Monthly Archives: May 2016

Computerviews: Det virkede ekstremt ambitiøst, da den danske tele-iværksætter Morten Strunge i juli 2013 lancerede e-bogsselskabet Mofibo.

Dengang var det ambitionen, at tjenesten skulle være bøgernes svar på Spotify eller Netflix.

Det er nu tre år siden, og Mofibo er netop blevet solgt til den svenske konkurrent Storytel for 100 millioner kroner.

Det er anden gang på blot fem år, at Morten Strunge sælger et firma for et trecifret millionbeløb. For allerede i 2011 solgte han teleselskabet Onfone for 300 millioner kroner til TDC. 

Læs også:  Derfor kan tele-iværksættere tjene millioner på det samme trick igen og igen

At bygge to firmaer i den prisklasse på fem år er en succes, og det er beundringsværdigt. Punktum.

Streamingtjenester har underskud
Men salget af Mofibo fortæller os dog også en anden interessante historie, der ikke så meget handler om Morten Strunge, men mere om streamingtjenesterne generelt.

For i dag bliver streamingtjenester med flatrate-abonnementer set som det store dyr i åbenbaringen, og ofte bliver det i den offentlige debat fremført, at de danske medier burde lave en journalistikkens Spotify.

Men sagen er, at der i dag er ganske få profitable streamingtjenester.

Heller ikke Mofibo nåede at blive profitabel i løbet af virksomhedens tre år på markedet.   

I de to seneste to regnskabsår har Mofibo, der har 40.000 betalende brugere i Danmark, leveret to dundrende underskud. Det seneste på 21,8 millioner og det forrige på 16,9 millioner kroner.

Den samme tendens ser vi internationalt, hvor Spotify på trods af 30 millioner betalende brugere stadigvæk har blodrøde på tal på bundlinjen.

Senest har Spotify leveret et underskud på intet mindre end 1,3 milliarder kroner.

Netflix er undtagelsen
Undtagelsen fra reglen er filmstreamingtjenesten Netflix, der især har formået at differentiere sig gennem en satsning på unikt indhold i form af egenproducerede tv-serier, som eksempelvis House of Cards og Making a Murderer.

Satsninger som disse har været en medvirkende årsag til, at tjenesten i dag er profitabel og har mere end 75 millioner betalende kunder på verdensplan. Netflix er i dag tilgængelig i 190 lande, hvor af de 130 af dem blev tilføjet så sent som i januar.

Netflix’ overskud bliver i dag hentet pÃ¥ det amerikanske hjemmemarked, men det ventes, at de nye markeder vil levere overskud allerede i 2017.

Jagter høj volume
En stor del af forklaringen påstreamingtjenesternes underskud er, at de alle investerer kraftigt i vækst.

De jagter alle en meget høj volume og i sidste ende en markedsdominans, der en gang ude i fremtiden skal sikre dem profit.

Som Morten Strunge siger om Mofibos underskud: 

“Det er derfor udelukkende udtryk for en kalkuleret beslutning, som giver rigtig god mening, hvis du befinder dig pÃ¥ et marked, hvor der er et stort uudnyttet potentiale og dermed gode vækstmuligheder. Det samme er tilfældet med Spotify, der vokser med mange millioner brugere hvert eneste Ã¥r. Spotifys underskud vil kun være et problem, hvis selskabet stod stille,” siger han. 

Det er dog en lang og dyr proces. Noget som Mofibo har måtte sande.

Læs ogsÃ¥: Mofibo-stifter efter million-salg: “Jeg er for ung til at trække mig tilbage og blive champagne-drukkenbolt”

Høj pris per bruger
Selvom Mofibo indtil nu har haft røde tal på bundlinjen, tyder det på, at det er et yderst lukrativt tilbud, som Morten Strunge og Mofibos investorer har modtaget.

For holder holder oplysningerne om en salgspris på 100 millioner stik, betyder det, at Storytel har betalt 2.500 kroner per danske kunde.

Til sammenligning betalte Facebook knap 280 kroner per bruger, da selskabet købte WhatsApp og i omegnen af 190 kroner per bruger, da Instagram blev opkøbt. 

Her er den afgørende forskel dog, at Mofibos brugere er betalende kunder, der har indvilliget i at betale 99 kroner om måneden for at bruge tjenesten, hvilket alt andet lige gør brugerne væsentligt mere værdifulde. 

Derfor giver det måske mere mening at sammeligne med Spotify, der i dag menes at være 56,6 milliarder kroner værd.

Det svarer til en pris på 1.866 kroner for hver af tjenestens 30 millioner betalende brugere. Her skal det i øvrigt tilføjes, at Spotify har yderligere 70 millioner brugere, som anvender den gratis og reklamefinansierede del af tjenesten. 

Læs også: Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse

Derfor giver salget god mening
Når Mofibo vælger at sælge nu, er det derfor formodentlig fordi, at Morten Strunge og de øvrige investorer i Mofibo får to væsentlige ønsker opfyldt.

For det første sikrer de, at tjenesten i hænderne på Storytel får noget af den volume, der er så afgørende for denne type streamingtjenester.

I pressemeddelelsen der blev udsendt i forbindelse med salget fremgår det da også, at Storytel efter opkøbet nu er Nordeuropas største bog-streamingtjeneste.

Vi må således antage, at man i Mofibos bestyrelseslokale er kommet frem til, at man ikke kunne føre tjenesterne meget længere på egen hånd. Ambitionen om på egen hånd at blive bøgernes svar på milliard-forretninger som Spotify er Netflix er med andre ord blevet opgivet.

Til gengæld sikrer salget, at Strunge og investorer får et andet centralt ønske opfyldt:

For med det forbehold, at vi ikke kender alle detaljerne om, hvordan handlen er skruet sammen, ser det ud til, at de fÃ¥r muligheden for at komme ud af et særdeles hÃ¥rdt marked med skindet pÃ¥ næsten – og en hel del mere. 

Læs også:

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Telemillionær løfter sløret for ny streamingtjeneste 

Få andre spil kan levere så stærk en følelse af vilde eventyr forude

Det er nu snart 10 år siden, at Nathan Drake for første gang hoppede, rullede og skød sig hen over skærmen i det første Uncharted, et spil, der i sin tid var et habilt actionspil men samtidig begyndelsen på et helt nyt niveau af filmisk historiefortælling i spil. Det var spilverdenens svar på Indiana Jones, og det var lige så eksplosivt, farverigt og veloplagt. Det bød også på noget af det allerbedste og mest naturlige skuespil, hvilket siden er blevet et varemærke for Naughty Dog.

