Daily Archives: June 2, 2016

Apple har i den seneste tid været ramt af en for selskabet sjælden nedtur efter mange års enorm fremgang.

Nedturen skyldes ikke mindst, at salget af iPhone har været ret lunken på det meget store kinesiske marked.

Det kan du læse mere om her: Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang siden 2007

Stadig størst
Trods nedturen er Apple imidlertid fortsat verdens største tech-firma.

Det fremgår af Forbes nye oversigt over verdens 200 største selskaber.

Faktisk slår Apple alle øvrige tech-selskaber på alle de fire parametre, som Forbes måler på: Omsætning, indtjening, aktiver og markedsværdi.

I undersøgelsen vægtes disse fire parametere lige højt.

Apple havde således den højeste omsætning af alle tech-firmaer i det seneste år, hvor selskabet omsatte for 233 milliarder dollar.

Apple slog for halvandet år siden i alle tiders rekord som det selskab, der nogensinde i verdenshistorien har tjent flest penge på et kvartal.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal.

Ifølge Forbes har Apple for tiden en markedsværdi på 586 milliarder dollar.

Tallene gør i øvrigt Apple til det ottende-største selskab i verden lige nu.

Størst af alle virksomheder i hele verden er den kinesiske Industrial and Commercial Bank of China fulgt af China Construction Bank, The Agricultural Bank of China samt superinvestoren Warren Buffets Berkshire Hathaway, der altså er verdens fjerdestørste selskab.

Forbes liste viser også, at USA er rigtig godt med, når det handler om at producere tech-giganter: 14 af verdens 25 største tech-selskaber er nemlig amerikanske – herunder syv af de 10 største.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at både Ericsson og Nokia er med på listen over de 25 største tech-selskaber i verden.

Dette skyldes, at Forbes kigger på samtlige fire parametre, hvor de to netværks-operatører står stærkt, når det gælder aktiver.

De 25 største tech-selskaber i verden lige nu er:

1: Apple (8. størst i verden)

2: Samsung Electronics (18.-størst i verden).

3: Microsoft (23.-størst i verden).

4: Alphabet (27.-størst i verden).

5: IBM (41.-størst i verden).

6: Intel (60.-størst i verden).

7: Cisco Systems (63.-størst i verden).

8: Oracle (82.-størst i verden).

9: Hon Hai Precision – ejer blandt andet Foxconn (117.-størst i verden).

10: Taiwan Semiconductor (137.-størst i verden).

11: Hewlett-Packard Enterprise (166.-størst i verden).

12: Qualcomm (169.-størst i verden).

13: Alibaba Group (174.-størst i verden).

14: SAP (179.-størst i verden).

15: Facebook (188.-størst i verden).

16: Tencent Holding (201.-størst i verden).

17: EMC (231.-størst i verden).

18: Amazon (237.-størst i verden).

19: HP Inc (276.-størst i verden).

20: Ericcson (303.-størst i verden).

21: Baidu (349.-størst i verden).

22: Nokia (360.-størst i verden).

23: SK Hynix (377.-størst i verden).

24: Tata Consultancy Services (385.-størst i verden).

25: Texas Instruments (394.-størst i verden).

Læs også:

Ingen kan slå [b]Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma[/b]

For et halvt års tid siden havde jeg første gang fornøjelsen af at opleve indersiden af en Tesla.

Ud over den frygtindgydende kraft slog det mig, at Tesla er meget mere end en konventionel bil. Den er først og fremmest it.

Tesla har revolutioneret bilbranchen og genopfundet bilen i digitaliseringens æra. Den er som en pc.

Er der problemer med styresystemerne, for eksempel som følge af en programopdatering som sker over internettet, rebooter man.

Det, Tesla har gjort med bilen, kommer med stor sikkerhed til at ske med en lang række produkter og services de næste år. Alt bliver pakket ind i smuk, kraftfuld og intuitiv teknologi.

Tiden er derfor kommet til, at CIO’en rebooter og genopfinder sig selv. It er ikke længere en støttefunktion, men en strategisk ressource, der skal levere konkurrencekraft til virksomheden.

Gør CIO’en ikke det i tide – det vil sige nu – bliver han eller hun disrupted og henvist til en kustodeagtig driftsrolle i fremtiden.

Personlig reboot – hvordan?
I Harvard Business Reviews novembernummer i 2015 var der en interessant artikel med INSEAD-professor Linda Brimm om, hvordan topledere gennemfører store karrieremæssige skift.

