Daily Archives: June 20, 2016

Måske har du også spekuleret over, om din “ven” på Facebook rent faktisk selv har læst den artikel, han deler.

Nu viser forskning, at det har han højst sandsynlig ikke.

Et amerikansk/fransk studie viser, at 59 procent af alle links delt på sociale medier aldrig er blevet klikket på – altså at seks ud af 10 deler links uden at lave læst artiklerne selv først.

Det skriver Washington Post.

Vil hellere dele end læse
Undersøgelsen blev foretaget på Twitter over en måned, men kan stadig trækkes over på Facebook, danskernes foretrukne sociale medie.

Undersøgelsen viser også, at de “tomme” delinger er med til at definere, hvad der cirkulerer som dagens nyheder, og hvad der bliver glemt i den blå masse kaldet Newsfeed.

Tankeløse delinger har altså en stor effekt på vores politiske og kulturelle dannelse.

“Folk er mere villige til at dele en artikel end til at læse den. Det er typisk for den moderne informationsforbruger: Vi danner en holdning baseret på et resume, eller et resume af resumeer (kun at læse overskrifter), uden at gå i dybden,” udtalte medforfatter Arnaud Legout fra det franske nationalinstitut i en meddelelse i forbindelse med resultatet.

Delte vrøvletekst
Kort fortalt: Virale nyheder går måske viralt og bliver delt, liket og kommenteret i stor stil – men det er ikke det samme som, at folk rent faktisk læser nyheden.

Et satirisk, amerikansk medie, Science Post, lavede tidligere på måneden en post med overskriften, “Studie: 70 procent af Facebook-brugere vil kun læse overskriften, før de kommenterer.”

Artiklen blev delt 46.000 gange, men indeholdt intet andet end en blok af “Lorem Ipsum”-fyldtekst – altså intet reelt indhold.

Læs også: Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Måske har du også spekuleret over, om din “ven” på Facebook rent faktisk selv har læst den artikel, han deler.

Nu viser forskning, at det har han højst sandsynlig ikke.

Et amerikansk/fransk studie viser, at 59 procent af alle links delt på sociale medier aldrig er blevet klikket på – altså at seks ud af 10 deler links uden at lave læst artiklerne selv først.

Det skriver Washington Post.

Vil hellere dele end læse
Undersøgelsen blev foretaget på Twitter over en måned, men kan stadig trækkes over på Facebook, danskernes foretrukne sociale medie.

Undersøgelsen viser også, at de “tomme” delinger er med til at definere, hvad der cirkulerer som dagens nyheder, og hvad der bliver glemt i den blå masse kaldet Newsfeed.

Tankeløse delinger har altså en stor effekt på vores politiske og kulturelle dannelse.

“Folk er mere villige til at dele en artikel end til at læse den. Det er typisk for den moderne informationsforbruger: Vi danner en holdning baseret på et resume, eller et resume af resumeer (kun at læse overskrifter), uden at gå i dybden,” udtalte medforfatter Arnaud Legout fra det franske nationalinstitut i en meddelelse i forbindelse med resultatet.

Delte vrøvletekst
Kort fortalt: Virale nyheder går måske viralt og bliver delt, liket og kommenteret i stor stil – men det er ikke det samme som, at folk rent faktisk læser nyheden.

Et satirisk, amerikansk medie, Science Post, lavede tidligere på måneden en post med overskriften, “Studie: 70 procent af Facebook-brugere vil kun læse overskriften, før de kommenterer.”

Artiklen blev delt 46.000 gange, men indeholdt intet andet end en blok af “Lorem Ipsum”-fyldtekst – altså intet reelt indhold.

Læs også: Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Siden 2005 har danske myndigheder været forpligtede til at kunne modtage elektroniske fakturaer – også kaldet e-fakturaer – fra sine danske leverandører.

Fra efteråret 2018 vil dette krav blive udvidet med, at statslige myndigheder skal kunne modtage e-fakturaer fra alle leverandører i forbindelse med køb på EU-rammeaftaler.

Dette krav udvides til regionerne og kommunerne i efteråret 2019.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Ukendt e-fakturastandard
Mens det i dag er et krav, at de offentlige myndigheder i Danmark kan modtage e-fakturaer fra danske leverandører via OIOUBL fakturastandarden, er det endnu uvist, hvilken standard der kommer til at gælde på EU-niveau.

“Præcis hvilken standard, der bliver tale om, er stadig under forhandling i EU, men den europæiske version af UBL kaldet PEPPOL BIS, er en sikker kandidat,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sit site.

Styrelsen forklarer også, at for at sikre de offentlige myndigheder en ensartet modtagelse af fakturaer fra udenlandske leverandører om et par år, vil den lægge op til, at det bliver et krav, at det sker gennem PEPPOL infrastrukturen.

I denne sammenhæng er PEPPOL-infrastrukturen det europæiske modstykke til NemHandel, hvis serviceudbydere skal være med til at sikre, at de offentlige organisationer får åbnet for modtagelsen.

“Digitaliseringsstyrelsen har afstemt planen med serviceudbyderne, afholdt tekniske informationsmøder, og kan konstatere, at de første serviceudbydere allerede er klar,” lyder det på styrelsens hjemmeside.

Bare glem OIOXML
Samtidig med at de offentlige myndigheder altså fra 2018 (staten) og 2019 (kommunerne og regionerne) er tvunget til at kunne modtage den danske OIOUBL-standard og den endnu ukendte EU-standard, bliver de offentlige myndigheder opfordret til at glemme OIOXML-formatet.

Faktisk har der siden 2011 ikke været noget krav om, at de offentlige myndigheder skulle kunne modtage fakturaer i OIOXML-formatet.

Flere myndigheder har dog ifølge Digitaliseringsstyrelsen alligevel valgt at holde denne dør åben af hensyn til deres leverandører.

Nu kan denne dør dog lukkes, når der kommer to standarder, som bliver obligatoriske at kunne modtage fakturaer i.

“OIOXML elektronisk regning er[...] ved at være så utidssvarende, at det medfører tekniske problemer mange steder.”

“Det forventes, at disse problemer bliver endnu større, hvis der skal konverteres mellem OIOXML elektronisk regning og de kommende europæiske fakturastandarder,” skriver styrelsen.

“Derfor opfordrer Digitaliseringsstyrelsen nu alle offentlige myndigheder til at benytte anledningen til at fjerne understøttelse af OIOXML elektronisk regning,” lyder fortsættelsen på styrelsens hjemmeside.

Her fremgår det også, at Digitaliseringsstyrelsen forventer at sende en revideret bekendtgørelse om e-fakturering i høring, når forhandlingerne omkring de europæiske standarder er afsluttet.

Læs også: 

Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Sådan skal nye it-projekter skaffe milliard-besparelser

Siden 2005 har danske myndigheder været forpligtede til at kunne modtage elektroniske fakturaer – også kaldet e-fakturaer – fra sine danske leverandører.

Fra efteråret 2018 vil dette krav blive udvidet med, at statslige myndigheder skal kunne modtage e-fakturaer fra alle leverandører i forbindelse med køb på EU-rammeaftaler.

Dette krav udvides til regionerne og kommunerne i efteråret 2019.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Ukendt e-fakturastandard
Mens det i dag er et krav, at de offentlige myndigheder i Danmark kan modtage e-fakturaer fra danske leverandører via OIOUBL fakturastandarden, er det endnu uvist, hvilken standard der kommer til at gælde på EU-niveau.

“Præcis hvilken standard, der bliver tale om, er stadig under forhandling i EU, men den europæiske version af UBL kaldet PEPPOL BIS, er en sikker kandidat,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sit site.

Styrelsen forklarer også, at for at sikre de offentlige myndigheder en ensartet modtagelse af fakturaer fra udenlandske leverandører om et par år, vil den lægge op til, at det bliver et krav, at det sker gennem PEPPOL infrastrukturen.

I denne sammenhæng er PEPPOL-infrastrukturen det europæiske modstykke til NemHandel, hvis serviceudbydere skal være med til at sikre, at de offentlige organisationer får åbnet for modtagelsen.

“Digitaliseringsstyrelsen har afstemt planen med serviceudbyderne, afholdt tekniske informationsmøder, og kan konstatere, at de første serviceudbydere allerede er klar,” lyder det på styrelsens hjemmeside.

Bare glem OIOXML
Samtidig med at de offentlige myndigheder altså fra 2018 (staten) og 2019 (kommunerne og regionerne) er tvunget til at kunne modtage den danske OIOUBL-standard og den endnu ukendte EU-standard, bliver de offentlige myndigheder opfordret til at glemme OIOXML-formatet.

Faktisk har der siden 2011 ikke været noget krav om, at de offentlige myndigheder skulle kunne modtage fakturaer i OIOXML-formatet.

Flere myndigheder har dog ifølge Digitaliseringsstyrelsen alligevel valgt at holde denne dør åben af hensyn til deres leverandører.

Nu kan denne dør dog lukkes, når der kommer to standarder, som bliver obligatoriske at kunne modtage fakturaer i.

“OIOXML elektronisk regning er[...] ved at være så utidssvarende, at det medfører tekniske problemer mange steder.”

“Det forventes, at disse problemer bliver endnu større, hvis der skal konverteres mellem OIOXML elektronisk regning og de kommende europæiske fakturastandarder,” skriver styrelsen.

“Derfor opfordrer Digitaliseringsstyrelsen nu alle offentlige myndigheder til at benytte anledningen til at fjerne understøttelse af OIOXML elektronisk regning,” lyder fortsættelsen på styrelsens hjemmeside.

Her fremgår det også, at Digitaliseringsstyrelsen forventer at sende en revideret bekendtgørelse om e-fakturering i høring, når forhandlingerne omkring de europæiske standarder er afsluttet.

Læs også: 

Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Sådan skal nye it-projekter skaffe milliard-besparelser

Google giver dusørjægerne, der finder fejl i Android, en solid lønforhøjelse.

Det skal kunne betale sig at rapportere fejlene til netop Google frem for andre steder på nettet.

Derfor har søgegiganten bestemt sig for at hæve belønningen til bug-jægerne med op til 50 procent.

Den bedste betaling er for sårbarheder i Trustzone eller Verified Boot, der kan sende en check på op til 50.000 dollar, svarende til omkring 325.000 kroner, i din retning.

Dusøren for kritiske sårbarheder øges fra cirka 20.000 kroner til 26.000 kroner, mens tip om mulige angreb mod kernen nu kan frigive en solid gevinst på godt 200.000 danske kroner.

Prisændringerne gælder for alle bugs, der er rapporteret til Google fra den første juni og fremover.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Læs også: Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Har allerede sluppet 3,5 millioner
Google startede på at udbetale dusør for Android-sårbarheder for godt et år siden, og firmaet har siden da udbetalt 550.000 dollar eller omkring 3,5 millioner kroner til 82 forskellige bug-jægere.

Den største belønning er blevet udbetalt til en person, som fandt 26 forskellige sårbarheder.

Vedkommende fik lige knap en halv million kroner eller 75.750 dollar, sat ind på kontoen.

Google skriver selv om udbetalingerne på denne blog.

“Vi har fået mere end 250 kvalificerede rapporter fra forskere om sårbarheder, der kan hjælpe os med at gøre Android og mobilplatformen stærkere,” skriver Androids sikkerhedschef, Quan To.

Læs også:

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Google giver dusørjægerne, der finder fejl i Android, en solid lønforhøjelse.

Det skal kunne betale sig at rapportere fejlene til netop Google frem for andre steder på nettet.

Derfor har søgegiganten bestemt sig for at hæve belønningen til bug-jægerne med op til 50 procent.

Den bedste betaling er for sårbarheder i Trustzone eller Verified Boot, der kan sende en check på op til 50.000 dollar, svarende til omkring 325.000 kroner, i din retning.

