grafikken herunder, placerer sig bedst, fordi de belaster styresystemet mindst.

Kilde: AV-Comparatives.

Kilde: AV-Comparatives.

Hvis du kun vil se resultaterne af de fem testområder, kan du klikke på grafikken til højre.

Du kan også læse hele testen her (PDF).

Resultatet viser, at det går stærkt.

17 programmer klarede sig godt eller meget godt i testen, hvilket må siges, at være et fornuftigt resultat for både antivirus-producenterne og brugerne af deres produkter.

Der kræves selvfølgelig systemressourcer, præcis som i forbindelse med en hvilken som helst anden applikation, men det er langt fra kritisk.

Omvendt er der i bunden af målingen et par programmer, der trækker din arbejdsmaskine i nedadgående retning.

Du kan sammenligne resultaterne med en lignende test fra november sidste år.

Læs også:
Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Trækker antivirusprogrammet kraften ud af din maskine?

Det spørgsmål har den uafhængige test-organisation AV-Comparatives, der har gjort det til sit speciale at teste antivirusprogrammer, forsøgt at finde et svar på gennem at teste 19 forskellige programmer direkte mod hinanden.

Vær opmærksom på at testen kun handler om hastighed og altså ikke om programmerne fanger malware og andet ondsindet kode.

Men du kan sammenligne hastighedsresultaterne med evnen til at fange virus i denne test: Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

De 19 antivirusprogrammer sendes igennem en række forhindringer, som filkopiering og arkivering, der skal blotlægge hvilket, der trækker mindst/mest maskinkraft ud af din computer.

Til at benchmarke programmerne anvender AV-Comparatives testprogrammet PC Mark 8 Work Benchmark.

Læs også: Her er Danmarks bedste software-testere i 2016

Almindelig pc
På hardware-siden er der anvendt en Lenovo ThinkPad E560, Intel Core i5-6200, otte gigabyte ram og med SSD-disk.

Hastighedstestene blev foretaget på en ren Window 7 Pro-installation med SP1 64-bit. Alle de testede programmer har været opsat med standardindstillingerne.

Herunder kan du se de programmer, der har deltaget i testen.

Listen er ikke komplet, men den giver en solid tilkendegivelse om, hvordan det står til med hastighed versus antivirus.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med. Det har disse 19 dog. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives tester hastighederne ud fra organisationens egne kriterier, som omhandler disse fem områder:

– Filkopiering.
– Arkivering/sletning.
– Opstart af programmer.
– Installation/afinstallation.
– Download af filer.

AV-Comparatives har på denne måde opstillet en række test-cases, der skal forsøge at kopiere dagligdags brug af computeren.

Disse kobles sammen med Benchmark-testen for at give en samlet vurdering (system impact score) af farten.

De programmer med den mindste værdi på grafikken herunder, placerer sig bedst, fordi de belaster styresystemet mindst.

Kilde: AV-Comparatives.

Kilde: AV-Comparatives.

Hvis du kun vil se resultaterne af de fem testområder, kan du klikke på grafikken til højre.

Du kan også læse hele testen her (PDF).

Resultatet viser, at det går stærkt.

17 programmer klarede sig godt eller meget godt i testen, hvilket må siges, at være et fornuftigt resultat for både antivirus-producenterne og brugerne af deres produkter.

Der kræves selvfølgelig systemressourcer, præcis som i forbindelse med en hvilken som helst anden applikation, men det er langt fra kritisk.

Omvendt er der i bunden af målingen et par programmer, der trækker din arbejdsmaskine i nedadgående retning.

Du kan sammenligne resultaterne med en lignende test fra november sidste år.

Læs også:
Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Trækker antivirusprogrammet kraften ud af din maskine?

Det spørgsmål har den uafhængige test-organisation AV-Comparatives, der har gjort det til sit speciale at teste antivirusprogrammer, forsøgt at finde et svar på gennem at teste 19 forskellige programmer direkte mod hinanden.

Vær opmærksom på at testen kun handler om hastighed og altså ikke om programmerne fanger malware og andet ondsindet kode.

Men du kan sammenligne hastighedsresultaterne med evnen til at fange virus i denne test: Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

De 19 antivirusprogrammer sendes igennem en række forhindringer, som filkopiering og arkivering, der skal blotlægge hvilket, der trækker mindst/mest maskinkraft ud af din computer.