The Last of Us, som jeg har skrevet side op og side ned om, tog Naughty Dogs fortællekunst op i den helt tunge liga, og derfor kunne det bekymre lidt, når de vendte tilbage til det lettere og meget mindre seriøse univers i Uncharted. Nathan Drake er en meget karismatisk hovedperson, men det er svært at hamle op med den magiske dynamik, der var mellem Joel og Ellie i The Last of Us. Og indledningsvis kan Uncharted 4 da også skuffe lidt.

Det starter med overvældende bulder og brag, men der går ikke længe, før man klatrer rundt på en måde, som ville give selv den mest adrætte abe mindreværdskomplekser, og tømmer sine våben ind i fjender, der tilsyneladende kan overleve op til flere velplacerede pistolskud direkte i deres tykke pander. Med andre ord, klassisk Uncharted, på godt og ondt.

Heldigvis er der mere i det end som så. Rigtig meget mere. Nathan Drake har lagt eventyrlivet på hylden efter sine vilde eventyr, og lever nu et sikkert og stille familieliv, hvilket man som spiller får lov at opleve i en af de mest overbevisende, menneskelige og velfortalte sekvenser, undertegnede nogensinde har oplevet i et spil.

Først og fremmest er spillet historien om Nathan og Sams komplicerede broderskab

Alt er tilsyneladende fryd og gammen, indtil Nathans længe forsvundne bror, Sam, dukker op ud af det blÃ¥ med en lang række store problemer i halen. Og sÃ¥ skal vi eller love for, at sømmet bliver hakket i bund og vi skal afsted pÃ¥ den galeste skattejagt med de to Drake-brødre og den herlige Victor “Sully” Sullivan. Her smeltede mine indledende indsigelser væk, for resten af spillet er sÃ¥ voldsomt imponerende, at det er umuligt ikke at holde af, og samtidig formÃ¥r det at levere en engagerende og dybt rørende historie om broderskab, kærlighed, drømme, ambitioner og menneskelige forhold.

Uncharted 4 tager de de klassiske elementer fra de tidligere spil og smækker den sammen, og det fungerer som det skal, men det er udforskningen, dynamikken mellem de to Drake-brødre og Nates nuancerede forhold til Elena samt de fantasifulde og vanvittigt overdrevne actionsekvenser, der virkelig tager kegler.

PÃ¥ overfladen ser spillet ved første øjekast ikke uendeligt meget flottere ud end Uncharted 3, som ganske vist ogsÃ¥ var et teknisk mirakel pÃ¥ PS3, men der gÃ¥r ikke længe, før man forstÃ¥r hvorfor. Alt er sÃ¥ meget større og mere detaljeret i A Thief’s End end i forgængerne, og nÃ¥r spillet fyrer pÃ¥ alle cylindre er det nærmest uforstÃ¥eligt, at det hele bliver afviklet pÃ¥ en PlayStation 4.

Naughty Dog mestrer virkelig kunsten i at lulle spilleren lidt i søvn med rolige sekvenser og en masse sjove og ekstremt velskrevne udvekslinger mellem Nathan og hans mindst lige så kække bror for derefter at blæse alting i stumper og stykker og sende de to gutter ud på de mest halsbrækkende og djævelsk sammensatte rutchebaneture, undertegnede nogensinde har set.

Der er ting i Uncharted 4, som andre spiludviklere vil nærstudere i lang tid fremover i håbet om at lave noget, der bare er halvt så vildt. Og spillet leverer dem konstant med en tårnhøj detaljegrad, også i sekvenser, som man bare ræser igennem.

Naughty Dog lærte mange ting med The Last of Us, hvilket Uncharted har nydt rigtig godt af, men man kunne godt ønske, at spillet også havde beholdt det lidt enklere coversystem og skåret lidt ned på klatrevægssimulatoren. Det er lidt mystisk, at det skal være let at tage de mest halsbrækkende spring hen over en kløft for derefter at få fat i et klippeudspring på størrelse med et sandkorn med en fingerstyrke, som ville gøre Superman kryptonitgrøn af misundelse, men samtidig umuligt at få has på en bad guy ved at tømme en shotgun lige i ansigtet på ham på klos hold. Det kræver, at man accepterer præmissen.

Det vanvittige klatreri er tilbage

A Thief’s End en en actionbasker, som man lavede dem i Hollywood i firserne. Tænk pÃ¥, hvor mange tæsk Indy kan tage uden at opgive hverken livet eller sine dumsmarte bemærkninger, sÃ¥ har du ideen. Uncharted er en rutchebanetur af de helt store, lineært designet for at levere den mest intense skattejagt, man kan forestille sig, men med sÃ¥ mange finesser, detaljer, referencer til tidligere spil, intertekstuelle referencer til hele piratkulturen og vaskeægte overraskelser undervejs, at det er umuligt at stÃ¥ imod. Og sÃ¥ har det ogsÃ¥ tid til at have stille øjeblikke, hvor man fÃ¥r tid til dybe samtaler eller til at tage de utrolige miljøer ind, hvilket konstrasterer og forstærker actiondelens slagkraft. Det er et spil, der udelukkende kunne laves med et gigantisk AAA-budget i ryggen, men det har bÃ¥de hjerte og sjæl, og det er virkelig noget helt særligt.

Uncharted 4 er måske ikke helt perfekt, men det er svært ikke at falde pladask for. Det er ganske enkelt det bedste spil i en herlig i serie og et tindrende must-have for alle, der bare har den mindste antydning af en skattejæger i maven. Hvis Naughty Dog gør alvor at, at dette skal være det sidste spil i serien, så kunne det næsten ikke være en mere passende afslutning, men jeg kommer personligt til at savne Nate, Sully, Elena, Sam og alle de andre bindegale eventyrere rigtig meget.
Sic parvis magna er Drake-familiens motto. Storhed fra små begyndelser. Det kan man i dén grad sige om både Uncharted og Naugty Dog som udviklere.

Læs også: Anmeldelse: Nyt Battlefront er som at være med i en Star Wars-film

Den danske taxa-chauffør Torben Hansen gik undercover hos Uber.

Torben Hansen er uddannet blikkenslager, tidligere brandmand og i dag er han taxichauffør.

“Uddannet og eksamineret vognmand,” som han siger.

Men 19. november 2014 skete der noget, der skulle få store konsekvenser for ikke bare hans eget liv, men også for hele taxibranchen. 

