Daily Archives: June 16, 2016

Guide: Seks hurtige måder at rydde op på din Android-telefon

Hvis der ikke længere er plads til flere apps eller billeder på din Android-telefon, er det på med de imaginære gule gummihandsker og i gang med en større oprydning i de indre bits og bytes.

Der findes heldigvis en række gode måder at få ryddet indtil flere gigabyte fri uden de store problemer.

Herunder finder du seks tip til igen at få plads på din Android-telefon.


Ryd op i cached data
Først og fremmest kan du rydde cached data. Cached data er midlertidigt data tilknyttet diverse apps på din telefon, og der sker intet ved at slette det.

Forskellige apps gemmer forskellige mængde cached data, og nogle gange kan det være helt op til flere hundrede megabytes, der kan frigives.

Du kan selv tjekke hver eneste apps mængde af cached data under Applikationer i Indstillinger.

Ved at trykke på hver eneste app, kan du slette cache på hver enkelt, men vil du slette al cached data på en gang, kan du gå ind i Indstillinger > Lagerplads > Cached Data.

Alt efter hvilken Androidtelefoner du har, kan menuen ligge et andet sted, men hvis du søger i Indstillinger efter cached data, bør du kunne finde det.

Slet billeder der allerede er backed up
Hvis du bruger Googles nye Photos-app eller på anden vis tager backup af dine billeder, kan du med fordel rydde op i mængden på din telefon.

Behøver du virkelig feriebillederne fra 2011 fra Lalandia på din smartphone?

Hvordan du gør det bedst, kommer an på dit backup-program, men hvis du benytter Googles Photos, trykker på du de tre streger i appen, trykker på Indstillinger og herefter på “frigiv plads på enhed”.

Appen finder selv ud af, hvilke billeder du kan slette, og hvilke du stadig skal gemme.

Husk: Du skal passe på, hvis du i Photos-appen kun har valgt “høj” kvalitet og ikke oprindelig kvalitet (gemmer billeder i en lavere opløsning end originalerne, men du kan gemme alle de billeder du vil fremfor kun 5 GB).  

Bruger du ovenstående metode og kun backupper billeder i “høj” kvalitet, vil dine originale billeder i højere opløsning blive slettet.

Skift til “original” kvalitet eller gem dine billeder på et eksternt medie, inden du sletter dem.


Annonce:


Ryd din Download folder
Hver eneste gang du gemmer et billede på nettet, henter en pdf fra en mail eller gemmer en video fra en hjemmeside, gemmes den til Download-mappen.

Det er en mappe, som de fleste af os glemmer, imens den støt bliver fyldt med brøkdele af vores digitale hverdag.

De fleste Android-telefoner har et dedikeret download-ikon i din app-skuffe, men ellers kan du finde mappen ved enten at tilknytte din telefon til din computer eller ved at gå ind i filhåndterings-appen.

Her kan du selv rydde op i filerne eller du kan trykke på de tre knapper i hjørnet og tømme hele mappen.

Læs også: Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

Annonce:


Hold styr på downloaded musik og podcasts
Spotify og andre musik-tjenester giver dig muligheden for at gemme musik på din telefon eller streame den fra nettet. Streaming er smart, men har du en lille datapakke, er det smartere at gemme filerne på din smartphone.

Men musik fylder hurtigt mere end din kones bagage på en charterrejse. Specielt hvis du gemmer lange playlister eller timelange podcasts.

Derfor kan du ofte score mange gigabytes ved at rydde op i din musik.

Er der et par playlister, som du ikke længere bruger, eller ligger der en bunke podcasts af Den Korte Radioavis fra sidste måned? Få det slettet.

Annonce:


Offlinekort i Google Maps
Google maps og muligheden for at gemme områder offline er genialt, specielt hvis du skal sydpå i ferien, da du stadig kan søge og få vejvisning i offlinekortet selv uden dataforbindelse.

Men offlinekort fylder op til flere gigabyte, alt efter om det er Italien eller Lolland, som du har gemt på din telefon.

Gå ind i Google Maps, trykke på de tre streger i hjørnet og herefter på Offlinekort. Har du kort gemt, kan du slette dem her.



Nogle telefoner såsom Samsung S7 eller Huaweis P9-telefoner kommer med en indbygget optimiserings-app, der skal hjælpe dig med at rydde op i telefonen.

Annonce:


Slet dine mindst brugte apps
En sidste løsning kan være at slette de apps, som du ikke har brug for.

På nogle Android-telefoner kan du sortere dine apps efter popularitet (mængde brugt), men ellers kan du skabe et overblik over dine apps, hvis du sorterer dem efter størrelse.

Spil som Hearthstone eller Asphalt 8 fylder hver over en gigabyte, så der er masser af plads at hente.

Du kan også hente en App i stil med App Usage eller App Tracker til at skabe overblik over dine apps.

Du kan til sidst også læse vores artikel om SanDisks ekstra lagerløsninger, som du kan bruge sammen med din telefon.

Læs også: Test: Mere plads på telefonen, iPad’en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Posted in computer.

Guide: Seks hurtige måder at rydde op på din Android-telefon

Hvis der ikke længere er plads til flere apps eller billeder på din Android-telefon, er det på med de imaginære gule gummihandsker og i gang med en større oprydning i de indre bits og bytes.

Der findes heldigvis en række gode måder at få ryddet indtil flere gigabyte fri uden de store problemer.

Herunder finder du seks tip til igen at få plads på din Android-telefon.


Ryd op i cached data
Først og fremmest kan du rydde cached data. Cached data er midlertidigt data tilknyttet diverse apps på din telefon, og der sker intet ved at slette det.

Forskellige apps gemmer forskellige mængde cached data, og nogle gange kan det være helt op til flere hundrede megabytes, der kan frigives.

Du kan selv tjekke hver eneste apps mængde af cached data under Applikationer i Indstillinger.

Ved at trykke på hver eneste app, kan du slette cache på hver enkelt, men vil du slette al cached data på en gang, kan du gå ind i Indstillinger > Lagerplads > Cached Data.

Alt efter hvilken Androidtelefoner du har, kan menuen ligge et andet sted, men hvis du søger i Indstillinger efter cached data, bør du kunne finde det.

Slet billeder der allerede er backed up
Hvis du bruger Googles nye Photos-app eller på anden vis tager backup af dine billeder, kan du med fordel rydde op i mængden på din telefon.

Behøver du virkelig feriebillederne fra 2011 fra Lalandia på din smartphone?

Hvordan du gør det bedst, kommer an på dit backup-program, men hvis du benytter Googles Photos, trykker på du de tre streger i appen, trykker på Indstillinger og herefter på “frigiv plads på enhed”.

Appen finder selv ud af, hvilke billeder du kan slette, og hvilke du stadig skal gemme.

Husk: Du skal passe på, hvis du i Photos-appen kun har valgt “høj” kvalitet og ikke oprindelig kvalitet (gemmer billeder i en lavere opløsning end originalerne, men du kan gemme alle de billeder du vil fremfor kun 5 GB).  

Bruger du ovenstående metode og kun backupper billeder i “høj” kvalitet, vil dine originale billeder i højere opløsning blive slettet.

Skift til “original” kvalitet eller gem dine billeder på et eksternt medie, inden du sletter dem.


Annonce:


Ryd din Download folder
Hver eneste gang du gemmer et billede på nettet, henter en pdf fra en mail eller gemmer en video fra en hjemmeside, gemmes den til Download-mappen.

Det er en mappe, som de fleste af os glemmer, imens den støt bliver fyldt med brøkdele af vores digitale hverdag.

De fleste Android-telefoner har et dedikeret download-ikon i din app-skuffe, men ellers kan du finde mappen ved enten at tilknytte din telefon til din computer eller ved at gå ind i filhåndterings-appen.

Her kan du selv rydde op i filerne eller du kan trykke på de tre knapper i hjørnet og tømme hele mappen.

Læs også: Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

Annonce:


Hold styr på downloaded musik og podcasts
Spotify og andre musik-tjenester giver dig muligheden for at gemme musik på din telefon eller streame den fra nettet. Streaming er smart, men har du en lille datapakke, er det smartere at gemme filerne på din smartphone.

Men musik fylder hurtigt mere end din kones bagage på en charterrejse. Specielt hvis du gemmer lange playlister eller timelange podcasts.

Derfor kan du ofte score mange gigabytes ved at rydde op i din musik.

Er der et par playlister, som du ikke længere bruger, eller ligger der en bunke podcasts af Den Korte Radioavis fra sidste måned? Få det slettet.

Annonce:


Offlinekort i Google Maps
Google maps og muligheden for at gemme områder offline er genialt, specielt hvis du skal sydpå i ferien, da du stadig kan søge og få vejvisning i offlinekortet selv uden dataforbindelse.

Men offlinekort fylder op til flere gigabyte, alt efter om det er Italien eller Lolland, som du har gemt på din telefon.

Gå ind i Google Maps, trykke på de tre streger i hjørnet og herefter på Offlinekort. Har du kort gemt, kan du slette dem her.



Nogle telefoner såsom Samsung S7 eller Huaweis P9-telefoner kommer med en indbygget optimiserings-app, der skal hjælpe dig med at rydde op i telefonen.

Annonce:


Slet dine mindst brugte apps
En sidste løsning kan være at slette de apps, som du ikke har brug for.

På nogle Android-telefoner kan du sortere dine apps efter popularitet (mængde brugt), men ellers kan du skabe et overblik over dine apps, hvis du sorterer dem efter størrelse.

Spil som Hearthstone eller Asphalt 8 fylder hver over en gigabyte, så der er masser af plads at hente.

Du kan også hente en App i stil med App Usage eller App Tracker til at skabe overblik over dine apps.

Du kan til sidst også læse vores artikel om SanDisks ekstra lagerløsninger, som du kan bruge sammen med din telefon.

Læs også: Test: Mere plads på telefonen, iPad’en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Posted in computer.

Din virksomhed er afhængig af data – her har du fem tips til at højne kvaliteten (og få chefen til at fatte det)

Vi har altid vidst, at succes med CRM, datawarehouse, BI og ERP står og falder med kvaliteten af de data, vi lægger ind i systemerne.

Alligevel vender mange det blinde øje til deres datakvalitet og håber det bedste. Men håb er ikke en strategi. Og uden en strategi kan det nemt blive dyrt.

Data er et strategisk aktiv med en økonomisk værdi og bør behandles som sådan.

Værdien af data falder i takt med, at de forurenes af ukorrekte oplysninger i dine BI, CRM, datawarehouse og andre systemer og dermed gør det vanskeligere at opnå den nødvendige forretningsindsigt.

Hvis du vil være i stand til at styre datakvaliteten, og dermed beskytte et af de vigtigste aktiver din virksomhed har, så begynder det med en veldefineret datamanagement strategi.

Skal strategien lykkes, må den besluttes og ejes på øverste niveau i organisationen.

Og den må tage sit udgangspunkt i en erkendelse af, at datakvalitet ikke (bare) er et it-problem.

Her er fem erfaringsbaserede tips, som kan bidrage til at højne såvel kvaliteten af data som ledelsens opmærksomhed på samme.

