Monthly Archives: August 2016

Til hackathon hos A.P. Møller-Mærsk: Her er tre ideer, der kan revolutionere shippingbranchen

BlÃ¥ skjorter, slips og konservative dyder.Â

Det er formodentligt nogle af de ting, som mange danskere forbinder med A.P. Møller-Mærsk.

Men i den forgangne uge forsøgte Mærsk i al ubemærkethed at tage livtag med nogle af myterne om virksomheden. Det skete, da selskabet afholdte et såkaldt hackathon.

Det fandt sted i urbane omgivelser på Vesterbro i København i nedlagte fabrikshaller, der i dag tilhører gadesportsorganisation Game. Her dystede knap 60 personer om at udvikle nye innovative løsninger til A.P. Møller-Mærsk.

I gården udenfor vandrede aspirerende gøglere rundt fra den nærliggende kreative gøglerskole AFUK med bind for øjenene i, hvad der øjensynligt var en form for kreativ sanseøvelse.

Vil være bedre til at anvende data
Anneli Bartholdy, innovation portofolio manager hos A.P. Møller-Mærsk, har været med til at arrangere hackathonet.

Hun byder Computerworlds udsendte velkommen iført en blå Mærsk-hættetrøje, der har et påtrykt slips på fronten.

Hun indleder med at forklare, at hackathonet er en del af en målrettet indsats fra A.P. Møller-Mærsk, der skal sikre, at der i fremtiden bliver fremelsket flere kreative ideer i virksomheden. 

Helt konkret håber hun på, at Mærsk kan blive inspireret til at finde nye og mere kreative måder at anvende data på.

“I øjeblikket er vi hos Mærsk meget fokuseret pÃ¥ at finde nye mÃ¥der, der kan hjælpe os med at samarbejde bedre med iværksætter-mijøet. Her er et hackathon et meget simpelt værktøj, som vi kan bruge for at nÃ¥ det mÃ¥l,” siger hun.

Det virker som om, at der i dag er mange virksomheder, der er begyndt at omfavne iværksætter-miljøet. Hvad tror du årsagen er til det? 

“Vi ser, at iværksætter-virksomheder i dag er førende inde for mange teknologi-omrÃ¥der. De er især gode til at afprøve og tilegne sig nye teknologier med en hastighed, som større virksomheder ikke altid er i stand til.”

“Det betyder, at vi ved at samarbejde med dem kan fÃ¥ en bedre fornemmelse for hvilke teknologier, der er hype og hvilke teknologier, der har potentiale,” siger Anneli Bartholdy.

Hun understreger samtidig, at projekterne til hackathonet skal tjene som inspiration, og at Mærsk ikke forpligter sig til at føre dem ud i livet. 

Læs også: Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon



Håkan Franzén (stående midt for) er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo.

Deltagerne i hackathonet er en broget skare af mennesker. Her er folk fra forskellige afdelinger internt i Mærsk, folk fra iværksætter-miljøet samt folk fra nogle af A.P. Møller-Mærsks partnervirksomheder.Â

Håkan Franzén tilhører den sidste gruppe.

Han er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo, der gennem de seneste 10 år har leveret avancerede planlægningsløsninger til Mærsk. 

Håkan Franzén forklarer, at hackathonet for ham udgør et forum, hvor han sammen med A.P. Møller-Mærsk kan arbejde med nogle af de løse ideer på en mere uformel vis, end det er tilfældet i den dialog, som han normalt har med Mærsk.

“PÃ¥ denne mÃ¥de fÃ¥r vi kvalificeret vores ide meget tidligere i processen. Vi kan ret hurtigt fÃ¥ svar pÃ¥, om det er en gode ide eller ej. Dermed risikerer vi ikke at spilde hinandens tid med ideer, der alligevel ikke er holdbare. I stedet kan vi fokusere pÃ¥ de ideer, der giver god mening for Mærsk,” fortæller han.

Til hackathonet indgår Håkan Franzén i en gruppe, som arbejder på en ide om at udvikle et planlægnings- og booking-system, der henvender sig til A.P. Møller-Mærsks såkaldte premium-kunder.

“NÃ¥r de skal booke en container i dag, sÃ¥ foregÃ¥r det i vid udstrækning stadigvæk gennem manuelle processer. Det vil sige gennem telefon, mail og papirarbejde. I stedet forsøger vi at udvikle et interface, der gør det muligt for kunderne at booke containerne direkte via et fælles system, der er Ã¥bent for bÃ¥de premiumkunder og planlæggerne hos Mærsk,” siger han.

Lidt forsimplet kan løsningen sammenlignes med det, som mange restauranter og frisører i dag bruger til tidsbestilling.

Håkan Franzéns ide er dog forbeholdt Mærsks absolut største og mest eksklusive kunder.

Ifølge ideen får de mulighed for at følge containerens færd rundt i verdens via internet-of-things-enheder, der løbende oplyser kunden om containerens lokation og eksempelvis også giver oplysninger om varme, luftfugtighed og sågar adgang til et direkte video-signal.



Adrian Turner (fjerde person set fra venstre) indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer, der kan indsamle vejrdata. 



I fremtiden kan Mærsks skibe blive udstyres med sensorer som disse, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur

Et andet sted i salen finder vi Adrian Turner, der er it-infrastruktur-arkitekt hos A.P. Møller-Mærsk. PÃ¥ bordet foran ham stÃ¥r en enhed, der er udstyret med en lang række forskellige vejrsensorer.Â

Adrian Turner indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer som disse. Det drejer sig blandt andet om sensorer, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur.

Ifølge gruppens medlemmer er mange af de hav-vejrudsigter som bliver leveret af eksisterende vejrtjenester ofte kendetegnet ved at være relativt upålidelige. 

Planen er derfor, at Mærsk ved at udstyre sin flÃ¥de med egne vejrsensorer – i kombinationen med vejrdata fra eksterne vejrtjenester – kan blive forsynet med mere præcise vejroplysninger. 

Mærsk bruger eksempelvis vejrdata til at planlægge de mest optimale ruter. Samtidig giver mulighed for, at skibene kan tage de nødvendige forholdsregler, hvis der pludseligt opstår dårligt vejr på ruten. 

Adrian Turner fortæller, at de mange vejrdata i den foreløbige prototype bliver overført til en smartphone, der efterfølgende sender dem til Microsoft Azure-cloud, hvor dataerne bliver knust af Cortana og sendt videre til Microsoft Power BI.



Christian Schultz er uddannet fysiker og arbejder i dag som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Ved et bord bagerst i salen finder vi Christian Schultz. Han er uddannet fysiker, og i dag arbejder han som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Til dagligt arbejder han med machine learning-projekter, der skal sikre, at Mærsks skibe hele tiden er positioneret optimalt i forhold til de ruter, der har de mest optimale fragtrater.

Til hackathonet er han del af en gruppe, der både består af folk fra A.P. Møller-Mærsk og folk fra iværksætter-verdenen.

De arbejder med en ide, som Christian Schultz længe har tumlet med. En ide, der er inspireret af rejsebranchen.

“For 10 eller 20 Ã¥r siden gik folk ned til deres rejsebureau, nÃ¥r de skulle bestille en rejse. I dag bruger alle Momondo. Men hvis du skal have fragtet en container fra a til b, sÃ¥ gÃ¥r du stadigvæk ned til din lokale fragtmand,” siger han.

Hans ide er at lave en løsning, som han kalder for en slags “Momondo for cointainer-fragt”, og ifølge Christian Schultz er mÃ¥let at skabe en markedsplads for shippingkapacitet, der skal gøre shipping langt mere simpelt og tilgængelig end tilfældet er i dag.

“Lad os eksempelvis forestille os, at du sidder i Danmark og gerne vil købe en container med ananas. Samtidig sidder der mÃ¥ske en landmand i Brasilien med en en tom container, som han kan fylde med ananas. FormÃ¥let med markedspladsen er at skabe kontakt mellem de to parter,” siger han.

Christian Schultz forklarer, at løsningen kommer til at bygge på blockchain-teknologien, der formodentligt er mest kendt for at være den underliggende teknologi for den digitale valuta, bitcoin.

“Men blockchain er i bund og grund en stor transaktionsliste. Det kan blandt andet bruges til at fortælle, hvem der har min cointainer lige nu. Samtidig indeholder listen ogsÃ¥ forskellige oplysninger. I dette tilfælde kan det være toldreporter, juridiske dokumenter og oplysninger om depositummer og forsikringer,” siger han.

Indtil videre går løsningen under navnet boxexchange.io, men ifølge Christian Schultz er de i gruppen endnu ikke blevet enige om et navn, der har opbakning fra alle i gruppen.

Læs også: 
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data

Mærsk Data: Vil lære at spise pizza og drikke cola

Posted in computer.

Til hackathon hos A.P. Møller-Mærsk: Her er tre ideer, der kan revolutionere shippingbranchen

BlÃ¥ skjorter, slips og konservative dyder.Â

Det er formodentligt nogle af de ting, som mange danskere forbinder med A.P. Møller-Mærsk.

Men i den forgangne uge forsøgte Mærsk i al ubemærkethed at tage livtag med nogle af myterne om virksomheden. Det skete, da selskabet afholdte et såkaldt hackathon.

Det fandt sted i urbane omgivelser på Vesterbro i København i nedlagte fabrikshaller, der i dag tilhører gadesportsorganisation Game. Her dystede knap 60 personer om at udvikle nye innovative løsninger til A.P. Møller-Mærsk.

I gården udenfor vandrede aspirerende gøglere rundt fra den nærliggende kreative gøglerskole AFUK med bind for øjenene i, hvad der øjensynligt var en form for kreativ sanseøvelse.

Vil være bedre til at anvende data
Anneli Bartholdy, innovation portofolio manager hos A.P. Møller-Mærsk, har været med til at arrangere hackathonet.

Hun byder Computerworlds udsendte velkommen iført en blå Mærsk-hættetrøje, der har et påtrykt slips på fronten.

Hun indleder med at forklare, at hackathonet er en del af en målrettet indsats fra A.P. Møller-Mærsk, der skal sikre, at der i fremtiden bliver fremelsket flere kreative ideer i virksomheden. 

Helt konkret håber hun på, at Mærsk kan blive inspireret til at finde nye og mere kreative måder at anvende data på.

“I øjeblikket er vi hos Mærsk meget fokuseret pÃ¥ at finde nye mÃ¥der, der kan hjælpe os med at samarbejde bedre med iværksætter-mijøet. Her er et hackathon et meget simpelt værktøj, som vi kan bruge for at nÃ¥ det mÃ¥l,” siger hun.

Det virker som om, at der i dag er mange virksomheder, der er begyndt at omfavne iværksætter-miljøet. Hvad tror du årsagen er til det? 

“Vi ser, at iværksætter-virksomheder i dag er førende inde for mange teknologi-omrÃ¥der. De er især gode til at afprøve og tilegne sig nye teknologier med en hastighed, som større virksomheder ikke altid er i stand til.”

“Det betyder, at vi ved at samarbejde med dem kan fÃ¥ en bedre fornemmelse for hvilke teknologier, der er hype og hvilke teknologier, der har potentiale,” siger Anneli Bartholdy.

Hun understreger samtidig, at projekterne til hackathonet skal tjene som inspiration, og at Mærsk ikke forpligter sig til at føre dem ud i livet. 

Læs også: Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon



Håkan Franzén (stående midt for) er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo.

Deltagerne i hackathonet er en broget skare af mennesker. Her er folk fra forskellige afdelinger internt i Mærsk, folk fra iværksætter-miljøet samt folk fra nogle af A.P. Møller-Mærsks partnervirksomheder.Â

Håkan Franzén tilhører den sidste gruppe.

Han er nordisk-chef for den hollandske softwareconsulting-virksomhed Ab Ovo, der gennem de seneste 10 år har leveret avancerede planlægningsløsninger til Mærsk. 

Håkan Franzén forklarer, at hackathonet for ham udgør et forum, hvor han sammen med A.P. Møller-Mærsk kan arbejde med nogle af de løse ideer på en mere uformel vis, end det er tilfældet i den dialog, som han normalt har med Mærsk.

“PÃ¥ denne mÃ¥de fÃ¥r vi kvalificeret vores ide meget tidligere i processen. Vi kan ret hurtigt fÃ¥ svar pÃ¥, om det er en gode ide eller ej. Dermed risikerer vi ikke at spilde hinandens tid med ideer, der alligevel ikke er holdbare. I stedet kan vi fokusere pÃ¥ de ideer, der giver god mening for Mærsk,” fortæller han.

Til hackathonet indgår Håkan Franzén i en gruppe, som arbejder på en ide om at udvikle et planlægnings- og booking-system, der henvender sig til A.P. Møller-Mærsks såkaldte premium-kunder.

“NÃ¥r de skal booke en container i dag, sÃ¥ foregÃ¥r det i vid udstrækning stadigvæk gennem manuelle processer. Det vil sige gennem telefon, mail og papirarbejde. I stedet forsøger vi at udvikle et interface, der gør det muligt for kunderne at booke containerne direkte via et fælles system, der er Ã¥bent for bÃ¥de premiumkunder og planlæggerne hos Mærsk,” siger han.

Lidt forsimplet kan løsningen sammenlignes med det, som mange restauranter og frisører i dag bruger til tidsbestilling.

Håkan Franzéns ide er dog forbeholdt Mærsks absolut største og mest eksklusive kunder.

Ifølge ideen får de mulighed for at følge containerens færd rundt i verdens via internet-of-things-enheder, der løbende oplyser kunden om containerens lokation og eksempelvis også giver oplysninger om varme, luftfugtighed og sågar adgang til et direkte video-signal.



Adrian Turner (fjerde person set fra venstre) indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer, der kan indsamle vejrdata. 



I fremtiden kan Mærsks skibe blive udstyres med sensorer som disse, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur

Et andet sted i salen finder vi Adrian Turner, der er it-infrastruktur-arkitekt hos A.P. Møller-Mærsk. PÃ¥ bordet foran ham stÃ¥r en enhed, der er udstyret med en lang række forskellige vejrsensorer.Â

Adrian Turner indgår i en gruppe, der arbejder på en løsning, hvor Mærsks tusindvis af skibe i fremtiden skal udstyres med sensorer som disse. Det drejer sig blandt andet om sensorer, der kan indsamle data om lufttryk, vindstyrke og luft- og havtemperatur.

Ifølge gruppens medlemmer er mange af de hav-vejrudsigter som bliver leveret af eksisterende vejrtjenester ofte kendetegnet ved at være relativt upålidelige. 

Planen er derfor, at Mærsk ved at udstyre sin flÃ¥de med egne vejrsensorer – i kombinationen med vejrdata fra eksterne vejrtjenester – kan blive forsynet med mere præcise vejroplysninger. 

Mærsk bruger eksempelvis vejrdata til at planlægge de mest optimale ruter. Samtidig giver mulighed for, at skibene kan tage de nødvendige forholdsregler, hvis der pludseligt opstår dårligt vejr på ruten. 

Adrian Turner fortæller, at de mange vejrdata i den foreløbige prototype bliver overført til en smartphone, der efterfølgende sender dem til Microsoft Azure-cloud, hvor dataerne bliver knust af Cortana og sendt videre til Microsoft Power BI.



Christian Schultz er uddannet fysiker og arbejder i dag som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Ved et bord bagerst i salen finder vi Christian Schultz. Han er uddannet fysiker, og i dag arbejder han som kvantitativ analytiker hos Mærsk Tankers.

Til dagligt arbejder han med machine learning-projekter, der skal sikre, at Mærsks skibe hele tiden er positioneret optimalt i forhold til de ruter, der har de mest optimale fragtrater.

Til hackathonet er han del af en gruppe, der både består af folk fra A.P. Møller-Mærsk og folk fra iværksætter-verdenen.

De arbejder med en ide, som Christian Schultz længe har tumlet med. En ide, der er inspireret af rejsebranchen.

“For 10 eller 20 Ã¥r siden gik folk ned til deres rejsebureau, nÃ¥r de skulle bestille en rejse. I dag bruger alle Momondo. Men hvis du skal have fragtet en container fra a til b, sÃ¥ gÃ¥r du stadigvæk ned til din lokale fragtmand,” siger han.

Hans ide er at lave en løsning, som han kalder for en slags “Momondo for cointainer-fragt”, og ifølge Christian Schultz er mÃ¥let at skabe en markedsplads for shippingkapacitet, der skal gøre shipping langt mere simpelt og tilgængelig end tilfældet er i dag.

“Lad os eksempelvis forestille os, at du sidder i Danmark og gerne vil købe en container med ananas. Samtidig sidder der mÃ¥ske en landmand i Brasilien med en en tom container, som han kan fylde med ananas. FormÃ¥let med markedspladsen er at skabe kontakt mellem de to parter,” siger han.

Christian Schultz forklarer, at løsningen kommer til at bygge på blockchain-teknologien, der formodentligt er mest kendt for at være den underliggende teknologi for den digitale valuta, bitcoin.

“Men blockchain er i bund og grund en stor transaktionsliste. Det kan blandt andet bruges til at fortælle, hvem der har min cointainer lige nu. Samtidig indeholder listen ogsÃ¥ forskellige oplysninger. I dette tilfælde kan det være toldreporter, juridiske dokumenter og oplysninger om depositummer og forsikringer,” siger han.

Indtil videre går løsningen under navnet boxexchange.io, men ifølge Christian Schultz er de i gruppen endnu ikke blevet enige om et navn, der har opbakning fra alle i gruppen.

Læs også: 
Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data

Mærsk Data: Vil lære at spise pizza og drikke cola

Posted in computer.

Efter EU’s milliard-skattesmæk til Apple i Irland: Nu melder England sig ‘open for business’ med Apple

EU’s skattesmæk til Apple, der betyder, at selskabet skal betale næsten 97 milliarder danske kroner tilbage til Irland, er ikke faldet i god jord hos Apple selv.

Grundlæggende forstÃ¥r selskabet med Tim Cook i spidsen ikke, hvordan en skatteaftale, man har indgÃ¥et med den irske regering og har anvendt i Ã¥revis, pludselig kan blive kendt ulovlig af EU – med tilbagevirkende kraft vel at mærke.

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Fra EU’s side er der dog ikke nogen tvivl om, at Apple og Irland har brudt de regler, som gælder for alle EU-landene:

“”Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro,” lød det tidligere tirsdag fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Læs mere om det her.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage,” lød det videre fra EU. 

Mens Apple (og til dels ogsÃ¥ Irland, der gerne vil tiltrække it-giganterne) slikker sÃ¥rene efter EU’s gigantiske skattesmæk, sÃ¥ stÃ¥r Storbritannien – der med Brexit er pÃ¥ vej ud af EU – nu pÃ¥ spring til at udnytte den dramatiske situation til egen fordel.

Ifølge Daily Mail har en talsperson fra Downing Street udtalt: ‘Britain is open for business’.

Annonce:


Talspersonen fremhæver blandt andet, at Storbritanniens skatter er nogle af de laveste i verden.

‘Vores selskabsskat er en af de laveste i verden. Vi er dedikeret til at gøre handelsbetingelserne i Storbritannien sÃ¥ positive som muligt, sÃ¥ længe det samlet set er positivt for landet.”

Læs ogsÃ¥: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

The Telegraph skriver samtidig, at talspersonen forklarer, at regeringens holdning er velkendt:

“Storbritannien er Ã¥ben for at gøre forretning, vi byder enhver virksomhed velkommen, der ønsker at investere i Storbritannien og Storbritanniens arbejdsstyrke.”

OgsÃ¥ Nigel Farage, der var hovedpersonen bag Brexit-afstemningens resultat, har været hurtig til at se mulighederne i EU’s Apple-skattesmæk.

Ifølge Express har han i et radioprogram udtalt, at EU-afgørelsen viser, at man ikke selv bestemmer, hvis man er medlem af EU.

Han mener, at afgørelsen “fÃ¥r investorer til at holde igen med at investere i Europa” og siger siger sÃ¥ samtidig:

“SÃ¥ for post-Brexit Storbritannien er det helt sikkert godt.”

Læs også:

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Posted in computer.

Efter EU’s milliard-skattesmæk til Apple i Irland: Nu melder England sig ‘open for business’ med Apple

EU’s skattesmæk til Apple, der betyder, at selskabet skal betale næsten 97 milliarder danske kroner tilbage til Irland, er ikke faldet i god jord hos Apple selv.

Grundlæggende forstÃ¥r selskabet med Tim Cook i spidsen ikke, hvordan en skatteaftale, man har indgÃ¥et med den irske regering og har anvendt i Ã¥revis, pludselig kan blive kendt ulovlig af EU – med tilbagevirkende kraft vel at mærke.

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Fra EU’s side er der dog ikke nogen tvivl om, at Apple og Irland har brudt de regler, som gælder for alle EU-landene:

“”Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro,” lød det tidligere tirsdag fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Læs mere om det her.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage,” lød det videre fra EU. 

Mens Apple (og til dels ogsÃ¥ Irland, der gerne vil tiltrække it-giganterne) slikker sÃ¥rene efter EU’s gigantiske skattesmæk, sÃ¥ stÃ¥r Storbritannien – der med Brexit er pÃ¥ vej ud af EU – nu pÃ¥ spring til at udnytte den dramatiske situation til egen fordel.

Ifølge Daily Mail har en talsperson fra Downing Street udtalt: ‘Britain is open for business’.

Annonce:


Talspersonen fremhæver blandt andet, at Storbritanniens skatter er nogle af de laveste i verden.

‘Vores selskabsskat er en af de laveste i verden. Vi er dedikeret til at gøre handelsbetingelserne i Storbritannien sÃ¥ positive som muligt, sÃ¥ længe det samlet set er positivt for landet.”

Læs ogsÃ¥: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

The Telegraph skriver samtidig, at talspersonen forklarer, at regeringens holdning er velkendt:

“Storbritannien er Ã¥ben for at gøre forretning, vi byder enhver virksomhed velkommen, der ønsker at investere i Storbritannien og Storbritanniens arbejdsstyrke.”

OgsÃ¥ Nigel Farage, der var hovedpersonen bag Brexit-afstemningens resultat, har været hurtig til at se mulighederne i EU’s Apple-skattesmæk.

Ifølge Express har han i et radioprogram udtalt, at EU-afgørelsen viser, at man ikke selv bestemmer, hvis man er medlem af EU.

Han mener, at afgørelsen “fÃ¥r investorer til at holde igen med at investere i Europa” og siger siger sÃ¥ samtidig:

“SÃ¥ for post-Brexit Storbritannien er det helt sikkert godt.”

Læs også:

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Posted in computer.

SÃ¥dan fungerer Microsofts HoloLens: En billion beregninger i sekundet


Microsoft overraskede hele tech-verdenen sidste Ã¥r med HoloLens, et headset med indbygget computer, der projicerer computerbilleder – hologrammer – ud i den virkelige verden via et gennemsigtigt visir.Â

Inde i HoloLens sidder en “Holographic Processing Unit”, eller en HPU, en ny type processor der arbejder sammen med headsettets GPU og CPU for at vise hologrammer svæve foran dine øjne i realtid.

Og det har indtil nu været alt, hvad vi vidste om HPU’en, for Microsoft har været sparsom med informationer omkring HoloLens’ indmad, men ved Ã¥rets Hot Chip-konference i Californien  Ã¥bnede Microsoft for godteposen og delte ud af hemmelighederne omkring HPU’en.

24 kerner holo-guld
HoloLens’ HPU er en specieltudviklet 28nm-processor fra firmaet TSMC, skriver The Register, der var til stede ved konferencen i Californien.Â

Processoren indeholder 24 digitale signal processorer (DSP), der er optimeret til at lynhurtigt at behandle sensor-data fra blandt andet headsettets 3D-kameraer. Det er afgørende, for at headsettet kan vise hologrammer i realtid.

HPU’en indeholder ogsÃ¥ 65 millioner logic gates, 8MB SDRAM og 1GB DDR3 RAM.

Den er, ifølge Microsoft, op til 200 gange hurtigere end Intels Cherry Trail CPU til at løse de specialiserede hologram-opgaver, og Microsoft har indbygget specieltudviklede instruktioner direkte ind i de 24-kerner for at øge hastigheden. Imens benytter HPU’en kun 10W strøm. 

Læs også: Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset

En billion beregninger
HPU’en skulle ifølge The Register være i stand til at foretage omkring en billion beregninger i sekundet, og data, der sendes til CPU’en, kræver kun meget lidt ekstrabehandling. 

NÃ¥r HPU’en hÃ¥ndterer alle kompekse sensor-indtryk fra omgivelsene, er der ikke meget at lave for HoloLens’ CPU og GPU. De fokuserer i stedet pÃ¥ at vise Windows 10 samt de forskellige holografiske apps. 

Det er vigtigt, at CPU og GPU kan fokusere på styresystemet, for HoloLens er en selvstændig computer med indbygget batteri, hvorimod de nærmeste konkurrenter, VR-headset som HTC Vive eller Oculus Rift, alle kræver at være tilsluttet en kraftig computer. 

Computerworld var det første danske medie til at prøve headsettet tilbage i 2015, og ved årets Build-messe fik vi endnu engang hænderne i HoloLens. Det kan du læse mere om her:

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læs ogsÃ¥: Prøvekørt: SÃ¥ fantastisk er HoloLens Developer-udgave – vi har prøvet den

Posted in computer.

SÃ¥dan fungerer Microsofts HoloLens: En billion beregninger i sekundet


Microsoft overraskede hele tech-verdenen sidste Ã¥r med HoloLens, et headset med indbygget computer, der projicerer computerbilleder – hologrammer – ud i den virkelige verden via et gennemsigtigt visir.Â

Inde i HoloLens sidder en “Holographic Processing Unit”, eller en HPU, en ny type processor der arbejder sammen med headsettets GPU og CPU for at vise hologrammer svæve foran dine øjne i realtid.

Og det har indtil nu været alt, hvad vi vidste om HPU’en, for Microsoft har været sparsom med informationer omkring HoloLens’ indmad, men ved Ã¥rets Hot Chip-konference i Californien  Ã¥bnede Microsoft for godteposen og delte ud af hemmelighederne omkring HPU’en.

24 kerner holo-guld
HoloLens’ HPU er en specieltudviklet 28nm-processor fra firmaet TSMC, skriver The Register, der var til stede ved konferencen i Californien.Â

Processoren indeholder 24 digitale signal processorer (DSP), der er optimeret til at lynhurtigt at behandle sensor-data fra blandt andet headsettets 3D-kameraer. Det er afgørende, for at headsettet kan vise hologrammer i realtid.

HPU’en indeholder ogsÃ¥ 65 millioner logic gates, 8MB SDRAM og 1GB DDR3 RAM.

Den er, ifølge Microsoft, op til 200 gange hurtigere end Intels Cherry Trail CPU til at løse de specialiserede hologram-opgaver, og Microsoft har indbygget specieltudviklede instruktioner direkte ind i de 24-kerner for at øge hastigheden. Imens benytter HPU’en kun 10W strøm. 

Læs også: Nyt om HoloLens: Her er syv vigtige detaljer om Microsofts hologram-headset

En billion beregninger
HPU’en skulle ifølge The Register være i stand til at foretage omkring en billion beregninger i sekundet, og data, der sendes til CPU’en, kræver kun meget lidt ekstrabehandling. 

NÃ¥r HPU’en hÃ¥ndterer alle kompekse sensor-indtryk fra omgivelsene, er der ikke meget at lave for HoloLens’ CPU og GPU. De fokuserer i stedet pÃ¥ at vise Windows 10 samt de forskellige holografiske apps. 

Det er vigtigt, at CPU og GPU kan fokusere på styresystemet, for HoloLens er en selvstændig computer med indbygget batteri, hvorimod de nærmeste konkurrenter, VR-headset som HTC Vive eller Oculus Rift, alle kræver at være tilsluttet en kraftig computer. 

Computerworld var det første danske medie til at prøve headsettet tilbage i 2015, og ved årets Build-messe fik vi endnu engang hænderne i HoloLens. Det kan du læse mere om her:

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læs ogsÃ¥: Prøvekørt: SÃ¥ fantastisk er HoloLens Developer-udgave – vi har prøvet den

Posted in computer.

Danske it-iværksættere henter 150 millioner i investor-kapital: "Sådan skaffede vi pengene"



Mads Faurholt-Jørgensen er medstifter af Samlino.

Interview: Den danske startup-virksomhed Samlino.dk har formået at skrabe 150 millioner kroner sammen i en ny investeringsrunde.

Virksomheden er en sammenligningsplatform for forsikrings-, bank- og teleprodukter en forretningsmodel, som man også kender fra eksempelvis Edbpriser, der har specialiseret sig i it-produkter eller Momondo, som sammenligner flypriser fra forskellige selskaber.

Hvordan stamper man 150 millioner kroner op af jorden til sin virksomhed?

“Sidste Ã¥r rejste vi penge i den første investeringsrunde. Det gjorde vi pÃ¥ baggrund af at love en stribe resultater. NÃ¥r der er leveret pÃ¥ det, vi har lovet, sÃ¥ er der tillid fra investorerne, hvilket faktisk har gjort det nemmere at rejse penge i andet forsøg,” fortæller Mads Faurholt-Jørgensen, der er medstifter af Samlino.

Virksomheden har tidligere været gennem en investorrunde, hvor der blev indsamlet 15 millioner kroner.

Læs mere her: Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Vis hvad du kan
Så det handler om at have en plan og vise resultater og positive tal på baggrund af den?

“Ja, men det skal selvfølgelig være i sammenhæng med de rigtige ansatte og en forretningsmodel, der ser frem i tiden – og lidt held skal der nok ogsÃ¥ til.”

Hvad mener du med en langsigtet forretningsmodel?

“I landene omkring os er det eksempelvis meget almindeligt, at man køber sine forsikringer gennem sider som vores. Dér er vi ikke helt nÃ¥et til i Danmark endnu. Der er altsÃ¥ et potentiale, som investorerne skal se. Desuden er det vigtigt, at man har visioner, der strækker sig videre end den igangværende forretningsmodel. Der skal være planer for de næste trin i forretningen,” siger han, og fortsætter:

“Men man kæmper ogsÃ¥ mod sin egen psyke. Hvis man skal hente en million, er der et stort pres, men henter man 150 millioner er presset enormt.”

Hvor vigtigt er netværk i denne sammenhæng?

“Det betyder selvfølgelig noget, men faktisk mest i den første investeringsrunde. Nu kender vi nogen af investorerne fra første runde. Andre har vist sig, fordi de kan se et potentiale i denne type virksomhed.”

“En investor har eksempelvis en lignende platform i Japan, hvor det gÃ¥r godt, hvilket giver en forventning til, at det nok ogsÃ¥ skal komme til at gÃ¥ godt i Danmark.”

Investeringsrunden inkluderer blandt andet vækstkapitalfond ACE & Company, Pacific Century Group, Nova Founders Capital, den japanske investor SBI Holdings, tidligere administrerende direktør i Nordea Thorleif Krarup og medstifter af Saxo Bank Lars Seier Christensen.

Annonce:


Tre råd til andre
Kan I give tre par tips til, hvad andre kan gøre for at hente investorer?

“Ja, gerne. For det første skal man have en plan og sikre sig, at man kan levere pÃ¥ det, man lover. Det handler om tillid. SÃ¥ skal man have en langsigtet mission med sin forretning, og sidst men ikke mindst skal man have et produkt, man brænder for og et team, der er med pÃ¥ den.”

Og hvad man absolut ikke skal gøre?

“Hvis man lover en masse og ikke gør det. Det er en tillidsdræber. Nummer to mÃ¥ være, at hvis man ikke har kærlighed til produktet, sÃ¥ lugter investorerne det med det samme og holder sig væk.”

Hvad skal I bruge pengene til?

“Der er tre hovedomrÃ¥der. Vi skal forbedre vores teknologi gennem udvikling. Vi skal markedsføre, og sÃ¥ skal vi have fat i de rigtige medarbejdere.”

Samlino.dk er stiftet i 2014 af Kristian Pitzner-Jørgensen og Mads Faurholt-Jørgensen, og firmaet har kontor på Christianshavn i København.

Læs også:
It-iværksætter pÃ¥ 2. sal: “Vi bor tre udviklere, to delebørn og en hundehvalp i en lille lejlighed”

Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes

Så meget vækst er der i danske venture-startups

Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Posted in computer.

Danske it-iværksættere henter 150 millioner i investor-kapital: "Sådan skaffede vi pengene"



Mads Faurholt-Jørgensen er medstifter af Samlino.

Interview: Den danske startup-virksomhed Samlino.dk har formået at skrabe 150 millioner kroner sammen i en ny investeringsrunde.

Virksomheden er en sammenligningsplatform for forsikrings-, bank- og teleprodukter en forretningsmodel, som man også kender fra eksempelvis Edbpriser, der har specialiseret sig i it-produkter eller Momondo, som sammenligner flypriser fra forskellige selskaber.

Hvordan stamper man 150 millioner kroner op af jorden til sin virksomhed?

“Sidste Ã¥r rejste vi penge i den første investeringsrunde. Det gjorde vi pÃ¥ baggrund af at love en stribe resultater. NÃ¥r der er leveret pÃ¥ det, vi har lovet, sÃ¥ er der tillid fra investorerne, hvilket faktisk har gjort det nemmere at rejse penge i andet forsøg,” fortæller Mads Faurholt-Jørgensen, der er medstifter af Samlino.

Virksomheden har tidligere været gennem en investorrunde, hvor der blev indsamlet 15 millioner kroner.

Læs mere her: Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Vis hvad du kan
Så det handler om at have en plan og vise resultater og positive tal på baggrund af den?

“Ja, men det skal selvfølgelig være i sammenhæng med de rigtige ansatte og en forretningsmodel, der ser frem i tiden – og lidt held skal der nok ogsÃ¥ til.”

Hvad mener du med en langsigtet forretningsmodel?

“I landene omkring os er det eksempelvis meget almindeligt, at man køber sine forsikringer gennem sider som vores. Dér er vi ikke helt nÃ¥et til i Danmark endnu. Der er altsÃ¥ et potentiale, som investorerne skal se. Desuden er det vigtigt, at man har visioner, der strækker sig videre end den igangværende forretningsmodel. Der skal være planer for de næste trin i forretningen,” siger han, og fortsætter:

“Men man kæmper ogsÃ¥ mod sin egen psyke. Hvis man skal hente en million, er der et stort pres, men henter man 150 millioner er presset enormt.”

Hvor vigtigt er netværk i denne sammenhæng?

“Det betyder selvfølgelig noget, men faktisk mest i den første investeringsrunde. Nu kender vi nogen af investorerne fra første runde. Andre har vist sig, fordi de kan se et potentiale i denne type virksomhed.”

“En investor har eksempelvis en lignende platform i Japan, hvor det gÃ¥r godt, hvilket giver en forventning til, at det nok ogsÃ¥ skal komme til at gÃ¥ godt i Danmark.”

Investeringsrunden inkluderer blandt andet vækstkapitalfond ACE & Company, Pacific Century Group, Nova Founders Capital, den japanske investor SBI Holdings, tidligere administrerende direktør i Nordea Thorleif Krarup og medstifter af Saxo Bank Lars Seier Christensen.

Annonce:


Tre råd til andre
Kan I give tre par tips til, hvad andre kan gøre for at hente investorer?

“Ja, gerne. For det første skal man have en plan og sikre sig, at man kan levere pÃ¥ det, man lover. Det handler om tillid. SÃ¥ skal man have en langsigtet mission med sin forretning, og sidst men ikke mindst skal man have et produkt, man brænder for og et team, der er med pÃ¥ den.”

Og hvad man absolut ikke skal gøre?

“Hvis man lover en masse og ikke gør det. Det er en tillidsdræber. Nummer to mÃ¥ være, at hvis man ikke har kærlighed til produktet, sÃ¥ lugter investorerne det med det samme og holder sig væk.”

Hvad skal I bruge pengene til?

“Der er tre hovedomrÃ¥der. Vi skal forbedre vores teknologi gennem udvikling. Vi skal markedsføre, og sÃ¥ skal vi have fat i de rigtige medarbejdere.”

Samlino.dk er stiftet i 2014 af Kristian Pitzner-Jørgensen og Mads Faurholt-Jørgensen, og firmaet har kontor på Christianshavn i København.

Læs også:
It-iværksætter pÃ¥ 2. sal: “Vi bor tre udviklere, to delebørn og en hundehvalp i en lille lejlighed”

Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes

Så meget vækst er der i danske venture-startups

Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Posted in computer.

Store pladekontrakter udløber på stribe: Risikerer Spotify at tabe kampen til Apple?

Den svensk-stiftede streamingtjeneste Spotify har mistet sine langtidskontrakter med tre af verdens største pladeselskaber.Â

Det melder musik-branchemediet Music Business Worldwide.

Det er langtidskontrakter med pladeselskaberne Sony Music, Universal Music samt Warner Music Group, der nu er udløbet og i stedet blevet erstattet med korttidskontrakter, der løbende bliver fornyet på månedlig basis. 

Pladeselskabernes musik vil således stadigvæk være tilgængelig for Spotify-brugerne, men det kan være et tegn på, at Spotify har svært ved at følge med i det økonomiske våbenkapløb, efter at Apple har meldt sig i streamingkampen. 

Kan ikke nå til enighed
Music Business Wolrdwide skriver, at Spotify og pladeselskaberne ikke har kunne nå til enighed om nye langtidskontrakter, fordi der er uenighed om fordelingsnøglen for streamingindtægterne. 

I dag afleverer Spotify angiveligt 55 procent af indtægterne til pladeselskaberne, mens Apple menes at aflevere 58 procent.

Ifølge det amerikanske branchemedies kilder ønsker pladeselskaberne at hæve procentsatsen.

Men 10 år efter virksomheden blev stiftet, kører Spotify stadigvæk med milliardunderskud, og derfor ønsker Spotify derimod at aflevere en mindre procentdel til pladeselskaberne. 

Ifølge Music Business Worldwide er der intet, der tyder på, at pladeselskaberne overvejer at fjerne deres musik fra Spotify, men Spotify barsler ifølge rygter med en børsnotering, og her kan fraværet af langtidskontrakter skabe en usikkerhed blandt de potentielle investorer.

Læs også: Derfor ender du altid med at høre det samme musik på Spotify

Apple spenderer store beløb

Mens Spotify er under pres for at demonstrere, at selskabet har en levedygtig forretningsmodel, så er virksomheden oppe mod konkurrence fra Apple Music, der tilsyneladende uden større bekymringer spenderer ganske store beløb for at erobre streamingmarkedet.

Gennem de seneste måneder har Apple promoveret sin streamingtjeneste med eksklusive aftaler med en række store kunstnere.

Senest med den amerikanske rap-musiker Frank Ocean, hvis længe ventede album, der udkom i weekenden, og som er eksklusivt tilgængeligt på Apple Music i de første to uger. 

Men også kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears og Drake har haft eksklusive aftaler med Apple Music. Senest har Universal Music dog meddelt, at selskaber ikke længere vil acceptere denne type eksklusivaftaler hos selskabets musikere. 

I dag har Spotify 100 millioner brugere, hvoraf de 30 millioner er betalende. Mens Apples administrerende direktør Tim Cook for få måneder siden oplyste, at Apple Music har 15 millioner betalende bruger.

Music Business Worldwide har tidligere forudset, at Apple Music vil ramme 20 millioner betalende kunder inden udgangen af 2016.

Læs også:

Planlægger Spotify-stifter at købe fremadstormende streamingtjeneste? 

Den danske musikbranche raser over Youtube-betingelser: Google betaler ikke nok

Posted in computer.

Store pladekontrakter udløber på stribe: Risikerer Spotify at tabe kampen til Apple?

Den svensk-stiftede streamingtjeneste Spotify har mistet sine langtidskontrakter med tre af verdens største pladeselskaber.Â

Det melder musik-branchemediet Music Business Worldwide.

Det er langtidskontrakter med pladeselskaberne Sony Music, Universal Music samt Warner Music Group, der nu er udløbet og i stedet blevet erstattet med korttidskontrakter, der løbende bliver fornyet på månedlig basis. 

Pladeselskabernes musik vil således stadigvæk være tilgængelig for Spotify-brugerne, men det kan være et tegn på, at Spotify har svært ved at følge med i det økonomiske våbenkapløb, efter at Apple har meldt sig i streamingkampen. 

Kan ikke nå til enighed
Music Business Wolrdwide skriver, at Spotify og pladeselskaberne ikke har kunne nå til enighed om nye langtidskontrakter, fordi der er uenighed om fordelingsnøglen for streamingindtægterne. 

I dag afleverer Spotify angiveligt 55 procent af indtægterne til pladeselskaberne, mens Apple menes at aflevere 58 procent.

Ifølge det amerikanske branchemedies kilder ønsker pladeselskaberne at hæve procentsatsen.

Men 10 år efter virksomheden blev stiftet, kører Spotify stadigvæk med milliardunderskud, og derfor ønsker Spotify derimod at aflevere en mindre procentdel til pladeselskaberne. 

Ifølge Music Business Worldwide er der intet, der tyder på, at pladeselskaberne overvejer at fjerne deres musik fra Spotify, men Spotify barsler ifølge rygter med en børsnotering, og her kan fraværet af langtidskontrakter skabe en usikkerhed blandt de potentielle investorer.

Læs også: Derfor ender du altid med at høre det samme musik på Spotify

Apple spenderer store beløb

Mens Spotify er under pres for at demonstrere, at selskabet har en levedygtig forretningsmodel, så er virksomheden oppe mod konkurrence fra Apple Music, der tilsyneladende uden større bekymringer spenderer ganske store beløb for at erobre streamingmarkedet.

Gennem de seneste måneder har Apple promoveret sin streamingtjeneste med eksklusive aftaler med en række store kunstnere.

Senest med den amerikanske rap-musiker Frank Ocean, hvis længe ventede album, der udkom i weekenden, og som er eksklusivt tilgængeligt på Apple Music i de første to uger. 

Men også kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears og Drake har haft eksklusive aftaler med Apple Music. Senest har Universal Music dog meddelt, at selskaber ikke længere vil acceptere denne type eksklusivaftaler hos selskabets musikere. 

I dag har Spotify 100 millioner brugere, hvoraf de 30 millioner er betalende. Mens Apples administrerende direktør Tim Cook for få måneder siden oplyste, at Apple Music har 15 millioner betalende bruger.

Music Business Worldwide har tidligere forudset, at Apple Music vil ramme 20 millioner betalende kunder inden udgangen af 2016.

Læs også:

Planlægger Spotify-stifter at købe fremadstormende streamingtjeneste? 

Den danske musikbranche raser over Youtube-betingelser: Google betaler ikke nok

Posted in computer.