Det er efterhånden ikke gået nogen forbi, at flere advokatfirmaer, herunder OPUS og Njord, i løbet af det seneste år har sendt breve af sted til potentielle krænkere af deres klienters ophavsrettigheder.
Det kan du læse mere om her: Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre
Dette gøres ved at overvåge de mest populære peer-to-peer-netværk og logge de IP-adresser, som deler de pågældende værker for herefter at rette henvendelse til personen bag IP-adressen med hjælp fra teleudbyderen.
Man kan i den forbindelse undre sig over to ting:
For det første: Må man som privatperson masseovervåge netværk, logge andre folks IP-adresser og uopfordret rette henvendelse til dem?
For det andet: Er teleudbyderen forpligtet til at hjælpe rettighedshaverne ved at udlevere navn og adresse på personen bag IP-adressen?
Det andet spørgsmål blev af Retten på Frederiksberg besvaret bekræftende ved kendelse af 13. juli 2015, men det første er en del af en juridisk diskussion, som endnu ikke har fået særlig meget opmærksomhed.
Finder den overhovedet anvendelse?
Først og fremmest er spørgsmålet, om persondataloven overhovedet finder anvendelse.
Det gør den, hvis den dataansvarlige er etableret i Danmark.
Den dataansvarlige er den, som bestemmer formålet med behandlingen af oplysningerne – i dette tilfælde indsamlingen af IP-adresserne.
Det er i den sammenhæng ligegyldigt, hvem der foretager selve indsamlingen, så længe vedkommende indsamler IP-adresserne på vegne af den dataansvarlige.
Det centrale er derfor, om rettighedshaveren er etableret i Danmark, det vil sige om rettighedshaveren har et fast driftssted i form af et datterselskab/filial placeret i Danmark.
Hvis rettighedshaveren har et sådant selskab, og det er dette selskab, som anvender IP-adresserne til at forestå retsforfølgelsen, finder persondataloven anvendelse på indsamlingen af IP-adresserne.
Annonce:
En IP-adresse er efter dansk ret en personoplysning, hvilket vil sige, at man skal have hjemmel i loven for at indsamle en sådan.
Selv dynamiske IP-adresser er ifølge generaladvokaten også personoplysninger, selvom det kræver en større indsats at finde personen, som ligger bag.
Når en IP-adresse kædes sammen med en potentiel ophavskrænkelse behandler man reelt semi-følsomme oplysninger i form af oplysninger om strafbare forhold.
Det er ifølge dansk lov tilladt at behandle semi-følsomme oplysninger, hvis det er med henblik på at forfølge et retskrav, hvilket må siges at være tilfældet i disse sager.
Men det er ikke nok at have hjemmel til behandlingen – virksomheder, som behandler semi-følsomme oplysninger, skal også have tilladelse af Datatilsynet før en sådan behandling iværksættes.
Tidligere har AntiPiratGruppen i et lignende tilfælde opnået en sådan tilladelse tilknyttet en række vilkår.
Såfremt rettighedshaverne/deres repræsentanter ikke forudgående har fået tilladelse til en sådan indsamling af IP-adresser, er indsamlingen altså med al sandsynlighed i strid med persondataloven.
Datatilsynet har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet, men er dog blevet gjort opmærksom på herpå, og en udtalelse afventes med spænding herfra.
Tak til advokat Kamilla Mondrup og stud.jur Mathias Bartholdy for hjælp med indlægget.
Leave a Reply