Daily Archives: June 23, 2016

Sidder du og overvejer at skifte job, og tænker du over hvad, der efterspørges af kompetencer?

Så har den svenske webside Utbildning gjort sig den umage, at kigge ikke mindre end 1.400 forskellige it-jobopslag igennem, hvor de har ledt efter de udviklerevner, der nævnes mest.

Opslagene er blevet udbudt i juni 2016 i broderlandet.

Sverige er selvfølgelig ikke Danmark, men mange af de samme egenskaber bliver også efterspurgt på vores side af sundet.

Læs eksempelvis: Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer

Eller: Det skal du kunne: Disse it-kompetencer er i ekstra høj kurs i Danmark netop nu

Agile arbejdsmetoder hitter
Er du fortrolig med agile arbejdsmetoder, så ser det ud til, at du ikke behøver at lede ret længe efter en ny arbejdsgiver.

Det er nemlig den kvalifikation, som ikke mindre end 33 procent af jobbeskrivelserne ønsker af den kommende medarbejder.

Også kundskaber som .NET, REST, SQL og JavaScript ligger godt til.

I skemaet herunder er de 13 mest efterspurgte kundskaber i Sverige inddelt efter den procentvise efterspørgsel i 1.404 jobannoncer i juni 2016.

Kilde: utbildning.se.

Læs også:
Her er it-chefernes drømmehold: Det er denne type it-folk vi vil ansætte nu

IT-Branchen: Mangel på hårde it-kompetencer kan sende danske job til udlandet

Det skal du kunne: Disse it-kompetencer er i ekstra høj kurs i Danmark netop nu

Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer

Et halvt år bag tremmer. Så galt kan det gå for de 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte it-folk, der tirsdag blev sigtet af Bagmandspolitiet (SØIK) for at modtage bestikkelse.

Det vurderer ekspert i strafferet Lars Bo Langsted, der er professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

“Hvis man sidder i en nøgleposition og har modtaget gaver der løber op i 50.000 kroner, så taler vi om en frihedsstraf på op til et halvt års tid,” forklarer professoren.

De sigtede har ifølge Bagmandspolitiet modtaget “gaver” for mellem 4.000 og 50.000 kroner hver. Det er langt fra episke summer. Men det er ikke kun størrelsen, der er afgørende i sager om bestikkelse af offentligt ansatte, forklarer professor Lar Bo Langsted.

“Man skal ikke kun fokusere på beløbet. Det er en alvorlig forbrydelse, fordi det drejer sig om tillid til vores offentligt ansatte.”

Anholdt samtidigt så de ikke kunne advare
Hos Anklagemyndigheden tager man også sagen meget alvorligt. kommunikationschef Mikkel Thastum fortæller, at SØIK anholdt 26 af de sigtede samtidigt tidligt tirsdag morgen. Det skete helt specifikt for at forhindre dem i at afstemme deres historier.

“Vi gjorde det for at sikre at vi fik dem alle sammen ind til afhøring samtidigt. På den måde er der ikke nogen, der kan advare hinanden.”

Det giver god mening for efterforskningen mener professor Lars Bo Langsted.

“Det er nok noget, politiet gør for en sikkerheds skyld.  Det er meget værdifuldt for efterforskningen, at folk ikke har haft lejlighed til at afstemme deres forklaringer, når de bliver afhørt.”

Ingen tidsramme for retssagerne
Lige nu nægter Anklagemyndigheden at sætte en dato på, hvornår sagerne imod de mange sigtede bliver afgjort. For anholdelserne er bestemt ikke det sidste skridt før en retssag.

“Nu er efterforskningen i gang, der er indsamlet effekter under ransagningerne og folk er blevet afhørt. Nogle af dem skal måske afhøres igen, og så stykker vi et billede sammen af, hvad der er foregået,” siger Mikkel Thastum.

Atea er ikke sluppet af krogen
De sigtede har modtaget “gaver” i form af eksempelvis mobiltelefoner og tablets fra et firma, som SØIK nægter at navngive. Men ifølge en pressemeddelelse fra DSB er bestikkelserne sket “i forbindelse med [de sigtedes] samarbejde med datavirksomheden Atea.”

Det ligger fint i tråd med, at SØIK selv understreger, at anholdelserne er en forlængelse af den såkaldte region Sjælland sag, hvor medarbejdere hos Atea skal have bestukket offentligt ansatte.

Atea meddeler selv, at firmaet har samarbejdet med politiet om sagerne siden 2015. Men det betyder bestemt ikke, at it-leverandøren skal regne med selv at gå fri.

Læs også: Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelser af de samme kunder?

For selvom Atea hjælper politiet med at fælde de offentligt ansatte, som har modtaget bestikkelse, er det stadig ulovligt at give bestikkelsen.

“I bestikkelsessager er der tale om to forskellige forbrydelser.  Den ene er at yde bestikkelsen og den anden er at modtage den,” siger Mikkel Thastum fra Anklagemyndigheden.

Læs også: Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab

Atea har angiveligt spillet en ikke uvæsentlig rolle i anholdelserne af de 27 it-personer fra en række prominente organisationer, som tirsdag morgen blev sigtet af politiet for bestikkelse efter en stor razzia.

Anholdelserne kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget bestikkelse.

Således fremgår det af en pressemeddelelse, som Atea udsendte tirsdag, at anholdelserne er foretaget blandt andet på baggrund af et samarbejde mellem Atea og Bagmandspolitiet.

“Siden juni 2015 har Atea haft et omfattende samarbejde med SØIK [Bagmandspolitiet, red] – også om de forhold, som [tirs]dagens sigtelser omfatter,” lyder det i pressemeddelelsen.

Det pudsige er, at de 27 it-folk er sigtet for at have modtaget bestikkelse i form af smartphones, tabletcomputere og lignende til beløb på mellem 4.000 kroner og 50.000 kroner i forbindelse med indgåelse af handler med netop Atea.

Det er indtil videre bekræftet af DSB, hvor seks tidligere medarbejdere er blevet sigtet, ligesom det andet involverede selskab i sagen, 3A-it, blankt har afvist ethvert kendskab til sagen.

Det kan du læse mere om her: Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelssag: 3A-it afviser ethvert kendskab.

DSB skriver således i en pressemeddelelse, at sagen handler om, at de sigtede it-folk “har modtaget ydelser i forbindelse med deres samarbejde med datavirksomheden Atea.”

Læs også: Mistanke: Atea leverede varer direkte til sigtede i bestikkelsessag

Det betyder med andre ord, at de sigtede ser ud til at stå i en klemme, hvor de først har modtaget ulovlige ‘gaver’ fra Atea – som dernæst samarbejder med politiet om at udpege dem som modtagere af bestikkelse.

Det kan på mange måder give god mening, og stort set alle de involverede parter i korruptionssagen i Region Sjælland – som de nuværende anholdelser udspringer af – har bedyret, at de aktivt vil bekæmpe enhver form for korruption fremadrettet.

Dette gælder også Atea, der tidligere har peget på, at fremgangsmåderne har været begrænset til en række ledende medarbejdere, der ikke længere arbejder for Atea.

Vil ikke svare på spørgsmål
Ateas direktør, Morten Felding, der selv tidligere er blevet sigtet i sagen, afviser imidlertid at stille op til interview med Computerworld – både telefonisk og per mail.

Computerworld vil gerne have svar på, om de sigtede selv har bedt om at modtage bestikkelse fra Atea eller om de er blevet tilbudt ‘gaverne’ af Ateas folk.

Vi vil også gerne have svar på, hvor Atea mener, at ansvaret for at sige nej til bestikkelse ligger: Hos giveren eller modtageren?

Men Morten Felding vil ikke stille op til interview med Computerworld, selv om Atea er tæt indblandet i begivenhederne.

Henviser til pressemeddelelse igen og igen
I stedet bliver alle henvendelser videresendt til et eksternt pressebureau, der per mail repeterende henviser til den udsendte pressemeddelelse, som du kan se her, men altså ikke forholder sig til vores konkrete spørgsmål.

Som svar på Computerworlds konkrete spørgsmål om, hvorvidt Atea konkret har hjulpet Bagmandspolitiet med at finde frem til de personer, som er blevet anholdt, vil pressebureauet således hverken svare ja eller nej, men skriver alene kortfattet per mail:

“Som det fremgår af Atea’s pressemeddelelse 21. juni, så har Atea siden juni 2015 haft et omfattende samarbejde med SØIK og det samarbejde vedrører også de forhold, der har ført til gårsdagens begivenheder.”

Det svar vil Computerworld gerne have udddybet.

Men Ateas direktør, Morten Felding, vil heller ikke her stille op til interview og forklare, hvordan det hænger sammen, at Atea angiveligt selv først udleverer ‘gaver’ til sine kunder og dernæst selv er med til at udpege modtagerne af ‘gaverne’ til politiet.

