Daily Archives: June 28, 2016

Apple vil fjerne hovedtelefonstikket fra den næste iPhone – her er fem mulige forklaringer

Meget tyder på, at Apple med den næste generation af iPhonen vil fjerne det velkendte og meget brugte hovedtelefon-stik fra iPhonen.

Det bekræfter blandt andet en række lækkede billeder, der angiveligt forstiller den næste iPhone, som ventes at blive lanceret til efteråret. 

Men som eksempelvis tech-journalist Nilay Patel fra det amerikanske medie The Verge for nylig skrev, så er det et tiltag “som ingen nogensinde har efterspurgt”, og som formodentligt vil være til gene for mange brugere. 

Men hvorfor gør Apple det så? Vi kommer her med fem mulige forklaringer. 

Læs også: Den næste iPhone bliver kedelig – men så sker der noget virkelig interessant

1. Hovedtelefonstikket er forældet – bluetooth er fremtiden
Apple er notorisk kendt for at tage barske og ofte upopulære beslutninger på vegne af sine kunder. 

Det sker som oftest, når Apple har vurderet, at en gammel teknologi er klar til at blive afløst af en nyere og mere tidssvarende teknologi, der i sidste ende kan sikre en bedre brugeroplevelse.

Vi har set Apple gøre det med floppydisken i 1998, cd-drevet i 2008 og USB-stikket i den nye Macbook, der udkom sidste år. 

Nu er tiden tilsyneladende kommet til hovedtelefonstikket, der i 1800-tallet blev opfundet til brug på telefoncentralernes omstillingsborde.

Men efter mange års tilløb ser de trådløse bluetooth-hovedtelefoner nu ud til at være på vej mod sit gennembrud, og det ser ud til, at de fleste producenter efterhånden har løst problemerne med dårlige forbindelse og forringet lydkvalitet, som tidligere har plaget de trådløse hovedtelefoner.

Bluetooth-forbindelse har ganske vist stadigvæk sine ulemper. Lyden er marginalt dårligere end på hovedtelefoner med et analogt stik, og samtidig er det nødvendigt at lade hovedtelefonerne op. Til gengæld får du en større bevægelsesfrihed og slipper for sammenfiltrede ledninger.



Foto: Rob EllisCC BY 2.0

Annonce:


2. Du får bedre lyd via lightning-stikket
Mange hifi-entuisiaster vil påpege, at lyden i bluetooth-hovedtelefoner stadigvæk halter samtidig med, at de gamle analoge hovedtelefonstik også har sine begrænsninger i en verden, hvor det er muligt at streame lyd i lossless.

Derfor kan Apples motivation for at udskifte hovedtelefonstikket være at sikre bedre digital lyd via Apples eget lightning-stik.

En teori der forstærkes af vedholdende rygter om, at Apple arbejder på introducere musikstreaming i det tårnhøje lossless-kvalitet i Apple Music. 

Der bliver allerede i dag lavet hovedtelefoner, der understøtter lightning-stikket. Udbuddet er dog ret begrænset, men vil dog formodentligt blive større, hvis Apple som ventet dropper hovedtelefonstikket. 

3. Apple har brug for pladsen til større batteri og højtalere 
Vælger Apple at smide hovedtelefonstikket på porten kan det skyldes, at virksomheden ønsker at udnytte pladsen til nye eller forbedrede komponenter.

Vi har eksempelvis allerede set en række lækkede billeder af, hvad der formodentligt er den næste iPhone, hvor det er tydeligt at høretelefonstikket er blevet erstattet af en ekstra højtaler. 

Samtidig rager et hovedtelefonstik relativt langt ind i telefonen, hvor det lægger beslag på en del internplads, som eksempelvis kan bruges til et større batteri. 

Kigger vi endnu længere ud i fremtiden, så går der desuden rygter om, at den iPhone der kommer i 2017 vil byde på store forandringer og et meget mere kompakt design, som formodentligt vil kræve, at Apple skal udnytte hver en millimeter for at få plads til den nødvendige indmad.

Når Apple vælger at droppede hovedtelefonstikket kan det således være et eksempel på, at Apple allerede nu er i gang med de indledende  “pladsbesparingsøvelser” før den store opdatering af iPhonen i 2017. 

4. Apple vil sælge flere hovedtelefoner
I 2014 købte Apple hovedtelefon-producenten Beats. Vælger Apple at skrotte hovedtelefonstikket vil næsten utvivlsomt komme Beats og dermed Apples egen bundlinje til gode, når brugerne skal ud og erstatte deres gamle hovedtelefoner med et par nye. 

Her det dog værd at huske på, at Beats hovedtelefonforretning stadigvæk kun udgør en stærkt begrænset del af Apples omsætning, og derfor vil et løft i salget hos Beats formodentligt ikke være meget mere end en ekstra fjer i hatten i for Apple.

5. Det giver Apple mere kontrol
Det analoge hovedtelefonstik er en åben standard, der kan bruges af alle. Men med overgangen det digitale lightning-kabel kan Apple få mere kontrol over brugernes musikaflytning.

Annonce:


Der er en mulighed for, at overgangen til det digitale lightning-stik vil betyde, at rettighedsgaver vil indføre en såkaldt DRM-beskyttelse, der betyder, at piratkopieret materiale ikke vil kan afspilles via hovedtelefonerne.

Noget lignende så vi eksempelvis med overgangen til HDMI-stik på vores tv.

Samtidig betyder overgangen til lightning-stikket, der er Apples egen proprietære standard, at Apple kan udøve kontrol med, hvilke hovedtelefoner, der anvendes med en iPhone.

Det skyldes at virksomheder, der ønsker at udvikle hardware, som anvender virksomhedens lightning-stik skal godkendes gennem Apples MFi-program (MFI står for Made for iPhone/iPad/iPod).

Det er dog værd at huske på, at det udelukkende gælder hovedtelefoner, der anvende Apples lightning-stik og ikke almindelige bluetooth-hovedtelefoner, hvilket sætter en naturlig begrænsning for, hvor stor kontrol Apple kan udøve. 

Læs også:
Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter  

Posted in computer.

Snowden taber retssag: Ingen garanti imod udlevering

7.000 kroner ud af vinduet og en lang næse. Det er alt, hvad whistlebloweren Edward Snowden har fået ud af sit forsøg på at sagsøge Norge.

Målet med sagen var ellers at vinde en garanti fra den norske regering om, at Edward Snowden ikke ville blive udleveret til USA, hvis han besøger Norge.

Men den plan er skudt i sænk af byretten i Oslo, som afviste sagen 27. juni, skriver Reuters.

Byretten afviser nemlig  at føre sagen, fordi den ikke kan tage stilling til udlevering af folk, som ikke befinder sig i Norge.

I stedet for en garanti mod udlevering får Edward Snowden derfor en regning på 7.000 norske kroner for den norske stats udgifter til sagen.

Indstillet til norsk frihedspris
Edward Snowdens sagsanlæg kommer ikke ud af den blå luft.

Whistlebloweren er nemlig inviteret til Norge for at modtage den såkaldte Ossietzky pris for sit arbejde for ytringsfrihed fra den norske afdeling af forfatterforeningen PEN den 18. november.

Foreningen har reageret kraftigt på afvisningen af Edward Snowdens retssag og lover at anke sagen.

“Hvis ikke Edward Snowden får prøvet sin udleveringssag, vil det være et politisk og juridisk nederlag,” udtaler William Nygaard, leder af den norske afdeling af PEN i en pressemeddelelse.

Læs også: Top-sikker Google-app får kritik af Edward Snowden – derfor er der et problem

Posted in computer.

Microsoft i nyt stort spring over mod open source: Klar med .Net Core og ASP.Net Core 1.0

Det er omkring halvandet år siden, at Microsoft gjorde .Net-serverstacken til open source.

Nu følger selskabet op med at åbne for .Net Core 1.0, hvilket af flere medier betegnes som en decideret milepæl i Microsofts arbejde med at ‘open source’ en række af selskabets produkter.

.Net Core 1.0 indeholder blandt andet .Net Standard Library, der skal gøre det nemmere for udviklerne at ‘genanvende deres kode og kompetencer i applikationer, der kører på servere, i clouden, desktop-computer og på tværs af alle enheder, hvad enten de kører på Windows, iOS og Android.

Med lanceringen af .Net Core og ASP.Net Core 1.0 bliver to af de helt centrale elementer i .Net tilgængelige for brug på både Linux- og OS X-baserede systemer.

Microsoft meddeler, at mere end 18.000 udviklere i 1.300 virksomheder har bidraget til .Net Core inden udgivelsen.

På tværs af platforme
Ny-lanceringerne passer godt ind i Microsoft langsigtede planer om udvikle .Net til en udviklingsplatform, som udviklere kan anvende på tværs af mange forskellige platforme – og på både servere, computere og mobile enheder.

Med lanceringen af .Net Core og ASP.Net Core løfter Microsoft også sløret for flere nye partner-aftaler, som skal være med til at fremme udrulningen af de nye produkter.

De tæller aftaler med Red Hat, der vil understøtte .Net Core i selskabets Enterprise Linux-distribution og OpenShift-platform samt Samsung, der i forbindelse med lanceringen af .Net Core har meldt sig ind i .Net Foundation, som Microsoft har etableret for at flytte .Net over mod open source.

Hertil kommer, at Red Hat og det knap så kendte selskabet Codenvy ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste meddeler, at de vil indlemme Language Server Protocol bag Visual Studio Code i deres porteføljer.

Det vil gøre det langt nemmere at udnytte værktøjerne i Microsofts open source code-editor.

“Historisk har de fleste programmerings-sprog været optimeret til et enkelt værktøj, hvilket har begrænset mulighederne for leverandører af programmerings-sprog for at nå ud til et bredt publikum,” lyder det fra Tyler Jewell fra Codenvy i en pressemeddelelse.

Med en fælles protokol, der understøttes af både Microsoft, Red Hat og Codenvy, bliver muligheder nu meget større, hedder det.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau vil Microsoft demonstrere SQL Server på Linux til Red Hat Summit, der afvikles i San Francisco i denne uge.

Med lanceringen bliver .Net Core samtidig tilgængelig i både Ubuntu, Debian og CentOS.

Læs også:

Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Microsoft frigiver koden til udbredt JavaScript-motor: Bliver open source

Microsoft giver kodeplatform Xamarin gratis væk for at fange iOS og Android-udviklere

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft bygger Linux-funktioner ind i Windows 10

Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en ‘kræftsygdom’

Microsoft rykker mod Linux: Kronjuvelen SQL Server klar i Linux-version

Posted in computer.

Ny CIO til Pandora – henter top-CIO fra GN Store Nord

Det børsnoterede smykkefirma Pandora har ansat en ny CIO.

Det er Peter Cabello Holmberg, der efter sommerferien overtager it-styrpinden i Pandora. Han kommer fra en stilling som CIO i GN Store Nord.

“Jeg ser frem til at begynde i Pandora og være med til at etablere en global it-organisation, der kan understøtte de fortsatte vækstambitioner,” udtaler Peter Cabello Holmberg i en skriftlig kommentar til Computerworld.  

“Pandora har været gennem en fantastisk rejse og har ambitioner om mere, så jeg glæder mig til at kunne sætte min viden og erfaring i spil mod nye mål,” lyder det videre fra Peter Cabello Holmberg.

Annonce:


Erfaren dansk CIO
Det er en yderst erfaren CIO, Pandora nu får ombord.

Peter Cabello Holmberg har tidligere i karrieren også haft it-topstillinger hos blandt andre Carlsberg og A.P. Møller Mærsk.

I GN Store Nord har Peter Cabello Holmberg været med til at sammenlægge to it-afdelinger til en samlet global it-organisation, og Pandora oplyser til Computerworld, at opgaven i det nye job også bliver at opbygge en global it-organisation.

Peter Cabello Holmberg er 48 år og har mere end 20 års erfaring med netop globale it-organisationer.

De erfaringer får han brug for at trække på i Pandora, der sælger smykker i mere end 100 forskellige lande på seks forskellige kontinenter via 9.000 forhandlere.

Pandora, der har hovedkontor i København, blev stiftet i 1982, og beskæftiger i dag 16.700 medarbejdere, heraf er cirka 11.000 i Thailand, hvor produktionen af smykkerne foregår.

2015 havde Pandora en omsætning på 16,7 milliarder danske kroner.

Læs også:

Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

CIO i Dong Energy forlader selskabet: Har fået nyt it-topjob i dansk erhvervsliv

Posted in computer.

Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Teleselskabet Plenti, der under stor ståhej debuterede på telemarkedet i marts med et pakkeprodukt, er nu klar med endnu et angreb på de etablerede spillere på markedet.

Plenti meddeler via sin hjemmeside, at selskabet nu lancerer et nyt produkt, hvor man for 119 kroner om måneden får fri data på mobilen sammen med fri tale, sms og mms.

Det sker fortsat på 3′s netværk, og det nye tilbud er med til at presse de etablerede større selskaber på mobilmarkedet, der bestemt ikke ønsker mobilpriserne sendt længere ned.

“En stor del af visionen omkring Plenti var at lave en ny type mobilabonnement, som var helt ligetil at forstå. Slut med loft på taletid og komplicerede tillægspakker på mobilens dataforbrug.”

“Derfor har det også hele tiden været en del af strategien at lancere et rent mobilprodukt med fri tale, sms og data, som kan konkurrere med de billigste på markedet,” udtaler Peter Mægbæk, der er administrerende direktør i Plenti.

Annonce:


Jagter 100.000 kunder
Computerworld afslørede planerne om Plenti allerede i januar.

Selskabet debuterede med sit første pakkeprodukt i midten af marts.

Plenti gav med det første produkt kunderne adgang til til en omfattende indholdspakke samt fri data/tale/sms for 199 kroner om måneden.

Indholdspakken inkluderer 60 digitale magasiner og blade, to digitale aviser og 43.000 bøger fra Mofibo, og samtidig giver et abonnement hos Plenti også fri adgang til Tivoli.

Vil nå 100.000 kunder
I maj kunne Plenti oplyse, at selskabet nu havde 5.000 kunder. I dag oplyser Peter Mægbæk til Computerworld, at kundebasen nu er på omkring 10.000. 

Peter Mægbæk har tidligere forklaret til Computerworld, at Plenti jagter volumen i antal kunder: 

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to,” sagde Peter Mægbæk for nogle måneder siden.

Med den nye rå mobil-pakke tager Plenti forretningen i en ny retning i forsøget på at skaffe endnu flere mobilkunder – og det sker altså med en prismæssigt aggressivt tilbud til 119 kroner om måneden. 

Ifølge Plentis hjemmeside er er tale om fri data i Danmark, så man kan bruge alt det data, man ønsker her i landet, så længe det foregår fra mobilen. 

“Vælger du at dele dit data med andre enheder, så er der en begrænsning på 50 GB/md,” lyder det i betingelserne. 

Erfarne kræfter bag Plenti
Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo – den ene af de tjenester, der indgår i Plentis pakke. Morten Strunge solgte for nylig Mofibo for et trecifret million-beløb.

Plenti er i øvrigt ikke det eneste nystartede danske teleselskab, der i øjeblikket forsøger at kapre kunder fra de etablerede spillere.

På bredbåndsmarkedet har selskabet Hiper i de seneste måneder været i stand til at hente et betydeligt antal kunder – læs mere om det her.

Læs også:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Posted in computer.

Test: DxO One er det ultimative kameraudstyr til din iPhone



Foto: Morten Sahl Madsen

iPhones har gennem tiden sat standarden for, hvor godt et smartphone-kamera skal være og har altid været telefonen, som alle de andre producenter har sammenlignet deres telefoner med.

Smartphone-kameraer er kommet langt siden de første Nokia-telefoner med indbygget kamera blev bygget tilbage i 2002.

Men moderne smartphones tynde profil betyder, at en smartphone aldrig vil kunne tage lige så gode billeder som et rigtigt kamera. Der er simpelthen for mange begrænsninger.

Men hvis du vil tage bedre billeder med din iPhone, så kan du sagtens gøre det.

Løsningen koster dig 3.900 kroner og hedder DxO One.



Lightningporten tillader hurtig overførsel af billeder fra DxO One til din iPhone, men det føles ikke særlig stabilt at have i hånden. Foto; Morten Sahl Madsen

Specifikationer

20.2 megapixel (5.406 x 3.604 pixels)
1080p/30fps eller 720/120fps video
1″ sensor (13,2 x 8,8mm)
Brændvidde: 11,9mm (svarer til 32mm fullframe)
blænde: f/1.8 – f/11
ISO: 100 – 51200
Zoom: 3x (digital)

DxO One
DxO One er et ekstra kameramodul, der forbindes via din iPhones Lightning-port og omdanner din iPhone til en stor viewfinder for det lille, men imponerende, 20 megapixel DxO One-kamera.

Pludselig har du en markant større sensor og en blænde, der kan gå fra f/1.8 til f/11. Til sammenligning har en iPhone en fast blænde på f/2.2.

Selve kameraet er en lille boks på størrelse med en tændstikæske. Den sidder kun fast på din iPhone via Lightnings-stikket, og det føles faktisk ikke just særligt solidt.

Du holder kamera og telefon, som du ville holde et gammeldags hjemmevideokamera: Med begge hænder. Gør du ikke det, er der stor chance for, at du taber enten telefon eller DxO One.

Kameraet skyder både i RAW, som gemmes på et mikro-SD kort i kameraet, og i JPEG-format, som gemmes direkte på din iPhone.

Du kan derfor med det samme sende billedet til andre, gemme det i dit fotoalbum eller dele det på sociale medier. 

Kameraet kan også skyde i “SuperRAW”, en selvopfundet filtype fra DxO, der omdanner fire RAW-filer til et “SuperRAW”.

Resultatet er billeder, der kan have en skyhøj ISO, men som bliver korrigeret af at være en sammensmeltning af fire RAW-filer. De er flotte og skarpe, men da det er en softwareløsning, så er resultatet ikke altid lige godt.



Foto: Morten Sahl Madsen



Portræt skudt med DxO One og redigeret i Lightroom. Foto: Morten Sahl Madsen

Vigtigst: Billedkvalitet
Du kan sagtens finde kameraer, der tager bedre billeder end DxO One, så er det sagt.

Sensoren i DxO One er den samme billedsensor, som du finder i Sonys RX100 Mark III-kompaktkamera, der af mange bliver kaldt det bedste kompaktkamera på markedet. 

Dog får du bedre billeder fra RX100 III, end du får fra DxO One alene på grund af RX100′s bedre optik og zoom-funktion. 

Men hvis vi sammenligner DxO One med det kamera, som DxO forsøger at erstatte, nemlig iPhonekameraet, så er der stor forskel til fordel for DxO One. 

DxO One giver dig rigtig gode muligheder for at modellere dit billede, som du vil.

Der er fuld kontrol over blænde, lukketid og ISO, og med lidt fotoviden kan du tage nogle blændende gode billeder med DxO One.

Dog skal du ikke købe DxO One for at optage video. Her er der kun adgang til 1080p/30fps og hverken 1080p/60fps eller 4K. 

Herunder har vi en række fotos af motiver først taget med en iPhone 6S og derefter med DxO One.

Kun portrætbilledet er blevet efterbehandlet i Lightroom. Computerworld.dk’s CRM-system viser desværre ikke billederne i fuld opløsning.

Du bliver ikke en bedre fotograf at at eje en DxO One. Men du har markant flere muligheder til at lære at blive en bedre fotograf.

Billederne er næsten støjfri, farverne er korrekte og på grund af de 20 megapixels, ser billeder afsindig flotte ud på en Macbook Pro Retina-skærm eller på en Surface Pro 4, der ligeledes har en skærm med en høj opløsning.





Foto: Morten Sahl Madsen

DxO One

Plus:

  • DxO One tager bedre billeder end iPhonens eget kamera
  • Meget intuitivt og let at bruge
  • Gemmer en JPEG på din smartphone til Facebook og RAW på kameraets MicroSD-kort til redigering
  • Rigtig gode muligheder med Manuel funktion

Minus:

  • Dyrt
  • For at få det meste ud af kameraet, skal du købe DxO’s egen software
  • DxO One og iPhone sidder ikke stabilt nok sammen.

Karakter:


Hvem får noget ud af DxO One?
DxO One er et sælsomt produkt. Det får din iPhone til at tage flottere billeder, og du kan skyde i RAW og rette på billederne efterfølgende.

Men hvis dit mål er at sidde og nørde i Lightroom, hvorfor så ikke bare købe et rigtigt kamera, hvad end det er et kompakt-, system- eller spejlreflekskamera.

“Et stykke legetøj prissat for dyrt”, var vores første antagelse, men måske har et produkt som DxO One en plads blandt de moderne mobilbrugere.

Ved et familiebesøg i foråret afprøvede skribentens svigermor DxO One.

Hun ejer allerede et Nikon spejlreflekskamera til rejse- og familiebilleder, men det har ligget og samlet støv i skabet i en rum tid.

“Det er for bøvlet at bruge,” og “jeg har jo min telefon med mig i stedet,” var svarene på, hvorfor kameraet ikke blev brugt. 

Hun var helt opslugt af ideen om at kunne sætte DxO One i sin telefon, tænde appen og med det samme skyde bedre billeder end telefonen (hun ejer en iPhone 5S), i en app, der minder om iPhonens almindelige kamera-app.

Det er let, ligetil og hurtigt, og der gemmes automatisk en JPEG-fil af billedet på iPhonen klar til Facebook.

Derfor er tanken om DxO One måske ikke så fjern igen:

Det er et bekvemmelighedsprodukt til at fjerne mellemled mellem at tage et billede med et kamera, finde et kabel, overføre billedet til din computer og bagefter overføre det til din telefon: vores allesammens moderne fotoalbum. 

DxO One er dyrere, end hvad godt er, og med hensyn til billedkvalitet kan du finde bedre alternativer i Sonys RX100-kameraer eller dyrere system- eller spejlreflekskameraer, men DxO One har en lethed og en moderne tilgang, der for nogle måske kan være prisen værd. 

Læs også: Test: Lumia 950 og 950XL er de to bedste Windows-telefoner – men hvad betyder det egentlig?

Posted in computer.

Microsoft betaler stor erstatning til utilfreds bruger for automatisk opgradering til Windows 10

Microsofts påtrængende og til tider aggressive korstog for at omvende Windows 7- og Windows 8-brugere til Windows 10 er begyndt at give bagslag.