Efter at have undervist hundredevis af MBA’er og coachet bundter af topledere gennem afgørende karrieremæssige transitioner, er hun klar til at udlede formlen for succesfuld personlig transformation.

I bedste McKinsey-stil kommer hun ud med syv C’er:

Complexity – vurdér alle forhold, som spiller ind på forandringen.

Clarity – forstå og prioriter de vigtigste faktorer.

Confidence – tro på, at forandringen kan gennemføres med succes.

Creativity – find innovative løsninger på de problemer, der opstår.

Commitment – gå “beyond the point of no return” med forandringen.

Consolidation – opgiv den tidligere identitet for at påtage en ny.

Change – udlev forandringen og dens konsekvenser.

Så hvordan ser transformationen for en CIO ud? Vi tager de syv C’er et for et.

1. Complexity
Forstå alle aspekter af den forandring, du står overfor.

Her er der to grøfter at falde i: Enten at analysere så meget og så længe, at man bliver overvældet og paralyseret. Eller at kigge for snævert på forandringen og så overse vigtige forhold.

Begge dele er kontraproduktive.

Det vigtigste for CIO’en må være at “omfavne” de forandringer, som sker i virksomhedens omgivelser for at kunne give et bud på, hvordan de digitale muligheder gribes bedst muligt.

Kig på, hvad konkurrenterne gør. Kig på, hvad kunderne gør – hvor går de kunder hen, virksomheden mister/ikke vinder?

Kig på andre brancher, som er længere fremme. Forstå hvilke interne kræfter, der påvirker virksomhedens strategiske retning. Forstå strategiprocessen.

2. Clarity
Det er her, du begynder at udvikle dine idéer og formulere dine argumenter i forhold til at føre virksomheden dybere ind i digitaliseringens æra.

Du har brug for nogle allierede at vende dine tanker med. Brug dit eksterne netværk, og siden dit interne.

Tal med nogen, der vil sige dig imod, og tør sige deres ærlige mening. Også om, hvad du mangler at udvikle af nye kompetencer og indsigt i forretningen.

3. Confidence
Enhver topleder har brug for at føle sig komfortabel med forandringer. Også selv om man ikke kan kontrollere dem, endsige forudse hvad der kommer til at ske.

Igen er det en balancegang at have den fornødne tiltro til egne evner og dømmekraft.

Er du for selvsikker, overser du vigtige informationer og signaler.

Og for lidt tro på sig selv skaber handlingslammelse, når udfordringerne for alvor melder sig.

Dette er måske det vigtigste C – for det er denne optimisme og en stædig tro på, at det nok skal lykkes, som giver energien til at gennemføre de næste C’er.

4. Creativity
Nytænkning er nøglen til succes i enhver vidtgående forandring.

Det behøver dog ikke kun være dine egne ideer og kreativitet, som skal føre dig sikkert frem mod målet.

Træk på andres erfaringer og se, hvad der har virket godt før i virksomheden eller andre steder.

Og vær ikke bange for at spørge om hjælp og søge input fra alle kanter.

Det er sådan, man opbygger en forandringsdagsorden og mobiliserer sine omgivelser til at gå i nye retninger.

5. Commitment
Nu bliver det alvor. Det er her, kursen bliver lagt fast, og du træder i karakter som ny forandringsskabende faktor i virksomheden.

Topledere beretter, at det er i denne fase, at man ikke længere overvejer for og imod, men simpelthen begynder at arbejde stenhårdt på, at hele forehavendet bliver en succes.

Alle andre muligheder udelukkes – også en plan B – og man begynder at bevæge sig fremad og opad.

6. Consolidation
Her begynder du at mærke forandringen i dig selv.

Gamle vaner og tankemønstre bliver afløst af nye. Du opgiver en del af din gamle CIO-identitet, og du lægger nye alen til dit personlige brand i virksomheden.

Omgivelserne begynder at se anderledes på dig, og du mærker at forandringerne får en selvforstærkende kraft.

Erfarne ledere siger, at i denne fase er det faktisk nyttigt bevidst at holde fast i nogle af de gamle vaner, fordi det giver en øget risikovillighed i forhold til at eksperimentere med nye måder at gøre tingene på.

