Daily Archives: July 6, 2016

Stephen Alstrup er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitets, og er desuden medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt for knap 1 milliard kroner til Akamai.

Danmark mangler digitale politiske visioner, og det kan få store konsekvenser i de kommende år, hvor vi bliver udfordret af en stigende digitalisering og automatisering af vores arbejde.

Det mener Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet samt medstifter af den danske it-virksomhed Octoshape, der sidste år blev solgt til Akamai for knap en milliard danske kroner.  

“Danmark har ganske enkelt udviklet sig til et samfund uden digitale visioner,” siger han til Computerworld. 

Stephen Alstrup henviser til, at Danmark ifølge en opgørelse fra World Economic Forum indtager en ikke særligt flatterende 40. plads på listen over de lande i verden med den mest visionære digitale politik.

Til sammenligning indtager vores nordiske nabolande Finland, Sverige og Norge henholdsvis en 17. , 20. og 24. plads.

Læs også: Dansk it-firma solgt til amerikansk it-kæmpe for op mod en milliard kroner

Folkeskolen skal have et digitalt løft
Står det til Stephen Alstrup bør folkeskolen agere løftestang for det digitale ambitionsniveau.

Gennem de seneste år er der i stor stil blevet investeret i digitale læringsmidler i folkeskolen, men paradoksalt nok har politikerne forsømt at sætte fokus på indholdet i undervisningen.

Stephen Alstrup hæfter sig især ved, at eleverne stadigvæk bliver undervist i fag som hjemmekundskab og sløjd, der dog ganske vist har skiftet navn til “madlavning” og “hÃ¥ndværk og design”. 

Til gengæld er et fag som datalogi stadigvæk helt fraværende som obligatorisk fag. 

“I dag har vi en folkeskole, der er bygget op om fag, som det gav mening at undervise i tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor vi stod tidligt op om morgenen for at fodre høns, men vi glemmer de fag, der skal udstyre eleverne med evnen til at skabe noget i et digitalt samfund,” siger han. 

Verden rykker sig, Danmark står stille
Spørgsmålet om vi skal have programmering på skoleskemaet bliver med jævne mellemrum rejst i den offentlige debat, og gennem de seneste år har vi set at lande som England og Australien har indført programmering som et fag på skoleskemaet.

I England bliver skolebørn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og algoritmer. 

Det samme har i gennem en Ã¥rrække været tilfældet i Estland, der ofte bliver fremhævet som et af mest “digitaliserede” lande i verden. Her blev det i 2012 besluttet at børn skulle tilbydes undervisning i programmering allerede fra første klasse. 

“Vi ser at resten af verden rykker sig pÃ¥ det her omrÃ¥de. Her er man bevidste om, at vi lever i en digital tidsalder, hvor der skal uddannes digitale borgere. Men i Danmark kan vi højest svinge os op til at arrangere en tværfaglig uge, hvor eleverne skal sætte sig ned med en computer,” siger han. 

Hvad mener du konsekvensen bliver, hvis vi ikke får uddannet eleverne i programmering? 

“Det bliver jo ikke et stort problem for de studerende, som jeg til dagligt underviser i datalogi her pÃ¥ Københavns Universitet. De  lærer det alligevel pÃ¥ egen hÃ¥nd. Men det er et kæmpe problem for resten af befolkningen, der risikerer at blive digitale analfabeter.”

“Det er jo ikke, fordi jeg mener, at vi alle skal være programmører eller it-eksperter. Men i dag er det jo heller ikke alle, der løser andengradsligninger og taler fremmedsprog pÃ¥ daglig basis, selvom de lærer det i skolen. Men det er en betydelig fordel for de fleste af os, at vi har et grundlæggende kendskab til matematik og fremmedsprog,” siger han.Â

Hvordan skulle et skoleskema i folkeskolen se ud, hvis det stod til dig? 

“SÃ¥ ville jeg sætte datalogi ind som et grundlæggende fag pÃ¥ lige fod med dansk og matematik, og hvis jeg skal være lidt provokerende sÃ¥ mener jeg, at det er lige før, at datalogi i dag er vigtigere end et fag som dansk. For i dag behøver du ikke længere selv at læse – det kan du fÃ¥ en computer til at gøre for dig,” siger han.

Elever skal forberedes på revolutionen
Flere eksperter mener, at vi i dag stÃ¥r for foran det, som er blevet døbt den fjerde industrielle revolution.Â

Den første kom i 1700-tallet med dampmaskinerne, mens de næste fulgte med indførelsen af elektriciteten og samlebåndsproduktionen i 1800-tallet, og i 1900-tallet kom it og masseproduktionen. 

Den fjerde industrielle revolution ventes derimod at blive drevet frem af robotter og kunstig intelligents, og eksperter vurderer, at en lang række jobfunktioner vil blive erstattet af maskiner. 

Læs ogsÃ¥: Det danske arbejdsmarked stÃ¥r overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Og netop derfor mener Stephen Alstrup, at det er helt afgørende, at vi får forberedt de studerende på en fremtid, hvor det kan blive ualmindeligt svært at få en fod ind på arbejdsmarkedet, hvis du ikke har kendskab til it. 

“Hvad tror vi egentligt, at folk kommer til at lave i fremtiden? Lad mig gætte. Det bliver nok ret afgørende, at du kan noget digitalt, og du kommer formodentligt ogsÃ¥ til at skulle arbejde sammen med robotter. Derfor er det helt hÃ¥bløst at forestille sig, at de mennesker, som de kommende Ã¥r mister deres arbejde til robotter, vil være i stand til at finde et nyt job, der vil være uberørt af digitalisering. Det er mig helt ubegribeligt, at der stadigvæk er folk, der ikke har indset det,” siger han.

Når vi ikke forlængst har fået indført programmering som et obligatorisk fag i folkeskolen, mener Stephen Alstrup, at det i høj grad handler om de interesser, der er på spil i fokeskolen. 

“Som jeg ser det, handler det om, at der eksempelvis stÃ¥r nogle dansklærere og nogle fagforeninger og forsvarer dansk-faget. Men der er i sagens natur kun fÃ¥ it-folk i dagens folkeskole, som kan forsvare datalogiens interesser, og dermed er der ingen til at forsvare børnenes og samfundets interesser pÃ¥ det her omrÃ¥de,” siger han.

Læs også:
Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Programmørerne overtager verden: Men seriøst – skal vi alle være nørder?

Selvom roamingpriserne er pÃ¥ vej nedad, kan det stadigvæk være en bÃ¥de dyr og besværlig oplevelse at fÃ¥ adgang til internettet i udlandet.Â

Derfor har den svenske iværksætter-virksomhed Instabridge skabt en app, der bør være et sikkert hit blandt de mange internethungrende badegæster, der i de kommende måneder befinder sig under sydens sol. 

Instabridge er en platform, der crowdsourcer adgang til wifi-netværk fra hele verden, og den har ifølge amerikanske Techcrunch i dag to millioner brugere over hele verden.

Dermed er der gode muligheder for, at den kan spare dig for dyre roaming-udgifter uanset om ferien går til Spanien eller Thailand.

Den svenske avis Dagens Industri beskriver Instabridges app som “et sim-kort til wifi”.

Læs ogsÃ¥: Roamingpriser i frit fald: SÃ¥ lidt skal du fremover betale for mobilsurf og sms’er over hele Europa

Sidste sommer med roamingpris i EU
I Europa er roaming-priserne ikke længere samme udfordring, som de har været. Det skyldes blandt andet at EU sidste år besluttede at forbyde roamingafgifter mellem EU-lande fra og med 2017, og allerede i år er roamingpriserne under udfasning.

I 2016 er den maksimale roamingpris 0,46 ører pr megabyte, når du rejser i et andet EU-land, mens priserne kan være betydeligt højere , når du rejser til lande uden for EU.

Måske derfor satser Instabridge i stigende grad på de oversøiske markeder. Især på det brasilianske marked er appen i heftig vækst.

Vil være et community
Instabridge satser på, at appen skal være et community, der rækker videre end blot til deling af data.

En tankegang der især er slået igennem i Sydamerika, fortæller Instabridges stifter Niklas Agevik til Dagens Industri.

Her beretter han, at det er for nylig dukkede 200 brugere op til en spontan såkaldt meetup i den brasilianske millionby Sao Paulo.

“Vi er i gang med at opbygge online fællesskaber af mennesker, der deler WiFi-netværk. Det har vi gjort pÃ¥ forbilledlig vis i Sydamerika og især i Brasilien, “siger han.

Million-investering fra Hotmail-stifter
Appens bruger-vækst betyder, at flere investorerne har fÃ¥et øjnene op for Instabridge.Â

Sidste år investerede en række investorer knap 20 millioner kroner i appen, og senest har den ene af stifteren af e-mailtjenesten Hotmail, Tim Draper, valgt at investere 6,7 millioner danske kroner i appen. 

Tim Draper stiftede Hotmail i 1995 og solgte to år senere tjenesten til Microsoft for 400 millioner dollar. 

I dag er Draper investor i blandt andet investor i Tesla Motors, Space X og kinesiske Baidu. Tidligere har han også investeret i svensk-danske Skype.

Læs også:
Seks vigtige apps til din sommerferie: Tag ikke afsted uden disse apps

Fem apps som du skal have med på forretningsrejsen 

Computerworld s̴ Island-Frankrig kampen p̴ Stade des France РEM i fodbolds teknologiske moderskib

En 28-årig amerikaner risikerer fem års fængselsstraf, efter at han har erkendt at have hacket en række kendissers Gmail- og iCloud-konti.

Det skriver blandt andet det amerikanske tech-medie The Verge.

De amerikanske myndigheder har ikke offentliggjort navnene på de kendisser, der er blevet berørt af hacket.

Fiskede sig adgang til private billeder og videoer
Men myndighederne oplyser at den 28-årige Edward Majerczyk fik adgang til i alt 300 personlige Gmail og iCloud-konti, hvor af mindst de 30 tilhørte kendisser. Her havde han ifølge The Verge fri adgang til private billeder og videoer.

“Den tiltalte hackede sig ikke bare ind i e-mail-konti. Han hackede sig ogsÃ¥ ind i ofrenes privatliv, hvor han satte dem i forlegenhed og udøvede vedvarende skade,” lyder det i pressemeddelelse fra det amerikanske forbundspoliti FBI.

Ifølge de amerikanske myndigheder skaffede Edward Majerczyk sig adgang til de berørtes iCloud- og Gmail-konti gennem et phising-trick, hvor han fik folk til at indtaste deres login-oplysninger pÃ¥ en falsk “sikkerheds-side.

Læs også: Kendis-hacker idømt ti års fængsel

Mange lignende sager
Det er langt fra den første sag af sin slags. Tidligere på året blev en anden amerikaner, Ryan Collins, dømt at have fået adgang til 50 icloud-konti og 70 Gmail-konti gennem et lignende phishing-trick.

Også her tilhørte en række af de berørte konti flere amerikanske kendisser. Her i blandt skuespillerne Jeniffer Lawrence og Kate Upton.

Tilbage i 2012 gik det blandt andet udover skuespilleren Scarlett Johanson og sangerinden Christina Aguilera, der fik hacket deres internetkonti.

Her fik hackeren, den 35-årige Chistopher Charney, adgang til nøgenbilleder af Scarlett Johansson, som han efterfølgende spredte på internettet, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 10 år.

Læs også: 
Dansk DJ hackede sig ind på kendissers webcams

Sådan stjæler hackerne dine vigtige passwords

Hvordan ved du, at dem, du laver aftaler med på nettet, egentlig er hvem de udgiver sig for at være?

I Danmark har vi NemID til digitale underskrifter og identifikation.

NemID er ikke uden problemer, men på globalt plan mangler der endnu en egentlig fælles ramme, som kan bruges til juridisk bindende aftaler.

Tænk bare hvor nemt du med en digital underskrift vil kunne sortere i alle email-henvendelserne fra de nigerianske prinser, som har brug for din hjælp med at få 25 millioner dollar overført til et land, som tager bankhemmeligheden alvorligt.

I et forsøg pÃ¥ at løse problemet – og nok ogsÃ¥ mere seriøse problemer – har Adobe offentliggjort en ny europæisk sammenslutning – Cloud Signature Consortium – der bestÃ¥r af brancheudbydere og universiteter med speciale i elektronisk signatur, der netop skal skabe en ny standard inden for digitale signatur.

Digitale underskrifter til mobilen
En af konsortiets målsætninger er at arbejde for, at digitale underskrifter også let kan anvendes på mobile enheder.

For mens mobil-brugen er eksploderet de seneste Ã¥r, sÃ¥ er mange certifikat-baserede ID’er gemt pÃ¥ en fysisk enhed som for eksempel en USB-enhed eller et smart card.

Disse løsninger er imidlertid svære at anvende på tablet-computere eller telefoner. 

Konsortiet vil til at begynde med fokusere på EU, men stiler efter at bygge et globalt netværk af branche-bidragsydere og har til mål at lancere nye standardspecifikationer ved udgangen af 2016, hvorefter de første cloud-baserede implementeringer vil følge.

Du kan læse mere om arbejdet for en åben signatur-standard her.

Læs også: Smart underskrift: Tag et billede af din autograf og brug det som digital signatur