Til at benchmarke programmerne anvender AV-Comparatives testprogrammet PC Mark 8 Work Benchmark.

Læs også: Her er Danmarks bedste software-testere i 2016

Almindelig pc
På hardware-siden er der anvendt en Lenovo ThinkPad E560, Intel Core i5-6200, otte gigabyte ram og med SSD-disk.

Hastighedstestene blev foretaget på en ren Window 7 Pro-installation med SP1 64-bit. Alle de testede programmer har været opsat med standardindstillingerne.

Herunder kan du se de programmer, der har deltaget i testen.

Listen er ikke komplet, men den giver en solid tilkendegivelse om, hvordan det står til med hastighed versus antivirus.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med. Det har disse 19 dog. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives tester hastighederne ud fra organisationens egne kriterier, som omhandler disse fem områder:

– Filkopiering.
– Arkivering/sletning.
– Opstart af programmer.
– Installation/afinstallation.
– Download af filer.

AV-Comparatives har på denne måde opstillet en række test-cases, der skal forsøge at kopiere dagligdags brug af computeren.

Disse kobles sammen med Benchmark-testen for at give en samlet vurdering (system impact score) af farten.

De programmer med den mindste værdi på grafikken herunder, placerer sig bedst, fordi de belaster styresystemet mindst.

Kilde: AV-Comparatives.

Kilde: AV-Comparatives.

Hvis du kun vil se resultaterne af de fem testområder, kan du klikke på grafikken til højre.

Du kan også læse hele testen her (PDF).

Resultatet viser, at det går stærkt.

17 programmer klarede sig godt eller meget godt i testen, hvilket må siges, at være et fornuftigt resultat for både antivirus-producenterne og brugerne af deres produkter.

Der kræves selvfølgelig systemressourcer, præcis som i forbindelse med en hvilken som helst anden applikation, men det er langt fra kritisk.

Omvendt er der i bunden af målingen et par programmer, der trækker din arbejdsmaskine i nedadgående retning.

Du kan sammenligne resultaterne med en lignende test fra november sidste år.

Læs også:
Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Et batteri, der holder længere end din telefon og ikke omvendt, kunne være en ganske herlig oplevelse.

Og nu ser det ud til, at der sker noget med batteriudviklingen.

Batterierne, der anvendes i mobiltelefoner og computere, kan klare at blive genopladt nogen tusinde gange, før de efterhånden begynder at blive dårligere og dårligere til at holde på strømmen.

Den mest almindelige batteritype, der anvendes i dag, er baseret på grundstoffet lithium, der har det problem, at lithium nedbrydes over tid.

Men nu har forskere på University of California i Irvine (UCI) nærmest ved et tilfælde skabt et batteri, som kan genoplades mindst 200.000 gange, hvilket er flere hunderede gange så meget som et almindeligt lithiumbatteri.

Det skriver Popular Science

Bruger tynde guld-tråde
Den nye batteritype opstod under et eksperiment. 

I arbejdet forsøgte forskerne at anvende nano-tråde af guld i en Plexiglas-lignende gel. Disse tråde er ultra-tynde, faktisk mange gange tyndere end et menneskehår.

Men det var, da batteriet skulle testes, at der skete noget uventet.

“Vi begyndte at oplade og aflade batterierne, og her opdagede vi, at batterierne ikke ville dø,” fortæller Reginald Penner, der er chef for UCI’s kemiafdeling til Popular Science.

Han fortæller også, at forskerne faktisk ikke helt ved hvorfor.

Men efter 200.000 genopladninger viser batteriet ikke tegn på en reduceret ydeevne, hvilket forskerne naturligvis vil søge efter en forklaring på nu.

Foreløbig er teknologien på eksperimentstadiet, og den er langt fra egnet til egentlige test endnu.

Forskerne skal nu se på hvad, der sker, hvorfor og om det er muligt at anvende et billigere materiale end guld, eksempelvis nikkel.

Du kan læse mere om projektet på UCI’s webside.

Du kan se UCI-forsker Mya Le Thai fortælle om eksperimentet videoen herunder.