Du kan se rækken af spørgsmål, som Computerworld har sendt til Morten Felding, i boksen øverst til højre.

Som svar på alle disse spørgsmål modtager vi i stedet en enkelt kort mail fra det eksterne pressebureau, hvor en medarbejder skriver:

“Jeg ser ingen steder fremført, at “Atea selv har været med til at udpege dem til politiet”, som du skriver. Jeg kan henvise til det, vi skrev i pressemeddelelsen, nemlig at Atea siden juni 2015 har haft et omfattende samarbejde med SØIK, som også vedrører også de forhold, der har ført til de aktuelle begivenheder. Derudover har vi ikke flere kommentarer.”

Atea vil heller ikke svare på, om selskabet selv har givet de gaver, der er omdrejningspunktet – hvilket dog bekræftes af DSB.

Atea vil heller ikke svare på, hvordan selskabet forholder sig til at give offentlige kunder gaver eller hvilken indvirkning de nye anholdelser har på forretningen.

De anholdte og sigtede it-personer er tidligere og nuværende medarbejdere hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, Københavns Kommune, DSB, Direktoratet for Kriminalforsorgen og som en ubehagelig rosin i pølseenden også hos Rigspolitiet.

Ikke engang Forsvaret kan sige sig fri, og den militære anklagemyndighed Auditørkorpset behandler nu sager mod flere ansatte i Forsvaret, skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Læs også:

Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School og digital vismand, hvordan kommer robotterne til at ændre måden, vi arbejder på?

Jeg tror, at Kim Larsen tog fejl, da han sang “Blip-båt, gud hvor går det godt.”

Han troede, at mennesket ville blive reduceret til en passiv overvåger, mens det var computeren, der lavede alt det rigtige arbejde. Men det omvendte har heldigvis vist sig at være tilfældet.

I dag betyder den stigende automatisering, at vi får langt mere interessante job, hvor vi med hjælp fra computeren får mulighed for at arbejde med langt mere spændende og komplekse problemstillinger i vores arbejde. 

Hvordan vil det påvirke vores arbejdemarked?

“Den danske flexicurity-model vil for alvor blive testet, fordi der er rigtig mange, der vil falde ud af arbejdsmarkedet og vil få behov for at blive re-kvalificeret, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. 

Jeg tror også, at vi kan forvente at komme til at arbejde endnu mindre. Det er en udvikling, som vi efterhånden har set gennem generationer.

Jeg arbejder færre timer end mine forældre, og mine forældre arbejdede mindre end mine bedsteforældre.

På samme måde vil de næste generationer formodentligt arbejde mindre, end vi gør i dag. 

Jeg tror også, at vi vil se, at det er en anden type arbejde, som vi kommer til at udføre.

Da landbruget blev automatiseret efter Anden Verdenskrig betød det, at folk flyttede ind til byerne og i stedet fik arbejde på kontorer og fabrikker. 

På samme måde tror jeg også, at vi i fremtiden vil kunne finde nye typer arbejde til langt de fleste mennesker.

Den gode nyhed er, at det bliver spændende og udfordrende job, og Danmark står rigtig godt rustet til det, fordi vi har vores flexicurity-model.”

Hvilke job er i farezonen?

“Tidligere har vi set, at robotterne har overtaget en lang række af de jobopgaver, der var mindre uddannelseskrævende.

Men nu oplever vi også, at arbejdet som eksempelvis revisor og forskellige typer job inden for finansiel rådgivning bliver ændret.

Jeg tror eksempelvis, at jobbet som chauffør vil blive overtaget af selvkørende biler og selvkørende lastbiler, men også jobbet som receptionist kan blive udfordret af chat-bots og digitale assistenter.”

Hvilke job bliver det svært at automatisere?

“Jeg tror, at det bliver svært fuldstændig at automatisere job, der stiller krav om en høj grad kreativitet. Det kan eksempelvis være job som terapeut, coach, advokat og forsker.”

Hvad kan vi selv gøre? 

“Jeg tror ikke længere, at vi kan forvente, at vi kan tage en uddannelse, få et job og så ellers læne os tilbage og have det job resten af livet.

I stedet handler det om, at vi kontinuerligt skal uddanne os og udvikle vores kompetencer.”

Læs også: Robotterne kommer: Hver fjerde dansker frygter at miste jobbet til en robot

De massive omvæltninger i TDC-koncernen over de seneste mange år har sendt telegiganten på en seriøs skrumpekur som arbejdsplads.

Med denne uges uges besked om, at TDC vil frasælge den svenske del af koncernen til Tele2, står TDC Group til at blive reduceret med yderligere 800 medarbejdere.

