Daily Archives: June 3, 2016

VoLTE og WiFi Calling er i øjeblikket i fokus hos mange teleselskaber, ikke mindst her i Danmark.

VoLTE er et bud på fremtidens måde at tale i telefon på, hvilket også gør, at det er noget alle de danske teleoperatører har fokus på at implementere.

Læs mere om det her.

VoLTE, der er mobilsamtaler over LTE-dataforbindelsen, giver blandt andet mulighed for en markant højere lydkvalitet, fordi flere detaljer og nuancer kan komme med.

Læs også: Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Samtidig baner VoLTE vej for WiFi Calling, der kan give en bedre mobildækning indendørs, fordi der kan skiftes automatisk imellem 4G-nettet og det lokale WiFi-netværk.

Dermed bliver det lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der er ringe mobilsignal – et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

Læs mere: Forstå WiFi Calling: Sådan kommer dine nye mobilsamtaler til at fungere

Mobilsamtalen overføres nemlig med WiFi Calling automatisk fra mobilnetværket til det lokale, trådløse netværk, uden at brugerne bemærker netværks-skiftet. Dermed fungerer den lokale WiFi-router som en mini-mast.

Så hurtigt sker skiftet
Og det ser ud til, at vi nu står overfor det helt store spring, hvad angår de to teknologier.

Det fremgår af Ericssons netop udsendte Mobility Report for 2016, som du kan finde her (PDF).

Ifølge Ericsson var der i 2015 100 millioner VoLTE-abonnementer på verdensplan – det vil være steget til 2,3 milliarder i 2015, hvilket svarer til halvdelen af alle LTE-abonnementer på verdensplan.

Læs også: Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Ericsson ligger til grund for den vurdering, at operatørerne har travlt med at opgradere deres netværk – og allerede er langt med det – samtidig med at smartphone-producenterne begynder at understøtte VoLTE og Wifi Calling.

“I april 2016 var der over 340 smartphone-modeller, der understøttede VoLTE i forskellige regioner og til forskellige frekvenser,” skriver Ericsson blandt andet.

“VoLTE-platformen giver mulighed for services som HD voice, video-kommunikation og IP messaging og ny innovation med services.”

Data-festen fortsætter for fuld udblæsning
Ericsson-rapporten giver samtidig et interessant indblik i, hvordan det vilde dataforbrug på mobilnetværket slet ikke har toppet endnu.

Ericsson skriver i rapporten, at den mobile datatrafik vil stige med faktor 10 i Vesteuropa fra 2015 til 2021.

Alene over det seneste år er den globale mobil-datatrafik steget med 60 procent.

Nordamerika er den region, hvor forbrugerne har det højeste månedlige dataforbrug per smartphone-abonnement.

I 2021 venter Ericsson, at hver smartphone i Nordamerika vi hente 22 GB om måneden.

I Vesteuropa vil niveauet til den tid være 18 GB.

En ny undersøgelse fra OpenSignal har i øvrigt netop udpeget Danmark som det land i Norden, der er længst fremme med at sikre høje LTE-hastigheder til forbrugerne. Læs mere om det her.

Læs også:

Forstå WiFi Calling: Sådan kommer dine nye mobilsamtaler til at fungere

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Russisk politi har arresteret 50 folk, som er under mistanke for at have deltaget i flere malware-aktioner, der har indbragt banden op mod 180 millioner kroner.

Aktionen er efter sigende den største af sin art i Rusland, der ellers er berygtet for at huse nogle af verdens værste hackere.

Den fængslede hackergruppe har specialiseret sig i at plante malware ved navn ‘Lurk’ på hjemmesider, som bliver besøgt af helt almindelige web-folk, der siden er blevet kompromitteret af hackergruppen.

Ved politiaktionen slog politiet til 15 forskellige steder i Rusland, hvor de udover arrestationerne også konfiskerede bankkort med falske navne, computerudstyr og kolde kontanter som bevismateriale.

Russisk politi havde det lokale sikkerhedsfirma Kaspersky til at hjælpe sig med at indkredse og fange hackerne. 

Sikkerhedsfolkene kunne blandt andet hjælpe ordensmagten med at se på internet-korresponancer, at hackerne havde adskillige millioner på  vej fra nye angreb. 

