Monthly Archives: June 2016

Microsoft på vej med kæmpe Windows 10-opdatering: Bliver udsendt 2. august

Microsoft bekræfter, at det er planen at udsende den næste store opdatering af Windows 10, den såkaldte Anniversary Update, 2. august.

Opdateringen kommer godt et år efter, at Windows 10 blev lanceret.

Den vil være gratis for alle de brugere, der allerede har opgraderet til Windows 10.

Opdateringen vil indeholde en lang række rettelser og nye funktioner i form af “Windows Ink”, tilføjelsesprogrammer til Edge-browseren og Cortana-forbedringer.

Over 350 millioner enheder kører i dag Windows 10, men ejer du en af de ældre versioner af Windows, når du ikke at opgradere inden 29. juli, vil du skulle betale for at få den nyeste opdatering.

Prisen starter på 999 kroner i Microsofts egen web-butik, men som mange Computerworld-læsere skriver i dette kommentarfelt, så kan du finde en Windows 10-licens billigere andre steder på nettet – eller du kan bare opgradere gratis inden udløbsdatoen.

Langt til en milliard enheder
De nye funktioner i Windows 10 er blandt andet bedre funktioner til den digitale assistent Cortana.

Cortana-assistenten vil nu bedre kunne forstå kommandoer, ligesom den vil blive integreret i flere af Windows’ afkroge.

Men som dansk Windows 10-bruger må du stadig vente med tålmodighed.

Med mindre du opsætter din Windows 10-computer til engelsk sprog og beliggenhed i USA, kan du ikke bruge Cortana, ligesom assistenten heller ikke forstår dansk.

Med 350 millioner enheder på verdensplan har Microsoft stadig lang vej til at nå sit ambitiøse mål med en milliard Windows 10-enheder i 2018 – specielt når prisen per licens er høj og salget af computere er faldende.

En måde at opnå målet er ved at opdatere Xbox One-konsoller og mobiltelefoner samt et stadig afventende enterprise-marked.

Hvis du er glad og tilfreds med Windows 7 eller Windows 8, kan du se frem til tiden efter 29. juli.

Herefter er det ikke gratis at opgradere til Windows 10, og derfor stopper Microsoft også med at vise påmindelser hos Windows 7 og 8-brugere.

Læs også: Træt af hele tiden at blive anmodet om at opdatere til Windows 10? Snart stopper Microsoft med at plage dig

Posted in computer.

Konkurs: Investorer trækker stikket på dansk iværksætter-selskab – købere står klar i kulissen

Et par håndfulde medarbejdere i softwarefirmaet Codesealer ved bogstaveligt ikke, om de er købt eller solgt efter at selskabet fredag i sidste uge blev erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten i København.

Ifølge kurator i konkursboet, Per Astrup Madsen, har selskabets ejere i Vækstfonden og venturefonden Seed Capital efter flere år med millionunderskud opgivet at føre selskabet videre.

“Vækstfoden og Seed Capital vil ikke skyde yderligere kapital i selskabet, og derfor er der ikke likviditet til at køre selskabet videre på den lange bane,” siger Per Astrup Madsen til Computerworld.

Codesealer har de seneste to år kørt med underskud på tilsammen 20 millioner kroner.

Det har udhulet egenkapitalen som i det seneste regnskab var på minus 6,5 millioner kroner.

Jagt på nye investorer
Der er dog håb om, at dele af virksomheden kan køre videre, hvis det lykkes at finde en investor, som vil skyde ny kapital i selskabet.

Kurator har siden konkursen arbejdet på at finde nye investorer, som kan videreføre dele af virksomhedens aktiviteter. Og det er en hastesag.

Siden konkursen har Codesealers ti medarbejdere fortsat passet deres arbejde.

Men i morgen fredag skal de ansatte have udbetalt deres næste månedsløn.

Det kræver, at en ny ejerkreds vil hælde penge i kassen hos det kuldsejlede firma. Men Per Astrup Madsen er optimist.

“Det er lidt af en hastesag, men der både interesserede og seriøse købere på banen,” siger Per Astrup Madsen til Computerworld.

Ifølge Computerworlds oplysninger er mindst en dansk investor med i feltet af interesserede købere.

Annonce:


Produktet blev ikke færdigt
Codesealer er stiftet i 2010 og blev hurtigt udråbt til at være et potentielt iværksættereventyr.

Firmaet har udviklet en teknologi til at bekæmpe såkaldte man-in-the-middle-angreb mod især brugere af netbank-ydelser.

Selskabet har tidligere oplyst, at man havde en række nordiske banker på kundelisten. Og perspektiverne for det nye selskab var at udbrede den nye sikkerhedsteknologi til den globale finanssektor.

I 2012 skød Vækstfonden sammen med Seed Capital et tocifret millionbeløb i virksomheden.

Og så sent som i fjor kom også den kendte business angel Stig Hølledig med i ejerkredsen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har det siden da knebet med at få gjort Codesealers produkt klar til kunderne, hvilket er den væsentligste forklaring på de seneste års underskud.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Codesealers ledelse, Vækstfonden eller Seed Capital.

Læs også:

Danske netbank-beskyttere sigter mod verden efter millioninvestering

Sådan kan NemID beskyttes mod “Man in the middle” angreb

Posted in computer.

IBM Danmark lander kæmpekontrakt med ISS: Skal levere Watson IoT til 25.000 bygninger

IBM Danmark og den globale servicegigant ISS, der har hovedkontor i Danmark, har indgået en global kontrakt, der betyder, at IBM’s Watson IoT-løsning skal rulles ud til flere end 25.000 bygninger over hele verden.

ISS skal bruge internet of things-løsningen til at udnytte data fra sensorer til at skabe bedre og mere brugervenlige bygninger.

“Den nye aftale giver ISS adgang til IBM’s Watson IoT-platform, konsulentydelser og avancerede facility management-teknologier med henblik på at udvikle de services, ISS tilbyder ejere og brugere af bygninger over hele verden,” meddeler parterne i en fælles pressemeddelelse.

Læs også: IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

IBM Danmark indgik for et halvt år siden også en stor Watson-kontrakt med Novo Nordisk med global effekt, og med ISS-kontrakten i hus har den danske del af IBM-koncernen igen landet en vigtig Watson-aftale, der giver global genklang hos IBM.

“Jeg er enormt stolt over, at ISS har valgt os til at være partner her. Vi har noget teknologi, der er foran på mange områder, og den strategi, vi har i spil, passer rigtig godt her,” lyder reaktionen fra administrerende direktør i IBM Danmark, Henrik Bodskov, til Computerworld.

“Det er for begge parter en kontrakt, som skaber et rigtig godt grundlag for benefits til begge organisationer,” siger Henrik Bodskov, der dog ikke vil afsløre den specifikke værdi af kontrakten med ISS.

Fakta om ISS
ISS blev grundlagt i København i 1901 og er i dag en af verdens førende udbydere af facility services.

ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser: rengøring, ejendomsservice, catering, supportservice, sikkerhed og facility management.

I 2015 udgjorde ISS’ omsætning næsten 80 milliarder danske kroner, og ISS har nu flere end 500.000 medarbejdere.

Kilde: ISS.

Det skal løsningen bruges til
Det ligger dog fast, at IBM nu sammen med ISS skal i gang med at integrere og analysere data fra millioner af sensorer, der er placeret i alt fra døre og vinduer til stole, mødelokaler og klima- og ventilationsanlæg.

“De pågældende data uploades til IBM’s Watson IoT-cloudplatform, og kognitive computer-teknologier vil bruge disse data til at hjælpe ISS med at optimere services og få en bedre forståelse af, hvordan brugerne anvender bygninger,” oplyses det i meddelelsen fra de to selskaber.

“I et marked med intens konkurrence handler det at styre og servicere bygninger, ikke kun om omkostninger,” udtaler Jeff Gravenhorst, CEO i ISS.

“Via mobile enheder kan bygningsansvarlige få et lynhurtigt overblik over de vigtigste faktorer i deres bygninger. De får et samlet her-og-nu overblik over services og forsyninger. Det kan medvirke til en mere proaktiv og fleksibel tilgang til hele måden, de styrer bygninger på og leverer service tilpasset kunderne.”

“Hvis man giver servicepersonalet adgang til data i realtid, kan det gøre dem mere opmærksomme og målrettede i forhold til at hjælpe vores kunder med at levere på deres mål. Hvis man sikrer man et ‘human touch’ i bygningerne, kan det desuden gøre medarbejderne mere produktive, reducere fravær og give gæsterne en bedre oplevelse,” udtaler ISS-topchefen videre.

Læs også: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

Udover at den globale kontrakt er indgået via IBM Danmark og ISS i Danmark, er den også interessant i en dansk kontekst, fordi ISS allerede har installeret hundredvis af sensorer i hovedkontoret i København, der fungerer som innovationslaboratorium for koncernen globalt.

Annonce:


Det betyder det for IBM Danmark
IBM Danmark har i øvrigt brug for lidt økonomisk medvind.

I 2015 fik selskabet et underskud på 146 millioner kroner på bundlinjen. Lægger man de seneste fem års resultater sammen, har IBM Danmark haft et samlet underskud på 450 millioner danske kroner. Læs mere om det her.

Henrik Bodskov vil dog ikke oplyse, hvor meget ISS-kontrakten får af betydning for IBM Danmarks resultater fremadrettet.

Han er til gengæld ikke bleg for at fremhæve, at IBM Danmark nu både med Novo-kontrakten og ISS-kontrakten har markeret sig som en værdifuld del af IBM-koncernen – ikke mindst fordi IBM globalt satser så massivt på Watson.

“ISS er jo en rigtig stor virksomhed og uhyre interessant på grund af antallet af medarbejdere – der er over 500.000 – og fordi det er et stærkt brand. Det er interessant, at vi er langt fremme i Danmark.”

“Vi lavede Novo-aftalen i november, og nu kommer ISS-aftalen, så vi får virkelig vores teknologi og vores konsulentydelser i spil her med nogle meget stærke partnerskaber,” siger Henrik Bodskov til Computerworld.

“Det er rigtig dejligt, at vi som land er så langt fremme på det her område. Danske ledelser og virksomheder er godt med og klar over, at der kommer nogle store forandringer.”

Læs også:

IBM Danmark i fuld gang med massive forandringer: Her er planen

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

Endnu et kæmpe-underskud til IBM Danmark – har tabt 450 millioner kroner på fem år

Posted in computer.

Sikkerhedsanalytiker vil have dig til at tage stilling: "Skal jeg offentliggøre to millioner mistænkte for korruption og terror?"

Det er ikke hver dag, man falder over en liste på mere end to millioner mistænkte forbrydere. Men det er den slags der sker, hvis man hedder Chris Vickery.
 
Chris Vickery er sikkerhedsanalytiker, og han har fået fingrene i en kopi af den såkaldte World-Check-database, som er en privat database over såkaldte højrisiko-individer og organisationer, som drives af det private firma Thomson Reuters.

Thomson Reuters beskriver selv databasen som “en global screenings løsning”, som kunder kan købe adgang til for at sikre sig imod at handle med mistænkelige parter.

Chris Vickery har i et opslag på Reddit spurgt sidens brugere, om han skal offentliggøre listen eller ej.

Det kan virke som et mærkeligt tiltag, men der er mening i galskaben.

For måske er der brug for en debat, når mere end 300 offentlige myndigheder og 49 banker verden over køber sig adgang til en privat database over mistænkelige aktører.

“Som minimum vil det her starte en samtale om, hvorvidt det er fornuftigt at private aktører sammensætter lister, som bruges af offentlige myndigheder og banker,” skriver Chris Vickery.

Han kridter endda selv banen op til debat med en pro et contra liste.

For at offentliggøre databasen:
- Der er uskyldige mennesker på listen, som fortjener at vide, at de står på listen.

- Listen er tilsyneladende sammensat ud fra offentligt tilgængelige data.

- Databasen er allerede tilgængelig for folk, som betaler Reuters Thomson for den.

Imod at offentliggøre databasen:
- Reelt skyldige parter kan blive advaret, hvis listen offentliggøres.

- Thomson Reuters advokater kan komme efter Chris Vickery.

- Chris Vickery har egentligt ikke noget imod Thomson Reuters.

- Uskyldige mennesker på listen vil få deres navn sat i forbindelse med kriminalitet i videre kredse end Thomson Reuters kunder.

Lad os vide i kommentarfeltet, om du mener, at Chris Vickery skal offentliggøre listen.

Læs også: Hovsa: Omstridt søgemaskine finder 87 millioner ubeskyttede ID-numre

Posted in computer.

Risikerer at miste alle sine SKI-kontrakter efter bestikkelsessag: Sådan kan Atea redde sig selv på målstregen

Ikke mindre end 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte blev 21. juni sigtet for at modtage bestikkelse fra en stor dansk it-virksomhed, der siden er identificeret som Atea.

Hvis Atea bliver dømt for at bestikke offentligt ansatte, kan Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) ophæve de kontrakter, som it-leverandøren har indgået i SKI-regi.

Det er med SKI’s egne ord, “en ganske betydelig omsætning,” som Atea kan se frem til at miste.

Det kan du læse mere om her: It-bestikkelsessag kan koste Atea alle selskabets SKI-kontrakter.

En syndebuk kan redde Atea
Men Atea har en mulighed for at redde sig selv. En redningskrans om man vil. Eller måske mere et offerlam.

For alt kan blive godt igen, hvis det ikke er Atea, men blot en enkelt medarbejder, der bliver dømt for at bestikke de 27 offentligt ansatte.

Selv om det kan lyde lidt mærkeligt, er der tale om en reel mulighed for Atea, fortæller juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

“Udgangspunktet er, at man går efter virksomheden, men man dømmer ofte personerne i stedet for, når der er overtrædelse af straffeloven.”

Det gør man, fordi reglerne for virksomhedsansvar primært er lavet til speciallovgivning som eksempelvis arbejdsmiljøloven og miljøloven.

“Reglerne handler meget om ting, som virksomheden selv står for,” fortæller Lars Bo Langsted.

Jo flere skyldige jo farligere for Atea
Derfor kan antallet af medarbejdere, der har bestukket offentligt ansatte, have en afgørende betydning for, om medarbejderne eller virksomheden ender på anklagebænken i bestikkelsessager.

“Det er svært at generalisere. Men man vil nok fokusere på, om det er noget, den enkelte medarbejder har gjort selv, eller om det ligner et mønster.”

“Jo flere enkelte bestikkere der er, jo mere taler det for, at man også vil kigge på virksomheden.”

Omvendt vil Atea stå godt, hvis alle de sigtede har modtaget bestikkelse fra den samme Atea-medarbejder, forklarer Lars Bo Langsted.

“Hvis den samme medarbejder har bestukket alle 27 sigtede, kommer man jo nok til at kigge på den medarbejder og sige, ‘du har da vist haft lidt for travlt kære ven.’”

Anklagemyndigeden ønsker ikke at svare på, hvor mange personer, der formodes at stå bag bestikkelserne, og om man vil gå efter at dømme virksomheden bag bestikkelserne eller de enkelte medarbejdere.

Læs også: Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning – Atea spiller central rolle

Posted in computer.

Så vild er dataindsamlingen på Roskilde Festival: Selv dit toiletbesøg bliver logget

Døren svinger op til et toilet på campingpladsen.

En værdigt trængende festivaldeltager får ordnet sit ærinde på det lille, blå hus, inden han forsvinder ud i regnen og menneskevrimlen igen.

I selvsamme sekund han er inde på toilettet, bliver besøgets varighed og vægten af efterladenskaberne registreret hos IBM.

For Big Blue har i samarbejde med blandt andre Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) rullet Danmarkshistoriens største big data-projekt ud på Roskilde Festival, hvor selv toiletbesøg bliver overvåget.

Toilet-registreringen skyldes, at big data-projektgruppen på tre udvalgte festival-toiletter ønsker at måle, hvordan folk benytter toiletterne, så festivalen efterfølgende kan optimere sine ressourcer med hensyn til tømning og rengøring.

Sådan måles et toiletbesøg


For at måle et toiletbesøg har IBM monteret fire vægtsensorer i hjørnerne på tre toiletter placeret på tre forskellige lokationer på Roskilde Festival.



Som data kommer ind ude fra toiletterne, sidder IBM-medarbejderen Jan Ekstrøm (forrest på billedet) og kigger på data og analyserer situationen – blandt andet vurderes det, om et toilet skal tømmes eller ej.



Sådan ser Jan Ekstrøm data fra de tre toiletter, efter de har været oppe i IBM’s cloud og vende. Her kan han blandt andet følge med i, hvor mange kilogram afføring der er i tønden og hvor mange besøgende, der har været forbi.

Sådan måler IBM toiletbrugen
Opbygning af toiletmålingen er egentlig ganske simpel:

IBM har på de tre overvågede toiletter monteret fire vægtsensorer i hvert hjørne af toilettet.

Når en person træder ind på et festival-toilet bliver den øgede vægt registreret i realtid, hvorefter data om vægten i gram og varighed af besøget via en Raspberry PI sendes til IBM’s cloud og supercomputeren Watsons internet-of-things-platform.

Herefter bliver data præsenteret i et dashboard, så IBM kan holde øje med brugen af et toilet.

Når toilettet opnår en samlet mervægt på 250 kg, bliver der udløst en alarm, og så er det tid tid til tømning.

“Vi har jo egentlig bare bygget en badevægt i stor skala, så man med data i realtid kan styre efterspørgslen på toiletter. Udover en forbedret oplevelse for gæsterne, kan festivalen dermed optimere på sin kørsel ud til toiletterne,” forklarer Jan Ekstrøm, solutions arkitekt hos IBM Watson Internet of Things.

Han overvåger das-bruget, og understreger, at big data-projektgruppen er fløjtende ligeglad med, hvem der er på toilettet, og hvad de laver derude.

“Vi har ingen intentioner om at vide, hvem den toiletbesøgende er. Derimod er vi interesserede i at måle, hvor meget toiletterne bliver brugt, så festivalen kan nedbringe sit energiforbrug på kørsel og rengøring,” siger Jan Ekstrøm.

Han fremviser toilet-dashboardet, der viser, at der er størst pres på et af de overvågende toiletter er ved 23:00-tiden med 115 besøgende i timen, hvorimod stort set ingen besøger toilettet klokken 03:00 om natten.

“Hvis vi kan se, at festivalgæster er meget hurtigt inde og ude igen på et af toiletterne, kunne det tyde på, at sådan et toilet trænger til en akut-rengøring,” forklarer Jan Ekstrøm.

Annonce:


Maksimalt fem personer per kvadratmeter
Toilet-overvågningen er bare et af mange projekter, som big data-gruppen har sendt ud på festivalen i år, efter CBS og IBM sidste år tog de første, indledende knæbøjninger med at indsamle data i store mængder fra festivalen.

Det kan du læse mere om her: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city

I år har IBM fløjet flere udenlandske big data-eksperter ind på festivalen, mens selskaber som Coop og Meyers Deli er koblet på projektet ved at levere data fra festivalgæsternes indkøb for derefter at kunne optimere sine egne indkøb af eksempelvis råvarer.

Med data fra festivalen kan det eksempelvis ses, at jordbær-smoothies storhitter til de tømmermændsramte folk ved 12-tiden, mens salget af flæskestegssandwiches peaker klokken 18.

Derudover giver 10 CBS- og DTU-studerende giver en hånd med i datarensningen, hvorefter de skal skrive ph.d-afhandlinger, hovedopgaver og specialer om projektet, ligesom it-analysehuset IDC efter festivalen skriver et whitepaper om big data-projektet.

Annonce:


CBS har også sendt forskere af sted til Roskilde, og businessskolen har i sin eksterne lektor Per Østergaard Jacobsen big data-projektets leder, som i det forgangne år har holdt forerdrag i blandt andet New Zealand, Las Vegas og på Cebit-messen i Hannover om projektet.

Han forklarer, at til forskel fra sidste år bliver data i 2016-udgaven af Roskilde Festival indsamlet og vist i realtid, så der er muligthed for at reagere i realtid.

“Vi ser desuden på historiske data, så vi kan forudsige, hvordan virkeligheden udvikler sig lige om lidt,” fortæller Per Østergaard Jacobsen foran det store festivalkort, hvor alle knap 50.000 festival-deltagere med en iPhone er afbildet som små, grønne prikker.

Hvis der er mere end fem grønne prikker per kvadratmeter, skal festivalledelsen underrettes, så folk kan spredes lidt mere for at undgå kaotiske tilstande.



På dette oversigtskort med data fra virksomheden Crowd View kan CBS-, DTU- og IBM-folkene i big data projektet følge med i, hvordan folk bevæger sig her og nu på Roskilde Festival.

Annonce:


En shitstorm under opsejling
I år er der også projekter om sammenhængen mellem musikudbuddet og ølsalget, mens tweets, Facebook-opdateringer og Instagram-billeder med Roskilde-hashtags ligeledes bliver indsamlet.

Her er formålet at lade supercomputeren Watson vurdere semantisk, om opdateringen er positiv, negativ eller lunken med henblik på at sammenkæde disse følelser med folks geografiske lokation, hvilket på festivalen vil sige den musikscene, som de står ved.

Hvis der er mange positive opdateringer om en bestemt kunstner, kunne det jo tænkes, at denne kunstner eller tilsvarende skal bookes til Roskilde Festival i 2017.

Trods den massive dataindsamling i skyggen af NSA-whistlebloweren Edward Snowdens Roskilde-budskaber om at beskytte ens eget privatliv, bedyrer Per Østergaard Jacobsen, at alle data er anonymiserede og derfor ikke peger tilbage på specifikke personer.

“Vi synes, det er modigt og flot af Roskilde Festivalen at starte debatten om privatlivets fred på internettet, og vi overvåger naturligvis ikke enkelt-personer, men prikkker på et kort,” forklarer han og peger på det store festivalkort med de mange prikker.

Du kan læse mere om festivalens falske meddelelse om massiv data-indsamling her.

“Vores største udfordring med projektet er at skubbe til folks mentale mindset, fordi det egentlig er meget menneskeligt at gøre det, som man altid har gjort. Nu kan vi med håndfaste data og tal vise, hvordan virkeligheden er,” fortsætter han.

Per Østergaard Jacobsen indskyder som eksempel, at projektgruppen via indsamlingen af tweets kan se, hvordan den falske meddelelser om festivalens dataindsamling af folks internetadfærd blev modtaget i pressen og på sociale medier.

Annonce:


“Vi kunne allerede søndag se, at det trak op til shitstorm, som rasede for fulde udblæsning mandag, hvorefter hele kampagnen nu har fået en mere positiv klang,” lyder det fra Per Østergaard Jacobsen.

Den slags dataindsamling og realtidanalyse af en kampagne kan snildt bruges hinsides hegnet i Roskilde, ligesom Per Østergaard Jacobsen understreger, at målemetoden omkring folks toiletbrug også kan bruges udenfor festivalområdet.

“Lufthavne kan jo også måle de rejsende toiletforbrug og dermed optimere sin rengøring, ligesom sensorer i togsæder kan sige noget om, hvor mange eksempelvis fodboldfans, der er på vej mod København. Vi skal selvfølgelig hjælpe festivalen med at blive bedre, men der er også kommercielt formål med at være hernede,” siger han.

Måler folks sundhed
Han peger på et andet projekt i den store dataindsamling, som er måling af folks sundhedstilstand på festivalen.

I spidsen for dette projekt sidder professor Henning Langberg fra afdelingen for Social Medicin ved Københavns Universitet.

For udover, at festivaldeltagerne i den officielle app kan se, hvilke ruter de har gået, og hvor meget de har bevæget under festen, vil han undersøge folks bevægelsesmønstre på et mere overordnet niveau.

“Folk på festivalen får måske mere øl og usund mad end normalt, men folk bevæger sig faktisk også en del mere, og vi vil gerne optimere deres sundhed under festivalen. For nu kan vi få nogle hardcore datasæt ud fra folks bevægelsesmønstre,” siger Henning Langberg.

Sundhedsprofessoren eksemplificerer sit udsagn med, at big data-projektgruppen kan registrere, hvordan prikkerne på det store kort bevæger sig og dermed også kan begynde at bygge personaer ud fra datasættene.

Det betyder, at det kan måles, at visse festivalgæster står tidligt op, mens andre sover længe, og så er der dem, der nærmest kun bevæger sig om natten.

“Den adfærd kan vi stimulere med yoga til de morgenfriske og så have andre aktiviteter til nattens murmeldyr. Håbet er, at vi kan opsætte sensorer ude på festivalområdet eller ligefrem på folks tøj, så vi kan se, om de sidder, hopper, går eller danser,” forklarer Henning Langberg.

“Vi vil jo gerne trække informationerne med hjem fra festivalen, så vi kan finde ud af, hvordan folk bedst stimuleres til at bevæge sig,” fortsætter han.

Alle projekterne i big data-indsamlingen og resultaterne skal torsdag præsenteres for en gruppe på 20 danske produktionsvirksomheder, mediehuse og kommuner, der alle er interesserde i, hvordan big data-projektet kan inspirere og optimere deres organisationer.

For selv om Roskilde Festival i år fokuserer meget på at italesætte diskussionen om privatlivets fred på internettet og smartphonen, bliver anonymiserede data indsamlet fra festivalgæsterne som aldrig før på markerne ved Roskilde.

Læs også:
Edward Snowden på Roskilde Festival: “De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde Goebbles også”

Big data: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city

Posted in computer.

Emailens død stærkt overdrevet: Bliver den vigtigste kommunikationskanal i de kommende år

Der er blevet talt og skrevet meget om emailen som kommunikationsform i de senere år.

Ofte lyder budskabet, at det er en forældet måde at kommunikere på, og at emailen hæmmer samarbejdet i virksomhederne og kan føre til informationskaos med de mange cc-mails.

Læs mere om det her: Du spilder kostbar tid på emails: Så galt står det til

Men selvom emailen måske nok kommer til kort på nogle bestemte områder (eksempelvis samarbejde om dokumenter), så er det stadig en klippestabil teknologi, der har massiv opbakning over hele verden.

Og faktisk kommer der mange nye millioner email-brugere til hvert eneste år, ligesom der sendes flere og flere emails.

Det fremgår af en ny analyse fra Radicati Group, der udgiver rapporter om blandt andet email, instant messaging og sociale netværk.

I analysen (PDF) kan man læse, hvordan email-markedet forventes at udvikle sig fra 2016 til 2020 – og der er ikke meget gravstemning over vurderingen fra Radicati.


Her er email-væksten
“Email forbliver den mest allestedsnærværende form for kommunikation,” skriver Radicati i rapporten.

“Email-konti kræves for en hvilken som helst online-tilstedeværelse – fra at signe op til social medier til at shoppe online, få adgang til online-portaler og adgang til alle former for online kommunikation,” skriver analysefirmaet.

Læs også: Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Radicati Group oplyser, at der i dag er 2,6 milliarder aktive email-brugere på verdensplan, og at det vil være steget til over tre milliarder ved udgangen af 2020.

Dermed vil der altså komme omkring 400 millioner nye email-brugere på verdensplan over de næste fire-fem år.

En bruger tæller med i statistikken, hvis mail-indbakken tilgås mindst en gang hver tredje måned.

Omsætningen stiger også
Det er ikke kun antallet af brugere, der stiger – også omsætningen hos mail-leverandørerne vokser.

I dag omsættes der ifølge Radicati Group for 19,3 milliarder dollars global på email-markedet. Det vil stige til omkring 45,4 milliarder dollars i 2020 (cirka 359 milliarder kroner), vurderes det i rapporten.

Annonce:


Cloud-løsningerne hitter
Baggrunden for den vækst i omsætningen skal i høj grad findes i et voksende antal migreringer fra traditionelle, lokale email-løsninger til cloud-baserede løsninger.

Læs også: Skal det være Office 365 eller Googles cloud-mail? Her bruger virksomhederne pengene

Det ses ved, at markedet for tradtionelle email-løsninger faktisk skrumper, mens cloud-delen af markedet har voldsomt vokseværk.

“Forskellien i funktionalitet mellem on-premise email og cloud email-løsninger er forsvundet, og det får mange kunder til at skære i omkostningerne ved at migrere til cloud-løsninger,” skriver Radicati Group.

Vi sender flere emails
En stor del af forklaringen på væksten i antal email-brugere globalt skal naturligvis også findes i, at flere og flere mennesker i verden får adgang til internettet.

Men selvom de nye internet-brugere måske som udgangspunkt godt kunne nøjes med en chat-app eller de sociale medier, så øges emailens tilstedeværelse samtidig, fordi en mail-adresse ofte er nødvendig for eksempelvis at kunne oprette sig som bruger på et sociale medie eller som kunde i en webshop.

Det betyder dog ikke, at de nye email-adresser bare ejes af passive brugere, for faktisk sendes der også flere emails hvert eneste år, konkluderer Radicati Group.

I 2016 sender forbrugere og virksomheder (og spammere) hver eneste dag omkring 215 milliarder emails.

Det vil stige til 257 milliarder emails om dagen i 2020. Det svarer til en årlig vækst i antallet af emails på fem procent.

Læs også:

Her er emailens svagheder: Kan gå ud over dit firma

Her er fremtidens email-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Derfor bombarderer dine kolleger dig med cc-mails

Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Posted in computer.

Må privatpersoner egentlig masseovervåge dine netværk og logge dine IP-adresser?

Det er efterhånden ikke gået nogen forbi, at flere advokatfirmaer, herunder OPUS og Njord, i løbet af det seneste år har sendt breve af sted til potentielle krænkere af deres klienters ophavsrettigheder.

Det kan du læse mere om her: Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre

Dette gøres ved at overvåge de mest populære peer-to-peer-netværk og logge de IP-adresser, som deler de pågældende værker for herefter at rette henvendelse til personen bag IP-adressen med hjælp fra teleudbyderen.

Man kan i den forbindelse undre sig over to ting:

For det første: Må man som privatperson masseovervåge netværk, logge andre folks IP-adresser og uopfordret rette henvendelse til dem?

For det andet: Er teleudbyderen forpligtet til at hjælpe rettighedshaverne ved at udlevere navn og adresse på personen bag IP-adressen?

Det andet spørgsmål blev af Retten på Frederiksberg besvaret bekræftende ved kendelse af 13. juli 2015, men det første er en del af en juridisk diskussion, som endnu ikke har fået særlig meget opmærksomhed.

Finder den overhovedet anvendelse?
Først og fremmest er spørgsmålet, om persondataloven overhovedet finder anvendelse.

Det gør den, hvis den dataansvarlige er etableret i Danmark.

Den dataansvarlige er den, som bestemmer formålet med behandlingen af oplysningerne – i dette tilfælde indsamlingen af IP-adresserne.

Det er i den sammenhæng ligegyldigt, hvem der foretager selve indsamlingen, så længe vedkommende indsamler IP-adresserne på vegne af den dataansvarlige.

Det centrale er derfor, om rettighedshaveren er etableret i Danmark, det vil sige om rettighedshaveren har et fast driftssted i form af et datterselskab/filial placeret i Danmark.

Hvis rettighedshaveren har et sådant selskab, og det er dette selskab, som anvender IP-adresserne til at forestå retsforfølgelsen, finder persondataloven anvendelse på indsamlingen af IP-adresserne.

Annonce:


En IP-adresse er efter dansk ret en personoplysning, hvilket vil sige, at man skal have hjemmel i loven for at indsamle en sådan.

Selv dynamiske IP-adresser er ifølge generaladvokaten også personoplysninger, selvom det kræver en større indsats at finde personen, som ligger bag.

Når en IP-adresse kædes sammen med en potentiel ophavskrænkelse behandler man reelt semi-følsomme oplysninger i form af oplysninger om strafbare forhold.

Det er ifølge dansk lov tilladt at behandle semi-følsomme oplysninger, hvis det er med henblik på at forfølge et retskrav, hvilket må siges at være tilfældet i disse sager.

Men det er ikke nok at have hjemmel til behandlingen – virksomheder, som behandler semi-følsomme oplysninger, skal også have tilladelse af Datatilsynet før en sådan behandling iværksættes.

Tidligere har AntiPiratGruppen i et lignende tilfælde opnået en sådan tilladelse tilknyttet en række vilkår.

Såfremt rettighedshaverne/deres repræsentanter ikke forudgående har fået tilladelse til en sådan indsamling af IP-adresser, er indsamlingen altså med al sandsynlighed i strid med persondataloven.

Datatilsynet har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet, men er dog blevet gjort opmærksom på herpå, og en udtalelse afventes med spænding herfra.

Tak til advokat Kamilla Mondrup og stud.jur Mathias Bartholdy for hjælp med indlægget.

Posted in computer.

Uber vil bruge smartphone-sensorer til at overvåge sine chauffører

I fremtiden vil Ubers app anvende sensorerne i brugernes telefoner til at fange dårlige chauffører.

Det skriver det amerikanske medie Buzzfeed, som kan fortælle, at Ubers app i fremtiden vil måle Uber-bilernes navigation, acceleration og udsving på vejbanen. Disse data kan bruges til at fastlå kvaliteten at de enkelte chaufførers kørsel. 

I fremtiden vil chaufførerne dagligt få en notifikation i deres app, der giver dem karakterer for deres kørsel og sammenligner den med andre chaufførers kørsel

Vil kortlægge mønstre
Ifølge Buzzfeed vil Uber ved at kortlægge mønstre i chaufførernes kørsel kunne opbygge et advarselssystem, der kan identificere chauffører, der har en upåregnelig og direkte farlig kørsel.

Uber vil eksempelvis kunne fange chauffører, der accelererer eller bremser unormalt kraftigt.

I sidste ende kan denne viden også bruges i programmeringen af selvkørende bilerne, som Uber for nylig begyndte at teste.

Læs også: Her er Ubers nye selvkørende “superhelte-bil” 

Kan efterprøve kundeklager
Passagerne, der kører med Uber, kan efter hver tur give chaufføren karakter, og hvis chaufførnes karakter er tilstrækkeligt dårlig, kan en chauffør blive forhindret i at køre Uber i fremtiden.

Men Uber vil ifølge Buzzfeed bruge den nye funktion til at dobbelttjekke anmeldelser, der er begrundet i dårlige kørsel.

Buzzfeed skriver ligeledes, at Uber er klar over, at nogle af tjenestens chauffører sidder med deres telefoner i hånden eller i skødet under kørslen. Den slags adfærd vil Uber også være i stand til at registrere i fremtiden.

Den nye funktion er i første blevet udrullet i USA på forsøgsbasis. 

Læs også: 
Uber-chef: De selvkørende biler kommer, før du tror det

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Posted in computer.

Nyttigt instrument eller bare dyrt og ubrugeligt legetøj? Hvad skal vi som privat-forbrugere bruge 3D-printere til?

Det går egentligt meget fornuftigt med salget af 3D-printere til erhvervsmarkedet, som ifølge analysehuset IDC vil stige støt i de kommende fire år – i nogle år og på nogle markedet med mere end 16 procent om året.

Men på markedet for 3D-printere til de private ser det værre ud: Ganske vist forventer IDC også her vækst, men markedet – der domineres af små 3D-printere til nogle tusinder kroner – er fortsat forsvindende lille.

“Forbruger-markedet har tydeligtvis ikke materialiseret sig, som mange ellers havde spået,” lyder det fra IDC.

Det har fået en række producenter af 3D-printere til at skifte fokus fra de små og relativt prisbillige 3D-printere og over mod de store, erhvervsrettede 3D-printere, der koster betydeligt mere.

Grunden til det manglende gennembrud blandt forbrugerne er oplagt, mener IDC: Der mangler en ‘killer app’ – en funktion, som gør det helt tydeligt for forbrugerne, at en 3D-printer kan bruges til noget nyttigt og ikke kun til leg og fremstilling af sjove eksperimenter uden nogen egentlig nytteværdi.

Sådan en nytteværdi har den klassiske printer, i det den anvendes til print af breve, dokumenter, tegninger og meget andet, som kan anvendes i hverdagen til arbejde, lektier og lignende.

For producenterne gælder det desuden, at de privat-forbrugere, der vitterligt har investeret i en 3D-printer, har et meget lavt forbrug af de materialer, der anvendes til at printe 3D-modellerne.

Det betyder med andre ord, at de ikke printer ret meget, selv om de har anskaffet sig en 3D-printer. Igen peger det tilbage på, at markedet endnu ikke har fundet en ‘killer app’ til 3D-printerne.

Annonce:


Det har ifølge IDC betydet, at markedet et langt stykke hen ad vejen i dag domineres af kinesiske producenter, der kan producere til meget lave priser.

I deres jagt på en ‘killer app’ har flere 3D-printer-producenter indgået samarbejde med forskellige spil-firmaer. Ideen er, at printerne via særlige programmer kan anvendes til at printe forskellige figurer, scener og lignende fra spillene.

IDC vil ikke udelukke, at den type samarbejder kan føre til fremgang i markedet.

“Men det er ikke noget, som vi ser vil ske i den nærmeste fremtid. Lige nu begrænses potentialet i markedet kraftigt af manglen på en seriøs “gotta have it”-applikation for 3D-printere til private forbrugere,” siger Tim Greene fra IDC til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Samme melding kommer fra konsulentfirmaet Wohlers Associates. Over for Computerworlds amerikanske nyhedsbureau mener direktør Terry Wohlers, at 3D-printere til private forbrugere kort og godt mangler en god grund til overhovedet at eksistere.

Han peger på, at et godt forsøg på at skabe et eksistensgrundlag kan være legeproducenten Mattels kommende ThingMaker, som Mattel ventes at lancere senere på året.

ThingMaker vil komme til at koste et par tusind kroner. Med den samt den medfølgende app vil børn kunne printe figurer og lignende fra Mattels legetøjsunivers direkte på maskinen, der ligeledes ligner et stykke legetøj.

Du kan se Mattels egen præsentation af ThingMaker her.

I erhvervslivet er de store brancher, når det gælder indkøb af 3D-printere, bil-branchen, tandlæger, sygehuse og luftfarts-industrien.

Analytikerne venter, at en af de store områder i fremtiden, vil blive printning af produktionsdele til blandt andet prototyper.

IDC peger på, at den hurtigst-voksende del af markedet er salg af 3D-printere til mellem 25.000 og 100.000 dollar – altså 170.000 og 670.000 kroner – som kan printe både metal og plastic.

Hvad kan man som privatforbruger egentlig anvende en 3D-printer til, som giver mening? Giv dit bud i debatfeltet herunder.

Læs også:

5.350 reviews kan ikke tage fejl: Her er de bedste 3D-printere

“Vi har 3D-printet alt – inklusiv en Glock-pistol. Det betød, at NSA syntes, at vi var rigtigt interessante. Men vi fik vist overbevist dem om, at det bare var for sjov.”

Fremtidens teknologier: Hvad er hype – og hvad skaber reelt værdi?

Godt nyt til motionisten: Adidas vil 3D-printe dine sko

“Min søn på syv år kom hjem med et 2D-print af en bille, og det var helt syret for ham, at man kunne printe på papir”

Det er skøre de udviklere: Byggede 3D-printeren om til en kaffemaskine

Posted in computer.