Læs om det her: Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Det er dog kun en dråbe i medarbejder-databasen, når man betragter den udvikling, TDC har været igennem over en årrække.

Det viser en gennemgang af en stribe TDC-årsregnskaber helt tilbage fra 2002 og frem til 2015-regnskabet.

Her er udviklingen siden 2002
I det seneste årsregnskab fra TDC Group (PDF) var der et gennemsnit på 8.681 fuldtidsansatte, hvilket faktisk var en mindre stigning i forhold til året før.

Heraf var de 6.825 ansat i den danske del af TDC, mens resten var en del af TDC’s udenlandske aktiviteter i Norge og Sverige.

Af de 8.681 ansatte i TDC Group kan vi nu fratrække de 800, der forsvinder med salget af TDC Sverige, der ventes at komme på plads i løbet af i år.

Dermed vil TDC have 7.881 fuldtidsansatte.

Læs også: Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

Går man en del år tilbage, var antallet af ansatte i TDC-koncernen af en helt anden størrelse.

I årsrapporten fra 2009, hvor Henrik Poulsen var administrerende direktør og koncernchef i TDC, var der eksempelvis registreret 13.042 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere.

I 2008 var der 14.794 ansatte i TDC-koncernen, og året før var der hele 16.625 fultidsmedarbejdere.

Det var dog slet ikke i de år, at TDC toppede, hvad angår antallet af ansatte.

Havde 21.009 medarbejdere
I 2002 var der hele 21.009 medarbejdere i TDC, og så sent som i 2006 – altså for præcis 10 år siden – var der stadig 19.011 medarbejdere i TDC, fremgår det af selskabets årsregnskab fra det år.

I 2006-regnskabet kan man i øvrigt se, at TDC dengang var godt i gang med at trimme organisationen. Telekoncernen skriver således i regnskabet:

“TDC har gennemført en række fratrædelsesprogrammer i Danmark i de senere år. Et sådant program blev også gennemført i 2006, og det omfattede 554 medarbejdere, der fratrådte frivilligt i overensstemmelse med de aftaler, der foreligger med visse fagforbund vedrørende frivillig opsigelse.”

“Endvidere er der ved udgangen af 2006 indledt et program til nedskæring af ca. 370 stillinger i TDC Koncernens stabsfunktioner. Programmet indebærer nedlukning af ledige stillinger, omplacering af medarbejdere til funktioner med kundekontakt og afskedigelse af medarbejdere, som det ikke har været muligt at omplacere.”

Årsagerne til det drastiske fald
Mens TDC i 2006 altså var godt i gang med at slanke organisationen og skære det overflødige medarbejder-fedt fra, så er det langt fra den primære årsag til det drastiske fald i antallet af medarbejdere.

Tilbage i 2005-2006 havde TDC nemlig forretninger i en lang række lande og var reelt en en international telekoncern.

TDC var således til stede med forretninger og datterselskaber i blandt andet lande som Tyskland, Schweitz, Litauen og England.

Læs også: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Forretningerne i udlandet blev dog solgt fra en efter en, mens TDC forsøgte at indkassere penge, hvor der var mulighed for det, trimme koncernen og fokusere forretningen på det nordiske marked.

Når TDC Sverige er blevet solgt senere i år, har den danske televirksomhed kun forretning i Danmark og Norge tilbage. Alt andet er solgt fra.

TDC har dog også opkøbt virksomheder i årenes løb.

I 2014 købte TDC det norske selskab Get for 12,5 milliarder danske kroner – og fik dermed 840 nye medarbejdere.

Samme år valgte TDC dog at outsource 800 medarbejdere i kundesupporten til den internationale serviceudbyder Sitel. Læs mere om det her.

Samtidig er en del TDC-stillinger forsvundet, når forskellige forretningsdivisioner i koncernen er blevet lagt sammen. 

Antallet af medarbejdere i TDC har altså været påvirket af mange faktorer – fra frasalg og fyringsrunder til outsourcing og interne omstruktureringer.

Og så selvfølgelig af, at nogle medarbejdere selv har sagt op eller er gået på pension, hvorefter stillingerne ikke er blevet genbesat.

Så meget er TDC skrumpet
Tilbage står ikke desto mindre et TDC, der er skumpet ganske voldsomt som arbejdsplads over de seneste 15 år.

For lad os lige se på de rå fakta igen:

I 2002 var der 21.009 medarbejdere i TDC. Med salget af TDC Sverige kommer det ned på 7.881 medarbejdere.