7. Change
Sidste fase er, at du har gennemlevet så meget af forandringen, at den er blevet “den nye normal”, hvor du nyder frugterne af dine anstrengelser, men selvfølgelig stadig håndterer de udfordringer og problemer, der løbende dukker op.

Der er også her, man skal sørge for at holde sig på tæerne og lejlighedsvist begynde at pejle på de svage signaler, som varsler den næste store forandring.

For selvfølgelig kommer der noget efter digitaliseringens æra, som forandrer verden, som vi kender den én gang til.

Og så er det tid til en ny reboot. Men først: god fornøjelse med denne!

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Sådan ser det ud, når du vil læse dine Facebook-beskeder på mobilen. Skærmdump: Facebook

Hvis du ikke allerede har Facebooks Messenger-app installeret på din telefon, kan du som Facebook-bruger godt begynde at forberede dig på det.

For Facebook tvinger dig nu til at installere appen, hvis du gerne vil læse beskeder fra dine Facebook-venner på Android-mobilen.

Hvis du tilgår Messenger via noget så gammeldags som en browser på Android-mobilen, bliver du  nu mødt af en besked om, at “Dine samtale flyttes til Messenger.”

Sådan ser din fremtid ud som mobil Facebook-bruger. Skærmdump: Google

Ikke engang de opmærksomme brugere slipper. For hvis du klikker på det klassiske ‘luk så det pjat, så jeg kan komme videre’ kryds i øverste højre hjørne, bliver du automatisk sendt videre til Messengers side i App Store.

Hvorfor nu det?
Helt basalt har Facebook en fordel ved at tvinge mobilbrugerne over i Messenger appen.

For hvis du er i appen, er du i Facebooks økosystem, og Messenger må samle en lang række data om dig, som Facebook ikke nødvendigvis får, hvis du logger ind via browsere.

Det kan du læse mere om her: Gider du ikke Facebooks Messenger-app? Sådan undgår du app’en og sparer strøm på mobilen

Eksempelvis må Messenger aflæse din nøjagtige placering, tjekke dine beskeder og lignende.

Reklamer på vej
En anden og vigtig detalje i regnestykket er, at Facebook tilsyneladende barsler med at indføre reklamer i Messenger senere på året.

Allerede i februar kunne TechCrunch ud fra lækkede dokumenter fortælle, at Facebook har lovet store annoncører muligheden for at sende dig reklamebeskeder via Messenger, hvis du har skrevet til virksomheden tidligere.

Læs også: Facebook Messenger bliver integreret i et hav af andre apps – og du kan skrive direkte til virksomheder

En komplet uvidenskabelig rundspørge på redaktionen tyder på, at tvangsflytningen indtil videre kun rammer Android-mobiler.

Computerworld har spurgt Facebook, hvorfor brugerne skal tvinges over på Messenger, og om iPhone-brugere går fri.

Artiklen opdateres, når vi hører fra Facebook.

Mads Nielsen. Foto: DIKU.

Interview: Der er kommet ny institutleder på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), og han hedder Mads Nielsen.

Han er hentet i egne rækker, og han har gennem de seneste år været leder af Image-sektionen på DIKU, hvor han har forsket i forskellige aspekter af medicinsk billedanalyse til diagnosticering af sygdomme, fortrinsvis brystkræft.

Men nu skal han altså tegne profilen og udstikke de røde tråde, der skal forsyne kongeriget med verdens dygtigste it-folk.

En opgave, der ikke er helt uden udfordringer, fortæller han.

Læs om DIKU’s grundlægger Peter Naur: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Sammenlægning utænkelig
Hans forgænger Martin Zachariasen sagde farvel til instituttet efter syv år, ikke mindst på grund af planer om at lukke instituttet som en selvstændig afdeling og sammenlægge det med andre dele af Københavns Universitet.

En handlingsplan, der blev afværget blandt andet efter massive protester fra DIKU.

Den historie kan du læse her: DIKU-chef stopper: Ikke flere fusionsplaner til mig

En gentagelse af den situation regner Mads Nielsen dog som ikke-eksisterende.

“Det er vi forbi. DIKU er et selvstændigt, levedygtigt og centralt institut. Vi samarbejder naturligvis med alle, men som en selvstændig partner.” siger han.

Plads til masser af studerende
Instituttets naturlige omdrejningspunkter er de studerende og den it-forskning, der driver den intellektuelle udvikling frem, og placerer DIKU blandet de førende i verden på sit felt.

Og der er faktisk pivåbne døre for nye studerende.

