Daily Archives: June 23, 2016

Kim Holtum Schouw, direktør i 3A IT

Ansvaret for den største danske bestikkelsesskandale i nyere tid skal placeres hos it-leverandøren Atea.

Det mener Kim Holtum Schouw, direktør for den konkurrende virksomhed 3A-it, der er etableret af medarbejdere, som alle selv har en fortid hos Atea.

Flere af 3A-its medarbejdere er desuden sigtet i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Der er nedlagt navneforbud i sagen, så derfor kan Computerworld ikke fortælle, hvem det drejer sig om.

“Atea er en virksomhed med 7.000 ansatte, sÃ¥ jeg synes, at de selv skal tage ansvar for det, der foregÃ¥r derovre,” siger Kim Holtum Schouw til Computerworld.

Det siger han dagen efter, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) har anholdt 26 nuværende og tidligere offentligt ansatte og sigtede dem for at tage imod bestikkelse fra en dansk it-virksomhed.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

DSB bekræfter Atea-indblanding
DSB bekræfter i en pressemeddelelse, at seks tidligere DSB-medarbejdere er sigtet for at have modtaget bestikkelse i forbindelse med deres samarbejde med netop Atea.

Atea skriver dog i en pressemeddelse, at der er tale om “nogle fÃ¥ tidligere ledende medarbejdere”, som siden har forladt virksomheden.

Anklagemyndighed vil ikke røbe navne
Kim Holtum Schouws frustration skyldes, at anholdelserne ifølge SØIK ligger i forlængelse af den såkaldte Region Sjælland-sag, hvor medarbejdere hos Atea skal have bestukket offentligt ansatte indkøbere. 

Hos Anklagemyndigheden vil man ikke fortælle, hvilke personer, der menes at stå bag bestikkelserne, og selv om flere af 3A-its ledende medarbejdere med fortid hos Atea stadig er sigtet i Region Sjælland sagen, mener Kim Holtum Schouw ikke, at det har nogen relevans for 3A-it.

“De her anholdelser har intet med mig og mit selskab at gøre. Vi handler ikke med dem. Vi har intet med dem at gøre,” lyder det fra direktøren.

Computerworld har kontaktet Ateas direktør, Morten Felding, men han vil hverken stille op til interview eller besvare spørgsmål per mail. Han meddeler via et PR-bureau, at Atea ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Læs også:

27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor gÃ¥r grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør?

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Det er oppe i tiden, at alt, hvad virksomheden gør, især online-virksomheder, skal måle og have enorme mængder data før der kan tages en beslutning.

Muligheden er opstået, fordi det især i online-verdenen er blevet nemmere at indsamle kolossale mængder data og efterfølgende udnytte den stadig stigende regnekraft, der er tilgængelig.

Selv om det er blevet stort, fordi det virker og kan være et godt værktøj, er det også noget, der blandt yngre generation, der ikke har erfaringen endnu, må trække på store veksler.

Det er som om, at beslutninger, der beror på komplet information (hvilket de sjældent gør alligevel) og argumenter med afsæt i data, vejer tungere.

Oven i det er det blevet mere og mere almindeligt, at man i virksomhederne slet ikke kan tage en beslutning, der beror på mange års erfaring. For data, det er den nye sort.

Men der er masser af faldgruber og en af de største er, at man som organisation bliver handlingslammet i sine beslutninger og tilsidesætter erfaring.

Problemer med maskinelle beslutninger
Problemet er nemlig, at der er situationer, hvor disse maskinelle beslutninger ikke alene er forkerte, de er også langsomme og ufleksible.

SÃ¥ i takt med at data bliver den nye standard at tage beslutninger ud fra, forsvinder handlekraften, fleksibiliteten, hurtigheden og beslutsomhed.

I min iværksætterkarriere møder jeg mange, som i den grad beror deres beslutninger på data, herunder i mine egne virksomheder.

Men jeg har ogsÃ¥ oplevet lange beslutningsprocesser, fordi et marketingteam har ventet pÃ¥, at en simpel A/B-test skulle være afsluttet, før man kunne fjerne en overskrift eller billede – man ventede pÃ¥, at testen gav dem svaret.

Testens resultatet er langt fra altid rigtig
En af faldgruberne ved udelukkende at benytte sig af resultatet fra en data-undersøgelse er, at man ikke har alle forhold med.

Man behandler altså resultatet, som havde man fuld information.

Blot fordi man stiller en A/B test op eller op til flere scenerier for derefter at vælge den bedst performende, er det ikke ensbetydende med, at det er det bedste valg.

