Daily Archives: August 24, 2016

Alt for mange personer og organisationer sikrer ikke deres Internet of Things-enheder ordentligt på nettet, som det danske sikkerhedsselskab FortConsult for nyligt har beskrevet over for Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Dansk sikkerhedsfirma slÃ¥r alarm: “Jeg har fundet et atomkraftværk, hvor man kunne hæve strÃ¥lingsniveauet og et fængsel, hvor fængselsdørene kan Ã¥bnes fra en server.”

Og der er ellers nok at sikre.

For det forventes, at der inden for de næste fem års tid vil være op mod 100 milliarder enheder som eksempelvis sensorer i biler, skraldespande og lygtepæle, der alle kontrolleres af hver deres dedikerede server.

Hvis kommunikationen fra enheden/sensoren/lygtepælen til de dedikere kontrolservere ikke er krypteret, kan det lade sig gøre at opsnappe data og i værste fald manipulere med disse data.

Sikkerhedseksperten Lucas Lundgren fra FortConsult er manden bag fundet af en decideret svaghed i opsætningen af IoT-protokollen MQTT på minimum 45.000 servere i verden, som hver især kan kontrollere op mod tusindvis af sensorer og enheder.

Her fortæller han, hvordan du bedst muligt kan dæmme op for at få uønsket besøg på din kontrolserver af en hacker, som har lagt sig imellem din enhed/sensor og din kontrolserver.

Er det kritisk?
Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om kommunikationen mellem enhed og server er kritisk.

“Du skal gøre dig klart, hvad det egentlig er, du lægger ud pÃ¥ nettet. Drejer det sig om automatisk fodring af fisk, kan du mÃ¥ske nøjes med et brugernavn og password, som enheden kan autentificere sig med hos kontrolserveren,” forklarer Lucas Lundgren.

Han erkender, at hvis nogen gætter brugernavn og password, kan disse folk overtage ens fodringsmaskine og dermed slå Nemo hjemme i akvariet ihjel, da fisk har en tendens til at blive ved med at spise uden at mærke mæthed.

Er ens enheder og sensorer derimod tilknyttet et kraftværk eller et andet sikkerhedskritisk anlæg, anbefaler Lucas Lundgren på det kraftigste, at der udover brugernavn og password også skal tilknyttes datakryptering mellem sensor/IoT-enhed og kontrolserveren.

“For at styrke sikkerheden yderligere kan du tilføje en IoT-gateway, som kan hÃ¥ndtere krypteringen og kommunikationen mellem forskellige enheder. En sÃ¥dan gateway vil ogsÃ¥ virke som en firewall, hvor du kan konfigurere en IP-adresse-whitelistning,” forklarer Lucas Lundgren.

Med en IP-adresse-whitelistening mener han, at man kan sætte sin IoT-gateway op til, at den kun tillader bestemte IP-adresser adgang til ens sensor/enhed og kontrolserveren.

Flere dilemmaer i spil
Årsagen til denne IP-adresse-whitelisting er, at ligeså snart en enhed kobler sig op på nettet, kan den findes ved hjælp af scannere.

Det betyder så, at ingen sensorer eller IoT-enheder kan gemme sig, men du kan altså selv i høj grad styre, hvem der har adgang til data.

Samtidig opstiller den kommende IoT-æra ifølge Lucas Lundgren en række dilemmaer angående sikring af ens IoT-netværk.

“Mange sensorer i dag er sÃ¥ smÃ¥, at de ikke har CPU-kraft til at kunne hÃ¥ndtere kryptering. Derfor mÃ¥ man nøjes med brugernavn og password som adgangskontrol. Samtidig kan det i mange tilfælde slet ikke betale sig at sætte en dyr gateway op foran en billig sensor,” lyder det fra it-sikkerhedseksperten.

Lucas Lundgren forklarer, at han har set denne problemstilling fikset i et laboratorium ved, at man opdeler kommunikationen i klartekst og kryptering, så kun de mest vitale data i en kommunikation bliver krypteret.

“Der ligger afgjort et marked for at producere smÃ¥ chips, der er intelligente nok til at kunne hÃ¥ndtere kryptering og de samme funktioner som IoT-gatewayen med eksempelvis IP-adresse-whitelisting, da enhver sensor med en IP-adresse jo ogsÃ¥ er eksponeret for DDoS-angreb,” siger han.

Læs også: 
[b]Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet[/b]

[b]Dansk sikkerhedsfirma slÃ¥r alarm: “Jeg har fundet et atomkraftværk, hvor man kunne hæve strÃ¥lingsniveauet og et fængsel, hvor fængselsdørene kan Ã¥bnes fra en server”[/b]

HP Spectre 13 er HP’s mest interessante computer til dato.

Den er blot 10 millimeter høj i sammenklappet tilstand og kan dermed kalde sig verdens tyndeste computer.

Så tynde computere har man typisk udstyret med en batteribesparende og knap så varmegenererende Core M-processor, men sådan er det ikke længere. 

HP har i stedet loddet en langt mere kraftfuld Intel Core i5- eller i7-processor fast til computerens motherboard, hvilket er en imponerende præsentation, nÃ¥r man tager Spectre 13′s tykkelse i betragtning. 

Det er en computer til de kræsne pc-brugere, men selv om du får en ultralet, tynd og alligevel kraftfuld Windows 10-pc, så følger der også et par kompromisser med computeren.