“Vi vil gerne gøre DIKU større og bedre. Vi vil gerne have dobbelt – eller tre gange så mange studerende, men der er ikke kvalificerede kandidater nok,” siger Mads Nielsen.

Hvad er løsningen på det problem, for der er jo masser af job til de færdigtuddannede kandidater?

“Ja, der er arbejde. En af løsninger på en række udfordringer, der skal gøre samfundet bedre, er it. Det er de store spørgsmål i verden, som vi gerne skulle hjælpe med at løse. Faktisk var vi lidt overraskede over, at en enkelt af de 90 studerende fra det sidste hold ikke havde fået et job med det samme. Men måske var han på ferie, da de skulle besvare spørgeskemaet,” siger han med et grin, og fortsætter:

“En løsning er, at it-undervisningen skal rykke længere ned i uddannelsesfødekæden. Til folkeskoler og gymnasier. På den måde kan vi få et større rekrutteringsgrundlag.”

Læs også: It-virksomhederne hungrer efter nyuddannede: “Vi leder efter 100 nye folk, der kan begynde på mandag”

Nye studieretninger
Der skal også bygges nye uddannelsestyper op i takt med efterspørgslen, siger Mads Nielsen.

“Vi har en vision om at arbejde tæt sammen med andre uddannelsesinstitutioner som eksempelvis DTU, men også om nye partnerskaber. Der er så mange og store opgaver, der skal løses, og det gøres bedst i fællesskab. Vi vil gerne gøre DIKU langt mere udadvendt for både erhvervsliv, myndigheder og andre universiteter. Et eksempel er samarbejde med Alexandra Instituttet, der arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation inden for it.”

Helt konkret er der planlagt nye studieretninger, der handler om analyse af data.

“Men vi er interesserede i at holde fast i de hårde, tekniske it-kompetencer blandt vores studerende, så det handler om de tekniske fagområder i forbindelse med det, der populært kaldes for big data.”

Tænker I også i retning af mere forretningsorienterede uddannelser?

“Vores DNA er teknologi, så det bliver i samarbejde med andre.”

Tunge økonomiske skyer i horisonten
En anden udfordring, som Mads Nielsen måtte tage stilling til fra begyndelsen af sit nye job, var et massivt krav om besparelser, der blev vedtaget i forbindelse med finansloven.

Det lille institut, der tilbyder bachelor- kandidat- og Ph.d.-uddannelser i datalogi, skulle således spare fem millioner kroner efter den fordeling af besparelser, der blev udarbejdet mellem de 12 institutter under paraplyen SCIENCE.

En situation, der blandt andet måtte håndteres gennem nedlæggelser af stillinger.

Læs mere om besparelserne her: Datalogiuddannelse ramt af store besparelser – flere stillinger nedlægges

Der er ikke fordi, der er krise på DIKU. Faktisk planlægger ledelsen, at udvide antallet af studerende i de kommende år.

“DIKU har en plan for vækst i studenterproduktionen ved en kombination af øget optag, bedre fremdrift, mindre frafald, og sidenhen også nye kombinationsuddannelser. Vores budget indeholder 20 procent fremgang i antallet af studenterårsværk over de næste fire år,” vurderer Mads Nielsen.

Besparelsen er således ikke et krisetegn, men en besparelse, der er pålagt fra regeringen.

Og der kan være flere besparelser på vej, fortæller han.

“Besparelser er den største sten i skoen for arbejdet som institutleder. Både i forhold til finanslovsbesparelserne, men også de sorte skyer i horisonten. Globaliseringsmidlerne har været brugt til at give universiteterne ekstra penge, men det bortfalder efter 2018. Universitetet ved ikke, hvor mange penge det drejer sig om. Vi skal spare 200 millioner kroner mere på KU, men om der skal lægges en halv milliard oven i det beløb, det ved vi altså ikke.”

Der er altså en sort regnvejrssky i horisonten.

Hvordan takler du den vejrudsigt?

Vi har en tilgang, der siger, at det klarer vi nok. Så opruster vi inden for de rammer, vi har, og gør vores bedste.”

Og hvor skal der i så fald spares?

“Der er to hovedområder. Forskning eller studerende. Men lad os nu se, hvad fremtiden bringer,” lyder det fra DIKU-chefen.

DIKU har eksisteret siden 1970 og er vokset fra dengang 10 ansatte og 550 studerende til i dag at beskæftige 100 ansatte og mere end 1.000 studerende.