For når du ændrer en forudsætning, ændrer alt sig.

Begrænset data giver begrænset viden
Data baserer sig på et udvalg af begrænsede data, som i mange beslutningsprocesser kun er fra en begrænset periode.

Det skyldes blandt andet, at man først i de senere år er begyndt at samle god data ind.

Gode analyser forudsætter gode datasæt, og dermed er det givet, at der allerede er en stor usikkerhed fra begyndelsen. Hvorimod 10, 20 eller 30 års erfaring er ud fra en længere række hændelser, som jo er kendetegnet ved erfaringer.

En af de store fordele ved erfaring, at det netop beror på en form for data over en længere periode, hvorfor der ikke skal beregnes, når behovet opstår. Man kan skride til anvendelse øjeblikkeligt.

Konkurrenterne har den samme data
Data og pris per conversion er godt, men lad ikke data gøre dig blind for alt det, som du ikke umiddelbart kan måle.

Hvis alt kan mÃ¥les, sÃ¥ vil resultaterne fra konkurrenterne altid blive det samme – hvis de altsÃ¥ mÃ¥ler pÃ¥ samme mÃ¥de, mens tiltag, der beror pÃ¥ erfaringer og kreative inputs kan gøre forskellen pÃ¥ succes og fiasko.

Konklusion: Kombiner data med erfaringer
Lad ikke data gå forud for endelige beslutninger, men læg beslutninger op af erfaring og dernæst drag en konklusion.

Og har du ikke erfaringen, så søg efter den, og har du ikke data, så begynd at opbyg det.

Intuition og mavefornemmelse har stadig sin berettigelse.

Og ligesom vi alle sammen er klar over, at maskiner endnu ikke kan erstatte den menneskelige intelligens, så lad dig ikke blive forblændet af data i en sådan grad, at du glemmer at tænke selv.

Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og DSB er blandt de offentlige myndigheder, der er indblandet i nyere tids største danske bestikkelsesskandale.Â

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra en række af de store prominente offentlige arbejdspladser, der tirsdag oplevede, at medarbejdere blev sigtet og anholdt for at have modtaget bestikkelse i en sagen, der er en direkte udløber af den store bestikkelsessag i Region Sjælland.

Det skete, da SØIK ved en stor aktion har anholdt og sigtet i alt 26 it-folk, der er ansatte ved DSB, Forsvarets Efterretningstjeneste, Kriminalforsorgen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forsvaret, Udenrigsministeriet og Københavns Kommune. 

“Jeg har ingen information om den sag overhovedet. Mig bekendt er der ikke tale om ansatte i min afdeling, og derfor ved jeg kun det, der stÃ¥r i avisen, ” siger Martin Börjesson, it-chef i DSB.

Han henviser i stedet Computerworld til at kontakte DSB’s kommunikationsafdelinger, der dog endnu ikke har besvaret Computerworlds henvendelser.

Læs mere: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

Efterretningstjeneste: Ingen kommentar
Hos Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser presseansvarlig Peter Krab, at tjenesten ingen kommentar har til den aktuelle sag.

Heller ikke Kriminalforsorgen har nogen kommentar til den igangværende sag, oplyser pressemedarbejder Sabrina Ejstrup Vig.

Computerworld har ligeledes forgæves forsøgt af få en kommentar fra Lars Vinter, chef for Koncern IT hos Kriminalforsorgen. Her er meddelelsen dog, at han i øjeblikket er sygemeldt med influenza og derfor ikke vil være at træffe resten af ugen.

Fem ansatte hos Rigspolitiet
Hos Rigspolitiet er der fem ansatte, som er blevet anholdt og sigtet i bestikkelsessagen.

Det bekræfter Rigspolitiets kommunikationschef Anders Frandsen.

“Jeg kan bekræfte, at vi er blevet orienteret om, at fem ansatte i Rigspolitiet er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 144 om passiv bestikkelse. Da der er tale om konkrete personalesager, kan Rigspolitiet ikke udtale sig nærmere om sagen,” siger han til Computerworld.  

Computerworld har desuden forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiets Indkøbschef. Her lyder meldingen dog, at han i øjeblikket er sygemeldt. 

Rigsadvokaten afventer
Hos Rigsadvokaten afventer man i øjeblikket bagmandspolitiets undersøgelse, oplyser kommunikationschef Mikkel Thastum.

“Vi ved endnu ikke, om vores medarbejder har gjort noget. Udover bagmandspolitiets strafferetslige undersøgelse har vi selv iværksat en internt undersøgelse af vores interne proceduerer og forretningsgange samt en personale sag,” siger han til Computerworld.