Det skriver BBC.

Sådan angreb de
Hackerangrebene mod de sagesløse websurfere består af en tre-trins-raket.

Først besøger offeret en hjemmeside inficeret med hackergruppens malware, som siden bliver downloadet automatisk til ofrets maskine, hvorefter der hentes mere skadelig kode til ofrets maskine.

Når først trojaneren er inde på ofrets computer, bliver den brugt til at aflure folks brugernavne og passwords, som siden kan udnyttes til at hugge penge i netbanken uden 2-faktor-autentifikation, som eksempelvis kendes fra NemID.

Konkret har hackerne tiltusket sig adgang til netbanken hos den russiske Sberbank, som har over 250.000 medarbejdere og knap 150 millioner privatkunder.

Problemet for flere sikkerhedsfolk har været, at trojaneren ikke umiddelbart kan ses på en hjemmeside, og den bliver samtidig downloadet usynligt hos offeret.

Udover placering af skadelig kode på hjemmesider, har Lurk-gruppen i den senere tid specialiseret sig i APT-angreb, der som udgangspunkt blev igangsat med en mail, som udgav sig for at komme fra et lovformeligt firma, dog med en lille Lurk-pakke vedhæftet til mailen.

Du kan læse mere om APT-angreb her: 
Mine fire bedste råd: Sådan forbereder du dig bedst muligt mod de frygtede APT-angreb

Mobilbrugere er begyndt at møde denne besked fra Facebook. Skærmdump: Facebook

For tiden er der hård kamp om titlen som det mest insisterende it-selskab.

Microsofts næsten ustoppelige Windows 10 opdateringer ligger side om side i feltet med Facebooks kampagne for at få mobilbrugere til at installere Mark Zuckerbergs Messenger app.

Senest er Facebook begyndt at sende besøgende, der bruger en mobilbrowser, direkte til Messengers side i App Store, når de vil læse deres beskeder.

Det kan du læse mere om her: Facebook: Slut med at bruge Messenger i browseren på din smartphone – vil have fuld adgang via app’en

Så nemt kan det gøres. Skærmdump: Mozilla

Sådan slipper du for Messenger
Men som altid viser Computerworlds læsere vejen frem.

Lindy Madsen påpeger i kommentarsporet en umanerligt overskuelig løsning.

De fleste mobilbrowsere har nemlig en funktion, som viser dig “desktop” versionen af de hjemmesider, du besøger.

Da Facebook endnu ikke er gået så langt som at forhindre pc-brugere i at læse og svare på Facebook-beskeder, kan du altså slippe udenom Messenger på denne facon.

Du skal blot gå ind i din browsers menu og vælge “Vis Computerversion,” så kan du fortsætte, som om intet var hændt.

Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Nets A/S, der blandt andet står bag danskernes NemID, Dankort og Betalingsservice, fortsætter med at have vokseværk.

I selskabets netop offentliggjorte årsregnskab for 2015 kan man læse, at omsætningen nu er oppe på næsten 5,4 milliarder danske kroner.

Det blev til et driftsresultat på lidt over en milliard danske kroner og et endeligt resultat på 881 millioner danske kroner – 178 millioner bedre end resultatet for 2014.

Det er dermed femte år i træk, at Nets forbedrer både top- og bundlinje.

“I 2015 realiserede Nets stærke økonomiske resultater gennem omsætningsvækst og en signifikant forbedret omkostnings-struktur og fortsatte med at investere i sikker og stabil drift, fleksible og skalerbare it-srvices og -løsninger,” skriver Nets i årsregsnkabet.

Så meget bruger vi NemID
Her kan man også læse, at NemID i 2015 blev anvendt til næsten 733 millioner transaktioner.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til året før, og det svarer til, at hvert NemID nu anvendes 13,3 gange om måneden.

Læs også: Nets og flere banker advarer: Bølge af fup-beskeder rammer danskerne netop nu

En del af forklaringen på den vækst kan være, at NemID stadig oftere kommer i spil, når danskerne er i kontakt med det offentlige, eksempelvis via Digital Post.

Ikke desto mindre er det blevet en ganske udbredt løsning til digital identifikation.