Dusøren for kritiske sårbarheder øges fra cirka 20.000 kroner til 26.000 kroner, mens tip om mulige angreb mod kernen nu kan frigive en solid gevinst på godt 200.000 danske kroner.

Prisændringerne gælder for alle bugs, der er rapporteret til Google fra den første juni og fremover.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Læs også: Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Har allerede sluppet 3,5 millioner
Google startede på at udbetale dusør for Android-sårbarheder for godt et år siden, og firmaet har siden da udbetalt 550.000 dollar eller omkring 3,5 millioner kroner til 82 forskellige bug-jægere.

Den største belønning er blevet udbetalt til en person, som fandt 26 forskellige sårbarheder.

Vedkommende fik lige knap en halv million kroner eller 75.750 dollar, sat ind på kontoen.

Google skriver selv om udbetalingerne på denne blog.

“Vi har fået mere end 250 kvalificerede rapporter fra forskere om sårbarheder, der kan hjælpe os med at gøre Android og mobilplatformen stærkere,” skriver Androids sikkerhedschef, Quan To.

Læs også:

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

3 øgede fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 antallet af abonnementer med 5,9 procent. 

Kampen om de danske mobilkunder fortsatte for fuld udblæsning i 2015.

Mens alle de store teleselskaber – TDC, Telenor, Telia og 3 – forsøger at kapre og fastholde danske mobilkunder efter bedste evne, så var det først og fremmest 3, der i 2015 formåede at nuppe kunder.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015.

Her kan man læse, at 3 fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 øgede antallet af abonnementer med 5,9 procent.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Også Telia hentede en del kunder fra 2014 til 2015 med en fremgang på 4,1 procent ifølge opgørelsen fra Energistyrelsen, mens Telenors kundebase voksede med 2,2 procent.

Det er i høj grad TDC, der lider under konkurrenternes fremgang.

Ganske vist gik TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men da vi har at gøre med landets største selskab, svarer den tilbagegang i konkrete tal til, at TDC’s kundebase skrumpede med over 38.000 mobilabonnementer.

Eller sagt på en anden måde: Over 100 kunder forlod hver eneste dag i 2015 TDC og smuttede til en af konkurrenterne.

TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men det er stadig landets klart sørste mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent. 

TDC er stadig størst
TDC kan dog fortsat glæde sig over at være landets største mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent – ialt 3.083.416 mobilabonnementer,

De følgende pladser går til Telenor med en markedsandel på 23,5 procent, Telia med en markedsandel på 17,7 procent og 3 med en markedsandel på 13,6 procent.

DLG Tele har en markedsandel på 1,2 procent, mens gruppen af “øvrige” ligger på en markedsandel på 7,6 procent ifølge Energistyrelsens opgørelse over telemarkedet ved udgangen af 2015.

8,5 millioner mobilabonnementer
Det samlede antal mobilabonnementer i Danmark er nu oppe på næsten 8,5 millioner.

Det er en stigning på 1,9 procent i forhold 2014, og antallet betyder, at der nu er 148,6 mobilabonnementer per 100 indbyggere.

For 10 år siden, i 2005, var der 5,4 millioner mobilabonnementer i Danmark.

Energistyrelsens nye telestatistik rummer også yderst interessante tal om bredbånds-situationen i Danmark.

Det kan du læse om her: Stor opgørelse over danskernes bredbånds-hastigheder

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

3 øgede fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 antallet af abonnementer med 5,9 procent. 

Kampen om de danske mobilkunder fortsatte for fuld udblæsning i 2015.

Mens alle de store teleselskaber – TDC, Telenor, Telia og 3 – forsøger at kapre og fastholde danske mobilkunder efter bedste evne, så var det først og fremmest 3, der i 2015 formåede at nuppe kunder.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015.

Her kan man læse, at 3 fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 øgede antallet af abonnementer med 5,9 procent.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Også Telia hentede en del kunder fra 2014 til 2015 med en fremgang på 4,1 procent ifølge opgørelsen fra Energistyrelsen, mens Telenors kundebase voksede med 2,2 procent.

Det er i høj grad TDC, der lider under konkurrenternes fremgang.

Ganske vist gik TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men da vi har at gøre med landets største selskab, svarer den tilbagegang i konkrete tal til, at TDC’s kundebase skrumpede med over 38.000 mobilabonnementer.

Eller sagt på en anden måde: Over 100 kunder forlod hver eneste dag i 2015 TDC og smuttede til en af konkurrenterne.

TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men det er stadig landets klart sørste mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent. 

TDC er stadig størst
TDC kan dog fortsat glæde sig over at være landets største mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent – ialt 3.083.416 mobilabonnementer,

De følgende pladser går til Telenor med en markedsandel på 23,5 procent, Telia med en markedsandel på 17,7 procent og 3 med en markedsandel på 13,6 procent.

DLG Tele har en markedsandel på 1,2 procent, mens gruppen af “øvrige” ligger på en markedsandel på 7,6 procent ifølge Energistyrelsens opgørelse over telemarkedet ved udgangen af 2015.

8,5 millioner mobilabonnementer
Det samlede antal mobilabonnementer i Danmark er nu oppe på næsten 8,5 millioner.

Det er en stigning på 1,9 procent i forhold 2014, og antallet betyder, at der nu er 148,6 mobilabonnementer per 100 indbyggere.

For 10 år siden, i 2005, var der 5,4 millioner mobilabonnementer i Danmark.

Energistyrelsens nye telestatistik rummer også yderst interessante tal om bredbånds-situationen i Danmark.

Det kan du læse om her: Stor opgørelse over danskernes bredbånds-hastigheder

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

H. C. Andersen kunne ikke have skrevet historien bedre. For hvor it- og teknologi de sidste 10-15 år var den grimme ælling bagerst folketingssalen, er teknologi og teknologivirksomheder pludseligt ombejlede og dukker op her, der og alle vegne.

Hos Liberal Alliance, hvis helt nye it-udspil handler om disruption og en teknologidrevet forandring af den offentlige sektor.

Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor tidligere SAP-direktør Jim Hagemann Snabe i maj holdt tale om digitalisering på Marienborg-topmødet.

Og hos Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som 12. juni nedsatte det såkaldte produktionspanel 4.0.

Panelet består af repræsentanter fra klassiske virksomheder som Danfoss og Danish Crown, men også af it-firmaer som QueueIt, CSC Danmark, Universal Robots, 1508.dk og Google.

Panelet skal det næste års tid diskutere, hvordan der kommer fart på den digitale omstilling hos små og mellemstore virksomheder.

Politikernes fascination af de omstillingsparate og internationalt orienterede teknologivirksomheder er forståelig. For teknologien – og ikke mindst vores måde at bruge den på – ændrer lige nu verden.

Teknologivirksomhederne har ikke svaret, men de har i det mindste en ide
Kodeordet er, som Jim Hagemann Snabe sagde på Marienborg, digitalisering. 

Et ord som dækker over, at en teknologisk tsunami længe har samlet kræfter, men nu hastigt nærmer sig vores kyster. Og når tsunamien for alvor rammer, vil den ændre arbejdsformer og selv de gode middelklassejob, som vi længe har betragtet som sikre i en verden fuld af forandring.

Det har teknologivirksomhederne længe prædiket. Og mens de ikke nødvendigvis har svarerne, så har de i det mindste en række pejlemærker i en mildest tal usikker fremtid.

Derfor valfarter politikerne i disse dage til store virksomheder som Google, Microsoft og Apple, hvor de modtages med åbne arme.

Især den såkaldte “sense of urgency”, oplevelsen af behovet for hastig forandring, smitter forhåbentligt af på gæsterne under besøgende.

For der er i den grad behov for forandring. Og den er ikke kun teknologisk. Eller blokeret af træge embedsmænd.

I stedet peger pilen direkte mod de samme politikere, som taler om behovet for forandringer. Der er ikke nogen vej uden om: De skal op i tempo.

Det klinger simpelthen hult at tale om digitalisering, om at små og mellemstore virksomheder skal digitaliseres, eller at vi andre skal omfavne forandringen, når det politiske niveau selv kører i slæbesporet.

Det er i hvert fald indtrykket, når de selvsamme politikere brugte 4-5 år på at diskutere internet og mediestøtte, mens store internationale koncerner støvsugede det danske annoncemarked for milliarder hvert år.

Og det nytter ikke noget at diskutere taxa-lov næsten to år efter at Uber indtog København.

For uanset om man er for eller imod Uber. Og uanset hvad produktivitetspanelet kommer op med om et år, så skal der træffes politiske beslutninger.

I dag, ikke i morgen.

Se også videoen herunder hvor forfatter Jesper Bove fortæller om, hvordan digitaliseringen udfordrer både samfund og virksomheder.

H. C. Andersen kunne ikke have skrevet historien bedre. For hvor it- og teknologi de sidste 10-15 år var den grimme ælling bagerst folketingssalen, er teknologi og teknologivirksomheder pludseligt ombejlede og dukker op her, der og alle vegne.

Hos Liberal Alliance, hvis helt nye it-udspil handler om disruption og en teknologidrevet forandring af den offentlige sektor.

Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor tidligere SAP-direktør Jim Hagemann Snabe i maj holdt tale om digitalisering på Marienborg-topmødet.

Og hos Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som 12. juni nedsatte det såkaldte produktionspanel 4.0.

Panelet består af repræsentanter fra klassiske virksomheder som Danfoss og Danish Crown, men også af it-firmaer som QueueIt, CSC Danmark, Universal Robots, 1508.dk og Google.

Panelet skal det næste års tid diskutere, hvordan der kommer fart på den digitale omstilling hos små og mellemstore virksomheder.

Politikernes fascination af de omstillingsparate og internationalt orienterede teknologivirksomheder er forståelig. For teknologien – og ikke mindst vores måde at bruge den på – ændrer lige nu verden.

Teknologivirksomhederne har ikke svaret, men de har i det mindste en ide
Kodeordet er, som Jim Hagemann Snabe sagde på Marienborg, digitalisering. 

Et ord som dækker over, at en teknologisk tsunami længe har samlet kræfter, men nu hastigt nærmer sig vores kyster. Og når tsunamien for alvor rammer, vil den ændre arbejdsformer og selv de gode middelklassejob, som vi længe har betragtet som sikre i en verden fuld af forandring.

Det har teknologivirksomhederne længe prædiket. Og mens de ikke nødvendigvis har svarerne, så har de i det mindste en række pejlemærker i en mildest tal usikker fremtid.

Derfor valfarter politikerne i disse dage til store virksomheder som Google, Microsoft og Apple, hvor de modtages med åbne arme.

Især den såkaldte “sense of urgency”, oplevelsen af behovet for hastig forandring, smitter forhåbentligt af på gæsterne under besøgende.

For der er i den grad behov for forandring. Og den er ikke kun teknologisk. Eller blokeret af træge embedsmænd.

I stedet peger pilen direkte mod de samme politikere, som taler om behovet for forandringer. Der er ikke nogen vej uden om: De skal op i tempo.

Det klinger simpelthen hult at tale om digitalisering, om at små og mellemstore virksomheder skal digitaliseres, eller at vi andre skal omfavne forandringen, når det politiske niveau selv kører i slæbesporet.

Det er i hvert fald indtrykket, når de selvsamme politikere brugte 4-5 år på at diskutere internet og mediestøtte, mens store internationale koncerner støvsugede det danske annoncemarked for milliarder hvert år.

Og det nytter ikke noget at diskutere taxa-lov næsten to år efter at Uber indtog København.

For uanset om man er for eller imod Uber. Og uanset hvad produktivitetspanelet kommer op med om et år, så skal der træffes politiske beslutninger.

I dag, ikke i morgen.

Se også videoen herunder hvor forfatter Jesper Bove fortæller om, hvordan digitaliseringen udfordrer både samfund og virksomheder.