Daily Archives: June 8, 2016

Sundhedsplatformen har to en halv uge efter udrulningen på Herlev-Gentofte Hospital været mødt med harsk kritik fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Overlægeforeningen.

Den kritik kan du læse mere om her: “Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration”

Programdirektør for sundhedsplatformen i både Region Hovedstaden og senere i Region Sjælland, Gitte Fangel, erkender, at der i begyndelsen har været tekniske og brugervenlighedsmæssige problemer med den store, nye it-platform.

Disse problemer skulle dog ifølge Gitte Fangel være godt i gang med at blive fejlrettet, og så snart der kommer nye tekniske problemstillinger ind, bliver de også rettet løbende, forklarer hun.

Dermed skulle der være kommet nogenlunde styr på eksempelvis blodprøvebestillinger, som der har været en del knas med. Udover blodprøvebestillinger har Computerworld også fået meldinger om, at ordination af medicin for patienter, der kommer ind via akutmodtagelsen, skulle volde problemer.

“Blodprøvebestillingen var pÃ¥ nogle omrÃ¥der ikke særlig smart, sÃ¥ det er naturligvis rettet til. Problemstillingen med medicin til akutpatienter pÃ¥ sengeafsnit har jeg ikke hørt om før, men det gør vi gerne noget ved, hvis det meldes til os,” siger Gitte Fangel til Computerworld.

Planen i halvanden uges tid
Hun peger samtidig på et andet stort problem, som der skal tages hånd om i den kommende tid.

“Lige nu er den største udfordring systemets indbyggede workflows, som altsÃ¥ betyder, at nogle medarbejdere skal ændre arbejdsgange. Lige nu har vi derfor fokus pÃ¥ at undersøge, om disse workflow-udfordringer skyldes, at der er indbygget besværlige arbejdsgange, eller om det er et træningsproblem,” siger hun.

Workflowet er den arbejdsgang, som man benytter i den nye sundhedsplatform.

Hun forklarer, at repræsentanter fra sundhedsplatformen i den kommende halvanden uges tid vil besøge samtlige afdelinger på Herlev-Gentofte Hospital for at undersøge brugen af konkrete workflows.

“Vi begynder med en overordnet gennemgang af afdelingernes udfordringer, hvorefter vi vil gÃ¥ i dybden med særlige udfordringer pÃ¥ specifikke afdelinger i den kommende tid,” bedyrer Gitte Fangel.

Ændringer støder folk
Fra starten af arbejdet med sundhedsplatformen har der ellers været stort fokus på at ensrette workflows, så alle i en hospitalskittel gør ting på samme facon.

“Det støder nogle folk, at de skal ændre deres arbejdsgange, men ensretning og standardisering er altsÃ¥ et af formÃ¥lene med sundhedsplatformen,” siger Gitte Fangel og fortsætter:

“Vi vil gerne skynde lidt pÃ¥ processen, hvor vi identicerer, om det drejer sig om skidt opbygning eller træning, for det vil jo være dumt at introducere de samme problemer ved udrulning pÃ¥ eksempelvis Rigshospitalet.” 

Konkret vil sundhedsplatformens folk opsamle informationer fra afdelingerne og se, hvordan systemet kan tilpasses alle på den mest hensigtsmæssige måde.

Det betyder så også, at hvis en enkelt læge eller to har sine helt egne måder at gøre tingene på, kan de næppe få dette indføjet i platformens generelle workflows.

Klik, klik, klik og klik
Gitte Fangel forklarer, at kritikken af (for) mange museklik for at komme ind til væsentlige funktioner også er et område, som hun og resten af organisationen har kig på.

Overordnet set inddeler hun disse mange klik i tre kategorier, som først og fremmest omhandler certifikationskrav, så eksempelvis det Fælles Medicinkort kan kobles til sundhedsplatformen.

Dernæst kan overforbruget af klik skyldes, at sundhedsplatformen på visse områder er konfigureret forkert.

“Det kan være, vi har været for overambitiøse med folks forstÃ¥else af workflows, hvilket naturligvis ogsÃ¥ skal undersøges, nÃ¥r vi i den næste halvanden uges tid er rundt pÃ¥ afdelingerne,” siger Gitte Fangel.

Et sidste omrÃ¥de omkring uhensigtsmæssig brug af den store it-platform er ifølge Gitte Fangel, at ikke alle medarbejdere endnu har hittet ud af at sætte deres it-system op til personligt brug – som det eksempelvis kendes med favoritliste i en internetbrowser.

Læs også: 
Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: FÃ¥r 700 fejlmeldinger om dagen

“Ikke kun lutter lagkage,”

Sådan betegner Dansk Sygeplejeråds (DSR) kredsformand for Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, den store udrulning af sundhedsplatformen på Herlev-Gentofte Hospital lørdag den 21.maj.

For efter godt 14 dage med systemet, hører hun flere sygeplejersker og læger, som beklager sig over manglende systemintegrationer, for mange klik ind til vigtige funktioner, mangelfuld system-undervisning og store, kulturelle omvæltninger i dagligdagen.

“Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration, selvom det er erfarne folk, for dette her er ikke et færdigt system. Der er ting, der mangler, der er ting, som skal passes ind, og der er i det hele taget et massivt pres pÃ¥ at fÃ¥ det til at virke efter hensigten,” siger Vibeke Westh til Computerworld.

“I forvejen er sundhedspersonalet presset til bristepunktet for at tage hÃ¥nd om patienterne, og sÃ¥ kommer dette system oveni med, hvad det indebærer af stress og store arbejdsmiljøproblemer,” fortsætter hun kritikken af sundhedsplatformen.

Hele platformen skal ifølge planerne være rullet ud på alle hospitaler i hovedstaden og på Sjælland i løbet af det kommende halvandet år.

Læs også: Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen

GÃ¥et nedad bakke
Fra begyndelsen har DSR Kreds Hovedstaden fulgt udbudsprocessen, oplæringen af superbrugere og siden selve udrulningen.

“Jeg var virkelig spændt natten til 21. maj, fordi det er sÃ¥ stort et system, og det gik faktisk rigtig godt med overførsel af patientdata og den slags,” forklarer Vibeke Westh.

Siden er det ifølge kredsformanden for DSR i Hovedstaden i den grad blevet en udfordrende hverdag for mange på Herlev og Gentofte hospitalerne, der for nyligt blev fusioneret til ét hospital.

“PÃ¥ nogle omrÃ¥der er det kun læger, der kan bestille blodprøver frem for, at det normalt ville gælde for sygeplejersker og bioanalytikere. Det er vel fordi, at systemet er amerikansk, og hierarkiet er anderledes derovre, sÃ¥ det passer ikke til danske forhold,” siger hun.

Vibeke Westh forklarer, at DSR Kreds Hovedstaden grundet den megen kritik af systemet er i tæt kontakt med ledelsen på Herlev-Gentofte Hospital, som hun oplever, er lydhøre over for dialog problemstillingerne.

“Vi har især rejst kritik af, at undervisningen i systemet har været mangelfuld, for effekten er jo, at sundhedspersonalet ikke kan udføre arbejdet med patienterne, nÃ¥r de skal finde rundt i systemet,” siger Vibeke Westh.

Indtil videre har hun ikke hørt om nogen konkrete, fatale konsekvenser for patienterne i forbindelse med udrulningen.

Forsvinder i cyberspace
Hos Overlægeforeningen er patientsikkerheden dog et væsentligt omdrejningspunkt i kritikken af udrulningen af sundhedsplatformen.

For ifølge overlæge og bestyrelsesmedlem i Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, har lægerne på Herlev-Genfofte Hospital i de første par uger flere gange måtte se bort fra systemet, når de skal ordinere medicin og undersøgelser til patienterne.

“Der er tale om et sikkerhedsbrud, nÃ¥r lægerne bliver nødt til at gÃ¥ uden om systemet, for at den nødvendige medicin og undersøgelser til patienterne bliver en realitet. Vi prioriterer jo at behandle patienterne,” forklarer Lisbeth Lintz til Computerworld.

Læs ogsÃ¥: Region tænder for ny it-platform: “Vi er forsigtige med at sige, at alt er gÃ¥et godt”

Hun peger på flere konkrete tilfælde af de såkaldte sikkerhedsbrud, når patienterne kommer ind akutmodtagelsen, hvor medicinen bliver ordineret til patienterne på ét tidspunkt.
Ét konkret eksempel er, at medicinordinationer forsvinder hos nogle patienters medicinliste, når de indlægges fra akutmodtagelsen og derfra flyttes op til sengeafsnittet.

Problemet opstår, når de faste tidspunkter for medicingivning for de to afdelinger ikke er fuldstændigt identiske

“I stedet for en melding om, at noget er galt forsvinder patientens medicin et sted i cyberspace,” siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

“Det betyder reelt, at lægerne for hver eneste patient skal kontrollere, om systemet nu ogsÃ¥ gør, som det skal, og sÃ¥ kunne lægerne jo lige sÃ¥ godt skrive det hele ned pÃ¥ papir.”

Problemer med overgange
Samtidig nævner Lisbeth Lintz, at der også har vist sig at være en del generelle udfordringer med overgange.

Med overgange mener hun afgivelse af data fra afdeling til afdeling og fra hospital til eksempelvis plejehjem eller praktiserende læge ude i kommunerne. 

Konkret betyder det, at eksempelvis henvisninger fra praktiserende læger af patienter bliver væk eller forsinkede.

“Det er fint at indføre et nyt system, der kan afløse gamle, forældede systemer. Men er fejlmedicinerede patienter og manglende henvisninger af kræftsyge patienter til hospitalet blot ‘en forventelig omkostning’? Havde folkene bag sundhedsplatformen virkelig regnet med disse udfordringer? spørger Lisbeth Lintz retorisk.

I den udtalelse henviser hun til, at Region Hovedstaden siger, at indførelsen af sundhedsplatformen går efter planen. 

Tidligere har Overlægeforeningen også kritiseret de såkaldte produktionskrav, som på flere afdelinger har været sat ned til 50 procent i de første uger af sundhedsplatformens levetid, men som efter planen skulle skrues op i denne uge.

Her mener Lisbeth Lintz ikke, at man kan forlange 75 procent eller 100 procent produktion, når sundhedsplatformen ikke virker helt, som det skal. 

“Den akutte del kører med produktionskrav pÃ¥ 100 procent, og der ønsker vi at skrue ned for ambitionsniveauet og lade omkringliggende sygehuse tage flere akutpatienter. For man kan jo ikke sige til kræftpatienter, at de desværre mÃ¥ vente med behandling pÃ¥ grund af et nyt it-system.”

Børnesygdomme er væk
I en pressemeddelelse erkender Region Hovedstaden, at det nye, store sundhedssystem har vakt en masse frustrationer og bekymringer ude på det første hospital med systemet på computerne.

Samtidig skriver regionen, der der stadig nye udfordringer i den kommende tid, selvom de værste børnesygdomme nu er ryddet af vejen.

“Det er udfordrende, nÃ¥r de vanlige arbejdsgange skal ændres, eller nÃ¥r systemet virker ustabilt. Men jeg vil samtidig sige, at det ikke er korrekt, som nogle medier skriver, at der er it-kaos,” forklarer programdirektør for Sundhedsplatformen, Gitte Fangel, i pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden.

Hun fortæller, at de væsentligste problemer er løst, og at sundhedsplatformens folk sammen med leverandøren EPIC og NNIT retter fejl løbende.

Blot vil det tage noget tid, før det også kan mærkes ude på afdelingerne, forklarer Gitte Fangel.

“Det har som sagt handlet om samarbejdet med FMK (Fælles Medicinkort, red), der har givet besværlige og langsomme arbejdsgange. Og sÃ¥ var der cirka 7.500 blodprøver, som pÃ¥ grund af en fejl i systemet sÃ¥ at sige har siddet fast,” lyder det i pressemeddelelsen.

Gitte Fangel understreger, at problemerne nu er løst rent teknisk.

“Men det kan stadig opleves som besværligt, fordi de nye arbejdsgange ogsÃ¥ skal læres og blive til rutiner,” lyder det fra lederen af sundhedsplatformen.

Læs også: 
Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag – læger er skeptiske

I den amerikanske delstat Nevada er et kinesisk dronefirma gået i gang med at testflyve verdens første passagerbårne drone, efter selskabet har fået de amerikanske myndigheders blåstempling af projektet.

Det drejer sig som den kinesiske dronevirksomhed EHang, som sender sin flyvende passagerdrone – eller minihelikopter – i luften.

Passagerdronen ved navn EHang 184 kan flyve knap 100 kilometer i timen i 23 minutter, hvilket svarer nogenlunde til en tur mellem København og Roskilde henover morgentrafikken.

Destinationen bestemmes ved indtastning på dronens dertilhørende smartphone-app, hvorefter der i test-dronen er plads til flyvende befordring af en passager.

Det skriver Las Vegas Review Journal.

Håber på taxi-droner
Testflyvninger i Nevada er endnu ikke skemalagt i detaljer.

Det er dog ganske vist, at det kinesiske droneselskab med 340 millioner venture-kroner i ryggen får hjælp til sine tests og videreudvikling af sin passagerdrone hos Nevadas Institut for Autonome Systemer.

Kineserne og amerikanerne mødte hinanden forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas.

“Vi vil hjælpe dem med at fÃ¥ indsendt de nødvendige testresultater og rapportere til den føderale luftfartsadministration og den slags. Dette er en stor aftale for EHang og for os og staten Nevada, fordi det hjælper dem med at fÃ¥ testet og valideret deres system.”

Sådan beskriver forretningsudviklingschef Mark Barker fra Nevadas Institut for Autonome Systemer situationen, hvor de amerikanske myndigheder på længere sigt håber på at kunne indføre decidere drone-taxier som en del af Nevadas transportsystem.

Se dronen her
Testflyvningerne forventes at blive sendt i luften senere på året, når de to parter inden for den kommende måneds tid har nedfældet detaljerne i deres partneraftale.

Du kan i videoen herunder se, hvordan EHang præsenterer sin passagerdrone: 

Læs også:
Her er de nye regler for at flyve med drone: Krav om kørekort og nummerplader

To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

Se hele programmet og tilmeld dig her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning, Aarhus.

Om knap to Ã¥r – 25. maj 2018 – træder EU’s nye persondataforordning i kraft.

Forordningen blev vedtaget i EU 14. april i Ã¥r, og de kommende to Ã¥r – som er den sÃ¥kaldte sunrise-periode – skal organisationer, myndigheder og virksomheder overalt i Europa anvende til at fÃ¥ kørt kanonerne i stilling.

25. maj 2018 bliver forordningens paragraffer nemlig direkte lov i Danmark.

Her afløser den den nuværende persondatalov, der stammer fra 2000 og som bygger på det 21 år gamle persondatadirektiv.

Persondata-forordningen afløser den nuværende forordning, der stammer helt tilbage fra 1995 – altsÃ¥ langt tid før sociale medier, cloud computing og de øvrige teknologiske landvindinger var blevet søsat.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne vil til gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altsÃ¥ oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Du bør komme i gang nu
Der går et par år, inden det nye regelsæt træder kraft.

Det giver virksomheder og organisationer mulighed for at nå at indrette sig på en måde, så de lever op til de nye regler.

De skal blandt andet fÃ¥ styr pÃ¥ hele data-flowet gennem virksomheden i hele den sÃ¥kaldte ‘data life cycle’, ligesom det er nødvendigt at udarbejde beredskabsplaner og lignende.

Mange virksomheder og organisationer forsømmer i dag at beskytte deres kunder og brugeres persondata maksimalt, fordi de ofte ikke regnes for at være forretningskritiske

Undtagelsen er organisationer i brancher, der er underlagt forskellige compliance-regler Рeksempelvis i finans- og medicinal-industrierne Рhvor man typisk i dag er meget langt fremme med at h̴ndtere den type regler, som alle nu bliver underlagt.

FÃ¥ overblik og vigtig viden
Computerworld giver dig nu muligheden for at få overblik og konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at indrette dig efter den nye forordning.

FÃ¥ overblik og vigtig viden
Computerworld giver dig nu muligheden for at få overblik og konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at indrette dig efter den nye forordning.

Det sker pÃ¥ vores store heldags-seminarBliv klar til EU’s nye persondataforordning, som vi afholder 14. juni i Aarhus.

Her har vi samlet en hel række af Danmarks førende juridiske eksperter, der vil indføre dig i den nye EU-persondataforordning.

Hør blandt andet om:

- De vigtigste temaer i persondataforordningen for den it-ansvarlige.

- Hvordan du skal behandle persondata ved cloud computing og outsourcing.

- Hvordan du fremover bør reagere, hvis der kommer sikkerhedsbrud.

- Hvordan du nemt strukturerer arbejdet med persondataforordningens regler.

- Hvordan forordningen kommer til at indvirke på dine udviklings-projekter.

- Hvordan kravet om at udnævne en data protection officer kommer til indvirke pÃ¥ organisationen – hvis du altsÃ¥ overhovedet skal have en.

Du kan læse mere og tilmelde dig her: Computerworld Event, Aarhus: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Computerworld afholdte for nogle uger siden et lignende seminar i København.

Du kan læse mere om, hvordan det gik, her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning: Disse konkrete ting bør du sætte i gang allerede nu.

Læs også:

Lovkrav pÃ¥ vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig
Den nye persondataforordning skal give alle EU-borgere bedre kontrol med personlige data. Derfor skal alle virksomheder bruge principperne om Privacy by Design og Privacy by Default. Det bliver dyrt. Men måske er det også en ny forretningsmulighed.

Reglerne om samtykke og cookies bliver mere indviklede: Det betyder de for dig
Den nye persondataforordning ændrer reglerne for cookies og samtykke, og det får betydning for både rigtig mange ejere af websites og for app- og webudviklere. Her er detaljerne.

Ingen vej uden om “Retten til at blive glemt”: SÃ¥dan skal du forholde dig
Persondataforordningen indfører retten til at blive glemt, så alle i højere grad kan kontrollere sine personlige oplysninger. Det kommer til at koste for virksomhederne.

Nystartet tech-firma? Her er det, du skal vide om persondataforordningen
Skal et nystartet it-firma ogsÃ¥ have en data protection officer? Og hvad med kundernes “ret til at blive glemt”? FÃ¥ styr pÃ¥ reglerne her.

Skal din virksomhed have en ‘data protection officer’?… og kan indkøbschefen bruges?
Der skal ske en konkret vurdering af, hvilke data din virksomhed behandler og i hvilket omfang, før du ved, om du har brug for en data protection officer. Og det er ikke alle og enhver, der kan bruges.

Ro pÃ¥: MÃ¥ske kan du slippe for at hyre en ‘data protection officer’
Der er masser af tilbud om lange og dyre uddannelser af data protection officers, men i virkeligheden er det reelle behov meget lille for danske virksomheder.

Det danske Datatilsyn får international rolle med ny EU-persondatalov
Datatilsynet er knap nok vokset siden 2000, hvor tilsynet blev sat til at vogte over EU’s persondatadirektiv. Læs her, hvordan den nye EU-persondataforordning kommer til at ændre tilsynet markant.

Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over
Tre hovedspørgsmål går ofte igen, når danske virksomheder skal tale med advokater om den kommende persondataforordning fra EU. Læs her, hvad du bør være særligt opmærksom på.

Vigtigt: Disse fire sikkerheds-tiltag skal du få på plads i år
Med en opgave per kvartal kan du øge sikkerheden i din virksomhed i løbet af året. Vi begynder med at dræbe alle gamle IE-versioner. Se her, hvad du bør gøre.

Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU
Coop har som stor, datatung virksomhed fulgt EU’s kommende persondata-lov i et par Ã¥r i forsøget pÃ¥ at tilpasse forretningen til den nye virkelighed. Læs her, hvordan selskabet griber opgaven an.

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar
Ingen ledere i danske virksomheder kan længere sidde pÃ¥ deres hænder, nÃ¥r det kommer til at sikre den rette persondata-compliance. Det forklarer advokat oven pÃ¥ EU’s modernisering af persondata-lovgivningen.

SÃ¥ voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag
EU’s kommende regelsæt for persondata vil fÃ¥ seriøse konsekvenser for dansk erhvervsliv. Dansk sikkerhedsdirektør vurderer, at omkring 10 dansker firmaer dagligt vil skulle fortælle om persondata-tab.

HP’s nye Spectre-computer har Thunderbolt 3.0. Foto: HP

Intel har i de seneste år kæmpet en brav kamp for at få gennemtrumfet Thunderbolt-teknologien, men uden det store held.

Den efterhÃ¥nden fire Ã¥r gamle teknologi gør det ellers muligt at gennemføre hurtig overførsel mellem computer og for eksempel en ekstern harddisk – hurtigere end USB 3.0 – og samtidig kombinere PCIe og DisplayPort i et signal, sÃ¥ du kun behøver én port.

Adaptionen og udbredelsen af standarden skete bare aldrig.

Et par enkelte pc-producenter forsøgte, men gik aldrig for alvor i gang med at tilføje Thunderbolt som en standard i computeren.

Jo, mange har en DisplayPort, som Thunderbolt bruger, men det er ikke alle DisplayPorte, der er Thunderbolt.  

Apple har Thunderbolt-teknologi i sine Macbook Pros, men kablerne er dyre og funktionerne få, når alle andre i stedet blev ved med at udvikle produkter med USB i stedet for Thunderbolt.

Intels egen NUC Skull-computer har også Thunderbolt 3.0. Foto: Intel

Men så kom USB C
For et år siden lancerede Intel så Thunderbolt 3.0, og forbandelsen ved Thunderbolt var brudt.

Overførselshastighederne ligger omkring de 40Gbps, du kan oplade computeren via porten, den har stadig kombinationen af PCIe og Displayport, men ikke mindst: Den har en ny connector: USB type C.

USB type C erstattede Mini DisplayPort-kablet, og det har været med til at sætte fart på udviklingen.

Vi ser allerede MSI, Asus, Razer, HP og Dell tilføje Thunderbolt 3.0 på deres topmodeller fra 2016.

Det er allerede langt bedre, end hvad tidligere versioner af Thunderbolt kunne præstere.

Og du bør virkelig overveje at sætte Thunderbolt 3.0 på listen over must haves, hvis du skal købe dig en ny computer.

Den nye Macbook fra Apple har en USB C-port, men det er ikke en Thunderbolt-port. Husk det, hvis du kigger pÃ¥ en Macbook 12″. Foto: Apple

Fordele og funktioner ved Thunderbolt 3.0

Tilslut batteripakker
Denne her har reelt set ikke noget med Thunderbolt 3.0 at gøre, men eftersom Thunderbolt benytter USB C-porten, kan du tilslutte et hav af nye og gamle eksterne batteripakker.

Det betyder, at du kan oplade din computer løbende på farten, hvis du alligevel har den til at ligge i en taske sammen med et ekstra batteri.

Du kommer ikke langt med et 3.000 mAh batteri, der ofte sælges i lufthavne, men for bare 250 kroner kan du købe en 12000 mAh batteri, der burde kunne lade din computer op til næsten 100 procent.

Eksternt grafikkort
Muligheden for at tilkoble et eksternt grafikkort er nok den største grund til at købe en computer med Thunderbolt 3.0.

Via Thunderbolt 3.0′s PCIe kan du tilknytte et eksternt grafikkort via en boks, og pÃ¥ den mÃ¥de kan du omdanne din ellers tynde og fine bærbar til et gamermonster eller render-bæst.

Razer har allerede lavet Razer Core, et cabinet til eksterne grafikkort til sin Razer Blade Stealth-bærbar, der udnytter Thunderbolt, og Razer siger selv, at hvis andre pc-producenter vil tillade det, kan Core bruges på andre computere med Thunderbolt 3.0.

Også Acer er på vej med en lignende boks.

Det kan måske give din bærbar en helt anden levetid, da du kan købe en tynd bærbar med stort batteri og løbende skifte grafikkortet i en boks ved siden af. 

Intels nye NUC Skull-computer har også Thunderbolt 3.0, og kan derfor også udnytte et eksternt grafikkort, om end det vil se lidt underligt ud.

Læs også: Intels nye NUC-computer er den kraftigste minicomputer til dato

Der går rygter om, at Apple er ved at udvikle nye versioner af sine Thunderbolt Display-skærme, hvor der er indbygget grafikkort i selve skærmen.

Grunden til kortet skulle være, at skærmen lettere kan vise 5K-opløsning, nÃ¥r du tilslutter en af de – formodentlige – kommende Macbook Pro, der i sÃ¥ fald skal komme med Thunderbolt 3.0.

USB C og Thunderbolt 3.0 er godt på vej. Indtil videre er det kun i topmodeller af computere, hvor vi ser Thunderbolt 3.0, men samtidig er der også en lang række producenter, som også begynder at udvikle produkter til teknologien. 

Læs også: Test af USB 3.1: Det kan du bruge den nye USB-standard til

Kina, USA og Tyrkiet sender flest angreb afsted. Kilde: Akamai.

En stigning på næsten 300 procent i antallet af de helt voldsomme DDoS-angreb er en kendsgerning, skriver netværks- og sikkerhedsfirmaet Akamai.

Der er dog stadig tale om relativt få episoder.

I første kvartal i 2015 var det fem angreb, mens det tal altså steg til 19 i første kvartal i 2016.

Det kan man læse i firmaets rapport, der hedder State of the internet 2016.

Læs også: Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

De 19 angreb på over 100Gbps var primært rettet mod gaming- samt underholdningssektoren.

“Spilbranchen overhalede allerede for nogle Ã¥r siden Hollywood i forhold til omsætning, og der er mange hundrede millioner brugere verden over. Med den øgede interesse og brug af online-spil ser vi desværre ogsÃ¥ flere hacker-angreb, hvor hackere gÃ¥r efter branchen med et voksende antal DDoS-angreb, der oversvømmer spillenes servere med store mængder trafik,” har Allan Højby, Major Account Executive hos Akamai, tidligere sagt til Computerworld.

Læs også: Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

Spil og porno-branchen er det rene vilde vesten på denne konto, siger en anden sikkerhedsmand.

“Det er ikke ualmindeligt, at man angriber hinanden, for der er meget hÃ¥rd konkurrence mellem denne type sider. Det der sker er, at siderne bomber hinanden, sÃ¥ konkurrentens side gÃ¥r ned. Herefter forsøger man sÃ¥ at fiske kunderne, som ikke kan spille eller se porno via deres normale udbyder,” har sikkerhedsekspert Peter Kruse fortalt.

Budget-angreb
Hovedparten af angrebene kommer fra de såkaldte stress-netværk, der er store botnet hvor det er muligt at leje sig ind på eksempelvis timebasis.

Priserne for disse tjenester er da også ofr nedadgående, skriver Akamai.

Du kan i øvrigt selv hente og læse hele rapporten her.

De faldende priser giver også grobund for en stigning i de såkaldte budget-angreb, der ikke har så stor båndbredde, men som sender enorme mængder af små pakker.

Hver pakke stjæler plads i hukommelsen, og angrebet kan derved overbelaste systemerne. Akamai rapporterer om to angreb, der er toppen af kransekagen, med mere end 50 millioner pakker per sekund.

Læs også: Når DDoS-angreb rammer Danmark: Sådan svarer TDC igen via backbone-nettet

Overbelastningsangrebene bliver også mere avancerede i udførslen og kan således bestå af flere angrebsvektorer som DNS, NTP eller UDP Fragment.

“Vi ser en stigning i multivektorangrebene, hvilket antyder, at angriberne eller deres værktøjer bliver mere sofistikerede. Det skaber et problem for de sikkerhedsansvarlige fordi hver angrebsvektor kræver en unik beskyttelse,” skriver Akamai i rapporten.

Samlet set er antallet af DDoS-angreb, ifølge Akamai, vokset med 125 procent i det førstekvartal i 2016 i forhold til samme kvartal i 2015.

Læs også:
Sådan går det, når hackerne selv bliver hacket

15-Ã¥rig fik hacket Steam-konto: “Jeg kan bare se til, mens hackeren spiller med min profil”

Den nye danske bredbåndsspiller Hiper har i det første halve års tid fået skabt en hel del røre på markedet.

Det er primært TDC’s infrastruktur, som Hiper anvender, og det er ikke mindst Hipers aggressive priser pÃ¥ fiber-forbindelser, der vækker opsigt.

I øjeblikket koster en 1000/1000 Mbit-fiberforbindelse hos Hiper (via TDC’s net) 299 kroner i abonnement om mÃ¥neden.

Selve oprettelsen koster 299 kroner samt et teknikerbesøg til 699 kroner, og sÃ¥ er der forsendelse pÃ¥ 99 kroner – altsÃ¥ en samlet pris 1.097 kroner til etablering for kunden.

Det er langt under det typiske niveau for at få etableret fiber på markedet.

Læs ogsÃ¥: To helt konkrete tilbud pÃ¥ fiberbredbÃ¥nd fra TDC og Hiper – det fÃ¥r du for pengene

N̴r Hiper kan levere fiber billigere end de fleste andre Рog herunder ogs̴ TDC Рskyldes det dog ikke kun, at selskabet har et stort behov for at n̴ en kritisk masse af kunder og derfra har lagt fra land med aggressive priser.

Det bunder også i en dom fra landsretten, som hjælper Hiper, mens den koster TDC dyrt.

I dagens udgave af Børsen kan man læse, at dommen betyder, at TDC er forpligtiget til at betale for gravearbejdet og for udgiften til trække kabler fra det nærmeste knudepunkt og ind til den nye husstand – selvom det altsÃ¥ er Hiper, der er løbet med kunden.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Ifølge Børsen kan TDC’s regning med udgangspunkt i dommen løbe op i en milliard kroner pÃ¥ sigt, hvilket TDC dog ikke har ønsket at kommentere.

Konsekvensen er altså, at TDC skal betale hele anlægsarbejdet, når Hiper får en ny fiberkunde, og ifølge Børsens oplysninger modsvarer lejeindtægterne fra Hiper slet ikke etableringsomkostningerne.

Det har TDC tidligere sagt
Computerworld interviewede for nogle mÃ¥neder siden TDC-topchef Pernille Erenbjerg om, hvordan TDC har det med, at andre televirksomheder anvender TDC’s infrastruktur til at levere løsninger til danskerne.

“Det er klart, at med den dominerende stilling, vi har i Danmark pÃ¥ fastnet-infrastrukturen, skal den selvfølgelig være tilgængelig for andre spillere ogsÃ¥. Det er der slet ikke noget mærkeligt eller problematisk i,” sagde Pernille Erenbjerg dengang til Computerworld.

Koncernchefen tilføjede dog samtidig:

“Vi er sÃ¥ selvfølgelig optagede af, at de priser, som reguleringsmyndighederne sætter pÃ¥ det gensalg, ogsÃ¥ er nogle priser, der giver os en mulighed for at blive ved med at investere.”

Læs interviewet her: TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

“For os er skrækscenariet, at man banker de priser i bund, og at der kommer nye eller etablerede gensælgere, som sÃ¥ ogsÃ¥ bare er optagede af at lægge nogle lave priser ud til kunderne.”

“Det kan man selvfølgelig godt blive glad for pÃ¥ den første dag, men hvis vi sÃ¥ spoler det billede tre Ã¥r frem, er skrækscenariet selvfølgelig, at der er ikke er nogen, der tjener penge i værdikæden, og at der derfor heller ikke er nogen, der kan investere i for eksempel at bygge et net, der kan levere gigabit til Danmark.”

Hipers forretningsmodel
Hipers koncept er grundlæggende at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet.

Selskabet udnytter den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret. Konkret er det primært TDC’s infrastrurtur, der anvendes.

“Jeg synes, at det gÃ¥r glimrende, og at vi er kommet godt fra land. Nu har vi fÃ¥et lanceret og er kommet i rigtig drift. Vi tager kunder pÃ¥ hver dag,” fortalte Stig Myken, administrerende direktør i Hiper, for nogle mÃ¥neder siden til Computerworld.

Læs den artikel her.

Stig Myken var i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og indtager nu de samme roller i Hiper.

Bag det nye bredbåndsselskab står også Nicolai Lamborg, der også var med til at stifte Fullrate, og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Stig Myken har endnu ikke villet afsløre, hvor mange kunder Hiper har på nuværende tidspunkt.

Han har dog oplyst, at Hiper har brug for en “kritisk masse.”

“Vi har fokus pÃ¥ at komme derhen, hvor vi pÃ¥ driften begynder at lave overskud, og det kræver en kritisk masse af kunder. Det ligger typisk et sted omkring de 10.000, mÃ¥ske lidt mere.”

Læs også:

To helt konkrete tilbud p̴ fiberbredb̴nd fra TDC og Hiper Рdet f̴r du for pengene

Hiper klar med gigabit-bredbÃ¥nd pÃ¥ TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Thomas Black-Petersen ønsker ikke at oplyse den præcise pris, som han har fÃ¥et for sin ejerandel pÃ¥ 40 procent. Men han oplyser, at der er tal om “et to-cifret millionbeløb”.

“Den her historie handler jo ikke om mig.”Â

Den sætning gentager den danske iværksætter Thomas Black-Petersen flere gange, da Computerworld fanger ham på en telefon, mens han tidligt tirsdag eftermiddag sidder på sin terrasse og nyder juni-solen.

Han har netop solgt sin ejerandel på 40 procent af business-intelligence-virksomheden Inspari til den fondsejede danske koncern Stibo.

Og ifølge Thomas Black-Petersen er det netop det, som historien bør handle om. Om Inspari, og det nye partnerskab med den danske fond.  

For selv om han nu forlader den virksomhed, som han selv har stiftet, så fylder virksomheden, hans tidligere partnere og de knap 100 ansatte i Inspari stadigvæk meget i hans bevidsthed.

“Jeg er afsindigt glad for Inspari, og jeg er meget stolt af det vi har opnÃ¥et. Det betyder ogsÃ¥, at det er med store følelser, at jeg siger farvel. Nu skal jeg i gang med et helt nyt liv. Men jeg kommer til savne dem alle sammen hos Inspari,” siger Thomas Black-Petersen.

Var den største aktionær
Thomas Black-Petersen etablerede virksomheden i 2007 sammen med sine tre forretningspartnere Jens-Jacob Aarup, Kasper Kamp Simonsen og Martin Høgsted.

Indtil salget af sin ejerandel var Thomas Black-Petersen den største aktionær i Inspari, der har omkring 100 medarbejdere, omsætter for 100 millioner kroner om året og har en overskudsgrad på knap 10 procent.

Når han alligevel vælger at sælge, så skyldes det ifølge Thomas Black-Petersen en kombination af flere ting.

For det første var tilbuddet for godt til, at han kunne sige nej.

BÃ¥de for ham og for Inspari.

Thomas Black-Petersen ønsker ikke at oplyse den præcise pris, som han har fÃ¥et for sin ejerandel pÃ¥ 40 procent. Men han oplyser, at der er tale om “et to-cifret millionbeløb”.

Noget han betegner som “en fair pris”.

Samtidig vurderer Thomas Black-Petersen, at Stibo er et perfekt match for Inspari.

Det skyldes, at Stibo er en stor dansk fondejet koncern med kontorer i 14 lande, hvilket ifølge Thomas Black-Petersen rummer muligheder for et stort vækstpotentiale.

Især fordi Stibo angiveligt ikke går efter hurtige gevinster, som mange amerikanske kapitalfonde gør, men i stedet arbejder med lange tidshorisonter på sine investeringer.

Ingen nye projekter
Thomas Black-Petersen afviser, at han selv har nye erhvervsprojekter, som han vil kaste sig over.

I stedet planlægger han at bruge mere tid med sin familie og samtidig håber han på at komme til lave mere bestyrelsesarbejde. 

“Jeg har fire børn i alderen 3 til 11 Ã¥r, og der er mulighed for, at jeg kan komme til at se mere til dem og starte et helt nyt liv,” siger han. 

Nu siger du, at du vil bruge mere tid til din familie. Det er jo typisk sådan en forklaring, som folk bruger, hvis der stikker noget mere under. Kan du garantere, at det her rent faktisk skyldes, at du vil bruge mere tid med din familie? 

“Ja det kan jeg. Inspari har ikke været til salg, og jeg har haft et fantastisk samarbejde med min forretningspartnere. Men da Stibo kom ind i billedet gjorde de det klart, at de ønskede en meget lang “commitment”. Det har mine partnere det fint med, men det er jeg ikke klar til, og derfor tog jeg beslutningen om at sælge min ejerandel,” siger Thomas Black-Petersen og uddyber: 

“Jeg har arbejdet vanvittigt meget gennem de sidste 10 Ã¥r, og jeg har følt, at jeg har skubbet mange ting foran mig i den periode.  Mit ældste barn er i dag 11 Ã¥r og om tre Ã¥r, nÃ¥r han den alder, hvor han sikkert ikke gider at tale med mig mere. SÃ¥ hvis jeg skal bruge noget tid med familien, sÃ¥ er det nu.”

Thomas Black-Petersen fortæller, at han har skrevet sine private drømme og mål ned i en bog. De mål har han ambitioner om, at han skal nå i løbet af de næste år. 

“Det handler om, hvilke mennesker som jeg gerne vil se mere til, og hvad jeg gerne vil opleve. Eksempelvis vil jeg gerne ud og rejse i et par mÃ¥neder sammen med familien. Gerne til Sydamerika – til Peru og Brasilien,” siger han.

Læs også:
Data-direktør: Fiks problemet med kulturen og få kæmpe værdi i big data-projekter  

Dansk it-firma søger 33 procent flere it-konsulenter

Læs ogsÃ¥: Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sÃ¥dan løser de dem)

Projektledere, Java-programmører, business-analytikere, arkitekter. Samt folk med den rigtige indstilling og energi.

Sådan lyder ønskesedlen i store træk fra Danmarks fem bedste it-chefer, når det gælder kompetencer hos nye medarbejdere.

For dem alle gælder, at de sidder helt i front, når det gælder avanceret udnyttelse af it.

Det kræver medarbejdere, der forstÃ¥r, hvad der rykker i butikken – lige fra forretningsstrategierne og over til it-systemerne.

Se her, hvad de fem top-CIO’erne især er pÃ¥ udkig efter lige nu:

Pernille Geneser, Bestseller
“Jeg synes, at det er svært at skaffe de rigtige medarbejdere, og jeg synes, at vi uddanner de forkerte i Danmark. Det er ogsÃ¥ derfor, at jeg er med i ITU’s aftagerpanel og ogsÃ¥ har holdt nogle taler i IT-Branchen.

“Jeg fÃ¥r simpelthen sÃ¥ mange kvalificerede ansøgere, der har læst cand. merc., strategi eller kommunikation, som jeg ikke kan bruge. Jeg har brug for nogle dygtige projektledere, for Java-programmører og for folk med tekniske skills.

Så jeg bliver lidt ked af det, når jeg ser alle de her fantastiske ansøgere, som bare har valgt den forkerte uddannelse.

Det kan godt være at der er frit uddannelsesvalg i Danmark, men det må man kunne styre med, hvor mange pladser, der så er. Jeg synes, at vi skal have flere teknisk tunge uddannelser.

“Det er nogle enormt spændende jobs, sÃ¥ jeg ved ikke, hvorfor man skal læse kommunikation og marketing i stedet, som alt for mange har læst. Det er spild af ressourcer for samfundet og ogsÃ¥ for individet.”

Thomas Grane, Matas
“For os ligger der vigtige kompetencer indenfor projektledelse og analytics.

Vi er ved at blive rigtigt tunge pÃ¥ analytics, som kræver en kombination af forretningsforstÃ¥else og viden om statistik, sÃ¥ man forstÃ¥r tallene, men ogsÃ¥ forstÃ¥r, hvad de kan bruges til.”

Per Palmkvist, JP/Politikens Hus
“De folk, der stÃ¥r i høj kurs hos mig, er folk, der virkelig gerne vil os som virksomhed.

Det handler mere om indstillingen end om fagligheden, for man kan lære meget. Det er svært at finde folk og man skal virkelig gøre en indsats.

Vi har heldigvis endnu ikke oplevet, at vi ikke kunne fÃ¥ folk, men vi har været nødsaget til at vente pÃ¥ de rigtige. ”

Lone Bundgaard, Coloplast
Da vi har digitaliseret hele vores interaktion med vores slutbrugere, så har vi rekrutteret flere folk omkring frontend-webdelen over det sidste halve års tid.

Det drejer sig om eksempelvis arkitekter og business analysts, der både forstår forretningens ønsker over til den endelige kravspecifikation, som vi skal aflevere til en udvikler.

Jeg vil sige, at det ikke er det letteste at finde disse folk, men vi sætter også barren højt, fordi vores webfolk skal kunne forstå både forretnings- og it-aspektet af vores opgaver.

Her ønsker vi folk, der kan stille de gode spørgsmål på begge områder.

Morten Gade Christensen, Energinet.dk
“Det væsentligste for mig er, at man har energi.

Hvis jeg spotter folk, der har den rigtige energi, sÃ¥ ansætter jeg dem. Den faglige viden pÃ¥ omrÃ¥det kan man typisk putte pÃ¥ senere – men energien kan du ikke træne dig til.

Jeg arbejder også meget med, at vi er et væksthus.

Vi skal kunne opdyrke vores egne medarbejdere, men hvis du går helt ned i de specifikke kompetencer, taler vi machine learning, kunstig intelligens, realtids-beslutninger, hele dataområdet og digitalisering generelt.

Det er selvfølgelig interessant for mig. Men bundlinjen er stadig, at hvis man har energi, er man velkommen her. Man skal have den rigtige profil, passe ind i teamet og have et drive, der vil noget.”

Læs ogsÃ¥: Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sÃ¥dan løser de dem)

Google har lidt et forsmædeligt nederlag i en retssag, hvor en lang række kunder sagsøger firmaet for at svindle med reklamevisninger.

Søgegiganten havde bedt den amerikanske højesteret om at undersøge en afgørelse fra en appeldomstol, som har godkendt, at tidligere reklamekunder hos Google kan anlægge et såkaldt gruppesøgsmål. Men mandag afslog retten begæringen. Det skriver The Register.

Reklamer på døde sider
Sagen drejer sig om hvor vidt Google har taget penge for at vise kundernes reklamer på hjemmesider, som ikke havde reelle besøgende. Sagsøgerne påstår, at Google bevidst har vist deres reklamer på fejlsider og parkerede domæner, som ingen mennesker ville besøge.

Derfor sagsøger reklamekunderne Google for svindel og ulovlige forretningsmetoder henover en fireårig periode, der strækker sig fra 2004 til 2008. I de år kunne reklamekunderne nemlig ikke selv vælge hvilke sider, deres reklamer blev vist på.

Med en afvisning af Googles ønske om højesterets indgriben i sagen, kan reklamekunderne nu fortsætte sagen ved retten i Californien.

Læs også: Oracle må skyde en hvid pind efter 10 milliarder dollar fra Google