I november kunne Nets således fejre, at der nu var foretaget tre milliarder NemID-transaktioner siden lanceringen i 2010.

En stor it-arbejdsplads
Nets, der har hovedsæde i Ballerup ved København, har eksisteret siden 2009.

Virksomheden har nu så godt fat i markedet med de forskellige finans- og handels-løsninger, at det også er blevet en ganske stor arbejdsplads med ikke mindst mange it-folk.

Selvom Nets brugte en smule mindre på personaleomkostninger i 2015 end 2014, er et beløb på over 1,5 milliarder kroner alligevel i den høje ende, hvad angår danske it-virksomheder.

Nets har nu et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på 1.639 personer i Nets A/S, mens Nets-koncernen, der inkluderer alle de nordiske aktiviteter, har et gennemsnit på 2.513 ansatte ifølge det årsregnskab.

It er da også helt essientielt for, at Nets kan fortsætte væksten, fremgår det af årsregsnkabet:

“Teknoloigi hjælper også med at accelerere time-to-market og hjælper således vores forretningsenheder med at opnå stærk kunde-impact,” står der blandt andet, og Nets fremhæver også flere gange til markante fokus på at sikre en sikker og stabil drift.

Læs også:

Nets og flere banker advarer: Bølge af fup-beskeder rammer danskerne netop nu

Dankort-brøler hos Nets rammer tusindvis af danske bankkonti

NemID dropper to cifre i afgangskoden

“Vi oplever desværre uregelmæssigheder på netbanken i øjeblikket. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at få rettet fejlen så hurtigt som muligt.”

Sådan kan du læse på Nykredits Facebook-side.

Opdateringen er fra i går, torsdag, og der er stadig problemer i banken.

Nyeste besked er således: “Netbanken var desværre ikke tilgængelig en stor del af dagen i går, hvilket er meget beklageligt – og vi har stor forståelse for den frustration og ikke mindst irritation, som det har medført.”

“Man kan fortsat opleve, at netbanken kører ustabilt, og vores teknikere arbejder på at identificere fejlen.”

Med andre ord, så kan banken ikke betjene sine kunder.

Underlige NemID-beskeder
Nykredit oplyser på Facebook, at mange er blevet bedt om at logge på med NemID, selv om man normalt først skal have nøglekortet frem, når der skal udføres en handling i netbanken.

Der er nemlig det såkaldte konto-kig i Nykredit.

Efter først indtastning af brugernavn og kode samt den ellers ikke anvendte NemID-kode, så har flere stadig oplevet, at der alligevel ikke kom hul igennem til banken.

Har ikke fundet problemet
Simon Gabrielsen, der er direktør for Kommunikation i BEC, som driver basisdelen af Nykredits løsning. fortæller:

“Nykredit anvender vores services, og banken har så bygget deres egne løsninger oven på. Vores services har kørt hele tiden, og vi har da heller ikke modtaget en henvendelse fra Nykredit.”

Vi har forgæves forsøgt at få kontakt til Nykredits presseafdeling får at få en forklaring på problemerne, men altså uden held.

Præcis hvornår tingene er på plads ved man ikke i supporten, der efter en kundeforespørgsel skriver på Facebook:

“Jeg ville rigtig gerne kunne give dig en tidshorisont, men når teknikken driller, kan det være svært at sige, hvornår fejlen er rettet. Jeg kan derfor kun sige, at vi meget opmærksomme på, at få på at få det løst hurtigst mulig.”

Læs også:

Flere danske banker i knæ: Ramt af alvorlige netbank-problemer

Efter den store it-sundhedsplatform debuterede på Herlev-Gentofte Hospital lørdag den 21. maj klokken 03:05, har der været 9.000 indberetninger om fejl eller mangler i systemet.

Det svarer i runde tal til 700 fejlmeldinger hver eneste dag, siden sundhedsplatformen gik i luften.

“Ikke nødvendigvis alle meldingerne har været fejl, da omkring 2.000 ud af de 9.000 fejlmeldinger har været forbedringsønsker. Samtidig er vores fornemmelse, at cirka halvdelen af indberetningerne skyldes, at klinikerne ikke bruger de rette workflows, som er bygget ind i systemet.” 