Københavns Kommune, Udenrigsministeriet og Forsvaret har endnu ikke svaret på Computerworlds henvendelser.

Læs også: 
Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor gÃ¥r grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør? 

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

Hvis du vil være sikker på at modtage de nyeste Android-opdateringer og på at få din smartphone opdateret, så skal du købe et af Googles egne Nexus-produkter.

Sådan lyder et godt råd ofte, når snakken falder på Android-smartphones og -tablets.

Nu melder Google ud, hvor længe man helt præcist kan regne med at modtage opdateringer, hvis man har et Nexus-produkt.

PÃ¥ supportsiden til Nexus-produkterne skriver Google: “Efter en fastsat periode kan Google ikke længere garantere, at en enhed modtager versionsopdateringer eller sikkerhedsrettelser.”

Mens denne besked for sÃ¥ vidt gælder for mange forskellige producenter, sÃ¥ er det interessant, at Google nu ogsÃ¥ har et helt konkret skema, hvor det fremgÃ¥r, at der vil være opdateringer af Android-versionen “i mindst to Ã¥r fra det tidspunkt, hvor enheden blev tilgængelig i Google Store.”

Derudover vil der ifølge Google være sikkerhedsrettelser “i tre Ã¥r fra det tidspunkt, hvor enheden blev tilgængelig i Google Store, eller 18 mÃ¥neder fra det tidspunkt, hvor enheden sidst blev solgt i Google Store, afhængigt af hvad der forekommer først.”

Her er support-løfterne
Herunder kan du se, hvornår garantien for opdateringer af Android helt præcist ophører for de forskellige Nexus-enheder:

Nexus 5X: September 2017.
Nexus 6P: September 2017.
Nexus 9: Oktober 2016.
Nexus 6: Oktober 2016.
Nexus 5: Oktober 2015.
Nexus 7 (2013): Juli 2015.
Nexus 10: November 2014.

Så grelt står det til
For nylig viste en undersøgelse fra forbrugerrådet Tænk, at næsten halvdelen af Android-mobilerne slet ikke bliver opdateret til nyere versioner af Android, end den version de er født med.

44 procent af alle smartphones i Tænks undersøgelse har aldrig modtaget en opdatering fra producenterne, efter telefonen er kommet i salg. Læs mere om det her.

Et af de hyppigste kritikpunkter ved Android er da også netop den ringe opdaterings-kultur hos producenterne.

De seneste tal fra Googles udvikler-site viser, at den nyeste version af Android, Marshmellow, stadig kun er installeret på 10,1 procent af Android-enhederne.

Til gengæld ligger ældre Android-versioner som KitKat og Lollipop på henholdsvis 31,6 procent og 35,4 procent.

Google fremviste første gang Marshmallow på selskabets store I/O-udviklerkonference i maj sidste år, og styresystemet blev frigivet den 5. oktober.

Denne version har sÃ¥ledes været pÃ¥ markedet i snart ni mÃ¥neder – men er altsÃ¥ fortsat kun blevet installeret pÃ¥ hver 10. Android-enhed.

Mens man generelt kan være sikker på at modtage opdateringer til Nexus-produkterne, så gælder det samme også typisk topmodellerne fra de forskellige andre Android-producenter.

Læs også:

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner

Har du planlagt at rejse til New York, Barcelona eller Berlin i din sommerferie, skal du nok kigge efter andre overnatningsmuligheder end hos Airbnb og lignende udlejningssteder.

For mens Barcelona allerede tilbage i 2014 lukkede for muligheden for kortere overnatningsophold i byens lejligheder igennem nettets udledningssteder uden tilladelse, har Berlin i maj gjort det ulovligt at udleje lejligheder i få dage, mens New York nu følger trop.

Helt konkret er USA’s berømte storby i gang med at indføre lovgivning, der forbyder udlejere at tilbyde deres boliger til turister med lejemÃ¥l under 30 dage, skriver Techcrunch.

Lovforslaget har været igennem statssenatet, og nu mangler det en underskrift fra guvenør Andrew Cuomo fra staten New York for at blive til virkelighed.

Læs også: Danske politikere klar til indgreb: Kræver skattekontrol hos Uber og Airbnb

Kan sende New Yorkere på gaden
Netop Berlin, Barcelona og New York er ifølge hotelsøgemaskinen Hotels.com blandt danskernes top 10-favoritrejsemål.

På trods af restriktionerne afslører en stikprøvekontrol foretaget af Computerworld, at der er massevis af Airbnb-lejligheder i de tre populære storbyer.

