Monthly Archives: August 2016

Cloud-storage: Det koster det hos Apple, Google, Microsoft, Dropbox og Amazon

Apples iCloud, som mange brugere af iPhone og iPad anvender, åbner nu for, at man kan købe sig adgang til 2 TB lagerrplads.

Apple iCloud er de 5 GB gratis, mens 50 GB koster syv kroner om måneden, 200 GB koster 25 kroner om måneden, og 1 TB ligger på 69 kroner om måneden.

Den nye cloud-pakke på 2 TB koster 139 kroner om måneden.

Men hvor godt et tilbud er det egentlig, hvis man sammenligner med, hvad konkurrenterne kan tilbyde kunderne?

Det giver vi et overblik over herunder, men lad os bare starte med at slå fast, at cloud-storage til private generelt bliver en mere og mere attraktiv mulighed.

Derfor giver cloud-storage god mening
Cloud-storage til private giver dels mening, fordi priserne falder, og lagerpladsen stiger.

Men også fordi en væsentlig omkostning ved smartphones, tablets og pc’er i dag er flash-storage, der måske nok er smart og hurtigt – men samtidig er relativt dyrt sammenlignet med en traditionel harddisk.

Dermed kan det give mening at vælge en model med lidt mindre flash-storage og så i stedet bruge spareskillingerne på storage i skyen.

Det sikrer dig en backup af dine filer og mindsker behovet for lokal lagerplads. Samtidig øger det fleksibiliteten, når du skifter rundt imellem de forskellige enheder.

Men skal du så vælge Apples nye 2 TB-tilbud – eller giver det langt mere mening at satse på Google, Amazon, Dropbox, Microsoft eller en af de mindre spillere på markedet, der også har gode tilbud på cloud-hylderne?


Det koster lagerplads i skyen
Her giver vi dig et hurtigt overblik over, hvad en cloud-lagerløsning til private koster hos de største spillere på markedet:

Hos Google får man med Google Drev 15 GB gratis storage.

100 GB plads i Google Drev koster 17 kroner om måneden, mens 1 TB ligger på 79 kroner om måneden.

Google tilbyder også ganske store cloud-storage-pakker, og man kan eksempelvis få helt op til 30 TB plads i selskabets Google Drev – det koster så også 2.399 kroner om måneden.

Hos Dropbox koster Pro-abonnementet med 1 TB cloud-lagerplads 9,99 euro om måneden – det svarer til omkring 74 kroner.

Den gratis udgave af Dropbox inkluderer 2 GB med muligheden for at optjene mere plads, hvis man eksempelvis henviser venner til Dropbox.

Microsoft OneDrive giver brugerne 5 GB gratis og 50 GB for 13,99 kroner om måneden.

Vil man have adgang til 1 TB i Microsofts OneDrive, koster det 54,99 om måneden – og det inkluderer så også Office 365. 

Amazon Drive koster 11,99 dollars om året, cirka 80 kroner, hvis man vil have ubegrænset storage til sine billeder og 5 GB lagerplads til videoer og diverse filer.

Vil man have ubegrænset storage til alle typer filer (herunder video-filer), koster det 59,99 dollars om året, cirka 400 kroner, på Amazon Drive.

Annonce:


Hvilken løsning anvender du?
Dermed leverer Amazon den billigste billigste cloud-storage til private, hvis man altså har brug for masser af lagerplads i skyen.

Pris og plads er dog langt fra de eneste parametre, der bør med i overvejelserne, når du skal vælge leverandør.

Andre væsentlige spørgsmål er, hvordan cloud-løsningen er integreret med forskellige apps og styresystemer, om sikkerheden og stabiliteten er i orden, og om hastighederne ved up- og download er tilfredsstillende.

Fortæl gerne om dine egne erfaringer med cloud-storage i debatten herunder.

Hvilken løsning anvender du – og hvorfor?

Læs også:

Dropbox sender klart krav til brugerne: Derfor skal gamle adgangskoder ændres nu

Snart har vi alle ubegrænset storage – men hvad bliver prisen?

Posted in computer.

Cloud-storage: Det koster det hos Apple, Google, Microsoft, Dropbox og Amazon

Apples iCloud, som mange brugere af iPhone og iPad anvender, åbner nu for, at man kan købe sig adgang til 2 TB lagerrplads.

Apple iCloud er de 5 GB gratis, mens 50 GB koster syv kroner om måneden, 200 GB koster 25 kroner om måneden, og 1 TB ligger på 69 kroner om måneden.

Den nye cloud-pakke på 2 TB koster 139 kroner om måneden.

Men hvor godt et tilbud er det egentlig, hvis man sammenligner med, hvad konkurrenterne kan tilbyde kunderne?

Det giver vi et overblik over herunder, men lad os bare starte med at slå fast, at cloud-storage til private generelt bliver en mere og mere attraktiv mulighed.

Derfor giver cloud-storage god mening
Cloud-storage til private giver dels mening, fordi priserne falder, og lagerpladsen stiger.

Men også fordi en væsentlig omkostning ved smartphones, tablets og pc’er i dag er flash-storage, der måske nok er smart og hurtigt – men samtidig er relativt dyrt sammenlignet med en traditionel harddisk.

Dermed kan det give mening at vælge en model med lidt mindre flash-storage og så i stedet bruge spareskillingerne på storage i skyen.

Det sikrer dig en backup af dine filer og mindsker behovet for lokal lagerplads. Samtidig øger det fleksibiliteten, når du skifter rundt imellem de forskellige enheder.

Men skal du så vælge Apples nye 2 TB-tilbud – eller giver det langt mere mening at satse på Google, Amazon, Dropbox, Microsoft eller en af de mindre spillere på markedet, der også har gode tilbud på cloud-hylderne?


Det koster lagerplads i skyen
Her giver vi dig et hurtigt overblik over, hvad en cloud-lagerløsning til private koster hos de største spillere på markedet:

Hos Google får man med Google Drev 15 GB gratis storage.

100 GB plads i Google Drev koster 17 kroner om måneden, mens 1 TB ligger på 79 kroner om måneden.

Google tilbyder også ganske store cloud-storage-pakker, og man kan eksempelvis få helt op til 30 TB plads i selskabets Google Drev – det koster så også 2.399 kroner om måneden.

Hos Dropbox koster Pro-abonnementet med 1 TB cloud-lagerplads 9,99 euro om måneden – det svarer til omkring 74 kroner.

Den gratis udgave af Dropbox inkluderer 2 GB med muligheden for at optjene mere plads, hvis man eksempelvis henviser venner til Dropbox.

Microsoft OneDrive giver brugerne 5 GB gratis og 50 GB for 13,99 kroner om måneden.

Vil man have adgang til 1 TB i Microsofts OneDrive, koster det 54,99 om måneden – og det inkluderer så også Office 365. 

Amazon Drive koster 11,99 dollars om året, cirka 80 kroner, hvis man vil have ubegrænset storage til sine billeder og 5 GB lagerplads til videoer og diverse filer.

Vil man have ubegrænset storage til alle typer filer (herunder video-filer), koster det 59,99 dollars om året, cirka 400 kroner, på Amazon Drive.

Annonce:


Hvilken løsning anvender du?
Dermed leverer Amazon den billigste billigste cloud-storage til private, hvis man altså har brug for masser af lagerplads i skyen.

Pris og plads er dog langt fra de eneste parametre, der bør med i overvejelserne, når du skal vælge leverandør.

Andre væsentlige spørgsmål er, hvordan cloud-løsningen er integreret med forskellige apps og styresystemer, om sikkerheden og stabiliteten er i orden, og om hastighederne ved up- og download er tilfredsstillende.

Fortæl gerne om dine egne erfaringer med cloud-storage i debatten herunder.

Hvilken løsning anvender du – og hvorfor?

Læs også:

Dropbox sender klart krav til brugerne: Derfor skal gamle adgangskoder ændres nu

Snart har vi alle ubegrænset storage – men hvad bliver prisen?

Posted in computer.

Finansmedie: Apple på vej med enten Snapchat-hjælper eller -dræber

Apple vil angiveligt være med på billeddelingskarrusellen, og firmaet arbejder derfor på en applikation, der hurtigt og nemt kan klargøre og dele billeder og video på sociale medier.

Måske det første skridt mod en Apple-konkurrent til tjenester som Snapchat.

Sådan lyder det fra finanswebsiden Bloomberg, der har opsnappet rygter om, at Apple er i fuld gang med at bygge en ny applikation, der hurtigt og nemt kan gøre billedfiler eller videoer klar til nettet.

Det fortæller Bloomberg her.

Rettet mod Snapchat-folket
Ifølge finanssidens oplysninger er den nye satsning fra Apple en respons på den succes, som de eksisterende billeddelingstjenester har opnået.

Appen skal eksempelvis gøre det muligt for brugerne at optage videosekvenser, redigere dem for herefter at sende dem til kontakter eller via sociale netværk som eksempelvis Snapchat eller Twitter.

Applikationen skal via enkle redigeringsværktøjer, som netop kan appellere til brugere af Snapchat og Instagram, angivelig forsøge at snuppe markedsandele fra denne type tjenester, lyder det fra Bloomberg.

Applikationen skal være optimeret således, at man med en hånd kan klare ærterne, hvilket altså betyder, at det er mobilsegmentet, der er målgruppen.

Ligeledes er målet, at man kan færdiggøre sine projekter og lægge dem på nettet på helt ned til et enkelt minut.

Klar næste år
Ifølge Bloombergs kilder udvikles applikationen af de samme folk, der står bag Apples videoprogram Final Cut Pro og redigerings-appen iMovie.

Projektet er angiveligt i en tidlig testfase, men den skal være klar til brug i løbet af 2017, uden at rygtesprederne dog kan give et mere præcist bud på en lancering.

Apple har ikke ønsket at kommentere rygterne overfor Bloomberg.

Læs også:
Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Galleri: Disse sociale medier er de mest anvendte i verden

Afsløring: Vi deler artikler på de sociale medier – men har ikke selv læst dem

Posted in computer.

Finansmedie: Apple på vej med enten Snapchat-hjælper eller -dræber

Apple vil angiveligt være med på billeddelingskarrusellen, og firmaet arbejder derfor på en applikation, der hurtigt og nemt kan klargøre og dele billeder og video på sociale medier.

Måske det første skridt mod en Apple-konkurrent til tjenester som Snapchat.

Sådan lyder det fra finanswebsiden Bloomberg, der har opsnappet rygter om, at Apple er i fuld gang med at bygge en ny applikation, der hurtigt og nemt kan gøre billedfiler eller videoer klar til nettet.

Det fortæller Bloomberg her.

Rettet mod Snapchat-folket
Ifølge finanssidens oplysninger er den nye satsning fra Apple en respons på den succes, som de eksisterende billeddelingstjenester har opnået.

Appen skal eksempelvis gøre det muligt for brugerne at optage videosekvenser, redigere dem for herefter at sende dem til kontakter eller via sociale netværk som eksempelvis Snapchat eller Twitter.

Applikationen skal via enkle redigeringsværktøjer, som netop kan appellere til brugere af Snapchat og Instagram, angivelig forsøge at snuppe markedsandele fra denne type tjenester, lyder det fra Bloomberg.

Applikationen skal være optimeret således, at man med en hånd kan klare ærterne, hvilket altså betyder, at det er mobilsegmentet, der er målgruppen.

Ligeledes er målet, at man kan færdiggøre sine projekter og lægge dem på nettet på helt ned til et enkelt minut.

Klar næste år
Ifølge Bloombergs kilder udvikles applikationen af de samme folk, der står bag Apples videoprogram Final Cut Pro og redigerings-appen iMovie.

Projektet er angiveligt i en tidlig testfase, men den skal være klar til brug i løbet af 2017, uden at rygtesprederne dog kan give et mere præcist bud på en lancering.

Apple har ikke ønsket at kommentere rygterne overfor Bloomberg.

Læs også:
Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Galleri: Disse sociale medier er de mest anvendte i verden

Afsløring: Vi deler artikler på de sociale medier – men har ikke selv læst dem

Posted in computer.

Regeringens plan: Smid 650.000 kroner i en opstartsvirksomhed og træk 90.000 fra i skat: Vil det gavne it-branchen?

Selv små opstarts-virksomheder kan i dag blive kastet ud i global konkurrence i et meget tidligt stadie.

Derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at de kan få tilført kapital til nye vækstinitiativer.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA, der er en dansk interesseorganisation for venturekapitalfonde og business angels.

Han ser derfor særdeles positiv på det såkaldte investorfradrag, der er inkluderet i den 2025-plan som regeringen fremlagde tirsdag.

90.000 kroner i skatterabat
I den form som regeringen foreslår, vil fradraget betyder, at investorer i dag kan skyde op til 650.000 kroner ind i en opstartsvirksomhed og til gengæld få 90.000 kroner i skatterabat.

“Det er et faktum, at mange danske virksomheder har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Her er et investorfradrag et af de værktøjer, der har stor effekt for især små iværksættere, der befinder sig i de helt tidlige stadier, hvor risikoen er meget høj,” siger han til Computerworld.

Læs også: Danske it-iværksættere henter 150 millioner i investor-kapital: “Sådan skaffede vi pengene”

Et fradrag som dette har stået højt på interesseorganisationens ønskeseddel gennem de seneste knap fem år.

Det skyldes ikke mindst, at man i både Storbritannien og Sverige har haft gode erfaringer med lignende fradrag, forklarer han.

“I Storbritannien har fradraget haft den effekt, at der er blevet pumpet op mod 12 milliarder pund ud i britiske iværksættervirksomheder, og det er en del af forklaringen på, at der i Storbritannien i dag er dobbelt så mange vækstiværksættere per indbygger sammenlignet med Danmark,” siger han.

Regeringens udspil omfatter dog udelukkende personlige indkomster.

Men for at få den optimale effekt appellerer DVCA til at kapitalindkomster og indkomster i holdingselskaber også bliver omfattet af investorfradraget.



“Jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering,” siger Jeppe Rindom (th), der er CEO og medstifter af det danske firma Pleo

Annonce:


Den danske iværksætter Jeppe Rindom, der er administrerende direktør og medstifter af opstartsvirksomheden Pleo hilser ligeledes initiativet velkommen.

Ligesom Jannick Nytoft havde han gerne set en endnu mere ambitiøs udgave af investeringsfradraget. 

“Men når jeg alligevel er positiv er det, fordi der er enormt gode erfaringer med denne type fradrag fra Storbritannien, der vel nok har det mest velfungerende iværksættermiljø i Europa,” siger han.

I en verden, hvor det ikke unormalt at iværksætter-virksomheder får tilført både to- og tre-cifrede millionbeløb lyder et fradrag på maksimalt 650.000 kroner umiddelbart ikke af meget. 

“Grænsen på 650.000 betyder, at vi hos Pleo er kommet ud over det stadie, hvor det er relevant for os,” siger han og tilføjer:

“Men jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering.” 

Kan gøre investeringer til middelklassefænomen
Jeppe Rindom påpeger ligeledes, at netop fordi initiativet er henvendt til personlige indkomster, kan det betyde, at vi i fremtiden vil se flere investeringer fra privatpersoner – og ikke bare fra profesionelle investorer. 

“Det er min forhåbning, at investeringer i opstartsvirksomheder kan bliver et middelklassefænomen. Det kan både betyde en spredning i den velstandsskabelse, der sker i iværksættermiljøet, men det kan også betyde, at de gode iværksætterhistorier kan blive et samtaleemne om middagsbordet i de danske familier - og på den måde kan det være med til at stimulere iværksætteriet,” siger han.

Læs også:
21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: “En del investorer har allerede taget kontakt”

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd
 

Posted in computer.

Regeringens plan: Smid 650.000 kroner i en opstartsvirksomhed og træk 90.000 fra i skat: Vil det gavne it-branchen?

Selv små opstarts-virksomheder kan i dag blive kastet ud i global konkurrence i et meget tidligt stadie.

Derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at de kan få tilført kapital til nye vækstinitiativer.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA, der er en dansk interesseorganisation for venturekapitalfonde og business angels.

Han ser derfor særdeles positiv på det såkaldte investorfradrag, der er inkluderet i den 2025-plan som regeringen fremlagde tirsdag.

90.000 kroner i skatterabat
I den form som regeringen foreslår, vil fradraget betyder, at investorer i dag kan skyde op til 650.000 kroner ind i en opstartsvirksomhed og til gengæld få 90.000 kroner i skatterabat.

“Det er et faktum, at mange danske virksomheder har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Her er et investorfradrag et af de værktøjer, der har stor effekt for især små iværksættere, der befinder sig i de helt tidlige stadier, hvor risikoen er meget høj,” siger han til Computerworld.

Læs også: Danske it-iværksættere henter 150 millioner i investor-kapital: “Sådan skaffede vi pengene”

Et fradrag som dette har stået højt på interesseorganisationens ønskeseddel gennem de seneste knap fem år.

Det skyldes ikke mindst, at man i både Storbritannien og Sverige har haft gode erfaringer med lignende fradrag, forklarer han.

“I Storbritannien har fradraget haft den effekt, at der er blevet pumpet op mod 12 milliarder pund ud i britiske iværksættervirksomheder, og det er en del af forklaringen på, at der i Storbritannien i dag er dobbelt så mange vækstiværksættere per indbygger sammenlignet med Danmark,” siger han.

Regeringens udspil omfatter dog udelukkende personlige indkomster.

Men for at få den optimale effekt appellerer DVCA til at kapitalindkomster og indkomster i holdingselskaber også bliver omfattet af investorfradraget.



“Jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering,” siger Jeppe Rindom (th), der er CEO og medstifter af det danske firma Pleo

Annonce:


Den danske iværksætter Jeppe Rindom, der er administrerende direktør og medstifter af opstartsvirksomheden Pleo hilser ligeledes initiativet velkommen.

Ligesom Jannick Nytoft havde han gerne set en endnu mere ambitiøs udgave af investeringsfradraget. 

“Men når jeg alligevel er positiv er det, fordi der er enormt gode erfaringer med denne type fradrag fra Storbritannien, der vel nok har det mest velfungerende iværksættermiljø i Europa,” siger han.

I en verden, hvor det ikke unormalt at iværksætter-virksomheder får tilført både to- og tre-cifrede millionbeløb lyder et fradrag på maksimalt 650.000 kroner umiddelbart ikke af meget. 

“Grænsen på 650.000 betyder, at vi hos Pleo er kommet ud over det stadie, hvor det er relevant for os,” siger han og tilføjer:

“Men jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering.” 

Kan gøre investeringer til middelklassefænomen
Jeppe Rindom påpeger ligeledes, at netop fordi initiativet er henvendt til personlige indkomster, kan det betyde, at vi i fremtiden vil se flere investeringer fra privatpersoner – og ikke bare fra profesionelle investorer. 

“Det er min forhåbning, at investeringer i opstartsvirksomheder kan bliver et middelklassefænomen. Det kan både betyde en spredning i den velstandsskabelse, der sker i iværksættermiljøet, men det kan også betyde, at de gode iværksætterhistorier kan blive et samtaleemne om middagsbordet i de danske familier - og på den måde kan det være med til at stimulere iværksætteriet,” siger han.

Læs også:
21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: “En del investorer har allerede taget kontakt”

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd
 

Posted in computer.

Ny gigantisk SKI-aftale på vej – kan de mindre firmaer igen komme til fadet?

For efterhånden syv år siden introducerede SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – en dengang helt ny it-rammeaftale med det mundrette navn “02.18 Systemløsninger, Projekter samt Vedligehold”.

Aftalen var på mange måder nyskabende, idet man understøttede sammenhængende løsnings- og vedligeholdelsesaftaler.

Desuden introducerede man et nyt samarbejdsparadigme i form af en “grundlov” for alle leverandører på rammeaftalen, hvor processer roller og ansvar var grundigt beskrevet på tværs af leveringsaftaler og leverandører.

Den offentlige kunde fik mulighed for at kunne tildele en kontrakt direkte (naturligvis under nogle styrede og formelle processer), eller gå i et miniudbud – det vil sige at genåbne konkurrence mellem egnede leverandører.

Man fik et bredt leverandørfelt ind bestående af 71 unikke leverandører. Der er både de store, små, smalle og nicheprægede virksomheder.

Succes – og krise
Aftalen blev en stor succes.

Men som dem, der har fulgt lidt med i offentlig udbud sikkert ved, så ramte en krise SKI nogle år senere, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved lovligheden af SKI’s daværende aftaleparadigmer.

Krisen betød, at SKI fokuserede på “juridisk uangribelige” aftaler samt ganske simpelt at skulle tjene penge igen.

For cirka tre år siden trådte den nuværende SKI 02.18-aftale så i kraft.

Nu hedder den “02.18 It- løsninger og -vedligehold”. Ordet “projekter” er altså taget væk.

Samtidig ændrede man også købsformen på aftalen, således at man kun kan tildele via miniudbud.

Muligheden for en hurtig tildeling via direkte tildeling eksisterer simpelthen ikke på rammeaftalen, og helt usædvanligt er der heller ikke nogen prissætning men i stedet prosabeskrivelser på en række såkaldte bruttoløsninger indenfor de givne aftaleområder, for eksempel ERP eller ESDH.

Hvilke konsekvenser har disse umiddelbart mindre justeringer så?


De mindre firmaer og de nicheprægede er der ikke plads til
Først og fremmest tilgodeser selve aftalen ikke mindre og nicheprægede virksomheder ret godt mere.

Der er godt nok stadig cirka 60 leverandører på aftalen i alt, og – bevares – der er da stadig mindre/nicheprægede virksomheder repræsenteret, men hvis man dykker ned i det, ser man, at de cirka 60 leverandører er fordelt på 17 delaftaler.

Der er derfor ikke plads til særligt mange mindre eller nicheprægede virksomheder på en given delaftale, når de sædvanlige tre-fire giganter på delaftalen først har fået sine næsten selvskrevne pladser.

Dernæst gør den eneste tildelingsform, miniudbud, det også rigtigt svært for de udvalgte SKI-leverandører.

Ganske simpelt fordi, man skal besvare et udbudsmateriale fra den offentlige kunde, der formentlig ikke er ret meget mindre, end hvis det havde været et EU-udbud.

Derudover skal man sætte sig ind i et større rammeaftale-paradigme – utvivlsomt juridisk uangribeligt – der i udgangspunktet ikke tilgodeser mindre organisationer særligt godt.

Og mindre virksomheder har typisk heller ikke fuldtidseksperter siddende, der kan dechifrere de mulige konsekvenser af paradigmerne.

Det kan gøres meget bedre
Man kan sige, at komplekse aftaler er et vilkår indenfor offentlig udbud, men derfor mener jeg stadig, at man godt kunne gøre det mere simpelt.

Man kan kun gisne om, hvorfor aftalen blev strikket sådan sammen, men et bud kunne være, at de store leverandører selvfølgelig omsætter mest, og SKI lever jo af leverandørernes omsætning. Desuden er færre unikke leverandører billigere at forvalte.

Budomkostningerne for virksomhederne på aftalen er derfor ikke blevet væsentlig mindre, end de ellers ville have været, og for den offentlige kunde er transitionsomkostningen ved et SKI-miniudbud i mange tilfælde heller ikke ret meget mindre end ved eget udbud.

Jeg tror, at hvis man trykker leverandørerne på SKI 02.18 på maven og spørger, hvad de har fået ud af at være på aftalen, vil langt de fleste – især de mindre – svare “intet”, eller “meget lidt”.


En ny aftale er på vej
SKI annoncerer nu på deres hjemmeside, at man er i gang med markedsanalysen for den nye aftale, der skal erstatte den eksisterende, der udløber november 2017, og nu hedder den “02.18 It-projekter og løsningsanskaffelse”.

Dermed har man indført ordet “projekt” igen, og det tolker jeg som et positivt tegn på, at SKI igen vil forsøge at få flere af de mindre eller nicheprægede virksomheder med på aftalen.

SKI vil formentlig udmelde udbuddet med en forventet volumen på over en milliard kr. i aftalens løbetid, og leverandørerne vil afsætte en række ressourcer til at byde ind på udbuddet.

Aftalen kan helt sikkert have sin berettigelse, men hvis man som kommende – især mindre – tilbudsgiver skal have “Value For Money”, så skal aftalen strikkes helt anderledes sammen end den nuværende.

Aftalen skal af-akademiseres
Der skal gøres mere for at “af-akademisere” aftalen, så også virksomheder uden en fastansat ekspert i udbud kan forstå paradigmerne, og der skal laves nogle aftræksmuligheder på aftalen, der gør, at transaktionsomkostningerne mindskes for både ordregiver såvel som tilbudsgiver.

Man skal simpelthen blive bedre til at håndtere paradokset mellem “juridisk uangribeligt” og “praktisk anvendeligt”.

Ellers risikerer man som tilbudsgiver først at bruge en bunke af tid og penge på at komme på SKI aftalen, for derefter ikke at få noget økonomisk ud af det.

Spørgsmålet er, om jeg overfortolker SKI’s hensigt, eller om man rent faktisk vil gøre noget ved det – det vil kun tiden vise.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce:


Posted in computer.

Ny gigantisk SKI-aftale på vej – kan de mindre firmaer igen komme til fadet?

For efterhånden syv år siden introducerede SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – en dengang helt ny it-rammeaftale med det mundrette navn “02.18 Systemløsninger, Projekter samt Vedligehold”.

Aftalen var på mange måder nyskabende, idet man understøttede sammenhængende løsnings- og vedligeholdelsesaftaler.

Desuden introducerede man et nyt samarbejdsparadigme i form af en “grundlov” for alle leverandører på rammeaftalen, hvor processer roller og ansvar var grundigt beskrevet på tværs af leveringsaftaler og leverandører.

Den offentlige kunde fik mulighed for at kunne tildele en kontrakt direkte (naturligvis under nogle styrede og formelle processer), eller gå i et miniudbud – det vil sige at genåbne konkurrence mellem egnede leverandører.

Man fik et bredt leverandørfelt ind bestående af 71 unikke leverandører. Der er både de store, små, smalle og nicheprægede virksomheder.

Succes – og krise
Aftalen blev en stor succes.

Men som dem, der har fulgt lidt med i offentlig udbud sikkert ved, så ramte en krise SKI nogle år senere, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved lovligheden af SKI’s daværende aftaleparadigmer.

Krisen betød, at SKI fokuserede på “juridisk uangribelige” aftaler samt ganske simpelt at skulle tjene penge igen.

For cirka tre år siden trådte den nuværende SKI 02.18-aftale så i kraft.

Nu hedder den “02.18 It- løsninger og -vedligehold”. Ordet “projekter” er altså taget væk.

Samtidig ændrede man også købsformen på aftalen, således at man kun kan tildele via miniudbud.

Muligheden for en hurtig tildeling via direkte tildeling eksisterer simpelthen ikke på rammeaftalen, og helt usædvanligt er der heller ikke nogen prissætning men i stedet prosabeskrivelser på en række såkaldte bruttoløsninger indenfor de givne aftaleområder, for eksempel ERP eller ESDH.

Hvilke konsekvenser har disse umiddelbart mindre justeringer så?


De mindre firmaer og de nicheprægede er der ikke plads til
Først og fremmest tilgodeser selve aftalen ikke mindre og nicheprægede virksomheder ret godt mere.

Der er godt nok stadig cirka 60 leverandører på aftalen i alt, og – bevares – der er da stadig mindre/nicheprægede virksomheder repræsenteret, men hvis man dykker ned i det, ser man, at de cirka 60 leverandører er fordelt på 17 delaftaler.

Der er derfor ikke plads til særligt mange mindre eller nicheprægede virksomheder på en given delaftale, når de sædvanlige tre-fire giganter på delaftalen først har fået sine næsten selvskrevne pladser.

Dernæst gør den eneste tildelingsform, miniudbud, det også rigtigt svært for de udvalgte SKI-leverandører.

Ganske simpelt fordi, man skal besvare et udbudsmateriale fra den offentlige kunde, der formentlig ikke er ret meget mindre, end hvis det havde været et EU-udbud.

Derudover skal man sætte sig ind i et større rammeaftale-paradigme – utvivlsomt juridisk uangribeligt – der i udgangspunktet ikke tilgodeser mindre organisationer særligt godt.

Og mindre virksomheder har typisk heller ikke fuldtidseksperter siddende, der kan dechifrere de mulige konsekvenser af paradigmerne.

Det kan gøres meget bedre
Man kan sige, at komplekse aftaler er et vilkår indenfor offentlig udbud, men derfor mener jeg stadig, at man godt kunne gøre det mere simpelt.

Man kan kun gisne om, hvorfor aftalen blev strikket sådan sammen, men et bud kunne være, at de store leverandører selvfølgelig omsætter mest, og SKI lever jo af leverandørernes omsætning. Desuden er færre unikke leverandører billigere at forvalte.

Budomkostningerne for virksomhederne på aftalen er derfor ikke blevet væsentlig mindre, end de ellers ville have været, og for den offentlige kunde er transitionsomkostningen ved et SKI-miniudbud i mange tilfælde heller ikke ret meget mindre end ved eget udbud.

Jeg tror, at hvis man trykker leverandørerne på SKI 02.18 på maven og spørger, hvad de har fået ud af at være på aftalen, vil langt de fleste – især de mindre – svare “intet”, eller “meget lidt”.


En ny aftale er på vej
SKI annoncerer nu på deres hjemmeside, at man er i gang med markedsanalysen for den nye aftale, der skal erstatte den eksisterende, der udløber november 2017, og nu hedder den “02.18 It-projekter og løsningsanskaffelse”.

Dermed har man indført ordet “projekt” igen, og det tolker jeg som et positivt tegn på, at SKI igen vil forsøge at få flere af de mindre eller nicheprægede virksomheder med på aftalen.

SKI vil formentlig udmelde udbuddet med en forventet volumen på over en milliard kr. i aftalens løbetid, og leverandørerne vil afsætte en række ressourcer til at byde ind på udbuddet.

Aftalen kan helt sikkert have sin berettigelse, men hvis man som kommende – især mindre – tilbudsgiver skal have “Value For Money”, så skal aftalen strikkes helt anderledes sammen end den nuværende.

Aftalen skal af-akademiseres
Der skal gøres mere for at “af-akademisere” aftalen, så også virksomheder uden en fastansat ekspert i udbud kan forstå paradigmerne, og der skal laves nogle aftræksmuligheder på aftalen, der gør, at transaktionsomkostningerne mindskes for både ordregiver såvel som tilbudsgiver.

Man skal simpelthen blive bedre til at håndtere paradokset mellem “juridisk uangribeligt” og “praktisk anvendeligt”.

Ellers risikerer man som tilbudsgiver først at bruge en bunke af tid og penge på at komme på SKI aftalen, for derefter ikke at få noget økonomisk ud af det.

Spørgsmålet er, om jeg overfortolker SKI’s hensigt, eller om man rent faktisk vil gøre noget ved det – det vil kun tiden vise.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce:


Posted in computer.

Finsk teleselskab: Vi har slået verdensrekorden for 4G-hastighed

Mens alverdens teleselskaber er i gang med at tegne fremtidens lynhurtige 5G-netværk, har et nyt forsøg vist, at der stadig er saft og kraft i 4G-teknologien.

Således er det finske teleselskab Elisa med 2,3 millioner kunder hævde, at selskabet i samarbejde med kinesiske Huawei har formået at slå 4G-hastighedsrekorden i et nyt forsøg.

Farten i det finsk-kinesiske netværk røg op på 1,9 gigabit per sekund.

Det skriver BBC.

Nokia dobbelt så hurtig
Til sammenligning har det hurtigste kommercielle netværk en downloadhastighed på 300 megabit per sekund, hvilket altså er seks gange sløvere end Elisas selvudnævnte rekordtid.

Disse to hastigheder kan dog ikke umiddelbart sammenlignes, da Elisa med Huawei-teknologien har kørt hastigheden op i et lukket testnetværk, som ikke oplever samme forstyrrelser, som netværk ude i virkeligheden bliver udsat for.

Ikke desto mindre hævder Elisas direktør, at selskabet ved, at ingen andre har opnået den slags hastigheder på 4G-teknologien.

Læs også: Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Men måske skulle Elisa-direktør Veli-Matti Mattila spejde et par hundrede kilometer oppe nordpå i byen Nokia, hvor en anden finsk telegigant hører hjemme.

For tilbage i 2014 hævede netværksselskabet Nokia, at selskabet sammen med den sydkoreanske operatør SK Telecom havde opnået en 4G-hastighed på 3,78 gigabits per sekund – altså nogenlunde dobbelt op på hastigheden i forhold til Elisas såkaldte rekordtid.

Det skrev blandt andre online-mediet Gadgets 360 om dengang.

Ingen kan røre 5G-hastighederne
Tidligere har Nokia i samarbejde med amerikanske Sprint også hævdet at have rundet 2,6 gigabit per sekund, hvilket altså også er hurtigere end Elisas tid.

Og mens de to finske selskaber kan dyste om, hvem der er den hurtigste finne i verden, ligger der kommende hastigheds-verdensrekorder og venter lige om hjørnet.

For 5G-teknologien vil uden tvivl overhale 4G-hastighederne med flere omgange, da de teoretiske download-hastigheder på 5G ligger et sted mellem 10 og 20 gigabits per sekund.

Det svarer til at være minimum fem gange så hurtigt som Elisas påståede 4G-verdenrekord.

5G-teknologien forventes at være på plads i 2020, hvilket du kan læse mere om her.

Længere ude i fremtiden venter endnu hurtigere teknologier, som eventuelt kan komme fra Danmark, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Tele- og it-branchen jubler efter milliardsatsning til udvikling af 5G-teknologi

Lynende hurtigt 5G på trapperne: Det vil du kunne bruge det nye netværk til

Posted in computer.

Finsk teleselskab: Vi har slået verdensrekorden for 4G-hastighed

Mens alverdens teleselskaber er i gang med at tegne fremtidens lynhurtige 5G-netværk, har et nyt forsøg vist, at der stadig er saft og kraft i 4G-teknologien.

Således er det finske teleselskab Elisa med 2,3 millioner kunder hævde, at selskabet i samarbejde med kinesiske Huawei har formået at slå 4G-hastighedsrekorden i et nyt forsøg.

Farten i det finsk-kinesiske netværk røg op på 1,9 gigabit per sekund.

Det skriver BBC.

Nokia dobbelt så hurtig
Til sammenligning har det hurtigste kommercielle netværk en downloadhastighed på 300 megabit per sekund, hvilket altså er seks gange sløvere end Elisas selvudnævnte rekordtid.

Disse to hastigheder kan dog ikke umiddelbart sammenlignes, da Elisa med Huawei-teknologien har kørt hastigheden op i et lukket testnetværk, som ikke oplever samme forstyrrelser, som netværk ude i virkeligheden bliver udsat for.

Ikke desto mindre hævder Elisas direktør, at selskabet ved, at ingen andre har opnået den slags hastigheder på 4G-teknologien.

Læs også: Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Men måske skulle Elisa-direktør Veli-Matti Mattila spejde et par hundrede kilometer oppe nordpå i byen Nokia, hvor en anden finsk telegigant hører hjemme.

For tilbage i 2014 hævede netværksselskabet Nokia, at selskabet sammen med den sydkoreanske operatør SK Telecom havde opnået en 4G-hastighed på 3,78 gigabits per sekund – altså nogenlunde dobbelt op på hastigheden i forhold til Elisas såkaldte rekordtid.

Det skrev blandt andre online-mediet Gadgets 360 om dengang.

Ingen kan røre 5G-hastighederne
Tidligere har Nokia i samarbejde med amerikanske Sprint også hævdet at have rundet 2,6 gigabit per sekund, hvilket altså også er hurtigere end Elisas tid.

Og mens de to finske selskaber kan dyste om, hvem der er den hurtigste finne i verden, ligger der kommende hastigheds-verdensrekorder og venter lige om hjørnet.

For 5G-teknologien vil uden tvivl overhale 4G-hastighederne med flere omgange, da de teoretiske download-hastigheder på 5G ligger et sted mellem 10 og 20 gigabits per sekund.

Det svarer til at være minimum fem gange så hurtigt som Elisas påståede 4G-verdenrekord.

5G-teknologien forventes at være på plads i 2020, hvilket du kan læse mere om her.

Længere ude i fremtiden venter endnu hurtigere teknologier, som eventuelt kan komme fra Danmark, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også:

Tele- og it-branchen jubler efter milliardsatsning til udvikling af 5G-teknologi

Lynende hurtigt 5G på trapperne: Det vil du kunne bruge det nye netværk til

Posted in computer.