Det betyder, at der er blevet 13.128 færre medarbejdere fra 2002 til 2016 i TDC-koncernen.

Tæller vi begge år med, betyder det, at der i en periode på 15 år hvert eneste år er skåret 875 medarbejdere væk fra TDC-koncernen.

Eller sagt på en anden måde: Næsten to ud af tre stillinger i TDC-koncernen er forsvundet fra 2002 til 2016.

Læs også:

Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Kæmpe frasalg hos TDC: Sælger forretning fra for 2,3 milliarder kroner

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Briterne stemmer i dag om en af de vigtigste beslutninger for Storbritannien i mange år: Skal Storbritannien melde sig ud af EU? Eller fortsat være en del af det europæiske fællesskab?

Argumenterne har i de seneste måneder bølget frem og tilbage. På den ene side taler mange briter for en exit, der kan føre til mere selvstændighed og mindre afhængighed af EU’s beslutninger for den tidligere stormagt.

På den anden side kan en exit føre til et sammenbrud for hele EU.

Og erhvervslivet taler enstemmigt imod en exit, som kan ramme forretninger, samarbejde og samhandel ret dramatisk, lyder bekymringen.

Fri bevægelighed eller ej?
Det gælder også herhjemme, hvor den danske it-branche er bekymret over konsekvenserne, hvis Storbritannien – der er en af EU’s helt store magter – skulle melde sig ud.

“Hvis briterne vælge at forlade EU vil det betyde en periode med stor usikkerhed for danske it-virksomheder, ” sagde Adam Lebech, der er branchedirektør for erhvervsorganisationen DI Digital, til Computerworld fornylig.

Ifølge ham er det helt centralt, at vi har et indre marked med fri bevægelighed.

“Hvor vi kan rekruttere it-specialister på tværs af alle EU-lande. Det er en kæmpe fordel for danske såvel som britiske virksomheder,” sagde Adam Lebech til os.

Det kan du læse mere om her: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche.

Storbritannien er sammen med Tyskland, Sverige, Norge og Finland blandt de vigtigste eksportmarkeder for danske it-virksomheder, som ifølge Danmark Statistik solgte tjenesteydelser for knap 2,1 milliarder kroner til Storbritannien i 2014.

Også store amerikanske it-virksomheder har været ude og lufte deres bekymringer.

Det gælder Microsoft, IBM, Cisco og Hewlett-Packard Enterprise, der mener, at medlemskab af EU gør et land til et ‘mere attraktivt sted at gøre forretning.”

Selv de bedste intentioner om at fabrikere solid software kan ramme muren i form af virkeligheden, der viser, at nyudviklet software ikke helt opfører sig, som den burde.

Derfor er det helt standard at teste sin software løbende, så der bliver luget ud i fejl, bugs og uhensigtsmæssigheder, inden et program eller en ny funktionalitet til en app bliver sendt på gaden.

Computerworld har spurgt Mette Bruhn-Pedersen, som er formand hos DSTB (Danish Software Testing Board), om, hvordan man tester sin software optimalt, hvis man ikke har en professionel tester til rådighed.

Tidlige tests er vigtige
Hun startede selv som såkaldt funktionel tester og vil som formand for DSTB til enhver tid hævde, at det kan betale sig at punge ud for at få testet sin software af en erfaren og professionel tester.

“Softwaretest er i dag blevet en reel profession, og test er bedre integreret i projekterne i dag end tidligere. Man tænker simpelthen kvalitetssikring, sikkerhed og vedligeholdelse tidligere ind i processen, hvilket gør testere til en vigtig og integreret del af et it-projekt,” forklarer Mette Bruhn-Pedersen.

I flere virksomheder er det da også professionelle testere, der tager sig af tests.

Men hvad gør du, hvis du ikke har software-testere til rådighed i din lille udviklerbiks eller iværksætterfirma?

Så tester du selvfølgelig selv.

Så her kommer med hjælp fra DSTB-formand Mette Bruhn-Pedersen fem simple råd til, hvordan du kan forbedre kvaliteten af din software, inden den skal tages i brug.

“Der er nogle basale tekniker, som man kan lære at beherske, og der er absolut ikke tale om raketvidenskab. Som udvikler vil man nok tænke lidt anderledes fremover, når man har lært de basale test-teknikker,” indleder Mette Bruhn-Pedersen.

Fem simple test-metoder
Først og fremmest peger hun på, at selv den mest genialt udviklede software altid har godt af friske øjne, som derfor er råd nummer et i rækken af billige testmetoder.

