Monthly Archives: June 2016

Under VM i Fodbold i Brasilien i 2014 fik TV 2 Play voldsom kritik af mange kunder, der bestemt ikke var tilfredse med den streaming-kvalitet, TV 2 kunne levere.

“TV 2 Play: Cirka samme opløsning som en Commodore 64″, lød det blandt andet i en artikel her på Computerworld for to år siden.

Nu er den gal igen – denne gang i forbindelse med EM i fodbold i Frankrig.

TV 2 Play får ikke ligefrem prangende anmeldelser i disse dage på Trustpilot.

Her kan det efter i alt 862 anmeldelser kun blive til to ud af fem stjerner og karakteren 4,7 ud af 10 – det betegnes som “under middel.”

Mens der er en række forskellige årsager til de negative anmeldelser, så er selve live-streaming-kvaliteten en genganger, der også kommer op i forbindelse med den igangværende EM-slutrunde, som mange ønsker at følge via TV 2 Play.

Her er kritikken
Eksempelvis skriver en TV 2 Play-kunde i denne uge via Trustpilot under overskriften “Teknikken virker bare ikke”:

“Jeg har som så mange andre købt et TV 2 Play-abonnement for at følge EM. Uanset om vi snakker 4G-net eller over Wifi, og om det er på min mobil, tablet eller computer, så er kvaliteten hakkende og meget ustabil.”

“Alle andre streaming-tjenester, jeg benytter mig af, kører stort set uden fejl (ca. 1 fejl om ugen), mens TV2 Play fejler i gennemsnit hvert 10. minut,” forklarer kunden og uddyber:

“Der er typisk tale om, at billedet begynder at hakke ekstremt meget, så bliver en meget ubehagelig oplevelse at se fodbold. Ellers går kvaliteten også nogle gange ned til en lavere opløsning. For begge dele gælder, at det eneste, der får kvaliteten tilbage på et ordentligt niveau, er at stoppe for streamen og starte den op igen.”

Læs også: Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Og denne TV 2 Play-kunde er langt fra den eneste, der er utilfreds med streaming-kvaliten. En anden kunde skriver eksempelvis den 14. juni på Trustpilot:

“Hvis man kan leve med en kvalitet, som jeg kun har set på pirat-streaming, så er det TV 2 Play, man skal have. En kvalitet, der er så ringe, skal man tilbage til 1990′erne for at finde.”

Ligeledes lyder en tredje kommentar fra en kunde, der gerne vil se fodbold via TV 2 Play:

“Når man køber adgang til en dyr pakke med lang bindingstid, forventer man, at kvaliteten er i orden. Det er den ikke. Billedkvaliteten i streamingen er exceptionelt ringe for et digitalt produkt i 2016. Desværre har de monopol på store fodboldkampe.”

Derfor har TV 2 et problem
Journalisten bag denne artikel kan i øvrigt nikke genkendende til oplevelsen af ringe streaming-kvalitet.

Konkret dokumenteres TV 2′s problemer ved, at samme tablet på samme netforbindelse kan vise streaming-indhold i høj kvalitet fra eksempelvis DR, Netflix og Viaplay – mens TV 2 Play ofte hakker og mister den skarpe kvalitet.

Flere gange under denne EM-slutrunde har man i øvrigt kunnet se, at eksempelvis TV 2 Sport via TV 2 Play-appen streamer i en fornuftig kvalitet med én fodboldkamp, mens en anden kamp, der vises på den almindelige TV 2-kanal, slet ikke leveres i samme kvalitet via præcis den samme app på den samme enhed på den samme netforbindelse.

Det tyder på, at antallet af stream-brugere er afgørende for, om TV 2′s servere kan følge med presset.

Det lovede TV 2
Da Computerworld beskrev problemerne med streaming på TV 2 Play i 2014, bad vi også TV 2 forholde sig til kritikken.

Her svarede den ansvarlige kanalchef, at “størstedelen af brugerne er tilfredse,” men han medgav dog samtidig, at TV 2 godt kunne gøre det bedre:

“Jeg synes, at man skal lave noget, der virker. Vi skal være gode ved vores kunder og lave noget, der virker, for det forventer kunderne.”

Læs interviewet: Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

Samtidig lovede TV 2, at kunderne kunne se frem til en bedre kvalitet i bitrate og selve billedoplevelsen, ligesom stabiliteten ville blive forbedret.

“Vi kæmper videre. Vi tager imod de slag, vi fortjener, og hvert eneste af dem er en god læring for, at vi kan gøre det bedre. Når folk bliver vrede, er det ikke gjort godt nok,” lød det fra TV 2 i 2014.

Det skal retfærdigvis siges, at TV 2 for to år siden kun fik én ud af fem stjerner på Trustpilot, og at den karakter nu er steget til to ud af fem. Det skal også nævnes, at der er flere positive kommentarer om TV 2 Play på Trustpilot – men den samlede karakter er altså fortsat “under middel.”

Det siger TV 2 nu
TV 2 svarer i disse dage også de utilfredse brugere via både Facebook og Trustpilot.

Her skriver kanalen blandt andet på Trustpilot, efter at en kunde har kritiseret streaming-kvaliteten:

“Nu kan jeg desværre ikke se, hvilken enhed som du afspiller fra – men sådan generelt set, så er livekanalerne på TV 2 PLAY i HD. Når det er sagt, så er der naturligvis rigtig meget, som kan gå ind og påvirke din afspilning. Og det vil vi gerne kigge nærmere på.”

Der er også en TV 2 Play-kunde, der henviser direkte til de løfter, kanalen kom med i en artikel på Computerworld i 2014.

Til det svarer TV 2 den 13. juni i år:

“Der er sket utrolig meget, siden det interview er foretaget, som du henviser til. Alle vores livekanaler på TV 2 PLAY er nu i HD, og kan altså afspilles i en rigtig fin kvalitet.”

“Der er stadig tale om en afspiller, som anvender smooth streaming, og derfor er det stadig noget, som tilpasser sig helt automatisk til den enkelte kundes opsætning.”

“Så oplever du problemer med afspilningen af livekanalerne, så vil vi rigtig gerne have mulighed for at kigge nærmere på dine afspilninger og hvilken bitrate, som du får igennem. Det kan give os et svar på, hvad der sker ved afspilningen hos dig.”

Du kan læse mere om TV 2 Plays streaming-teknologi under kanalens kundeinformation her.

Læs også:

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

“TV 2 Play: Cirka samme opløsning som en Commodore 64″

I sidste uge blev en af fildelingstjenesten The Pirate Bays grundlæggere, svensk-finske Peter Sunde, dømt til at betale 2,6 millioner kroner i erstatning til indholdsproducenterne ovenpå hele The Pirate Bay-sagen.

Dommen faldt i byretten i Helsinki, efter de fire musikselskaber Sony Music Entertainment Finland, Universal Music, Warner Music og EMI Finland havde anlagt sag mod Peter Sunde for at have medvirket til at distribuere ophavsretsligt beskyttet indhold.

Medgrundlæggeren af The Pirate Bay har udover erstatningsbeløbet tidligere betalt med sin frihed, da han tilbage i 2014 var fængslet i fem måneder.

Og kan udover den nyligt afsagte dom se frem til at skulle betale flere millioner kroner i erstatninger i de kommende år, selvom han ikke længere har kontrol over The Pirate Bay-sitet og bedyrer, at han ikke selv har delt noget indhold på torrentsitet.

Det skriver Torrentfreak.com.

Går til modangreb
Peter Sunde har dog på ingen måder tænkt sig at lægge sig fladt ned og betale ved kasse 1 ovenpå den seneste erstatningsdom.

Han går i stedet til modangreb med et modsøgsmål rettet mod de fire musikselskaber, som han blandt andet mener, har ærekrænket ham – også selvom han ikke havde hørt om den finske sag, før der faldt dom i sidste uge.

“Jeg har besluttet, at jeg vil sagsøge dem (musikselskaberne, red.) for at skade mit gode navn og stjæle en masse tid fra mig. Jeg er en offentlig person i Finland, og de kalder mig kriminel, selvom de ved, at jeg ikke er involveret i de ting, som de sagsøger mig for. Det er bagvaskelse,” siger Peter Sunde til Torrentfreak.com.

“Det er meget tydeligt, at sagen vil blive vundet af mig, og det er på tide at slå tilbage. At angribe har altid været mit bedste forsvar, og endelig vil jeg kræve, hvad de skylder mig,” fortsætter han.

Peter Sunde forklarer, at det finske modsøgsmål kan blive fulgt op med flere søgsmål i andre lande end Finland.

Også selvom han lige skal have overstået en endnu en finsk retssag, efter han appellerede sidste uges afgørelse om at betale 2,6 millioner kroner i erstatning til de fire musikselskaber.

Læs også:
Pirate Bay-stifter bygger vanvittig kopimaskine: Kan kopiere otte millioner sange om dagen

I begyndelsen af året fik administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital et rigtig godt tilbud fra printleverandøren XP Digital.

Tilbuddet gik på, at Kildehøj Privathospital kunne spare 20 procent på sit printerpapir, og så slog Steen Andersen til.

På det tidspunkt vidste han dog ikke, at han reelt havde sagt ja til et økonomisk og kommunikativt mareridt, der potentielt kommer til at koste privathospitalet op mod 300.000 kroner.

“Jeg føler mig snydt og bondefanget, så vandet driver,” forklarer Steen Andersen i dag til Computerworld – fem måneder efter, at den famøse aftale blev underskrevet.

Sådan startede mareridtet
Mareridtet begyndte i midten af januar, da Steen Andersen blev kontaktet af XP Digital, der ville give ham 20 procent rabat på printerpapir.

“22. januar kommer så en yderst velklædt sælger ud til mig for at få rabataftalen på plads. På vej ud fra mødet spørger han mig, om han lige må kigge i vores printerrum, hvor der står tre printere, hvoraf vi kun bruger to,” forklarer Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Sælgeren spørger derpå Steen Andersen, om han ikke må komme med et tilbud på erstatninger for de to printere i brug – og det må han da gerne.

Samtidig foreslår han at købe de gamle tonere til en pris på 15.000 kroner.

“Det lyder næsten for godt til at være sandt, så jeg spørger sælgeren, hvorfor han giver mig sådan et lukrativt tilbud. “Vi vil gerne have nye kunder,” svarer sælgeren, og det svar er jeg godt tilfreds med,” siger Steen Andersen.

Så langt så godt – for nu er der både udsigt til rabat på printerpapir, nye printere på tilbud og penge for de gamle tonere. Men glæden varer kort for Steen Andersen.

“Fire dage efter – 26. januar – kommer sælgeren tilbage med kontrakten, som jeg tror er tilbuddet. Samtidig spørger han efter mit bank-kontonummer, så han kan sætte pengene for de gamle tonere ind,” forklarer Steen Andersen.

“Sælgeren har vel været på mit kontor i 10 minutters tid, mens jeg leder efter stempel til underskriften og vores kontonummer, så jeg får ikke læst kontrakten ordentligt,” fortsætter han.

Fik granatchok med posten
Det, som Steen Andersen ikke er bevidst om, er, at han i stedet for en købsaftale for to nye printere og printerpapir har underskrevet en leasingaftale løbende over fem år.

Denne lejeaftale af printere har en kvartalsmæssig betaling på 15.000 kroner – altså i alt en udgift set over fem år på cirka 300.000 kroner.

Alt dette er Steen Andersen dog ikke klar over, da han ifølge eget udsagn har underskrevet papiret i god tro.

For mundtligt har han fået at vide, at hele aftalen handler om, at han får rabat på printerpapir og en god aftale med nye printere.

Godt 14 dage efter underskriften er sat, dukker printerne op.

Der er dog ikke to printere som aftalt mundtligt, men der er tre printere, som bliver installeret som aftalt, mens teknikeren fra XP Digital tager de gamle printere med hjem.

“Jeg kontakter XP Digital for at høre, hvorfor der er leveret tre og ikke to printere, men de kommer med en kort søforklaring, og så tænkte jeg ikke mere over det, udover at aftalen var i hus,” siger Steen Andersen.

Kunne ikke drømme om at lease
To dage efter – 12. februar – kommer granatchokket i form af et brev fra Ikano Bank, som formelt står som udlejer på HP-printerne, mens XP Digital er serviceleverandør.

“I brevet bliver det bekræftet, at jeg har indgået en leasingaftale. Men vi er en fond med god likviditet, så vi kunne aldrig drømme om at lease noget som helst, og jeg forstår ingenting af det hele,” siger Steen Andersen til Computerworld og fortsætter:

“Jeg reagerer med det samme og kontakter ledelserne i Ikano Bank og hos XP Digital for at komme ud af aftalen med det samme. Det skriger jo til himlen, at jeg ikke har nærlæst aftalen, men det har aldrig været mit indtryk, at det var en leasingaftale, som lå foran mig,” bedyrer han.

Han forklarer, at han ved aftaleindgåelsen ikke fik en kopi af aftalen, hvilket han dog har indhentet senere og fremvist til Computerworld.

Fem måneder med radiotavshed
Ifølge Steen Andersen reagerer hverken Ikano Bank eller XP Digital ved henvendelsen to dage efter printerleveringen, så administrationschefen fra Kildehøj Privathospital undersøger mulighederne for at komme ud af aftalen så hurtigt som muligt.

“Der står i aftalen, at printerne er leveret 26. januar, men de kom jo først 15 dage efter, så i min verden er kontrakten ulovlig,” siger han.

Han vil have afprøvet denne påstand hos en jurist hos Dansk Erhverv.

Inden det er kommet så langt, oplever han, at XP Digital har fået omkring 200.000 kroner fra Ikano Bank som en del af de to parters interne aftale omkring leasingaftalen med Kildehøj Privathospital.

Hospitalet opfordres derefter til at betale 19.000 kroner direkte til XP Digital uden om Ikano Bank.

“Det vil jeg gerne, og så må jeg bare konstatere, at 4.000 kroner er dummebøde, fordi jeg ikke læste kontrakten ordentligt. Men her skal det jo siges, at det kun er første afdrag. Der vil komme nye regninger over de næste 20 kvartaler,” siger Steen Andersen.

Han har senest her 1. juni modtaget en regning – det vil sige to regninger fra henholdsvis XP Digital og Ikano Bank – som rykker ham for betaling. Men her trækker Steen Andersen en streg i sandet.

“Jeg har siden slået printerne op på PriceRunner og kan se, at de har en værdi på maksimalt 15.000 kroner tilsammen. Og de printere vil de have, at jeg skal betale op mod 300.000 kroner for over fem år. Det er jo på ingen måder fair,” bedyrer Steen Andersen.

“Udover fakturaerne er der ikke meget kommunikation fra de to parter, andet end jeg 19. maj får en mail fra XP Digital med beskrivelse af, at printerne har en værdi på 94.000 kroner. Hvis dette er rigtigt, så betaler jeg altså cirka 200.000 kroner for en service, der automatisk kan fortælle, hvornår en toner er tom,” fortsætter han.

Vil mødes med kunden
Steen Andersen står i dag tilbage med en fornemmelse af at være godt tørret, fordi han i sin iver med at få sat underskrift og stempel på aftalen samt udlevere hospitalets bankoplysninger til modtagelse af 15.000 kroner for brugte tonere, ikke fik læst indholdet på papiret ordentligt igennem.

“Fra at få 20 procent i rabat på printern, er jeg nu endt med en printregning, der er 1.500 procent højere end vores tidligere aftale. Det er jeg mildt sagt meget utilfreds med,” siger administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Computerworld har kontaktet XP Digitals administrerende direktør Niels Lynge, som tidligere på ugen bedyrer, at han ikke har hørt om sagen før.

“Jeg kender ikke casen i detaljer, så nu gør jeg det, at jeg vil tage et møde med kunden,” forklarer han uden at ville gå i detaljer om, hvad de to parter skal tale om.

Han forventer dog, at mødet vil finde sted i denne uge.

Mødet blev ikke til noget
Efter opringningen fra Computerworld til XP Digital er Kildehøj Privathospital ifølge hospitalets administrationschef Steen Andersen blevet kontaktet af XP Digital.

Her lød beskeden ifølge Steen Andersen, at XP Digital på grund af Computerworlds interesse for sagen alligevel ikke ønsker et møde i denne uge. 

Den oplysning kan imidlertid ikke bekræftes af XP Digital-direktør Niels Lynge, da han torsdag ikke vender tilbage på vores beskeder, som vi har lagt på hans telefonsvarer. 

Computerworld har også kontaktet den formelle udlejer, Ikano Bank.

Banken har tidligere været rodet ind i leasingaftaler, som den har måttet trække sig ud af igen, efter det viste sig i DR-programmet Kontant, at der blev svindlet med leasingaftalerne.

Det kan du læse mere om her.

I den verserende sag mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital bekræfter Ikano Bank, at den har fået en henvendelse fra privathospitalet. Ellers er det sparsomt med oplysninger fra banken. 

“Vi kigger på henvendelsen,” fortæller Ikano Banks key account manager, Lotte Marholt, til Computerworld.

Hun fortæller, at banken er i en løbende dialog med XP Digital, men hun vil ikke uddybe, hvornår der eventuelt kommer en afklaring på sagen mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital. 

Læs også:
Mand solgte brugt printer for 260 kroner – blev derefter sagsøgt for 200.000 kroner

I begyndelsen af året fik administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital et rigtig godt tilbud fra printleverandøren XP Digital.

Tilbuddet gik på, at Kildehøj Privathospital kunne spare 20 procent på sit printerpapir, og så slog Steen Andersen til.

På det tidspunkt vidste han dog ikke, at han reelt havde sagt ja til et økonomisk og kommunikativt mareridt, der potentielt kommer til at koste privathospitalet op mod 300.000 kroner.

“Jeg føler mig snydt og bondefanget, så vandet driver,” forklarer Steen Andersen i dag til Computerworld – fem måneder efter, at den famøse aftale blev underskrevet.

Sådan startede mareridtet
Mareridtet begyndte i midten af januar, da Steen Andersen blev kontaktet af XP Digital, der ville give ham 20 procent rabat på printerpapir.

“22. januar kommer så en yderst velklædt sælger ud til mig for at få rabataftalen på plads. På vej ud fra mødet spørger han mig, om han lige må kigge i vores printerrum, hvor der står tre printere, hvoraf vi kun bruger to,” forklarer Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Sælgeren spørger derpå Steen Andersen, om han ikke må komme med et tilbud på erstatninger for de to printere i brug – og det må han da gerne.

Samtidig foreslår han at købe de gamle tonere til en pris på 15.000 kroner.

“Det lyder næsten for godt til at være sandt, så jeg spørger sælgeren, hvorfor han giver mig sådan et lukrativt tilbud. “Vi vil gerne have nye kunder,” svarer sælgeren, og det svar er jeg godt tilfreds med,” siger Steen Andersen.

Så langt så godt – for nu er der både udsigt til rabat på printerpapir, nye printere på tilbud og penge for de gamle tonere. Men glæden varer kort for Steen Andersen.

“Fire dage efter – 26. januar – kommer sælgeren tilbage med kontrakten, som jeg tror er tilbuddet. Samtidig spørger han efter mit bank-kontonummer, så han kan sætte pengene for de gamle tonere ind,” forklarer Steen Andersen.

“Sælgeren har vel været på mit kontor i 10 minutters tid, mens jeg leder efter stempel til underskriften og vores kontonummer, så jeg får ikke læst kontrakten ordentligt,” fortsætter han.

Fik granatchok med posten
Det, som Steen Andersen ikke er bevidst om, er, at han i stedet for en købsaftale for to nye printere og printerpapir har underskrevet en leasingaftale løbende over fem år.

Denne lejeaftale af printere har en kvartalsmæssig betaling på 15.000 kroner – altså i alt en udgift set over fem år på cirka 300.000 kroner.

Alt dette er Steen Andersen dog ikke klar over, da han ifølge eget udsagn har underskrevet papiret i god tro.

For mundtligt har han fået at vide, at hele aftalen handler om, at han får rabat på printerpapir og en god aftale med nye printere.

Godt 14 dage efter underskriften er sat, dukker printerne op.

Der er dog ikke to printere som aftalt mundtligt, men der er tre printere, som bliver installeret som aftalt, mens teknikeren fra XP Digital tager de gamle printere med hjem.

“Jeg kontakter XP Digital for at høre, hvorfor der er leveret tre og ikke to printere, men de kommer med en kort søforklaring, og så tænkte jeg ikke mere over det, udover at aftalen var i hus,” siger Steen Andersen.

Kunne ikke drømme om at lease
To dage efter – 12. februar – kommer granatchokket i form af et brev fra Ikano Bank, som formelt står som udlejer på HP-printerne, mens XP Digital er serviceleverandør.

“I brevet bliver det bekræftet, at jeg har indgået en leasingaftale. Men vi er en fond med god likviditet, så vi kunne aldrig drømme om at lease noget som helst, og jeg forstår ingenting af det hele,” siger Steen Andersen til Computerworld og fortsætter:

“Jeg reagerer med det samme og kontakter ledelserne i Ikano Bank og hos XP Digital for at komme ud af aftalen med det samme. Det skriger jo til himlen, at jeg ikke har nærlæst aftalen, men det har aldrig været mit indtryk, at det var en leasingaftale, som lå foran mig,” bedyrer han.

Han forklarer, at han ved aftaleindgåelsen ikke fik en kopi af aftalen, hvilket han dog har indhentet senere og fremvist til Computerworld.

Fem måneder med radiotavshed
Ifølge Steen Andersen reagerer hverken Ikano Bank eller XP Digital ved henvendelsen to dage efter printerleveringen, så administrationschefen fra Kildehøj Privathospital undersøger mulighederne for at komme ud af aftalen så hurtigt som muligt.

“Der står i aftalen, at printerne er leveret 26. januar, men de kom jo først 15 dage efter, så i min verden er kontrakten ulovlig,” siger han.

Han vil have afprøvet denne påstand hos en jurist hos Dansk Erhverv.

Inden det er kommet så langt, oplever han, at XP Digital har fået omkring 200.000 kroner fra Ikano Bank som en del af de to parters interne aftale omkring leasingaftalen med Kildehøj Privathospital.

Hospitalet opfordres derefter til at betale 19.000 kroner direkte til XP Digital uden om Ikano Bank.

“Det vil jeg gerne, og så må jeg bare konstatere, at 4.000 kroner er dummebøde, fordi jeg ikke læste kontrakten ordentligt. Men her skal det jo siges, at det kun er første afdrag. Der vil komme nye regninger over de næste 20 kvartaler,” siger Steen Andersen.

Han har senest her 1. juni modtaget en regning – det vil sige to regninger fra henholdsvis XP Digital og Ikano Bank – som rykker ham for betaling. Men her trækker Steen Andersen en streg i sandet.

“Jeg har siden slået printerne op på PriceRunner og kan se, at de har en værdi på maksimalt 15.000 kroner tilsammen. Og de printere vil de have, at jeg skal betale op mod 300.000 kroner for over fem år. Det er jo på ingen måder fair,” bedyrer Steen Andersen.

“Udover fakturaerne er der ikke meget kommunikation fra de to parter, andet end jeg 19. maj får en mail fra XP Digital med beskrivelse af, at printerne har en værdi på 94.000 kroner. Hvis dette er rigtigt, så betaler jeg altså cirka 200.000 kroner for en service, der automatisk kan fortælle, hvornår en toner er tom,” fortsætter han.

Vil mødes med kunden
Steen Andersen står i dag tilbage med en fornemmelse af at være godt tørret, fordi han i sin iver med at få sat underskrift og stempel på aftalen samt udlevere hospitalets bankoplysninger til modtagelse af 15.000 kroner for brugte tonere, ikke fik læst indholdet på papiret ordentligt igennem.

“Fra at få 20 procent i rabat på printern, er jeg nu endt med en printregning, der er 1.500 procent højere end vores tidligere aftale. Det er jeg mildt sagt meget utilfreds med,” siger administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Computerworld har kontaktet XP Digitals administrerende direktør Niels Lynge, som tidligere på ugen bedyrer, at han ikke har hørt om sagen før.

“Jeg kender ikke casen i detaljer, så nu gør jeg det, at jeg vil tage et møde med kunden,” forklarer han uden at ville gå i detaljer om, hvad de to parter skal tale om.

Han forventer dog, at mødet vil finde sted i denne uge.

Mødet blev ikke til noget
Efter opringningen fra Computerworld til XP Digital er Kildehøj Privathospital ifølge hospitalets administrationschef Steen Andersen blevet kontaktet af XP Digital.

Her lød beskeden ifølge Steen Andersen, at XP Digital på grund af Computerworlds interesse for sagen alligevel ikke ønsker et møde i denne uge. 

Den oplysning kan imidlertid ikke bekræftes af XP Digital-direktør Niels Lynge, da han torsdag ikke vender tilbage på vores beskeder, som vi har lagt på hans telefonsvarer. 

Computerworld har også kontaktet den formelle udlejer, Ikano Bank.

Banken har tidligere været rodet ind i leasingaftaler, som den har måttet trække sig ud af igen, efter det viste sig i DR-programmet Kontant, at der blev svindlet med leasingaftalerne.

Det kan du læse mere om her.

I den verserende sag mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital bekræfter Ikano Bank, at den har fået en henvendelse fra privathospitalet. Ellers er det sparsomt med oplysninger fra banken. 

“Vi kigger på henvendelsen,” fortæller Ikano Banks key account manager, Lotte Marholt, til Computerworld.

Hun fortæller, at banken er i en løbende dialog med XP Digital, men hun vil ikke uddybe, hvornår der eventuelt kommer en afklaring på sagen mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital. 

Læs også:
Mand solgte brugt printer for 260 kroner – blev derefter sagsøgt for 200.000 kroner

Sidder du og overvejer at skifte job, og tænker du over hvad, der efterspørges af kompetencer?

Så har den svenske webside Utbildning gjort sig den umage, at kigge ikke mindre end 1.400 forskellige it-jobopslag igennem, hvor de har ledt efter de udviklerevner, der nævnes mest.

Opslagene er blevet udbudt i juni 2016 i broderlandet.

Sverige er selvfølgelig ikke Danmark, men mange af de samme egenskaber bliver også efterspurgt på vores side af sundet.

Læs eksempelvis: Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer

Eller: Det skal du kunne: Disse it-kompetencer er i ekstra høj kurs i Danmark netop nu

Agile arbejdsmetoder hitter
Er du fortrolig med agile arbejdsmetoder, så ser det ud til, at du ikke behøver at lede ret længe efter en ny arbejdsgiver.

Det er nemlig den kvalifikation, som ikke mindre end 33 procent af jobbeskrivelserne ønsker af den kommende medarbejder.

Også kundskaber som .NET, REST, SQL og JavaScript ligger godt til.

I skemaet herunder er de 13 mest efterspurgte kundskaber i Sverige inddelt efter den procentvise efterspørgsel i 1.404 jobannoncer i juni 2016.

Kilde: utbildning.se.

Læs også:
Her er it-chefernes drømmehold: Det er denne type it-folk vi vil ansætte nu

IT-Branchen: Mangel på hårde it-kompetencer kan sende danske job til udlandet

Det skal du kunne: Disse it-kompetencer er i ekstra høj kurs i Danmark netop nu

Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer

Et halvt år bag tremmer. Så galt kan det gå for de 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte it-folk, der tirsdag blev sigtet af Bagmandspolitiet (SØIK) for at modtage bestikkelse.

Det vurderer ekspert i strafferet Lars Bo Langsted, der er professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

“Hvis man sidder i en nøgleposition og har modtaget gaver der løber op i 50.000 kroner, så taler vi om en frihedsstraf på op til et halvt års tid,” forklarer professoren.

De sigtede har ifølge Bagmandspolitiet modtaget “gaver” for mellem 4.000 og 50.000 kroner hver. Det er langt fra episke summer. Men det er ikke kun størrelsen, der er afgørende i sager om bestikkelse af offentligt ansatte, forklarer professor Lar Bo Langsted.

“Man skal ikke kun fokusere på beløbet. Det er en alvorlig forbrydelse, fordi det drejer sig om tillid til vores offentligt ansatte.”

Anholdt samtidigt så de ikke kunne advare
Hos Anklagemyndigheden tager man også sagen meget alvorligt. kommunikationschef Mikkel Thastum fortæller, at SØIK anholdt 26 af de sigtede samtidigt tidligt tirsdag morgen. Det skete helt specifikt for at forhindre dem i at afstemme deres historier.

“Vi gjorde det for at sikre at vi fik dem alle sammen ind til afhøring samtidigt. På den måde er der ikke nogen, der kan advare hinanden.”

Det giver god mening for efterforskningen mener professor Lars Bo Langsted.

“Det er nok noget, politiet gør for en sikkerheds skyld.  Det er meget værdifuldt for efterforskningen, at folk ikke har haft lejlighed til at afstemme deres forklaringer, når de bliver afhørt.”

Ingen tidsramme for retssagerne
Lige nu nægter Anklagemyndigheden at sætte en dato på, hvornår sagerne imod de mange sigtede bliver afgjort. For anholdelserne er bestemt ikke det sidste skridt før en retssag.

“Nu er efterforskningen i gang, der er indsamlet effekter under ransagningerne og folk er blevet afhørt. Nogle af dem skal måske afhøres igen, og så stykker vi et billede sammen af, hvad der er foregået,” siger Mikkel Thastum.

Atea er ikke sluppet af krogen
De sigtede har modtaget “gaver” i form af eksempelvis mobiltelefoner og tablets fra et firma, som SØIK nægter at navngive. Men ifølge en pressemeddelelse fra DSB er bestikkelserne sket “i forbindelse med [de sigtedes] samarbejde med datavirksomheden Atea.”

Det ligger fint i tråd med, at SØIK selv understreger, at anholdelserne er en forlængelse af den såkaldte region Sjælland sag, hvor medarbejdere hos Atea skal have bestukket offentligt ansatte.

Atea meddeler selv, at firmaet har samarbejdet med politiet om sagerne siden 2015. Men det betyder bestemt ikke, at it-leverandøren skal regne med selv at gå fri.

Læs også: Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelser af de samme kunder?

For selvom Atea hjælper politiet med at fælde de offentligt ansatte, som har modtaget bestikkelse, er det stadig ulovligt at give bestikkelsen.

“I bestikkelsessager er der tale om to forskellige forbrydelser.  Den ene er at yde bestikkelsen og den anden er at modtage den,” siger Mikkel Thastum fra Anklagemyndigheden.

Læs også: Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab

Atea har angiveligt spillet en ikke uvæsentlig rolle i anholdelserne af de 27 it-personer fra en række prominente organisationer, som tirsdag morgen blev sigtet af politiet for bestikkelse efter en stor razzia.

Anholdelserne kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget bestikkelse.

Således fremgår det af en pressemeddelelse, som Atea udsendte tirsdag, at anholdelserne er foretaget blandt andet på baggrund af et samarbejde mellem Atea og Bagmandspolitiet.

“Siden juni 2015 har Atea haft et omfattende samarbejde med SØIK [Bagmandspolitiet, red] – også om de forhold, som [tirs]dagens sigtelser omfatter,” lyder det i pressemeddelelsen.

Det pudsige er, at de 27 it-folk er sigtet for at have modtaget bestikkelse i form af smartphones, tabletcomputere og lignende til beløb på mellem 4.000 kroner og 50.000 kroner i forbindelse med indgåelse af handler med netop Atea.

Det er indtil videre bekræftet af DSB, hvor seks tidligere medarbejdere er blevet sigtet, ligesom det andet involverede selskab i sagen, 3A-it, blankt har afvist ethvert kendskab til sagen.

Det kan du læse mere om her: Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelssag: 3A-it afviser ethvert kendskab.

DSB skriver således i en pressemeddelelse, at sagen handler om, at de sigtede it-folk “har modtaget ydelser i forbindelse med deres samarbejde med datavirksomheden Atea.”

Læs også: Mistanke: Atea leverede varer direkte til sigtede i bestikkelsessag

Det betyder med andre ord, at de sigtede ser ud til at stå i en klemme, hvor de først har modtaget ulovlige ‘gaver’ fra Atea – som dernæst samarbejder med politiet om at udpege dem som modtagere af bestikkelse.

Det kan på mange måder give god mening, og stort set alle de involverede parter i korruptionssagen i Region Sjælland – som de nuværende anholdelser udspringer af – har bedyret, at de aktivt vil bekæmpe enhver form for korruption fremadrettet.

Dette gælder også Atea, der tidligere har peget på, at fremgangsmåderne har været begrænset til en række ledende medarbejdere, der ikke længere arbejder for Atea.

Vil ikke svare på spørgsmål
Ateas direktør, Morten Felding, der selv tidligere er blevet sigtet i sagen, afviser imidlertid at stille op til interview med Computerworld – både telefonisk og per mail.

Computerworld vil gerne have svar på, om de sigtede selv har bedt om at modtage bestikkelse fra Atea eller om de er blevet tilbudt ‘gaverne’ af Ateas folk.

Vi vil også gerne have svar på, hvor Atea mener, at ansvaret for at sige nej til bestikkelse ligger: Hos giveren eller modtageren?

Men Morten Felding vil ikke stille op til interview med Computerworld, selv om Atea er tæt indblandet i begivenhederne.

Henviser til pressemeddelelse igen og igen
I stedet bliver alle henvendelser videresendt til et eksternt pressebureau, der per mail repeterende henviser til den udsendte pressemeddelelse, som du kan se her, men altså ikke forholder sig til vores konkrete spørgsmål.

Som svar på Computerworlds konkrete spørgsmål om, hvorvidt Atea konkret har hjulpet Bagmandspolitiet med at finde frem til de personer, som er blevet anholdt, vil pressebureauet således hverken svare ja eller nej, men skriver alene kortfattet per mail:

“Som det fremgår af Atea’s pressemeddelelse 21. juni, så har Atea siden juni 2015 haft et omfattende samarbejde med SØIK og det samarbejde vedrører også de forhold, der har ført til gårsdagens begivenheder.”

Det svar vil Computerworld gerne have udddybet.

Men Ateas direktør, Morten Felding, vil heller ikke her stille op til interview og forklare, hvordan det hænger sammen, at Atea angiveligt selv først udleverer ‘gaver’ til sine kunder og dernæst selv er med til at udpege modtagerne af ‘gaverne’ til politiet.

Du kan se rækken af spørgsmål, som Computerworld har sendt til Morten Felding, i boksen øverst til højre.

Som svar på alle disse spørgsmål modtager vi i stedet en enkelt kort mail fra det eksterne pressebureau, hvor en medarbejder skriver:

“Jeg ser ingen steder fremført, at “Atea selv har været med til at udpege dem til politiet”, som du skriver. Jeg kan henvise til det, vi skrev i pressemeddelelsen, nemlig at Atea siden juni 2015 har haft et omfattende samarbejde med SØIK, som også vedrører også de forhold, der har ført til de aktuelle begivenheder. Derudover har vi ikke flere kommentarer.”

Atea vil heller ikke svare på, om selskabet selv har givet de gaver, der er omdrejningspunktet – hvilket dog bekræftes af DSB.

Atea vil heller ikke svare på, hvordan selskabet forholder sig til at give offentlige kunder gaver eller hvilken indvirkning de nye anholdelser har på forretningen.

De anholdte og sigtede it-personer er tidligere og nuværende medarbejdere hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, Københavns Kommune, DSB, Direktoratet for Kriminalforsorgen og som en ubehagelig rosin i pølseenden også hos Rigspolitiet.

Ikke engang Forsvaret kan sige sig fri, og den militære anklagemyndighed Auditørkorpset behandler nu sager mod flere ansatte i Forsvaret, skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Læs også:

Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School og digital vismand, hvordan kommer robotterne til at ændre måden, vi arbejder på?

Jeg tror, at Kim Larsen tog fejl, da han sang “Blip-båt, gud hvor går det godt.”

Han troede, at mennesket ville blive reduceret til en passiv overvåger, mens det var computeren, der lavede alt det rigtige arbejde. Men det omvendte har heldigvis vist sig at være tilfældet.

I dag betyder den stigende automatisering, at vi får langt mere interessante job, hvor vi med hjælp fra computeren får mulighed for at arbejde med langt mere spændende og komplekse problemstillinger i vores arbejde. 

Hvordan vil det påvirke vores arbejdemarked?

“Den danske flexicurity-model vil for alvor blive testet, fordi der er rigtig mange, der vil falde ud af arbejdsmarkedet og vil få behov for at blive re-kvalificeret, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. 

Jeg tror også, at vi kan forvente at komme til at arbejde endnu mindre. Det er en udvikling, som vi efterhånden har set gennem generationer.

Jeg arbejder færre timer end mine forældre, og mine forældre arbejdede mindre end mine bedsteforældre.

På samme måde vil de næste generationer formodentligt arbejde mindre, end vi gør i dag. 

Jeg tror også, at vi vil se, at det er en anden type arbejde, som vi kommer til at udføre.

Da landbruget blev automatiseret efter Anden Verdenskrig betød det, at folk flyttede ind til byerne og i stedet fik arbejde på kontorer og fabrikker. 

På samme måde tror jeg også, at vi i fremtiden vil kunne finde nye typer arbejde til langt de fleste mennesker.

Den gode nyhed er, at det bliver spændende og udfordrende job, og Danmark står rigtig godt rustet til det, fordi vi har vores flexicurity-model.”

Hvilke job er i farezonen?

“Tidligere har vi set, at robotterne har overtaget en lang række af de jobopgaver, der var mindre uddannelseskrævende.

Men nu oplever vi også, at arbejdet som eksempelvis revisor og forskellige typer job inden for finansiel rådgivning bliver ændret.

Jeg tror eksempelvis, at jobbet som chauffør vil blive overtaget af selvkørende biler og selvkørende lastbiler, men også jobbet som receptionist kan blive udfordret af chat-bots og digitale assistenter.”

Hvilke job bliver det svært at automatisere?

“Jeg tror, at det bliver svært fuldstændig at automatisere job, der stiller krav om en høj grad kreativitet. Det kan eksempelvis være job som terapeut, coach, advokat og forsker.”

Hvad kan vi selv gøre? 

“Jeg tror ikke længere, at vi kan forvente, at vi kan tage en uddannelse, få et job og så ellers læne os tilbage og have det job resten af livet.

I stedet handler det om, at vi kontinuerligt skal uddanne os og udvikle vores kompetencer.”

Læs også: Robotterne kommer: Hver fjerde dansker frygter at miste jobbet til en robot

De massive omvæltninger i TDC-koncernen over de seneste mange år har sendt telegiganten på en seriøs skrumpekur som arbejdsplads.

Med denne uges uges besked om, at TDC vil frasælge den svenske del af koncernen til Tele2, står TDC Group til at blive reduceret med yderligere 800 medarbejdere.

Læs om det her: Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Det er dog kun en dråbe i medarbejder-databasen, når man betragter den udvikling, TDC har været igennem over en årrække.

Det viser en gennemgang af en stribe TDC-årsregnskaber helt tilbage fra 2002 og frem til 2015-regnskabet.

Her er udviklingen siden 2002
I det seneste årsregnskab fra TDC Group (PDF) var der et gennemsnit på 8.681 fuldtidsansatte, hvilket faktisk var en mindre stigning i forhold til året før.

Heraf var de 6.825 ansat i den danske del af TDC, mens resten var en del af TDC’s udenlandske aktiviteter i Norge og Sverige.

Af de 8.681 ansatte i TDC Group kan vi nu fratrække de 800, der forsvinder med salget af TDC Sverige, der ventes at komme på plads i løbet af i år.

Dermed vil TDC have 7.881 fuldtidsansatte.

Læs også: Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

Går man en del år tilbage, var antallet af ansatte i TDC-koncernen af en helt anden størrelse.

I årsrapporten fra 2009, hvor Henrik Poulsen var administrerende direktør og koncernchef i TDC, var der eksempelvis registreret 13.042 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere.

I 2008 var der 14.794 ansatte i TDC-koncernen, og året før var der hele 16.625 fultidsmedarbejdere.

Det var dog slet ikke i de år, at TDC toppede, hvad angår antallet af ansatte.

Havde 21.009 medarbejdere
I 2002 var der hele 21.009 medarbejdere i TDC, og så sent som i 2006 – altså for præcis 10 år siden – var der stadig 19.011 medarbejdere i TDC, fremgår det af selskabets årsregnskab fra det år.

I 2006-regnskabet kan man i øvrigt se, at TDC dengang var godt i gang med at trimme organisationen. Telekoncernen skriver således i regnskabet:

“TDC har gennemført en række fratrædelsesprogrammer i Danmark i de senere år. Et sådant program blev også gennemført i 2006, og det omfattede 554 medarbejdere, der fratrådte frivilligt i overensstemmelse med de aftaler, der foreligger med visse fagforbund vedrørende frivillig opsigelse.”

“Endvidere er der ved udgangen af 2006 indledt et program til nedskæring af ca. 370 stillinger i TDC Koncernens stabsfunktioner. Programmet indebærer nedlukning af ledige stillinger, omplacering af medarbejdere til funktioner med kundekontakt og afskedigelse af medarbejdere, som det ikke har været muligt at omplacere.”

Årsagerne til det drastiske fald
Mens TDC i 2006 altså var godt i gang med at slanke organisationen og skære det overflødige medarbejder-fedt fra, så er det langt fra den primære årsag til det drastiske fald i antallet af medarbejdere.

Tilbage i 2005-2006 havde TDC nemlig forretninger i en lang række lande og var reelt en en international telekoncern.

TDC var således til stede med forretninger og datterselskaber i blandt andet lande som Tyskland, Schweitz, Litauen og England.

Læs også: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Forretningerne i udlandet blev dog solgt fra en efter en, mens TDC forsøgte at indkassere penge, hvor der var mulighed for det, trimme koncernen og fokusere forretningen på det nordiske marked.

Når TDC Sverige er blevet solgt senere i år, har den danske televirksomhed kun forretning i Danmark og Norge tilbage. Alt andet er solgt fra.

TDC har dog også opkøbt virksomheder i årenes løb.

I 2014 købte TDC det norske selskab Get for 12,5 milliarder danske kroner – og fik dermed 840 nye medarbejdere.

Samme år valgte TDC dog at outsource 800 medarbejdere i kundesupporten til den internationale serviceudbyder Sitel. Læs mere om det her.

Samtidig er en del TDC-stillinger forsvundet, når forskellige forretningsdivisioner i koncernen er blevet lagt sammen. 

Antallet af medarbejdere i TDC har altså været påvirket af mange faktorer – fra frasalg og fyringsrunder til outsourcing og interne omstruktureringer.

Og så selvfølgelig af, at nogle medarbejdere selv har sagt op eller er gået på pension, hvorefter stillingerne ikke er blevet genbesat.

Så meget er TDC skrumpet
Tilbage står ikke desto mindre et TDC, der er skumpet ganske voldsomt som arbejdsplads over de seneste 15 år.

For lad os lige se på de rå fakta igen:

I 2002 var der 21.009 medarbejdere i TDC. Med salget af TDC Sverige kommer det ned på 7.881 medarbejdere.

Det betyder, at der er blevet 13.128 færre medarbejdere fra 2002 til 2016 i TDC-koncernen.

Tæller vi begge år med, betyder det, at der i en periode på 15 år hvert eneste år er skåret 875 medarbejdere væk fra TDC-koncernen.

Eller sagt på en anden måde: Næsten to ud af tre stillinger i TDC-koncernen er forsvundet fra 2002 til 2016.

Læs også:

Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Kæmpe frasalg hos TDC: Sælger forretning fra for 2,3 milliarder kroner

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Briterne stemmer i dag om en af de vigtigste beslutninger for Storbritannien i mange år: Skal Storbritannien melde sig ud af EU? Eller fortsat være en del af det europæiske fællesskab?

Argumenterne har i de seneste måneder bølget frem og tilbage. På den ene side taler mange briter for en exit, der kan føre til mere selvstændighed og mindre afhængighed af EU’s beslutninger for den tidligere stormagt.

På den anden side kan en exit føre til et sammenbrud for hele EU.

Og erhvervslivet taler enstemmigt imod en exit, som kan ramme forretninger, samarbejde og samhandel ret dramatisk, lyder bekymringen.

Fri bevægelighed eller ej?
Det gælder også herhjemme, hvor den danske it-branche er bekymret over konsekvenserne, hvis Storbritannien – der er en af EU’s helt store magter – skulle melde sig ud.

“Hvis briterne vælge at forlade EU vil det betyde en periode med stor usikkerhed for danske it-virksomheder, ” sagde Adam Lebech, der er branchedirektør for erhvervsorganisationen DI Digital, til Computerworld fornylig.

Ifølge ham er det helt centralt, at vi har et indre marked med fri bevægelighed.

“Hvor vi kan rekruttere it-specialister på tværs af alle EU-lande. Det er en kæmpe fordel for danske såvel som britiske virksomheder,” sagde Adam Lebech til os.

Det kan du læse mere om her: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche.

Storbritannien er sammen med Tyskland, Sverige, Norge og Finland blandt de vigtigste eksportmarkeder for danske it-virksomheder, som ifølge Danmark Statistik solgte tjenesteydelser for knap 2,1 milliarder kroner til Storbritannien i 2014.

Også store amerikanske it-virksomheder har været ude og lufte deres bekymringer.

Det gælder Microsoft, IBM, Cisco og Hewlett-Packard Enterprise, der mener, at medlemskab af EU gør et land til et ‘mere attraktivt sted at gøre forretning.”