Daily Archives: June 6, 2016

Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

Lige under halvdelen af alle Android-telefoner modtager aldrig en opdatering til Android-styresystemet fra producenterne.

Det viser en større undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der har kigget på over 180 telefoner fra perioden 2012 til 2015 fra blandt andet de fem største producenter i Danmark: Samsung, Huawei, LG, Sony og HTC.

Her kiggede man på, hvilket system telefonerne blev solgt med, og hvilket system, de har i dag.

“Der er rigtig mange telefoner, som slet ikke er blevet opdateret, og det er et stort problem. Resultatet er mange telefoner, der aldrig får de vigtige sikkerhedsrettelser, og som heller aldrig får nye funktioner fra Googles Android-styresystem,” siger Mikkel William Nielsen, Testansvarlig og projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.

Google kommer selv hvert år med en ny version af Android, men det er mobilproducenterne, der sender softwaren ud til deres smartphones.

Hver producent har sin tilpassede version af Android, så før du kan modtage opdateringen, skal producenten først opdatere sin egen version af Android, hvorefter den bliver sendt ud til forbrugerne.

Du kan se listen over smartphones hos Tænk her.



Foto: Tænk

Billig betyder ofte ingen opdatering
Undersøgelsen viser, at det særligt er de billigste modeller hos selskaberne, der aldrig bliver opdateret – eksempelvis Huaweis Y550 eller LG’s G L70.

Begge telefoner kostede under 2.500 kroner, da de første gang blev sat til salg.

“Det er særligt blandt de billigste telefoner, at vi ser en mangel på opdateringer. Forklaringen fra producenterne er, at de billige telefoners hardware ikke kan klare nyere software, men vi kan jo se, at firmaer som Motorola sagtens kan opdatere sine ældre og knap så stærke telefoner til Android 6.0, så det argument tror vi ikke helt på,” siger Mikkel William Nielsen.

Det er særligt LG og Huawei, der sjældent opgraderer smartphones. Det kan forklares med, at det også er de to firmaer, som har flest af de billige modeller.

Omvendt er Sony det mobilselskab, der mellem 2012 og 2015 har været bedst til at få opgraderet sine telefoner, men Sony har stadig en tredjedel telefoner, som aldrig har modtaget en opdatering.

Annonce:


Kun hver tiende har Android 6.0
Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det største problem ved manglen på software, at forbrugeren ikke har den fjerneste anelse om, hvorvidt deres telefon vil blive opdateret eller ej.

“Forbrugeren har jo ikke en jordisk chance for at vide, om en given telefon bliver opdateret eller ej, inden de køber den, men en god tommelfingerregel er, at jo dyrere telefonen er, jo større er chancen for, at den vil blive opdateret,” siger Mikkel William Nielsen.

Producenterne selv mener, at en smartphones levetid er omkring de to år, men hvis en telefon slet ikke bliver opdateret til en nyere Android, kan dens levetid blive begrænset.

Men det er de færreste telefoner, som har fået Android 6.0. 

Kun 10 procent af telefonerne i perioden fra 2012 til 2015 er blevet opgraderet til Android 6.0, og det er kun telefoner fra efter 2014 – og størstedelen blev udgivet i 2015 – der har fået Android 6.0.

Den nyeste version af Android, 6.0, kom med en lang række gode, nye funktioner. Heriblandt at du kan vælge, hvad apps har og ikke har adgang til i din telefon. Det er altså slut med den grumme lommelygte-app, der vil have adgang til dine kontakter og GPS.

Læs også: Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner

Posted in computer.

Der er ikke et eneste bestyrelseslokale, som ikke taler om digitalisering – men kan du som it-mand levere varen til dem?

Glem disruption, det er blevet et meningsløst bullshit-begreb.

Det, som det i virkeligheden handler om, er digitalisering: Digitaliseringen af arbejdsgange, af produktion og af hele virksomheden.

Hvad digitalisering i virkeligheden handler om er at tænke hele kunderejsen ind – og ikke kun innovation og R&D.

Mange danske virksomheder er, ifølge Anders Feddersen, landechef i software-giganten SAP, brandgode til produkterne.

Men de halter, når det kommer til at folde det digitale helt ud: Til partnere, til afsætningskanalen og til den opfølgende support og service.

Det betyder også, at selvom du er en dansk b2b-virksomhed, som sælger til andre virksomheder, så har du ikke den luksus at ignorere det.

Alle er en del af værdikæden i en verden, hvor dine kunder tænker deres kunders komplette oplevelse ind.

Digitalisering er it-afdelingens udfordring
Udfordringen for en traditionel it-afdeling er, at for at leve op til forventningerne, så skal opgaverne og profilerne skiftes. 