Hvis loven i New York bliver gennemført, kan det ellers blive en dyr affære at udleje boliger til turister under 30 dage, da udlejeren i første hug står til en bøde på 1.000 dollar svarende til 6.600 kroner.

Bliver en af byens mere end 30.000 Airbnb-udlejere snuppet med gæster i en lejlighed for tredje gang, lyder bøden på 50.000 kroner.

Læs også: Trods massiv omtale: Så få danskere har faktisk prøvet AirBnB, Uber og GoMore

Den udmelding har fået Airbnb på banen og erklære, at denne kommende lovgivning for New York er helt hul i hovedet.

“Lad os være helt klare: Dette er et dÃ¥rligt forslag, der vil gøre det sværere at betale regniner for tusindvis af New Yorkere. Flere regeringer i hele verden har demonstreret, at der er en fornuftig mÃ¥de at hÃ¥ndtere bolig-deling pÃ¥, og vi hÃ¥ber, at New York vil følge i deres fodspor og beskytte middelklassen,” lyder det fra Airbnb ifølge Techcrunch.

Flere byer klar med lovgivning
I byer som Paris, London og Amsterdam har lovgiverne også rettet øjnene mod Airbnb og lignende udlejningssteder.

Det skyldes, at storbyerne ikke ønsker, at hele byområder bliver oversvømmet med kuffertslæbende turister, mens de lokale har svært ved at finde en bolig.

I København har Borgerrepræsentationen på foranledning af SF igangsat en undersøgelse af, hvorvidt udlejningstjenester som Airbnb skævvrider det københavnske boligmarked.

Det forventes ifølge Berlingske Tidende, at der kommer et debatmøde om eksempelvis Airbnb-udlejningerne efter sommerferien.

Læs også: 

Politiet advarer mod Airbnb-svindel: Pas p̴ denne fidus Рsvindlere st̴r bag

Dansk hotelbranche jubler over Airbnb: Trækker mange turister til Danmark

Det må have vakt bestyrtelse, da et antal politifolk tidligt tirsdag morgen i en koordineret aktion anholdte og sigtede 26 offentligt ansatte it-folk og dernæst ransagede deres hjem for at sikre bevismateriale.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget bestikkelse.

Anholdelserne – med afhøring og efterfølgende sigtelse – kommer i kølvandet pÃ¥ den store bestikkelsessag, der tidligere pÃ¥ Ã¥ret ramte Region Sjælland.

Her er adskillige it-folk ligeledes blevet sigtet. Flere er blevet bortvist fra deres stillinger.

Fra 4.000 kroner
Ifølge Bagmandspolitiet er det langt fra sikkert, at de nuværende 27 sigtelser (de 26 anholdte plus yderligere en sigtelse) vil føre til domfældelse og straf.

Men Bagmandspolitiet vurderer, at de har været nødvendige for at fÃ¥ hver ‘en sten vendt,’ som politiet formulerer det.

Hertil kommer ganske givet, at anholdelserne tjener til skræk og advarsel.

Bagmandspolitiet mener, at de sigtede – der alle har bestredet positioner, hvor de har haft indflydelse pÃ¥ valg af it-leverandører – har modtaget forskelligt elektronisk udstyr til privat brug fra leverandører.

De sigtede arbejder i prominente organisationer som Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, Københavns Kommune og DSB.

Udstyrets værdi svinger fra 4.000 kroner til helt op til 50.000 kroner, og gaverne er ofte blevet givet i forbindelse med handler, lyder det fra Bagmandspolitiet.

Det er i strid med reglerne for gaver til offentligt ansatte at modtage gaver af denne størrelse.

Foregår i det private
Udvekslingen af gaver har vist altid foregået mellem handlende, hvor leverandørerne søger et godt og venskabeligt forhold til kunderne for på denne måde at fremme egen sag.

I det private erhvervsliv er det udbredt, at der udveksles forskellige former for gaver mellem parter, der indgår i et sælger/kunde-forhold.

Det går hurtigt under radaren, og der omsættes alligevel ofte for så store beløb, at en smartphone eller en tablet-computer til nogle tusind kroner ikke regnes for det store.

Det åbne spørgsmål er, om udvekslingen af gaver kan påvirke valget af leverandør.

Hvor går grænsen for at modtage en gave fra en leverandør?

MÃ¥ man efter din mening modtage en smartphone til 4.000 kroner eller en tablet til 10.000 kroner? 12.000? Eller slet ikke?

Hvor går grænsen?

Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også: Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland