Daily Archives: June 7, 2016

Microsoft lancerer ny Office 365-tjeneste til planlægningsafhængige

Samarbejds-tjenester er et af de helt store buzzwords i 2016 fra de store softwaregiganter, og nu kommer Microsoft så med endnu en.

Microsoft forsøger at gøre Office 365 til et uundværligt værktøj på enhver arbejdsplads, og Planner skal bruges til nemt at skabe overblik over et givent projekt. Appen viser, hvem der er med på projektet, hvem der tager sig af hvilke opgaver og har indbygget datadeling.

Planner fungerer langt hen ad vejen på samme måde, som allerede eksisterende tjenester allerede gør. Den mest kendte er Trello.

Du kan i videoen herunder se, hvordan Planner fungerer.

Microsoft er ikke på bar bund, når firmaet har kastet sig ud i planlægningsverdenen, for Microsoft har allerede “Project”, en tjeneste rettet mod projektledere til at styre et større projekt.

Planner er i stedet en app lavet til de mange brugere, der ikke sidder på en project manager-uddannelse, og som skal have overblik over deres projekter.

Med lanceringen af Planner forsøger Microsoft endu en gang at tage et forretningsmæssigt komplekst værktøj – projectmanaging – og omdanne det til en relativ enkel app eller tjeneste, som lægmand kan bruge.

Det samme sker i øjeblikket med Power BI, Microsofts datavisualiseringsværktøj, der også er gjort lettere at bruge, så du ikke behøver at være dataanalytiker for at bruge det.

Planner bliver udrullet over de næste par uger.

Læs også: Se billederne: Her er et gratis open source-alternativ til Microsofts Office 365

Posted in computer.

"Vi har 3D-printet alt – inklusiv en Glock-pistol. Det betød, at NSA syntes, at vi var rigtigt interessante. Men vi fik vist overbevist dem om, at det bare var for sjov."


Jeg købte virksomheden tilbage, efter at min far havde solgt den i 1980′erne – og jeg købte også flere konkurrenter.

Det var en mega-kedelig forretning, jeg købte. Og jeg havde alt for meget energi – og hver gang jeg fandt på noget, så sagde ingeniørerne nej.

Men jeg ville noget andet, end hvad vi allerede gjorde. Så jeg hentede vores produktion hjem fra Kina. Og købte en masse robotter, som gjorde vores produktion billigere, end hvad den havde været i Kina. Det var der ikke mange, som troede på, men det går endnu.

Vi har også måttet smide mange mennesker ud af virksomheden. Det er jeg ikke stolt af, men det var vi nødt til. For vi ville have en Pippi Langstrømpe-effekt, hvor man sagde: ‘Ja, DET kan vi godt’.

For vores ambition er, at vi skal udvikle verdens bedste værktøj, men bare dobbelt så godt – og i Hvidovre.

Det er big business. Vi har regnet ud, at det koster 53 millioner kroner at bore huller i et skib som Emma Mærsk.

Men produkterne skal også ud i verden til alle de mennesker med snavsede fingre, der står derude og skal bruge værktøj. Så nu kan du gå fra Google til vores værktøj med bare tre klik.

Vi ser især også på 3D-print. Det kommer virkelig til at ændre noget.

Vi har 3D-printet alt – inklusiv en Glock-pistol. Det betød så, at NSA syntes, at vi var rigtigt interessante. Men vi fik vist overbevist dem om, at det bare var for sjov.

Posted in computer.

Mand solgte brugt printer for 260 kroner – blev derefter sagsøgt for 200.000 kroner

Tilbage i 2009 solgte den nu 66-årige amerikaner Doug Costello en brugt sort/hvid printer på handelssitet Graiglist for 260 kroner.

Herefter startede seks et halvt års juridisk mareridt for printersælgeren, der undervejs har måttet betale 80.000 kroner i advokatbistand for at slippe ud af kløerne på køberen.

For hvad Doug Costello ikke vidste var, at han i køberen, den ukrainskfødte Gersh Zavodnik, var rendt ind i en vaskeægte serie-sagsøger, som på baggrund af beskyldninger om manglende printerdele sagsøgte Doug Costello for 30.000 dollar (knap 200.0000 kroner).

Søgsmålet gik på falsk reklame og kontraktbrud, da printeren ikke virkede efter hensigten og manglede dele.

Det skriver USA Today.

Vil ikke smadre folks knæ
Det mærkværdige forløb startede egentlig med, at køberen Gersh Zavodnik forsøgte sig med det maksimale erstatningsbeløb på 6.000 dollar (40.000 kroner) i den amerikanske ‘small claims court’.

Her blev sagen afvist, da Gersh Zavodnik havde smidt bevismaterialet – det vil sige printeren – væk.

Med et generalieblad på over 120 søgsmål siden 2008 i hjemmeområdet, Marion-distriktet i den amerikanske stat Indiana tog Gersh Zavodnik sagen videre til Marions domstol.

Her førte han traditionen tro selv retssagen uden advokat. For på trods af, at han erhvervsmæssigt er fotograf og illustrator, er han mest beskæftiget med alle sine søgsmål, som overvejende bliver ført uden juridisk bistand.

“Jeg kan ikke gå rundt og smadre folks knæ, som de gjorde tilbage i Rusland. Disse folk har stjålet, og derfor henvender jeg mig til domstolen for at opnå retfærdighed,” har han tidligere udtalt i et interview omkring sine mange søgsmål.

Taber 200.000 kroner
Også i slagsmålet om printeren til 240 kroner – faktisk knap 490 kroner inklusiv fragt – følte han sig trådt over tæerne i sådan en grad, at sagen blev kørt helt i bund.

Annonce:


Efter flere juridiske sværdslag havnede sagen for Appelretten i Indiana i 2012, som mente, at den skulle afprøves ved en høring.

Undervejs i forløbet havde Gersh Zavodnik sendt printersælgeren Doug Costello flere retsindkaldelser med krav på både 300.000 og 600.000 dollar (to millioner til fire millioner kroner), som Doug Costello ikke besvarede inden de krævede 30 dage.

Grundet denne teknikalitet endte Doug Costello ifølge retten med at indrømme sin misvedligeholdelse af kontrakten, og han stod dermed til at skulle betale erstatning på 200.000 kroner.

Doug Costello har efterfølgende hævdet, at han aldrig har modtaget disse krav sendt fra Gersh Zavodnik, og med nederlaget og det store erstatningsbeløb på sine skuldre hyrede han derpå en advokat til at redde trådene ud for sig i en ny appelsag.

“Hvilken form for virkelighed lever jeg i nu? Jeg aner ikke, hvad der sker. Hvorfor ved jeg ikke, hvad der sker,” genkalder Doug Costello sine følelser omkring den fatale afgørelse over for USA Today.

Brød næsten sammen
Herefter blev sagen taget op igen af en dommer, der denne gang dømte til Doug Costellos fordel, da dommeren i appelsagen vurderede, at retsindkaldelserne med de høje økonomiske krav blev sendt i ond tro.

“Han sendte dem, fordi han håbede, at Costello ikke ville svare, og at det ville gælde som en indrømmelse af skyld,” skriver dommeren, Nancy Vaidik i en afgørelse, der ikke lader megen tvivl tilbage om hendes holdning til Gersh Zavodnik.

Da Doug Costello hørte om afgørelsen på en forretningsrejse, brød han ifølge eget udsagn næsten sammen af glæde ved en forretningsmiddag.

“Jeg har båret denne økonomiske og følelsesmæssige byrde i seks et halvt år. Jeg har ikke brug for ham (Gersh Zavodnik, red.) i mit liv længere,” forklarer Doug Costello til USA Today.

Han tilføjer, at han aldrig nogensinde vil sælge noget på nettet igen.

Sagen er dog ikke helt slut.

For Gersh Zavodnik har endnu engang appelleret afgørelsen, og sagen skal endnu engang i høring. Her skal dommeren blandt andet tage stilling til, om sagen helt skal afvises.

Læs også:
Bølge af Bluetooth-sager truer: Patentfirma presser 100 millioner kroner ud af Samsung

Posted in computer.

Test: HTC Vive er et kig ind i en ubeskrivelig og skræmmende fremtid – men den koster kassen



HTC Vive har ledninger ned fra nakken, hvor du også kan tilslutte et kablet headset. Vi vil dog foreslå et godt, trådløst et af slagsen. Foto: Morten Sahl Madsen

Her er bælgmørkt. En dyb brummen af 100.000 tons vand presser sig truende ned oppefra og omringer mig. Sedimenter fra havbunden siver roligt op omkring mig, og rust fra skibsvragets gelænder kaster en smule genskin fra de få stråler af sollys hernede.

En gruppe fisk svømmer langsomt forbi på min højre side. Jeg forsøger at fange en, men de svømmer væk, da min hånd nærmer sig. 

Jeg går et skridt frem og kigger ud over rælingen på vraget. Kulsort vand så langt øjet rækker – kun afbrudt af en gruppe fisk eller en enlig rokke, der svævende bevæger sig igennem vandet, som var den en fugl på himlen fire kilometer højere oppe.

Den monotome brummen af vand bliver afbrudt af en smuk og velkendt lyd, som jeg kun har hørt i David Attenborough-programmer på BBC.

Til venstre for skibet svømmer en mastodontisk skikkelse langsomt frem igennem vandet. Blåhvalen er gigantisk, og dens bevægelser langsomme, men præcise. Den svømmer op til mig og stopper foran mig, og jeg stirrer direkte tilbage i dets mørke øje. Dens finner kunne slå livet ud af mig.

Alt er stille.

Den blinker og svømmer roligt videre og er lige ved at ramme mig med sin halefinne, inden den forsvinder ned i det sorte vand.

Alt bliver sort igen.

“Du kan nu tage headsettet af.”

HTC Vive-brillerne kommer af, og jeg er tilbage i mit soveværelse, hvor glemte skibsvrag og syngende hvaler er erstattet af sure sokker og en uredt seng.

Jeg står et minuts tid og kigger ud af vinduet, og tænker over, hvad jeg lige har oplevet midt i kedelige Vanløse: At en teknologi på den måde kan få mig til at føle mig salig, underdanig, beæret og en smule utryg over den virtuelle hvals tilstedeværelse.

Blåhvalen har været tæt på at være uddød på grund af overfiskning, men trods sin virtuelle eksistens føles det som om, at jeg oprigtigt har set en hval. At jeg trods pixelerede bobler som modbevis stod på bunden af havet og stirrede en hval i øjnene. 

Jeg trækker brillerne ned over øjnene igen og begynder endnu en rejse under havet. Jeg må se den igen.





Den lille sorte boks i baggrundens venstre hjørne måler sammen med en tviling dine bevægelser. Det betyder, at du kan gå rundt i den virkelige verden, hvilket afspejles i den virtuelle. På intet tidspunkt blev vi “køresyge” af det. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Hvad er HTC Vive?
Den ovenstående scene er en del af Deep Blue-spillet til HTC Vive.

HTC Vive er et VR-headset, som du kan købe for godt 7.400 kroner, hvilket er ustyrligt mange penge for et underholdningsprodukt, når du samtidig som minimum skal have en computer til 6.000-7.000 kroner ved siden af.

(Der er en fejl i videoen, hvor vi påstår at prisen bliver 6.400 kroner. Det var før, vi fik den endelige pris fra HTC)

HTC Vive består af et væld af små og store enheder, som skal sættes sammen på kryds og tværs.

Blandt andet skal der hænge to sorte bokse diagonalt overfor hinanden på væggene, som måler dine bevægelser i rummet – lidt i stil med Xbox’ Kinect-kamera.

Selve headsettet er forbundet til computeren via et langt – og ret irriterende kabel – som fjerner den dybe indlevelse, hver eneste gang du er nødt til at rykke på kablet for at kunne bevæge dig.

Samtidig er det et værre bøvl at gå ind i VR-verdenen. Først skal du tænde for Steam VR, så brillerne på hovedet, og herefter skal du famle blindt efter dit headset, som skal oven på brillerne.

Herefter skal du igen famle blindt efter de to controllere, som agerer som dine hænder i VR-verdenen.

Men trods besvær, en høj pris og et værre rod af kabler og bokse er det en vild og ubeskrivelig oplevelse at prøve headsettet og  forsvinde ind i en anden verden i enten et spil eller i en fortælling.

At opleve at stå på bunden af havet med en hval, at undgå at blive ramt af laserskud fra robotter i en skydesimulator eller stå midt i en simulation af hele solsystemet og se den purunge Jord blive bombarderet med meteorer under dannelsen af vores klode, er alle fantastiske oplevelser.

Det er afhængighedsskabende, og der har været flere aftener under testperioden, hvor min kæreste måtte gå i seng uden mig, fordi jeg stod og lignede en idiot med brillerne på og malede en skulptur i tre dimensioner eller skød robotter til klokken blev fire om natten.

Læs også:

De to sorte bokse, der skal hænge diagonalt i rummet, måler dine bevægelser inden for et afgrænset rum.

Det betyder, at du kan bevæge dig rundt i virkeligheden, og dine bevægelser afspejles i den virtuelle verden.

De to controllere fungerer enten som pistoler, malerpensler og palet eller som hænder, der kan samle ting og sager op, alt efter hvilket spil du spiller. Igen fungerer det fabelagtigt, og suppleres det af et godt headset, som for eksempel det trådløse SteelSeries Siberia 800, vil du få yderst indlevende oplevelse.

Det kan dog til tider være svært at se, om du er inde for det afmærkede område.

Et blåligt net fortæller dig, hvis du går for tæt på, men ofte opdager du det først, når du har banket hånden ind i væggen, fordi du ville ramme et monster med dit sværd.


Annonce:




Menuen hvor du vælger spil. Det fungerer udmærket i VR-verdenen, men er ikke just det mest logiske system, bår du vælger et spil fra computeren.

Så du siger, at jeg skal købe den?
Det er et virkelig svært spørgsmål at svare på.

HTC Vive er et VR-headset til entusiasterne, til gamerne, og til firstmoverne.

Det er til dem, som gerne vil opleve computerspil på en helt anden måde, og som har lidt for mange penge til at ligge og flyde, for 7.400 kroner er djævelsk mange penge.

Samtidig er headsettet ikke uden mangler.

Der findes blandt andet ikke særlig mange spil til HTC Vive endnu, og de fleste er små indiespil, demoagtige oplevelser eller små fortællinger i stil med besøget på bunden af havet.

Oculus Rift har det samme problem, men det virker til, at der vil være flere af de store AA-spil klar fra lanceringen – blandt andet det kommende EVE: Valkyrie.

Samtidig er opløsningen inde i brillerne ikke høj nok til, at du ikke kan se de enkelte pixels. Hvis du kan huske, hvordan det var at spille Super Mario 64 på et billedrørsfjernsyn, så har du cirka den visuelle oplevelse – altså når du lægger mærke til det, og det gør du næsten kun i loadingperioderne mellem spillene. 

Det er ikke dårligt, men det er med til at fjerne den fordybende, indlevende og opslugende oplevelse, at du kan se rød/grøn/blå prikker, hvis dine øjne fokuserer forkert.

Læs også: Er din computer klar til virtual reality? Tjek her med dette program

Omvendt så giver brillerne en anderledes og unik oplevelse, som ikke kan sammenlignes med andre underholdningssystemer.

I forbindelse med testen af HTC Vive blev der holdt fødselsdag med hele familien i vores lejlighed.

Her var de fleste inde og prøve brillerne, og selv de mest skeptiske gæster stod måbende med et smil, da hundredvis af gopler svømmer forbi deres hoveder.

HTC Vive

Plus:

  • VR-teknologien fungerer fremragene
  • Motiontracking er så præcis, at du ikke bliver “køresyg”
  • Spil kan være utrolig sjove, og i flere af spillene bevæger du dig i et rum og sidder altså ikke bare stille på en stol.

Minus:

  • Prisen. For høj for mange.
  • Et meget tykt kabel fra nakken.
  • Opløsningen er endnu ikke helt høj nok til, at man ikke lægger mærke til de enkelte pixels.

Karakter:


Annonce:


En otte-årig blev så opslugt af brillernes kunnen, at hun helt glemte at spise kage.

I næsten to timer spillede hun skydespil, svømmede med hvaler og tegnede 3D-tegninger.

Det faldt hende så naturligt, så let at bevæge sig rundt i den virtuelle verden, og hendes tegning af julemanden var overraskende god i Googles TiltBrush-program, hvor du kan male i et 3D-rum. Ikke på en flad overflade, men som i at du kan male i tomrum.

VR-teknologien er selvfølgelig i sin spæde begyndelse, og der er mange spændende titler på vej, men samtidig er HTC Vive også en meget dyr oplevelse.

Det er et unikt produkt, som giver en mere indlevende VR-oplevelse end Oculus Rift, der til gengæld har en noget lavere pris.

HTC Vive er en ung teknologi om en gammel drøm om fuldstændig indlevelse i en digital verden. Drømmen opfyldes, men til en høj pris.

Læs også: Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset

Posted in computer.

Datatilsynet nægter at lægge navn til NemIDs nye koder: Vi har ikke godkendt det

Til sommer kan du droppe din lange adgangskode til NemID og klare dig med en firecifret kode, som du kender det fra dit Dankort.

Nets mener selv, at det er en god idé, som skal gøre livet lettere for de mange borgere, som er trætte af at taste lange koder på mobilen.

Det kan du læse mere om her: NemID dropper to cifre i adgangskoden

Men ændringen betyder ikke kun færre tast for brugerne. Den betyder også færre ord på Nets og Digitaliseringsstyrelsens hjemmesider.

For Datatilsynet har meldt ud, at det ikke vil lægge navn til den nye model.

Siden Datatilsynet udtalte sig om NemID i 2009, har besøgende på både Digitaliseringsstyrelsen og NemIDs hjemmesider ellers kunnet læse, at Datatilsynet har godkendt sikkerheden bag NemID.

Men i en udmelding 6. juni understreger Datatilsynet, at det ikke har godkendt sikkerheden bag NemID.

“Datatilsynet har [...] anmodet om, at alle tekster, der giver udtryk for, at Datatilsynet har godkendt sikkerheden bag NemID fjernes fra Digitaliseringsstyrelsens og Nets’ hjemmesider,” skriver Datatilsynet i en meddelelse på tilsynets hjemmeside.

Annonce:


Måtte læse det i pressen
Baggrunden for den noget kradsbørstige udmelding er, at Datatilsynet simpelthen aldrig har taget stilling til den nye løsning.

For hverken Nets eller Digitaliseringsstyrelsen har gjort Datatilsynet opmærksom på, at sikkerheden bag NemID stod til at blive ændret.

Det måtte Datatilsynet læse i pressen.

“Vi læser om ændringen i medierne og beder Digitaliseringsstyrelsen om en redegørelse for, hvad der er op og ned i sagen,” forklarer kontorchef Lena Andersen fra Datatilsynet.



Sådan så Digitaliseringsstyrelsens beskrivelse af standarderne bag NemID ud indtil mandag aften. Skærmdump: Digitaliseringsstyrelsen



Sådan ser beskrivelsen ud efter Datatilsynets udmelding. Skærmdump: Digitaliseringsstyrelsen

Annonce:


Digitaliseringsstyrelsen må selv stå på mål for sikkerheden
Den redegørelse har Datatilsynet nu læst igennem, og konklusionen er, at tilsynet ikke vil lægge navn til NemID’s nye sikkerhedsmodel.

For Digitaliseringsstyrelsen har selv godkendt ændringerne i sikkerhedspolitikken, og så må styrelsen selv stå inde for resultatet og kan ikke gemme sig bag Datatilsynets udtalelse om den gamle model.

“Det er jo Digitaliseringsstyrelsen, der har godkendt ændringerne til løsningen og givet dispensation fra de certifikatpolitikker, der lå til grund for Datatilsynets udtalelse fra 2009. Derfor er det ikke retvisende, at der bliver ved med at stå, at løsningen er godkendt af Datatilsynet,” understreger Lena Andersen.

Ikke mindst fordi, Datatilsynet teknisk set aldrig har godkendt sikkerheden.   Datatilsynet kom nemlig blot med en udtalelse.

Den har Nets og Digitaliseringsstyrelsen så sidenhen beskrevet som en godkendelse.

Men det skal altså være slut nu.



Sådan så Nets beskrivelse af sikkerheden bag NemID medarbejdersignatur ud indtil 6. juni. Skærmdump: Nets



Sådan ser Nets beskrivelse af sikkerheden bag NemID medarbejdersignatur ud i dag. Skærmdump: Nets

Annonce:


Nets og Digitaliseringsstyrelsen retter ind
Da vi kontakter Nets og Digitaliseringsstyrelsen mandag eftermiddag, viser begges hjemmesider stadig, at sikkerheden bag NemID er godkendt af Datatilsynet.

Men det er noget, man arbejder på, fortæller senior Vice President, Niels Gotfredsen, som er ansvarlig for NemID i Nets.

“I forlængelse af Datatilsynets brev til Digitaliseringsstyrelsen har Styrelsen bedt os om at foretage nogle justeringer af tekst på vores hjemmesider, hvilket vi er i gang med.”

Digitalseringsstyrelsen erkender også, at Datatilsynet kun har udtalt sig om den tidligere sikkerhedsmodel, og går skridtet videre.

“Datatilsynets udtalelse refererer ganske rigtigt til løsningen, som den blev forelagt i 2009.”

“Digitaliseringsstyrelsen har taget Datatilsynets udtalelse til efterretning og anerkender, at Datatilsynets udtalelser ikke bør omtales som godkendelser.”

“Digitaliseringsstyrelsen har på den baggrund i overensstemmelse med udtalelsen fjernet tekster, der anvender terminologien godkendelse,” skriver kontorchef Charlotte Jacoby til Computerworld


Læs også: Boom i danskernes brug af NemID: Så meget bruger vi papkortet

Posted in computer.

For menneskehedens overlevelse: Google udvikler dødsknap til kunstig intelligens

Tankerne om kunstig intelligens har siden opfindelsen af de første computere affødt både glæde og frygt.

Glæden skyldes, at maskinerne en dag – det vil allerede sige i dag – kan overtage en mængde kedelige og rutineprægede opgaver langt mere effektivt end mennesket.

Frygten bunder ultimativt i, at den kunstige intelligens kan vende sig mod menneskeheden, som der er blevet spekuleret i på blandt andet det store lærred.

Læs også: Googles kunstige intelligens-system stormer frem: Er ét spil fra at banke verdensmester i dette avancerede spil

HAL fra Space Odyssey, robotterne i Westworld, Arnold Schwarzenegger i Terminator 1 og senest den kvindelige robot  Ava i Ex-Machina har alle mere eller mindre udspekuleret forsøgt at tage kontrollen fra de mennesker, der opfandt dem.

Derfor er det måske meget betryggende, at Google med hænderne særdeles dybt begravet i udviklingen af kunstig intelligens nu vil bygge en dødsknap til at standse den kunstige intelligens, hvis den cykler ud af kontrol.

Det skriver Hot Hardware.

Den røde knap
Googles arbejde på stopknappen foregår i samarbejde med Oxford Universitet, og de to parter opsummerer problemstillingen på følgende måde:

“Det er usandsynligt, at kunstig intelligens i et så komplekst miljø som den virkelige verden altid vil opføre sig optimalt. Hvis den kunstige intelligens opererer i et realtidsmiljø med menneskelig overvågning, vil det fra tid til anden kunne blive nødvendigt for den menneskelige observatør at trykke på en stor, rød knap for at forhindre den kunstige intelligens i foretage en eller flere skadelige handlinger.”

Du kan selv læse i forskernes arbejdspapirer her: Safely Interruptible Agents

Så langt så godt – for et tryk på denne såkaldte røde knap vil altså kunne stoppe den kunstige intelligens, som i stigende grad er ved at blive indført i den amerikanske hær.

Men måske skal Google og Oxford-forskerne til at bygge to røde knapper.

Sov roligt om natten
For de ridser en anden problemstilling op, hvis den kunstige intelligens skulle komme ud af menneskelig kontrol:

“Hvis den kunstige intelligens forventer at modtage belønninger fra dens opgaver, vil den måske i det lange løb lære at undgå afbrydelser – ved eksempelvis at deaktivere den røde knap – som er et uønskeligt resultat,” lyder det fra Google og Oxford-forskerne.

Herefter er pointen i deres arbejdspapir, at den kunstige intelligens ikke skal kunne lære at forhindre at blive slukket, hvorefter der i arbejdspapirer via en række formler påvises, hvordan det kan undgås.

I arbejdet bliver der blandt andet opridset en fremtidig mulighed i, at automatisk indbyggede afbrydelser i den kunstige intelligens kunne være vejen frem.

Så hvis den kunstige intelligens eksempelvis bliver slukket regelmæssigt klokken to om natten, kan du vel godt sove trygt og sikkert.

Læs også:
“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen”

Mark Zuckerberg: Kunstig intelligens overstiger menneskelige sanser inden for 10 år

Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer

Posted in computer.

Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Årets CIO 2016: For Danmarks fem bedste CIO’er ligger det i kortene, at alt er afhængigt af deres indsats: Intet fungerer uden it, da (næsten) alt kører digitalt.

Hertil kommer, at organisationerne er afhængige af, at der hele tiden udvikles og tænkes nye og stedse mere effektive måder at udnytte de digitale muligheder på.

Torsdag 9. juni kårer Computerworld, IDC og Dansk IT Danmarks bedste it-chef – Årets CIO 2016.

Det sker til et eksklusivt arrangement på Sølyst i Klampenborg nord for København, hvor de fem nominerede CIO’er – der er Danmarks fem bedste it-chefer lige nu – vil drøfte nogle af de udfordringer, som de står over for lige nu – og hvordan de løser dem.

It er forretningen
Fælles for dem alle er, at forretningens afhængighed af deres indsats og forståelse for forretningen vokser hele tiden.

Erhvervslivets måde at fungere på ændrer sig meget hastigt i disse år, og udviklingen er drevet frem af data – indsamling, analyse og digitalisering af processer.

Det præger alle grene af erhvervslivet. Forstår man ikke at indrette virksomheden efter fuld udnyttelse af de muligheder, der ligger i digitaliseringen, er det højst sandsynligt, at man inden for nogle ganske få år vil blive kørt bag ad dansen.

Det vil inden for en relativt kort årrække blive nødvendigt for langt de fleste organisationer at gentænke både it-systemer, it-arkitekturer, processer, bemanding, sourcing-strategier og medarbejder-sammensætningen, hvis de skal holde trit med den automatiserings-bølge, der allerede er i fuld gang med at skylle ind over os.

Denne bølge vil forandre den rolle, som it-afdelingerne spiller i virksomhederne i dag. Også forholdet til leverandører og slutbrugere vil forandre sig, og det siger sig selv, at CIO’erne er nødt til at være en del af denne nødvendige disruption i organisationerne – og måske endda i mange tilfælde stå i spidsen for den.

Det er noget, som de fem bedste CIO’er i Danmark alle forstår og agerer efter – både når det gælder deres position i virksomhederne, som de arbejder for, og når det gælder deres egen afdeling.

For it-afdelingerne er også i søgelyset. Ingen it-chef kan fungere ordentligt uden de rigtige medarbejdere, og skal CIO’en lykkes med sit projekt, er det afgørende, at medarbejdersammensætningen er den rigtige.

På torsdag vil vi afsløre, hvem af de fem, der er den bedste af alle it-chefer lige nu.

Indtil da kan du få overblikket over de fem nominerede syn på it i forretningen lige nu.

Klik på hver enkelt link herunder for at få mere at vide.

Pernille Geneser, Bestseller:

Bestseller-CIO sætter gang i kæmpe it-projekt: Fra legacy til moderne cloud-løsning
Pernille Geneser skal som CIO i Bestseller sikre moderniseringen af både it-organisationen og tøj-gigantens it-systemer. Hun er nomineret til titlen som Årets CIO 2016.

Per Palmkvist, JP/Politikens Hus:

Top-CIO: “Som it-ansvarlig skal du være, som en handske er til en hånd, ellers har du ikke en chance”
Flere udviklingsafdelinger, der arbejder på kryds og tværs af hinanden og et uendeligt krav om, at online-maskinen altid er velsmurt. De krav ligger på skuldrene af it-chefen i JP/Politikens Hus.

Lone Bundgaard, Coloplast:

Sådan rammer Coloplasts CIO flere kunder med smart it
I tre år har den danske medicovirksomhed Coloplast arbejdet målrettet efter at komme ned i øjenhøjde med sine brugere via en stor web-indsats. Læs her, hvordan selskabets CIO har bundet it-afdelingen og forretningen sammen for at kunne levere på strategien.

Morten Gade Christensen, Energinet.dk:

“Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”
Morten Gade Christensen har som CIO i Energinet.dk it-ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. Han skal samtidig sikre den digitale innovation, der kan revolutionere hele energisektoren.

Thomas Grane, Matas:

Data fra 1,6 millioner kunder booster Matas’ kundeklub: “It handler ikke længere om backoffice, men om frontoffice og mødet med kunden”
Strategien for it og forretning er en og samme ting for Matas-CIO Thomas Grane. Han ser det som sin vigtigste opgave at få digitale løsninger til at gå op i en højere enhed med virksomhedens organisation og kundernes forventninger.

Posted in computer.

Tre ud af fire it-chefer forventer snarligt hackerangreb – men har ingen plan

Tre ud af fire nordiske it-beslutningstagere forventer, at de inden for tre måneders tid vil blive udsat for et seriøst cyberangreb.

Er tidshorisonten derimod trukket ud til et år, forventer 89 procent af it-beslutningstagerne fra de nordiske lande, at de vil blive angrebet.

Sådan lyder svarene i en undersøgelse foretaget af it-selskabet VMware.

Virtualiseringkæmpen har med hjælp fra it-analysehuset Vanson Bourne spurgt 1.700 it-beslutningstagere og 3.500 medarbejdere fra store virksomheder i lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark om deres syn på it-trusler og midlerne til at stoppe dem.

De største trusler
Blandt de største trusler fremhæves det i svarene fra it-lederne i Danmark, at det øverste ledelseslag ikke forstår cybertruslerne og dermed hjælper med at opsætte værn mod dem.

Også brugen af offentlige clouds samt malware-udviklingshastigheden og manglende it-sikkerhedspolitiker til de ansatte udgør væsentlige trusler mod it-sikkerheden i danske virksomheder med mere end 1.000 ansatte.

Ligeledes udpeges fejlagtig håndtering af medarbedjernes bring-your-own-device-computere og dårligt uddannede/naive medarbejder som årsager til at højne trusselniveauet ifølge VMware-undersøgelsen.

Har du en plan?
Først skridt på vejen mod at sikre mod brud på it-sikkerheden er Egon Olsen-metoden med at udarbejde en plan.

En sådan plan bliver desuden et krav i den kommende EU-persondatalovgivning, som skal fremvises på forlangende, når persondatalovgivningen træder i kraft om små to år.

Det kan du læse mere om her: Syv praktiske råd om EU’s persondata-regler: Sådan kommer din virksomhed helt i mål

For respondenterne i VMware-undersøgelsen er der dog stor forskel på opfattelsen af, om de har en plan ved et angreb eller ej.

Annonce:


Hver femte har ingen plan

39 procent af de nordiske it-beslutningstagere peger på, at der allerede nu er udarbejdet en plan eller procedurer, som alle ansatte kender til, hvis der skulle opstå et it-sikkerhedsbrud.

21 procent af it-lederne fra store nordiske virksomheder, som altså også inkluderer Danmark, erkender, at de ikke har nogen plan, hvis cyberangrebet rammer dem.

Spørger man derimod de ansatte i de nordiske virksomheder, mener kun 20 procent af medarbejderne, at der er udarbejdet en it-sikkerhedsplan, som alle i selskabet kender til.

Blandt helt almindelige medarbejdere i store, nordiske koncerner svarer mere end hver tredje ansatte nej eller ‘ved ikke’ til, at der findes it-sikkerhedsplaner i forbindelse med et cyberangreb.

43 procent af de nordiske medarbejdere i undersøgelsen peger dog på, at procedurerne ved brud er kendte af visse dele af organisationen, allerede inden et angreb har fundet sted.

Læs også:

Banker med dårlig it-sikkerhed kan blive smidt ud af det vigtige globale betalings-system

Er du ved at blive en it-kustode? Sådan rebooter du dig selv som CIO

Ny stortest af antivirus-programmer: Så meget kraft trækker dit sikkerhedsprogram ud af maskinen

Posted in computer.

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig "god nok"

De tider, hvor man som forbruger købte en ny smartphone, hver gang leverandøren sendte et nyt flagskib på gaden, er ved at være forbi.

Det gælder ikke mindst her i Vesteuropa, der hører til blandt de mest mobil-mættede markeder i verden.

“Forbrugere på de modne markeder er meget bevidste om, hvad de ønsker, og de har vænnet sig til, at selv de basale telefoner har fantastiske specifikationer,” forklarer Roberta Cozza, research director hos Gartner, til Computerworld.

“Forbrugerne ser ikke rigtig fordelene ved de nye flagskibe, som leverandørerne skubber ud. De tror ikke på, at de nye funktioner vil ændre så meget og ser ikke fordelen ved at opgradere,” forklarer Gartner-analytikeren fra England.

Hun tilføjer, at vi også har vænnet os til, at man kan købe gode smartphones til en lavere pris, hvis man eksempelvis går efter kinesiske mærker som Huawei.

“Det er smartphones, der gør det, vi har brug for. Eksempelvis kameraet giver i selv de billigere smartphones i dag en fornuftig oplevelse – selvom der selvfølgelig er plads til forbedringer,” siger Gartner-analytikeren.

Ingen forbruger-jubel over nye teknologier
Roberta Cozza forklarer, at leverandørerne havde lettere ved at vise og italesætte de store teknologispring for 2-4 år siden (eksempelvis med større og bedre skærme), og at det nu bliver sværere og sværere at overbevise forbrugerne om, at det er værd at opgradere.

Eksempelvis har nye touch-teknologier som Apples 3D Touch ikke rigtig haft den ønskede effekt på salget.

Læs også: Billige brugte smartphones storsælger – hvorfor betale kassen for en ny?

Roberta Cozza vurderer, at smartphoneleverandørerne i stedet i højere grad vil begynde at fokusere på at opbygge økosystemer, hvor smartphonen bliver omdrejningspunktet i det intelligente hjem med internet of things, og hvor det bliver det moderne “kreditkort” med mobilbetalinger og lignende.

Derudover ser hun muligheder for, at de digitale assistenter i telefonerne kan udvikle sig til et nyt salgsparameter, når de bliver gode og avancerede nok.

“Smartphones er blevet hyldevarer. Det vil blive sværere og sværere at drive salget alene med udgangspunkt i teknologi. Teknologi bliver den underliggende faktor,” siger Gartner-analytikeren.

Annonce:


Slut med den vilde vækst
Gartner forventer, at der vil blive solgt 1,5 milliarder smartphones i 2016, syv procent mere end i 2015.

Selvom der altså stadig er vækst på markedet, så skal det holdes op imod, at der fra 2014 til 2015 var tale om en vækst i salget på 14,4 procent.

Tilbage i 2010, hvor vækstraterne var højest, var der tale om hele 73 procent i vækst fra år til år.

Afmatningen skyldes ikke mindst, at mange af de mere modne markeder – herunder her i Vesteuropa – er ved at være mættede, hvad angår smartphones.

I vores del af verden er omkring 90 procent af det potentielle smartphone-marked i dag udfyldt, vurderer Gartner.

Forbrugerne er ikke længere så ivrige efter at skulle spendere tusindvis af kroner på en ny smartphone. Konsekvensen er, at en smartphone typiske livscyklus forlænges.

På modne markeder beholder en forbruger i dag typisk en premium-smartphone i to og et halvt år.

Læs også:

Billige brugte smartphones storsælger – hvorfor betale kassen for en ny?

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Posted in computer.

Kan du huske Atari? Nu er firmaet på vej tilbage



De første spil, der for alvor gjorde sig bemærket, kan dateres helt tilbage til den sidste del af tresserne. 

Det todimensionelle bordtennisspil Pong tog således verden med storm. Først som arkadespil, siden som grundelement i de første konsoller. 

Spillet Pong var da også det, der gav også Atari blod på tanden til at udvikle en hjemmeudgave af arkadespillet. Det færdige resultat kom til at hedde Home Pong, og konsollen blev lanceret i 1975. 

Mange kan sikkert huske Ataris spilkonsoller fra drengetiden.

Og det amerikanske selskab er nok også bedst kendt som en af de tidligste aktører på det marked.

Det er dog efterhånden længe siden, at der er blevet produceret fysiske produkter fra denne kant.

Men det bliver der lavet om på nu, lyder beskeden i en pressemeddelelse.

Atari vil igen gøre et forsøg på at producere hardware, men det bliver altså ikke i form af en ny konsol. 

Læs meget mere om Ataris konsoller her: Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år

Internet of things-dimser
Firmaet vil i stedet fokusere på smarte enheder til hjemmet, altså internet-opkoblede produkter, der skal gøre livet lettere og med det hæderkronede spilfirmas logo på fronten.

Det vil dog foregå i samarbejde med det franske selskab Sigfox, der har specialiseret sig i internet of things-enheder.

Præcis hvad de to selskaber vil lange over disken, er ikke helt klart endnu, men samarbejdet mellem Atari og Sigfox vil ifølge pressebeskeden forsøge på at skabe en stribe forskellige smarte dimser fra de mest enkle til de svært sofistikerede.

Den første omgang produkter vil omfatte enheder til sikkerhed, livsstil og kæledyr, så det ligner en solid omgang spredehagl, der affyres fra udviklingsafdelingen.

Fælles for dem er dog, at de skal kobles på internettet, og at de selv kan finde de nødvendige parringer i netværket.

Der bliver altså ikke åbnet særlig meget for godteposen, men mon ikke Ataris ekspertise og navn indenfor spil-området alligevel skal bruges i den ene eller den anden form, selv om kortene altså trykkes godt ind til kroppen.

Produktionen starter ifølge de to firmaer i løbet af året.

Læs også:

De fedeste spilkonsoller gennem tiderne

Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år

Posted in computer.