HP Spectre 13 har et unikt hængslessystem, der giver computeren et særpræget udseende. Foto: Morten Sahl Madsen

HP Spectre 13. Foto: Morten Sahl Madsen

Tre USB C-porte, hvoraf en også er porten til opladerstikket. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
HP Spectre 13 er en designperle i matgrå og bronze, som uden tvivl vil få folk til at kigge en ekstra gang på kontoret, i foredragssalen eller på caféen.

Computeren er belagt med et tyndt lag aluminium med HP’s nye minimalistiske logo pÃ¥ toppen.

Bag skærmen er en bjælke af bronzefarvet metal, der i første omgang ser uhyre flot ud, men det er samtidig en fedtfingermagnet af dimensioner.

Det er ogsÃ¥ her, du finder Spectre 13′s porte, der alle er af USB C-typen.

Der er tre styks, hvor af den ene anvendes til opladning. Det er altså to mere end på Apples Macbook.

Du skal dog regne med at investere i en USB C til USB A-dock til dine eksisterende enheder, indtil der kommer flere USB C-produkter på hylderne. 

Ikke alle virker
Omvendt er det ikke alle USB C-dongles og opladere, der virker med HP Spectre 13.

Vi forsøgte at oplade HP-computeren med en oplader til Apples Macbook – men uden held, ligesom vi heller ikke kunne tilslutte en Anker USB C-dock. 

Det forlyder, at problemet er en manglende fælles USB C-standard blandt pc-producenterne, men det er ikke desto mindre stadig hamrende irriterende, at man ikke aner, om en USB C-dock virker med ens computer eller ej.

Foto: Morten Sahl Madsen

Skærm, tastatur og touchpad
Windows 10 er skabt til at blive betjent med fingerspidserne.

Derfor er det mÃ¥ske ogsÃ¥ overraskende, at man ikke kan købe en HP Spectre 13 med indbygget touch-skærm. HP Spectre 13′s skærm har en opløsning pÃ¥ blot 1.920 x 1.080 pixels, ogsÃ¥ kaldet FullHD. 

Skærmen er flot og farverne fine, men på en computer til 12.000 kroner havde vi forventet en højere skærmopløsning, som det ses på både Apples Macbook (2.560 x 1.440 pixels) og Microsofts Surface Pro 4 (2.736 x 1.824 pixels). 

Modificeret tastatur
For at skabe HP Spectres tynde profil er tastaturet også modificeret.

Tasterne er ikke særligt høje, men dog en smule nemmere at betjene end Apples omdiskuterede Macbook-tastatur.

Vores eneste kritik af tastaturet har en opdelt “Enter”-tast, der virkelig kræver tilvænning. 

Touchpad’en er vi derimod ikke fan af.

NÃ¥r computeren ikke har en touch-skærm, er det uhyre vigtigt, at touchpad’en fungerer perfekt.

Det er ikke lykkedes pÃ¥ HP Spectre 13, hvor touchpad’en føles plastikagtig og ikke giver den samme flydende oplevelse, som andre producenters touchpads.

Det er synd, for HP har tidligere udviklet computere med gode touchpads som for eksempel HP Spectre x360.

Skærmen er skarp, og farverne gnidrer ikke til, hvis du ser på skærmen fra en skæv vinkel. Vi ville dog ønske, at skærmen havde en højere opløsning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ydeevne i topklassen
Under vores tests af HP Spectre 13 oplevede vi den samme ydeevne som i andre bærbare computere, der er udstyret med laptop-processoren i7-6500U.Â

Man kan blandt andet finde den samme processor i en Surface Pro 4, og der er rigeligt af teknologisk juice til at klare langt de fleste opgaver.

Multitasking, HD-video, video- og billederedigering klarer computeren uden at vise tegn på sløvhed. 

Det er dog ikke uden problemer at have en Intel Core i-processor mast ind i så tyndt et chassis.

Modsat Intels Core M-processorer kræver Core i5- og i7-processorer et aktivt kølesystem, og derfor er der også to køleblæsere under computeren. 

HP har inkorporeret et unikt kølesystem, der efter sigende skulle skabe et vakuum og på den måde køle processoren ned.

Ifølge HP betyder kølesystemet, at i5/i7-processoren kan fungere ved fuld hastighed uden at blive tvunget til at sætte hastigheden ned for at undgÃ¥ overophedning – som man kan opleve pÃ¥ mange andre computere, herunder eksempelvis Lenovos Yoda 900. 

Det virker.

Computeren bliver aldrig alarmerende varm, men til gengæld begynder kølerblæserne meget hurtigt at give en hvæsende lyd fra sig – selv ved lette arbejdsopgaver i Word eller i Edge-browseren. Og sÃ¥ ryger noget af eksklusiviteten.

Batteriet
HP Spectre 13 er med sit tynde design let at smide i tasken og have med på farten, men computerens batteri sætter dog begrænsninger på det tidsrum, som du kan være på farten med den.

Hen over en weekend havde computeren stået i standby-mode, og mistede på den tid strømniveau fra 100 procent opladt til 53 procent.

Det er et voldsomt tab, sÃ¥ husk at oplade din computer umiddelbart inden du sætter dig ud i bilen om morgenen pÃ¥ vej til kundebesøg – og ikke aftenen før.

Det er formodentligt et software-problem, som kan løses med en opdatering. Microsofts Surface-computere døjede i en periode med noget tilsvarende. 

Fem timers arbejde
Derudover holder computeren til godt fem timer med skærmens lysstyrke på 50 procent, Word, et par faner i Chrome og Spotify kørende via et headset. 

Hvis du vil have en computer med bedre batteritid end Spectre 13, skal du kigge på modeller med Intels Core M som for eksempel Apples Macbook eller Asus UX305.

Her får du mindre kraft, men til gengæld tæt på 10 timers batterilevetid.

Her ses HP Spectre 13 sammen med en iPhone 6S. Foto: Morten Sahl Madsen

Konklusion
HP Spectre 13 er en ingeniørmæssig pragtpræsentation, men ikke uden kompromisser.

Det er en designperle, hvis bronze-tema du enten elsker eller hader. 

Med tre USB C-porte er der mulighed for at tilslutte flere enheder end på for eksempel Apples Macbook, men du skal formentlig stadig ud at anskaffe dig en dock til dine gamle USB A-produkter. 

Du vil ikke finde en computer på markedet i dag, der er så tynd, men som stadig har en processor, der drøner af sted som en Ford Mustang frem for konkurrenternes VW Lupo-inspirerede Core M. 

Men prisen omfatter også en aktiv, let larmende køleblæser og en noget dårligere batteritid. 

Læs ogsÃ¥: Galleri: Linux fylder 25 Ã¥r – her er de mest populære distributioner nogensinde

Danskerne er glade for at gøre en god handel og siger ikke nej til et godt tilbud.

Faktisk er vi så glade for de gode tilbud, at vi glemmer at bruge hovedet.

Det betyder, at en svindelkampagne på Facebook lige nu får tusindvis af klik.

Helt konkret har mere end 25.000 tilbudsglade danskere netop klikket på en falsk Fakta-konkurrence på blot seks timer.

“Det spredte sig som en steppebrand,” fortæller sikkerhedsmand Peter Kruse fra det danske sikkerhedsfirma CSIS.

Der er tale om kuponsvindel, hvor bagmændene lokker med et gavekort eller rabat til eksempelvis en supermarkedskæde som Fakta, Netto eller Lidl.

“Faktisk gÃ¥r det sÃ¥ hurtigt, at bagmændene ikke engang kan følge med. Vi har et eksempel pÃ¥ en kampagne, der bruger Netto som fluepapir, men hvor præmien skal hentes i Fakta. De har ikke fÃ¥et rettet indholdet pÃ¥ svindelkuponen,” fortæller han.

Svindel med Faktas varemærke har snydt tusindvis af Facebook-brugere. Dump: CSIS.

Store varemærker udnyttes
Det er blandt andet virksomheder som Fakta, Netto, Aldi, Lidl, Lego, British Airways, Air France, Wing og mange andre, der har været offer for den ulovlige brug af deres varemærke i den seneste tid.

Læs også: Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

“Gavekortet ser ofrene naturligvis aldrig skyggen af.”

Formålet er nemlig at lokke folk til at modtage endnu mere spam.

Ofte er der en del tekst med små bogstaver, som man ikke lige får læst, før man klikker og oplyser sine personlige oplysninger.

“Det er typisk sÃ¥dan, at man siger ja til at modtage massevis af spam og reklamer. NÃ¥r man selv har sagt ja tak, sÃ¥ stÃ¥r man dÃ¥rligt rent juridisk. Vi har dog ogsÃ¥ set tilfælde, hvor ofrene er blevet tilknyttet et abonnement pÃ¥ eksempelvis en datingtjeneste, vinklub eller pÃ¥ et magasin,” lyder det fra Peter Kruse.

Så det handler ikke om, at bagmændene vil tømme din bankkonto?

“Ikke direkte. Men har du klikket, sÃ¥ er det svært at slippe af med alle de spammails, som du vil fÃ¥ i fremtiden, sÃ¥ det er ganske irriterende for brugeren, og det giver bagmændene et kontant afkast.”

Er tilbuddet for godt til at være sandt?
Han oplyser, at disse kampagner ofte optræder i stimer og at omfanget i den seneste måned ervokset markant. Han opfordrer også folk til at holde hovedet koldt.

“Husk nu, at hvis et tilbud ser for godt ud til at være sandt, sÃ¥ er det ikke sandt. Selv om det er et kendt varemærke, der lokkes med og Facebook er kanalen, sÃ¥ er det ofte svindel.”

Hvad kan man gøre, hvis man har klikket?

“Først og fremmest skal man huske fornuften, læs indholdet og vær kritisk. Men har man klikket, sÃ¥ er det svært at gøre noget. Du kan sætte dit spamfilter op til at fange reklamer, men det er en stor opgave, nÃ¥r du har givet dit samtykke til at modtage reklamerne. Der er mange sager hos Forbrugerombudsmanden, hvor folk er kommet i klemme pÃ¥ denne mÃ¥de.”

Læs også: Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Har Facebook ikke et ansvar? Det er vel relativt enkelt for Facebook at fjerne disse kampagner, fupbutikker og andre ‘gode’ tilbud.

“Ja, det er nemt at fjerne dem, men problemet er, at Facebook skal opdage problemerne først. Det betyder, at en kampagne har en levetid, før den bliver opdaget og fjernet. Hvis brugerne klikker og deler, sÃ¥ kan kuponsvindel sprede sig uhyre hurtigt, hvilket kliktallene da ogsÃ¥ viser.”

Kampagnerne har således et kort åbent vindue, før de lukkes ned og udskiftes med et nyt varemærke, fortæller han.

“De dukker op hver eneste dag i hobetal. SÃ¥ lad være med at klikke.”

Læs også:
Har været spamkonge siden 1990′erne: Nu falder hammeren

Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

Den danske energisektor bliver i stigende grad digitaliseret.

Jo flere it-systemer og data, der er involveret, jo større er risikoen for it-angreb og -nedbrud med alvorlige konsekvenser.

Det er kort fortalt baggrunden for et nyt lovforslag, der skal sikre et bedre beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og naturgassektoren.

Alle dokumenterne i forbindelse med lovforslaget, der nu er sendt i høring via Energistyrelsen, kan ses på Høringsportalen.

Her fremgår det også, at der er høringsfrist 19. september, og at lovændringen ventes at kunne træde i kraft 1. januar 2017.

I selve det offentliggjorte udkast til lovforslag, som du kan læse i fuld længde her, ridses det op, at det nye lovforslag er en del af udmøntningen af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2014, hvor der blandt andet stilles skærpede krav til it-sikkerheden i virksomhederne i el- og naturgassektorerne.

It-systemerne skal beskyttes
“Forsyningen af el og naturgas fra produktion til forbrug styres i stigende grad af digitale styrings- og overvÃ¥gningssystemer, der herved er kritiske for forsyningen af el og naturgas til samfundet.”

“Disse forsyningskritiske it-systemer skal sikres mod driftsforstyrrelser, bevidste angreb og utilsigtede hændelser, sÃ¥ risikoen for forsyningsnedbrud minimeres og eventuelle konsekvenser heraf begrænses,” stÃ¥r der blandt andet i lovforslaget.

Den store udfordring med it-sikkerheden i det danske el- og naturgassystem er ikke bare den øget digitalisering – men ogsÃ¥ den øgede kompleksitet i systemerne.

Kompleksisteten skyldes, som Energistyrelsen skriver, at flere informationer danner input, og at flere elementer kan styres gennem disse it-systemer.

“It-systemer skal i lighed med mekaniske systemer vedligeholdes og serviceres, og ligesom mekaniske systemer skal beskyttes mod udefra kommende trusler sÃ¥ som vejrliget og fysisk angreb eller uheld, skal it-systemer beskyttes mod trusler sÃ¥ som vira og hacker-angreb.”

Nye krav til it-beredskabet
Det er beredskabet, der er i fokus i lovforslaget:

“Lovforslaget stiller krav om, at virksomhederne skal opretholde et it-beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og naturgassektorerne,” kan man blandt andet læses i dokumentet. 

“It-beredskabet skal sikre, at virksomhederne i el- og naturgassektorerne har overblik over egne it-systemer, vurderer risikoen for angreb pÃ¥ eller nedbrud i it-systemer samt modtager relevante trusselsmeldinger, sÃ¥ledes at virksomhederne kan foretage de nødvendige tiltag for at begrænse mulige konsekvenser af disse angreb eller nedbrud.”

“Lovforslaget giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at pÃ¥byde en virksomhed at afholde en uvildig undersøgelse af egne it-systemer. PÃ¥ baggrund af denne undersøgelse vil ministeren kunne pÃ¥byde virksomheden at gennemføre nødvendige foranstaltninger til opretholdelse af et relevant it-beredskab for den pÃ¥gældende virksomhed.”

Konkret gÃ¥r lovforslaget pÃ¥, at “Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber og bevillingspligtige virksomheder efter § 10 skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig betydning for naturgasforsyningen.”

Ã…rets CIO kommer fra Energinet.dk
Det var CIO’en for Energinet.dk, Morten Gade Christensen, der blev kÃ¥ret som Ã…rets CIO i Danmark i 2016.

I et stort interview i den forbindelse fortalte han om, hvordan det er at have it-ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur.

“Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. Hvis du slukker for det, vil alle de andre, der synes, at de har kritisk infrastruktur, lukke. Det her er krumtappen.”

“At der er lys i lampen, er min license to operate. Punktum,” sagde Morten Gade Christensen blandt andet, da Computerworld besøgte ham i Energinet.dk’s hovedkvarter i Fredericia.

Læs også:

“Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”

Første gang det lykkes: Hackere lukker for strømmen til hundredevis af boliger

Telenor Danmark har nu overstået dagens fyringsrunde.

Som vi skrev om tidligere på formiddagen, har Telenor været nødt til at afskedige medarbejdere på grund af selskabets situation her i Danmark, hvor det er under hårdt pres og har tabt betydelige summer i de seneste par år.

Telenor oplyser nu, at 79 medarbejdere i virksomheden opsiges, og fem butikker forskellige steder i landet samtidig lukkes.

“Ændringerne sker som et naturligt led i Telenors strategi om at øge virksomhedens effektivitet og blive en endnu mere strømlinet forretning i et presset telemarked,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Reorganiseringen omfatter forskellige omrÃ¥der i virksomheden og er et led i Telenors løbende optimering af sin forretning.”

Telenor oplyser til Computerworld, at selskabet efter reorganiseringen har omkring 1.730 fuldtidsansatte i Danmark. 

Derfor er det nødvendigt
Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark, udtaler samtidig:

“I et presset marked som det danske, har vi kontinuerligt behov for at kigge vores forretning efter i sømmene og tage hÃ¥nd om vores udfordringer for at kunne blive sÃ¥ effektive og agile som muligt.”

“Og som en del af den radikale transformation vi gennemgÃ¥r, er der løbende behov for, at vi tilpasser vores organisation og ændrer pÃ¥ holdopstillingen for at kunne levere bedre.”

“I nogen tilfælde betyder det desværre at det er nødvendigt at sige farvel til gode kollegaer.”

Her lukker butikkerne
De fem butikker, der lukker, ligger i henholdsvis Randers, Hørsholm nord for København, Kongens Nytorv og Amager Centeret i København samt i City2 i Taastrup vest for København.

Det sker med øjeblikkelig virkning.

Efter ændringerne vil Telenor have 62 butikker i Danmark, oplyser selskabet.

“Alle ansatte i Telenor er blevet informeret om ændringerne i organisationen.”

Telenors resultater
Telenor er ofte blevet udråbt til det selskab af de fire store danske teleselskaber, der har sværest ved at få resultaterne til at flaske sig.

Telenor Danmark endte i 2015 med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre var det dog, at selskabet havde et tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Forklaringen var primært, at koncernen havde nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage,” skrev Telenor i Ã¥rsregnskabet med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der mÃ¥tte droppes i efterÃ¥ret.

Samtidig måtte Telenor meddele:

“Udsigterne pÃ¥ det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger.”

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud.

Læs også:

Fyringsrunde i Telenor i Danmark: Det pressede selskab må skille sig af med medarbejdere

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

TDC, Telenor, Telia og 3: SÃ¥dan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Opdatering: Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Det er en velkendt sag, at den norske Telenor-koncern er hårdt udfordret på det danske marked, og nu gennemfører selskabet en fyringsrunde i Telenor i Danmark.

Det skriver både Business.dk og Børsen onsdag formiddag.

Telenors pressefolk bekræfter, at der er gang i en fyringsrunde uden dog at kommentere antallet af ramte medarbejdere.

Telenor har det hårdt i Danmark, hvor det ofte er udråbt til det selskab af de fire store, der har sværest ved at få resultaterne til at flaske sig.

Telenor Danmark endte i 2015 med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre var det dog, at selskabet havde et tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Har det svært i Danmark
Forklaringen var primært, at koncernen havde nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage,” skrev Telenor i Ã¥rsregnskabet med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der mÃ¥tte droppes i efterÃ¥ret.

Opdatering: Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Samtidig måtte Telenor meddele:

“Udsigterne pÃ¥ det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger.”

“Baseret pÃ¥ den estimerede værdi, blev en tab af værdi pÃ¥ 2,1 milliarder anerkendt i fjerde kvartal 2015 i relation til materielle og immaterielle aktiver i Telenor Danmark.”

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud.

Opdatering: Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Læs også:

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

TDC, Telenor, Telia og 3: SÃ¥dan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

I stedet skal brugerne modtage opdateringer på faste tidspunkter efter et nærmere planlagt skema for på denne måde at sikre større forudsigelighed og bedre feedback fra udviklerne.

Sådan lyder det fra Google i en blog-post om den kommende Nougat på Android Developers Blog, som du kan læse her.

Her fremgÃ¥r det, at de faste opdateringer vil blive indført i løbet af ‘de kommende kvartaler.’

“Vi flytter Nougat over pÃ¥ et fast vedligeholdes-skema i løbet af de kommende kvartaler. Vi er faktisk allerede i gang med at arbejde pÃ¥ den første Nougat-release, som vil indholde forbedringer,” hedder det i blogposten.

Du kan læse mere om Nougat her: Android 7.0 Nougat klar: Her er fem funktioner, du kan glæde dig til.

Blandt de primære grunde til ændringen er, at Google ønsker bedre feedback fra de mange udviklere, der arbejder på Android-koden.

Det er ideen, at opdateringerne først vil blive rullet ud som preview til udviklerne – sÃ¥kaldt Dev Preview – og dernæst ud til alle brugerne.

Med indførelsen af en fastere struktur, vil udviklerne få mulighed for at forberede sig bedre, end det er tilfældet i dag.

For slutbrugerne gælder det, at brugerne af Googles egne Nexus-telefoner vil blive de første, der vil modtage opdateringer.

Andre Android-brugere må vente på, at deres respektive udbydere først modtager rettelserne og dernæst får dem tweaket og tilrettet dem til deres egne Android-versioner, inden de udsendes.

Det kan tage langt tid Рnogle gange faktisk flere ̴r.

Det kan du læse mere om her: Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner.

Læs også:

Google melder klart ud: Så længe sender vi Android-opdateringer til din smartphone

Det er nu fem år siden, at en stærkt sygdomssvækket Steve Jobs overlod posten som administrerende direktør for Apple til sin næstkommanderende, Tim Cook.

Men hvordan har Tim Cook klaret sit halve årti som administrerende direktør for Apple?

Ligner en succes
PÃ¥ papiret ligner det umiskendeligt en succes.

Apple har netop solgt sin iPhone nummer én milliard, og i dag er Apple betragteligt mere værd, end virksomheden var, da Tim Cook overtog roret 24. august 2011.

I skrivende stund har Apple en markedsværdi på 586 milliarder dollar, mens markedsværdien lød på 347 milliarder dollar, da Steve Jobs trådte tilbage.

Ganske vist har kursen taget nogle udsving undervejs, men ikke desto mindre er det et faktum, at investorerne i dag vurderer Apple til at være en betydeligt mere værdifuld virksomhed i dag, end da Steve Jobs stod i spidsen.

Nogle vil måske tilskrives det Tim Cooks mere imødekommende og forstående attitude overfor investorerne.

Eksempelvis har Tim Cook taget sig tid til at mødes med den kontroversielle investor Carl Icahn, han har af flere omgange medvirket i den populære amerikanske tv-vært Jim Cramers investeringsprogram Mad Money, og han har samtidig iværksat et tilbagekøbsprogrammer af aktier.

Det sidste er noget, som den legendariske investor Warren Buffet flere gange anbefalede, men som blev afvist af Steve Jobs. 

Læs også: Tre klare konsekvenser af Apples fremmarch i Danmark

Succes mod øst
En af de væsentligste forklaringer på Apple-aktiens himmelflugt under Tim Cook kræver dog, at vi retter blikket mod øst.

For her finder vi en af Tim Cooks formodentligt største præstationer i sin tid, som administrerende direktør: Nemlig den succesfulde lancering af iPhonen i Kina.

Siden Apple i slutningen af 2013 indgik en aftale med det kinesiske teleselskab China Mobile, har Kina udviklet sig til et gigantisk marked for Apple.

En stor del af det rekordstore antal iPhones, som Apple har solgt gennem de seneste år, er netop blevet solgt på det kinesiske marked.

Det er et marked, der ikke er let at navigere på, og Apple er således også udfordret af konkurrencen fra en lang række billigere lokale smartphone-mærker, og samtidig har Apple været involveret i flere spegede patent- og mærkevarersager.

Og især derfor er det næsten umuligt at underkende værdien i, at Apple under Tim Cooks ledelse har haft et succesfuldt indtog i Kina.

Noget som hverken Google, Uber eller Facebook for alvor har haft held med.

Men er det hele nu engang så rosenrødt? 
PÃ¥ denne baggrund ville det være nærliggende at konkludere, at det hele ser rosenrødt ud.Â

Men hele Tim Cooks regeringsperiode har været forbundet med en snigende følelse af, at Apple vil lide et snartligt fald fra tinderne. 

At arven fra Steve Jobs ville blive så svær at løfte, at Tim Cook før eller siden vil knække nakken. 

Selvom dette narrativ ikke altid har været understøttet af fakta, så er der måske i dag flere ting, der taler for det nogensinde før.

For vigtigst af alt oplever Apple nu for første gang, at salget af virksomhedens vigtigste produkt, iPhonen, falder, og samtidig ser det ikke ud til, at Apple har et nyt mirakel-produkt på trapperne.

Læs også: Apples faldende iPhone-salg har alvorlige konsekvenser for en hel stribe virksomheder 

Tre nye produkter, men intet hit
Under Tim Cook har Apple lanceret Apple Watch, Apple Music og Apple Pay, som de formodentligt tre største nye produkter.

Produkter der alle har klaret sig hæderligt, men ingen af dem har vist sig, som det næste store smash-hit.

Særligt foruroligende for Apple bør det være, at bÃ¥de Apple Watch og Apple Music har fÃ¥et hÃ¥rd kritik for deres brugerflader, der ifølge kritikerne har manglet den intuitivitet, som produkterne havde under den kronisk klarsynede Steve Jobs. Historiens mÃ¥ske største “product guy”. 

Selvom Tim Cook i højere grad end Jobs er en “driftsmand”, er der næppe nogen tvivl om, at hans eftermæle kommer til at stÃ¥ og falde med, om han er i stand til at levere den næste store ting.

Det næste produkt som forbrugere over hele verden ikke kan leve uden.

Læs også: Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter

Investerer kraftigt i forskning
Et kig i Apple-regnskaber afslører, at Apple formodentligt stadigvæk arbejder på at finde frem til netop dette produkt. For gennem de seneste år er Apples investeringer i forskning og udvikling steget markant. 

Eksempelvis ventes det, at Apple i 2016 vil bruge mere end 65 milliarder kroner pÃ¥ “research & development”. Det er en stigning pÃ¥ 30 procent i forhold til det forrige Ã¥r, og det er mere end en tredobling pÃ¥ blot fire Ã¥r.

Hvad pengene går til vides ikke med sikkerhed, men de stigende udgifter tyder på, at der i kuliserne arbejdes på at finde den næste år store ting. Spørgsmålet er så bare, om det er en målrettet søgen, eller om de stigende forskning- udviklingsudgifter et tegn på, at der famles i blinde.

Læs også: 
Her er Apples store problem – og det er ikke faldet i iPhone-salget

Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sÃ¥dan kommer Apple tilbage pÃ¥ vækstsporet

Heino Lundgren er administrerende direktør i Saab Danmark.

Den Sønderborg-baserede virksomhed Saab Danmark har på det seneste haft travlt med at printe nye ansættelseskontrakter.

Mens Saab Danmark for år tilbage befandt sig i en decideret krise, så er situationen i dag en helt anden.

For tre Ã¥r siden vandt virksomheden kategorien ‘industriel it og server/storage’ i Computerworlds Top 100 med masser af vækst i omsætningen et pænt overskud. 

Saab Danmark meddeler, at virksomheden nu på fire år har fordoblet sin omsætning, og at antallet af ansatte siden 2012 er øget med 30 til i alt 80 medarbejdere.

Samtidig har Saab Danmark sat sig et nyt ambitiøst mål: Omsætningen skal være fordoblet i 2020.

Det er også forklaringen på, at Saab Danmark netop har taget et nyt 3.300 kvadratmeter stort hovedkontor i brug, der er placeret lige ud til Alssundbroen i Sønderborg.

SÃ¥dan skaffer Saab Danmark nye it-folk
Administrerende direktør Heino Lundgren: Hvad er det for en type medarbejdere, Saab Danmark har ansat og er på udkig efter fremadrettet?

“Vi udvikler integrerede kommunikationssystemer, hvor vi kan integrere radio, satellitsystemer og mobiltelefon. Vi kan ‘connecte’ det sammen, uanset hvilken platform, du mÃ¥tte have at kommunikere pÃ¥. Det gør vi via smart software.”

“Vi har derfor dybest set brug fo tre typer ressourcer: Det er ingeniører og specielt systemingeniører, der forstÃ¥r at analysere de forskellige typer af teknologier og designe dem sammen – sÃ¥ det er design- og it-ingeniører.”

“SÃ¥ har vi brug for softwareudviklere og softwarearkitekter som udviklere. Det kan eksempelvis være datamatikere.”

“Det tredje ben er dem, der skal levere det. Det er bÃ¥de projektledere og sÃ¥dan noget som teknikere, der kan installere løsningen pÃ¥ en platform. Det er i høj grad en it-platform.”

Der er meget snak om manglen på it- og teknologispecialister i Danmark. I hvor høj grad er det en udfordring, som Saab Danmark mærker?

“Det gør vi helt klart – det er ogsÃ¥ en udfordring for os at finde ressourcer.”

“Selvfølgelig slÃ¥r vi stillinger op, ligesom de fleste andre gør. Men der er en faktor, der er helt afgørende; At vi har nogle glade medarbejdere, der synes, at det er interessant med det arbejde, de sidder med, og med det internationale perspektiv. De anbefaler venner og bekendte at søge stillinger hos os.” 

“Jeg tror, at halvdelen af de 30 medarbejdere, vi har ansat, er kommet gennem nogen, som kender nogen. SÃ¥ ved du ogsÃ¥, at du fÃ¥r nogen, som dine egne medarbejdere vil stÃ¥ inde for.”

“NÃ¥r vi slÃ¥r stillinger op – og det gør vi typisk pÃ¥ engelsk – fÃ¥r vi mÃ¥ske 20 ansøgninger, hvoraf en tredjedel er fra Danmark og resten fra udlandet – eksempelvis Pakistan og Indien.”

“Langt hovedparten af de udenlandske ansøgere kan vi ikke fÃ¥ godkendt til den forsvarsvirksomhed, som vi trods alt stadig er.”

“SÃ¥ vi har mÃ¥ske en tredjedel af de 20 ansøgere tilbage, hvoraf nogle er kvalificerede, og nogle ikke er.”

Hvordan oplever Saab Danmark i Sønderborg den konkurrence, der er om it-folk på tværs af Danmark?

“Vi stÃ¥r svært, fordi vi ikke har de store universiteter. Det, vi har hernede, er hovedsageligt rettet mod de sproglige linjer. SÃ¥ vi har gjort en aktiv indsats for at hente vores medarbejdere ved at tage ud pÃ¥ universiteterne og mødes med de unge mennesker, der er i gang med deres studier.”

“Sidste Ã¥r inviterede vi en busfuld herned sammen med de øvrige ingeniør-virksomheder – selvfølgelig inklusiv Danfoss, der stadig er en stor driver.”

“OgsÃ¥ for at vise dem, at der ikke er sÃ¥ meget udkant over det, som man mÃ¥ske kan være bange for, hvis man sidder i Odense, Aalborg eller Aarhus. For at være ærlig sÃ¥ forsøger vi ikke at rekruttere fra København. Det virker som om, at det er voldsomt svært at fÃ¥ interessen fra de københavnske universitetsstuderende.” 

Stadig brug for nye it-folk
Heino Lundgren tilføjer, at Saab Danmark trods de høje vækstmål ikke skal ansætte ligeså mange nye medarbejdere i de kommende år, som det har været tilfældet i de seneste år.  

“Der vil selvfølgelig fortsat være behov for ansættelser, men ikke i samme hastighed.”

“Der kommer ikke 80 yderligere til, men jeg kan sagtens se, at der kommer en 15-20 stykker mere over de næste fire Ã¥r – sÃ¥ altsÃ¥ en hÃ¥ndfuld om Ã¥ret,” siger han til Computerworld.

Blev hårdt ramt
Saab Danmark udvikler højteknologiske kommunikationssystemer til både det civile og militære marked.

Sønderborg-afdelingen, der er en del af Saab Gruppen med 14.000 ansatte, arbejder især med at få mange forskellige kommunikationssystemer til at fungere sammen.

Selvom virksomheden nu har vækst og ansætter folk, så er medarbejderantallet stadig noget lavere end for år tilbage.

Virksomheden blev blandt andet hårdt ramt, da Forsvaret valgte at droppe kommando- og kontrolsystemet Daccis (Danish Army Command Control and Information System), som Saab Danmarks kontor i København stod for at udvikle.

Systemet blev skrottet af forsvaret efter 12 års udviklingsarbejde, Saab Danmark måtte lukke i Sjælland-afdelingen, og virksomheden mærkede de hårde konsekvenser på økonomien.

Også i Sønderborg måtte Saab skære ned fra 160 ansatte til omkring 55. 

Heino Lundgren har stået i spidsen for Sønderborg-virksomheden siden 2010, hvor han kom fra en stilling som økonomidirektør samme sted.

Læs også:

Måtte fyre to tredjedele af de ansatte: Nu er Saab Danmark på vej tilbage

It-virksomheden Saab Danmark får ny direktør

Forsvars-koks fører til fyringer hos Saab Danmark

Gennem de seneste årtier har forbrugere såvel som tech-journalister dyrket Apples produkter med en nærmest fetichistisk ihærdighed.

Men hvordan har Apple båret sig ad med at skabe produkter, der vækker denne begejstring hos folk over hele verden.

Det spørgsmål findes der næppe en entydig forklaring på, men den amerikanske iværksætter Bob Messerschmidt, der gennem en årrække har arbejdet hos Apple, forsøger alligevel at løfte en del af sløret i en ny artikel hos det amerikanske magasin Fast Company.

Bob Messerschmidt drev frem til 2010 virksomheden Newco, der endte med at blive opkøbt af Apple. Og efter opkøbet fortsatte han karrieren hos Apple, hvor han kom til at arbejde med udviklingen af pulsmåleren på Apple Watch.

I den forbindelse arbejdede han sammen med Apples chefdesigners Jonathan Ives berømte designteam, og i Fast Company-artiklen, fortæller han om, hvad han har lært af det samarbejde.

Herunder opsummerer vi de vigtigste lektier, som Bob Messerschmidt har lært – og som vi andre mÃ¥ske ogsÃ¥ kan lade os inspirere af.

1. Brugeroplevelsen er afgørende
Hos Apple trumfer brugerglæde og brugeroplevelse alt – ogsÃ¥ teknologi, fortæller Bob Messerschmidt.

Han forklarer eksempelvis, at han under et møde med Jonathan Ives design-team argumenterede for, at han ønskede at placere Apple Watch pulsmåler i urremmen på undersiden af armen, fordi det giver de mest præcise målinger.

Men det blev afvist af designerne, fordi de ønskede et ur, hvor brugerne kunne skifte urremme løbende.

2. Alt er vigtigt, men ikke lige vigtigt
Ifølge Bob Messerschmidt tror mange fejlagtigt, at Steve Jobs berømte besættelse af selv smÃ¥ detaljer betød, at at han ansÃ¥ alle detaljer for at være lige vigtige. Men ifølge Bob Messerschmidt er den korrekte lære af Steve Jobs “at alt er vigtigt, men nogle ting er vigtigere end andre”.

Han forklarer at hos Apple er det især de ting, der handler om design og brugeroplevelse, der bliver prioriteret højest.

3. Sig nej, nej og atter nej
God ledelse handler om at fokusere på det rigtige, og det fokus opnår du ved at sige nej, nej og atter nej, når du hele tiden bliver mødt en flodbølge af ideer. 

Det var omtrent sådan forklaringen fra Steve Jobs lød, da han til den årlige udviklerkonferencen WWDC i 1997 blev spurgt om, hvorfor Apple valgt dræbe dokumentstandarden OpenDoc.

Det har Bob Messerschmidt også erfaret:

“Hos Apple lærte jeg, at blive ved med at sige nej, indtil det var helt, som det skulle være,” lyder det i Fast Company-artiklen

4. Balancer magten mellem ingeniører og marketing-folk
Ifølge Bob Messerschmidt kan der ofte opstÃ¥ konflikter mellem ingeniørerne og marketingfolkene. Derfor arbejder de i hver deres bygningen i Apples hovedkvarter pÃ¥ Infinite Loop i Cupertino i Californien.Â

Og ifølge Bob Messerschmidt betyder denne struktur, at begge grupper hver især gÃ¥r rundt med en lykkelig – og fejlagtig – overbevisning om, at netop de har al magten i Apple, mens den anden gruppen ingen indflydelse har. 

5. Apple er opbygget som en iværksætter-virksomhed
Det er mange år siden, at Apple kunne bryste sig af at være en fremadstormende iværksætter-virksomhed. 

Men den californiske gigant fastholder dog stadigvæk en del af den struktur, der kendetegner iværksættervirksomheder. 

Ben Messerschmidt forklarer, at der hos Apple grundlæggende kun er én kasse, hvor pengenes tages og gives til. Det er ifølge Bob Messerschmidt en mere enkel organisationsform, der betyder, at der ikke er samme kamp om ressourcerne de forskellige forretningsenheder i mellem. 

“NÃ¥r du tænker over det, sÃ¥ er det lidt samme mÃ¥de, som en iværksættervirksomhed er bygget op pÃ¥. SÃ¥ Apple har mÃ¥ske fundet en mÃ¥de, hvorpÃ¥ virksomheden kan være et stort selskab, men stadigvæk være en lille smule som et iværksætterfirma,” skriver han. 

6. Steve Jobs er død, og du bliver aldrig som ham
Få år før Steve Jobs død oprettede Apple et internt universitet, der havde til opgave at virksomhedens ansatte blev introduceret til den helt særlige Apple-kultur, som Steve Jobs havde grundlagt. 

Læs ogsÃ¥: Avis afslører Apple-hemmelighed: SÃ¥dan lever Steve Jobs’ DNA videre

Også uden for Apple har mange iværksættere forgæves forsøgt at efterligne Steve Jobs gøren og laden i håbet om, at de på denne måde kunne tilegne sig lidt af det magiske touch, som Steve Jobs angiveligt besad. 

Ja, man kan måske endda argumentere for, at Bob Messerschmidt selv går i fælden i artiklen fra Fast Company. 

Men ikke desto mindre slutter Messerschmidt med at konkludere, at en af de vigtigste ting, som han har lært hos Apple er, at man trods mange forsøg ikke kan destilliere essensen af Steve Jobs og komme det på en flaske.

Selv ikke hos Apple, som ifølge Bob Messerschmidt også har forandret sig markant efter Steve Jobs død.

Læs også:
Gør alt for at undgå læk: Så vanvittigt er Apples hemmelighedskræmmeri 

Afsløring: Her er Apple-butikkernes succesformular