Det forklarer Gitte Fangel, som er programdirektør for udrulning af sundhedsplatformen fra Epic, som i løbet af 2016 og 2017 vil være at finde på alle hospitaler i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Går efter planen
Denne ene store sundhedsplatform skal erstatte omkring 30 mindre systemer, som læger og sygeplejersker har skullet bruge en del af deres arbejdstid på at navigere rundt i og logge ind og ud af hele dagen.

Gitte Fangel opsummerer situationen 14 dage efter udrulningen på hospitalerne i Herlev og Gentofte, der rent administrativt fusionerede til ét hospital sidste år, på følgende måde:

“Udrulningen af sundhedsplatformen er egentlig gået efter forventningen, selv om det er svært for klinikerne at vænne til alt det nye, det vil jeg gerne anerkende. Men alt er gået efter planen, og så har vi færre fejlindberetninger, end vi havde forventet,” siger hun til Computerworld.

Fejlene hidrører typisk problemer med tredjepartsapplikationer, som eksempelvis når der skal bestilles blodprøver eller få svar fra mikrobiologiske prøver.

“Når folk eksempelvis bestiller to blodprøver fra samme patient, risikerer de at blive afvist af systemet. Det er jo klart, at den slags fejl skal rettes så hurtigt som muligt, ligesom vi skal minimere antallet af klik i en applikation, hvis det kan gøres mere simpelt,” fortæller Gitte Fangel.

Omkring 66 procent af de indberettede fejl er i skrivende stund blevet rettet, og der forventes dermed at være langt færre fejl ved udrulning på de næste hospitaler.

Hvor bliver fejlene af?
Som programdirektør for udrulningen af sundhedsplatformen havde Gitte Fangel fra leverandøren Epics side fået at vide, at hun kunne forvente omkring 1.500 til 2.000 fejlmeldinger om dagen.

Faktum er, at der kommet under halvdelen af de forventede fejlmeldinger om dagen – og i begyndelsen af denne uge blev der ikke længere meldt om nye fejl.

Så en anden opsummering kunne være, at Sundhedsplatformen til en milliard kroner har holdt sit budget, sin tidsramme, ingen er døde og der har ikke været fejloperationer på grund af det nye it-system, som har oplevet markant færre fejl end forventet ved indkøringen på det første hospital.

Ikke helt skidt for et offentligt it-projekt – det største nogensinde på sundhedsområdet. Denne opstilling er dog næppe det fulde billede af udrulningen, som også er præget af markante tilpasningsvanskeligheder.

Der har således været meldt om masser af frustrationer over, at alle de gamle systemer er erstattet af ét nyt, som læger og sygeplejersker nu skal lære at finde rundt i.

“I starten undrede vi også over, at der ikke kom flere fejlmeldinger, så vi måtte opfordre folk til at melde tilbage til os, når de opdagede uhensigtsmæssigheder. En overlæge sagde derefter til mig, at det var svært at melde om fejl, når man ikke ved, hvad der er op og ned i systemet,” siger Gitte Fangel.

“Det er måske enormt provokerende at sige, at det går godt, når folk ude på hospitalet oplever frustrationer i brugen af sundhedsplatformen, men det går altså ret godt,” fortsætter hun.

Deadline presser uddannelse
For at gøre overgangen fra de gamle systemer til den nye sundhedsplatform så gelinde som muligt, har Region Hovedstaden valgt at uddanne hver femte læge og hver sjette sygeplejerske til såkaldt superbruger med en uges intensivt kursus i brugen af platformen.

Her er ideen, at de derefter kan sidemandsoplære og agere ambassadører for sundhedsplatformen over for resten af de knap 7.000 klinikere på hospitalerne i Herlev og i Gentofte.

Grundet generel (og forventet) forvirring med indlæringen af alle funktionerne i det nye system, vil Region Hovedstaden stramme op på systemkurserne i fremtiden.

“Nogle mener, at uddannelsen er blevet presset op mod deadlinen, da eksempelvis alle vagt- og ferieplaner er lagt i forhold til udrulningsdatoen den 21. maj. Vi lærer også af den slags, så det vil næppe ske ved næste udrulning, som foregår på Rigshospitalet,” siger Gitte Fangel.

“Uddannelse er det vigtigste ben, og det er meget vigtigt, at vi rammer rigtigt i uddannelsen af det kliniske personale,” fortsætter hun.

Overlæger: Truer patientsikkerheden
Samtidig med udrulningen og tilpasningen er aktivitetsforventningen til hospitalsmedarbejderne sat ned til 50 procent.

Det betyder – lidt firkantet forklaret – at hvis en læge normalt tilser 100 patienter på en dag, så vil han/hun under systemtilvæningen kun skulle tilse 50 patienter dagligt.

Det krav er udset til at stige til 75 procent i næste uge, hvilket har fået Overlægeforeningen til at råbe vagt i gevær.

“Hospitalet bliver nødt til at sætte tempoet ned, hvis patientsikkerheden ikke skal bringes i fare. Lægerne på hospitalet melder om så mange fejl, at det er svært at sikre, at patienterne får den rigtige behandling, fordi it-systemet ikke fungerer, som det skal,” lyder det fra Overlægeforeningen ifølge Ritzau.

Programdirektør for sundhedsplatformen, Gitte Fangel, fortæller til Computerworld, at man ser med stor seriøsitet på Overlægeforeningens udmelding.

“Derfor vil hospitalsdirektionen i slutningen af denne uge tage stilling til, om aktiviteten skal sættes op til 75 procent, eller om det skal udskydes en smule nogle steder,” siger hun.

Gitte Fangel forklarer, at trods intensiv overvågning af feedback-data fra sundhedsplatformen, er det endnu for tidligt at sige noget nagelfast om brugen på de forskellige afdelinger på Herlev-Gentofte Hospital.

Du kan læse mere om sundhedsplatformen her:
Bliv klogere: Her er planerne bag milliardudbud i hovedstaden

Gigantisk it-projekt: Skal bruge “betydeligt” antal medarbejdere

Banker med dårlig it-sikkerhed risikerer at blive smidt ud af det globale betalings-samarbejde Swift, der for tiden tæller omkring 11.000 banker verden over.

Swift anvendes til penge-overførsler mellem internationale banker, og der føres dagligt omkring 25 millioner beskeder og mange milliarder kroner gennem det.

Beskeden kommer fra Swifts administrerende direktør, Gottfried Leibbrandt, efter den internationale bankverden har været præget af en række hacker-angreb – ikke mindst i Asien, hvor Swift er blevet anvendt som kanal for hackerne til at suge penge ud.

“Det er slut med de dage, hvor man røvede banker ved hjælp af pistoler og flammekastere. Nu sker det fra en pc, og det ændrer spillet fuldstændigt,” siger han til Financial Times.

Skal ikke være på netværket
Han peger på, at det er vigtigt, at alle banker på netværket har fokus på høj it-sikkerhed omkring Swift-systemet.

“Ellers kan vi sige, at man ikke bør være en del af netværket,” siger han.

Ifølge ham er der både fordele og ulemper ved at smide banker med dårlig it-sikkerhed ud af samarbejdet.

Balancegang
“Fordelen er, at det gør det klart, at alle medlemmer af netværket lever op til nogle minimums-standarder. Ulempen er, at vi risikerer at føre brugere ud i usikre kanaler, hvis vi håndhævet det for hårdt,” siger han til avisen.

Gottfried Leibbrandt peger på, at det samlede antal brud på it-sikkerheden i hele det globale netvæk er under 10 stykker.

“Man kan ikke stoppe det helt. Der vil komme flere angreb, og nogle af dem vil være succesfulde. Men håndterer man sikkerheden ordentligt, kan man gøre angrebene til irritations-momenter, der er til at håndtere fremfor livstruende situationer.”

Vindmøllefabrikanten Vestas har for nyligt indgået en outsourcing-aftale med den indiske it-servicevirksomhed Wipro om drift og vedligeholdelse af alle sine ansattes computere.

Det betyder, at de knap 20.000 Vestas-medarbejdere i de næste fem år får it-udstyr, support og deslige leveret af Wipro frem for, at Vestas egen it-afdeling står for denne service.

“It er jo ikke vores kernefokus, for vi er jo et vindemølleselskab og ikke et it-selskab,” forklarer Vestas it-direktør Torben Høeg Bonde til Computerworld om beslutningen.

Sidste skridt på rejsen
Han forklarer, at med outsorcingen af den såkaldte end-user-service har Vestas færdiggjort sin outsourcing-rejse.

Den startede for omkring fire år siden, da indiske HCL overtog applikationsudviklingen fra Vestas it-afdeling.

Siden har det indiske it-serviceselskab også overtaget applikationssupporten – og vedligeholdelsen, mens danske NNIT for tre år siden begyndte at hoste Vestas data i sit københavnske datacenter.

Læs også: NNIT: Nu overtager vi it-medarbejderne fra Vestas

“Vores fremtidige it-medarbejdere skal være forretningsorienterede og ikke ud og banke på jernet. For at få succes er teknologi et must, så alle it-arbejdere i Vestas skal have teknologi-forståelse omkring eksempelvis it-arkitekturen, men de skal ikke sidde og programmere det,” fortæller Torben Høeg Bonde .

Folk og pc’er ryger til Wipro
Arbejdet med Wipro-aftalen har været undervejs i et halvt års tid.

Og med aftalen lukker Vestas også ned for sine 50 it-folk, der indtil nu har været ‘ude og banke på jernet’. Disse folk overgår til Wipro, ligesom Vestas computere bliver overtaget af det indiske it-selskab.

Al it-hjælpen skal nu køres fra Indien, som de ansatte dermed skal tale engelsk med, hvilket har været fast kotyme hos Vestas i de seneste fem år.

“Vestas-medarbejderne vil ikke mærke nogen forskel, når vi den 6. juni begynder vores samarbejde med Wipro. De ringer fortsat til samme nummer, og samtalerne kører fortsat på engelsk. Vi har dog muligheder for at tilkøbe flere sprog til supporten,” fortæller Torben Høeg Bonde.

Aftalen, som rent økonomisk ligger på et ikke nærmere betegnet tocifret millionbeløb i euro, betyder også, at Vestas lukker sin servicedesk i Filippinerne.

To hovedårsager til aftalen
Torben Høeg Bonde understreger, at aftalen ikke er indgået af direkte økonomiske årsager – altså med besparelser for øje.

“For Vestas vil udgiften for end-user-services være den samme som før. Derimod vil det give en bedre brugeroplevelse for vores ansatte, og så er det en del af vores strategiske transformation til at lade al it-arbejdet blive forretningsdrevet og ikke teknologi-drevet,” siger Vestas it-direktør til Computerworld.

Nu er det ikke sådan, at Vestas 300 nuværende it-folk bliver arbejdsløse, for en del vil skulle beskæftige sig med at kravspecificere til outsourcing-selskaberne og holde øje med, at Vestas for de rette leverancer.

Andre af Vestas it-folk skal hjælpe vindmøllefabrikanternes mange kontorer rundt i verden til at få de rette it-setup, som Torben Høeg Bonde kalder ‘et must’.

“Vores it-folk skal have en god kemi og dialog med de Vestas-ansatte rundt omkring, så it-folkene kan forstå deres behov og dermed også hvad, der skal købes ind på it-fronten,” runder han af.

Læs også: 
Vilde Vestas: Her er Vestas enorme supercomputer

Serie-iværksætteren Martin Thorborg forventer benhårdt engagement, hvis han skal investere i din idé.

Når man har succes, vil alle gerne have en bid af kagen. Når man har succes – og faktisk gerne vil investere sine penge i nye projekter – kan mailboksen godt blive endog meget slidt.

For iværksættere står i kø for at få lov til at pitche deres forretningsidéer til iværksætter-ikoner som Martin Thorborg, Preben Damgaard og Jesper Buch.

Hvad skal du starte med?
Men hvad skal der til, for at fange deres opmærksomhed?

“Jeg orker ikke excecutive summaries,” svarer Jesper Buch, manden bag kæmpe-succesen JustEat.

“Jeg vil have et kort sæt slides, der fortæller lige nøjagtigt det, der er interessant.”

For Jesper Buch er de interessante oplysninger ting som, hvem du har på teamet, hvem du konkurerer imod og data. Masser af data, som hellere skal ligge på rygraden end i en excel fil.

“Jeg husker, da jeg pitchede som hvalp. Den gang jeg opbyggede JustEat, var jeg afsindigt inde i alle tallene. Investorerne lyste op, fordi jeg var så meget inde i mine tal. Hver gang investorerne spurgte mig om et tal, var det der bare. Bum. Så de kunne se, at jeg havde styr på mit shit.”

Men det er ikke nok, at du kan tallene. Du skal også selv bidrage til processen.

“Du skal tage noget med til bordet selv,” siger Martin Thorborg.

Han beskriver sig selv som serie-iværksætter, og med firmaer som Jubii og SPAMfighter under bæltet, er der noget om snakken.

Martin Thorborg bruger for tiden det meste af sin energi på regnskabsprogrammet Dinero, men han får stadigvæk daglige henvendelser fra idérige folk, som mangler en investor.

Det har givet ham en ualmindeligt stor indsigt i, hvad der virker, og hvad der falder helt igennem, når du skal sælge din fantastiske idé.

Hvem er du?
“Det lover for eksempel rigtigt godt, hvis en landmand har lært sig selv at programmere for at løse et problem, han selv oplever i sit arbejde,” fortsætter Martin Thorborg.

Sådan en iværksætter viser nemlig et drive, som virker overbevisende for investorer.

I det hele taget, er det vigtigt at vise, hvem du er. Preben Damgaard, en af kræfterne bag regnskabsprogrammet Navision, har en række punkter, han gerne vil forstå, før han synker penge i et projekt.

“Hvordan kom idéen frem og af hvem?”

“Jeg er typisk interesseret i at høre lidt om stifterne. Hvem er de, og hvad har de tidligere lavet,” skriver han i en mail til Computerworld.

Den tilgang spejles af Jesper Buch.

“Det er 50 procent fakta og 50 procent mavefornemmelse om folkene bag. Det er meget vigtigt, at jeg kan have det godt med dem.”

Du skal have hånden på kogepladen
Hvis du viser, at du brænder for projektet, skaber det en tillid, som kan bane vejen for dig hos investorerne, forklarer Martin Thorborg.

“Hvis en femtenårig selv har skrabet fem tusinde sammen, eller en voksen med erhvervserfaring stiller nogle hundrede tusinde selv, så viser det engagement.”

“Hvis du virkelig vil trumfe, siger du: ‘Vi har alle tre solgt vores lejligheder og cykler for at skaffe en start, og vi lever af flået tomat og pastaskruer i de næste tre år.’ Når folk selv sætter hånden på kogepladen, kan man som investor se, at de er investeret i det her.”

Læs også: 21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: “En del investorer har allerede taget kontakt”

Det skal du have klar
Det perfekte pitch kræver en god blanding af elementer, før du har investoren med på din side.

Martin Thorborg har efterhånden hørt så mange, at han ikke kan sætte fingeren på ét specifikt pitch, der sad lige i skabet. Men han er ganske bevidst om, hvad der skal til for at slå benene væk under en investor.

“Hvis du har idé, en prototype og tilsagn fra spændende mennesker, som kan være aktører, er du rigtigt godt kørende.”

Preben Damgaard efterlyser også grundigt forarbejde, før han hiver penge op af lommen.

“Hvordan afregner kunden og hvordan fungerer modellen? Hvad er tankerne om udrulning? Hvordan er Go to market udtænkt?”

De spørgsmål har en dygtig iværksætter svar på før det første møde med en mulig invester som Preben Damgaard.

Kend dine svagheder
Selvom der selvfølgelig er store krav til dig, når du skal sælge din idé, behøver du dog ikke at kunne alting selv. Det vigtigste er, at du selv ved, hvad du kan og ikke kan levere, fortæller Jesper Buch.

“Man skal have styr på sin egen forretning og kende sine svage sider. Hvis man siger: ‘Jeg har ikke styr på salg, men jeg er verdensmester i marketing,’ så er det jo lige meget, at du mangler nogle elementer, hvis du ved hvor du vil hen.”

