Daily Archives: August 22, 2016

Nemlig.com Ã¥bner nu i Østjylland, hvor borgere i byer med postnumre fra 8000 – 8960 kan fÃ¥ bragt varer ud, men ifølge administrerende direktør Stefan Plenge er det ambitionen at udbrede supermarkeds-tjenesten til endnu flere danskere.

Det danske internetsupermarked Nemlig.com har hidtil udelukkende været et københavnsk fænomen, men senere pÃ¥ ugen gÃ¥r supermarkedet ind pÃ¥ det jyske marked.Â

Det sker på fredag, hvor kunder fra østjyske byer som Aarhus, Randers, Horsens og Silkeborg for første gang kan få leveret dagligvarer direkte til hoveddøren fra Nemlig.com.

Ifølge Nemlig.coms stifter og administrerende direktør, Stefan Plenge, er det ambitionen, at net-supermarkedet i løbet af de kommende år skal dække størstedelen af landet.

“Vi skal nÃ¥ sÃ¥ langt ud som overhovedet muligt, og det er ambitionen, at vi med tiden kommer til at dække langt størstedelen af Danmark. Den præcise dækningsprocent tør jeg ikke spÃ¥ om, men det skulle gerne blive sÃ¥dan, at langt de fleste danskere kan fÃ¥ leveret dagligvarer via Nemlig.com,” siger han.

Den jysk ekspansion betyder ifølge Nemlig.com, at det danske net-supermarked nu kan bringe ud til i alt 2,6 millioner danskere.

Læs også: Han så lyset i New York: Sådan vil Nemlig.com forandre dine indkøb

Kan også vokse i mindre byer
Indtil videre har Nemlig.com valgt at indføre sin tjeneste i storbyområder med en høj befolkningstæthed.

Men ifølge Stefan Plenge kan det også give mening for Nemlig.com at bringe ud i områder med lavere befolkningstæthed.

“Rentabiliteten afhænger for os af efterspørgslen, og derfor kan omrÃ¥der med en lavere befolkningstæthed godt være rentable, hvis altsÃ¥ bare efterspørgslen er tilstrækkelig stor,” siger han

Stefan Plenge forklarer, at de områder i Østjylland, hvor Nemlig.com nu åbner, er områder, hvor virksomheden forudser en særlig stor efterspørgsel.

“Gennem tiden har vi fÃ¥et mange henvendelser fra østjyske kunder, der er interesserede i at fÃ¥ bragt varerne ud,” siger han.

Selv om virksomheden hedder Nemlig.com og ikke .dk, slår Stefan Plenge dog fast, at der ikke er aktuelle planer om at ekspandere uden for landets grænser.

“Vi har lige nu 100 procent fokus pÃ¥ det danske marked, hvor der stadigvæk er store vækstmuligheder. Det er ikke utænkeligt, at vi en gang ude i fremtiden vil kigge uden for Danmarks grænser, men den tid den glæde,” siger han.

Ekspansion giver røde tal
I det senest afsluttede Ã¥rsregnskab leverede Nemlig.com et underskud pÃ¥ 93 millioner kroner, og de kommende Ã¥r vil formodentligt ogsÃ¥ byde pÃ¥ røde tal bundlinjen.Â

For ifølge Stefan Plenge er de røde tal en direkte og nøje kalkuleret konsekvens af en offensiv vækststrategi, der blandt andet betyder, at det danske net-supermarked i løbet af relativ kort tid skal udbredes til så mange danskere som muligt. 

“Hos Nemlig.com tror vi sÃ¥ meget pÃ¥ markedet for dagligvarehandel pÃ¥ nettet, at vi i øjeblikket foretager store investeringer, der er større end firmaets aktuelle størrelse berettiger til, og som derfor først tjener sig hjem om nogle Ã¥r. Vi kunne godt vælge at bremse vores investeringer nu, og dermed gøre vores forretning rentabel relativ hurtig. Men det tror jeg ikke er den rette vej netop nu,” siger han

Hvor lang tid kommer der til at gå, før Nemlig.com får sorte tal på bundlinjen? 

“Jeg vil nødigt sætte et antal Ã¥r pÃ¥, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Nemlig.com bliver profitabel,” siger han. 

Læs ogsÃ¥: Coop-direktør om ny online-butik: “Det bliver svært at tjene penge, sÃ¥ det er et sats pÃ¥ fremtiden”

Investeringer i it og logistik
For at gøre ekspansionen i Østjylland mulig, har det ifølge Stefan Plenge været nødvendigt at foretage store investeringer i både logistik og it.

Eksempelvis har Nemlig.com tidligere pÃ¥ Ã¥ret Ã¥bnet et helt nyt logistikcenter pÃ¥ 36.000 kvadratmeter i Brøndby pÃ¥ den københavnske vestegn.Â

“Samtidig har vi investeret i et helt nyt it-system, der skal styre hele vores logistik, og sammen med det nye logistikcenter betyder det, at vi kan øge vores volumen betragteligt i løbet af de kommende Ã¥r,” siger han. 

Det nye logistikcenter bliver ifølge Steffan Plenge udgangspunkt for Nemlig.com-bestillinger fra hele landet.

Han forklarer, at også ordrer fra Østjylland bliver modtaget og pakket i det nye logistikcenter, hvorefter de bliver transporteret videre til et østjysk omlastningscenter.

Her bliver ordrerne fordelt i mindre varevogne, der kører dem det sidste stykke ud til kundens hoveddør.

Læs også:
“Jo mere jeg ved om dig, jo bedre kan jeg sikre, at det er de rigtige varer, som du bliver præsenteret for”

Nemlig.com: Derfor er Coops nye netbutik en fordel for os

Coop klar med stor net-satsning: Nu begynder den store dagligvare-krig på nettet

Intel kom en postgang for sent til afgang, da smartphone-toget begyndte at køre i 2007.

Siden har Intel kæmpet for at komme ind på markedet, der imidlertid har været domineret af chip-rivalen ARM, som i årevis formåede at sætte sig på smartphone-markedet som den foretrukne chip-producent.

Det fik i foråret Intel til at skrinlægge al udviklingsarbejde på selskabets kommende smartphone-chip.

Det kan du læse mere om her: Intel dropper Atom-chip: Er Intel ved at trække sig helt ud ad smartphone-markedet?

I et faldende pc-marked – som Intel er afhængig af – har det store selskab nu igangsat en længe ventet kursændring, der skal frigøre det fra dets historiske afhængighed af pc-markedet.

Det kan du læse mere om her: Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Ny stor-aftale: Skal levere til LG’s telefoner
PÃ¥ den anden side har vi ARM, der i dag leverer chip til en stor del af verdens smartphone-producenter.

Den nye partnerskabsaftale betyder, at Intel skal producere ARM-chip til blandt andet sydkoreanske LG.

Der kommer altså til at stå ARM på processorerne, men de skal produceres på Intels høj-teknologiske fabrikker.

Det kan ligne et nederlag for Intel, men det er det ikke. For aftalen indeholder flere fordele end ulemper for det store selskab.

For Intel er der intet kontroversielt i at tage en konkurrent ind i produktions-faciliteterne.

Selskabet producerer også chip for Altera og andre og har tidligere produceret custom-processorer for både HP og Compaq.

Det er der ikke noget usædvanligt i.

Det gælder imidlertid for Intel, at selskabet altid har været meget mere kræsen, når det handler om at tage andre selskaber ind i produktionsfaciliteterne, end det er tilfældet med eksempelvis Samsung og TSMC, der er blandt verdens største producenter af mobil-chip.

For skal man anvende Intels produktions-faciliteter, er det i modsætning til mange af de øvrige producenter et krav, at man følger Intels processer, design-principper og fremstillings-metoder – og ikke sine egne.

“Og Intels metoder er unikke og ‘non industry-standard’,” fortæller analytiker Malcom Penn fra Future Horizons til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

1: Kan ramme konkurrenterne
Ifølge Malcom Penn kan den nye aftale med ARM være med til at styrke Intels position på markedet for processorer til smartphone ganske markant overfor de to store, Samsung og TSMC.

“Konkurrenterne siger alle, at de har 10nm eller 14nm produktions-faciliteter, mens Intels proces er utvetydigt mere avanceret og mÃ¥ske en hel generation foran Samsung og TSMC. De kan ikke levere en processor med bedre performance end Intel,” siger han.

Læs ogsÃ¥: Samsung skal producere ny superchip til smartphones for Qualcomm – men stÃ¥r til at blive fyret af Apple

2: Fylder fabrikkerne
Produktions-faciliteter til processorer er meget dyre at etablere og holde i gang, da der er tale om meget komplekse processor.

Det betyder, at de er bygget til at køre med fuld kapacitet.

Med faldet i pc-markedet kunne noget tyde på, at Intels fabrikker ikke kører for fuld kapacitet, hvilket aftalen kan rette op på.

3: FÃ¥r viden og erfaring
Aftalen betyder også, at Intel får erhvervet sig ny viden og erfaringer, når det gælder om at producere lav-energi processorer til lav pris i meget stor volumen.

Det vil kunne hjælpe selskabet i det visioner pÃ¥ ikke mindst det spirende marked for ‘Internet of Things,’ der i løbet af nogle Ã¥r vil øge behovet for meget energi-effektive og smÃ¥ chip til alverdens apparater markant.

Her har Intel kørt kanonerne i stilling for at være med. Og LG/ARM-aftalen kan meget vel her udløse meget nyttige erfaringer til at få trimmet produktionen.

Du kan læse mere om Intels planer på IoT her: Intel dropper pc- og mobil-markedet som hovedmål: Fremtidens vækst skal komme fra disse nye områder

Er Intels strategi den rigtige? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Intel klar med helt ny superchip og gratis styresystem til Internet of Things

Intel dropper Atom-chip: Er Intel ved at trække sig helt ud ad smartphone-markedet?

World Economic Forums er en sammenslutning af blandt andet politikere og erhvervsledere, der driver et diskussionsforum, som skal udforske verdens økonomiske problemstillinger.

Dette arbejde omfatter også en årlig liste over de 10 mest interessante teknologier.

Nu er årets liste så klar, og områderne omfatter for en stor dels vedkommende it.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Den handler eksempelvis om den næste generation af batterier til at lagre overskydende energi eller om muligheder for medicinske forskere, der kan anvende chip i stedet for menneskelige organer i deres arbejde.

Ud af de 10 områder ligger hovedparten således indenfor it-området.

I it-kategorien kan man eksempelvis placere blockchain-teknologien, der nok er mest kendt for at ligge til grund for krypto-valutaen bitcoin, men som vurderes til at have et langt større udbredelsesområde.

Den fungerer kort fortalt som en slags log-bog, hvor alle transaktioner kan gemmes og findes igen.

“Blockchain er en Ã¥ben og global infrastruktur, der kan understøtte andre teknologier eller programmer. Det giver mulighed for at omgÃ¥ traditionelle mellemhandlere og derved reducere eller eliminere transaktionsomkostninger,” skriver World Economic Forum i rapporten.

Biler er med i opløbet
Selvkørende biler er også med på listen, og udviklingen går, ifølge World Economic Forum, hurtigere end man tidligere havde forventet.

Flere firmaer, eksempelvis Google, har testet selvkørende biler gennem flere år og med gode resultater.

Læs også: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Smartere og mere avancerede sensorer, gps’er, it-systemer, der kan bremse, styre eller accelerere vil skabe yderligere udvikling.

Bedre batteriteknologier vil også være med til at rykke bilindustrien.

Kunstig intelligens falder ligeledes ind under it-hatten.

World Economic Forum snakker mere præcist om intelligente øko-systemer, hvor man ved at kæde systemer sammen kan bygge effektive digitale assistenter.

Et økosystem kan eksempelvis kobles sammen med mobile enheder, computere, arbejdsdokumenter, termostaten i soveværelset, bilen eller alt muligt andet.

Det vil skabe mulighed for højere produktivitet og bedre helbred “for millioner af mennesker i de nærmeste Ã¥r,” skriver fonden.

Mini IoT
En anden interessant it-baserede teknologi, der nævnes, er en afart af IoT, kaldet Internet of Nanothings, der er en videreudvikling af Internet of Things med mindre og smartere sensorer.

Læs også: IBM Danmark lander kæmpekontrakt med ISS: Skal levere Watson IoT til 25.000 bygninger

IoT-udviklingen bliver mere og mere omfattende, og forskerne er begyndt at krympe sensorerne, så de eksempelvis kan implementeres i den menneskelige krop, hvilket World Economic Forum vurderer til at være det første skridt i retning af Internet of Nanothings.

Hele listen ser således ud:

- Nanosensorer og Internet of Nanothings.

- Næste generation batterier.

- Blockchain.

- Todimensionelt materiale.

- Selvkørende biler.

- Chip-baserede organer.

- Solceller bygget af perovskit (billigt mineral).

- Åbne AI-økosystemer

- Optogenetik (styre nerveceller med lys).

- Tekniske systemer til omsætning af næringsstoffer i kroppen.

Læs også:
Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

IBM Danmark lander kæmpekontrakt med ISS: Skal levere Watson IoT til 25.000 bygninger

Værsgo, gratis magasin: Er du klar til disruption, deleøkonomi og IoT?

Mennesker er farligere end software, når det kommer til at lade døren stå åben for hackerangreb i en virksomhed.

Det har utallige sikkerhedsrapporter gennem tiderne påvist, og nu kommer endnu en, der specifikt udpeger de fem største sikkerhedsblundere, når det kommer til at invitere hackerne inden for.

Top 5-listen over de mest benyttede hacker-metoder for at komme ind i varmen er udarbejdet af sikkerhedsfirmaet Praetorian, som har benyttet over 100 indbrudstests på forskellige virksomheder, skriver it-sikkerhedssitet Dark Reading.

Angriber igen og igen 
Når de først har haft brugeroplysningerne, der typisk indhentes via phishing- eller andre social engineering-missioner, har de siden benyttet disse til at komme videre ind i en organisations system med. 

I indbrudstestene – populært kaldet penetrationstests eller blot ‘pen tests – har sikkerhedsfolkene fra Praetorian haft held og dygtighed til at benytte de samme metoder igen og igen eller i kombination med hinanden for at komme ind pÃ¥ de angrebne organisationers netværk.

Sikkerhedsselskabet fortæller, at folkene bag de fingerede angreb ikke er hackere, men derimod er sikkerhedsfolk.

Blandt disse sikkerhedsfolk er tidligere NSA- og CIA-ansatte, som nikker genkendende til, at flere sikkerhedsbrud kommer fra sløset password-brug snarere end sløset software-opdatering.

Software-opdatering til nyeste versioner er dog stadig en lavt hængende frugt, når det kommer til at beskytte sit virksomhedsnetværk.

Fem måder et komme ind
I overbliksform har Praetorian samlet de fem mest succesrige metoder, hvorpå selskabets folk med ens lignende metoder kunne få adgang til de angrebnes infrastruktur.

På førstepladsen kommer, at angriberne kan misbruge svage brugerpasswords, hvilket var tilfældet i 66 procent af de succesrige angreb.

Andenpladsen er indtaget af begrebet broadcast name resolution poisoning, hvor angriberne eksempelvis forsøger at få deres egne webadresser til at være indbefattet af en organisations interne netværksnavngivning og efterfølgende benytte man-in-the-middle-angreb for at komme ind på netværket.

Tredjepladsen er tilgangen til lokaladministratorers passwords via metoden ‘pass-the-hash’, som omfatter den kryptografiske hashing af passwords, der kan misbruges via en svaghed i autentifikationsprotokollen.

Som den fjerdenemmeste indgangsmåde til en organisations digitale infrastruktur, fandt pen-testerne i 59 procent af angrebene vej gennem passwords gemt i klar tekst i hukommelsen.

På femtepladsen ligger så utilstrækkelig netværkssegmentering som det eneste punkt i top fem-placeringerne, der ikke direkte berører stjålne brugeroplysninger.

Du kan selv finde Praetorians sikkerhedsrapport her. 

Læs også:
Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Test af 19 programmer: Her er den bedste antivirusbeskyttelse lige nu

Google vil i løbet af et par år aflive de særlige apps, som kører inde i Chrome-browseren på alle de tre store platforme, Mac, Windows og Linux.

Google lancerede de særlige apps i 2013 som en metode til at få skubbet særlige funktioner direkte ud til brugerne.

De særlige Chrome-apps anvendes også udviklere til at skrive apps, som via browser-funktionen kan anvendes på både Windows, Mac, Linux og Chrome OS uden videre tilretninger.

I de senere år er udviklingen imidlertid gået en anden vej, mener Google.

Således bliver flere og flere af de funktioner, som er blevet tilbudt via Chrome-apps, i dag tilgængelige på websites som web-baserede applikationer.

I en meddelelse – som du finder her – peger Google pÃ¥, at de fleste apps i allerede er implementerede som ‘almindelige’ apps.

“Vi vil fjerne support til [...] apps fra Chrome pÃ¥ Windows, Mac og Linux over de kommende to Ã¥r,” lyder det fra selskabet.

Tid til at forberede sig
Google fjerner nemlig de særlige Chrome-apps fra Mac, Windows og Linux i begyndelsen af 2018, så der er fortsat et stykke tid til at forberede sig på, at man som bruger fremover vil skulle en anden vej rundt.

For udviklerne gælder det, at de skal finde en anden metode til at migrere deres applikationer.
De pÃ¥gældende Chrome-apps har to ben, nemlig de sÃ¥kaldte Hosted Apps, som er ‘installerbare’ web-apps, samt Packaged Apps, der minder mere om almindelige apps.

Konsekvenserne af udfasningen vil nok kunne mærkes mest, når det gælder Packaged Apps, da udviklerne her vil blive nødt til at finde helt nye måder at skrive apps på.

Google anbefaler i en blogpost – som du finder her – fire nye veje, nemlig webapps (som kører online), extensions, extension-enhanced internet-sider samt native apps.

Ifølge Google vil udfasningen komme til at ske gradvist.

Om nogle måneder vil de indledende skridt blive taget. Her vil nye Chrome-apps kun kunne skaffes via Chrome OS, men eksisterende apps fortsat vil kunne anvendes på alle platformene.

Om et Ã¥r – i anden halvdel af 2017 – vil Google dernæst fjerne Chrome apps fra Chrome Web Store, og endelig vil alle Chrome apps i Windows, Mac og Linux blive fjernet i begyndelsen af 2018.

De batteriproblemer i den uhyre populære Surface Pro 3, som vi skrev om for nogle uger siden, ser nu ud til snart at kunne blive løst.

Et betydeligt antal Surface Pro 3-brugere skrev i flere måneder om batteriproblemerne på Microsofts support-side, og Microsoft endte med at erkende problemet.

Nu er løsningen efter alt at dømme på vej, og den kommer i form af en softwareopdateringen, så det er altså ikke selve batteriet, den er gal med.

Det er kke helt uvæsentligt, da garantien er udløbet på mange af Surface Pro 3-maskinerne.

Læs om batteriproblemet: Microsoft erkender batteriproblem i Surface Pro

Microsoft-medarbejderen ‘Greg’ fra selskabets support-team skriver nu til de ramte Surface Pro 3-brugere via support-siden:

“Tak for jeres tÃ¥lmodighed, mens vi har arbejdet os igennem detaljerne her. Vi kan nu bekræfte, at dette kapacitets-spørgsmÃ¥l i Surface Pro 3 ikke er et hardware-problem, men kan adresseres med en software-opdatering.”

“Vores team har arbejdet pÃ¥ – og tester nu – en opdatering, der vil adressere dette. Vi offentliggør opdateringen, sÃ¥ snart den har passeret vores kvalitetssikring.”

“Lige nu bør du ikke overveje at skifte din enhed ud, da en opdatering er pÃ¥ vej,” lyder beskeden videre fra Microsoft.

Batteritid kraftigt reduceret
De ramte Surface Pro-brugere har blandt andet oplevet, batteritiden på maskinen pludselig er skrumpet ind til blot en til to timer.

Da Computerworld testede Surface Pro 3 i 2014, kunne vi berette, at maskinen lå på omkring syv til otte timer i reel batteritid, så det er ikke så underligt, at mange brugere har oplevet det som noget af et problem med den drastisk forkortede batteritid.

Det er i øvrigt langt fra første gang, at batteridræn på populær elektronik viser sig at kunne løses med en softwareopdatering.

Ofte er problemerne sÃ¥mænd ogsÃ¥ skabt via en ny – og ikke helt gennemtestet – softwareopdatering. Læs mere om den problemstilling her.

Læs også:

Microsoft erkender batteriproblem i Surface Pro: Sådan bliver det løst

Den spanske udgave af boghandler-mastodonten Amazon har i disse dage gang i et større forsøg på at sælge bøger til spanske skoleelever som aldrig før.

Forsøget går ud på, at Amazon ved hjælp af danskudviklet teknologi indsamler pensumlister fra et hav af spanske skoler. Herefter kan elever og deres forældre indtaste deres skolenavn og klassetrin på Amazons hjemmeside og få tilbudt at købe alle bøgerne fra den specifikke pensumliste med store rabatter.

Den danskudviklede teknologi i Amazon-forsøget stammer fra iværksættervirksomhed Dexi, som har halvandet år på bagen.

Sandheden er dog, at virksomheden inden den officielle lancering i foråret 2015 har taget et tre års tilløb med at udvikle millionvis af kodelinjer i en kælder på Christianshavn til sin overvågningsplatform, hvorefter forretningen nu er flyttet til London.

Dexis overvågningsplatform består basalt set af muligheden for at sende søgerobotter ud på nettet for at indsamle informationer. Disse informationer kan bruges vidt forskelligt af selskabets kunder, der udover Amazon også tæller internationale mastodonter som Microsoft, Samsung og Time Magazine.

“Populært sagt kan man sige, at vi bygger infrastrukturen til de virtuelle robotter, hvorefter vores kunder bygger maskinerne ovenpÃ¥,” forklarer Dexis chief innovation officer Jacob Laurvigen til Computerworld.

Han fortæller, at selskabet ved årsskiftet havde 3.000 kunder. I dag er kundetallet steget til 15.000. Blot to procent af klienterne kommer fra Danmark, og her kan Dexi blandt andet præsentere et selskab som Danske Bank.

SÃ¥dan virker teknologien
I sin halvanden års levetid har Dexi fostret 16 millioner virtuelle søgerobotter, som holder øje med annonceplaceringer, virksomhedsomtale og andre informationer som eksempelvis spanske pensumlister på diverse skoler i realtid.

Selve eksekveringen af søgerobotterne kan køres fra kundernes egne servere, på Dexis maskiner eller via en offentlig cloud. 

Dermed kan eksempelvis et tøjselskab i realtid følge med i, hvordan selskabets trøjer, bukser og sko lige nu og her bliver markedsført, præsenteret og prissat på hundredtusindvis af hjemmesider overalt på kloden.

For nÃ¥r robotterne vender “hjem” fra deres websurf, bliver informationerne pakket pÃ¥ en mÃ¥de, som Dexi-kunden selv bestemmer, sÃ¥ resultaterne eksempelvis kan præsenteres i et visuelt dashboard, hvis det lige skulle være sagen for tøjfirmaet i dette konkrete tilfælde.

De virtuelle robotter bliver styret af en såkaldt master-robot med instruktioner om at holde øje med ting som produktnavne og -numre. Herefter bliver andre virtuelle robotter startet op, så tøjselskabet kan følge markedsføringen af et nyt produkt og handle på dette, hvis der skulle opstå problemer med prissætningen eller produktbeskrivelsen på et bestemt site eller sågar i et helt land.

Søge-robot i real-tid: Her er et eksempel på en simpel opstilling af søgekriterier i Dexi.io-softwaren, hvor kunden selv kan bestemme de objekter/priser/tekster, som der skal søges efter. Format-output er også op til kunden, som eksempelvis kan vælge visuelle visninger, talrækker eller et helt tredje format. 

Den opgaver løser Dexis søgerobotter ved blandt andet at pløje åbne profiler igennem på de sociale medier for at finde københavner-hashtags og billeder med indlejrede geolokationer fra seværdigheder i København.

“Vi er ikke interesserede i at overvÃ¥ge nogen med lukkede profiler, der ikke vil af med deres data. Derimod er der tale om en automatisering af manuelle dataindsamlinger, da der jo kunne sidde mennesker af kød og blod og søge rundt i de samme hashtags og billeder,” siger Jacob Laurvigen.

Han tilføjer, at udover at optimere turisttilbuddene kan Dexis søgerobotter også kigge på blandt andet bordbestillingssoftware i storbyer for efterfølgende at fodre taxiselskaber med oplysninger om, hvor de kan forvente kunder i løbet af en aften.

Vordende restauratører kan ligeledes skæve til den slags bordbestillingsdata for at få en indikation af, hvilken type restauranter som gør sig godt forskellige steder i en by, mens folks generelle bevægelsesmønstre på gader og stræder kan gavne byplanlæggere.

“Fordi hele vores platform er automatiseret, har vi i dag kunder, som vi aldrig taler med, men som lægger 20.000 dollar om mÃ¥neden for at abonnere pÃ¥ vores robotter, og det siger vi da tak for. Der bliver bygget en masse spændende projekter, som vi ikke lige selv kunne forudse,” siger Jacob Laurvigen fra Dexi.

Millionoverskud på kort tid
For nyligt har Dexi fÃ¥et Citibank som kunde, da den finansielle institution er interesseret i at følge priser pÃ¥ rÃ¥metal – især guld – over alt pÃ¥ Jorden og i særdeleshed i Asien i realtid.

Med søgerobotterne fra Dexi slipper banken dermed for at lade sine højtbetale tradere sidde og klikke på browser-opdateringsknappen F5 på en myriade af websites for at følge den seneste guldudvikling.

Dette projekt er udviklet i samarbejde med det japanske multinationale selskab Hitachi.

Dexi har også for nyligt indgået et globalt partnerskab med den amerikanske teknologi- konsulentvirksomhed Accenture, som sælger Dexis overvågningsløsning ude hos sine kunder, hvorefter Accenture udvikler det sidste lag af intelligens, som det nu passer til kundens behov i en specifik sag.

“Det er ingen hemmelighed, at vi er meget stolte af denne aftale med Accenture, der med mere end 350.000 ansatte globalt giver os en adgang til markeder, som vi kun kunne drømme om da vi lancerede vores software i forÃ¥ret 2015,” forklarer Dexis chief innovation officer Jacob Laurvigen

På finansieringsfronten har Dexi til sin fortsatte udvikling fået tilført et mindre millionbeløb fra den danske investeringsfund Seed Capital.

“Vi vil videreudvikle vores virtuelle robotter, sÃ¥ de bliver klogere af sig selv. De vil sÃ¥ kunne træffe rationelle beslutninger, nÃ¥r de søger ude pÃ¥ nettet. Den slags beslutninger kunne være at afkode stavefejl, fejlkommaer i priser og den slags ude pÃ¥ hjemmesiderne,” forklarer Jacob Laurvigen.

Inden investeringsfolkene kommer om bord er det dog nok værd at notere sig, at Dexi på egen hånd netop har fremtryllet sit først månedlige millionoverskud i løbet af sommeren.

Kan vide alt om alle
Dermed ser fremtiden lys ud for Dexi og selskabets nuværende bemanding på syv folk.

Også selvom der er andre it-selskaber, som har lignende teknologier i spil.

“Indtil videre har vi ikke rigtigt mødt konkurrenter derude, men der er flere selskaber, som har kunstigt intelligente løsninger, der ligner vores,” lyder det fra Jacob Laurvigen.

Han fortæller, at disse selskaber tæller Import IO og ikke mindst Diffbot, som i dag henter online-data, som selskabets kunstigt intelligente robotter kan genkende og tilgå. 

Jacob Laurvigen forklarer i den sammenhæng, at Dexi har store drømme i kikkerten med kunstig intelligens, nÃ¥r det kommer til informationssøgning i realtid – ogsÃ¥ for privatpersoner.

For eksempel anser Jacob Laurvigen det for sandsynligt, at man inden for kort tid kan kombinere en teknologi som Google Glasses med Dexis søgerobotter.

Så når du bevæbnet med Google-briller kigger på mennesker til en konference, fest eller anden social begivenhed, kan du tage et billede af en person, få søgerobotter til at finde personen online fra motivet og samtidig indsamle alskens oplysninger om vedkommende på få sekunder.

“Det fede ved teknologi er jo, at hvis man kan finde pÃ¥ det, sÃ¥ kan man sandsynligvis ogsÃ¥ bygge det med en it-løsning,” runder Jacob Laurvigen af.

Læs også: 
“De fleste har jo tre-fire milliarder linjer kunstig intelligens-kode i lommen”

Glem Google: Her er Skats søgerobot

Senere på måneden kan de første amerikanske Uber-kunder lade sig samle op af en selvkørende bil. Det sker som et led i et forsøg med selvkørende biler i den amerikanske by Pittsburgh.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg, der ligeledes beretter, at Uber i Pittsburgh har en flÃ¥de af selvkørende Volv XC90′er-biler til rÃ¥dighed.

De selvkørende biler er ifølge Bloomberg alle udstyret med dusinvis af sensorer, kameraer, lasere, radaer og GPS’modtagere.

Læs også: Uber-chef: De selvkørende biler kommer, før du tror det

Endnu ikke førerløse
Det amerikanske medie understreger dog, at der i første omgang vil være et menneske placeret i førersædet, der skal overvåge forsøget og hele tiden være klar til at overtage styringen med bilen, hvis det bliver nødvendigt.

Der er således stadigvæk lange udsigter til, at Uber-kunder bliver samlet op i en 100 procent førerløs bil.

Til Bloomberg siger flere eksperter, at drømmen om den totalt førerløse bil stadigvæk ligger Ã¥r – og mÃ¥ske endda Ã¥rtier –  ude i fremtiden.

Ubers stifter og administrerende direktør, Travis Kalanick, insisterer dog ifølge Bloomberg på, at Uber har stor kommerciel interesse i en hastigere udvikling på området.

“Vi gÃ¥r kommercielt med det, og for os handler det ikke bare om videnskab,” siger han ifølge Bloomberg.

Læs ogsÃ¥: Dansk kommune sender denne selvkørende bil pÃ¥ gaden om fÃ¥ mÃ¥neder – og ja, den vil nok køre galt

Forskningscenter skal overflødiggøre chauffører
Computerworld har tidligere fortalt om Ubers forsøg med selvkørende biler i Pittsburgh, hvor Ubers Advanced Technologies Center også er placeret.

Centeret er et samarbejde mellem Uber og det amerikanske universitet Carnegie Mellon, der ligger i Pittsburgh, og det er Ubers ambition, at de selvkørende biler hurtigst muligt skal kunne overflødiggøre de mere end én million chauffører, der i øjeblikket er aktive på Ubers platform.

I et interview med Computerworld har Nicolai Jørgensen, der er formand for den danske forening for Uber-chauffører, Uber Partner Foreningen Danmark, tidligere sagt, at han ikke frygter Ubers satsning på selvkørende biler.

“Jeg tror, at det bliver endnu et supplerende produkt i rækken af de produkter, som Uber i forvejen tilbyder. SÃ¥ jeg ser det ikke som en trussel. Især fordi en stor del af Uber-oplevelsen netop er det sociale element, der ligger i samtalen mellem chaufføren og passageren, og det kommer du til at gÃ¥ glip af i en selvkørende bil,” sagde han tidligere pÃ¥ Ã¥ret i et interview med Computerworld. 

Læs også:
Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler 

Her er Ubers nye selvkørende “superhelte-bil”

Computerviews: I den kommende tid kan der komme til at ske interessante ting på det danske marked for mobilbetalinger, der indtil nu har været domineret af Danske Banks MobilePay.

MobilePay opnåede sin dominans, da tjenesten i 2013 blev lanceret som en rendyrket person-til-person-betalings-app, og det var på denne baggrund, at Danske Bank i løbet af relativ kort tid fik millioner af danskere til at bruge appen.

Men i dag kan MobilePay bruges til meget mere end blot at overføre beløb til dine venner.

MobilePays tre millioner brugere kan også anvende appen til at foretage indkøb i intet mindre end 32.500 danske butikker, hvoraf de 28.000 er fysiske butikker.

Og det er netop på denne arena, at vi kan komme til at se en interessant udvikling.

Kæmper heroisk kamp
For Danske Bank er godt i gang med at overføre MobilePays dominans på person-til-person-betalinger til mobilbetalinger i butikkerne, mens de resterende danske banker kæmper for at komme ind i betalingskampen med deres konkurrende app, Swipp, der dog endnu ikke har vist sig at være konkurrencedygtig.

Ender bankerne bag Swipp (Nordea, Jyske Bank Nykredit, Spar Nord Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank samt brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter) med at give fortabt i kampen mod MobilePay, kan de stå i en situation, hvor de enten må affinde sig med Danske Banks dominans eller må alliere sig med en ny og stærk partner.

Denne nye stærke partner kan meget vel blive Apple eller Samsung, der i øjeblikket forsøger at komme ind på det europæiske marked med deres respektive løsninger, Apple Pay og Samsung Pay.

Indtil videre lader de to smartphone-giganter dog til at have problemer med at få de europæiske banker om bord. 

Eksempelvis er Storbritannien, Frankrig og Schweiz de eneste europæiske lande, hvor Apple Pay har gjort sit indtog, mens Samsung Pay kun er tilstede i Spanien og senere på året ventes at komme til Storbritannien.

Prispolitik er afgørende
Den danske ekspert i betalingsløsninger Henning N. Jensen, der i 1980′erne spillede en nøglerolle i lanceringen af Dankortet og i dag er seniorkonsulent i rÃ¥dgivningvirksomheden PlusCon, vurderer, at en del forklaringen pÃ¥ den langsomme udruling af Apple Pay skyldes, at den amerikanske it-gigants prispolitik fÃ¥r bankerne til at stejle. 

“Jeg mener ikke, at det er sandsynligt at nogen af de danske banker vil være interesserede i at indgÃ¥ et samarbejde med Apple pÃ¥ de nuværende betingelser,” siger han til Computerworld. 

I en artikel i Børsen har Nathalie Oestmann, der er europæisk chef for Samsung Pay, ligeledes bekræftet, at udbredelse står og falder med velviljen hos bankerne og betalingsformidlere som Nets. 

“Tro mig, vi taler med hele økosystemet i alle de europæiske lande. For hvis ikke bankerne og betalingsformidlerne vil samarbejde, kan vi ikke fÃ¥ vores produkt i luften. SÃ¥ vi har været i Danmark og talt med folk, men der er ikke en dato endnu,” sagde hun til Børsen tidligere pÃ¥ Ã¥ret.

Valg af sengepartner kræver forsigtighed
Tiden arbejder dog for Apple Pay og Samsung Pay. Især hvis MobilePays dominans på det danske marked for mobilbetalinger fortsætter.

I den situation er det ikke svært at forestille, at især bankerne bag Swipp bliver mere og mere fristet af Samsungs og Apples tilbud, når de fra sidelinjen kan se til, mens MobilePay bliver mere og mere dominerende på markedet for mobilbetalinger i butikkerne.  

Men som en kilde fra bankverdenen sagde til Computerworld, da vi tidligere pÃ¥ Ã¥ret præsenterede vedkommende for scenariet: “Det er slet ikke urealistisk, men man skal passe pÃ¥ med, hvem man vælger at dele seng med.”