Du kan finde instituttets samlede strategi frem til 2017 her (PDF)

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Udvidelse af HTML-standarden: DIKU-idé kan afsløre om en webside er helt sikker

Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

It-værktøjet TeamViewer til fjernstyring og hjælp til en computerbruger langt væk frygtes hacket, efter servicen har været ude i tovene i en periode.

Hvis hackerangrebet er reelt, kan det vise sig at være yderst kritisk, da TeamViewer ifølge sin egen hjemmeside er installeret på over en milliard maskiner verden over.

Flere brugere på det sociale medie Reddit melder om, at de er blevet hacket igennem TeamViewer, og de kan fortælle om, at de har mistet penge via betalingsservicen Paypal på grund af sårbarheder i TeamViewer.

Reddit-brugere har i tidernes løb biddraget med viden om lidt af hvert. Eksempelvis er Reddit et sted, hvor der i kølvandet på terrorangreb lynhurtigt dukker en masse konspirationsteorier op, så online-mediets meldinger bør nok tages med et gran salt.

Ikke desto mindre forklarer flere Reddit-brugere ovenpå det påståede hackerangreb, at de i deres lokale TeamViewer-log kan se, hvordan de er blevet angrebet – og dermed kan gå til modangreb.

Du finder oversigten over Reddit-brugernes tråde om TeamView her.

Vi er da ikke hacket
TeamViewer nægter dog, at selskabets service er blevet kompromitteret.

I et tweet skriver TeamViewer, at servicen har haft tekniske problemer, og den nu igen kører efter en genstart. Det kan dog vare noget tid, før servicen virker i alle regioner.

I forbindelse med tweetet møder selskabet massiv modstand for en række Twitter-brugere.

“Mange tak for at lade nogen komme ind på vores PC’er, så de kan få adgang til alle vores informationer,” skriver en bruger blandet.

TeamViewer understreger i forbindelse med sit tweet, at servicen ikke har været udsat for et angreb, som den er knækket sammen af og dermed har tilladt hackere at komme ind og videre ud på folks computere, hvor TeamViewer er installeret.

Har hørt beskyldningerne før
Hackerbeskyldningerne er ingenlunde nye for TeamViewer.

De dukker jævnligt op, og så sent som i slutningen af maj har TeamViewer udsendt en meddelelse om, at potentielle trusler kan lukkes ved at benytte et godt password.

Med godt password menes, et kodeord som ikke er 123456-simpelt og som ikke genbruges over hele nettet, da genbrug af passwords er kritisk.

For hvis en webservice bliver hacket, og dit brugernavn og password havner i puljen over de stjålne login-oplysninger, kan du være sikker på, at bagmændene vil forsøge at logge på andre webtjenester med dit brugernavn og password fra det lækkede site.

Du kan læse mere om TeamViewers opfordringer til stærk password-beskyttelse her.

Læs også: 
Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Ny gratis app til Windows: Advarer dig når din email og onlinekonti er i risikozonen

Den danske elektronik-kæde Power tabte i 2015 hele 132 millioner kroner. Det viser selskabets netop offentliggjorde regnskab.

Dermed har Power i de seneste fem år tabt i alt næsten 400 millioner kroner med rekord i 2014, hvor underskuddet landede på 161 millioner kroner.

Samtidig er omsætningen faldet markant til omkring en milliard kroner. Det er omtrent det halve af niveauerne i både 2011, 2012 og 2013, hvor Power omsatte for rundt regnet to milliarder kroner.

Overskudsgraden i selskabet er med -12,1 procent samtidig på laveste niveau siden 2011. Det samme er antallet af medarbejdere, der i 2015 talte 209 styks, ligesom hele selskabskapitalen er væk, og egenkapitalen er negativ med et minus på hele 221 millioner kroner.

‘Utilfredsstillende’
Selskabet betegner selv regnskabet for ‘utilfredsstillende,’ men selskabet er dog ikke lukningstruet trods den alarmerende situation og det store minus i egenkapitalen.

Det skyldes blandt andet, at selskabets ejer, Expert-kæden, står klar med en kapitaltilførsel på op mod 340 millioner kroner, hedder det.

Power-kæden åbnede ellers med et ordentligt brag i løbet af foråret med masser af larm i gaden og gode tilbud, der for alvor skulle skabe opmærksomhed omkring kæden.

Det kan du læse mere om her: 15.000 kunder besøgte Power i Glostrup på åbningsdagen – overvældet direktør har aldrig prøvet noget lignende

Kæden betegner da også åbningen som ‘meget succesfuld.’ I den negative retning trækker lukningerne af Punkt1- og Expert-butikker i lange baner, som har kostet langt mere end forventet.

De har haft ‘en væsentlig negativ indflydelse på cirka -18 millioner kroner’, hedder det.

Det har desuden kostet langt mere end forventet at opstarte Power-butikkerne i foråret.

Det skyldes paradoksalt nok den store interesse under opstarten, hvor Power reklamerede med forskellige markante tilbud på elektronik.

Power peger i regnskabet på, at konkurrencen på det danske marked for forbrugerelektronik fortsat er hård.

“Det stiller krav til effektiviseringer og stram omkostningsstyring, og det vil få betydning for lønsomheden i branchen og for antallet af aktører i de kommende år,” hedder det.

Power-kæden står overfor markante vækst-krav fra moderkoncernen i de kommende år.

Det er tidligere kommet frem i et lækket dokument, at Expert har som mål at mangedoble sin omsætning på det danske marked inden for de kommende fem år.

Målet er således, at omsætningen i Danmark skal vokse fra en milliard kroner til hele 3,5 milliarder kroner allerede i 2020.

Disse planer indebærer blandt andet, at der skal åbnes en hel stribe nye Power-varehuse i Danmark. Det arbejdes således på at åbne 25 varehuse i de kommende år rundt omkring i Danmark.

Du kan læse mere om disse planer her: Vildt vækstmål for Power-ejer: Omsætningen skal tredobles i Danmark.

Planerne er led i en krig, der udspiller sig på markedet for forbrugerelektronik herhjemme med Power og Elgiganten som de helt store kombattanter.

Den slags krig udløser typisk faldende priser, hvilket betyder, at de danske elektronikkunder meget vel kan have noget at glæde sig til.

Det kan du læse mere om her: Presset og desperat: Derfor er Expert tvunget til at åbne masser af nye butikker.

Krigen kostede i løbet af foråret det danske folke-klenodie Fona livet. Efter lang tids nedtur gik Fona i februar i betalingsstandsning og efter flere forsøg på omstrukturering og frasalg endte krisen med, at norske Elkjøp – der ejer Elgiganten – købte 10 Fona-butikker, mens resten lukkes.

Det kan du læse mere om her: Elgiganten overtager Fona

Samsung sætter produktionen i gang af det, der nu bliver verdenshistoriens mindste, masseproducerede SSD-enhed med 512GB lagringsplads.

Den lillebitte SSD vejer blot 2,3 gram og har en størrelse på 20×16 mm. Den er udviklet specielt til at blive anvendt i ultra-tynde notebook-computere.

Ifølge Samsung er den lille SSD en kombination af Samsungs egen 48-lags 256-gigabit V-Nand flash, en 20-nanometer 4Gbit LPDDR4 mobil dram-chip og en Samsung-controller.

Slankere computere
Den lille hukommelses-chip hedder PM971-NVMe.

“Introduktionen af denne lille-skala SSD vil hjælpe globale pc-selskaber til at udvikle slankere og mere stilige enheder og samtidig give forbrugerne mulighed for at få et mere tilfredsstillende computer-miljø,” lyder det fra Samsung.

Almindelige notebook-SSD’er er typisk baseret på serielle ATA-forbindelser.

Sådan er det imidlertid ikke med denne nye SSD, der med sin række af I/O-spor kan installeres direkte på motherboardet.

Det øger ifølge Samsung outputtet markant.

Ifølge selskabet slår den lille SSD nemt og elegant de hastigheder, som en SSD kan opnå via SATA 6Gbps-interfacet. På den lille SSD ligger læse-hastigheden på omkring 900MBps, mens skrivehastigheden ligger på cirka 1.500MBps.

Det betyder, at den lille SSD kan overføre en full-HD-film på cirka fem gigabyte på omkring tre sekunder, mens download vil tage cirka seks sekunder.

Ifølge Samsung sker den lynhurtige overførsel ved hjælp af Samsungs såkaldte TurboWrite-teknologi, der anvender en metode, hvor der skabes en buffer under skrivningen, som ny data læses ind i.

Samsung meddeler, at PM971 også vil blive produceret i en version med 256GB samt en version med 128GB lagerplads.

Den kontroversielle samkørings-tjeneste Uber har allerede påkaldt sig stor opmærksomhed mange steder i verden – ikke mindst på investor-siden, hvor tjenesten har været ualmindelig god til at tiltrække sig investorernes interesse.

Nu kommer der flere penge.

Saudi Arabien pumper nemlig 3,5 milliarder dollar – 23,3 milliarder kroner – ind i Uber.

Pengene kommer fra Saudi Arabiens offentlige investerings-fond – Public Investment Fund.

Vil med på vognen
Investeringen fra olielandet Saudi Arabien understreger, at mange investorer ser Uber-modellen som en af fremtidens mulige transport-modeller, som det kan blive meget dyrt at undlade at komme med på.

Saudi Arabien forsøger for tiden at frigøre sig fra landets dybe afhængighed af olie.

Uber er om nogen et selskab, der arbejder på at disrupte transport-branchen, og mulighederne er store – ikke mindst når man medregner de selvkørende biler, som bil-branchen for tiden arbejder på højtryk på at udvikle.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Ekstrem høj værdi
At Uber har fat i noget potentielt meget stort underbygges af, at selskabet har en markedsværdi på 68 milliarder dollar – 450 milliarder kroner.

Det er 133 milliarder kroner mere end USA’s største bil-producent (og verdens næststørste), General Motors, med 212.000 ansatte og tilstedeværelse i 140 lande.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Krigen er på vej
Uber er blot seks år gammel, og der findes intet iværksætterselskab, der nogensinde tidligere har modtaget så mange penge som Uber, som har oparbejdet en såkaldt ‘warchest’ med 73 milliarder kroner, som skal investeres i udvikling og udbredelse.

Den ret aggressive ekspansion, som Uber er i færd med overalt i verden, koster da også mange penge, da Uber betaler kontanter til kommende chauffører for på denne måde at animere dem til at melde sig under fanerne.

Ifølge Wall Street Journal er fronterne i den tilstundende krig om at få en position i fremtidens transport-marked ved at forme sig.

Toyota har investeret i Uber, Apple har smidt syv milliarder kroner ind i den kinesiske Uber-pendant, Digi Chuxing, General Motors forsøger sig med Lyft, som arbejder på at søsætte en hel flåde af selvkørende elektriske taxier, mens tyske VW har investeret i israelske Gett.

Læs også:

Dansk taxachauffør gik undercover hos Uber: Her er, hvad han oplevede

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Her er Ubers nye selvkørende “superhelte-bil”

Apple i gang med stor mystisk milliard-satsning: Hvad er der i gære?

Det er stort set ubegrundet, at mange danskere på arbejdsmarkedet frygter at blive fyret til fordel for en robot.

Den frygt kan læse mere om her: Hver fjerde dansker frygter at miste jobbet til en robot

For der vil være jobs nok, når og hvis robotterne overtager de mere rutineprægede opgaver i Danmark.

Det mener dansk administrerende direktør Marianne Lindhard Moe fra it-konsulenthuset Avanade, som ejes af et af verdens største it-konsulenthuse Accenture, og som holder øje med, hvordan markedet udvikler sig for mellemstore og store virksomheder.

“Jeg tror ikke, at der er massefyringer på vej, men der er helt sikkert masse-omskolinger på vej. For robotudviklingen vil i første omgang overvejende få betydning for ufaglærte, der skal opkvalificeres,” siger Marianne Lindhard Moe til Computerworld.

Fra manuelt til maskinelt
I første hug bliver der i Avanade-direktørens optik skabt jobs i overgangsfasen fra de rutineprægede, manuelle arbejdsgange til de mere maskinelle arbejdsmetoder.

For der er jo nogen, der skal programmere og holde øje med robotterne af kvalitets- og sikkerhedsmæssige årsager, som hun siger.

Læs også: Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Herefter vil de fri hænder og hoveder også kunne bidrage på innovationsfronten.

For det er de virksomheder, der bedst udnytte de maskinelle slaver, bliver også de førende på verdensmarkedet.

“Robotudviklingen er en del af en global trend, så vi skal jo som danskere følge med. De danske jobs er der jo ikke af sig selv. De er der kun i kraft af, at de danske virksomheder har succes. Det, der truer os allermest, er, at jobs ryger til andre lande,” forklarer hun situationen.

I denne sammenhæng er ordreafgivelse til udenlandske virksomheder ifølge Marianne Lindhard Moe en større udfordring for danske selskaber.

“Når danske virksomheder kan få hjælp fra robotter, så kan disse virksomheder også øge markedet og dermed øge salget. Virksomhederne kan med andre ord nå ud til meget større målgrupper og dermed skabe bedre grundlag for god forretning med brug for menneskelig arbejdskraft,” siger Avanade-direktøren.

Rammer også højtuddannede
Hun fortæller, at robotarbejdet på mellemlang og længere sigt også vil overtage omend ikke jobs så opgaver, der i dag er varetaget af højtuddannet arbejdskraft.

Det kunne eksempelvis være som et nyt led i den udvikling, vi allerede har set med bankfilialer, der over en længere årrække er forsvundet til fordel for netbankløsninger og andre digitaliseringsmuligheder.

“Der sidder måske i dag folk ved bankskrankerne eller i en marketing-afdeling, der kan frygte for deres jobs. Men der skal jo også nogen til at tale med kunderne, og det vil kunne skabe nye opgaver og dermed nye jobs,” siger Marianne Lindhard Moe.

Hun peger også på, at robotteknologien kan bruges i den juridiske verden, hvor de kan sættes til at gennempløje præcedens i tidligere domme og gennemgå kontrakter ved opkøb af firmaer.

Den maskinelle varetagelse har IBM tidligere nævnt over for Computerworld, som du kan læse mere om her: Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

“På ledelsesniveau kan man også forestille sig, at vi får maskiner til at kigge på medarbejdernes score-cards og den slags, så en leder eller direktør kan koncentrere sig om andre ting,” lyder det fra Marianne Lindhard Moe.

Hun peger på, at selvom robotter og kunstig intelligens også på verdensplan vil overtage flere og flere jobs, vil der fortsæt være vækstområder, der drives af manuel arbejdskraft.

Hvad mener du? Frygter du, at dit job bliver overtaget en mere eller mindre kunstigt intelligent robot? Giv din mening til kende i nedenstående debatfelt.

Læs mere om kunstig intelligens her: 
“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen”

It-udviklere frygter at blive erstattet af kunstig intelligens

Robotterne og den kunstige intelligens kommer, og den udvikling kan danskere på jobmarkedet godt mærke.

Flere frygter således at miste deres job til en robot, viser en undersøgelse foretaget af it-konsulenthuset Avanade, som ejes af verdens største it-konsulenthus Accenture.

24 procent af den arbejdende befolkning udtrykker i undersøgelsen bekymring for, at robotter eller kunstig intelligens vil overtage deres jobs inden for fem år.

Undersøgelsen viser også, at knap to tredjedele af befolkning er i visse grader er bekymret for den generelle digitale og teknologiske udvikling, som vores samfund undergår i disse år.

Avanade har i undersøgelsen spurgt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 75 år fra Epinions Danmarkspanel i starten af foråret.

Læs også: It-udviklere frygter at blive erstattet af kunstig intelligens

Kan tiltrække talenter
De danske bekymringer over at miste jobbet til en form for robot eller kunstig intelligens er der dog ikke den store grund til, hævder Avanade.

For selskabets har også spurgt 500 topledere og it-beslutningstagere i ni lande som Tyskland og Storbritannien om, hvorvidt der kunne komme massefyringer som et led i en digitaliseringsproces.

Her lyder svaret, at det store flertal af lederne ikke forventer at fyre menneskelig arbejdskraft.

Derimod er det ledernes håb, at digitaliseringen og dens muligheder åbner for, at de kan tiltrække og fastholde talentfuld arbejdskraft, og at virksomhederne kan blive mere effektive og dermed konkurrencedygtige, når it-værktøjerne gør det nemmere og hurtigere at løse arbejdsopgaver.

Kræver omskoling
Heri ligger der dog forventning, at medarbejderne selv ønsker og er i stand til at opgradere til kvalifikationer til at håndtere digitaliseringsværktøjerne.

Således mener 91 procent, at medarbejderne i høj grad skal omskoles i takt med, at de nye teknologier bliver mere udbredte. 

Ikke alle er dog lige positive om udviklingen på jobmarkedet, når det kommer til robotter og intelligente it-systemer, som du kan læse mere om her:

Topøkonom: Umuligt at leve af digitale tjenester – de vil ødelægge vores arbejdsmarked

Læs også:
Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens