Daily Archives: June 29, 2016

Tidligere topchef for HP Danmark færdig som CEO efter kun et år på posten – forlader Tia midt i juridisk slagsmål



Den nu forhenværende direktør i Tia Technology, Jakob Schou Meding.

Den tidligere direktør i HP Danmark, Jakob Schou Meding, har efter kun godt et år sagt farvel til jobbet som CEO i softwarehuset Tia Technology, som er specialiseret i løsninger til forsikringsbranchen.

Han afløses af Christian Peter Kromann, der kommer fra et job i det amerikanske it-firma Sunguard.

En fåmælt Jakob Schou Meding bekræfter overfor Computerworld, at han ikke længere er ansat i Tia Technology, hvor han tiltrådte i februar 2015 – omkring et halvt år efter at kapitalfonden EQT lagde omkring en halv milliard kroner på bordet for at overtage kontrollen med selskabet.

Han afløste dengang Liselotte Munk Poulsen, som i dag er ansat i CSC.

“Vi er blevet enige om, at vores veje skilles,” siger Jakob Schou Meding og kalder samtidig sin pludselige exit “helt udramatisk”. Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Siden overtagelsen af Tia Technology er EQT endt i et juridisk slagsmål med de tidligere ejere.

I selskabets regnskab for 2015 faldt overskuddet fra 30 til kun fem millioner kroner – blandt andet på grund af en voldsom stigning i såkaldt eksterne omkostninger, som steg fra 29 til 52 millioner kroner.

Læs mere om det her: Millionslagsmål ender i retten: Kapitalfond føler sig snydt efter køb af dansk it-virksomhed

EQT mener, at de tidligere ejere har tilbageholdt vigtig viden om situationen i selskabet og striden skal nu afgøres gennem en civil voldgift.

Partner i EQT, Jannik Kruse Petersen, ønsker overfor Computerworld ikke at kommentere om den nu forhenværende direktør er blevet fyret eller hvordan hans fratræden hænger sammen med det igangværende juridiske slagsmål.

“Jakob Schou har gjort et stort stykke arbejde. Vi har vurderet, at tiden var moden til at få en ny profil ind,” lyder den kortfattede kommentar fra Jannik Kruse Petersen.

Tia Technology vandt i 2014 Computerworlds Top 100 i kategorien “Branchesoftware”.

Læs også:

Softwarehus skovler penge ind på forsikringsløsninger

Afgående HP-direktør: Derfor stopper jeg som topchef for HP Danmark

Posted in computer.

EU forbereder opgør med Google om AdWord-reklamer – kan blive en alvorlig sag for Google

EU’s konkurrencemyndigheder med konkurrence-kommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen er i gang med at forberede endnu en konkurrence-sag mod Google.

Det bliver i givet fald den tredje i rækken, efter Google tidligere har været i møllen med sager omhandlende henholdsvis Googles model med at låse sine services til Android samt Googles sammenlignings-tjeneste for e-handlende.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

I den måske kommende sag sætter EU projektøren på Googles annoncerings-tjeneste, AdWord, der i dag genererer langt hovedparten af Googles omsætning.

Gør skytset klar
Ifølge Bloomberg har EU-Kommissionen bedt de organisationer, der har indleveret forskellige former for bevismateriale til sagen, om at fjerne alle fortrolige dele i materialet eller give tilladelse til, at deres klager over Google vil blive delt med Google selv.

Den type forespørgsler er som regel forløbere til igangsættelsen af en egentlig monopol-sag i EU-systemet.

Læs også: Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

EU-Kommissionen har tidligere meddelt, at den havde planer om at undersøge, hvorvidt Google udnytter sin dominerende markedsposition på markedet for online-annoncering til at pålægge kunder og distributions-partnere krav om ikke at anvende andre annoncerings-kanaler end Googles egne.

Ligeledes har EU tidligere bedyret, at Google mistænkes for at forhindre annoncører i at flytte deres kampagne-data over på konkurrerende platforme.

AdWord-annoncering er Googles største indtægtskilde, og åbningen af en sag på dette område kan blive langt mere alvorligt for Google end de to øvrige sager, der pågår i EU.

Googles AdWords er betalte søgeresultater, der vises side om side med de rigtige søgeresultater, når en given bruger søger på Google.

Findes Google skyldig i at misbrugt sin markedsposition på forskellige måde, risikerer selskabet at blive tildelt en bøde for hver af de tre sagspunkter på 10 procent af selskabets årlige, globale omsætning.

Google omsatte i fjor for cirka 500 milliarder kroner, hvoraf 90 procent – cirka 450 milliarder kroner – kommer fra annoncering.

Læs også:

Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Disse produkter tjener Apple, Google og Microsoft flest penge på

Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

Stor EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne

Overblik: Sådan hænger EU’s kæmpesag mod Google sammen: Flere vigtige spørgsmål står åbne

Posted in computer.

Nu kan du køre Android-apps på Chromebook-computere: Men kun på disse modeller (se listen her)



Dells Chromebook 11 er en af de computere, der vil kunne køre Android-apps.

Chromebook-computere er ultralette, bærbare computere, der mest af alt minder om tynde klienter, som anvendes til at forbinde brugeren til Googles online-tjenester såsom Google Drev og Docs via Chrome-browseren. Ja faktisk er hele styresystemet et stort Chrome-vindue.

Læs derfor: Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Men det er slut nu.

På Googles udviklermesse har selskabet offentliggjort, at Chromebooks vil kunne køre Android-apps i vinduer på skrivebordet.

Det er en stor nyhed for dem, der allerede har en nyere Chromebook.

Og det er også en stor nyhed til dem, der overvejer en ny computer.

Med adgang til Googles Play Store er der millioner af apps, der vil kunne køre på de små og lette computere, heriblandt Android-versionen af Word, Excel og Skype eller en ægte Spotify-app fremfor den funktion, hvor man streamer via Spotifys webklient.

Du vil stadig ikke kunne installere Windows-programmer på en Chromebook.

Det er dog ikke alle Chromebook-computere, der vil kunne køre Android-apps.

Nogle Chromebook-computere har ikke hardwaren til det, og derfor har Google samlet en liste over Chromebook-computere, der i løbet af efteråret vil få adgang til Play Store.  

Du kan se hele listen her.

Hvis du har tænkt dig at købe en Chromebook, foreslår vi, at du specifikt køber en model, der med tiden vil kunne køre Android-apps. Det fremtidssikrer din computer.

Læs også: Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Listen er fyldt med computere, der ikke direkte sælges i Danmark, så vi har skåret lidt af listen af og viser et par stykker herunder.  

Der kommer formodentligt også nye modeller til efteråret.

Men mangler du en computer nu, så tag et kig på listen.

Læs også:  Omdan din gamle brugte Windows-computer til en hurtig “Chromebook” helt gratis

Posted in computer.

Danske Tradeshift: Her vil vi investere alle vores millioner af kroner

Det er gået stærkt for danske Tradeshift, der for blot seks år siden blev etableret i den danske investor Morten Lunds garage.

Tidligere på måneden hentede virksomheden knap en halv milliard kroner i ny kapitaltilførsel, og Tradeshift er nu vokset til at blive en milliard-virksomhed med en værdi på 3,2 milliarder kroner. 

I dag har Tradeshift til huse i store moderne lokaler tæt ved Rundetårn i det Indre København, hvor virksomheden huser knap 100 medarbejdere. Samtidig har Tradeshift store afdelinger i Kina og San Francisco.

Læs også: Danske Tradeshift henter ny gigantisk kapitaltilførsel

Er blevet en platform
Computerworld er taget på besøg hos Tradeshift for at stille det obligatoriske spørgsmål: “Hvad skal pengene bruges til”

Gert Sylvest, der er den ene af Tradeshifts tre stiftere, tager imod iført sandaler og en sort Tradeshift t-shirt. Han er CTO hos Tradeshift, men beskriver sig selvom “den tekniske fyr” i virksomheden. 

En del af kapitaltilførelsen skal blandt andet bruges på at finansiere Tradeshifts ekspansion i Kina, hvor e-fakturering ifølge Gert Sylvest netop er blevet tilladt.

“Men overordnet set skal pengene bruges på at finansiere den fortsatte udvikling af Tradeshift som et platformsselskab. Den trend, vi i øjeblikket ser, er at de virksomheder, der er virkeligt værdifulde, er dem, der enten er platforme eller netværk,” siger han og peger blandt andet på Microsofts opkøb af LinkedIn som et eksempel på den trend.



I den spæde begyndelse holdt Tradeshift til i den danske investor Morten Lunds kælder. Foto: Michael Rieck

Mere end e-faktuering
Da Tradeshift blev stiftet i 2010, var det med et fokus på e-fakturering.

De tre stiftere Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest har alle en fortid hos IT- og Telestyrelsen. 

Her blev de inspireret til at stifte Tradeshift, da de sammen udviklede en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved navn NemHandel. Men ifølge Gert Sylvest er e-fakturering i dag blot en del af det, som Tradeshift anvendes til. 

I dag har Tradeshift udviklet sig til en B2B-platform. Eksempelvis har Tradeshift udviklet en ny indkøbsløsning til virksomheder.

Data skal bruges til kreditvalidering

Ifølge Gert Sylvest vil vi i de kommende år opleve, at Tradeshift i stigende grad vil udvikle sig til en såkaldt fintech-virksomhed. Altså en virksomhed, der befinder sig i krydsfeltet mellem den teknologiske og finansielle verden.

“Jeg forventer, at fintech kommer til at repræsentere halvdelen af, hvad vi laver i løbet af de kommende år,” siger han.

Tradeshift ser et stort potentiale i, at virksomheder kan bruge data fra Tradeshift til kreditvalidering. 

Eksempelvis ligger Tradeshift inde med data om virksomheders transaktionshistorik og deres netværk, hvilket kan give adgang til billigere finansiering, hvis virksomhederne tilsagn om at disse data kan deles. 

“Når du skal acceptere ordrer på over en million kroner, spiller tillid en kæmpe rolle, og kan du dokumentere, at du tidligere har handlet med virksomheder, der har en høj grad af tillid, så giver det en positiv afsmitning på din virksomhed,” siger han.

Annonce:


Gert Sylvest forklarer, at der i dag findes i udeståender for trillioner af dollar, hvor langt hovedparten bliver finansieret af små virksomheder, der eksempelvis har 90 dages betalingstid.

“Mange virksomheder sælger deres fakturaer, så de kan få deres penge hurtigere end betalingsfristen tilskriver. For en stor virksomhed er sådan et lån ret billigt, men for en lille virksomhed kan det være meget dyrt. Men her kan vi give adgang til data, der kan være med til mindske risikoen og dermed sikre bedre lånevilkår,” siger han.

Behovet for denne type kreditvalidering er endnu større i udviklingslande, hvor der er endnu mindre tilgængelig viden om virksomhederne.

Det er derfor langt sværere for små- og mellemstore virksomheder at få et lån.

Defor har Verdensbanken ifølge Gert Sylvest også helt konkret anbefalet, at faktureringsoplysninger bliver brugt til kreditvalidering.

Københavns største machine-learning-enhed 
Ifølge Gert Sylvest er det ambitionen, at Tradeshift skal udvikle sig til at blive den førende platform til denne type validering. 

Derfor er Tradeshift i øjeblikket ved at opbygge det virksomheden kalder “den største machine learning-enhed i Danmark.”‘

“Vi har valgt opbygge enheden i København, fordi det har vist sig at være et godt sted at rekruttere. Der er en god talentmasse og konkurrencen om attraktiv arbejdskraft er langt mindre end i San Francisco og Silicon Valley. Samtidig er København også en attraktiv by, der også gør det let at rekruttere folk fra resten af Europa,” siger han.

“I øjeblikket består enheden af fem personer, men i løbet af den kommende tid vil det antal blive fordoblet. Samtidig satser vi på at starte et netværk, hvor vi samarbejder med universiteter og ph.d-studerende.”

“Allerede i dag sponserer vi en erhvervs-ph.d. Det vil vi gerne gøre meget mere,” siger han.

Annonce:


Den fjerde kapitaltilførelse
Tradeshifts seneste kapitaltilførsel er den fjerde i rækken siden virksomheden blev stiftet i 2010, og Tradeshift har nu i alt fået tilført 174 millioner dollar i kapital. Altså knap 1,1 milliarder kroner.

Men hvornår kan vi forvente, at Tradeshift bliver en profitabel virksomhed uden behov for kapitaltilførelse?

“Vi vil selvfølgelig super gerne være profitable, men lige nu prioriterer vi vækst højere. Det er en kæmpe fordel for os, at vi har det hurtigst voksende b2b-netværk i verden, og den seneste investering afspejler, at der fra vores investorer er en tillid til, at vi kan få det her netværk til at gro endnu mere aggressivt,” siger han.

Ifølge Gert Sylvest har Tradeshift ingen aktuelle planer om hverken en børsnotering eller et salg.

“Vi har tidligere haft tilbud om opkøb fra større og kendte virksomheder, men har vurderet, at et salg ikke var det rigtige for os,” siger han.

Læs også: 
Her er den danske it-branches milliard-succeser

Danske Tradeshift: Her er hemmeligheden bag vores succes

Posted in computer.

Test: LG G5′s vilde dobbeltkamera opvejer ligegyldige funktioner

Slutningen af februar begynder altid et efterfølgende smartphone-ræs. Ved årets Mobile World Congress og i tiden efter lancerer næsten alle de store producenter af Android-telefoner deres flagskibstelefoner. Samsung kom med sin Galaxy S7, HTC efterfølgende med sin HTC 10 og Huawei med sin P9.

Og LG lancerede sin LG G5, der har samme vilde specifikationer som Samsung S7 og HTC 10, en skarp skærm med en høj opløsning og et noget specielt kamera.

Derudover kommer telefonen med en speciel ekstrafunktion: Du kan fjerne bunden af coveret på telefonen i stedet tilføje ekstra udstyr som et større batteri eller bedre lydoutput.

Det lyder super smart, men vi tror, at de færreste kommer til at bruge det. Vi synes dog stadig, at du skal overveje LG G5 som din næste supertelefon.


Annonce:


Nyt design fra LG
Sydkoreanske LG har forsøgt sig med lidt af hvert igennem tiderne, når det handler om design.

Sidste års LG G4 havde en bagside af læder eller plast, og LG Flex-modellerne bestod af en selvhelende gummi og en kurvet skærm.

LG G5 skiller sig ud fra de to ved netop ikke at skille sig så meget ud. Bagsiden består af en metallisk belægning, der føles godt i hånden, og skærmen buer en smule for oven på telefonen. Det er af ren visuel karakter i stil med det, som du ser på en Samsung Galaxy S7. 

Startknappen sidder på bagsiden, der også fungerer som en fingerskanner, og på siden sidder der to volume-knapper.

Tidligere har LG placeret volume-knapper på bagsiden, men det er et kærkomment gensyn, at de igen sidder på siden af telefonen. Dog er telefonen ikke samlet helt perfekt. Kanterne er en lille smule skæve ved kanten at samlingen i bunden.

På bagsiden finder du desuden også det dobbelte kamera (mere om det senere), og i bunden finder du en USB type C-port… og en lille knap på den venstre side.



Telefonens modulære design fungerer, men er ikke praktisk. Dog er vi glade for, at vi kan få adgang til batteriet og kan udskifte det. Det bør give telefonen en længere levetid. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Modulær!
Trykker du på knappen, løsnes hele bundstykket, og telefonen slukkes automatisk.

Trækker du stykket af, kan du udskifte telefonens batteri. Hvis du er en af dem, der ser det som en nødvendighed, sammen med muligheden for at isætte et MicroSD-kort, så er LG G5 allerede her svaret på dine bønner.

Men ud over at give adgang til det udskiftelige batteri, giver det aftagelige bundstykke også mulighed for at tilslutte andre moduler og tilføje ekstra funktioner til LG G5.

Et eksempel på modul er et større batteri-modul, der giver et elendigt zoomhjul til kameraet, men også en udløserknap til selv samme. Også B&O Play har udviklet et modul sammen med LG, der skal forbedre lydkvaliteten.

Modulære telefoner er en nørdet drøm, som også Google jager, men LG’s tilgang her er lidt uambitiøs.

For at skifte et modul, skal telefonen slukkes hver eneste gang, også selv om du ikke flytter på batteriet, så at skifte på farten er ikke muligt.

Samtidig har du kun mulighed for at tilføje ekstra elementer, men ikke ændre på den eksisterende hardware.

Hvis LG virkelig skulle have ramt plet, havde selskabet placeret modulet for oven i stedet og medregnet kameraet, så du kan udskifte kameraet til et bedre. Se, det havde været ambitiøst.

I dag findes der kun to moduler, såkaldte “friends”, til telefonen – et større batteri og et B&O Play-modul med bedre lydteknologi.

Vi tror ikke på, at det modulære system kommer til at blive brugt særlig meget af LG G5-brugere. Det bygger på et endnu ikke eksisterende økosystem af moduler, så køb ikke LG G5 på grund af den modulære tanke.

Køb den i stedet på grund af kameraet eller den lynhurtige hardware.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge: Blandt de bedste telefoner på markedet lige nu



Foto: Morten Sahl Madsen



Hardware og kamera
Telefonen er udstyret med en Snapdragon 820-processor, som du også finder i en HTC 10 eller den amerikanske version af Samsungs S7, og det er et bæst af en processor, der får apps, spil og selve Android flyver af sted i lynhurtige animationer.

På papiret er LG G5, HTC 10 og Samsungs S7 alle sammen næsten lige hurtige, alt efter hvilken benchmark du benytter, men LG G5 føles hurtigere på grund af hurtige animationer.

På bagsiden af telefonen finder du to kameraer, der fungerer hver for sig. Huawei P9 har også to kameraer, men begge kameraer skyder det samme motiv og danner ét billede.

LG G5′s ene kamera er et 16 megapixel modul med en blænde på f/1,8 og optisk billedstabilisering.

Dagsbilleder er flotte, utrolig skarpe og helt på niveau med, hvad du ser i en Samsung S7 om end en smule overbelyste på solrige dage.

Om natten er specielt stabiliseringen med til at give gode billeder, men her er Samsungs S7 stadig en smule bedre til at fange lys.

Hvad Samsung S7 ikke har, er det ekstra kamera. Ved siden af hovedkameraet sidder et lidt mindre, otte megapixel kamera med vidvinkel, der skal bruges til at tage gruppebilleder eller landsskabsbilleder, og selvom det lyder som en potentiel gimmick, så er vi imponerede over, hvor godt og nemt det virker. Det er klart det fedeste ved telefonen. 

Billederne akkompagneres godt af den 5,3′ store IPS LCD-skærm med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels. Den er skarp, farverig og har gode betragtningsvinkler, men er ikke nær så god i sollys som OLED- eller AMOLED-skærme. 

Læs også: Test af HTC 10: Lækker, hurtig og enkel


Software og batteri
LG G5 kommer med Android 6.0 i LG’s egen version.

Vi er ikke helt fan af udseendet, der har et meget pastelfarvet, tyrkis/hvidt design, men det er en smagssag. Et stort plus er dog, at der ikke følger særlig mange bloatware-apps med telefonen.

LG har nogle enkelte af sine egne apps med, hvoraf langt de fleste giver mening, og så en enkelt mappe med Evernote, Facebook og Instagram præinstalleret.

Vi ville ønske, at vi selv fik valget, men for nogle er måske glade for, at apps allerede er installeret.

Batterilevetiden på LG G5 er en fornøjelse. Strømmen holder i mindst en dag og højst sandsynlig også til dagen efter.

Det mest imponerende er standbytiden, og hen over en nat forsvinder der næsten ingen strøm. Android 6.0 skal nok have noget af skylden, men vi mener stadig, at LG G5 holder strøm bedre end sammenlignelige telefoner, vi har testet.

LG G5

Plus:

  • Fedt, velfungerende kamera med to forskellige funktioner
  • Flot skærm
  • God batterilevetid
  • Stabil ydeevne med lynhurtige animationer

Minus:

  • Det modulære design tenderer til at være en gimmick
  • Samlekvaliteten er ikke helt på niveau med Samsung S7 eller HTC 10.

Karakter:


Priser fra EDBpriser

Konklusion
Smartphonemarkedet er ved at være mættet, og det er svært for smartphoneproducenterne at blive ved med at opfinde en dybere tallerken.

LG G5 har den samme processor som HTC 10, den amerikanske version af Samsung S7 og OnePLus 3, og derfor er der næsten ingen forskel i ydeevnen på modellerne.

LG G5 er lynhurtig – ligesom de andre topmodeller med samme processor.

Men LG G5 har noget unikt at byde på. Kameraet skyder flotte billeder, og det ekstra vidvinkelkamera er overraskende brugbart om end med en lavere opløsning.

Batterilevetiden er i toppen, og det er en af de eneste smartphones i premiumklassen, hvor du stadig kan udskifte batteriet. Hvis det er vigtigt for dig, så er LG G5 en smartphone for dig.

Derudover kommer det unikke modulære design. Det er fedt at se et forsøg på innovation, men at kunne udskifte et bundstykke for at ændre småting er ikke noget, som vi råber hurra for. Specielt når et modul koster omkring 900 kroner stykket.

LG G5 er en fed smartphone, men lad dig forføre at dens hastighed, flotte skærm og kamera – og ikke drømmen om en modulær smartphone.

Læs også: Test af Huawei P9: Dobbelt kamera og attraktiv pris gør P9 til en god telefon

Posted in computer.

Ny storfusion i hosting-branchen skal løfte kvaliteten for små og mellemstore it-kunder

Med en trecifret millioninvestering sætter den nordiske kapitalfond Adelis endnu mere tryk på konsolideringen af markedet for hosting og out-sourcing til små og mellemstore virksomheder.

Adelis sætter sig på 55 procent af ejerskabet i en ny it-koncern, som udover de to hosting-firmaer IT Relation og Front-Data også kommer til at omfatte udviklingshuset DSI-Next.

Tilsammen vil de beskæftige omkring 200 medarbejdere.

De tre firmaer, som nu går sammen, har været på markedet i mere end 10 år og har haft stor succes med at levere hosting og services.

Med penge fra Adelis i ryggen er det ambitionen at vinde markedsandele og øge den nuværende omsætning fra omkring 300 millioner kroner til 500 millioner kroner.

Selskaberne fortsætter som selvstændige forretningsenheder, men med kontorer i Herning, Århus, Odense og København bliver den nye koncern en landsdækkende spiller under navnet IT Relation Front-data.

Den tidligere direktør i KMD, Lars Monrad Gylling, bliver formand for bestyrelsen, mens den hidtidige direktør i IT Relation, Henrik Kastbjerg, bliver øverste chef for den daglige forretning.

Ledelsen i DSI-NEXT fortsætter uforandret med Holger Foss som adm. direktør.

Parterne har ikke oplyst ikke købssummen, men med et samlet driftsresultat i de seneste regnskaber på omkring 40 millioner kroner ligger salgsprisen formentlig i nærheden af en halv milliard kroner.

Annonce:


Med Adelis investering i IT Relation og Front-data er der taget et nyt skridt i konsolideringen af markedet for hosting og it-services, som hidtil har været præget af mange mindre og meget rentable it-udbydere.

Allerede i november i fjor spåede firmaet Capitalmind, at en større bølge af opkøb og fusioner var nært forestående.

Læs mere om det her:
Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst – opkøbsbølge kan være på vej

I december i fjor lagde den britiske kapitalfond HgCapital omkring 200 millioner korner på bordet i en overtagelse af hosting-firmaerne Scannet og Zitcom.

Læs mere om det her:
Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Stifter af Front-Data og DSI-Next, Jens Søgaard, får plads i det nye selksabs bestyrelse.

Han ar stærkt tilfreds med at kunne bidrage til konsolideringen på markedet,som åbner for at vinde større marekdsandele.

“Der har været mange tiltag og meget snak i branchen om, at den her konsolidering er nødvendig i et marked, hvor kompleksiteten stiger dag for dag,” siger Jens Søgaard i en kommentar til Computerworld.

“Vores kunder får nu et væsentligt større produktsortiment, plus at vi får en meget større robusthed i vores leverance,” siger han og peger på, at fusionen også vil gøre det nemmere at tiltrække de ekstra medarbejdere, som er en forudsætning for at realisere den nye koncerns mål for vækst.

Læs også:

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

TDC dropper salg af TDC Hosting – men overvejer nu et helt andet frasalg

Posted in computer.

Edward Snowden på Roskilde Festival: "De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde Goebbles også"

Roskilde provokation

Op i det orange felt

Roskilde Festival har ved åbningen i weekenden hængt flere skilte op med advarsler om, hvor meget data festivaldeltagerne afleverer i overvågningens navn. Flere medier røg op i det orange felt på grund  af budskabet om masseovervågning, men der var dog blot tale om en happening som opvarmning til Edward Snowdens optræden på festivalen.

Flere steder på Nordens største festival i Roskilde hænger der skilte, som fortæller de knap 130.000 deltagere om, hvordan deres mobildata, internetsøgninger og samtale-metadata bliver opsamlet, gemt og delt med eksterne partnere.

Det er dog ikke selve festivalen, der står bag skiltene, ligesom festivalen heller ikke indsamler data om internettrafik og opkald hjem til mor eller kæresten.

I stedet er det kunstner- og aktivistgruppen Yes Men, som i samarbejde med NSA­-whistlebloweren Edward Snowden har udarbejdet skiltene og hængt dem op, så festivalgængerne kan debattere tele-og internetovervågning mellem fadøl, solslikkeri og rockmusikken.

Selvsamme Edward Snowden har festivalen inviteret med til markerne i domkirkebyen midt på Sjælland, og han har takket ja tak, selvom hans deltagelse foregår via satellitforbindelse fra hans eksil i Moskva.

Flere tusinde festivalgængere er mødt op på Roskilde Festivals Camping West-område for at se Edward Snowden via hans webcam-forbindelse på den såkaldte Rising City.

Inspireret af Goebbles
Den verdensberømte whistleblower indleder med at forklare, hvad internetovervågning og privatlivsbeskyttelse (privacy) egentlig har at gøre med menneskerettigheder, som er et af Roskilde Festivals tilbagevendende temaer.

“Mange firmaer indsamler informationer om brugerne hver dag, og det samme gælder intenst for flere regeringer herunder den danske. De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde den nazistiske propagandaminister Goebbles også,” forklarer Edward Snowden.

Læs også: Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

“Privacy handler dog ikke om at skulle skjule noget. Privacy handler om at blive beskyttet. Ellers kunne man på samme måde påstå, at man er ligeglad med ytringsfrihed, fordi man ikke har noget sige,” fortsætter han.

Publikum jubler, og så er stilen ligesom lagt i en seance med whistlebloweren, der varer en lille times tid, hvor solen næsten symbolsk titter frem under den ellers grå himmel.

Bytter data som baseball-kort
Publikum får lov at stille whistlebloweren spørgsmål, men der er ikke mange kritiske af slagsen fra de udvalgte spørgere, som netop er blevet udvalgt, fordi de er trætte af overvågning.

Heller ingen overvågningsfortalere er til stede på scenen, hvilket ellers ville have givet Edward Snowden et mere eller mindre kvalificeret modspil.

I stedet er der tale om et one-man-Snowden-show.

Han fortæller, hvor massiv internetovervågningen er fra private selskaber som Facebook, der holder øje med folks gøren og laden, så selskabet eksempelvis kan vise reklamer, lige når du er på vej ind i en butik.

“Dette her handler ikke kun om Facebook men om, at vi skal blive enige om, hvor meget information om os, der skal udleveres. I Safe Harbor-ordningen blev data delt mellem USA og EU, som om de byttede baseball-kort,” forklarer Edward Snowden.

“Afløseren hedder Privacy Shield, og den tvinger altså ikke USA’s regering til ikke at overvåge hver eneste af jer her på festivalen, som ikke er amerikanske statsborgere eller har et amerikansk green card. Den amerikanske regering kan få udleveret alle jeres Google-søgninger, mailkorrespondancer og andet uden en dommerkendelse, hvis bare regeringen hævder, at den har en mistanke om jer,” fortsætter han.

Edward Snowden:

Det handler om magt
På dette tidspunkt i sin tale til festivalgængerne hamrer Edward Snowden sin pointe fast i Roskildes urinstøv med syvtommersøm.

“Overvågning handler ikke kun om privacy. Det handler i høj grad om at magt. Regeringerne ved mere om private borgere end nogensinde før i historien. Vi kan sammen stille det spørgsmål, om det bør være sådan. Og om vi som borgere ikke skal spørges, om vi har lyst til det.”

Udsagnet mødes med endnu et jubelbrøl fra de mange tilskuere, som undervejs også har overskud til at synge fødsesldagssang for den nu 33-årige Edward Snowden.

Læs også: Så simpel software brugte Snowden til at støvsuge data fra NSA

Han får trods den noget flimrende forbindelse til eksilet i Moskva også sat flere stød ind med magthaverne med de lange kikkerter nede i borgernes internet-vaner.

“De dækker sig jo ind under, at de med overvågning bekæmper terrorisme, men sandheden er jo, at overvågning ikke hjælper mod terrorisme. Man har masseovervåget i snart 10 år, og man har ikke én eneste gang forhindret et terrorangreb,” påstår Edward Snowden.

Whistlebloweren fremhæver de seneste terrorangreb I Orlando, San Bernadino og Bruxelles, hvor ordensmagten i alle tilfælde havde eller havde haft gerningsmændene under opsyn.

“Lad os nu i stedet fokusere på overvågning af mistænkte. Jeg ved som tidligere medarbejder hos NSA og CIA, at ingen dommer ville sige nej til overvågning, hvis beviserne for kriminalitet er tydelige nok. Den, der overvåger alle, har bare ikke forstået udfordringen,” siger Edward Snowden.

Han akkompagneres af nye klapsavler og opmuntrende pifterier fra publikum, inden han opfordrer publikum til at bryde og udfordre loven, når loven ikke længere giver beskyttelse til andre end politikerne.

“Dagen efter Martin Luther Kings berømte ‘I have a dream’-tale, blev han klassificeret som USA’s farligste mand. Vi bør virkelig være skeptiske over, hvad de såkaldte ‘nationale sikkerhedstrusler’ egentlig betyder,” siger Edward Snowden.

Er overvågning for vores bedste?

En af de mange tilskuere til Edward Snowdens debut på Roskilde Festival, er den selvstændige it-udvikler Peter Brodersen. 

Han siger til Computerworld efter seancen, at meget i Edward Snowdens tale var velkendt, men vi kan dårligt nok få gentaget gode budskaber ofte nok. 

“Selvfølgelig skal vi tale med hinanden om overvågning og udfordre vores politikere om blandt andet, hvordan overvågning er til vores eget bedste.”

Vil gerne vende hjem i morgen
Sin egen situation med eksilet i Rusland, hvor han har opholdt sig siden afsløringerne af amerikansk og britisk masseovervågning i sommeren 2013, kommenterer Edward Snowden også gerne.

“Jeg vil gerne vende hjem i morgen, hvis den amerikanske regering kan garantere mig en fair retssag, hvor jeg kan forklare ‘hvorfor’ (jeg afslørede masseovervågningen, red) over for en jury. Men det vil regeringen ikke. Nok fordi den er bange for, at juryen vil forstå mine bevæggrunde.”

Jublen og latteren bryder ud på ny, mens Edward Snowden smiler genert oppe fra storskærmen til de mange festivaldeltagere.

Han får af en 10-årig dreng spørgsmålet om, hvor længe han skal sidde i fængsel, hvis han vender hjem. Også her svarer whistlebloweren prompte:

“Jeg er anklaget for tre sager, der hver vil give mig 10 års fængsel. Derudover skal jeg sidde 10 år for hver avisartikel, der er skrevet om overvågningen. Så jeg skal sidde i fængsel i flere år, end du lever i, lige meget hvor gammel du bliver,” svarer Edward Snowden den 10-årige dreng.

Han runder overvågningsseancen fra Moskva af med at sige, at hele debatten ikke handler om ham selv, men om os alle sammen.

Samtidig opfordrer han festivaldeltagerne til at tale med venner og bekendte om overvågning i stedet for bare at vende det blinde øje til.

“Spørg jer selv, om vi gerne vil have en verden, der er lidt mindre fri, lidt mere overvåget. Husk, at vi har et valg,” siger han og jublen bryder ud endnu engang, inden Edward Snowden noget tvivlsomt lover at dukke personligt op på på festivalen til næste år.

Læs også:
CW-læsere i klokkeklar udmelding: Edward Snowden skal have asyl i Danmark

Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk

Posted in computer.

It-bestikkelsessag kan koste Atea alle selskabets SKI-kontrakter

Bliver Atea dømt for bestikkelse, er Atea færdige som gårdsanger.

Så kort kan en advarsel fra Statens & Kommunernes Indkøbsservice (SKI) opfattes.

Advarslen faldt sidste år, og med bagmandspolitiets anholdelser af 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte, er den nu et stort skridt nærmere virkelighed.

For hvis Atea bliver dømt for bestikkelse, kan SKI opsige alle de kontrakter, it-leverandøren har indgået i SKI-regi. 

SKI vil ikke afsløre, hvor mange penge Atea kan miste, men det er bestemt ikke småpenge, fortæller SKI’s vicedirektør Rasmus Lund Kongsgaard.

“Atea er en af landets største it-virksomheder, og da selskabet er med på en række af vores aftaler, er det oplagt, at der er tale om en ganske betydelig omsætning,” siger vicedirektøren.

Han understreger, at en bestikkelsesdom kan få meget alvorlige konsekvenser for Atea.

“I vores kontrakter vi har vi direkte angivet, at bestikkelse udgør misligholdelse, og at SKI kan ophæve kontrakten, hvis der foreligger en endelig dom for bestikkelse.”

Det virker sandsynligt, at det er bliver tilfældet, når ikke færre end 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte står tiltalt for at tage imod bestikkelse fra en privat it-virksomhed. En virksomhed, der ifølge DSB hedder Atea.

Bagmandspolitiet (SØIK) nægter at sætte navn på it-virksomheden, men skriver selv, at anholdelserne udspringer af Region Sjælland-sagen.

SKI’s direktør advarede Atea direkte for et år siden
Allerede da Region Sjælland sagen først rasede i sommeren 2015, advarede SKI’s direktør, Signe Lynggaard Madsen, nemlig i et brev til Atea’s administrerende direktør, Morten Felding om, at bestikkelse kan koste endog rigtigt dyrt for it-leverandøren.

I brevet, som du kan læse her, understreger Signe Lynggaard Madsen, at alle Atea’s aftaler med offentlige kunder, der er indgået via SKI’s rammeaftaler, kan opsiges øjeblikkeligt, hvis Atea bliver dømt for bestikkelse.

“For en god ordens skyld ønsker SKI at gøre opmærksom på, at SKI som fast praksis har indsat klausuler i sine rammeaftaler, der berettiger SKI til at bringe aftaler til ophør med øjeblikkelig virkning, såfremt den pågældende leverandør dømmes for bestikkelse,” skriver direktøren.

Atea hænger på sin garanti
I det samme brev krævede SKI en redegørelse for seks specifikke punkter, som skulle garantere, at Atea ikke stod til at miste sine offentlige kontrakter.

Et af de helt centrale punkter er, om bestikkelserne i Region Sjælland sagen “vedrører samhandel mellem offentlige myndigheder og Atea A/S på en af SKI’s rammeaftaler.”

Atea garanterede den gang overfor SKI, at firmaet ikke kendte noget til bestikkelse i forbindelse med hverken indgåelsen af rammeaftaler med SKI eller indkøb på SKI’s rammeaftaler.

Den garanti holder SKI stadig Atea op på.

“Det er klart, at Atea stadig står på mål for seslakbets forsikringer og garantier,” fortæller Rasmus Lund Kongsgaard.

Computerworld har bedt Atea’s administrerende direktør Morten Felding om en kommentar, men han har ikke besvaret vores henvendelser.

Læs også:

Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning – Atea spiller central rolle

Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder for bestikkelse?

SKI-direktør kræver garanti mod bestikkelse fra Atea – ellers er det ud

Posted in computer.

Nu bliver det ikke mere syret: Filmproducer vil lave sci-fi-film om Tetris


Populære computerspil som Tomb Raider, Street Fighter og Mario Brothers er alle blevet filmatiseret.

Nu er turen tilsyneladende kommet til det 32 år gamle digitale puslespil Tetris, der fik sit helt store gennembrud med lanceringen af Nintendos Game Boy i starten af 90′erne.

Ifølge den engelske avis The Guardian har filmproduceren Larry Kasanoff planer om producere en sci-fi-film på baggrund af spillet.

Der er således tale om en film, der tager udgangspunkt i selve spillet og ikke historien om udviklingen af spillet

Larry Kasanoff har tidligere været producer på filmen Mortal Kombat, der baserer sig på computerspillet af samme navn. Han har ligeledes været producer på 90′er blockbusteren Livsfarlig Løgn med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen samt en række tv-film, der tager udgangspunkt i Lego-universet.

Læs også: Tillykke med de 25 år: Konsollen som min mor elskede at hade

Ingen levende Tetris-brikker
I et interview med tv- og filmmediet Empire afholder han sig fra at gå i detaljer om handlingen i filmen, men han slår fast, at historien, som filmen baserer sig på, er så storslået, at det er nødvendigt med triologi.

En enkelt ting vil han dog gerne afsløre om handlingen: 

“Vi kommer ikke til at have levende Tetris-brikker med fødder, der løber rundt i filmen. Men det er glimrende at folk tror det, fordi så er barren sat relativt lavt,” siger han til Empire og tilføjer:

“Jeg kan garantere dig, at handlingen ikke bliver, hvad du tror.”

Filmen skal indspilles i Kina, og ifølge Empire ventes det, at en stor del af skuespillerne vil være kinesiske.

Læs også:
Computerspillene fra din ungdom: Her er de 12 mest berømte spil nogensinde 

Først invaderede han Irak – nu er han blevet app-udvikler som 83-årig

Posted in computer.

Her er teleselskabet Plentis plan med ny mobil-prisbasker med fri data

Teleselskabet Plenti debuterede på telemarkedet i marts med et indholdspakke-produkt til 199 kroner om måneden.

Nu har Plenti dog netop taget forretningen i en ny retning ved at lancere et mobil-produkt, hvor man for 119 kroner om måneden får fri data på mobilen sammen med fri tale, sms og mms – men altså ikke noget indhold. Læs mere om det her.  

De 119 kroner er en yderst aggressiv pris for “fri data” på et dansk telemarked, der ellers i forvejen er præget af intens konkurrence, og hvor de etablerede, større spillere på markedet over det seneste år derfor også har forsøgt at hæve mobil-priserne for at styrke indtjeningsmulighederne.

Læs også: Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Peter Mægbæk, det nye produkt afviger jo en del fra Plentis koncept med at sælge indholdspakker, som det blev præsenteret for nogle måneder siden. Hvad tænker du om det?

“Ja og nej. Vi lytter til, hvad kunderne siger, og hvad vi får af input og feedback.”

“Der er dels det feedback, der hedder, at nogle kunder ikke vil købe flere Plenti-abonnementer, fordi man må bruge det til fem devices (indholdet, red). Det betyder jo så, at vi vil forringe vores eget potentiale ved ikke at have et rent teleprodukt. Det burde vi måske have forudset fra starten.”

“Det andet er, at vi egentlig gerne vil sikre, at vi er ‘addressable’ for flere, der kan komme ind i vores fold, hvor de så kan få lov til at prøve nogle ydelser før eller siden.”

“Pris åbner alt andet lige op for en bredere skare i det her marked. Så vi får nogle flere kunder, hvor vi kan italesætte vores indhold.”

“Ikke at det ikke har levet op til vores forventninger indtil videre – for det har det. Men ambitionerne er jo også at få flere abonnementer med tiden.”

“Vi har nok prioriteret det her lidt tidligere end de andre abonnementer, vi har i støbeskeen, fordi det var det her, der var hurtigst at lave, og som vi kunne se den størst mulige efterspørgsel på.”



Peter Mægbæk er medstifter og administrerende direktør i Plenti.

Her er planen
119 kroner om måneden for fri data, telefoni, sms og mms er en meget lav pris. I hvor høj grad kan I tjene penge på det produkt isoleret set?

“Vi kan fint tjene penge på det, men det er ingen hemmelighed, at vi hellere vil sælge det andet produkt til 199 kroner. Man har altid en vis forkærlighed for de produkter, man har på hylden.”

Læs også: Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Men er det korrekt forstået, at planen er at få en pæn portion kunder ind ved at tilbyde et billigt produkt med fri data – og at I så har mulighed for at opgradere kunderne efterfølgende, hvis de er interesseret i det?

“Vi regner med at kunne tilbyde dem flere pakker, efterhånden som vi vokser.”

“Det er vigtigt for os at få flere kunder ind i folden, så vi følger vores planer og i det hele taget får gjort det adresserbare marked større.”

“Det er ikke alle, der har en interesse for det underholdningsprodukt, vi kommer ud med, og derfor er det helt naturligt, at vi kommer med et mere ‘plain’ produkt, hvor der ikke er så meget at forholde sig til.”

Annonce:


Snart 35 ansatte
I har været i gang i over tre måneder nu. Hvilken oplevelse har det været?

“Det har været en super spændende rejse. Vi synes selv, at vi er gået fra nul til 100 på ingen tid. Vi startede med at være en 13-14 mand – nu er vi 30 efter tre måneder. Og vi er fem mere på fredag, så det går stærkt. Det er en spændende udfordring at vækste virksomheden.”

“Det har også været en lærerig tid, hvor vi har fået nogle kunder, der måske er anderledes, end de kunder, vi havde regnet med at få. Man rammer måske ikke helt det, man tror, men så lærer man af det og finder ud af, hvad deres behov er.”

“Vi skal udnytte den agilitet, vi har i forhold til de store, og vi skal hurtigt omsætte vores viden til konkrete produkter. Vi har måttet tilpasse en del ting undervejs, hvilket vi nu også havde forventet.”

Hvad skal I især være opmærksomme på, når I skal sikre, at udviklingen kan fortsætte?

“Det er at udvikle organisationen og den gode kultur. Og så er det også at sikre, at vi får fokus på indhold og får det bygget op som en indholdsleverandør. Vi skal ikke falde i hullet og bare blive en discount-udbyder. Vi skal levere indhold og kvalitet.”

Læs også:

Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Posted in computer.