“Der er ikke et eneste bestyrelseslokale, som ikke taler om digitalisering,” som Anders Feddersen forklarer i videoen herover.

Men det er ikke kun it-afdelingens skyld, at man risikerer at sakke bagud og ende som en driftorganisation.

For, som Anders Feddersen uddyber i interviewet, så er det en udfordring, at mange it-afdelinger er placeret under økonomidirektøren.

I den position kommer det ofte til at handle om at begrænse udgifter og have kontrol. Det tager fokus fra udviklingen, for som der siges i interviewet: Du bliver ikke hvad du spiser, du bliver hvad du måler.

Mange danske CIO-skift viser alvoren
I interviewet kommer Anders Feddersen også ind på, at de mange aktuelle CIO-skift i Danmark jo også skyldes, at vi er er midt i en brydningstid.

It har været vant til at skulle bære ny teknologi op til forretningen og forklare, hvorfor det var smart. Nu er det helt omvendt. Hele den digitale agenda er i bestyrelseslokalerne, men ikke nødvendigvis i it-lokalerne.

Så nu kommer det som besked fra toppen: Vi skal være digitale, hjælp os!

Det giver, som Anders Feddersen understreger i interviewet, på sigt nok større budgetter. Men også et større forventningspres på hele it-afdelingen. 

Se hele interviewet i videoen i toppen af artiklen.

Posted in computer.

Efter milliardsalg og masser af kritik – nu forlader stjerne-iværksætter Google

For lidt mere end to år siden blev smarthome-virksomheden Nest opkøbt af Google for 17,5 milliarder danske kroner, men nu forlader Nest-stifteren, Tony Fadell, det selskab, som han selv grundlagde i 2011.

“Jeg har besluttet, at det er den rette tid for mig at forlade Nest,” skrev han fredag aften i et blogindlæg, hvor han samtidig slog fast, at han vil fortsætte i en rolle som “rådgiver” for Google-stifteren Larry Page.

Det er ikke en hr-hvem-som-helst, der nu tager sin afsked. For udover at have stiftet Nest bliver han også ofte omtalt som “iPod’ens far”.

Det skyldes hans fortid i Apple, hvor han stod i spids for Apples iPod-team og spillede en nøglerolle i udviklingen af den banebrydende musikafspiller.

Læs også: Mød Tony Fadell – den frafaldne arvtager efter Steve Jobs

Skuffende opkøb
Da Nest i januar 2014 blev opkøbt af Google, var det meningen, at virksomheden skulle være spydspids i Googles kamp for at erobre det intelligente hjem.

Men meget tyder på, at opkøbte har været en skuffelse for Google, og især det seneste halve år har været stormfuldt for Tony Fadell og Nest.

Det amerikanske techmedie Recode citerede for få måneder siden anonyme kilder for, at der hos Googles moderselskab Alphabet er en stigende erkendelse af, at Nest-opkøbet ikke har levet op til forventningerne.

Nest har ganske vist opnået en årlig omsætning på 340 millioner dollar, hvilket svarer til knap 2,2 milliarder danske kroner. Men ifølge Recode er den omsætning kun opnået takket være et opkøb af kameraproducenten Dropcam.



Foto: LeWeb, CC BY 2.0

Annonce:


Opkøbet af Dropcam har desuden været med til at afsløre, hvad der ligner interne problemer hos Nest.

Tidligere på året skrev Silicon Valley-mediet The Information, at der hos Alpabet især er en utilfredshed med, at Nest to år efter opkøbet endnu ikke har været i stand til at lancere nogle nye produkter af betydning.

I artiklen forsvarede Tony Fadell sig ved at kritisere de nye medarbejdere, som Nest fik tilført fra Dropcam.

I artiklen blev Tony Fadell citeret for at sige: “mange af Dropcam-medarbejderne var ikke så gode, som vi håbede.”

Gør ansatte til syndebukke
Den bemærkning fik den bemærkelsesværdige konsekvens, at Dropcams stifter Greg Duffy leverede en helt uhørt offentlig kritik af både Tony Fadell og Nest som helhed. 

Greg Duffy anklager i et indlæg på blogplatformen Medium Tony Fadell for gøre Dropcams ansatte til syndebukke og han mere end antyder, at en meget stor del af Nest omsætning kommer fra netop Dropcam

“Jeg kan ikke afsløre Dropcams omsætning,” skriver han, men tilføjer samtidig, at en ikke ubetydelig del af omsætning kommer fra “det hold af blot 100 ansatte, som Tony Fadell nedgør.”

Samtidig udfordrer han Tony Fadell til at offentliggøre Nests og Dropcams salgstal, hvilket ifølge Greg Duffy, ville sætte Nest i et ikke særligt flatterende lys.