“De professionelle testere er et nyt sæt øjne på en opgave, og disse nye øjne kan man jo også få fra sin sidemand. Så kode-reviews er en stor overskrift på, hvordan man kan finde fejl og højne kvaliteten relativt nemt og billigt. Tre udviklere kan eksempelvis skiftes til at kigge hinandens kode igennem,” siger Mette Bruhn-Pedersen.

Råd nummer to omhandler forretningsforståelse – altså, hvorfor man overhovedet skal udvikle softwaren i første omgang.

“Det er vigtigt at have en god forståelse af hvilken værdi ens program giver forretningen og slutbrugerne. Tit går det galt med at få en fælles forståelse af, hvad det er, der er behov for, og hvordan man bedst og billigst kan lave en løsning. Desuden kan forretningen hjælpe med at teste softwaren undervejs og dermed sikre, at man er på rette vej,” vurderer Mette Bruhn-Pedersen.

En tredje lavt hængende frugt i testfasen er at tænke tests ind fra starten af et udviklingsprojekt. Eksempelvis er brugervenlighed er ikke en magisk glidecreme, man smører ud over koden, når den er færdigudviklet.

“Unittest og test-driven projekter er vejen frem til succes. Uanset om der er testere i et projekt, så er udviklernes egen test og kvalitetssikring nøglen til gode systemer,“ siger Mette Bruhn-Pedersen.

Send opgaven ud på nettet
Et fjerde råd i rækken om, hvordan du kan teste din software bedre i udviklingsfasen, er, at du som i mange andre henseender går i skyen.

“Testing-as-a-service er en metode, der sammen med automatiserede tests vinder frem. Så i stedet for at hyre testere, kan du sende din software ud til cloud-selskaber, som er specialiserede i tests,” forklarer Mette Bruhn-Pedersen.

Det sidste og femte råd har også noget med skyen at gøre, da du på udviklerfora kan benytte dig af crowdsourcet testing. Her forklarer Mette Bruhn-Pedersen, at dette især gælder ved udviklingen af software til almindelige brugere. 

“Du kan selv opbygge og administrere en crowd men det nemmeste er nok at få hjælp fra et firma, som specialiserer sig i crowd testing,” runder Mette Bruhn-Pedersen af.

Læs også: 
I dette hjørne af it-verdenen regerer kvinderne – i hvert fald lidt endnu

Udenlandske leverandører har længe været i høj kurs, når det gælder outsourcing af it-ydelser, og i februar kunne man i Berlingske læse om TCS’ ambitiøse vækstplaner, mens Computerworld i april skrev om, hvordan netop inderne driver outsourcingmarkedet med TCS i spidsen.

Alligevel viste Whitelane-undersøgelsen 2016 (som også lå til grund for Computerworlds artikel), at de indiske sourcing-leverandører har mistet noget af deres momentum.

PA’s og Whitelanes undersøgelse er baseret på næsten 1.000 unikke outsourcing-kontrakter samt uddybende svar fra mere end 300 respondenter i hele Norden.

I undersøgelsen fremgår det blandt andet., at hvor tilfredsheden med TCS blandt de danske kunder sidste år lå på 89 procent, er den i år faldet til 78 procent.

Samtidig konkluderer undersøgelsen, at de indiske sourcing-leverandører langt fra er lige så dominerende som tidligere, og at forskellen i tilfredshed blandt leverandørerne er væsentligt mindre end tidligere år.

Generelt lader det til, at markedet dels har stabiliseret sig en anelse i forhold til nogle af de traditionelle leverandører, som har mistet mange og væsentlige kunder, dels bliver forskellen mellem leverandørerne løbende mindre.

De indiske leverandører etablerer sig i stigende grad lokalt med lokale ansatte, de amerikanske er blevet meget bedre til at udnytte deres globale leverancemodeller.

Endelig har nogle af de lokale leverandører formået at finde den rette balance mellem pris, global leverancemodel samt lokal ledelse og forståelse.

It-sourcing stormer fortsat frem – fokus er på omkostninger og bedre adgang til ressourcer
Til trods for de nye tider for de indiske leverandører, stormer outsourcing frem som aldrig før.

Hele 46 procent af respondenterne oplyser således, at de forventer at øge outsourcing af deres it-services i fremtiden, mens kun otte procent ikke forventer det.

I Danmark gælder det henholdsvis 47 procent og 15 procent.

På nordisk plan angiver hele 67 procent af de adspurgte, at årsagen for outsourcing primært skyldes et ønske om at sænke omkostningerne, men i særdeleshed også en ambition om at få mere fleksibel og bedre adgang til de bedste resourcer og kompetencer (62 procent).

Endelig handler det for 57 procent af de adspurgte om et øget fokus på kerneforretningen.

I Danmark er det faktisk hele 72 procent af respondenterne, som angiver, at det skyldes ønsket adgang til de bedste kompetencer i en skalerbar og fleksibel model.

Jeg tror på, at danske – og nordiske – virksomheders stadigt stigende behov for outsourcing af deres it-services ikke mindst skyldes et voksende behov for skalerbarhed og fleksibilitet.

Og det kombineret med manglen på lokale kompetencer på kerneområder gør, at flere ser mod eksterne leverandører, når det handler om at få leveret it-services.

Mange er også drevet af ønsket om at reducere omkostningerne, så ser vi en stødt stigende tendens til, at den øgede outsourcing i højere grad skal være med til at styrke kerneforretningen og understøtte store forretningstransformationer.

Tilfredsen er markant
Overordnet set er der stor kundetilfredshed med de eksterne leverandører.

Således er hele 93 procent af de danske respondenter enten nogenlunde tilfredse, tilfredse eller meget tilfredse med deres leverandører.

Dog er kundetilfredsen på nordisk plan faldet i forhold til både Tieto, KMD og ATEA, mens Accenture har styrket sin performance i forhold til sidste år.

Både ATEA, NNIT og KMD oplever dog fremgang på tilfredsheden, når det gælder services inden for data centre and managed infrastructure.

Den største vækst inden for outsourcing af it-services forventes at komme inden for applikationsudvikling, herunder vedligeholdelse og test.

Inden for dette område forventer 33 procent at outsource mere, hvilket blandt andet skyldes, at it i højere grad bliver altafgørende for både forretningsudvikling og nye, digitale applikationer.

Hvem skal træffe beslutningen?
Både kunder og sourcing-leverandører er enige om, at it-afdelingen og CIO’en bør være ansvarlige for at drive processerne omkring it-outsourcing.

Men alligevel mener en stor del af leverandørerne, at kerneforretningen i højere grad skal involveres i beslutningsprocessen omkring hvilke leverandører, man outsourcer til.

Således mener 48 procent af leverandørerne, at forretningen i højere grad bør involveres, mens tallet kun er 16 procent for kunderne.

Der er et stigende fokus på, hvordan kunder integrerer og styrer de forskellige services, som indkøbes fra en række leverandører, både klassiske og via cloud-services.

Denne såkaldte service integration anser de fleste virksomheder, 71 procent, at de selv er bedst til at håndtere – men det kræver en høj modenhed i organisationen, de rette kompetencer, værktøjer samt at kontrakterne understøtter det i højere grad, end de fleste gør i dag.

Det øgede fokus på at anvende outsourcing som en løftestang til forretningsudvikling gennem specifik industri-viden og forståelse af trends, både tekniske og i industrien, kræver ændring af mind-set i organisationen.

Det kræver, at man forstår, hvordan man anvender sin outsourcing leverandør mere aktivt, både direkte med forretningen.

Ligeledes skal man forstå, hvordan man får skabt kommercielle modeller, som er attraktive for alle parter – og det kræver tillid, modenhed og fælles succesmål.

Apple har sammen med fem af USA’s største forlag angiveligt fikset priserne på e-bøger, så e-bogskunder i flere år har betalt for meget for at kunne downloade bøgerne.

Den prispolitik har siden medført et massesøgsmål mod Apple og de fem forlag. 

I massesøgsmålet har Apple nu indgået et forlig, der betyder, at Apple samlet tilbagebetaler e-bogskunderne op mod det dobbelte af deres tab.

Det betyder, at kunderne i massesøgsmålet vil modtage en tilbagebetaling på godt 10 kroner for bog, som de har købt. Hvis bogen har været på New York Times bestseller-liste, kan de se frem til en tilbagebetaling på godt 45 kroner per bog.

Apple skal i forliget samlet betale kunderne 2,6 milliarder kroner tilbage, mens it-selskabet også kommer til at dække sagsomkostningerne på 328 millioner kroner.

Det skriver Cnet.

Sådan blev det til en sag
Sagen begyndte at rulle tilbage i 2011, da to personer anklagede Apple for at fikse priserne i et kartel bestående af fem forlag, som tæller Hachette Book Group, HarperCollins Publishers, Holtzbrinck Publishers, Penguin Group og Simon & Schuster.

Siden rykkede det amerikanske Justitsministerium og flere statsadvokater ind i sagen, som er blevet ført at advokatfirmaet Hagens Berman.

Advokaterne anklagede Apple og de fem forlag for at holde konkurrenter ude af markedet, så de derefter selv kunne sætte priserne på e-bøger nogle få dollar højere end de forventelige markedspriser.

Apple har tabt sagen ved en lokaldomstol i 2013 og herefter igen i appelretten i 2015. Senest blev it-selskabets ønsker om at få sagen afprøvet ved USA’s højesteret afvist i marts, hvilket banede vejen for forliget.

De fem forlag indgik forlig, før sagen blev afprøvet ved de retslige instanser, skriver Cnet.

It-mediet oplyser desuden, at kunder som har købt e-bøger hos Amazon, Barnes & Noble, Kobo og Apple mellem den 1. april 2010 og 21. maj 2012 kan få indsat tilbagebetalingen direkte på deres konti eller få tilsendt en check med posten.

Læs også:
Google vinder højtprofileret retssag mod forfattere efter 11 års kamp

Det er en velkendt sag, at den gammeldags fastnettelefon over en årrække har mistet sin engang så dominerende position i de danske hjem.

I stedet er det i dag mobiltelefoner, danskerne ringer til og fra.

Knap så velkendt er det måske, at IP-telefoni som produkt-kategori også er ramt af en nedtur.

IP-telefoni var ellers for ikke ret mange år siden det hotteste af det hotte. Mange danske virksomheder valgte at investere i denne form for telefoni, ligesom en del danske hjem med triple play-løsninger også kom med på IP-telefoni-bølgen.

Men IP-telefonien har i de senere år oplevet en nedtur målt i antallet af abonnementer i Danmark.

Det viser Energistyrelsens seneste telestatistik for andet halvår 2015.

Toppede i 2013
For 10 år siden – ved udgangen af 2006 – var der i Danmark 268.180 abonnementer til IP-telefoni.

De følgende års massive hype omkring IP-telefoni førte til et sandt boom i denne form af tele-løsninger, så der ved udgangen af 2013 var hele 964.489 IP-telefoni-abonnementer i Danmark.

Meget tyder dog på, at IP-telefoni toppede dengang, for siden 2013 er gået langsomt ned ad bakke.

Det betyder, at antallet af IP-telefoni-abonnementer i Danmark ved udgangen af 2015 lå på 902.901 – altså omkring 61.500 lavere, end da IP-telefoni toppede i 2013.

Alene over det seneste år er over 20.000 abonnementer til IP-telefoni forsvundet fra markedet.

Det er ikke svært at få øje på, hvor telekunderne i stedet er gået hen.

Læs også: Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Det samlede antal af mobilabonnementer (inklusive mobilt bredbånd) er nu på næsten 8,5 millioner, hvilket svarer til 148,6 abonnementer per 100 indbyggere.

Nye teknologier vinder frem
Man skal dog samtidig være opmærksom på, at der formentlig bliver talt mere i telefon over internettet end nogensinde – eksempelvis via Apples Facetime eller via Skype.

Det foregår så blot fra en almindelig smartphone over det lokale WiFi eller mobilnettes 3G/4G-dataforbindelse – og det registreres derfor ikke som traditionel IP-telefoni, hvor man har et decideret abonnement til denne form for tele-tjeneste.

Samtidig er nye teknologier som VoLTE og WiFi Calling også for alvor ved at slå igennem i Danmark, og det dækker også over telefoni på internettet. Læs mere om det her:

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ser man på de traditionelle IP-telefoni-abonnementer, er der dog ingen tvivl om, hvilken vej vinden blæser.

Det er heller ikke kun antallet af IP-telefoni-abonnementer, der er faldet over de seneste år.

Også den samlede mængde taletrafik for denne form for telefoni er faldet.

Figuren herunder viser fastnettrafikken målt i millioner minutter fordelt på teknologi:

De dominerer markedet for IP-telefoni
TDC var ved udgangen af 2015 Danmarks suverænt største leverandør af IP-telefoni med en markedsandel på 52,3 procent ifølge Energistyrelsen.

Stofa har andenpladsen med 9,3 procent, mens Dansk KabelTV har 2,1 af markedet for IP-telefoni i Danmark.

Der er dog ikke overraskende også en stor gruppe af mindre leverandører på markedet, der under kategorien øvrige tilsammen har en markedsandel hele 36,3 procent.

Læs også:

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk