Daily Archives: July 5, 2016

Klumme: Pludselig en dag holdt min elskede QNAP NAS op med at virke.

Jeg er kylling nok til at tage backup, så var der ikke direkte panikstemning, men lidt sved på panden var der nu, da en del data var tilføjet siden sidste backup.

Jeg er glad for min NAS, som tidligere beskrevet her, så det vil være tiden værd at prøve om jeg kan finde årsagen til fejlen og reparere min NAS.

Displayet pÃ¥ NAS’en skrev “System Booting…” og kom aldrig længere. Det faktum at der trods alt blev skrevet noget i displayet gjorde at jeg i første omgang troede at CPU’en (en Intel Atom) bootede, og at der var tale om en firmware fejl.

En nærmere inspektion viste dog, at displayet drives af en lille PIC microcontroller, og at jeg dermed ikke kunne konkludere om selve CPU’en bootede eller ej.

Næste skridt er, at kigge på om der kan være tale om en hardware fejl, og det første man altid skal gøre når man fejlsøger på hardware er, at måle om alle forsyningsspændingerne er til stede og indenfor specifikationerne.

I denne video gennemgår jeg diagnoseforløbet, og konstaterer at det er strømforsyningen som er synderen.

Artiklen fortsætter under videoen…

Det er, som I kan se, en lidt subtil fejl, da 3,3V, 5V og 12V alle er til stede og tilsyneladende uden større ripple eller andre problemer. Problemet er, at signalet PWR_OK fra strømforsyningen indikerer at det modsatte er tilfældet.

ATX standarden definerer at PWR_OK skal antage 5V efter at strømforsyningen er tændt og forsyningsspændingerne er stabile (hvilket burde ske inden for fÃ¥ hundrede millisekunder). Jeg mÃ¥ler kun et par hundrede millivolt og dermed fastholdes CPU’en i RESET.

I næste video skiller jeg strømforsyningen ad, og konstaterer at den ganske rigtig er kaput. Der er adskillige komponenter som er helt forkullet – og det er alt sammen pÃ¥ det print som forestÃ¥r kontrolfunktionerne, sÃ¥ det svarer fint til symptomerne som mÃ¥lt.

Artiklen fortsætter under videoen…

Desværre stÃ¥r strømforsyningen ikke til at redde – flere komponenter er brændt til ukendelighed, og nÃ¥r jeg ikke har schematics kræver det reverse engineering. Derved vil opgaven komme til at tage alt for lang tid. En ny strømforsyning fra QNAP er selvfølgelig en mulighed, men QNAP tager et alt for stort markup, sÃ¥ jeg kan spare næsten 1000 kr ved at købe en standard ATX strømforsyning.

Der er en konsekvens ved at spare penge: Stikkene på en standard ATX forsyning passer ikke over på min NAS, og derfor må loddekolben tages i brug. Organtransplatationen mellem den gamle og den nye strømforsyning viser jeg i sidste video, som slutter med en test af min reparation.

Artiklen fortsætter under videoen…

Hermed er patienten genoplivet og jeg kan forhåbentlig se frem til en del flere års trofast tjeneste.

Læs også Steens anden klumme: For stor elregning? Tag med i jagten efter strømtyvene

- eller vil du selv i gang? Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet

Ulf Munkedal, som nu overtager Codesealer sammen med it-investoren Stig Hølledig

“Det er et godt produkt. Det er det, vi tror pÃ¥.”

Sådan lyder det fra it-investoren Stig Hølledig, som sammen med sikkerhedsspecialisten Ulf Munkedal nu overtager resterne af det krakkede software-firma Codesealer.

Efter flere Ã¥r med millionunderskud valgte venture-fondene Seed Capital og Vækstfonden i forrige uge at erklære det “gamle” Codesealer-selskab konkurs.

Men efter en uge med hektiske forhandlinger kunne kurator fredag sidste uge indgå en aftale, som betyder, at de ti menige medarbejdere i Codesealer kan beholde deres job og arbejde videre i et nyt selskab, som har fået navnet Codesealer A/S.

Læs mere her: Konkurs: Investorer trækker stikket pÃ¥ dansk iværksætter-selskab – købere stÃ¥r klar i kulissen

De to nye hovedaktionærer har det sidste halvandet års tid haft mindre ejerandele i Codesealer, men efter venture-fondenes exit sætter de to nye ejere sig nu for bordenden i det nye selskabs bestyrelse.

Stig Hølledig, der tidligere har haft succes med sine investeringer i selskaber som Datapro, Fort Consult, Sitecore og Athena, ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange penge han og hans kompagnon har lagt på bordet for at videreføre Codesealer.

“Det er for tidligt at sige. Vi har ikke taget stilling til, hvor meget kapital, der er brug for. Men i første omgang har vi sikret, at driften kan fortsætte,” siger Stig Hølledig til Computerworld.

Den vigtigste opgave er nu, at skaffe flere kunder til Codesales produkt, som sørger for sikkerhed i netbank-løsninger.

“Sikkerhedsmarkedet er interessant . Der er et produkt, der virker, men det tager altid længere tid at fÃ¥ salget i gang, end man tror. SÃ¥ vi skal ud og finde nogle kunder,” lyder det fra Stig Hølledig.

Direktør i det nye selskab er den hidtidige CIO Tonny Rabjerg, som afløser hollænderen Hans Middelburg.

Læs også:

Danske netbank-beskyttere sigter mod verden efter millioninvestering

SÃ¥dan kan NemID beskyttes mod “Man in the middle” angreb

Hvis du efter den 29. juli skifter mening og vil have Windows 10, kommer det til at koste. En ny Windows 10-licens koster 999 kroner og en Windows 10 Pro-licens koster 2.099 kroner.Â

Men med et snedigt lille trick kan du stadig sikre dig en gratis Windows 10-licens til din computer på et senere tidspunkt.

“Hvis du engang har opgraderet til Windows 10, sÃ¥ kan du gÃ¥ tilbage til Windows 7 eller 8 inden for en mÃ¥ned – og herefter igen sagtens pÃ¥ et senere tidspunkt gÃ¥ til Windows 10. OgsÃ¥ efter den 29. juli,” siger Martin Thorning Hansen, Divisionchef for Windows for Microsoft Danmark. 

Altså: Hvis du inden den 29. juli opgraderer din eksisterende Windows 7 eller 8-version til Windows 10 og inden for en måned går tilbage til Windows 7 eller 8 igen, så er dit Windows-serienummer registreret til altid at kunne opgraderes til Windows 10. 

Du kan derefter opgradere til Windows 10, lige når du vil og kvit og frit, forklarer Microsoft Danmark, hvad end det er den 1. august, til jul eller først til næste år. 

Du kan dog ikke overføre din licens til en anden computer, så hvis du opgraderer din eksisterende Windows 7-bærbar til en Windows 10 og tilbage igen til Windows 7, så kan du ikke overføre den licens til din stationære computer for at få Windows 10. Så må du frem med muldvarpeskindet.

Dansk Windowschef garanterer: Windows 10 forbliver gratis

Hvis du vil lave tricket, skal du huske at vælge at bevare alle dine filer under installationen af Windows 10, hvis du får valgmuligheden. Hvis du laver en ren installation og sletter alle  dine filer, er det ikke sikkert, at du kan gå tilbage til din gamle version. 

Du kan læse her, hvordan du kan nedgradere Windows 10 til Windows 7 eller 8, efter at du har opdateret: 

Har du pludselig fået installeret Windows 10? Sådan kommer du tilbage til Windows 7

Læs også: Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Beskyldinger om vennetjenester og anmeldelser til erhversvankenævnet er ikke hverdag i den danske halvlederbranche.

Siliciumskiver får nemlig ikke blodet i kog hos særligt mange mennesker. Men de seneste uger har den danske siliciumskiveproducent Cemat (tidligereTopsil) været centrum i en stadigt mere bitter krig om ord og paragraffer.

Cemat er nemlig blevet solgt, og en række aktionærer er stærkt utilfredse med bestyrelsens rolle i sagen.