Duffy afslutter desuden sit indlæg med at levere en bredside mod ledelsen og kulturen hos Nest, der ifølge ham dyrker en unødvendig negativ ledelseskultur.

Det er formodentligt forklaringen på, at han samtidig med sin afgang vælger at stille op til et interview med det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg, hvor han forsvarer sin tid i spidsen for Nest.

“Vill jeg ønske, at jeg kunne sende flere nye produkter på markedet? Selvfølgelig vil jeg ønske, at jeg kunne det. Men jeg er glad for, hvor vi er nu. Det har taget lang tid og kostet masser af hårdt arbejde at nå der til, men vi har adskillige adskillige teams, der er i fuld igang, og som består af folk med masser erfaring. Folk har ret til have deres holdninger, men jeg kender fakta,” siger Tony Fadell i interviewet med Bloomberg. 

Udover at rådgive Google-stifteren Larry Page vil Tony Fadell nu også bruge sin tid på en lang række iværksætter-virksomheder, som han gennem årene har investeret i, oplyser han til Bloomberg.

Læs også:

iPod’ens far har lavet en sexet røgalarm – se den her

Her er iPod-opfinderens intelligente termostat

Posted in computer.

Kinesisk smartphone-kæmpe bruger nu flere penge på udvikling end Apple

Der er sket en del, siden den kinesiske teknologi-virksomhed Huawei luftede sin første Android-smartphone i 2009 på årets største mobilkonference, der også dengang blev afholdt i Barcelona.

For Huawei er siden blevet den tredjestørste mobilproducent, hvilket selskabet fastholder i den seneste prognose fra it-analysehuset IDC.

Nu kommer det så frem, at selskabet fra Kina også spenderer mere på forskning og udvikling end Apple, der længe har siddet på tronen som det mest indbringende teknologi-selskab, ja selskab i det hele taget.

Huawei skyder således 9,2 milliarder dollar (61,4 milliarder kroner) ind i sin forskning, og udvikling, mens Apple årligt investerer 8,1 milliarder dollar (54 milliarder kroner) i at udvikle de smarteste it-enheder.

Det skriver The Register.

Lidt Apple og pærer
Både Apple og Huawei producerer dog langt mere end smarte mobiltelefoner og deres lillebrødre i form af smarte ure.

Blandt Apples helt store kassesucceser i disse år er iPhones, mens Huawei er en stærk spiller på netværksmarkedet.

Derfor er investeringssummerne til forskning og udvikling heller ikke helt sammenlignelige.

Det skyldes, at Apple stort set spenderer alle sine udviklingsdollar på slutbrugersegment, mens Huawei også bruger en del af sine udviklings-yuan på produkter til infrastrukturen i form af netværk og cloudcentre.

Ikke desto mindre har Huawei i de senere år tilkæmpet sig en placering i toppen af de fremmest smartphone-producenter, og selskabet var således også udplukket af Google til at producere sidste års Android-prestige telefon ved navn Nexus 6P.

Du kan læse mere om Nexus 6P her: Test: Du har ikke for alvor prøvet Android, før du har prøvet det på en Nexus 6P

Læs også:
Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Posted in computer.

Tech-giganter er mere arrogante end nogensinde

Denne artikel stammer fra Computerworlds Disruption-nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet udkommer hver 14. dage med nyheder, baggrund og ideer til fremtidens digitale forretning.

Nyhedsbrevet er skabt til at blive læst på mobiltelefoner og tablets. Hver udgave indeholder en minianalyse som denne.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at klikke her.

Kommentar: I øjeblikket kappes regeringer over hele verden om at få tech-giganter som Apple, Facebook, Google og Amazon til at etablere sig i deres lande.

Så sent som i sidste uge fremlagde økonomi- og vækstminister Troels Lund Poulsen en plan for, hvordan Danmark kan blive en digital vindernation, der er i stand til at tiltrække iværksættere og store tech-virksomheder.

Sagen er dog, at mens nationalstater planlægger at få it-giganterne til landet, så er tech-giganterne selv ved at udvikle sig til noget, der ligner selvstændige nationer.

Stigende arrogance
I dag har Facebook 1,6 milliarder aktive brugere. Det er mere end indbyggertallet i verdens mest befolkningsrige land, Kina, mens Apples sidste år havde et driftsresultatet på 80 milliarder dollar.

Det svarer næsten til bruttonationalproduktet i et mindre europæisk land som Slovakiet.

Tech-virksomhedernes stigende magt synes også at kunne spores i den måde, som de agerer på.

For aldrig før har tech-virksomheder ageret med så stor arrogance over for nationale lovgivninger, som vi ser i dag. 

Herhjemme ser vi eksempelvis, hvordan Uber med en enorm pengetank i ryggen er gået ind på det stærkt regulerede danske taximarked.