Denne dag blev Uber lanceret i Danmark, og i dag anslås det, at der er i omegnen af 1.700 Uber-chauffører i København, der alle er direkte konkurrenter til Torben Hansen og hans mange kolleger i den københavnske taxibranche. 

Allerede samme dag, som Uber blev lanceret i København, blev tjenesten politianmeldt af Trafikstyrelsen.  

Torben Hansen forventede derfor, at Uber relativt hurtigt vil blive erklæret ulovlig og lukket ned.

Venter stadig på afgørelse
Men i dag – halvandet Ã¥r efter – ventes der fortsat pÃ¥ en afgørelse pÃ¥ de juridiske slagsmÃ¥l, som tjenesten er involveret i.

I øjeblikket kæmper taxibranchen i København for sit liv, og ventetid er ifølge Torben Hansen en luksus, som branchen ikke har.

“Fortsætter Uber med at vokse i samme stil, som tjenesten indtil nu har gjort, sÃ¥ er konsekvensen, at vi om 12 mÃ¥neder ikke længere har en etableret taxibranche i København. Den vil simpelthen være død,” siger han.:

“Vi ser allerede i dag, at der kører langt færre taxier i Indre By i København. Om natten i weekenden er antallet af ture faldet med 40 til 50 procent for københavnske taxichauffører.”

Læs også:  Så hårdt presser Uber københavnsk taxi-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Gik undercover
Derfor valgte Torben Hansen at tage utraditionelle midler i brug. Han ville gå undercover som Uber-chauffør og dokumentere det, som, han mener, er klokkeklare overtrædelser af taxiloven.

“Jeg udstyrede mig selv med et knaphuls-kamera og en særdeles velklingende mikrofon og gik til et af Ubers hvervemøder.”

Her forklarede han, at han var en taxichauffør, der var blevet træt af taxibranchen, fortæller han.

Da han efterfølgende blev godkendt som Uber-chauffør, udstyrede han sin private Toyota Avensis med kameraer for og bag, tændte for Ubers app og kørte ud på Københavns gader og stræder.

Det gjorde han i knap en måned, og oplevelsen har bekræftet hans opfattelse af, at Uber ikke fungerer i overenstemmelse med den danske taxilov.

Men I så fald har du jo også selv brudt loven. Risikerer du ikke, at politiet ønsker at rejse tiltale mod dig?

“Jo, det gør jeg. Det er en risiko, der er fuldstændig indkalkuleret. Jeg har 100 procent opbakning fra hele den del af transportssektoren, der beskæftiger sig med personbefordring, og jeg har samtidig den fordel, at jeg har taxikørekort. Derfor vil jeg i sÃ¥ fald kun blive anklaget for at køre i en bil, der ikke er indregistreret til taxikørsel,” siger Torben Hansen. 

Han forklarer, at han har kørt mellem 15 og 20 Uber-ture af relativ korte distance, hvilket blot gav ham en indtjening i omegnen af 1.000 kroner. 

Alle væsentlige oplysninger, som han har indsamlet i sin tid som undercover-chauffør, har han nu overdraget til taxinævnet, politiet og skattemyndighederne.

Ubers app overrasker
De fleste af de ting, som Torben Hansen oplevede som Uber-chauffør kom ikke bag på ham, forklarer han. Alligevel var der også enkelte overraskelser.

“Ja, jeg mÃ¥ indrømme, at jeg er blevet en smule overrasket over, hvor velfungerende Ubers app er. Der er ikke nogen tvivl om, at Uber lige her fat i noget, der er i en eller anden udstrækning er innovativt,” siger han.

Læs også: Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling

Den danske taxibranche har haft sine egne mobil-apps siden 2011. Men Torben Hansen erkender, at Ubers app “lige er et hestehoved foran” taxibranchens egne apps.Â

“Den viser eksempelvis kørselsruten pÃ¥ telefonen lige sÃ¥ snart, at du accepterer en tur, og det er en fordel, at det hele kan klares pÃ¥ mobiltelefonen, uden at der skal installeres et stort stationært anlæg i bilen,” siger han. 

Han understreger dog samtidig, at taxibranchen på grund taxilovgivningen ikke må implementere alle de funktioner, som Uber bruger. 

Eksempelvis udmåler Uber den kørte distance ved hjælp af telefonens gps, mens taxiloven kræver, at det sker via et taxameter.

Kunder kender ikke taxi-apps
Mange kunder er dog ifølge Torben Hansen ikke klar over, at taxibranchen har sine egne apps. 

Læs også: Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxibranchen ikke har været i stand til i fem år

Han forklarer, at mange af hans kunder som Uber-chauffør var yngre mennesker, som fortalte, at de brugte Uber pÃ¥ grund af appen.Â

“Det gennemgÃ¥ende træk hos dem var, at de forklarede, at det var relativt let at fÃ¥ fat pÃ¥ en vogn med Ubers app. NÃ¥r jeg sÃ¥ fortalte dem, at taxiselskaberne ogsÃ¥ har deres egne apps, blev de overraskede. Det var de færreste af dem, der var klar over det,” siger han. 

Blandt Torben Hansens kunder var også folk, der selv kørte for Uber. Heriblandt en ung lægestuderende, der supplerede sin SU ved at køre Uber ved siden af sit studie. 

Derudover var er også en del turister, der er vant til at bruge Uber i deres hjemland.

Ifølge Torben Hansen bliver især de amerikanske turister overraskede, når de finder ud af, hvor kontroversiel Uber er i Europa.

Læs også:

Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Danske Uber-chauffører risikerer bøder – men hvem skal betale? Uber eller chaufførerne selv?

Operationer i tarmsystemet eller i urinveje kan vende op og ned på livet for ganske almindelige mennesker.

Disse folk har i sagens natur stor interesse i at finde ud af, hvordan de kan leve så normalt som muligt med eksempelvis en stomipose.

Interessen for egen sundhed fører dem på nettet, hvor de kan læse mere om deres sygdom og det kommende liv, som deres nye plastik-følgesvend medfører.

Den interesse har den danske medicovirksomhed Coloplast, der producerer sundhedsplejende produkter som blandt andet stomiposer og katetre, grebet og sidenhen udviklet flere brugervendte online-services.

“En stomioperation vil medføre store forandringer i folks liv. Men med viden om de rette produkter kan folk leve et relativt normalt liv, hvilket vi gerne vil hjælpe dem med.”