De mener, at bestyrelsen ikke har varetaget aktionærernes interesser ordentlig. Blandt andet fordi planerne om at sælge firmaets siliciumforretning til konkurrenten Global Wafers var hemmelige indtil 20. maj, og aktionærerne først hørte om et alternativt købstilbud fra kinesiske National Silicium Industry group (NSIG) samme dag, som de skulle stemme om salget.

Mistænker urent trav
Det har nu fået en af aktionærerne, direktør i Upstream Invest A/S, Thomas Grønlund, til at melde salget til erhvervsankenævnet, som skal tage stilling til, om det overhovedet er lovligt.

For måske er de små aktionærer simpelthen tilsidesat til fordel for en enkelt storaktionær.

“Vi har mistanke om, at bestyrelsen har varetaget næstformand Eivind Dam Jensens interesser frem for de smÃ¥ aktionærers interesser,” siger Thomas Grønlund.

Læs også: Storaktionær i Topsil sælger ud: Nu er der kun to storaktionærer tilbage i Topsil (og den ene er utilfreds)

Afviser mistanke
Eivind Dam Jensen mener ikke, at der er grund til ophidselse. Grundlæggende har bestyrelsen nemlig forhandlet den bedst mulige løsning for aktionærerne, mener han.

For en central forskel på buddene fra Global Wafers og NSIG er, at NSIG vil købe hele Cemat, mens tilbuddet fra Global Wafers efterlader Topsil med polske ejendomme vurderet til ca. 60 millioner kroner.  

“NSIG talte om at byde 40 millioner mere end Global Wafers, men nÃ¥r ejendommene alene er 60 millioner værd, er det jo en dÃ¥rligere handel,” forklarer Eivind Dam Jensen.

Kaotisk generalforsamling
Eivind Dam Grønlund er ejendomsmægler og storaktionær i Cemat, og hans stemmer udgjorde næsten halvdelen af de repræsenterede stemmer ved generalforsamlingen 17. juni, hvor salget til Global Wafers blev vedtaget.

Faktisk var kun 30,9 procent af stemmerne repræsenteret til generalforsamlingen, og afgørende stemmer kom fra en aktionær, som kæmpede for at få lov til at ændre de brevstemmer, han afgav, før det alternative tilbud blev offentliggjort for aktionærerne.

“Det er sÃ¥ usædvanligt, jeg har aldrig oplevet noget som det. Bestyrelsen besluttede noget med mine stemmer, selvom jeg ville trække dem tilbage,” siger Christian Reinholdt, direktør i investeringsselskabet Smallcap Danmark.

Han har sammen med andre aktionærer bedt bestyrelsen om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så man kan se nærmere på salget.

“Der var mange pÃ¥ generalforsamlingen, der sagde, at den skulle udskydes. Det tager lang tid at køre til Frederikssund, hvor generalforsamlingen blev afholdt, og mange viste ikke, at der var et modbud,” fortæller den frustrerede aktionær.

Salget til NSIG kan aldrig blive gennemført
Selv hvis de utilfredse aktionærer får omstødt salget til Global Wafers, er det umuligt at leve op til de købsbetingelser, som NSIG har fremsat.

For NSIG betinger sit tilbud på, at selskabet skal købe mindst 90 procent af aktierne i Topsil, og det er umuligt, så længe Eivind Dam Jensen ikke vil sælge til NSIG. Han ejer nemlig over 14 procent af aktierne i Cemat og har ingen planer om at sælge.

Cemat har da også allerede udsendt en pressemeddelelse om, at salget til Global Wafers er gennemført. samtidig skriver Ritzau Finans, at Cemats bestyrelse har indgået fratrædelsesordninger med direktionenmedlemmerne.

De samme direktionsmedlemmer har samtidigt indtaget identiske stillinger i Topsil Global Wafers A/S. Et nyt firma stiftet af Cemat 1. juli med en ledelsesstruktur, som kopierer både direktion og bestyrelse direkte fra Cemat.

Læs ogsÃ¥: Efter budkrig: Danske Topsil solgt for 355 millioner kroner – fÃ¥r ny ejer og nyt navn 

Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) har pÃ¥ baggrund af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU’s indre marked for kommunikation fremsat udkast til retningslinjer for implementeringen af regler om netværksneutralitet.

Hvad er netværksneutralitet?

Netværksneutralitet går ud på, at en internetudbyder ved levering af alt data, som kunderne efterspørger, er forpligtet til at overholde et grundlæggende ligebehandlingsprincip.

Med andre ord vil det sige, at alt data skal behandles ligeligt, og der må ikke diskrimineres på baggrund af eksempelvis bruger, indhold, platform, applikation eller lignende.

Et ofte nævnt eksempel på en overtrædelse af netværksneutralitet omfatter Comcast, en internet/service-udbyder, der i al hemmelighed gjorde uploads fra en P2P fildelingsapplikation langsommere.

Et andet muligt eksempel pÃ¥ overtrædelse af netværksneutralitet er, hvor der kræves ekstra betaling for brugen af internettjenester, der kræver meget bredbÃ¥nd – det kunne for eksempel være Netflix.

I begge tilfælde sker der en differentiering af brugerne, så disse behandles ringere end udgangspunktet ville være.

Det er netop dette, som de nye regler tager sigte på at dæmme op for.

Rækkevidden af forpligtelsen
Internetudbyderne skal generelt overholde de ovennævnte principper. Som altid findes der dog visse undtagelser hertil.

Internetudbyderne må eksempelvis godt vedtage rimelige driftsmæssige foranstaltninger, som dog skal overholde de grundlæggende EU-retlige principper om at være gennemsigtighed, ikke-diskrimination og proportionalitet.

En sådan driftsmæssig foranstaltning kunne være relevant, såfremt en efterspørgsel på data fra en bruger kunne bringe internetudbyderens integritet eller sikkerhed i fare.

BEREC har endvidere udtalt, at de nationale myndigheder ved implementeringen af retningslinjerne bør holde sig for øje, at ligebehandling ikke nødvendigvis medfører den samme netværkshastighed eller – kvalitet for slutbrugerne.

Retningslinjerne forbyder som det klare udgangspunkt muligheden for at betale sig til en bedre prioritering i forhold til levering af data.

Der er dog ikke et forbud imod, at teleudbyderne indgår aftaler med udvalgte parter om at levere bestemt data, bestemte applikationer eller services, der skal være i optimeret kvalitet.

Det kan være nødvendigt, hvis en bestemt type data af saglige grunde er afhængig af en vis kvalitetshøjde for at kunne fungere optimalt, og hele ordningen som sådan ikke forringer den generelle internetadgang.

BEREC har dog i sine kommentarer til retningslinjerne givet klart udtryk for, at disse kvalitetshøjder ikke på nogen måde må tilrettelægges med henblik på at omgå reglerne, og kontoret har understreget, at de nationale, implementerende myndigheder bør være ekstra opmærksomme herpå.

Særlige undtagelser finder anvendelse for wi-fi hotspots, som man blandt andet finder på cafeer og restauranter, hvor reglerne om netværksneutralitet ikke skal iagttages, primært fordi de er begrænsede til udvalgte kunder og ikke er tilgængelig for den brede befolkning.

I modsætning hertil skal reglerne fortsat overholdes for data leveret over virtuelle, private netværk – det sÃ¥kaldte VPN’s (virtual private networks), som disse benyttes af virksomheder.

Betydning for virksomheder og private
I modsætning til Holland og Slovenien har Danmark ikke før ikrafttræden af forordningen af 25. november 2015 vedrørende EU’s indre marked for kommunikation haft nationale regler om netneutralitet.

Danmark har heller ikke hidtil oplevet problemer med netneutraliteten.

Den præcise effekt af bestemmelserne om netneutralitet på konkurrencen på bredbåndsområdet og teleselskabernes investeringslyst i Danmark (og Europa) er vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt.

Det forventes dog ikke, at lovgivning om netneutralitet ændrer eller får stor praktisk betydning for hverken konkurrencen på eller investeringer i bredbånd i Danmark.

BEREC’s udkast til retningslinjer er i høring til den 18. juli 2016, hvorefter de endelige retningslinjer publiceres 30. august 2016.

(Tak til min Bird & Bird kollegaer, advokat Pernille Kirk Østergaard og studentermedhjælper Morten Bernhardt for hjælp ved udarbejdelsen af dette indlæg.)

En amerikansk forretningsmand sagsøger Apple for et svimlende beløb på 10 milliarder dollar eller knap 65 milliarder danske kroner.

Det er den ukendte forretningsmand Thomas Rosss fra Florida, der mener, at Apple med virksomhedens iPhone og iPad overtræder hans ophavsret til et produkt, som han kalder for en “Electronic Reading Device” eller pÃ¥ dansk: “En elektronisk læseenhed.” 

Ifølge retsdokumenter, som blandt andet den engelske avis The Guardian har fÃ¥et indsigt i, sÃ¥ var det Ross’ oprindelige tanke, at enheden skulle have en bagbelyst fladskærm og gøre det muligt for brugerne at læse bøger og nyhedsartikler samt se billeder, videopræsentationer og endda film pÃ¥ en enheden.

Af retsdokumenterne fremgår det dog også at enheden på mange områder ikke har meget tilfælles med en iPhone.

Eksempelvis har enheden på tegningerne et indbygget diskette-drev, et fysisk keyboard og understøtter MS-Dos.

“Jeg er meget selvsikker” 
I et interview med The Guardian vurderer Thomas Ross dog selv, at han har gode chancer for at vinde retssagen:

“Jeg er meget sikker pÃ¥ sagen. Jeg tror pÃ¥ det, som jeg har gjort. PÃ¥ trods af at oddsene er hÃ¥rde, sÃ¥ føler jeg, at jeg har en mulighed for at vinde,” siger han.

Thomas Ross indgav en patentansøgning på ideen i 1992, og ifølge The Guardian havde han brugt det forløbne år på at udtænkte ideen og arbejde på de skitser, som han indgav sammen med patentansøgningen.

I dag 24 år senere har produktet  dog endnu ikke set dagens lys. Ifølge Thomas Ross skyldes det kapitalmangel: 

“Det var et spørgsmÃ¥l kapital. Jeg var ikke en rig mand dengang, og det er jeg heller ikke i dag. Jeg har heller aldrig været god til at skabe kontakt med investorer og sælge min ide,” siger han til Guardian.

Patent er ikke længere gyldigt
I 1995 udløb Thomas Ross patent efter, at han aldrig fik betalt det beløb, som det koster at fÃ¥ godkendt et patent.Â

Han har dog stadigvæk ophavsretten på ideen, og det er netop hans ophavsret, som han mener, at Apple krænker. 

Apples advokater har dog afvist hans krav med den begrundelse, at Apple ikke mener, at der er nogen lighed mellem Thomas Ross ide og Apples produkter. 

En amerikansk ekspert i ophavsret som The Guardian har talt med, levner heller ikke Thomas Ross mange chancer. 

“Det er tydeligvis tale om en sag, der bliver ført af en person, der tror, at han har en mulighed for at tjene lidt penge, men som helt Ã¥benlyst ikke ved, hvad han laver. Han har end ikke et amerikansk patent, men blot ophavsretten pÃ¥ nogle barnagtige tegninger,” siger Mark Terry, en patentadvokat i Florida, til Guardian. 

Apple ramt af lignende sager
Det er langt fra første gang, at Apple er invovleret i denne type sager. Det er blot få måneder siden, at Apple mistede eneretten til at bruge navnet iPhone i den kinesiske hovedstad Beijing. 

Her fik taske- og mobilcoverproducenten Xintong Tiandi Technology rettens ord for, at selskabet ogsÃ¥ har ret til bruge ordet “iPhone”. Det skyldes at Apple først i 2013 fik godkendt iPhone som varemærke i Kina, og derfor nÃ¥ede at blive overhalet indenom af mobilcover-producenten

Samtidig har Apple været involveret i en mangeårig patentsretssag mod den koreanske smartphoneproducent Samsung, der ifølge Apple har krænket en række patenter til iPhone. 

Her blev Samsung dømt til at betale 3,8 milliarder kroner i erstatning. Altså et beløb der er betydeligt lavere end det, som Thomas Ross kræver.

Læs også:
Apple taber varemærkesag i Kina: Nu kan lædertasker sælges som en ‘iPhone’

Google: It-industrien plages af helt ny slags pirateri