Set udefra kan man få den tanke, at virksomheden har haft mere fokus på at ændre den danske taxilov end at overholde den.

Som Computerworld for nylig har beskrevet, så bliver Uber anklaget for aktivt at bruge sine mange kunder i bestræbelserne på at påvirke taxalovene i de byer og lande, som virksomheden går ind i. 

I USA har vi set Apple anvende en lignende taktik, da virksomheden ved en lokal retsinstans blev dømt til at oplåse en telefon, der har tilhørt en afdød terrorist.

Apple valgte ikke blot at kæmpe myndighedernes ønske i retten. Virksomheden kastede sig også ud i en medieoffensiv mod det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Samtidig ser vi, at flere tech-giganter især efter afsløringen af de såkaldte Panama Papers er kommet under beskydning for deres manglede skattebetaling.

Annonce:


Opbygger egne velfærdsstater
Tech-giganternes adfærd kan ses som et symptom på, at virksomhederne i en global verden føler sig stadig mindre forpligtiget overfor nationalstaterne, og i stedet opbygger deres egne små selvstændige stater.

Eksempelvis har flere af de største virksomheder opbygget deres egne selvstændige velfærdssystemer.

Er du inde i varmen hos Facebook, Google og Apple i USA bliver du udover en tårnhøj løn også tilbudt velfærdsydelser, der på mange områder er mere lukrative end de offentligt finansierede ydelser, som vi har opbygget i de nordiske velfærdsstater.

De ansatte har lukrative pensionsordninger, egne børnehaver, gode sundhedsforsikringer og kan gratis blive transporteret til og fra arbejde med virksomhedernes egne busser.

Facebook tilbyder sågar sine kvindelige ansatte, at de kan få frosset deres æg ned. 

“Vi er nede med det, hvis…” 
Som den amerikanske professor Scott Galloway har fremhævet i en video, som vi før har linket til, så får man let den tanke, at tech-giganterne efterhånden føler, at nationalstaterne har så lidt at tilbyde dem, at de ikke længere føler sig forpligtiget til at betale skat til dem. 

Sat på spidsen, kan vi sige, at tech-giganterne har valgt at erklære sig uafhængige af de lande, der huser dem. 

Men som Scott Galloway tilføjer. “Det er fint. Vi er helt nede med det, når verdens største og bedste virksomheder vælger ikke at betale skat. Altså hvis de så også sørger for at bekæmpe ISIS, opgradere vores infrastruktur og uddanne vores studerende.”

Læs også: 

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma 

Stålsat Tim Cook giver FBI klar besked: Vi giver os ikke en tomme

Posted in computer.

Crapware skaber stort sikkerhedsproblem på Lenovo-pc’er – du bør afinstallere med det samme

Lenovo advarer mod programmet Accelerator Application, der er forudinstalleret på en række Lenovo-computere.

Programmet er usikkert og gør brugeren sårbar over for angreb, og derfor foreslår Lenovo også, at du hurtigst muligt sletter programmet, hvis du har det installeret.

Programmets funktion er at gøre præinstallerede programmer hurtigere, men på grund af en fejl i programmets auto-update kan programmet udnyttes til et “man-in-the-middle”-angreb og dermed blive udsat for at få ondsindet software.

Du finder Accelerator Application på en række af Lenovos forbrugerrettede computere såsom Lenovos Yoga-serie.

Du sletter programmet ved at gå ind i Indstillinger > Apps og funktioner, finde programmet og trykke på afinstaller.

Du finder ikke programmet på Lenovos Thinkpad- og Thinkstation-computere.

Se hele listen over computere med Accelerator Application her

Læs også: Signature Edition til Danmark: Nu kan du købe Windows-computere helt uden irriterende crapware

Annonce:


Superfish
Det er ikke første gang, at Lenovo har haft problemer med forudinstalleret software.

Lenovo havde tilbage i 2015 præinstalleret et program kaldet “Superfish”, der placerede ekstra reklamer steder på nettet, hvor der ellers ikke kunne komme reklamer (for eksempel midt på Apples hjemmeside).

Ud over den brugermæssige gene ved ekstra mange reklamer, så var Superfish en sikkerhedsmæssig bombe under Lenovo-computere. 

Dengang lovede Lenovo at skære ned på mængden af forudinstalleret software, det lægmand kalder crapware.

I slutningen af 2015 var der så endnu et problem, denne gang med Lenovos Solution Center-software.

Her opfordrede Lenovo til at brugere skulle slette programmet på grund af en sikkerhedsfejl. 

Læs også: 

Først var det crapwaren Superfish – og nu lukker Lenovo nye alvorlige systemhuller 

Lenovo-crapware gør din computer sårbar: Sådan fjerner du programmet

Posted in computer.

Facebooks Mark Zuckerberg hacket: Sådan havnede milliardæren i de kriminelles kløer

Selv indehaveren af verdens største sociale medie er i farezonen for at blive hacket.

Dette måtte Facebook-stifter og -direktør Mark Zuckerberg sande, da han søndag fik besked om, at flere af hans sociale medie-konti som Twitter, LinkedIn og Pinterest er blevet kompromitterede.

Gruppen bag hackerangrebet kalder sig selv Ourmine, og den har ifølge BBC og Engadget tweetet budskaber på Mark Zuckerbergs Twitter-konto, hvor de skriver, at de har adgang til flere af Mark Zuckerbergs profiler.

Ville teste sikkerhed
Som bevis på, at hackerne har været på besøg, har de lagt en besked på Mark Zuckerbergs Twitter-konto:

“Hey @finkd vi har fået dine Twitter & Instagram & Pinterest, vi tjekker bare din sikkerhed. Skriv venligst en direkte besked til os,” lyder budskabet fra Ourmine på Mark Zuckerbergs Twitter-konto, som ikke har været aktiv siden 2012.

Gruppen skriver desuden, at Mark Zuckerberg har været involveret i det store LinkedIn-hack, som du kan læse mere om her:

Skift dit LinkedIn-password nu: Hackeren ‘Peace’ sælger 117 millioner kontooplysninger

Måske også Instagram
Mellem linjerne angiver hackergruppen altså, at den har været i stand til at fiske passwords ud fra Mark Zuckerbergs LinkedIn-konto, som mod alle sikkerhedsforskrifter så er blevet genbrugt på andre sociale medier.

Udover det nu slettede tweet fra Mark Zuckerberg-profilen om at være hacket, som selvsamme Mark Zuckerberg-profil noget skizofrent afviser kort tid efter, er der blevet publiceret skærmdumps af Facebook-stifterens hackede Pinterest-profil.

Den eneste Facebook-relaterede sociale medie-konto, som har været rapporteret hacket ud af hænderne på Mark Zuckerberg, er tilsyneladende Instagram.

Den meddelelse kommer dog fra hackergruppen selv, og der er indtil videre ikke dukket bevis op for, at Mark Zuckerbergs Instagram-konto med 30 billeder skulle være vristet fra ham.

Læs også:

Priserne falder i hacker-miljøerne: Så lidt koster det at købe et hack, et DDoS-angreb eller en RAT

Posted in computer.

Deadlines og KPI’er er bare ikke nok: Dette skal du mestre for at få succes med offentlig digitalisering

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er blevet kritiseret for at mangle deadlines og konkrete målbare mål.

Det kan du læse mere om her: Regeringen mangler klare it-mål: Her har du konkrete forslag til fem vigtige it-mål for Danmark

Men vi får ikke nødvendigvis gode, sammenhængende digitale løsninger ved at opstille deadlines og målbare mål, som der kan sætte flueben ved efter endt udførelse.

Det er den gamle fællesoffentlige digitaliseringsstrategi et bevis på.

For den var netop kendetegnet ved specifikke angivelser af, hvornår hvad skulle være digitaliseret.

Hermed lignede strategien mere et projektkatalog end en strategi. På positivsiden blev tingene gjort.

På negativsiden har det betydet, at der i flere tilfælde blot er blevet sat strøm til papiret i form af pdf’er, som borgere og virksomheder kan udfylde online.

Annonce:


Godt at det er mere end et projektkatalog
Derfor er det velkomment, at den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er mere end et projektkatalog, i det den indeholder mange stærke visioner for, hvordan digitaliseringen skal skabe værdi for borgerne og virksomheder.

Og især er det velkomment, at et centralt element i strategien netop er at sikre en mere sammenhængende tilgang til borgere og virksomheders møde med den offentlige sektor.

Det er ifølge rapporten IT i praksis 2015 fra Rambøll og DANSK IT en indsats, som har stået øverst på de offentlige it-ansvarliges ønskeliste til den nye strategi.

Flertallet af offentlige it-ansvarlige fortæller i rapporten, at “fokus på at få de eksisterende løsninger til at virke bedre og mere sammenhængende for borgere og virksomheder” er den vigtigste komponent, som en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi bør indeholde.

Mangler strategiske greb
Det betyder ikke, at strategien ikke har knaster. En af de store er, at strategien på flere indsatsområder ikke peger på, hvilke strategiske greb, der skal til for at lykkes.

Man ser det blandt andet på automatiseringsområdet, hvor man har en meget prisværdig ambition om at automatisere sagsbehandlingen, sådan at langt flere afgørelser skal kunne afklares hurtigere – og i visse tilfælde med det samme, fordi de nødvendige oplysninger er korrekte og tilgængelige de rette steder og på det rette tidspunkt i sagsforløbet.