Det fortæller Coloplasts vicepresident for IT Development, Lone Bundgaard Nielsen, om selskabets relativt nye strategi med at komme i øjenhøjde med kunderne og generere slutbruger-leads, som Computerworld har nomineret hende som Årets CIO for.

De syge søger på nettet
Selskabet har for tre år siden lanceret sit Coloplast Care-program, som med blandt andet brugervenlige hjemmesider og mail-nyhedsbreve skal oplyse om produktmuligheder og derigennem hjælpe mennesker med stomi eller inkontinens med at få hverdagen til at hænge sammen.

Den 60 år gamle producent af sundhedsplejende produkter og services har således skullet omstille sig fra den klassiske business-to-business-rolle med kontakt til sundhedsfagligt personale som læger og sygeplejersker.

For nu henvender virksomheden sig også til folk med stomi og inkontinens, som i sidste ende kan blive virksomhedens slutbrugere.

“I tidligere generationer ville folk gøre alt, hvad lægerne fortalte dem, de skulle gøre. Nu er folk meget mere opsøgende pÃ¥ nettet, og vi vil selvfølgelig gerne have, at sÃ¥ mange som muligt hører om Coloplast, nÃ¥r de søger viden pÃ¥ nettet om deres sygdom,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Stabil drift er grundlaget
Hun stÃ¥r i Coloplast som en helt central person i omstillingen fra udelukkende at være en business-to-business-virksomhed til ogsÃ¥ at kunne favne og ramme slutbrugerne med relevant viden om deres sygdom – og ikke mindst promovere Coloplasts løsninger til selvsamme.

Hun bruger op mod 40 procent af sin arbejdstid sammen med selskabets salgs- og marketingafdelinger og på at levere mail- og webservices samt den bagvedliggende CRM-indsats for at nå ud til de sygdomsramte folk.

“Jeg har altid været meget optaget af at optimere processer, og i Coloplasts it-afdeling er det vores fornemmeste opgave at understøtte forretningen pÃ¥ den allerbedste mÃ¥de,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Hun har arbejdet i Coloplast i 12 år, hvoraf de seneste seks år er blevet brugt i it-afdelingen.

Hun forklarer, at selskabets bestræbelser på at komme i direkte kontakt med slutbrugerne i hele verden kræver flere tiltag.

“Først og fremmest kan jeg kun bruge sÃ¥ meget tid med forretningen, fordi der er god styring pÃ¥ vores drift i form af servere og systemer. Stabil drift pÃ¥ de enkelte landes hjemmesider er hele grundlaget for, at vi er kommet sÃ¥ godt af sted med vores kundeaktiviteter,” fortæller Lone Bundgaard Nielsen.

“It- og marketing-afdelingerne er ogsÃ¥ rykket meget tættere sammen, hvilket har været en gevinst for hele forretningen. I dag er it-afdelingen den naturlige deltager i alle nye marketing-tiltag, som vi foretager os.”

Sådan rammer Coloplast målgruppen
Helt konkret har Coloplast arbejdet ihærdigt med, at rulle sine nye strategier ud på alle sine store markeder, der eksempelvis tæller lande som USA, Storbritannien og Frankrig.

It-indsatsen har hovedsageligt koncentreret sig om tre hovedområder, som Lone Bundgaard Nielsen og hendes it-folk i de senere år har arbejdet på at få til at spille sammen.

Det drejer sig først og fremmest om selskabets content management system til det produktfaglige indhold, der ligger standardiseret på en global EPI-serverplatform, hvor indholdet til hvert land naturligvis ligger oversat til det rette sprog.

Herudover skal Coloplasts globalt udrullede CRM-system spille sammen med email-marketingsystemet Eloqua, så de rette slutkunder kan få de rette nyhedsbreve og eventuelt blive kontaktet telefonisk via et af de Coloplast-callcentre, som den danske sundhedsproducent også har etableret på stort set alle markeder.

“Hele dette samspil fandtes ikke for tre Ã¥r siden, og vi har da ogsÃ¥ lært en del, siden vi begyndt at arbejde med vores strategi,” forklarer Lone Bundgaard Nielsen.

Hun fortæller, at virksomheden undervejs er stødt på udfordringer i enkelte lande som eksempelvis Spanien. For her må man som medicovirksomhed af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ikke hive fat i folk med henblik på at få tilladelser til at sende dem produktinformationer og vareprøver.

Analytics er uundværligt
På de interne linjer har Coloplast ellers fokuseret på, at de enkelte landes Coloplast Care-hjemmesider virker optimalt, da det er her, at kundekontakten og kendskabet til den danske sundhedsproducent bliver skabt.

Det er også på hjemmesiderne, at selskabet indhenter oplysninger om kunderne som eksempelvis mailadresser og telefonnumre.

Derfor har de interne dataanalyser også vist sig et været et ekstremt vigtigt redskab i selskabets online-bestræbelser, når selskabet har fået indhentet og anonymiseret kundedata på sine servere.

“PÃ¥ analyticsomrÃ¥det er vi selvfølgelig ogsÃ¥ meget interesserede i, om folk Ã¥bner de links, som vi sender til dem. Med tiden er vi blevet meget bedre til at finde ud af, hvad folk gerne vil høre noget om – og derfor ogsÃ¥ skarpere til at vide, hvad vi skal tilbyde dem,” siger Lone Bundgaard Nielsen.

Coloplast ønsker dog pÃ¥ ingen mÃ¥de at slippe kontakten til det sundhedsfaglige personale som læger og sygeplejersker, der siden 1980′erne har været en fast del af selskabets salgskanal og kontakt til omverdenen.

“Vores fokus pÃ¥ slutbrugerne er ikke et ‘enten-eller’ men et ‘bÃ¥de-og’. Det ene udelukker jo ikke det andet,” lyder det fra Lone Bundgaard Nielsen.

Læs også:
Ã…rets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Nordjyske RTX får ny direktør.

Selskabet meddeler, at Peter Røpke tiltræder som ny administrerende direktør for RTX.

Han kommer fra stillingen som administrerende direktør for Flügger.

Flügger-direktøren overtager direktørposten i RTX, efter at Flemming Hynkemejer i december efter “gensidig overenskomst” mÃ¥tte forlade selskabet.

Læs ogsÃ¥: Topchef for den danske tele-producent RTX Telecom færdig i selskabet – forlader firmaet omgÃ¥ende

RTX var for nogle år siden igennem en ganske hård krise, hvorefter selskabet måtte gennemføre store ændringer, før resultaterne igen bevægede sig i den rigtige retning.

RTX arbejder blandt andet med trÃ¥dløse løsninger og ip-telefoni og producerer komponenter og sÃ¥kaldte white label-produkter – blandt andet til virksomheder som Microsoft og Philips.

Da det blev meddelt i december, at Flemming Hynkemejer skulle fratræde som direktør, udtalte bestyrelsesformand Peter Thostrup samtidig til Computerworld, at “der skulle nye kompetencer til,” men at strategien i selskaber var den rigtige.

Peter Røpke er uddannet civilingeniør fra DTU, og han har fra 2010-2014 været EVP i Grundfos med ansvar for forretnings-, produkt- og teknologiudvikling, oplyser RTX i en meddelelse.  

Fra 1994 til 2010 har han haft forskellige stillinger i Nokia Corporation og Nokia Danmark, senest som senior vice president for R&D Devices.

Læs også:

Topchef for den danske tele-producent RTX Telecom færdig i selskabet – forlader firmaet omgÃ¥ende

Efter mange års dødskamp er televirksomheden RTX tilbage på vækstsporet

Vi har været ramt af ransomware.

Nej, ikke DKCERT. Men DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), som vi hører ind under.

En medarbejder kom til at klikke på en vedhæftet fil, og hans dokumenter blev krypteret. Andre data blev ikke berørt.

Vi løste det ved at indlæse backuppen. Dermed mistede medarbejderen kun en halv dags arbejde.

Når jeg nu fortæller om vores ransomwareangreb, skyldes det, at jeg gerne vil slå et slag for åbenhed.

Vi i informationssikkerhedsbranchen skal blive bedre til at dele oplysninger om de angreb, vi bliver udsat for.

Inspirationen til denne klumme kommer fra Tom Engly, der er sikkerhedschef i Tryg.

Han fortalte for nylig i Børsen om, hvordan forsikringsselskabet var blevet ramt af ransomware.

I artiklen opfordrede han til større åbenhed og samarbejde om informationssikkerhed.
Jeg er helt enig. Samarbejde er nødvendigt.

Kommunikation er en forudsætning for samarbejde. Og kommunikation kræver åbenhed.

Uheldig tradition
Vi har en uheldig tradition for lukkethed, når det gælder sikkerhedshændelser.

De fleste virksomheder eller organisationer vil nødig fortælle, at de er blevet ramt af virus eller et hackerangreb.

Men er det pinligt at blive ramt af ransomware?

Nej. Det kan ske for enhver organisation.

Årsagen kan være medarbejdere, der er lidt for hurtige, eller sårbarheder, der ikke er blevet fjernet med en softwareopdatering.

Jeg tror, der er mange angreb med ransomware i Danmark. Men jeg ved det ikke.
Det er der heller ingen andre, der ved.

Der mangler simpelthen statistikker over, hvor mange pc’er der bliver inficeret med ransomware.

Et vigtigt element i informationssikkerhed er risikovurdering. Risiko er defineret som kombinationen af en sårbarhed og en trussel ganget med sandsynligheden for, at den bliver udnyttet.

For at anslå risikoen skal man altså kende sandsynligheden. Men det gør vi ikke, når ingen fortæller om de angreb, de bliver ramt af.

Derfor holder vi tæt
Traditionen for lukkethed er naturligvis ikke opstået ud af ingenting. Der er gode argumenter for at holde kortene tæt til kroppen.

Et argument kan være, at man ikke vil tiltrække sig uønsket opmærksomhed. Hvis angriberne ved, at man en gang har været ramt, kan de opfatte en som et let mål og dermed sætte flere angreb ind.

Den bekymring er reel, når vi taler målrettede angreb som fx industrispionage.

Men langt det meste malware og ransomware er ikke målrettet. Bagmændene skyder med spredehagl i håbet om at ramme et eller andet.

Derfor er jeg ikke bange for, at vi bliver udsat for øgede mængder ransomware ved at fortælle om et enkelt angreb – der i øvrigt ikke gav bagmændene nogen gevinst.

Forordning ændrer reglerne
En anden årsag til lukkethed kan være frygten for virksomhedens renommé.

Tør kunderne handle med en virksomhed, der er blevet offer for et angreb?

Også her en relevant bekymring. Men i langt de fleste tilfælde har angreb med ransomware eller anden malware ingen konsekvenser for kunderne.

Deres personlige data, herunder oplysninger om betalingskort, bliver kun sjældent berørt.
Og bliver personlige data ramt, er der slet ingen mulighed for at undgå åbenhed: Så skal man indberette det til Datatilsynet og informere alle berørte kunder.

Det er konsekvensen af EU’s persondataforordning, som træder i kraft om et par Ã¥r.
Forordningen gør det muligt at straffe virksomheder med bøder, hvis de ikke overholder reglerne. Og de ramte personer kan søge erstatning.

Kender du til angreb?
Jeg håber, at persondataforordningen kan være med til at ændre kulturen, så vi bliver mere åbne om at dele vores sikkerhedshændelser.

Men det kræver, at vi kender til dem.

Ã…benhed udadtil er kun mulig, hvis vi har den indadtil.

Har du styr på, hvor mange medarbejdere, der bliver ramt af ransomware?

Jeg har indtryk af, at angreb efterhÃ¥nden er sÃ¥ udbredte, at it-afdelingerne er blevet hurtige til at rense pc’erne og indlæse backup.

Effektivitet er godt. Men bliver angrebene registreret?

Hvis I selv savner det overblik, vil jeg anbefale, at I gør noget ved det. Se fx på, om jeres system til servicedesken kan bruges til at føre statistik.

Endelig ville det være nyttigt, hvis der var en fælles instans, der opsamlede data om angreb.

I DKCERT har vi desværre ikke ressourcerne til at tilbyde at stå for det. Men hvis nogen kan finde midlerne, vil vi med glæde påtage os opgaven.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).

Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

SkoleIntra-systemet, der i den næste udgave kommer til at hedde Samarbejdsplatformen, skulle egentlig være klar til at blive taget i brug samtidig med skolestarten i august 2018.

Den dato bliver nu udskudt et år, oplyser Kombit, der er ankermand på projektet.

Det nuværende SkoleIntra fortsætter derfor frem til 2019, hvor Samarbejdsplatformen, ifølge den nye plan, skal være færdigkodet.

Begrundelsen for udsættelsen på et ekstra år skal findes i sikkerheden.

I forbindelse med arbejdet med sikkerhed på Samarbejdsplatformen er leverandørerne af projektet nemlig stødt på problemer.

Kombit skriver følgende på sin webside:

“Disse (sikkerhedsudfordringer, red.) har medført behov for yderligere afklaring af en række omrÃ¥der med blandt andet Styrelsen for It og Læring, som har ansvaret for UNI-Login, der ifølge aftalen om brugerportalsinitiativet skal benyttes af Samarbejdsplatformen.”

Og:

“Det gælder særligt at afdække mere præcist, hvornÃ¥r der kan opstÃ¥ følsomme data i systemerne, og hvordan disse kan hÃ¥ndteres. Desuden skal der foretages en række tilpasninger i forhold til UNI-Login og etableres en samlet sikkerhedsarkitektur for brugerportalsinitiativet.

Som en konsekvens af den manglende afklaring omkring sikkerheden er det altså ikke muligt for Kombit at overholde tidsfristen og fastholde den oprindelige tidsplan for projektet.

Kæmpe platform
Alle kommuner har allerede tilsluttet sig løsningen på skoleområdet og næsten alle på dagtilbudsområdet, hvilket betyder, at alle også kommer til at vente.

NÃ¥r projektet stÃ¥r færdigt, forventer Kombit, at Samarbejdsplatformen bliver en af de mest benyttede digitale løsninger i Danmark – men altsÃ¥ først i 2019.

Og det beklager Kombit naturligvis:

“Fra Kombits side beklager vi naturligvis de gener den ændrede tidsplan medfører for kommuner og brugere. Vi hÃ¥ber imidlertid pÃ¥ forstÃ¥else for, at vi prioriterer sikkerheden højt i et sÃ¥ stort og vigtigt projekt som Samarbejdsplatformen,” lyder det fra virksomheden.

Læs også:

Alle elendige websites bør mejes ned og dø

Det gik helt amok, da jeg til forældrefesten kom til at sige, at ForældreIntra da er fed nok

Nu skal Skoleintra sendes på pension: Her er planen for den nye version

Regeringen lukker Skoleintra – skal erstattes af nyt system

ForældreIntra – et sort fÃ¥r i den offentlige digitalisering

Sommeren 2016 tegner til at blive en ualmindelig fantastisk sommer for sportsfans. Der er udsigt til et sandt festfyrværkeri af store sportsbegivenheder.

En af de allerstørste finder lørdag aften, når Real Madrid og Atlético tørner sammen i dette års Champions League-finale.

Samtidig kan man netop nu følge flere store sportsbegivenheder: Eksempelvis Giro d’Italia, hvor bÃ¥de Jakob Fuglsang og Lars Bak er med.

Ved French Open i Paris er der kræs for tennisfolket, og pÃ¥ søndag flyver Kevin Magnussen igen afsted i en Formel 1-racer – denne gang i Monaco.

Og det er jo kun den spæde start på en hæsblæsende sportssommer: Vi har både udsigt til et nyt Tour de France, til et spændende EM i fodbold (også selvom Danmark floppede i kvalifikationen) og, ja, måske det største af det hele: OL i Rio de Janeiro i Brasilien til august.

Så hvorfor sidder jeg her ved tastaturet og surmuler, når solen skinner, og der er udsigt til den ultimative sportssommer?

Artiklen fortsætter under billedet…

Her er problemet
Sagen er den, at jeg for flere år siden kom frem til, at kabel-tv bør høre fortiden til.

Konceptet med at betale adskillige hundrede kroner for en bunke tv-kanaler giver ikke længere mening. Jeg vil endda gå så langt som at sige, at selve ideen med en tv-kanal efterhånden smuldrer.

I stedet er det den specifikke udsendelse eller den specifikke begivenhed (eksempelvis Champions League-finalen), der er interessant for mig som forbruger.

Internettet betyder valgfrihed og og fleksibilitet (i hvert fald i teorien), og streaming burde i princippet betyde, at man for alvor kunne nyde godt af den moderne måde at se tv på.

Men ak, det er langt fra tilfældet – desværre.

For her er problemet nu, hvor sportssommeren over dem alle banker på:

SÃ¥ mange streaming-apps skal du bruge
De forskellige sportsbegivenheder er knyttet op til specifikke tv-kanaler, der har købt tv-rettighederne.

De fleste kanaler (eksempelvis TV2, Eurosport og TV3/3+) findes som gode streaming-løsninger i dag.

Problemet er bare, at der ikke er én streaming-løsning, der kan levere hele paletten af sportsbegivenheder.

Man vil derfor – hvis man ikke ønsker en stor kabel-tv-pakke – være tvunget til at købe abonnement til alle de forskellige streaming-løsninger, hvis man ønsker at se alle sportsbegivenhederne.

Det koster det
Viaplay Sport koster 269 kroner om måneden. Det er efter min mening den bedste og bredeste sports-streaming-løsning, da den både inkluderer Champions League, Formel 1 og de store fodbold-ligaer.

Men den kan ikke levere eksempelvis cykelløb og EM i fodbold.

Læs også: Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Så vi køber også et abonnement til TV2 og TV2 Sport, hvilket koster 59 kroner om måneden i den mest skrabede version uden adgang til arkiverne.

Men hov, TV2 sender ikke French Open.

Vi bliver derfor også lige nødt til at køre kreditkortet en tur forbi Eurosport (der i øvrigt også har vundet rettighederne til OL fra 2018 til 2024).

Det koster 69 kroner om måneden for adgang til Eurosport Player.

Dermed er prisen for adgang til de nødvendige streaming-løsninger løbet op i 397 kroner om måneden.

Dertil kommer jo så licensen, må vi ikke glemme.

Et bud på en god løsning
Jeg hører ikke til dem, der mener, at produkter nødvendigvis skal være billigere (eller ligefrem gratis), bare fordi de leveres over en internetforbindelse.

Men jeg vil til gengæld til enhver tid argumentere for, at internettet bør være garant for fleksibilitet og valgfrihed.

Som det ser ud nu, skal man have tre-fire forskellige streaming-abonnementer og dermed også tre-fire forskellige streaming-apps i spil for at kunne følge med i sommerens store sportsbegivenheder.

Læs ogsÃ¥: Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Hvor er den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Som jeg ser det, ville det være én app, der gav forbrugeren to helt grundlæggende muligheder:

1) Køb adgang til alle de store sportsbegivenheder.
Denne model vil naturligvis betyde en relativ høj pris (eksempelvis 399 kroner om måneden), hvilket jeg også vil have det ok med.

Det dyre abonnement kan jo siges op igen, når de Olympiske Lege har rundet sommeren af i slutningen af august.

2) Betal for den enkelte sportsbegivenhed.
Denne model er, at der er ̩n pris for Champions League-finalen, ̩n pris for finalen i EM i fodbold, ̩n pris for ̴rets kongeetape i Tour de France Рog s̴ videre.

Her vil man få den maksimale valgfrihed og fleksibilitet som forbruger. Til gengæld må man så leve med, at prisen potentielt kan overstige løsning nummer 1, hvis man køber adgang til mange enkeltstående enkeltbegivenheder.

Hvordan vil du se sport?
Ingen af de to løsninger vil dog kunne findes på markedet i sommeren 2016.

Forklaringen er, at tv-markeden stadig er indrettet efter de gammeldags principper, hvor forskellige tv-kanaler køber adgang til forskellige sportsbegivenheder.

Det er ikke længere et koncept, der giver mening for den digitale forbruger, der er udstyret med en god bredbåndsforbindelse og et smart tv, en Chromecast, et Apple TV eller ganske enkelt bare en pc, tablet eller smartphone.

Der er behov for en helt ny type streaming-løsning.

Det skal være en løsning, der er født på internettet og med udgangspunkt i internettets store kvaliteter: Muligheden for fleksibilitet og valgfrihed.

Jeg er måske bare naiv og alt for forventningsfuld, men jeg drømmer altså om den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer.

Drøm gerne med mig. Hvordan ser løsningen ud fra din lænestol?

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Kæmpe-tablets pÃ¥ vej til at indtage danskernes hjem – her er produkterne

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Streaming-udgifterne griber om sig: Ender det med at blive for dyrt?

Test: SÃ¥dan fungerer Telias streaming-tjeneste som app og i browseren

Computerworld afholder en ny konference om, hvordan man kommer i gang med arbejdet frem mod EU-persondataforordningen i Aarhus.

Det sker 14. juni. Du kan se programmet og tilmelde dig her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Om to Ã¥r minus et par dage – 25. maj 2018 – træder EU’s nye persondataforordning i kraft.

Forordningen blev vedtaget i EU 14. april i Ã¥r, og de kommende to Ã¥r – som er den sÃ¥kaldte sunrise-periode – skal organisationer, myndigheder og virksomheder overalt i Europa anvende til at fÃ¥ kørt kanonerne i stilling.

25. maj 2018 bliver forordningens paragraffer nemlig direkte lov i Danmark. Her afløser den den nuværende persondatalov, der stammer fra 2000 og som bygger på det 21 år gamle persondatadirektiv.

Computerworld havde onsdag samlet nogle af de førende juridiske eksperter på området samt et par it-chefer fra organisationer, der allerede har gjort sig erfaring med området, til en stor konference i Idrættens Hus i Brøndby ved København.

Overfor godt 200 danske it-ansvarlige fortalte de om deres erfaringer og kom med råd til, hvordan man som it-ansvarlig griber opgaven an med at indrette sin organisation, så den bliver compliant med de nye regler.

Følger du de gamle regler?
StÃ¥r man i en situation, hvor man følger de nuværende regler – altsÃ¥ dem, der er fastlagt i Persondataloven – vil udfordringerne pÃ¥ flere mÃ¥der være til at leve med.

Der er bare ikke mange organisationer, vurderede oplægsholderne, der rent faktisk følger de nuværende regler – blandt andet fordi straffen for ikke at følge reglerne er yderst beskeden.

Den største bøde, som Datatilsynet nogensinde har udstukket herhjemme, har eksempelvis været på 25.000 kroner.

Det ændrer den nye forordning pÃ¥, da EU indfører muligheden for at udstikke meget store bøder – helt op til 20 millioner euro eller fire procent af den Ã¥rlige omsætning.

Det gør pludselig persondata til forretningskritiske data for mange virksomheder, hvilket de hidtil typisk ikke er blevet regnet for.

Du skal i gang nu
Selv om der er to Ã¥r – minus et par dage – til forordningens bogstav bliver indført som direkte lov i Danmark, er det pÃ¥ tide at komme i gang med arbejdet, lød det fra eksperterne, som Computerworld havde samlet.

På konferencen opsummerede advokat og partner i advokatfirmaet Bird & Bird, Nis Peter Dall, forordningens nye områder i fire punkter:

Der kommer krav om:

- Større gennemsigtighed.

- (Langt) bedre dokumentation.

- Langt større mulighed for ‘datasubjektet’ (altsÃ¥ brugeren) for selv at komme i kontrol.

- Større krav til samtykke fra ‘datasubjektet.’

FÃ¥ overblikket over EU’s persondataforordning: Se Computerworlds artikler om krav, regler og konsekvenser her:

FÃ¥ styr pÃ¥ EU’s persondataforordning: Her er alt hvad du behøver at vide (lige nu)

Retten til at blive glemt
PÃ¥ konferencen pegede flere af eksperterne pÃ¥, at ikke mindst de nye regler om ‘retten til at blive glemt’ kommer til at fÃ¥ indvirkning pÃ¥ mange organisationer.

Du kan læse mere om denne ret her: Ingen vej uden om ‘Retten til at blive glemt”: SÃ¥dan skal du forholde dig.

Ifølge eksperterne er grundlaget for denne slette-ret jo, at alle organisationer hele tiden er fuldstændig klar over, hvilke persondata de hÃ¥ndterer, hvor det sker og hvornÃ¥r det sker – inklusive de data, som behandles hos underleverandører.

Det samme gælder den nye regel om, at en bruger har krav på at kunne få udleveret eller overført data om sig selv på anmodning.

Omvendt bevisførelse
Med den nye forordning indføres samtidig en slags omvendt bevistførelse, og det er værd at være opmærksom på, lød det fra it-advokaterne.

Det betyder, at du som dataansvarlig skal kunne bevise, at du overholder reglerne, og det kræver indførelse af ret omfattende logning, registrering og oprettelse af fortegnelser over alle handlinger, der omfatter persondata.

EU-forordningen indeholder som hovedområde også et krav om privacy by design, og den del kan man passende gå i gang med at kigge på nu, lød det fra Michael Hopp, advokat og partner i Plesner, samt Ole Steen Brams fra NNIT.

Man bør nemlig få klarlagt, hvorvidt der er tænkt databeskyttelse, slette-ret og portabilitetskrav ind i igangværende og planlagte it-projekter, ligesom man bør indføre eksempelvis adgangsbegrænsninger (for eksempel via drop down-menuer) i eksisterende systemer, så man kan styre hvilke data, de forskellige brugere kan tilgå.

Du kan læse mere om Privacy by Design her: Lovkrav pÃ¥ vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig

Skal du have en DPO?

Et af de store spørgsmål for mange organisationer er, hvorvidt de skal have en såkaldt data protection officer eller DPO.

Ifølge advokat Birgitte Toxværd fra Bruun & Hjejle vil de i de kommende Ã¥r blive brug for 27.000 DPO’er i Europa, og der findes ifølge hende kort og godt ikke sÃ¥ mange personer, der har kompetencerne til opgaven.

Opgaverne bliver blandt andet at rådgive om og overvåge overholdelse af forordningen og samarbejde med tilsynsmyndigheder og lignende.

Birgitte Toxværd pÃ¥pegede, at det bliver forbudt for arbejdsgiveren (eller databehandleren, som det formelt hedder) at komme med instrukser til DPO’en, der altsÃ¥ skal kunne fungere uafhængigt i organisationen.

Ifølge hende er der dog ingen grund til hastværk, når det gælder udnævnelse af en DPO, i det det i mange tilfælde kan vente til sidste fase inden selve den nye forordning træder i kraft.

Du kan læse mere om DPO’en her: Skal din virksomhed have en data protection officer? Og kan indkøbschefen bruges?

Dette bør du gøre nu
Inden vi når så vidt, er der en del arbejde, der skal udføres.

Ifølge eksperterne, som gennemgik forordningen på konferencen, bør alle organisationerne faktisk komme i gang med det samme med arbejdet. For der er meget at se til.

Du bør således indlede med at skabe dig overblik over svarene på følgende spørgsmål:

- Hvilke persondata indsamles og behandles nu?

- Hvordan er virksomhedens sikkerhedspolitik? Er den opdateret?

- Hvordan er virksomhedens procedurer for risikovurderinger? Mangler der dokumentation?

- Er der styr på virksomhedens forsikringsforhold?

- Hvordan er virksomhedens aftaler for databehandling?

Computerworld afholder endnu en konference om, hvordan man kommer i gang med arbejdet frem mod EU-persondataforordningen i Aarhus. Det sker 14. juni. Du kan se programmet og tilmelde dig her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Storaktionærerne i Topsil kan se frem til at være storaktionærer i et polsk ejendomsselskab i stedet for en førende halvleder-producent.

Det ligger fast, efter Topsil har besluttet sig for at sælge hele silicium-forretningen, hvilket du kan læse mere om her: Danske Topsil sælger hele it-forretningen for 320 millioner: Fortsætter som ejendomsselskab

Det er mere end storaktionæren Advice Invest vil være med til. Derfor sælger firmaet nu ud af sine aktier i Topsil.

“Vi investerede i sin tid i Topsil, fordi det var en spændende virksomhed med et stærkt produkt. Nu kan vi se frem til at være medejer af at ejendomsselskab i Polen. Det er ikke sÃ¥ spændende,” lyder det fra Lars Fetterlien, managing partner og chefporteføljemanager i Advice Capital, firmaet bag Advice Invest.

Det betyder at kredsen af storaktionærer -som er aktionærer med mere end fem procent af aktierne – er reduceret til bestyrelsens næstformand, Eivind Dam Jensen  og investeringsselskabet Smallcap Danmark.

Bestyrelsen i halvleder-producenten Topsil meldte allerede i sidste uge ud, at den vil anbefale aktionærerne at stemme for en salgsaftale, som vil betyde firmaets opløsning.

Hvis salget går igennem, køber halvleder-producenten Global Wafers hele Topsils siliciums-produktionsapparat for 320 millioner kroner, og Topsil vil sidde tilbage som et ejendomsselskab, der skal afvikle sig selv, når det har solgt sine ejendomme i Polen.

Det kan du læse mere om her: Topsils bestyrelsesformand: Dybest set er vi ved at lukke

Spiller med lukkede kort
Lars Fetterlein vil ikke afsløre, hvor stor en del af Advice Invests aktier i Topsil, der nu ryger ud på markedet.

Men han understreger, at der selvfølgelig kan være penge at hente, hvis man har tillid til den salgspris, som aktionærerne er stillet i vente fra Global Wafers.

“Hvis man tror pÃ¥ værdierne i den seneste opgørelse, er der gevinst for den, der ønsker at vente.”

Men intet tyder på, at Lars Fetterlein selv har den tillid.

Han vil i hvert fald ikke ud med, om Advice Invest har planer om at beholde en rest af dets aktier i Topsil helt frem til salget til Global Wafers.

Den lukkethed er han ikke alene om.

Investeringsselskabet Smallcap Danmark, der også er blandt storaktionærerne i Topsil, holder tand for tunge, da vi spørger, om selskabet vil sælge ud af aktiebeholdningen.

“I sÃ¥dan et spil som det her skal man holde sine kort tæt til kroppen. Jeg har jo investorer at tænke pÃ¥, ” lyder svaret fra direktør Christian Reinholdt.

Christian Reinholdt  er dog bestemt ikke imponeret over udsigten til en salgspris på 320 millioner.

“Prisen er ikke af en størrelse, som vælter mig omkuld. Det er ikke et tilbud, som fÃ¥r mig til at sige: Den er vi med pÃ¥,” lød direktørens vurdering, da Computerworld talte med ham umiddelbart efter salgsplanerne blev offentliggjort.

Christian Reinholdt var da også blandt de aktionærer, der stemte for et forslag om at undersøge mulighederne for et salg af Topslil allerede ved generalforsamlingen i 2015.

Et forslag som bestyrelsen dengang gik imod, og som da heller ikke blev vedtaget.

Undgår beskatning
Ud over den manglende spænding på det polske ejendomsmarked, er der én yderligere grund til  Advice Invest sælger ud af sine aktier nu frem for at hæve pengene ved kasse et, hvis salget til Global Wafers bliver vedtaget.

“Hvis vi modtager pengene som udbytte, skal vi betale fem procent i udbytteskat. Det skal vi ikke, nÃ¥r vi sælger pÃ¥ denne mÃ¥de.”

Det er en strategi, der kunne pege i retning af, at tiltroen til aktiens udvikling kan ligge på et meget lille sted.

Læs ogsÃ¥: Topsil efter frasalg af hovedforretningen: Vi har fÃ¥et en rigtig god pris – aktionær ikke enig