Jo mere du har forberedt, inden du går til investorerne, jo nemmere har de ved at se den succes, som du regner med at få ud af din idé.

“Du kan eksempelvis have det tekniske på plads og sælgerne på plads, så kan man se, at der er produktion og marketing på plads. Så står du typisk kun og mangler penge til at skalere det. Så har du virkelig noget at komme med,” understreger Martin Thorborg.

Jeg mangler bare lige…
I den anden ende af spektret ligger de idémagere, som ikke leverer andet end tankespind.

De har ikke selv hverken evner eller ansatte til at udvikle et
produkt, og forventer egentlig, at investoren leverer hele løsningen.

“Jeg hører fra rigtigt mange, der siger ‘Jeg har en idé, der kan blive det nye Facebook. Men jeg kan altså ikke programmere eller noget, så hvis du bare skaffer folk og penge, kan du blive milliardær,’” siger Martin Thorborg.

Hvis du tropper op med tomme hænder og et fuldt hoved, skal du altså ikke regne med at tage en check med hjem fra et investormøde.

Jesper Buch har heller ikke noget til overs for folk, som ikke kan bidrage konstruktivt.

“Folk kan finde på at skrive med en idé, og så skal jeg finde ud af alt andet rundt om den. Jeg ved kraftedeme ikke, hvad folk tror,” siger han og lyder som en mand, der har prøvet den slags lidt for ofte til at finde det sjovt.

Vi skal bare lige…
Selv hvis du har en god idé, kan der også være uoverstigelige forhindringer på vejen mod succes. Nogle idéer bliver ramt af det, som Marting Thorborg beskriver som “Bare lige.”

“Hvad nu hvis alle bare lige gjorde sådan her? Det kan være en dims, som dæmper musikken i bilen når der kommer en ambulance, så du kan høre sirenen og trække ind til siden.”

“Svagheden er, at “bare lige”, er 95 procent af problemet. For det er ikke “bare lige” at få alle til at installere sådan en dims i bilen eller mobilen.”

Sådan skal du bare lige…
Martin Thorborg har et godt råd til iværksættere, som “bare lige” skal løse et problem.

Start småt, og så spis dig ind på markedet bid for bid.

“En af mine gode venner har selv produceret en lille app til marathon, så du kan finde folk, der løber med en chip.”

“Problemet er “bare lige” at få alle tilskuerne til at installere appen og alle løberne til at løbe med chippen på.”

Sådan en idé kan du ikke få succes med, hvis du vil have den ud over hele markedet fra første færd, forklarer Martin Thorborg.

“Du kan måske få det til at lykkedes, hvis du får en enkelt arrangør til at tage det til sig. Så kan du skabe et fedt resultat for de firehundrede, som bruger den til det marathon.”

“Så ser andre dem bruge appen, og næste gang er der flere, der har set det og installeret appen. Så kan man ligesom Facebook æde sig større. Start med en lille målgruppe og skaler ud fra det punkt.

Det skal du aldrig gøre
Når alt det er sagt, er der også nogle helt grundlæggende ting, som skal være på plads, hvis du ikke skal drive investorerne til vanvid.

“Husk at læse korrektur,” siger Jesper Buch

“Nu er jeg selv blevet selvfed, men det er vigtigt, når du er ung og grøn. Jeg har før siddet og tænkt ‘Har du ingen situationsfornemmelse? Hvordan kan du finde på at sende en mail fuld af stavefejl med ideer, som jeg skal ordne for dig?’”

Selvom Martin Thorborg ikke kan huske hverken det værste eller det bedste enkeltstående pitch, han nogensinde har været udsat for, har han dog et bud på de nok mest anstrengende af slagsen.

“It-folk er jo en gang imellem udsat for dem, der pitcher og siger, “jeg har en god idé til en app, jeg mangler bare en udvikler, der kan lave den. Udvikleren får 25 procent jeg får 75. Du skal bruge et år på at lave min idé. Jeg sætter intet på spil og beholder mit fuldtidsstilling. Bliver det en fiasko, er det dit ansvar som programmør, fordi du ikke gjorde det ordentligt.”

Læs også: På tur med Thorborg i en Uber-bil gennem København: Vi mødte fire høj-aktuelle it-iværksættere