Her kunne man fordel have angivet, hvordan målet skal nås. Skal myndigheder for eksempel vælge en agil tilgang og standardiserede løsninger som alternativ til at bygge deres egne løsninger, der ofte tager så lang tid, at de hurtigt bliver overhalet af teknologiudviklingen i samfundet?


Hvordan sikrer vi digitalisérbar lovgivning?
Også på et område som digital-parat lovgivning mangler strategien at give nogle bud på, hvordan man får gjort relevant lovgivning digitaliseringsparat.

Det er selvfølgelig positivt, at der nedsættes et udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen, der skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer samt udarbejde løsninger på udfordringerne.

Men der mangler en beskrivelse af, hvilke greb et sådant udvalg skal tage i brug for at lykkes med et projekt, der i sidste ende handler at få flyttet en hel kultur og praksis i retning mod en proces, der skal sikre en digitalisérbar lovgivning.

Det betyder, at udvalget mere eller mindre starter fra nul i forhold til at finde sine virkemidler.

Desuden bør udvalget sikres et tilstrækkeligt stærkt mandat, der er forankret på øverste politiske niveau.

Digital post, javel. Men hvad med digital reaktion?
Et indsatsområde i strategien er også, at virksomheder og digitalt parate borgere modtager al deres post fra offentlige myndigheder digitalt.

Det bør forpligte den offentlige sektor til at tilbyde andre og bedre muligheder for at interagere digitalt, når borgere og virksomheder skal reagere på de digitale henvendelser. Men desværre er det ikke nærmere beskrevet.

Det bliver en udfordring. For man kan næppe forvente, at borgerne fremover tager til takke med at blive henvist til telefonen eller anden kanal, når de skal reagere på digital post, som det er tilfældet i dag. Her er der behov for helt andre interaktive tilgange.

I det hele taget befinder strategien sig kun i periferien af den udvikling, man ser i resten af samfundet, hvor robotteknologi, disruption og interaktive teknologier giver borgere helt andre serviceoplevelser end tidligere set.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce:


Posted in computer.

Sådan sletter du alle dine spor: Tastatur med indbygget kryptering og Tor-browser

Hvem har brug for antivirus, firewall eller krypteringsprogrammer, når man kan bygge hele cyber-forsvaret ind i tastaturet?

Det spørgsmål forsøger virksomheden Preevio at besvare i form af et produkt med navnet Silentkeys

Ved at bygge software-teknologi ind under tasterne lover producenten nemlig, at du kan surfe helt anonymt og sikkert.

I praksis er tastaturet blandt andet forsynet med en browser baseret på Tor og et styresystem baseret på Tails med navnet Satya.

Tails er et Linux-baseret operativsystem, der fokuserer på personbeskyttelse og anonymitet ved at sørge for, at brugeren ikke efterlader sig nogen form for digitale spor på computeren eller altså tastaturet i dette tilfælde.

Systemet er blevet kaldt “verdens sikreste” operativsystem, selv om der også har været stemmer fremme om, at NSA også har haft snablen inde i programmet.

Læs den historie her: Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Begge programmer er anbefalet af selveste super-whistlebloweren Edward Snowden, der selv har benyttet dem til at holde en meget lav profil på nettet.

Læs også: Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet



Stikket i USB-porten og du er sikkert på nettet. Foto: SilentKeys.

To funktioner i et tastatur
Når du kobler Silentkeys til din USB-port fungerer det i første omgang som et helt traditionelt tastatur, med ved et klik på en tast, kan du kalde to forskellige alternativer til øget sikkerhed frem.

Du kan enten vælge at køre en browser baseret på Tor i et virtuelt miljø, hvilket lukker din maskine af fra omverdenen.

Det andet alternativ er at starte computeren med operativsystemet Satya (Tails), der kører hvert enkelt program i en separat virtuel maskine.

Programmet afvikles direkte fra computerens hukommelse, og alt nulstilles derfor, når du genstarter.

Systemet skulle angiveligt også blokere reklamer, virus og beskytte mod identitetstyveri og meget andet.

Ligeledes kan du kryptere din kommunikation direkte fra tastaturet.

Systemkravene for at kunne anvende løsningen er to gigabyte ram og en processor på i 1,5GHz. Det fungerer med OS X, alle Windows-versioner fra XP og frem samt med Linux-distributionerne.

Den nødvendige kapital er næsten samlet ind på Kickstarter, og prisen på det endelige produkt ender i den lidt pebrede ende på 250 dollar, svarende til små 1.700 kroner.

I demo-videoen herunder kan du se hvilke sikkerhedsmuligheder, der er indbygget.

Læs også:
Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Pornbots, NSA og whistleblowers: Tag med Computerworld til krypto-konference

Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet

Posted in computer.

Tim Vangs mirakel-kur: Er denne succes-opskrift fra Google lige det, som vi alle har brug for?



Tim Vang er dansk iværksætter og foredragsholder. Han er medstifter af mikrolånsvirksomheden MyC4. I dag arbejder Tim Vang som virksomhedsrådgiver i virksomheden Preeto, som han har været med til at stifte.

Det er en fredag eftermiddag i begyndelsen af april, da jeg møder Tim Vang for første gang. Det er en af årets første forårsdage.

Tim Vang er en dansk iværksætter og foredragsholder, og han har inviteret mig til en foredragstype, som hedder “Preeto-talks.”

Han er afslappet klædt i blazer, t-shirt, jeans og hvide gummisko.

Når han står på scenen, har han en karisma, der minder mig om Tony Robbins og andre amerikanske selvhjælpsguruer. 

Denne dag består publikum af ledere fra store virksomheder fra blandt andet ejendomsbranchen, finansverdenen og energisektoren.

Tim Vang taler hurtigt og sender hele tiden verbale jabs afsted mod publikum. De bliver afleveret i form af den en klassiske 1-2-kombination, som vi ofte ser blandt sælgere og pr-folk.

Først opmaler han et akut trusselsbillede, og derefter tilbyder han dem medicinen, der kan kurere deres dårligdomme.

Og det er medicinen, som vi er kommet for at høre mere om.

Tim Vangs medicin hedder pretotyping, og den kan hjælpe alle de virksomheder, der i øjeblikket frygter at blive disruptet, mener han.

For som han siger henvendt til skaren af tilhørere fra det danske erhvervsliv:

“I dag risikerer selv en ung og innovativ virksomhed som Uber at blive disruptet, så hvorfor skal jeres virksomheder kunne gå fri?”

Læs også: Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror

Tre dage senere
Jeg møder Tim Vang igen tre dage efter foredraget. Han vil fortælle mig mere om, hvad pretotyping er.

Vi mødes i Georg Jensens gamle fabrik i Ragnagade på Østerbro i København. Det er her, Tim Vang driver sin konsulentforretning i lokaler, som han deler med konsulentvirksomheden Kring & Co.

Han byder mig indenfor i et mødelokale, der er opkaldt efter Virgin-stifter Richard Branson. De andre mødelokaler i huset er opkaldt efter Elon Musk og Steve Jobs.

Så er stilen ligesom lagt.

Tim, jeg er stadigvæk ikke helt sikker på, at jeg har forstået, hvad pretotyping er. Kan du forklare det til mig, som om, at jeg var fem år…

“Pretotyping handler om at “pretende” at noget findes. Altså lade som om, at produktet findes i virkeligheden, selvom det ikke er tilfældet,” siger han.

Ifølge Tim Vang handler det i bund og grund om, at du skal teste dit koncept, før du begynder at bygge teknologien.

Annonce:


Brugt af IBM
Et godt eksempel på pretotyping finder vi i 1980′erne, forklarer Tim Vang.

Dengang overvejede IBM at udvikle “speech-to-text”-software.

Men før IBM gik i gang med den bekostelige udvikling, testede virksomheden konceptet på potentielle kunder.

En masse potentielle kunder blev inviteret til at teste noget, som de fik at vide, var en computer udstyret med revolutionerende ny software, der kunne omsætte tale til tekst.

I virkeligheden havde IBM dog endnu ikke udviklet nogen ny software. I stedet var mikrofonen, der blev talt ned i, forbundet til en computer i det tilstødende lokale, hvor en sekretær sad og nedskrev alt, der blev sagt i rummet.

IBM fandt ud af, at kunderne fandt teknologien imponerende, men upraktisk, og derfor valgte IBM ifølge Tim Vang ikke at kaste sig ud i den milliarddyre udviklingsproces.

Og det er pretotyping i en nøddeskal. Det er en arbejdsform, der giver dig mulighed for at teste nye innovative løsninger samtidig med, at det kun i begrænset omfang vil belaste dine udviklingsbudgetter.

“Det handler om at passe på pengene og en meget kommerciel tankegang, hvor vi ikke sætter gang i et projekt, før vi kan føre bevis for, at der er en kommerciel upside i det,” siger Tim Vang.

Han mener, at pretotyping kan være med til at gøre organisationer mere modige.

Annonce:


“Vi skal turde noget mere. Men tidligere har det været dyrt og risikabelt at være modig. Men med pretotyping kan du prøve noget vildt, uden at det koster mere end at teste noget konventionelt,” siger han.

Nu sidder vi jo i Georg Jensen gamle fabrik. Kunne man forestille sig, at George Jensen kunne have brugt pretotyping, da virksomheden brugte de her lokaler for næsten 100 år siden?

“Ja, uden tvivl. Lad mig give et eksempel på, hvordan Georg Jensen kunne have brugt pretotyping. Lad os forestille os, at virksomheden skulle finde ud af, hvor stor efterspørgslen var på et nyt smykke. Her kunne de uden problemer have overtrukket nogle blykugler med sølv og udstillet det i en butik for at lodde stemningen, før kuglerne blev lavet i massivt sølv. Men der er da ingen tvivl om, at der er endnu bedre mulighed for at gøre det i dag, hvor vi har moderne teknologi,” siger Tim Vang.

Han understreger, at den teknologiske udvikling og især 3D-printere har gjort det betydeligt lettere at lave pretotypes i dag.

Læs også: Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

En Google-opfindelse
Pretotyping er dog et koncept der er udviklet i den digitale æra. Ophavsmanden til metoden er Alberto Savoia, der stod bag Googles milliard-store annonceforretning, Google Adwords.

Tim Vang stifter første gang bekendtskab med pretotyping i 2012, da han bliver introduceret for konceptet af en forretningsforbindelse, der har været på besøg hos Google.

“Hold nu kæft, tænker jeg, da jeg hører om det,” siger han og fortsætter:

“Jeg beslutter mig hurtigt for, at jeg bare skal over til Google og lære det her. Jeg vil lære det fra kilden af og ikke bare læse en bog om det. I november 2012 bliver jeg inviteret til at komme over og besøge Google, hvor jeg får mulighed for at tilbringe en uge sammen med Alberto Savoia. Det ændrer fuldstændig mit perspektiv,” fortæller Tim Vang.

Tim Vang har stadigvæk kontakt med Alberto Savoia, og snart udgiver Tim Vang en bog om pretotyping, hvor Alberto Savioa har skrevet forordet. 

Tim Vangs bog kommer til at hedde “From Holy Grail to Structured Fail,” og den titel indkapsler pretotypings essens, forklarer han:

“Den største forandring for mig har været den erkendelse, at det ikke nytter noget, at vi sidder og forsøger at regne ud, hvor den hellige gral ligger gemt. Det er i stedet noget, som vi funder ud af ‘as we walk.’ Det gør vi ikke ved bare at forsøge gennem trial and error. Pretotyping er en meget mere kalkuleret tilgang, hvor vi i stedet skal strukturere vores fejl og bygge videre på dem,” siger han. ¨

I dag bruger mange virksomheder slagord som fail fast”, og de gør en dyd ud af, at de omfavner og hylder deres fejl.

“Det er blevet en kliche, og mange siger det uden at ane, hvad det betyder i praksis. Men ikke desto mindre er det i vores fejl, at vores næste forbedring ligger. Og med pretotyping kan vi meget tidligt i processen identificere de fejl med feedback og markedsdata,” siger han.

Minder om prototyper
Mange vil dog mene, at pretotyping minder om et koncept, som vi kender i forvejen. Nemlig prototyper.

Tidligere på året interviewede Computerworld eksempelvis Simona Maschi, der står bag den danske designuddannelsen CIID.  Hos CIID er arbejdet med prototyper er helt centralt for den måde, som de studerende arbejder på. Det handler om, at de studerende hurtigt skal kunne teste nye koncepter ved hjælp af prototyper.

Læs også: Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse

Tim Vang betegner denne tilgang som “rapid prototyping,” og han medgiver, at der nogle gange kan være overlap mellem preto- og prototyping.

Han forklarer, at prototyper ofte handler om produktet. Eksempelvis skal det svære på spørgsmålet om det overhovedet er muligt at bygge produktet.

“Prototyper handler meget om ‘nuts and bolt’. Det handler om, hvordan produktet kommer til at virke og om hvilke materiale der skal bruges og hvem der skal leverere materialerne. Pretotyping er derimod fokuseret på forbrugsspørgmsål. Det handler om, hvorvidt folk vil købe det – om der findes et marked for produktet,” siger han og uddyber: 

“Sagt helt kort; så er prototyping fantastisk til produktvalidering og pretotyping er fantastisk til markedsvalidering.”

Derfor er det ifølge Tim Vang også helt afgørende, at du med en pretotype skaber illusionen om, at produktet findes og derimod simulerer en reel købssituation.

Betyder det så, at vi som forbrugere kan være blevet udsat for pretotyping uden at selv at vide det?

“Det er der ingen tvivl om. Jeg møder eksempelvis ofte en webshop, hvor jeg ser et fedt produkt, men opdager, at det er udsolgt. Det kan godt være en pretotype. I andre tilfælde opdager du det slet ikke, fordi du bliver udsat for en pretotype når køber produktet, men alligevel ender med at modtage produktet,” siger Tim Vang.

Læs også:
Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer  

Er disruption blevet et meningsløst bullshit-begreb?

Posted in computer.