Daily Archives: July 30, 2016

Oracle efter nyt kæmpeopkøb: Her er Oracles 10 største opkøb nogensinde (og det siger ikke så lidt)

Computerworld fortalte torsdag, at Oracle køber cloud-selskabet Netsuite for 9,3 milliarder dollar – omkring 63 milliarder kroner.

Beløbets størrelse svinger opkøbet helt op i den øverste klasse som et af de største opkøb i it-branchen. Eksempelvis betalte Microsoft ‘kun’ 40 milliarder kroner for Nokia for et par år siden.

Opkøbet understreger, at Oracle er klar til at satse stort på for alvor at få fodfæste på cloud-markedet, der kommer til at definere it-markedet i de kommende mange år.

Det skyldes ikke mindst, at Oracle med topchef Larry Ellisson i spidsen var ret sen til at erkende cloud-markedets betydning.

Det kan du læse mere om her: Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

Oracle har aldrig været bange for at satse stort på opkøb og har gennem årene opkøbt et anseeligt antal selskaber.

Opkøbet af Netsuite er Oracles næststørste nogensinde – og det sjette alene i år.

Til sammenligning opkøbte Oracle ‘blot’ fem selskaber i hele 2015, hvilket dog også var det laveste antal i de seneste 10 år.

Opkøbsrekorden satte Oracle i 2005 og 2006, i det selskabet købte 13 selskaber hvert af disse år.

I de seneste måneder har fokus ligget på opkøb af cloud-selskaber, som Oracle har investeret flere milliarder kroner i. For blot et par måneder siden købte selskabet således Micros for 3,4 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Opløbsfesten fortsætter: Oracle køber enndnu et cloud-selskab for milliarder af kroner.

Oracles største opkøb
Her har du listen over Oracles største opkøb gennem årene.

1) PeopleSoft (2005)
Oracles køb af PeopleSoft for 58 milliarder kroner er det 9. største opkøb nogensinde i it-branchen og Oracles største gennem tiderne.

PeopleSoft stod bag en SaaS-platform til hr, supply chain, CRM og lignende.

Der var tale om en fjendtlig overtagelse, i det PeopleSofts bestyrelse ikke ønskede at lade selskabet opkøbe af Oracles, der imidlertid endte med at komme med et tilbud, som aktionærerne ikke kunne sige nej til.

Du kan læse mere om opkøbet her: PeopleSoft kapitulerer: Ja til Oracle.

2) NetSuite (2016)
Oracles seneste opkøb. NetSuite med 4.600 medarbejdere står bag en samlet cloud-løsning til virksomheder.

Larry Ellison var i øvrigt med til at pumpe penge ind i selskabet, da det blev stiftet i 1998, og han har i et stykke tid været den største enkelt-aktionær i selskabet, som han altså kender godt.

Læs mere om opkøbet: Oracle i gigant-opkøb: Betaler svimlende sum for NetSuite.

3) BEA Systems (2008)
Oracle købte middleware-producenten BEA Systems efter en langvarig og opsigtsvækkende batalje om pris og vilkår, der endte med at lande på 44 milliarder kroner.

Undervejs trak Oracle sit tilbud helt tilbage, efter BEA’s bestyrelse slet ikke havde reageret på Oracles henvendelse.

Læs mere om opkøbet her: Oracle køber BEA efter langt tovtrækkeri.

4) Sun (2009)
Oracles køb af mægtige Sun Microsystems vakte i 2009 stor opsigt – ikke mindst fordi der med købet af selskabet fulgte rettighederne til Java.

Opkøbet fandt sted, efter også IBM havde forsøgt at købe Sun Microsystems – dog uden held, i det Sun dengang sagde nej til IBM’s tilbud.

Årsag: De store it-selskaber var dengang i fuld gang med at forsøge at positionere sig på markedet for store datacentre, hvor Sun Microsystems spillede en vigtig rolle.

Den kamp kan du læse mere om her: Derfor vil IBM købe Sun Microsystems.

Og om selve købet her: Oracle køber Sun Microsystems.

5) Siebel Systems (2005)
Oracle blev ifølge sig selv med et slag verdens største CRM-hus med købet af Siebel for 35 milliarder kroner.

Siebel havde ved opkøbet længe været plaget af dalende licenssalg, ligesom antallet af ansatte var blevet beskåret fra 8.300 i 2001 til 5.000 ved udgangen af 2004.

Med købet fulgte 4.000 applikationskunder og 3,4 millioner Siebel-brugere.

Du kan læse mere om købet her: Siebel forbereder ansatte på overtagelse.

6) Micros Systems (2014)
Oracle betalte i 2014 omkring 25 milliarder kroner for kasseapparat-firmaet Micros Systems, der stod bag forskellige onlinebaserede kasseapparater, de såkaldte POS-systemer (‘point of sale’) til hoteller, restauranter og lignende.

Du kan læse mere om ideen med dette opkøb her: Derfor vil Oracle læge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

7) Hyperion Corporation (2007)
Oracle betalte 3,3 milliarder dollar for Hyperion, der udvikler enterprise performance management software.

8) Acme Packet (2013)
Oracle betalte 2,1 milliarder dollar for Acme Packet, der udvikler netværks-hardware til telebranchen.

9) Taleo (2012)
Oracle betalte knapt 11 milliarder for Taleo, der står bag cloud-baseret HR-software.

Taleo var i øvrigt direkte konkurrent til danske Lars Dalgaards SuccesFactors, der i samme periode blev købt af tyske SAP, hvilket gjorde Lars Dalsgaard til en meget velhavende mand.

Det kan du læse mere om her: Dansk topchef: Jeg tjener ufatteligt beløb på SAP-køb.

10) RightNow Technologies (2011)
Oracle betalte omkring otte milliarder kroner for RightNow som led i selskabets cloud-baserede kunde-systemer

Læs mere om dette opkøb her: Oracle udfordrer Salesforce: Opkøber cloud-specialist.

Her kan du i øvrigt læse mere om, hvordan Oracle orkestrerer alle sine mange opkøb her: Sådan styrer Oracle sine mange milliard-opkøb.

Posted in computer.

Afpressere truer med at drukne dit netværk i trafik: Se her, hvad du bør gøre

Betal 10 Bitcoins eller vi sætter jeres netværk ud af drift.

Den form for trussel bliver stadig mere udbredt.

Bagmændene truer med DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) – og i nogle tilfælde gør de alvor af truslen.

Afpresning med DDoS-angreb er ikke nyt. Men det seneste halve års tid har vi set stadig flere eksempler på det.

I nogle tilfælde udfører bagmændene først et angreb af kortere varighed, for eksempel 20 minutter.

Derefter sender de en mail med besked om, at offeret skal betale for at undgå et længerevarende angreb nogle dage senere.

Afpresning med DDoS-angreb er udtryk for samme tendens, vi har set de sidste 20 år inden for it-kriminalitet som helhed: Motivationen er i dag penge, hvor den tidligere kunne være politisk eller rent hærværk.

Vi ser ikke mange eksempler på, at organisationer bliver ramt, fordi nogen er utilfredse med dem.

Det sker, men langt de fleste DDoS-angreb er i dag forsøg på at presse penge fra ofrene.

Angrebene foregår ved hjælp af botnet.

Bagmændene fjernstyrer pc’er, der indgår i botnet uden deres ejers vidende, til at angribe ofrene.

Annonce:


Kontakt udbyderen
Hvordan kan man beskytte sig mod DDoS-angreb?

Det er vanskeligt for den enkelte organisation at gøre noget ved dem. Når datapakkerne når frem til ens firewall, er det som regel for sent.

Derfor er et tæt samarbejde med organisationens internetudbyder nødvendigt.

Internetudbyderen har mulighed for at fange trafikken, før den når ud til jeres netværk.

De større udbydere har investeret i særligt udstyr, der kan filtrere de uønskede pakker fra.

Kontakt udbyderen, så snart I får mistanke om, at et angreb er i gang. Og gerne før – så er I forberedt, hvis det bliver aktuelt.

Hvis I modtager en mail med trusler om DDoS-angreb, kan det også være en ide at varsle udbyderen om, at I måske får brug for hjælp.

Meld det til politiet
I nogle tilfælde er der tale om tomme trusler.

Afsenderen af mailen har ingen planer om at gennemføre et angreb, men håber på, at selve truslen er nok til at få offeret til at punge ud.

Forsøg på afpresning er ulovlige. Det gælder, hvad enten angrebet gennemføres eller ej. Derfor bør I anmelde dem til politiet.

Når et angreb først er i gang, kan det være fristende at betale afpresserne. Men det fraråder jeg.

Hvis I betaler, signalerer I, at jeres virksomhed er sårbar og et potentielt offer for senere angreb.

Endvidere er I med til at finansiere bagmændenes forretning, så de kan angribe endnu flere.

Annonce:


Botnet og Bitcoin
Væksten i DDoS-afpresning skyldes flere ting. En årsag er, at det er let at få fat i et botnet.

Enten kan man selv opbygge et botnet, eller man kan leje et.
En anden årsag er Bitcoin.

Tidligere var den store udfordring for de it-kriminelle at få fat i pengene fra ofrene uden at efterlade spor, politiet kan følge.

Med Bitcoin er det blevet let at overføre penge fuldstændig anonymt.

Overvågningskameraerne angriber
Som oftest kommer angrebene fra pc’er i botnet. Men også andre typer enheder bliver anvendt.

Senest har sikkerhedsfirmaer opdaget angreb, der stammer fra botnet opbygget af netværksopkoblede kameraer.

Efterhånden som Internet of Things (IOT) vokser, vil der komme flere af den slags enheder. Og de vil desværre blive misbrugt.

Den type netværksopkoblede enheder er nemlig nemme ofre for botnet-malware, fordi de ofte leveres med standardpasswords.

Hvis brugeren ikke ændrer passwordet, er det let for malwaren at inficere enheden.

Undgå at blive medskyldig
Her er vi fremme ved en anden vinkel på DDoS: I risikerer at deltage i angreb, hvis I ikke sikrer jeres systemer.

Derfor skal man huske at ændre password og andre standardindstillinger, når man tager nyt udstyr i brug.

De såkaldte reflection-angreb bruger sårbare tjenester til at forstærke angrebet.

Det kan for eksempel være en NTP-server (Network Time Protocol), der er åben for opkald udefra.

Angriberne sender forespørgsler med forfalskede afsenderadresser til serveren, som sender svar til offerets adresse.

Vi kan alle være med til at begrænse mængden af udstyr, bagmændene kan misbruge til DDoS-angreb.

Det kan ske ved at begrænse adgangen til tjenester, konfigurere udstyr sikkert, holde software opdateret og bruge antivirus til at beskytte mod infektioner.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Posted in computer.

Stortest af 10 antivirusprogrammer til Mac: Her er det overraskende resultat

Fra Mac-brugere hører man ofte, at de ikke har behov for antivirus, fordi de anvender Apples produkt, og det er sikkert nok.

Den konklusion var måske nogenlunde korrekt for flere år siden, men i dag er det et sikkerhedslotteri, hvor ens nummer hurtigt kan blive trukket ud, hvis man ikke anvender antivirus på sin Mac-maskine.

Læs også: Derfor har Mac-brugerne et sikkerhedsproblem

Der er langt færre sikkerhedsproblemer for Apple-produkter end for Windows-platformen, men sikkerhedstruslerne eksisterer ikke desto mindre.

Ligeledes skifter trusselsbilledet lynhurtigt, og hvis de it-kriminelle ser et økonomisk potentiale i at gå efter Mac-brugerne, så er man altså ikke fredet blot fordi, der er et æble på maskinen.

Et konkret eksempel er Flashback. Det startede som en primitiv trojansk hest, der gav sig ud for at være installationsprogram til Adobe Flash Player – deraf navnet.

Programmet udviklede sig dog til at blive mere og mere avanceret, og der blev identificeret 600.000 Mac-maskiner med problemet – det reelle antal har dog nok været betydeligt højere.

Læs den historie her: Min Mac er under angreb – Apple skal tage det alvorligt



Disse programmer har været under luppen. Kilde: AV-Comparatives.

Gratis og godt
AV-Comparatives, der er en uvildig organisation, som har specialiseret sig i at teste antivirusprogrammer, har testet 10 antivirusprogrammer til Apples platform, og som det også gælder for Windows, så er det også muligt at finde et gratis antivirusprogram til sin Mac.

Testen er meget grundig, og den gennemgår minutiøst de 10 produkter gennem rapporten på 58 sider.

Du kan finde hele testen her (PDF).

Du kan ligeledes finde en liste med 25 forskellige antivirusprodukter til Mac her, hvor du let kan se hvilke programmer, der er gratis, og hvordan de klarer sig i en eventuel testsituation.

En del af testen handler naturligvis om, hvor gode programmerne er til at fange malware.

Der er testet med 50 forskellige eksemplarer af skadelig kode som Apples styresystem ikke selv fanger. Det er eksempelvis KeRanger og OceanLotus.

Programmerne klarer sig overraskende godt – alt blev faktisk fanget af alle programmer.

Programmerne leder også efter Windows-malware, så maskinen ikke bliver smittebærer til søsterplatformen.

Det arbejde gør programmerne dog langt fra lige godt. Der blev testet med 250 ondsindede Windows-programmer. 

Du kan se resultaterne for, hvor godt ondsindet kode fanges på grafikken nedenfor.



Kilde: AV-Comparatives.

Posted in computer.

Microsoft på vej med fyresedler til næsten 3.000 medarbejdere

Microsoft vil inden for det næste års tid afskedige 2.850 medarbejdere i en stor fyringsrunde, som vil blive effektueret inden midten af 2017.

Fyringsrunden vil komme i kølvandet på de øvrige fyringsrunder i Microsoft, der for et par måneder siden varslede afskedigelse af yderligere 1.850 ansatte i selskabet smartphone-forretning.

Det kan du læse mere om her: Efter katastrofale salgstal: Ny stor fyringsrunde i Microsoft.

Også denne nye fyringsrunde vil primært ramme Microsofts stærkt skrantende telefon-hardware-forretning.

Det sker som direkte konsekvens af, at Microsofts markedsandel på smartphone-området trods flere års bestræbelser på at komme med fortsat er meget lille – under én procent.

Microsoft har tidligere gennemført meget store kapacitetstilpasninger i smartphone-forretningen efter det store opkøb af Nokia i 2013.

For et år siden afskedigede selskabet således 7.800 medarbejdere.

Annonce:


Det skete samtidig med, at der blev gennemført en meget stor afskrivning på 51 milliarder kroner på Nokia-divisionen, som Microsoft ellers betalte 40 milliarder kroner for.

Du kan læse mere om denne store fyringsrunde her: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi på trapperne

Opkøbet af Nokia var i øvrigt den sidste store beslutning, som daværende Microsoft-topchef Steve Ballmer stod i spidsen for.

Hans afløser, Satya Nadella, har imidlertid været ret konsekvent med at afskrive og neddrosle mobil-hardware-forretningen, der i efterhånden en del kvartaler har været præget af tilbagegang og nedtur.

Analysehuset Gartner meldte for få måneder siden ganske, at det ikke længere tror på smartphone-projekt, der har en markedsandel på blot 0,7 procent med et kvartalsmæssigt salg på blot et par millioner telefoner.

Til sammenligning har Android en markedsandel på 84,1 procent, mens Apples iOS sidder på 14,8 procent af markedet.

Det kan du læse mere om her: Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet.

Posted in computer.