Annonce:


1. Erkend at datakvalitet ikke er et it-problem
Mange virksomheder fejler i arbejdet med høj datakvalitet, simpelthen fordi ansvaret ikke er klart placeret, men ligger spredt over flere afdelinger.

Man kan godt feje datakvalitet af banen med, at det alene er et it-problem, men så ville man tage fejl.

Datakvalitet er først og fremmest en udfordring for forretningen. Det er forretningen, der forstår betydningen af data og konsekvenserne af datakvalitet.

Derfor er ansvaret for datakvalitet et fælles ansvar for it og forretningen.

2. Få placeret ansvaret
En del af løsningen er at etablere et tværfagligt datakvalitets team, der er ansvarlig for udformningen og gennemførelsen af datakvalitetsprojektet.

Det er er der heldigvis mange virksomheder, der har indset, og som derfor har etableret en data governance-gruppe med deltagere fra både forretningen og it.

På toppen af dette vælger stadig flere at etablere en egentlig data governance-chef som den overordnede ansvarlige for håndtering af datakvalitet. Det siger sig selv, at jo tættere på topledelsen den data governance-ansvarlige er, jo større er gennemslagskraften.

Annonce:


3. Mål
Hvis du vil vide, om du har succes eller ej med dit projekt, må du have Nogle klare, målbare forretningsmæssige mål for, hvad du forventer af dit projekt.

Med de enorme mængder af data, der flyder gennem virksomhedens systemer, er selv de bedste data governance-politikker ikke i sig selv nok til at sikre datakvalitet.

En af nøglerne til succes er derfor at identificere og prioritere typen og mængden af data, der kræver styring af data – og så opstille klare mål og forventninger.

Selv om det lyder enkelt, er målbare mål fundamentet, der kan betyde forskellen mellem succes og fiasko for dit projekt.

Som eksempler på mål for god datakvalitet kunne nævnes: At reducere faktureringsomkostninger ved at konsolidere kundelister, reduktion af dublerede kundeoplysninger ved at samkøre forskellige versioner af den enkelte kundes trackrekord fra den ene afdeling/filial til den næste, og hvor mange mails, der bliver afvist pga forældede mailinglister.

4. Mål gevinsten
Forbedret datakvalitet giver både hurtige og mere langsigtede fordele – lige fra en øget værdi af kundedata til mere effektiv CRM og mere informerede forretningsmæssige beslutninger.

De virksomheder, der ser den største ROI fra datamanagement-projekter, er dem, der ikke kun måler omkostningerne ved dårlig datakvalitet, men også måler på gevinsterne af en forbedret datakvalitet:

Kortere behandlingstid, reducerede hardware-omkostninger, kortere salgscyklusser, mere præcise analyser, reduceret telemarketing omkostninger, øget afkast på eksisterende investeringer i teknologi (såsom ERP, BI, CRM), større krydssalg mm.

Annonce:


5. Få ledelsen med
Data er et af virksomhedens vigtigste aktiver og arbejdet med at sikre datakvaliteten bør derfor være et strategisk indsatsområde med ledelsens bevågenhed.

Desværre er ikke alle bestyrelser og topledelser endnu nået til den erkendelse.

Men man kan hjælpe erkendelsen på vej med det gode eksempels magt ved at demonstrere, hvordan forbedret datakvalitet kan gavne forretningen.

Det kunne for eksempel være at implementere datamanagement-software i en enkelt afdeling eller forretningsenhed med et præcist identificeret målepunkt, som man erfaringsmæssigt ved er sårbar over for dårlig datakvalitet – for eksempel  reduktion af dublerede kundeoplysninger.

En sådan case giver hurtige og påviselige resultater og udgør et stærkt pædagogisk redskab i arbejdet med at kickstarte et datakvalitets initiativ for hele virksomheden. Med den nødvendige støtte fra bestyrelse og topledelse.

Vi er sårbare uden en strategi
I dag forstår de fleste virksomheder, at gode og valide data er grundlaget for drift og vækst.

Uden valide data bliver forretningsprocesserne ineffektive og efterlader virksomheden sårbar over for kundeafgang, skift i efterspørgslen, købsmønstre mm.

Og det er derfor, at datamanegement og sikring af datakvalitet er en overordnet, løbende strategisk indsats, der hører til på øverste niveau i organisationen.

Posted in computer.

Din virksomhed er afhængig af data – her har du fem tips til at højne kvaliteten (og få chefen til at fatte det)

Vi har altid vidst, at succes med CRM, datawarehouse, BI og ERP står og falder med kvaliteten af de data, vi lægger ind i systemerne.

Alligevel vender mange det blinde øje til deres datakvalitet og håber det bedste. Men håb er ikke en strategi. Og uden en strategi kan det nemt blive dyrt.

Data er et strategisk aktiv med en økonomisk værdi og bør behandles som sådan.

Værdien af data falder i takt med, at de forurenes af ukorrekte oplysninger i dine BI, CRM, datawarehouse og andre systemer og dermed gør det vanskeligere at opnå den nødvendige forretningsindsigt.

Hvis du vil være i stand til at styre datakvaliteten, og dermed beskytte et af de vigtigste aktiver din virksomhed har, så begynder det med en veldefineret datamanagement strategi.

Skal strategien lykkes, må den besluttes og ejes på øverste niveau i organisationen.

Og den må tage sit udgangspunkt i en erkendelse af, at datakvalitet ikke (bare) er et it-problem.

Her er fem erfaringsbaserede tips, som kan bidrage til at højne såvel kvaliteten af data som ledelsens opmærksomhed på samme.

Annonce:


1. Erkend at datakvalitet ikke er et it-problem
Mange virksomheder fejler i arbejdet med høj datakvalitet, simpelthen fordi ansvaret ikke er klart placeret, men ligger spredt over flere afdelinger.

Man kan godt feje datakvalitet af banen med, at det alene er et it-problem, men så ville man tage fejl.

Datakvalitet er først og fremmest en udfordring for forretningen. Det er forretningen, der forstår betydningen af data og konsekvenserne af datakvalitet.

Derfor er ansvaret for datakvalitet et fælles ansvar for it og forretningen.

2. Få placeret ansvaret
En del af løsningen er at etablere et tværfagligt datakvalitets team, der er ansvarlig for udformningen og gennemførelsen af datakvalitetsprojektet.

Det er er der heldigvis mange virksomheder, der har indset, og som derfor har etableret en data governance-gruppe med deltagere fra både forretningen og it.

På toppen af dette vælger stadig flere at etablere en egentlig data governance-chef som den overordnede ansvarlige for håndtering af datakvalitet. Det siger sig selv, at jo tættere på topledelsen den data governance-ansvarlige er, jo større er gennemslagskraften.

Annonce:


3. Mål
Hvis du vil vide, om du har succes eller ej med dit projekt, må du have Nogle klare, målbare forretningsmæssige mål for, hvad du forventer af dit projekt.

Med de enorme mængder af data, der flyder gennem virksomhedens systemer, er selv de bedste data governance-politikker ikke i sig selv nok til at sikre datakvalitet.

En af nøglerne til succes er derfor at identificere og prioritere typen og mængden af data, der kræver styring af data – og så opstille klare mål og forventninger.

Selv om det lyder enkelt, er målbare mål fundamentet, der kan betyde forskellen mellem succes og fiasko for dit projekt.

Som eksempler på mål for god datakvalitet kunne nævnes: At reducere faktureringsomkostninger ved at konsolidere kundelister, reduktion af dublerede kundeoplysninger ved at samkøre forskellige versioner af den enkelte kundes trackrekord fra den ene afdeling/filial til den næste, og hvor mange mails, der bliver afvist pga forældede mailinglister.

4. Mål gevinsten
Forbedret datakvalitet giver både hurtige og mere langsigtede fordele – lige fra en øget værdi af kundedata til mere effektiv CRM og mere informerede forretningsmæssige beslutninger.

De virksomheder, der ser den største ROI fra datamanagement-projekter, er dem, der ikke kun måler omkostningerne ved dårlig datakvalitet, men også måler på gevinsterne af en forbedret datakvalitet:

Kortere behandlingstid, reducerede hardware-omkostninger, kortere salgscyklusser, mere præcise analyser, reduceret telemarketing omkostninger, øget afkast på eksisterende investeringer i teknologi (såsom ERP, BI, CRM), større krydssalg mm.

Annonce:


5. Få ledelsen med
Data er et af virksomhedens vigtigste aktiver og arbejdet med at sikre datakvaliteten bør derfor være et strategisk indsatsområde med ledelsens bevågenhed.

Desværre er ikke alle bestyrelser og topledelser endnu nået til den erkendelse.

Men man kan hjælpe erkendelsen på vej med det gode eksempels magt ved at demonstrere, hvordan forbedret datakvalitet kan gavne forretningen.

Det kunne for eksempel være at implementere datamanagement-software i en enkelt afdeling eller forretningsenhed med et præcist identificeret målepunkt, som man erfaringsmæssigt ved er sårbar over for dårlig datakvalitet – for eksempel  reduktion af dublerede kundeoplysninger.

En sådan case giver hurtige og påviselige resultater og udgør et stærkt pædagogisk redskab i arbejdet med at kickstarte et datakvalitets initiativ for hele virksomheden. Med den nødvendige støtte fra bestyrelse og topledelse.

Vi er sårbare uden en strategi
I dag forstår de fleste virksomheder, at gode og valide data er grundlaget for drift og vækst.

Uden valide data bliver forretningsprocesserne ineffektive og efterlader virksomheden sårbar over for kundeafgang, skift i efterspørgslen, købsmønstre mm.

Og det er derfor, at datamanegement og sikring af datakvalitet er en overordnet, løbende strategisk indsats, der hører til på øverste niveau i organisationen.

Posted in computer.

It-chefer ‘glemmer’ at fortælle topledelsen om sikkerhedsbrud

Topledelsen er ikke interesseret i it-sikkerhed.

Den sætning hører man ofte.

Men en ny rundspørge blandt it-folk viser også, at kommunikationen heller ikke altid fungerer den modsatte vej, altså fra it-afdelingen til cheferne.

I en undersøgelse fra VMware, der er foretaget blandt 1.700 it-beslutningstagere og 3.500 medarbejdere fra virksomheder med over 1.000 ansatte i flere lande, herunder Danmark, kan man således læse at:

Mere end en tredjedel af it-chefer i Norden, 34 procent, indrømmer, at de faktisk ikke har oplyst den overordnede ledelse om et alvorligt brud på virksomhedens datasikkerhed.

Kommunikationsbrist mellem it-afdelingen og resten af virksomheden kan således resultere i nedprioritering af sikkerhedstiltagene i virksomhederne på grund af manglende viden om, hvad der rent faktisk sker.

Også selv om It-cheferne vurderer (76 procent), at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres virksomhed bliver udsat for et angreb inden for de næste tre måneder.



34 procent af it-cheferne i Norden har ikke fortalt topledelsen om sikkerhedsbrister. Kilde: WMvare.

Chefen har ansvaret
På den anden side mener mange af medarbejderne, at it-sikkerheden er forankret hos direktøren.

Omkring en fjerdedel af it-afdelinger og medarbejdere i Norden mener, at det er den administrerende direktør, der bør holdes ansvarlig for markante brud på datasikkerheden.

“Kommunikationsbrist mellem virksomhedsledere og it-chefer er betegnende for den bagvedliggende udfordring i forhold til it-sikkerheden,” siger Lars-Bo Klausen, landechef for VMware Danmark om tallene med henvisning til, at undersøgelsen indikerer, at dem, som holdes ansvarlig for virksomhedens it-sikkerhed, ikke altid har et klart billede af de risici, som it-sikkerhed udgør.

Kommunikationen mellem it-afdeling og chefgangen er altså stadig en flaskehals for it-sikkerhed, lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten.

Rundspørgen er foretaget i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Italien, Rusland, Mellemøsten, Sverige, Norge og altså Danmark i marts 2016.

Læs også:
Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Posted in computer.

It-chefer ‘glemmer’ at fortælle topledelsen om sikkerhedsbrud

Topledelsen er ikke interesseret i it-sikkerhed.

Den sætning hører man ofte.

Men en ny rundspørge blandt it-folk viser også, at kommunikationen heller ikke altid fungerer den modsatte vej, altså fra it-afdelingen til cheferne.

I en undersøgelse fra VMware, der er foretaget blandt 1.700 it-beslutningstagere og 3.500 medarbejdere fra virksomheder med over 1.000 ansatte i flere lande, herunder Danmark, kan man således læse at:

Mere end en tredjedel af it-chefer i Norden, 34 procent, indrømmer, at de faktisk ikke har oplyst den overordnede ledelse om et alvorligt brud på virksomhedens datasikkerhed.

Kommunikationsbrist mellem it-afdelingen og resten af virksomheden kan således resultere i nedprioritering af sikkerhedstiltagene i virksomhederne på grund af manglende viden om, hvad der rent faktisk sker.

Også selv om It-cheferne vurderer (76 procent), at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres virksomhed bliver udsat for et angreb inden for de næste tre måneder.



34 procent af it-cheferne i Norden har ikke fortalt topledelsen om sikkerhedsbrister. Kilde: WMvare.

Chefen har ansvaret
På den anden side mener mange af medarbejderne, at it-sikkerheden er forankret hos direktøren.

Omkring en fjerdedel af it-afdelinger og medarbejdere i Norden mener, at det er den administrerende direktør, der bør holdes ansvarlig for markante brud på datasikkerheden.

“Kommunikationsbrist mellem virksomhedsledere og it-chefer er betegnende for den bagvedliggende udfordring i forhold til it-sikkerheden,” siger Lars-Bo Klausen, landechef for VMware Danmark om tallene med henvisning til, at undersøgelsen indikerer, at dem, som holdes ansvarlig for virksomhedens it-sikkerhed, ikke altid har et klart billede af de risici, som it-sikkerhed udgør.

Kommunikationen mellem it-afdeling og chefgangen er altså stadig en flaskehals for it-sikkerhed, lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten.

Rundspørgen er foretaget i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Italien, Rusland, Mellemøsten, Sverige, Norge og altså Danmark i marts 2016.

Læs også:
Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Posted in computer.

Dansk-udviklet drone skal revolutionere skadedyrs-bekæmpelse: Skal bombe med kirurgisk præcision



Sådan ser et udkast til den færdige drone ud. Grafik: Syddansk Universitet



Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation Syddansk Universitet. Foto: Syddansk Universitet

Danske forskere arbejder hårdt på en drone, som skal revolutionere biologisk krigsførsel.

Med kirurgisk præcision skal dronen flyve over sit mål og smide en last af dødbringende mider, som vil fortære sine ofre uden nåde.

Heldigvis er ofrene skadedyr, og målene er jordbærplanter, så den almindelige befolkning er ikke i fare for andet end ondt i maven af for mange jordbær.

Flyveklar om to år
Projektet er stadig i sin spæde barndom, men i løbet af to år skal forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet i samarbejde med en række erhvervspartnere levere en drone, som er klar til at sprede mider, mariehøns og andre nyttedyr i kampen for et sundere landbrug med færre sprøjtemidler.

Men der er lige nogle udfordringer, som skal håndteres, før du kan høre Valkyrier-idtet brøle ud over jordbærmarkerne.

Eksempelvis skal forskerne finde ud af, hvordan man spreder de små nyttedyr både sikkert og præcist.

For det er ingen nytte til, hvis alle mariehønsene bliver kastet ud hulter til bulter eller dør undervejs til jordbærplanterne.

Petriskåle over hele gulvet
Den slags kræver omhyggelige forsøg, og her kommer universitetsfolkene ind i billedet, fortæller Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet.

“Vi er i gang med at bygge de forsøgsopstillinger, der skal bruges. Det skal foregå i en hal, hvor vi spænder en sprede-enhed op på et stativ. Så sætter vi petriskåle ud på gulvet og ser, hvor insekterne lander, og hvordan de har det.”

Selv om det måske kan lyde mærkeligt at smide en masse insekter ud over et gulv og tælle de levende bagefter, er der mening i galskaben.

For med de første undersøgelser, kan forskerne komme et skridt nærmere en forståelse af, hvordan de kan påvirke spredningen.

“Vi skal blandt andet se, om vinden kan udnyttes til at trække mediet ud af containeren og placere nyttedyrene mere præcist,” forklarer Søren Wiatr Borg.

Dronekontrol og positionsdata
Men én ting er at udregne, hvordan nyttedyrene skal spredes, en ganske anden er at holde dronen, der hvor den skal være i den virkelige verden, når der både er vind og vejr med i beregningen.

Det arbejder droneforsker Kjeld Jensen fra SDU Unmanned Aerial Systems Center på at perfektionere.

Han har nok at se til, for hans opgave kræver både præcis viden om dronens position og effektiv styring af dens motorer.

Mange droner er nemlig ikke ret stabile, forklarer Kjeld Jensen.

“De fleste droner får problemer i blæsevejr, men en drone der kan klare blæsevejr, bliver, hvor du vil have den.”

Problemet bliver ikke mindre, når dronen skal bære rundt på en last som for eksempel kameraer og en beholder fuld af mariehøns. For dronerne er bygget til at være i ligevægt, så forskerne må være kreative, når der kommer nyttelast ind i billedet.

Open source gør arbejdet lettere
Men heldigvis er der hjælp at hente. For open source-miljøet er fyldt med drone-entusiaster, som udvikler styresystemer, der er lige til at lukke op og bygge videre på for forskerne.

“De droner, vi bruger nu, kommer fra et firma, der hedder Viacopter, og benytter en autopilot fra et open source-community, der hedder Autoquad. I modsætning til andre droner, bruger den en adaptiv dynamisk reguleringsalgoritme.”

Oversat til almindeligt sprog betyder det, at dronen kan tage højde for, at dronens vægt ikke nødvendigvis er jævnt fordelt.

Det er vigtigt, når forskerne spænder udstyr som kameraer og en spreder fyldt med mariehøns fast på dronen.

Bedre præcision med skrællet gps og Raspberry Pi
Når der er styr på dronens motorkraft, og den flyver stabilt, skal den vide, hvor den er.

De indbyggede gps’er i dronerne kan ikke bruges, for der er ikke plads til en nøjagtighed på et par meter, når nyttedyrene skal fordeles jævnt og smalle rækker af jordbærplanter.

Derfor har forskerne indkøbt en særligt præcis gps, så dronen kan få helt nøjagtige positionsdata.

Også her må forskerne trække i arbejdstøjet.

For den nye gps skal ombygges, så den er lille nok til, at dronen kan bære den, og selve dronen skal omprogrammeres, så den bruger data fra den nye gps i stedet for den indbyggede.

“Vi har rettet i dronens firmware og lavet noget nyt print, så den kan finde ud af at modtage sin position fra en anden kilde end den indbyggede gps.”

“Det kunne vi gøre, fordi det er open source. Vi har faktisk også en Raspberry Pi siddende på den, så vi nemt kan sende data ind i systemet,” forklarer Kjeld Jensen.

Det betyder, at dronen nu har positionsdata indenfor få centimeter frem for indtil flere meter. Den præcision kom dog ikke i første forsøg.

“Det har kostet os to understel og et par propeller fordi der jo kan ske fejl, når man roder med firmware i en drone. Jeg har efterhånden en hel plastikkasse med dele fra styrtene, stående på mit kontor,”  griner Kjeld Jensen.

Derfor har forskerne også bygget en switch på dronens controller, der kan slå dronen over til at bruge den indbyggede gps, hvis der opstår problemer med den nye.

Annonce:


Skal også virke indendørs
Et af de helt klassiske problemer med gps er, at signalet nemt bliver blokeret af træer eller bygninger, så forskerne arbejder naturligvis også på en anden løsning.

Kjeld Jensen og hans kolleger har taget en side fra landmålernes bog og sat prismer på dronerne.

På den måde kan en totalstation, det kikkertagtige apparat som landmålere måler med, tage jævnlige målinger og fortælle dronen, hvor den flyver.

Det kræver så, at dronen gider at stå stille længe nok, men det er der råd for.

“Jeg er i fuld gang med at skrive noget software, så vi via Raspberry Pi kan bede dronen om at stå stille i nogle sekunder, så vi kan få en måling fra totalstationen,” siger Kjeld Petersen.

Det går op og ned
Så langt, så godt.

Men der er selvfølgelig altid mere at se til i et forskningsprojekt, for selv i Danmark går landskabet op og ned, og dronen skal holde en fast højde over de afgrøder, nyttedyrene skal ramme.

Forskerne arbejder med flere forskellige løsninger på den udfordring. En af dem er at spænde forskellige afstandsmålere fast på dronen, men så er der også den lidt sjovere løsning.

“Der findes faktisk et frit tilgængeligt datasæt med højdemålinger for hver 60 cm i hele Danmark, og vi arbejder på at udnytte det sammen med gps-positionen,” siger Kjeld Jensen.

Motoren taler til dig
Planen er at generere en rute for dronen ud fra datasættet og lade dronen flyve den.

Kjeld Petersen er efterhånden forberedt på, at der kan være lidt vej fra plan til perfektion. Men det er ikke noget, der kommer i vejen for hans gåpåmod.

“Der er sikkert fejl, som vi finder senere,” lyder det fra droneforskeren.

Inden samtalen slutter, må vi stille Kjeld Jensen et spørgsmål, som har holdt os vågne hele natten.

Kommer dronen til at spille Wagners Valkyrieridtet, når den bomber skadedyrene med mariehøns?

“Nej, det gør den nok ikke. Men den kan faktisk tale.”

“Fyrene i open source teamet bag motorcontrollerne har lavet en mini synthesizer, og de bruger motorerne til at gengive lyden. Så motorerne siger ‘all systems are functional’, ‘armed’ og ‘disarmed’.”

Læs også: Danske forskere skyder flæskestege med dronekatapult – for din sikkerheds skyld

Posted in computer.

Dansk-udviklet drone skal revolutionere skadedyrs-bekæmpelse: Skal bombe med kirurgisk præcision



Sådan ser et udkast til den færdige drone ud. Grafik: Syddansk Universitet



Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation Syddansk Universitet. Foto: Syddansk Universitet

Danske forskere arbejder hårdt på en drone, som skal revolutionere biologisk krigsførsel.

Med kirurgisk præcision skal dronen flyve over sit mål og smide en last af dødbringende mider, som vil fortære sine ofre uden nåde.

Heldigvis er ofrene skadedyr, og målene er jordbærplanter, så den almindelige befolkning er ikke i fare for andet end ondt i maven af for mange jordbær.

Flyveklar om to år
Projektet er stadig i sin spæde barndom, men i løbet af to år skal forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet i samarbejde med en række erhvervspartnere levere en drone, som er klar til at sprede mider, mariehøns og andre nyttedyr i kampen for et sundere landbrug med færre sprøjtemidler.

Men der er lige nogle udfordringer, som skal håndteres, før du kan høre Valkyrier-idtet brøle ud over jordbærmarkerne.

Eksempelvis skal forskerne finde ud af, hvordan man spreder de små nyttedyr både sikkert og præcist.

For det er ingen nytte til, hvis alle mariehønsene bliver kastet ud hulter til bulter eller dør undervejs til jordbærplanterne.

Petriskåle over hele gulvet
Den slags kræver omhyggelige forsøg, og her kommer universitetsfolkene ind i billedet, fortæller Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet.

“Vi er i gang med at bygge de forsøgsopstillinger, der skal bruges. Det skal foregå i en hal, hvor vi spænder en sprede-enhed op på et stativ. Så sætter vi petriskåle ud på gulvet og ser, hvor insekterne lander, og hvordan de har det.”

Selv om det måske kan lyde mærkeligt at smide en masse insekter ud over et gulv og tælle de levende bagefter, er der mening i galskaben.

For med de første undersøgelser, kan forskerne komme et skridt nærmere en forståelse af, hvordan de kan påvirke spredningen.

“Vi skal blandt andet se, om vinden kan udnyttes til at trække mediet ud af containeren og placere nyttedyrene mere præcist,” forklarer Søren Wiatr Borg.

Dronekontrol og positionsdata
Men én ting er at udregne, hvordan nyttedyrene skal spredes, en ganske anden er at holde dronen, der hvor den skal være i den virkelige verden, når der både er vind og vejr med i beregningen.

Det arbejder droneforsker Kjeld Jensen fra SDU Unmanned Aerial Systems Center på at perfektionere.

Han har nok at se til, for hans opgave kræver både præcis viden om dronens position og effektiv styring af dens motorer.

Mange droner er nemlig ikke ret stabile, forklarer Kjeld Jensen.

“De fleste droner får problemer i blæsevejr, men en drone der kan klare blæsevejr, bliver, hvor du vil have den.”

Problemet bliver ikke mindre, når dronen skal bære rundt på en last som for eksempel kameraer og en beholder fuld af mariehøns. For dronerne er bygget til at være i ligevægt, så forskerne må være kreative, når der kommer nyttelast ind i billedet.

Open source gør arbejdet lettere
Men heldigvis er der hjælp at hente. For open source-miljøet er fyldt med drone-entusiaster, som udvikler styresystemer, der er lige til at lukke op og bygge videre på for forskerne.

“De droner, vi bruger nu, kommer fra et firma, der hedder Viacopter, og benytter en autopilot fra et open source-community, der hedder Autoquad. I modsætning til andre droner, bruger den en adaptiv dynamisk reguleringsalgoritme.”

Oversat til almindeligt sprog betyder det, at dronen kan tage højde for, at dronens vægt ikke nødvendigvis er jævnt fordelt.

Det er vigtigt, når forskerne spænder udstyr som kameraer og en spreder fyldt med mariehøns fast på dronen.

Bedre præcision med skrællet gps og Raspberry Pi
Når der er styr på dronens motorkraft, og den flyver stabilt, skal den vide, hvor den er.

De indbyggede gps’er i dronerne kan ikke bruges, for der er ikke plads til en nøjagtighed på et par meter, når nyttedyrene skal fordeles jævnt og smalle rækker af jordbærplanter.

Derfor har forskerne indkøbt en særligt præcis gps, så dronen kan få helt nøjagtige positionsdata.

Også her må forskerne trække i arbejdstøjet.

For den nye gps skal ombygges, så den er lille nok til, at dronen kan bære den, og selve dronen skal omprogrammeres, så den bruger data fra den nye gps i stedet for den indbyggede.

“Vi har rettet i dronens firmware og lavet noget nyt print, så den kan finde ud af at modtage sin position fra en anden kilde end den indbyggede gps.”

“Det kunne vi gøre, fordi det er open source. Vi har faktisk også en Raspberry Pi siddende på den, så vi nemt kan sende data ind i systemet,” forklarer Kjeld Jensen.

Det betyder, at dronen nu har positionsdata indenfor få centimeter frem for indtil flere meter. Den præcision kom dog ikke i første forsøg.

“Det har kostet os to understel og et par propeller fordi der jo kan ske fejl, når man roder med firmware i en drone. Jeg har efterhånden en hel plastikkasse med dele fra styrtene, stående på mit kontor,”  griner Kjeld Jensen.

Derfor har forskerne også bygget en switch på dronens controller, der kan slå dronen over til at bruge den indbyggede gps, hvis der opstår problemer med den nye.

Annonce:


Skal også virke indendørs
Et af de helt klassiske problemer med gps er, at signalet nemt bliver blokeret af træer eller bygninger, så forskerne arbejder naturligvis også på en anden løsning.

Kjeld Jensen og hans kolleger har taget en side fra landmålernes bog og sat prismer på dronerne.

På den måde kan en totalstation, det kikkertagtige apparat som landmålere måler med, tage jævnlige målinger og fortælle dronen, hvor den flyver.

Det kræver så, at dronen gider at stå stille længe nok, men det er der råd for.

“Jeg er i fuld gang med at skrive noget software, så vi via Raspberry Pi kan bede dronen om at stå stille i nogle sekunder, så vi kan få en måling fra totalstationen,” siger Kjeld Petersen.

Det går op og ned
Så langt, så godt.

Men der er selvfølgelig altid mere at se til i et forskningsprojekt, for selv i Danmark går landskabet op og ned, og dronen skal holde en fast højde over de afgrøder, nyttedyrene skal ramme.

Forskerne arbejder med flere forskellige løsninger på den udfordring. En af dem er at spænde forskellige afstandsmålere fast på dronen, men så er der også den lidt sjovere løsning.

“Der findes faktisk et frit tilgængeligt datasæt med højdemålinger for hver 60 cm i hele Danmark, og vi arbejder på at udnytte det sammen med gps-positionen,” siger Kjeld Jensen.

Motoren taler til dig
Planen er at generere en rute for dronen ud fra datasættet og lade dronen flyve den.

Kjeld Petersen er efterhånden forberedt på, at der kan være lidt vej fra plan til perfektion. Men det er ikke noget, der kommer i vejen for hans gåpåmod.

“Der er sikkert fejl, som vi finder senere,” lyder det fra droneforskeren.

Inden samtalen slutter, må vi stille Kjeld Jensen et spørgsmål, som har holdt os vågne hele natten.

Kommer dronen til at spille Wagners Valkyrieridtet, når den bomber skadedyrene med mariehøns?

“Nej, det gør den nok ikke. Men den kan faktisk tale.”

“Fyrene i open source teamet bag motorcontrollerne har lavet en mini synthesizer, og de bruger motorerne til at gengive lyden. Så motorerne siger ‘all systems are functional’, ‘armed’ og ‘disarmed’.”

Læs også: Danske forskere skyder flæskestege med dronekatapult – for din sikkerheds skyld

Posted in computer.

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Bredbånds-abonnementer med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015 (PDF).

Her fremgår det, at det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

Heraf er 47,1 procent af de 109.000 nye bredbåndsabonnementer til mobilt bredbånd, mens resten er fastnet bredbåndsabonnementer.

Det er først og fremmest de hurtigste bredbåndsforbindelser, der boomer i øjeblikket, når vi ser på de faste forbindelser.

“Den højeste relative stigning har antallet af bredbåndsabonnementer med downstreamhastigheder på mindst 100 Mbit/s, som med en vækst på 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et år frem.”

“Andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er således vokset fra 3,2 til 10,8 procent,” skriver Energistyrelsen.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Som tallene viser, er der dog også rigtig mange danskere, der har langt lavere bredbånds-hastigheder.

En del har det formenltig fint med den situation, mens andre ønsker mere fart på internet-forbindelsen, men af den ene eller den anden årsag ikke kan få det.


Downloadhastighederne er fortsat markant hurtigere en upload-hastighederne, kan man se i Energistyrelsens statistik.

Kun 19,6 procent af bredbånds-abonnementerne har en upload-hastighed på mindst 30 Mbit/s, mens 10-30 Mbit/s og 2-10 Mbit/s er de mest almindelige uploadhastigheder i dag.


Annonce:


Energistyrelsens nye telestastistik viser også, at antallet af xDSL-abonnementer gik tilbage med 2,6 procent fra 2014 til 2015.

Fibernet-løsningerne steg med 13,5 procent, og kabel-tv-bredbåndsløsningerne voksede også med 4,3 procent.

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Derfor kan Hiper holde fiber-priserne i bund: Rivalen TDC tvinges til at betale

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Posted in computer.

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Bredbånds-abonnementer med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015 (PDF).

Her fremgår det, at det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

Heraf er 47,1 procent af de 109.000 nye bredbåndsabonnementer til mobilt bredbånd, mens resten er fastnet bredbåndsabonnementer.

Det er først og fremmest de hurtigste bredbåndsforbindelser, der boomer i øjeblikket, når vi ser på de faste forbindelser.

“Den højeste relative stigning har antallet af bredbåndsabonnementer med downstreamhastigheder på mindst 100 Mbit/s, som med en vækst på 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et år frem.”

“Andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er således vokset fra 3,2 til 10,8 procent,” skriver Energistyrelsen.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Som tallene viser, er der dog også rigtig mange danskere, der har langt lavere bredbånds-hastigheder.

En del har det formenltig fint med den situation, mens andre ønsker mere fart på internet-forbindelsen, men af den ene eller den anden årsag ikke kan få det.


Downloadhastighederne er fortsat markant hurtigere en upload-hastighederne, kan man se i Energistyrelsens statistik.

Kun 19,6 procent af bredbånds-abonnementerne har en upload-hastighed på mindst 30 Mbit/s, mens 10-30 Mbit/s og 2-10 Mbit/s er de mest almindelige uploadhastigheder i dag.


Annonce:


Energistyrelsens nye telestastistik viser også, at antallet af xDSL-abonnementer gik tilbage med 2,6 procent fra 2014 til 2015.

Fibernet-løsningerne steg med 13,5 procent, og kabel-tv-bredbåndsløsningerne voksede også med 4,3 procent.

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Derfor kan Hiper holde fiber-priserne i bund: Rivalen TDC tvinges til at betale

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Posted in computer.