Godt nok har over 300 millioner computere et år efter lanceringen af Windows 10 nu den nyeste version af Windows, men det er ikke alle med Windows 10 på sin computer, der virkelig ønsker systemet.

I Californien har ejeren af et mindre rejsebureau sagsøgt Microsoft for 10.000 dollar – 63.000 kroner – for “kompensation for tabt fortjeneste og prisen for en ny computer”, da hendes computer pludselig en morgen havde Windows 10.

“Jeg havde aldrig hørt om Windows 10, og jeg var aldrig blevet spurgt, om jeg ønskede at opdatere,” forklarede sagsøger, Teri Goldstein, til Seattle Times.

Opdateringen havde gjort hendes primære arbejdscomputer langsom med konstante nedbrud og ifølge hende selv ubrugelig.

Træt af hele tiden at blive anmodet om at opdatere til Windows 10? Snart stopper Microsoft med at plage dig

Microsoft afslutter sagen
Microsoft nægter at have gjort noget som helst forkert i sagen, men har afsluttet sagen og accepteret Teri Goldsteins krav om kompensation alene for at undgå yderligere sagsomkostninger.

Sagen med Teri Goldstein begyndte før Microsoft skruede op for den aggressive udrulning af Windows 10.

Tidligere i år ændrede Microsoft Windows 10-opdateringen fra valgfrit til at være en automatisk anbefaling, som du selv skal slå fra i Windows Update.

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Samtidig ændrede Microsoft også i en af opdateringsmenuerne i Windows 7 og Windows 8, så hvis du trykker på krydset i hjørnet for at lukke menuen indledes opgraderingen.

Det kan du læse mere om her: [url=Microsoft forsøger at tvinge de sidste over på Windows 10: Luk din browser og du accepterer download.

Det er uvist, om der er flere sager på vej mod Microsoft. Over 300 millioner computere verden over har i dag Windows 10 på harddisken, og målet for Microsoft er at ramme en milliard Windows 10-computere i 2018.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Posted in computer.

"Jeg tog en PhD og arbejdede som SAP B1 konsulent, indtil den syriske ambassade sagde, at jeg skulle sendes i krig."

(Tekst og fot: Joachim Kühlmann Selliken)


Mennesker i IT

Posted in computer.

"Vi kommer til at mangle dygtige håndværkere med dyb faglig viden, som vi ikke har været i stand til at fylde på robotterne"

Hver fjerde danske frygter at miste sit job til en robot, viser en ny undersøgelse.

Men er den frygt velbegrundet?

Computerworld har bedt eksperter komme med hver deres bud på, hvilken betydning den hastige fremvækst af kunstig intelligens får for både den enkelte medarbejder og hele vores arbejdsmarked.

Læs også i samme serie:

Professor Jan Damgaard, CBS:
Robotter og it-systemer overtager vores job: Men disse job bliver det svært fuldstændigt at automatisere
.

Anders Hvid, CEO og forfatter af ‘Forstå fremtiden:”
“Fotomodeller er den medarbejdergruppe, der er mest udsat for automatisering. Men også læger og advokater er udfordret”

Ole Madsen, robotforsker og professor på Aalborg Universitet: Hvordan kommer robotterne til at ændre måden, vi arbejder på? 

“Jeg tror på, at der kommer til at finde et samarbejde sted mellem robotter og mennesker. I fremtiden kommer vi til at se på robotten som et almindeligt stykke værktøj.

Vi kommer til at gå ned på værkstedet og hente en robotarm på samme måde, som vi i dag henter en boremaskine.

I fabrikshallerne rundt omkring i landet kommer robotterne til at hænge på en væg sammen med skruetrækkere og boremaskiner. 

For den enkelte medarbejder betyder det, at de ikke længere selv skal udføre det, som man med en teknisk term kalder for “de materialetransformerende processer”.

I stedet kommer det til at betyde, at en stor del af arbejdet vil handle om at holde robotterne i gang.”

Hvordan vil det påvirke vores arbejdemarked?
 
“Det kommer til at betyde, at der bliver færre mandetimer per produkt.

Men det bliver formodentligt opvejet af produktionsforbedringer, som virksomhederne kan geninvestere i forbedret konkurrenceevne gennem eksempelvis prissænkning eller forskning og udvikling. 

Derfor ser vi også, at de virksomheder, der investerer i automatiseringer og produktionsforbedringer, også er de virksomheder, der er bedst i stand til at fastholde medarbejderstaben.”

Hvilke job er i farezonen?

“Jeg tror, at ufaglærte kommer til at få det svært.

Derfor er det også vigtigt, at den stigende udbredelse af robotter bliver fuldt op af investeringer i uddannelse.

Til gengæld tror jeg, at der stadigvæk vil være en stor efterspørgsel efter de rigtig dygtige håndværkere. 

For det er dem, der kommer til at styre robotterne, og de skal have en dyb faglig viden om produktionsprocesserne, som vi indtil videre ikke har været i stand til at fylde på robotterne.

Håndværkerne kommer ikke selv til bore og svejse længere, men vedkommende skal i stedet vide, hvad robotten skal lave.

Det er viden om ting, som i hvilke situationer, der skal bruges hvilke typer bor, og hvor mange omdrejninger boret skal køre med.”

Hvilke job bliver det svært at automatisere?

“De opgaver, der i øjeblikket er svære at automatisere med robotter, er karakteriseret ved ustrukturerede omgivelser.

Det klassiske eksempel på det er frisøren, fordi alle hoveder og hårstrå er meget forskellige.”

Hvad vi gøre, hvis vi frygter, at vores job kan blive erstattet af en robot? 

“Vi skal sørge for ikke at stivne i de faste rutiner, for det er rutineopgaverne, der bliver automatiseret først.

Vi skal fortsætte med at uddanne os og hele tiden blive bedre til vores håndværk. Sidst, men ikke mindst, skal vi selvfølgelig sørge for at lære noget it. 

Men jeg er ikke så nervøs for, at maskinerne kommer til at overtage alle job.

Det er i hvert fald noget, som kommer til at ligge meget langt ude i fremtiden.

Jeg har så stor en tillid til den menneskelige kreativitet, at jeg tror på, at vi som mennesker hele tiden er i stand til at finde på noget nyt, der sikrer, at vi ikke bliver overflødiggjort.”

Læs mere: 
Dansk it-direktør: Sådan undgår du at blive fyret til fordel for en robot 

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Posted in computer.

Når arbejdsretlige regler står i vejen for dele-økonomi (og hvad du så kan gøre)

Deleøkonomiske projekter kan være forankret i vidt forskellige ting og vedrøre samt involvere helt forskellige borgere.

Der kan være tale om delefællesaktiviteter, der skaber nye fællesskaber i bymidten eller villakvarteret, eller der kan være tale om deling af faciliteter såsom uudnyttede butiks- eller erhvervslokaler.

For at indsnævre dette meget brede deleøkonomiske begreb en smule, tager det arbejde som jeg udfører for Partnerskabet Deleby udgangspunkt i deleøkonomiske projekter på såkaldt byniveau med en kommune som omdrejningspunkt..

I et af mine tidligere blogindlæg tog jeg udgangspunkt i et tænkt deleøkonomisk projekt, hvor kommunen stiller et gammelt industrikøkken i en forladt bygning til rådighed for en gruppe borgere.  

Det kan du læse her: Når deleøkonomi rammer fast ejendom: Her er de juridiske benspænd

Lad os for interessens skyld i dette indlæg benytte et andet deleøkonomisk eksempel som grundstenen for vores analyse.

En gruppe borgere er kommet på en ny deleøkonomisk model, hvorefter de kan dele deres biler, således at disse kan udnyttes mere effektivt.

Borgerne stifter og registrerer en forening, som skal fungere som projektets omdrejningspunkt. Kommunen vil gerne støtte de driftige borgeres projekt, og stiller derfor nogle elbiler til rådighed for projektet, da mange borgere er interesserede i at deltage.

Som led i projektet melder nogle af foreningens medlemmer, der på tidspunktet står uden arbejde, sig frivilligt til at bringe og hente børn, der bor langt væk, til og fra skole.

Kommunen giver som tak de frivillige adgang til kommunens frokostordninger, og der lægges samtidig vægt på, at kørselsordningen kan støtte de involveredes fremtidige erhvervsmuligheder.

Til disse særligt mærket elbiler er knyttet nogle gunstige rettigheder i form af fordelagtige parkeringsmuligheder og blandt andet retten til at køre i busbanerne, men samtidig kan de kun benyttes i bestemte dagtimer og skal primært køre via på forhånd anførte hovedveje.

Det skitserede deleøkonomiske projekt giver anledning til flere forskellige juridiske overvejelser, men som nævnt oven for fokuseres der i det følgende på de arbejdsretlige aspekter.

Det skal hertil særligt bemærkes, at eventuelle dagpenge- og/eller kontanthjælpsproblematikker ej heller behandles.

Helt indledningsvis kan det overvejes, om de frivillige chauffører, der benytter kommunens elbiler, i en eller anden forstand kan anses for lønmodtagere, og af denne grund som ansatte.

Lønmodtagerbegrebet er ikke klart defineret i den danske lovgivning.

Ifølge ansættelsesbevisloven er en lønmodtager en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

1): At begrebet ikke er almengyldigt defineret i dansk lov er blandt andet evident ved, at der ikke er sammenfald mellem funktionærloven og ferielovens definitioner.

At kommunen har opstillet vilkår for elbilernes benyttelse i form af restriktioner for benyttelsestiden og tildelt dem gunstige rettigheder kan pege i retning af, at der eksisterer et over/underordnelsesforhold imellem parterne, og chaufførerne i en vis udstrækning er undergivet kommunens instruktioner.

Det taler for, at kørslen skal henføres som arbejde.  

Såfremt det i vores eksempel vurderes, at der er tale om ansatte chauffører, betyder det umiddelbart, at principalansvarsreglen i Dansk Lov 3-19-2 finder anvendelse.

Ifølge denne hæfter arbejdsgiveren for skadegørende handlinger eller undladelser, som den ansatte gør sig skyld i under arbejdet, medmindre handlingen er abnorm. Abnormt skal i denne sammenhæng forstås som culpøst, dvs. uagtsomt eller forsætligt.

Det betyder med andre ord, at såfremt vores frivillige, arbejdsløse borger – som vi nu anser som ansat og kørende i kommunens interesse – kører ind i en dyr statue i en privat forhave, vil han kun skulle afholde erstatningen hertil, såfremt han optræder culpøst.

Gør han ikke det, vil det vore kommunen, der er ansvarlig i henhold til førnævnte bestemmelse i Danske Lov.

Konsekvenserne heraf kan blive, at kommunen står over for en post af uforudsete udgifter til erstatningssøgsmål, som kan blive anseeligt – alt afhængig af chaufførernes køreegenskaber, naturligvis.

På grund af de venlige chauffører og den gratis køretur, bliver elbilerne mere og mere populære blandt byens børn. Særligt blandt sportsskadede unge, der ikke selv kan cykle til skole, er elbilerne efterspurgte.

Hvis denne delekørselsordningen langsomt udvander de øvrige kommunale tilbud, såsom eksempelvis Flextur, vil det kunne betyde, at nogle kommunale ansatte bliver opsagt.

Det deleøkonomiske projekt går altså de facto ind og overtager nogle kommunale opgaver, og det sker på bekostning af kommunens ansatte.

Der vil kunne rejses spørgsmål om lovligheden af en sådan manøvre, også selvom det potentielt er omkostningsbesparende.

En anden side af samme problem, som kan overvejes i forlængelse heraf, er, hvorvidt de beskyttelsespræceptive regler i virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Hvis de opgaver, der før blev udført at kommunalansatte nu udføres af deltagerne i det deleøkonomiske projekt, foreligger der i så fald en virksomhedsoverdragelse?

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven § 1, stk. 2, finder loven også anvendelse på offentlige virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet.

Der skal helt grundlæggende være tale om 1) en overdragelse, 2) af en virksomhed eller en del heraf, og 3) virksomheden skal være beliggende inden for EU. Punkt 3 er uden videre overvejelser opfyldt. Hvorvidt der reelt er tale om en overdragelse i lovens forstand, og om denne udgør en af en del af virksomheden, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Anses vores eksempel som en overdragelse i lovens forstand, er næste skridt at se på, om der i så fald er tale om en en form for udlicitering.

Svares det bekræftende, vil loven formentlig ikke finde anvendelse, med mindre der sker overdragelse af mere end retten til blot at udføre arbejdet. Igen vil udfaldet bero på de konkrete omstændigheder.  

Kollektive overenskomster er en helt selvstændigt problemstilling, og der bør tages højde for, hvorvidt der er overenskomster, der finder anvendelse på chaufførerne.

Hvis der er kollektive overenskomster i spil, skal minimumskravene til løn- og ansættelsesforhold fastsat heri, naturligvis overholdes.

Sammenspillet med blandt andet virksomhedsloven, herunder dennes § 4a om opsigelse af overenskomster, er særlig relevant.

Slutteligt skal her nævnes folkeoplysningsloven og dens relevans for nærværende problemstilling. Folkeoplysningsloven beskriver de betingelser og vilkår, der skal være til stede for, at frivillige foreninger kan modtage tilskud.

Kommunen bør altså overveje disse regler inden den proaktivt kan yde tilskud til borgernes initiativ vedrørende samkørsel – uanset om den frivillige forening falder inden for lovens hovedområde 1 eller 2.   

(Tak til mine kollegaer partner, advokat Søren Narv Pedersen og stud.jur. Morten Bernhardt for hjælp med dette indlæg).

Posted in computer.