Daily Archives: August 10, 2016

Ingen er vist efterhånden i tvivl om, at it-kriminalitet er under stigning i takt med, at der kobles flere og flere maskiner på det verdensomspændende internet.

For nyligt har internettets stifter, det amerikanske Forsvarsministeriums DARPA-afdeling, derfor afholdt en hackerkonkurrence, hvor syv hold supercomputere kæmpede mod hinanden i at afsløre hinandens svagheder.

Her var formålet at få maskiner til at opdage sårbarheder i andre computersystemer, hvorefter disse sårbarheder kunne lukkes efter kort tid af det system, som var blevet angrebet.

I denne sammenhæng vil kort tid sige, at der blev lukket huller inden for sekunder eller minutter mod nutidens 146 dage, som der i dag i gennemsnit går, fra et hackerangreb foretages, til det opdages.

Læs også: Maskiner dyster mod maskiner i ny form for hacker-match: Skal lukke sikkerhedshuller på få sekunder

Konklusionen er klar
DARPA’s konklusion er klar oven på sin store Cyber Grand Challange-konkurrence, som var den første af sin slags, hvor maskiner kæmpede mod maskiner:

Autonome sikkerhedsrobotter vil med tiden føre til forbedret cybersikkerhed, som det amerikanske Forsvarsministerium skriver som overskrift på sin hjemmeside ovenpå konkurrencen.

“Vores mission er at ændre, hvad der er muligt, så vi kan tage store fremskridt i vores nationale sikkerhedsfunktioner. Og hvis det er vores job hver dag, så synes jeg, at vi udførte det job i dag,” lød det fra DARPA’s direktør Arati Prabhakar på konferencen ifølge DARPA-hjemmesiden.

Vinderen af konkurrencen blev ForAllSecure-systemet, som er bygget af et iværksætterhold med funding-midler fra en række sikkerhedseksperter.

Vandt 13,5 millioner kroner
Holdet kunne udover førstepladsen også score en præmie på knap 13,5 millioner kroner, mens der var henholdsvis 6,7 millioner og fem millioner kroner til anden- og tredjepladsen.

Disse hold beviste alle, at de var i stand til at finde og fikse sikkerhedsproblemer i simplificerede software-koder fra dagligdags brug, når systemerne blev angrebet.

Og DARPA har ambitioner om fortsat at række ud til systembyggere, så de med deres supercomputer-maskiner kan hjælpe med at automatisere cyber-forsvaret i diverse organisationer.

“Vil vi gerne udfordre holdene til at bygge radionetværk med indbygget kunstig intelligens, som vil tillade, at hvert af disse radionetværk dynamisk kan scanne og bygge hypoteser samt forudsigelser for, hvad der kommer til at ske i radiospektret,” forklarede DARPA’s direktør Arati Prabhakar på konferencen ifølge forsvars-hjemmesiden.

“Det handler ikke om usårlighed, men om at vi kan leve i en fremtid, hvor vi kan komme videre i erhvervslivet med at sikre frugterne af denne fænomenale informationsrevolution, som vi alle er så afhængige af i dag,” fortsatte hun.

Selvkørende bil blev virkelighed
Selvom maskinerne i DARPA-konkurrencen ikke ligefrem skulle ud og slås mod rigtig cyber-kriminelle med avancerede hackerværktøjer, har det amerikanske Forsvarsministerium alligevel flere noteret flere positive fra maskine-mod-maskine-dysten.

Især fordi dette er et forskningsområde, som er relativt nyt, hvor der altså er rum for forbedringer.

Et af perspektiverne i denne sammenhæng er, at vinderen i DARPA’s 2005-version af it-konkurrencen var en selvkørende bil ved navn Stanley.

Denne Stanley var en prototype på de selvkørende biler, som vi ser flere og flere af i dag, og den var ingenlunde lige så skarp, som nutidens automatiserede automobiler er i 2016.

“Stanley fik sin plads på Smithsonian (USA’s Nationalmuseum, red.) ved at redefinere, hvad der var muligt. Og nutidens teknologier nedstammer fra Stanley, som i dag har konkurrenter kørende rundt i de amerikanske gader helt af sig selv,” lød det fra Arati Prabhakar på konferencen.

Hun tilføjede, at i lighed med Stanley er nutidens automatiserede computerforsvarssystemer med indbygget intelligens også kun prototyper, som med tiden bliver slebet til og dermed også meget skarpere.

Læs også: 
Falske WiFi-netværk narrede over 1.200 personer: Top-politikere hoppede direkte i fælden

Afpressere truer med at drukne dit netværk i trafik: Se her, hvad du bør gøre

Søren Lindgaard har sagt sin stilling som it-direktør i Region Syddanmark op, fordi han har fået nyt job.

Han skal i stedet være direktør i fiber- og indholdsvirksomheden i Energimidt og Himmerlands Elforsyning, hvor han samtidig bliver medlem af koncerndirektionen.

Det erfarer Computerworld fra en læser, og Søren Lindgaard bekræfter jobskiftet.

Energimidt og HEF er netop nu i gang med at fusionere til ét selskabet.

Søren Lindgaard har været it-direktør i Region Syddanmark siden marts 2013, hvor han tog over, efter Jan Topp Rasmussen forlod stillingen for at blive it-direktør i Skat.

Læs mere om det her. 

Søren Lindgaard har tidligere blandt andet haft flere lederstillinger i TDC, og han kom da også fra en stilling som chef for TDC’s IT Delivery, da han blev CIO i regionen.

I det meste af 2012 havde Søren Lindgaard dog også været midlertidig leder i Region Syddanmarks it-udviklingsafdeling, før han altså tog en kort afstikker til TDC. 

Regional IT, som er den afdeling Søren Lindgaard nu forlader, har ifølge Region Syddanmark en medarbejderstab på cirka 145 medarbejdere.

Fiberfusion skaber ny stor spiller
Det er en energi- og fibervirksomhed med vokseværk, Søren Lindgaard kommer til med skiftet til Energimidt.

I det seneste årsregnskab havde Energimidt alene en omsætning på mere end tre milliarder kroner og et overskud på 185 millioner kroner efter skat.

Med fusionen af EnergiMidt og HEF får det nye selskab flere end 383.000 andelshavere.

I forbindelse med fusionen valgte daværende administrerende direktør i EnergiMidt, Mads Miltersen, i april at forlade koncernen.

Det gjorde han, fordi bestyrelserne for de to selskaber havde besluttet, at HEF’s administrerende direktør, Martin Romvig, skulle være øverste chef for det fusionerede selskab med Mads Miltersen som viceadministrerende direktør.

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Fiber-direktør trækker sig: Tabte kampen om toppost efter stor-fusion

Der er hård konkurrence på markedet for SSD-lagerenheder. Flere af verdens store producenter har i de seneste dage dystet om at overgå hinanden i udmeldinger om det kommende års introduktioner.

Og har man brug for meget lagerplads er der godt nyt at hente: For der bliver for alvor konkurrereret på kapacitet.

For nylig lancerede Samsung således den hidtil største SSD med hidtil uset kapacitet.

Det kan du læse mere om her: Nu er monster-SSD på 15 terabyte klar – prisen er også i monsterkategorien.

Seagate har imidlertid netop meddelt, at selskabet i 2017 vil lancere en SSD på hele 60TB.

Selskabet fremviste enheden for et par dage siden på Flash Memory Summit-konferencen, der i disse dage afvikles i USA (selskabet kaldte det for en ‘technology demonstration,’ hvilket indikerer, at enheden endnu ikke er færdigudviklet).

Med 60TB lagerplads vil Seagate-enhedens kapacitet være fire gange større end de hidtil største SSD’er i markedet.

Eksempelvis har Samsungs topmodel, PM1633a, en kapacitet på godt 15TB. Og den er for tiden blandt de allerstørste på markedet.

Ifølge Seagate vil den nye kæmpe-SSD primært rette sig mod servere og flash arrays, og den vil fysisk passe ind i standard hard disk-slots på 3,5″.

Kæmpe fra Lenovo
Også Lenovo er på vej med et SSD storage-board, som vil komme til at rumme 48TB.

Denne enhed vil se dagens lyd i sommeren 2017, meddeler selskabet.

Boardet er dybest en samling af højt-ydende SSD’er, som sættes sammen til en enkelt enhed, og teknikken gør det muligt at presse mere SSD-kapacitet ind i et enkelt slot.

Således vil storage-boardet passe ind på den plads, som to standard 2,5″-diske normalt optager.

Lenovo har udviklet teknologien under det såkaldte Projekt Spark, som også Seagate, Toshiba og NxGn Data deltager i.

Boardet rettet sig mod servere, der afvikler tunge applikationer, som eksempelvis databaser og tunge analyse-programmer.

Akitio er også med
Tidligere på året løftede SSD-producenten Akitio sløret for selskabets nye SSD, der har en kapacitet på 13TB.

Lige efter lancerede Samsung den hidtil største SSD, PM1633a, med en kapacitet på godt 15TB.

Læs også:

Se de vilde prisdyk: SSD’er fortsætter med at falde i pris

Intel på vej med superhurtig SSD-teknologi – kan ventes i MacBook-computere

I produktion: Lillebitte SSD kan rumme 512GB data og overføre en full HD-film på tre sekunder

En af de store bremseklodser for at anvende digitale værktøjer til at skabe en hurtigere, mere gennemsigtig og enklere sagsbehandling, er at love og regler tit er for komplicerede til, at man kan automatisere dem.

Derfor står politikere og embedsmænd i disse år over for en kæmpe opgave med at få tilpasset lovgivningen til den digitale virkelighed.

Tilpasningen er nødvendig, hvis man ønsker at udnytte alle de fordele digitalisering kan give i form af større gennemsigtighed, styrket retssikkerhed og administrative besparelser.

Det klares ikke med et pennestrøg. Dertil er opgaven for omfattende.

Siloerne står i vejen
Den nuværende tradition for at udarbejde lovgivning er stærkt forankret i det politiske system.

Den er kendetegnet ved, at den udmøntes i ministerielle siloer, hvor der eksisterer en høj juridisk og faglig ekspertise.

Det har historisk set ikke været nødvendigt i udstrakt grad at tænke på tværs.

At man for eksempel definerede indkomst eller hvornår man som borger blev betragtet som enlig forskelligt fra lovgivning til lovgivning, betød ikke det store for implementeringen af lovgivningen, men har selvfølgelig kostet på gennemsigtigheden.

Kan gøre hele forskellen
I dag kan en enighed om grundlæggende definitioner gøre hele forskellen på, om der enkelt kan sættes strøm til reglerne.

Men også undtagelsesregler samt mange regler, der kræver efterfølgende ekspertvurderinger og analoge processkridt, komplicerer digitalisering af lovgivningen.

Her bør både politikere og lobbyister gøres opmærksomme på, at det har en pris at stille sådanne krav.

Det er selvfølgelig en politisk vurdering, om det er prisen værd.

Skal flere lovkomplekser forenkles og dermed gøres digitaliseringsparate, tyder meget derfor på, at der er behov for en ny tilgang til udvikling af lovgivning.

Og her er det, at den agile tilgang til softwareudvikling kommer ind i billedet.

Kendetegnende for det agile manifests værdisæt er, at man har gjort op med en række rigide, fastlåste metoder til it-udvikling til fordel for en mere kundeorienteret tilgang:

Værdisættet i det agile manifest

• Mennesker og interaktion frem for processer og værktøjer.

• Software, der virker frem for dokumentation. 

• Samarbejde med kunden frem for forhandlinger om kontrakter.

• Reaktion på forandringer frem for at følge en plan.

Som en oplagt pendant til værdisættet i det oprindelige agile manifest, er det DANSK IT’s overbevisning, at politikere og embedsmænd med fordel kan udvikle lovgivning med afsæt i et “legalt manifest”, hvor værdisættet lyder:

Værdisættet i det legale manifest

• Større og bedre inddragelse og samskabelse med slutbrugere frem for snævre forhandlinger med interessegrupper.

• Mere samarbejde mellem jurister, fagkyndige og it-folk frem for hver for sig.

• Arbejde mere med prototyper og bekendtgørelser frem for udspecificering i lov.

• Flere tværgående initiativer frem for sektorspecifikke løsninger.

Værdiforskydningen betyder ikke, at der ikke længere skal forekomme professionel arbejdsdeling, at reglerne ikke kan være detaljerede, at der ikke skal forhandles med lobbyister eller at der ikke skal udvikles sektorspecifikke løsninger.

Værdierne er udtryk for, at politikere og embedsmænd skal lægge mere vægt på at flytte kultur og praksis i retning mod en proces, der munder ud i enkel og dermed også mere digitaliseringsparat lovgivning.

Det betyder ikke, at digitaliseringen skal diktere lovgivningen, men at man skal have øje for de digitale muligheder og konsekvenser i lovgivningsprocessen. Og ikke først, når processen er overstået.

Det nytter for eksempel ikke at lave digitaliseringsparat lovgivning uden at have øje for retssikkerheden og de forvaltningsmæssige regler, systemet skal leve op til.

Men det er omvendt heller ikke hensigtsmæssigt at droppe at sætte strøm til store lovkomplekser, hvis man kan forenkle lovgivningen, uden det går ud over retssikkerheden.

Og tilmed gøre det på en måde, så borgerne oplever at få en hurtigere, mere gennemsigtig og mere retfærdig sagsbehandling.

Derfor er det blandt andet så afgørende, at it-folk og jurister taler sammen, når lovgivning udvikles. Og derfor er det afgørende, at også slutbrugerne inddrages i lovgivningsarbejdet.

Den agile metode kan sørge for, at det sker.

Du kan her læse DANSK IT’s anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund. I kataloget med anbefalinger er beskrevet 12 principper for agil udvikling af lovgivning.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Martin Exner fra Coding Pirates. Foto: Dan Jensen.

Interview: British Broadcasting Corporation, nok bedre kendt som BBC, udsender i samarbejde med en række partnere en mini-computer til en million elever i de britiske skoler.

Det klare formål er at gøre den næste generation studerende bedre rustet til at udvikle it-systemer, give en forståelse af hvordan it-systemer fungerer og ikke mindst stimulere iværksætteri.

Men hvad sker der når BBC, Samsung, Microsoft, Python Software Foundation, Cisco, Bluetooth, og en hel håndfuld andre store giganter, går sammen om et projekt, der skal fremme læringen om programmering i grundskolen?

Det spørgsmål har vi stillet til Martin Exner, der er uddannet lærer og stifter af Coding Pirates, som er en forening baseret på frivillige, der har til formål at lære børn og unge mellem 7 og 17 år at programmere.

Han er netop hjemvendt fra en konference i England med en Micro:bit-computer i lommen. Den samme model, som de engelske skoleelever kan se frem til at modtage.

Se også: Galleri: Denne mini-computer skal lære en million unge at programmere

Hvad kan en Micro:bit bruges til?

“Der findes et hav af muligheder for at programmere den, så alle kan være med og vælge en form for programmering, der falder mest naturligt. Man kan både vælge at programmere online og offline. Ydermere er den udstyret med kompas, termometer, accelerometer og Bluetooth, som gør den super brugbar i eksempelvis wearables og IoT-løsninger.”

Hvad kan skoleeleverne bygge med en mini-computer?

“Den kan eksempelvis anvende som en controller-enhed eller som platform for en IoT-ide. Denne model er en af de få Micro-controllere, hvor man har fuld mulighed for in/output som pins, knapper, temperatur, lysstyrke, bevægelse/accelration og samtidig lagring af data,” fortæller Martin Exner.

Han henviser til et projekt, der blandt andet er skabt af Winnie Thorstensen, lærer på Køge Real Privat skole og frivillig i Coding Pirates-projektet.

På videoen kan du se en hjemmebygget udgave af det klassiske Pong-spil, der hører til blandt de absolutte klassikere i spilverdenen.

Hvad er det, man vil med projektet i Storbritannien?

“Der er stor fokus på, hvad landet skal leve af i fremtiden. Den diskussion har vi naturligvis også i Danmark, men i England har de været ret gode til at eksekvere på kode- og it-undervisningen i skolerne. Der er vi nok ikke helt nået til endnu,” fortæller han.

“It er allerede et fag på skoleskemaet i Storbritannien. Faktisk bliver børn helt ned til fem-års alderen introduceret til programmering og opbygningen af algoritmer. “

Den lille Micro:bit-computer er således endnu et led i en langsigtet strategi om at gøre den næste generation mere it-parat.

På hvilken måde kan eleverne få gavn af en Micro:bit-enhed?

“Der er den åbenlyse fordel, at det hele ikke ender i plancher, som er et typiske resultat af innovationsuger på folkeskoler, hvor teknologi ikke er tænkt med,” siger Martin Exner.

“Det handler om at placere elektronik i en pædagogisk sammenhæng, hvor alle kan være med. Derfor er selve programmeringen meget børnevenlig og visuel, men samtidig med mulighed for at skabe konkrete resultater og prototyper, når eksempelvis emneugen er afsluttet.”

Så det skal være enkelt?

“Ja, det skal være for alle. Den store udrulning i England betyder også, at der er massevis af dokumentation og konkrete eksempler, man kan bygge, hvilket giver både et pædagogisk fundament og et springbræt til lærerne. Samtidig er den nem at have med at gøre, og er så alsidig, at den nemt opfylder det oprindelige ønske, netop læringen om programmering i grundskolen. Der er muligheder i så forskellige fag som billedkunst, dansk, matematik, fysik eller gymnastik.”

Tror du, der er mulighed for en dansk udgave af det engelske eksperiment?

“Vi arbejder sammen med IT-Branchen og skoleklasser i København og Vejle i projektet Coding Class. Her skal eleverne have programmering som et valgfag, og vi har overvejet, om der skal indgå en mini-computer i forløbet, men der er ikke konkrete sponsorpenge eller andre aftaler med i projektet.”

Micro:bit-enheden kan iøvrigt også købes i løs vægt til godt 15 pund eller cirka 130 kroner.

Der er ifølge Danmarks Statistik cirka 550.000 elever i folkeskolen mellem 0. og 9. klasse, hvilket betyder, at hvis man vil kopiere den engelske idé, hvor alle syvendeklasser får en mini-computer, og købe Micro:bit til en hel årgang til fuld forretningspris, lander det projekt på cirka syv millioner kroner.

Men mon ikke man kunne få en god aftale og lidt rabat.

Du kan selv finde meget mere information om det engelske projekt her.

Læs også:
Galleri: Denne mini-computer skal lære en million unge at programmere

Coding Pirates formand advarer: Skoler skal undervise i programmering, ellers bliver Danmark hægtet af

Ny mini-computer får Raspberry Pi til at ligne en kæmpe

TDC kan i det netop offentliggjorte kvartalsregnskab fremvise en en fremgang på samlet set 26.000 mobilkunder.

Det er i sig selv lidt af en overraskelse. 

Men endnu vigtigere er det måske, at TDC samtidig kan meddele, at omsætningen per mobilkunde (average revenue per user, ARPU) nu er stabiliseret efter længere tids tilbagegang.

Se TDC’s resultater: TDC vinder mobilkunder – men det kan slet ikke redde resultaterne

Det betyder, at der nu ifølge TDC for første gang i fem år er vækst i bruttoavancen på mobilforretningen.

En del af forklaringen på, at TDC nu har en højere omsætning per mobilkunde, er, at selskabet har hævet priserne for de billigste mobilabonnementer.

Det er dog ikke hele historien.

Her er TDC’s opskrift
Computerworld har spurgt TDC-koncernchef Pernille Erenbjerg, hvad opskriften på en højere ARPU er – og om TDC’s opskift også kan holde i de kommende kvartaler?

“Vi har troet på, at hvis vi bygger det bedste netværk, og hvis vi sørger for at tilbyde de rigtige produkter, så er der også en betalingsvillighed. Så er pris ikke det eneste parameter,” siger Pernille Erenbjerg til Computerworld.

“Selvfølgelig skal det være en fair pris, men man kan faktisk godt sælge et mobilprodukt uden at have den laveste pris på markedet. Hvis man vel at mærke underliggende har det, der skal bakke det op.”

“I hotelbranchen siger man: ‘If you build it, they will come’. Det er måske ikke helt der, vi er, men der er noget ved, at den grundlæggende infrastruktur og connectivity er på plads, og at det er bedre end det, der ellers er på markedet,” lyder det fra TDC-koncernchefen.

“Når man så tager de her pris-beslutninger, som vi har taget, skal man så selvfølgelig være sikker på, at man har læst situationen rigtigt, og at man har analyseret og forstået, hvad det er, kunderne vil have.”

“Hvis vi skal blive i opskrifts-analogien, så skal der nok også lige en knivspids mod til. Når man gør de her ting i et marked, hvor priserne i fem år konstant er faldet, ved man reelt ikke, hvad der kommer til at ske.”

Plentis forsøg på at kapre kunder
Et selskab som Plenti går i øjeblikket på markedet med nogle meget lave priser og henter kunder med det. I hvor høj grad er sådan en spiller en kæp i hjulet på TDC’s plan om at prøve på at få omsætningen per mobilkunde til at fungere?

“Man kan sige, at vores prisstrategi ikke er baseret på, at vi på nogen måde tror, at konkurrencepresset aftager. Det forventer vi ikke.”

“Vores grundlæggende tanke for i hvert fald den periode, vi har planlagt for – de næste to og et halvt år – er, at vi egentlig ikke tror, at der er noget, der vil ændre sig på det danske marked strukturelt.”

Læs også: Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

“En af tingene på det danske marked har altid været, at de her små MVNO’er, som vi kalder dem (mobile virtual network operator, red.) popper op engang imellem, og der er jo hele tiden 10-12-15 stykker i markedet.”

“Så er der så engang imellem en af dem, der får lidt medvind, og der må vi jo se, om Plenti bliver en af dem.”

“Det er meget tidligt at begynde at spå om det, men vi har egentlig hele tiden regnet med, at der ville være en underskov af de her gensælgere på markedet. Sådan er det danske marked.”

TDC’s resultater
TDC’s mobilkundebasen vokser med de 26.000 ved, at taleabonnementer og rene dataabonnementer steg med henholdsvis 19.000 privatkunder og 7.000 erhvervskunder i perioden.

Samtidig kom yderligere 16.000 erhvervskunder til TDC via opkøbet af Cirque.

Denne fremgang i mobilforretningen ændrer dog ikke ved, at TDC samlet set har betydelige udfordringer.

TDC’s omsætning i kvartalet lander på 5,2 milliarder kroner, hvilket er et fald på fire procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Værre ser det ud med selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA), for det lande på 2,1 milliarder kroner – et fald på 9,7 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Zoomer man ind på den danske del af TDC, er faldet på hele 11,5 procent, mens de norske aktiviteter går frem med 9,7 procent.

Ser man på den første halvdel af 2016 sammenlignet med første halvår sidste år, lyder EBITDA-faldet på 12,3 procent i TDC i Danmark.

Mere om TDC:

TDC vinder mobilkunder – men det kan slet ikke redde resultaterne

Tusindvis af job forsvundet fra TDC – snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning

Kreditkort-svindel, identitetstyveri og køb med af varer uden at vise kreditkortet.

Alt sammen er it-kriminalitet, som den amerikanske software-virksomhed FICO med speciale inden for kredit-risiko har undersøgt omfanget af på det europæiske kontinentet med datasæt fra det britiske markedsresearch-firma Euromonitor.

Mere specifikt har FICO analyseret kreditkort-svindel i 19 udvalgte lande, og her ser det ikke lyst ud for Danmark.

Taber for millioner
For vort lille kongerige ligger nummer tre over de europæiske lande, der har oplevet den største procentvise stigning i it-snyderiet.

Eksempelvis er der en betydelig stigning i antallet af svindel fra kort, der meldes tabt eller stjålet, hvorfra der bliver hevet knap 50 millioner kroner ned til bagmændenes konti.

FICO konstaterer, at det usædvanligt høje antal pengebeløb fra tabte og stjålne kort enten skyldes, at vi er nemme at franarre pinkoden fra, eller også at vi danskere kan nøjes med at benytte en signatur, såfremt vi ikke kan huske pinkoden.

Også i kategorien af køb, hvor kortet ikke vises som eksempelvis ved e-handel, er der en stigning i den danske svindel, som i dag udgør et tab på 35,5 millioner kroner ifølge FICO’s opgørelse.

Peanuts i Europa
De danske tab er dog peanuts i forhold til, hvad andre europæiske lande som eksempelvis Storbritannien er udsat for.

For ikke nok med, at det forenede britiske kongerige oplever den største stigning med økonomisk it-svindel med 18 procent, der bliver også svindlet for hele 3,5 milliarder kroner i Storbritannien.

Det er 100 gange så mange penge, som svindlerne hiver ud af danske kreditkort-holdere i en befolkning, der er godt 10 gange så stor som i Danmark.

Mellem 2014 og 2015 steg de stjålne summer således med 775 millioner kroner på de britiske øer, hvor snyderiet især foregår via e-handel.

I alt foregår 43 procent af al kreditkort-svindel i de 19 udvalgte Europæiske lande i Storbritannien, og FICO peger på, at det er her, at alle andre lande skal holde et vågent øje med, hvad de skal beskytte sig selv imod.

Grækenland klemmer sig ind på en andenplads mellem Storbritannien og Danmark over lande med de største stigninger i økonomiske kreditkort-tab, mens Portugal ligger helt i bund og igennem flere år oplevet kraftige fald i kreditkort-svindleriet.

Læs også: 
Efter kæmpehack: Dansk politi på jagt efter 1.200 danske hackere

Kapløbet inden for kunstig intelligens og machine learning strammer til blandt it-giganter som Facebook, Google og Micrososft.

Apple har på det seneste meldt sig ind i kampen med udviklingen af den digitale assistent Siri samt en række opkøb af mindre iværksættervirksomheder.

Nu har Apple sat tænderne i endnu et kunstig intelligens-selskab.

Det drejer sig denne gang om det Seattle-baserede selskab Turi, som Apple ifølge online-nyhedsmagasinet Geekwire har lagt for 1,3 milliarder kroner for.

“Apple køber fra tid til anden mindre teknologi-virksomheder, og generelt diskuterer vi ikke vores planer eller formål med disse opkøb,” lyder det fra Apple i forbindelse med Turi-opkøbet.

Udover Turi har Apple opkøbt 15 virksomheder siden 2015, hvoraf flere er fokuseret på udvikling af kunstigt intelligente og maskinelærende løsninger.

Google og Facebook på shoppeture
Apple står dog langtfra alene med indkøbslisten fremme, når det drejer sig om at hamstre selskaber til morgendagens teknologier.

Især Google og Facebook har i de senere år også været på solide indkøbsture blandt it-iværksætterselskaberne med kunstig intelligens og machine learning som sine fokuspunkter.

Blandt andet har Googles opkøb af engelsk specialist i kunstig intelligens været med til at sænke søgegigantens el-forbrug, som du kan læse mere om her:

Så enormt er Googles energiforbrug – kunstig intelligens finder enorme besparelser

Også Facebooks stifter Mark Zuckerberg har øjnene rettet stift mod at forbedre det sociale medie ved hjælp af robotter, som ifølge Facebook-stifteren vil være på omgangshøjde mennesker inden for relativt få år.

Det kan du læse mere om her: Mark Zuckerberg: Kunstig intelligens overstiger menneskelige sanser inden for 10 år

Læs også:
Googles søgemaskine skal kunne tænke selv – ekspert i AI ny topchef for søgeforretningen

Det er den anden tirsdag i måneden, hvilket er ensbetydende med Patch Tuesday fra Microsoft, altså den dag i måneden, hvor der lukkes sårbarheder.

Og Microsoft har i nat udsendt sikkerhedsopdateringerne for august.

Redmond-firmaet har frigivet ni sikkerhedslapper, hvoraf de fem er kategoriseret som kritiske, hvilket er ensbetydende med, at der potentielt kan afvikles ekstern, ondsindet kode uden brugerinteraktion.

Flere af de ni lapper er kumulative, hvilket betyder, at der lukkes mere end en sårbarhed.

Eksempelvis lapper en opdatering til Internet Explorer og en til Office-pakker en stribe sårbarheder i de enkelte programmer..

Sikkerhedsfirmaet CSIS peger ligeledes på en rettelse, der lapper en fejl i et Microsoft Windows PDF-bibliotek.

“Denne patch er særligt kritisk, i det Microsoft Edge er konfigureret som standard til at vise PDF-indhold, når det åbnes eksternt og lokalt. Sårbarheden kan således åbne for både klassisk drive-angreb, såvel som målrettede angreb båret eksempelvis via e-mail eller over Skype,” skriver firmaet i en sikkerhedsadvarsel.

Du kan finde mere om opdateringen på TechNet.

Apple er også klar
Den næste i rækken af sikkerhedslappere er Apple, der frigiver iOS 9.3.4 og lapper et kritisk hul.

Apple har således udsendt en vigtig opdatering til Apple iPhone, som korrigerer en fejl, som kunne føre til kørsel af kode på sårbare enheder. 

Sårbarheden gør det muligt for en applikation at køre ondsindet kode med kernel-rettigheder.

Opdateringen henvender sig til iPhone 4s og senere, iPad 2 og senere, iPod touch 5. generation og senere.

Der er mere læsning på Apples side

Rosinen i pølseenden er grafikgiganten Adobe, der kommer med to rettelser til Adobe Experience Manager.

De lukker for angreb af cross-site scripting-typen og for en sårbarhed i backup-funktionen, der kan fører til datatab.

Du kan få mere information på Adobes sikkerhedsblog.

Læs også:

Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Det er – igen – tilbagegang, der er hovedtendensen i TDC’s netop offentliggjorte regnskab for årets andet kvartal og dermed det første halvår af 2016.

TDC’s omsætning i kvartalet lander på 5,2 milliarder kroner, hvilket er et fald på fire procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Værre ser det ud med selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA), for det lande på 2,1 milliarder kroner – et fald på 9,7 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Zoomer man ind på den danske del af TDC, er faldet på hele 11,5 procent, mens de norske aktiviteter går frem med 9,7 procent. 

Ser man på den første halvdel af 2016 sammenlignet med første halvår sidste år, lyder EBITDA-faldet på 12,3 procent i TDC i Danmark.

Vinder mobilkunder
De positive tendenser er der dog også at finde i kvartalsregnskabet.

TDC kan fremvise en fremgang på 26.000 mobilkunder, hvilket koncernchef Pernille Erenbjerg da heller ikke undlader at fremhæve i den pressemeddelelse, som selskabet har sendt ud i forbindelse med regnskabet.

“Det danske marked er fortsat under pres, og på den baggrund er det et tilfredsstillende resultat på de fleste finansielle parametre.”

“Vi er lykkedes med at få vores danske mobilforretning i vækst for første gang i fem år, og vi leverer en meget stærk indtjening i Norge, hvor vi har haft et godt salg af bredbånd til vores tv-kunder.”

“Vores største udfordring ligger stadig på det danske erhvervsmarked, der er præget af intens priskonkurrence,” udtaler Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

Samtidig glæder TDC sig over, at omsætningen per mobilkunde nu er stabiliseret efter fem kvartaler med et fald i omsætningen per mobilkunde

“…Men denne gang er niveauet stabiliseret, og flere mobilkunder er kommet til det seneste kvartal,” lyder det fra TDC.

Mens det altså går frem for TDC, hvad angår antallet af mobilkunder, falder både antallet af fastnet-, bredbånd- og tv-kunder i det nye kvartalsregnskab.  

TDC fastholder på bagrund af regnskabet forventningerne til året samlet set. 

Læs interview med Pernille Erenbjerg senere på Computerworld. 

Mere om TDC:

TDC under hårdt pres: Mister mobilkunder – men har skruet priserne op

Tusindvis af job forsvundet fra TDC – snart er endnu 800 fortid i den skrumpende telegigant

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Danske forhold tvinger TDC til frasalg: Derfor må TDC skille sig af med sin svenske milliard-forretning